125. ĂĽrgang - Nr. 29 - Onsdag den 18. juli 2018
Fra 1. august fĂĽr landmĂŚnd mulighed for at bruge brakmarkernes planter til foder.
Høst af braklagte marker giver for lidt - og for sent - Det er jo glÌdeligt, at EU vil lytte lidt til, at landbruget har nogle problemer, og det er en indikation om, at det er alvorligt, siger LarsEjler Hansen, der er afdelingschef for planteavl i LMO. Baggrunden er EUs beslutning om at tillade høst af afgrøderne pü braklagte marker, som omtalt andetsteds. Han tror dog ikke pü, at beslutningen gør den store forskel. For det første er braklagte marker ofte ikke nemme at arbejde pü, og for det andet er nÌringsvÌrdien af planterne sandsynlig-
Lars-Ejler Hansen er afdelingschef i LMO.
Thyge Nygaard fra Danmarks Naturfredningsforening.
vis lavt som en konsekvens af tørken. - Vi skal selvfølgelig ikke vÌre utaknemmelige, for
det er et godt forsøg pü at hjÌlpe landbruget. DesvÌrre er vi jo ogsü nødt til at se pü realiteterne, og de
er, at planterne pü de braklagte marker ogsü har det svÌrt i tørken. Selvfølgelig vil nogen landmÌnd benytte sig af EUs beslutning, men mange brakmarker er jo smü kiler eller har en størrelse, hvor det er svÌrt at komme til med maskiner. Endelig kan det vÌre, at planterne har lav fodringsvÌrdi. Der er jo en grund til, at landmanden har braklagt markerne, siger Lars-Ejler Hansen. Landbruget og Danmarks Naturfredningsforening (DN) er ikke ligefrem enige om alting, men EUs beslutning hilses velkom-
LandmÌnd mü bruge grÌs fra brakmarker som foder Det er tørt derude, sü tørt at EU nu rÌkker landmÌndene en lille hjÌlpende hünd. LandmÌnd i tørkeramte omrüder kan bruge grÌs og anden biomasse fra brakmarker som foder til deres dyr. Det blev resultatet af en afstemning i EU’s komite for direkte støtte, hvor EU’s medlemslande er reprÌsenteret. Afgørelsen skal formelt vedtages af EU-Kommissionen, inden Ìndringen kan trÌde i kraft. Det forventes,
at de Ìndrede regler kan fü virkning fra 1. august. Miljø- og Fødevareministeriet oplyser, at godkendelsen i kommissionen betragtes som en formalitet. - Danmark er blandt de lande, som har presset pü for at Ìndre reglerne, da landbruget stür i en helt usÌdvanlig situation, og vi ønsker at imødegü mangel pü foder til dyr, sü godt vi kan, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.
De Ìndrede regler betyder, at selvom en brakmark afgrÌsses eller høstes til foderbrug, sü vil marken fortsat tÌlle som brak i forhold til det grønne krav om flere afgrødekategorier (KFA). Ligesom en mark anmeldt som brak under det grønne krav om miljøfokusarealer fortsat vil tÌlle med, hvis arealet afgrÌsses eller høstes til foder. - GrÌsset pü brakmarker bliver normalt slüet efter 1. august, sü det er normal
procedure. Det nye er, at materialet mü bruges som foder. Det er sund fornuft, at vi i en situation, hvor tørken betyder mangel pü foder, udviser fleksibilitet og bruger den foder, der er tilgÌngelig, siger Jakob Ellemann-Jensen. Det er Sverige, Finland, Polen, Estland, Letland og Litauen, som sammen med Danmark har ønsket, at brakreglerne Ìndres midlertidigt.
men af Thyge Nygaard, der er seniorrüdgiver for landbrugspolitik i DN. - Det er jo en ekstraordinÌr situation, og vi har fuld forstüelse for den desperate situation, mange landmÌnd befinder sig i. Vi stiller os derfor ikke pü bagbenene, men vi opfordrer til at vise hensyn til insekterne, hvis det er muligt. Det er isÌr planter som rejnfan, tidsler og kamille, som blomstrer nu, og som insekterne finder nÌring fra, siger Thyge Nygaard. Men selvom büde landbruget, DN og ministeriet er positive overfor høst af braklagte marker, er der stadig brug for regn, for at det skal have den store nyttevÌrdi. Hübet fra LMO er, at landmÌndene für mulighed for at fü et ekstra slÌt foder i hus. - Regnen mü jo komme igen pü et tidspunkt, og kommer det tidligt nok, kan planterne nü at vokse nok til at give et slÌt grÌs. Für man det grÌsset af, og det vokser igen, sü kan det virkelig give noget, men for mange landmÌnd er det nok ved at vÌre for sent med foderet, siger Lars-Ejler Hansen,
der heldigvis kan se potentiale for en positiv konsekvens af tørken. - Det kan jo fü mÌlkepriserne i vejret. Og hvis mÌlkepriserne stiger, sü er det forhübentligt heller ikke nødvendigt at trimme besÌtningen, for sü stür indtjeningen forhübentlig mül med udgifterne til ekstra foder. Men der er ikke andet at gøre end tilpasse sig til vejret, og derfor er det godt, at landmÌndenes trÌngte situation bliver taget alvorligt, siger Lars-Ejler Hansen. Bliver braklagte marker høstet kan det ende med at vÌre godt for mere end landmÌndene og deres dyr. Nür afgrøden fjernes i stedet for at blive liggende pü markerne, fjerner det nemlig nÌringsstoffer, som giver bedre muligheder for flere planter. - Er der meget nÌring i jorden, er det oftest kun nogle fü planter, der kan klare sig i konkurrencen. Derfor kan det vÌre positivt, at fjerne de slüede planter, sü der kommer mere diversitet i büde plante- og dyreliv nÌste ür, siger Thyge Nygaard.
De blomstrende planter bør skünes om muligt, hvis barkmarkerne bliver slüet.
EntrEprEnør- og drÌningsmEstEr Ib NIelseN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50
Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af drÌn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres
Siger kloakken stop? Ring Oudrup op!
Sp
ler/rør
ekana
f gyll uling a
www.oudrup-stenleje.dk Slamsuger med højtryksspuling og TV-inspektion
9PUN [PS 2HSSL ;SM
:RHS R]HSP[L[LU ]¤YL P [VW YPUN 6\KY\W VW