Page 1

125. årgang - Nr. 20 - Onsdag den 16. maj 2018

LMO plantetræf skal inspirere landmændene I år afholdes LMO Plantetræf den 7. juni ved Lyngbygaard ved Harlev. Træffet byder på forsøg i marken, hvor landmændene kan få inspiration, som de kan bruge på egen bedrift. - Som de fleste planteproducenter husker, så var efteråret udfordrende og mange fik slet ikke sået det de havde planlagt. Alligevel er det lykkedes at få etableret en flot forsøgsmark, hvor vi viser eksempler på en lang række af de forsøg, som forsøgsafdelingen året igennem foretager rundt omkring hos forskellige landmænd, fortæller Ole Møller Hansen, der er afdelingsleder i LMO Planteavl. I demonstrations marken er der anlagt et meget stort antal parceller med forskellige sorter, gødninger og planteværnsprodukter, hvor forskellige strategier er afprøvet. - I løbet af dagen får man rig mulighed for deltage på de forskellige poster, hvor vore dygtige planteavlsrådgivere fortæller, hvordan man helt konkret kan bruge resultaterne hjemme på egen bedrift, siger Ole Møller Hansen.

og det er også derfor, at vi inviterer en lang række forskellige firmaer til at deltage, understreger Ole Møller Hansen.

Fokuspunkter ved årets plantetræf

På LMOs plantetræf i begyndelsen af juni, er der råd, vejledning og ny forskning for landbruget på programmet.

Udover LMOs planteavlskonsulenter er der repræsentanter fra de førende gødningsfirmaer, såsæds-

firmaer, kemikaliefirmaer og flere. Mange produkter er afprøvet på demonstrationsarealerne, og til

Hovedtemaet er udfordrede landområder, når der i Danmark i disse dage afholdes international konference om landdistrikter.

Danmark vært for konference om landdistrikter i Vingsted Hver andet år mødes landdistriktsforskere fra hele Norden og en række andre lande for at udveksle nyeste forskningsresultater. Denne gang er Danmark vært for

konferencen, som finder sted i øjeblikket på Vingsted Hotel & Konferencecenter. Flere end 130 vil her præsentere og diskutere deres nyeste forskningsresultater.

Årets hovedtema er ’Challenged ruralities – welfare states under pressure’, der bedst kan oversættes som ’Udfordrede Landområder - velfærds stater

plantetræffet vil de orientere om resultaterne og om brugen af deres produkter. - Der lægges stor vægt på,

at LMO Plantetræf giver et bredt indblik i en lang række forskellige produktions- og behandlingsmåder,

under pres’, idet globalisering og den førte politik er med til at ændre velfærdsstaterne, som igen påvirker landdistrikternes situation i betydeligt omfang. De mange forskere på konferencen byder ind med forskellige vinkler på problemstillinger som strukturreformers virkninger i landdistrikter, skolelukninger og serviceforsyning i landsbyer og landbrugets roller. - De enkelte lande er forskellige, og det afspejler forskningen også. Men vi som forskere kan inspirere og lære meget af hinanden. Noget af det, vi har til fælles i Norden, er velfærdsstaterne, hvor det derfor er interessant på tværs af landene at følge de forandringer og udfordringer, de forskellige nordiske landdistrikter står midt i. Vi kender det fra Danmark med Strukturreformen fra 2007 som et eksempel på, hvordan omstrukturering og centralisering i den offentlige sektor har været mærkbar i landdistrikterne, siger Hanne Tanvig, Kø-

benhavns Universitet, der er konferencens hovedarrangør sammen med repræsentanter fra andre landes universiteter. - Landdistriktsforskning er vigtig, for viden er med til at skærpe og nuancere debatten og kan kvalificere de politiske beslutninger. Det er første gang, vi i Danmark har haft en så stor international forskerkonference med

LMO Plantetræf 2018 finder sted torsdag 7. på forsøgsarealerne ved Lyngbygaard med indkørsel fra Labing Møllevej ved Harlev. Det er muligt at deltage gratis i de forskellige rundvisninger med guidede ture der udgår fra forplejningszonen. Der er mange fokuspunkter, og alle drejer sig som landmændenes valg af afgrøder, behandling af jorden og hvordan driften kan optimeres. For eksempel er der et Teknikhjørne, hvor sprøjteteknikken får et eftersyn, og pløjemester Lars Gammelvind giver gode råd om indstilling af ploven, så man både kan spare på brændstoffet og sliddele ved at indstille ploven korrekt. LMO rådgiver om alle aspekter af landbrugsdrift og har afdelinger i Aars Søften, Horsens, Viborg, Silkeborg og på Samsø.

landdistrikterne i centrum. Den internationale tilgang kan også være med til at løfte det hele op i et højere perspektiv. Derfor er vi glade for at støtte konferencen og kunne sige ja tak til at byde officielt velkommen, siger Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.

EntrEprEnør- og dræningsmEstEr Ib NIelseN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50

Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af dræn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres

HIMMERLANDS FUGESERVICE v/Peer Juhler Faldvejen 25, 9670 Løgstør Tlf. 98 67 88 77 . Mobil 30 41 21 52 ALT FUGEARBEJDE UDFØRES

Nybyggeri - betonelementer - døre - vinduer - køkken - bad - epoxy


VORT LANDBOBLAD

LANDBRUGSNYT

200.000 grise mere end planlagt har skabt en slagteripukkel for Danish Crown.

Danish Crowns slagterier udfordret på kapaciteten De seneste to måneder er der blevet tilmeldt omtrent 200.000 grise mere til slagtning end forudset i Danish Crowns prognose. På grund

af helligdagene udfordrer det kapaciteten på slagterierne voldsomt, men medarbejderne hænger i og melder sig klar til overarbejde.

OFFICIELLE ✔ Vikarservice Landbrug Erhverv Transport

✔ Haveservice Hjemmehjælp - valget er frit - valget er dit

Haveplan Omlægning Vedligehold

✔ Hjemmeservice

Har du brug for hjælp...

Frit valg Privat Erhverv

www.himmerlandsvikarservice.dk Landbocentret Aars . Tlf. 99 98 97 40

VORT LANDBOBLAD Annoncetelefon 98 62 17 11

Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars. Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Ture Damtoft - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11. E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99. E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00. Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00. Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag. Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 19.00? Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 99 35 34 34 eller på mail: ndireklamation@nordjyske.dk

- Antallet af udsatte grise topper ved udgangen af den her uge, og allerede i denne uge forventer vi at kunne indhente, hvad

der svarer til en slagtedag. Den næste uge begynder med 2. pinsedag, men her er det lykkedes at få så meget overarbejde, at vi trods en arbejdsdag mindre fortsat kan slagte, hvad der svarer til en uges tilmelding, fortæller Søren F. Eriksen, der er CEO i Danish Crown Pork. Efter pinseugen er der igen en fuld arbejdsuge, hvor der kan indhentes, hvad der svarer til en slagtedag. Derefter følger ugen med Grundlovsdag, men antallet af udsatte grise vil fortsat falde på grund af massivt overarbejde. - Når vi går ud af den uge, hvor der er Grundlovsdag, så er det vores mål at være under det antal grise, der svarer til tre slagtedage. Samtidig må ingen leverandører være udsat mere end fem slagtedage, medmindre der er lavet en klar aftale med leverandøren, siger Søren F. Eriksen, der ærgrer sig over situationen. Situationen spidsede desværre yderligere til i

Miljøteknologi med tilskud i 2018 Skal du i gang med at investere i miljøteknologi, kan du nu se, hvilke teknologier du kan søge tilskud til i 2018. Miljøteknologi 2018 giver tilskud inden for sektorerne gartneri, planteavl samt æg og fjerkræ, og kan søges fra 3. august 2018. Der kan søges om tilskud til en række miljøteknologier inden for sektorerne æg og fjerkræ, gartneri og planteavl mellen 3. august og 2. oktober 2018. Interesserede landmænd og alle andre kan nu læse vejledningen og orientere sig i tilskudsguiden på Landbrugsstyrelsens hjemmeside. I alt er der afsat 112 millioner kroner til ordningen for 2018, som er fordelt med 32 millioner til gartneri, 30 millioner til planteavl og 50 millioner til æg of fjerkræ. Der er en del ændringer i ansøgningsprocessen i år. Der er for eksempel indført standard miljøeffekter, så landmanden ikke selv skal angive miljøeffekten for den teknologi, der søges tilskud til. Det skal sammen med en række nye initiativer være med til nedbringe sagsbehandlingstiden. Landbrugsstyrelsen beregner nu automatisk arbejdskraftsbehovet, så det skal heller ikke opgøres i ansøgningen. Man skal heller ikke længere ved-

lægge miljøgodkendelse og byggetilladelse i sin ansøgning om tilskud, men de skal stadig indsendes i en udbetalingsanmodning.

Ikke kun godt nyt Det er ikke alt nyt,der er godt nyt. Landmændene kan ikke længere få tilskud til konsulentbistand, ligesom rateudbetalingen også er blevet stoppet. Miljøteknologiordningen er en del af det danske landdistriktsprogram 2014-20, og er medfinansieret af EU. Ordningen har til formål at udvikle landdistrikterne ved at forbedre landbrugets konkurrenceevne, styrke indsatsen for at forbedre klimaet, bruge naturens ressourcer bæredygtigt og skabe en balanceret udvikling i landdistrikterne. Med miljøteknologiordningen kan der søges om tilskud til at investere i en række nye miljøteknologier for at reducere miljø- og klimapåvirkninger fra den primære jordbrugsproduktion. Det kan for eksempel være noget så konkret som tilskud til LED-lys i slagtekyllingestalde, overdækning af gylletanke indeholdende fjerkrægødning, gødningscomputer til styring af gødning i væksthusproduktion af tomat og agurk eller en sensorbaseret ukrudtssprøjte.

forrige uge, da slagteriet i Sæby blev ramt af et større nedbrud, men medarbejderne har efterfølgende sagt ja til ekstra overarbejde for at hente det tabte. I øjeblikket er det for usikkert at spå om, hvornår der er slagtet op, men presset vil falde markant i de første uger af juni. - Det irriterer mig og alle

andre i Danish Crown helt vildt, at vi på den her måde skuffer vores ejere og leverandører. Vi har derfor sat et større arbejde i gang for at finde løsninger, så vi undgår at havne i en lignende situation fremadrettet, siger Søren F. Eriksen.

Gudstjenester Aars Kirke Aars Frikirke Skivum Kirke Giver Kirke Blære Kirke Gislum Kirke Vognsild Kirke Haubro Kirke Ulstrup Kirke Gundersted Kirke Veggerby Kirke Sønderup Kirke Suldrup Kirke Bislev Kirke Ejdrup Kirke Løgstør Kirke Aggersborg Kirke Kornum Kirke Løgsted Kirke Salling Kirke Oudrup Kirke Næsborg Kirke Vindblæs Kirke Ranum Kirke Malle Kirke Vilsted Kirke Overlade Kirke Farsø Kirke V. Hornum Kirke Hyllebjerg Kirke Flejsborg Kirke Louns Kirke Alstrup Kirke Strandby Kirke Ullits Kirke Foulum Kirke Svingelbjerg Kirke Trængstrup Frimen. Kgs.Tisted Kirke Binderup Kirke Durup Kirke Rørbæk Kirke Grynderup Kirke Stenild Kirke Brorstrup Kirke Ravnkilde Kirke Aarestrup Kirke Haverslev Kirke Aalestrup Kirke

Pinsedag 20. maj

2. pinsedag 21. maj

10.00 10.00 9.30 ingen 11.00 11.00 ingen 9.30 8.00 6.00 19.30 ingen 10.30 9.30 ingen 9.30 11.00 15.00 16.30 9.30 11.00 ingen ingen 9.30 ingen 11.00 9.30 9.00 ingen 10.30 ingen 10.30 ingen 9.00 ingen 9.00 10.30 10.00 10.30 (Præstelunden) ingen ingen ingen 12.00 10.00 10.30 9.00 ingen 10.30 10.00

11.00 Vitskøl Kloster ingen 11.00 Vitskøl Kloster 11.00 Vitskøl Kloster 11.00 Vitskøl Kloster 11.00 Vitskøl Kloster 11.00 Vitskøl Kloster 11.00 Vitskøl Kloster 11.00 Vitskøl Kloster 11.00 Vitskøl Kloster ingen ingen 10.30 ingen 9.30 11.00 Vitskøl Kloster 11.00 Vitskøl Kloster 11.00 Vitskøl Kloster 11.00 Vitskøl Kloster 11.00 Vitskøl Kloster 11.00 Vitskøl Kloster 11.00 Vitskøl Kloster 11.00 Vitskøl Kloster 11.00 Vitskøl Kloster 11.00 Vitskøl Kloster 11.00 Vitskøl Kloster 11.00 Vitskøl Kloster 14.00 Lejrgården 11.00 Vitskøl Kloster 11.00 Vitskøl Kloster 11.00 Vitskøl kloster 11.00 Vitskøl Kloster 11.00 Vitskøl Kloster 11.00 Vitskøl Kloster 14.00 Lejrgården 14.00 Lejrgården 14.00 Lejrgården ingen ingen 10.30 ingen 10.30 ingen ingen ingen 10.30 15.30 (Præstegården) ingen 14.00 Lejrgården

Smågrise-noteringen Beregnet notering uge 20 Basis, 30 kg. 341,69 (341,69). SPF+Myc 346,69 (346,69). SPF 350,69 (350,69).

Økologi 922,68 (932,99). UK-tillæg 12,04. Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 5,22 (5,22) kr.


VORT LANDBOBLAD

LANDBRUGSNYT

Danmark skal sikre klimavenlig biomasse Klimarådet foreslår, at biomasse skal leve op til bæredygtighedskriterier med øget fokus på klima Danmark er kommet langt med den grønne omstilling. Ofte nævnes vindmøller i den sammenhæng, men faktisk består størstedelen af vores forbrug af vedvarende energi af biomasse som træpiller, halm og brænde. Men ikke al biomasse er godt for klimaet, og derfor anbefaler Klimarådet i sin hovedrapport for 2018, at der indføres regulering, der kan sikre brug af klimavenlig biomasse. Kun den biomasse, der kan dokumentere at leve op til kriterierne, bør betragtes som grøn energi. Biomasse, der ikke opfylder kravene til klimavenlighed, bør pålægges CO2-afgift og bør ikke kunne modtage tilskud. - Når biomasse udgør så stor en del af Danmarks grønne omstilling, er det oplagt for Klimarådet at se nærmere på, om vi rent faktisk også gavner klimaet ved

sikre, at vi kun brænder klimavenlig biomasse af. En bedre regulering, der skelner mellem klimavenlig og klimabelastende biomasse, er vejen frem, siger Klimarådets formand, Peter Birch Sørensen.

Både god og dårlig biomasse

Klimarådet foreslår øget regulering af biomasse, hvilket kan have stor betydning for selv mindre skovbrug.

at bruge så store mængder biomasse. Det store danske

forbrug gør, at Danmark har et særligt ansvar for at

Biomasse regnes officielt som vedvarende CO2neutral energi på trods af, at der kommer CO2 op af skorstenen, når biomasse brændes af. CO2-neutraliteten begrundes med, at den udledte CO2 optages i de nye træer, der vokser op i stedet for de træer, der er blevet fældet og brændt af. Men de fældede træer genplantes ikke altid, og selv hvis de gør, kan der gå mange år, før al den udledte CO2 er blevet optaget igen. Omvendt findes der også biomasse, der kun bela-

ster atmosfæren i beskeden grad, når den brændes af. Det gælder for eksempel restprodukter fra skovdrift og savværker eller træer, der hurtigt vokser op igen. Den danske energibranche har udarbejdet en række bæredygtighedskriterier for den biomasse, der brændes af på danske kraftvarmeværker. Men Klimarådet vurderer, at kriterierne ikke tilstrækkeligt tager hånd om biomassens klimaaftryk. Klimarådet opfordrer derfor regeringen til at udvikle en række indikatorer, der kan danne grundlag for regulering af biomassen, så biomasse med et stort klimaaftryk undgås. I dag er biomasse helt fritaget for afgifter. Klimarådet anbefaler en afgiftsreform, der erstatter de nuværende energiafgifter med en CO2-afgift. Reformen

betyder, at biomasse fortsat vil være afgiftsfritaget, hvis den kan dokumenteres at være klimavenlig. Klimarådet foreslår, at ikke-klimavenlig biomasse pålægges en CO2-afgift, der afspejler belastningen af det globale klima. Afgiften bør som udgangspunkt lægges på al ikke-klimavenlig biomasse. Dog med bagatelgrænser, så det træ, private henter i egne haver, ikke omfattes. I tillæg anbefaler Klimarådet, at reglerne på fjernvarmeområdet lempes, så alle vedvarende energiteknologier får mulighed at konkurrere med hinanden på lige vilkår. Blandt andet bør kraftvarmekravet udfases, så biomasse ikke stilles bedre end eksempelvis varmepumper, som producerer varme men ikke elektricitet.

Mangel på arbejdskraft rammer landbruget Team med fokus på ledelse og ansatte skal både løfte arbejdsglæden og hæve bundlinjen i landbruget At skifte medarbejdere kræver uforholdsmæssigt mange ressourcer af alle parter. Med ledelse og rekruttering som tværfagligt indsatsområde, vil LMO gøre det lettere for chefer og ansatte i landbruget. Danmark er tæt på at nå det højeste niveau for beskæftigelse nogensinde, det er indtil videre kun tal fra 2008 der er højere. Det er positivt nyt, men sætter samtidig landbruget under pres. Det er blevet særdeles vanskeligt at finde kvalificeret arbejdskraft og som konsekvens deraf, tager LMO initiativ til et tværfagligt projekt under titlen: Ledelse og Rekruttering.

mændene måske kan være lidt usikre. Der kan mangle klare arbejdsbeskrivelser, og med stort fokus på produktion kan der muligvis mangle lidt overblik med personalet. - Overblikket opnår man, når man sikrer sig hjælp til de områder man som leder ikke selv er stærk i, og med overblikket kommer også overskuddet. Som arbejdsplads og dermed også på bundlinjen, understreger Britt Rønberg.

KØB OG SALG Halm sælges

Svært at finde medarbejdere Manglen på kvalificeret arbejdskraft viser sig blandt andet på det antal ansøgninger landmændene modtager på en opslået stilling. - I dag skal man være tilfreds, hvis man får 5-10 ansøgere, og iblandt dem skal man så vælge en medarbejder, der dels er fagligt kvalificeret og passer ind i det eksisterende arbejdsmiljø på bedriften. Det kan godt være en udfordring, siger ledelses- og rekrutteringsrådgiver Britt Lützhøft Rønberg, der er tovholder på det nye initiativ. - Der hvor vi kan gøre en forskel, er blandt andet ved at få aktiveret de pas-

Byg-, hvede-, rughalm samt ammoniakbehandlet halm sælges og leveres. Hø leveres.

Der er mangel på kvalificeret arbejdskraft i landbruget.

sivt jobsøgende og dermed udvide valgmulighederne for landmanden. Det er naturligvis vigtigt at finde en kandidat med de rette kvalifikationer, men det skal også være en person, der kan finde sig til rette med den måde arbejdet udføres på, fastslår Britt Rønberg.

En attraktiv arbejdsplads Kriterierne for hvad der definerer en god arbejdsplads, er i konstant forandring. Ansatte arbejder ofte an-

derledes i dag end de gjorde tidligere, og det er ikke nødvendigvis en negativ udvikling. Flere ledere efterspørger medarbejdere, der kan og vil stille spørgsmålstegn ved fastlåste rutiner. - Den gode leder udvikler sig i takt med tiden, og har fokus på at skabe en god arbejdsplads. 86 procent af alle nyansatte bestemmer sig for at blive eller rejse inden for de første seks måneder, siger Britt Lützhøft Rønberg. Som landmand i et mo-

derne samfund forventes det, at man mestrer en lang række forskellige kompetencer, samtidig med at man fastholder overblikket over den samlede bedrift. - Vores primære opgave er at sikre landmanden tid til at drive en god forretning. Det er her vi ofte oplever at arbejdsmiljø og medarbejderpleje nedprioriteres. Når man tænker på, at det kan koste op til en halv million kroner at skifte for eksempel driftsleder, siger Britt Lützhøft Rønberg.

Her mener hun, at LMO kan bidrage med hjælp til de områder, hvor land-

KØB OG SALG Kløvergræs til salg

1. slæt sælges på roden 32 ha. Sønderbygaard I/S Sønderladevej 2, Overlade 9670 Løgstør tlf. 60 49 12 95/23 63 34 19

Skovsgård, Skellerup, Hobro. Tlf. 98 55 52 22 • Gummigedsarbejde udføres • Træer og rødder kan optages • Jordkørsel med traktor og vogn • Hø sælges • Strøning af halm på gylletanke Leander Thyrrestrup tlf. 22 20 39 03


Vort LandbobLad

Landbrugsnyt

Vort Landboblad nr. 20 - 2018  
Vort Landboblad nr. 20 - 2018  
Advertisement