124. ĂĽrgang - Nr. 35 - Onsdag den 30. august 2017
Hvordan forkÌler du dine grise? - Ved at grisene holdes sü sunde som muligt - Ved at grisene opnür en fornuftig alder og vÌgt før fravÌnning - Ved at grisene tilbydes varme og tørre stier med en passende belÌgning - Ved at klima optimeres i forhold til grisenes vÌgt og aktuelle staldforhold - Ved at grisene flyttes sü lidt som muligt - Ved at grisene tildeles foder der passer til deres alder/vÌgt – mindste grise bestemmer - Ved at grisene fodres ofte de første dage efter fravÌnning - Ved at der er tilstrÌkkeligt antal Ìde- og drikkepladser til de grise der gür i stien
LMO opfordrer svineproducenter til at �forkÌle� deres grise. Det giver nemlig büde gladere grise og bedre økonomi for landmÌndene.
ForkÌl dine grise - det betaler sig ForkÌlede grise giver øget effektivitet og forbedret økonomi Grise er i bund og grund fantastiske overlevere og klarer sig egentligt forbavsende godt – selv under lidt kummerlige forhold. Omvendt kvitterer grise umanerlig godt for god pasning, og ifølge LMO Svin kan der vÌre kontante fordele i at forkÌle sine grise. - Vi oplever, at man som svineproducent tydeligt kan se resultater i form af en øget effektivitet og en forbedret produktionsøkonomi. I mit rüdgivningsarbejde lÌgger jeg vÌgt pü, at svineproducenten og jeg laver en plan for, hvordan en given problematik kan løses. Det kan for eksempel vÌre, hvordan man für en velfungerende opstart af grise i klimastalden, fortÌller Rie Krukow, der er svinekonsulent i LMO Svin. Rie Krukow understreger, at forkÌlelse er vigtig, selvom grisene allerede klarer sig nogenlunde. - De fleste svineproducenter
skal opnü en høj effektivitet mült i for eksempel dødelighed, foderudnyttelse og daglig tilvÌkst for at holde en fornuftig økonomi i klimaog slagtesvineproduktion. Men sÌtter man mere fokus pü at gøre noget godt for dyrene, sü vil det dog give ekstra gevinst pü den lange bane, fastslür svinekonsulenten. Ifølge LMO Svin er klimastaldene efterhünden forholdsvis hürdt belagt pü grund af flere fravÌnnede grise fra farestalden. Der er flere løsningsmuligheder pü udfordringen – for eksempel fÌrre søer eller salg af syv kilos grise. Rie Krukow understreger dog, at optimering af pasningen i klimastalden kan afhjÌlpe en del af problemerne. Ifølge hende er den største udfordring for grisene nür de fravÌnnes, at der ikke er adgang til at patte soen lÌngere. Her kan man dog med fordel tildele mÌlken i foderet og sørge for �fÌllesspisning�. - Grisene skal fodres ofte de første dage efter fravÌnning – gerne op til otte gange dagligt de først tre dage, sü man sikrer, at alle grise Ìder tit. �FÌllesspisning� øger foderoptagelsen hos den enkelte gris, sü man vil opleve, at de nyfravÌnnede grise kommer langt bedre fra start, og
dermed für man lagt grunden til en høj effektivitet i hele vÌkstperioden – ogsü i slagtesvinestalden, siger Rie Krukow. LMO Svin peger pü, at slagtesvinestaldene er presset af en stigende slagtevÌgt ofte kombineret med en faldende indgangsvÌgt. SlagtevÌgten er de seneste 10 ür steget cirka fem kilo, sü slagtesvinestaldene er ofte ogsü hürdt belagt. - I kan for eksempel afhjÌlpe dette ved at producere fÌrre grise, slagte ved en lavere vÌgt eller forsøge at øge daglig tilvÌkst - og her kommer forkÌlelsen igen pü banen. Hvis det kniber med Ìdepladser, skal der etableres ekstra Ìdepladser, og müske ekstra vandforsyninger, sü alle grise kan komme til. I stalde med restriktiv vüdfoder, skal alle grise kunne Ìde pü en gang i hele vÌkstperioden, da de grise der ikke kan komme til falder bagud. Grise der falder fra skal sorteres ud sü de fodres med en blanding der er tilpasset vÌgten pü den mindste gris i stien. Men ogsü rettidig behandling af syge grise og stor fokus pü udvejning af slagtesvin betyder meget, fortÌller LMO’s svinekonsulent.
Ă˜konomi i forkĂŚlelse? Hvis afgangsvĂŚgten i klimastalden kan øges med
blot to kilo, er den samlede fortjeneste cirka fem kroner per gris. Kan foderudnyttelsen samtidig forbedres med 0,05 FEsv per kilo og dødeligheden sÌnkes med 0,5 procent er fortjenesten mindst fire kroner per gris. Hvis forkÌlelsen gennemføres, peger Rie Krukow pü, at der er i omegnen af 10 kroner per smügris til at betale for den ekstra forkÌlelse. - Hvis forkÌlelse betyder, at slagtevÌgten kan øges med to kilo, er den samlede fortjeneste cirka 12 kroner per gris. Hvis foderudnyttelsen samtidig forbedres med 0,05 FEsv per kilo, og dødeligheden sÌnkes med 0,5 procent, er der cirka 10 kroner mere pü spil. Samlet set er der altsü godt 20 kroner at gøre godt med i forhold til at betale for ekstra forkÌlelse i slagtesvinestalden, siger hun. LMO’s svinekonsulent understreger, at forkÌlelse af dyrene primÌrt koster arbejdstid og dermed lønomkostninger. - I slagtesvinestalden vurderer jeg, at tidsforbruget stiger med cirka tre minutter per slagtesvin, hvilket betyder cirka 10 kroner per slagtesvin. Det levner et �overskud� pü cirka 10 kroner per slagtesvin. Men i bund og grund skal de ekstra timer til forkÌlelsen findes, da det betaler sig i det lange løb. Jeg vil klart opfordre til, at man ser pü, hvordan timerne i bedriften kan bruges. Vores erfaring er, at det ofte er muligt at omorganisere, sü timerne kan findes, konkluderer hun.
EntrEprEnør- og drÌningsmEstEr Ib NIelseN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50
Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af drÌn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres
Presning/Wrapning af rundballer udføres. Mulighed for variabel størrelse fra Ă˜ 1,2 - 1,5 m. Mulighed for bindewrap.
Anders JAkobsen Hvorvarp - 21 47 14 76
Siger kloakken stop? Ring Oudrup op!
Sp
ler/rør
ekana
f gyll uling a
www.oudrup-stenleje.dk Slamsuger med højtryksspuling og TV-inspektion
9PUN [PS 2HSSL ;SM
:RHS R]HSP[L[LU ]¤YL P [VW YPUN 6\KY\W VW
Halmpresning udføres med Claas Quadrant 2200 presser 120*70
Torben Bach, Morum Mathias henv. tlf. 26 24 94 52