124. årgang - Nr. 6 - Onsdag den 8. februar 2017
Fugleinfluenza gør frilandsæg til skrabeæg Frygten for fugleinfluenza tvinger ægproducenter til at sælge æggene billigere Producenterne af frilandsæg må ikke længere sælge deres æg som frilandsæg, men skal i stedet markedsføre dem som de typisk billigere skrabeæg. Det skyldes, at fuglene nu har været inden døre i sammenlagt 12 uger som følge af fugleinfluenza. Deres æg lever dermed ikke op til de fælleseuropæiske regler for æg fra friland. - Jeg forstår godt de avlere, der ærgrer sig over, at fugleinfluenzatruslen nu betyder, at de går glip af en merindtægt, der typisk er ved frilandsæg sammenlignet med skrabeæg, siger souschef i Fødevarestyrel-
sen, Stig Mellergaard. Siden Danmark blev ramt af fugleinfluenza
15. november har fjerkræ skullet være under tag og bag hegn for at skærme
dem mod kontakt med vilde fugle og den alvorlige fugleinfluenzatype H5N8,
Siden 15. oktober har danske frilandshøns på grund af frygten for fugleinfluenza skullet være under tag og bag hegn, og derfor kan deres æg ikke længere markedsføres som frilandsæg. Indtil hønsene atter kan lukkes ud i det fri, skal æggene sælges som de billigere skrabeæg. Foto: Colourbox.dk.
2016 blev bedre end frygtet Især de økologiske mælkebønder havde et godt år Regnskaberne for 2016 blev bedre end frygtet, viser den første opgørelse fra i alt 125 regnskaber fra de tre landboforeninger Agri Nord, Djursland Landboforening og LandboThy. Langt ind i 2016 så det ellers sort ud over hele linjen, men svinepriserne har overrasket positivt, og en god grovfoderhøst opvejer delvist lav mælkepris. Det billede, som går igen på samtlige produktionsgrene, er, at der har været en stram nødvendig økonomistyring. - Det skinner igennem, at landmændene har været tvunget til at agere i markedet. De har tilpasset sig efter omstændighederne, og det har betydet en stram styring af såvel omkostninger som produktionen under de hårde markedsvilkår. Det skal de have et skulderklap for, siger Morten Spanggaard, chefkonsulent Drift, LandboThy. Generelt for planteproduktionen er salgsafgrøderne i 2016 resultatmæssigt påvirket af de lave udbytter og afregningspriser på korn, raps og frø. Der blev ikke opnået den fremgang, som de øgede gødningsnormer åbnede op for. Vejret har igen været en stor spiller i dette års vækstsæson. So-holdet har resultatmæssigt den største frem-
Danske landmænd kom bedre igennem 2016, end mange på forhånd havde frygtet. Bedst gik det utvivlsomt for de økologiske mælkeproducenter. Foto: Colourbox.dk.
gang i 2016 med et plus på to millioner kroner set i forhold til 2015. Det er et meget tilfredsstillende resultat, som primært skyldes væsentlige prisstigninger på 46 kroner pr. solgt smågris. Samtidig har der været en værdistigning på besætningen. - Det er absolut fortjent med et millionoverskud efter flere års økonomisk tørke. De har været dygtige og formået at hæve effektiviteten med 1,2 gris mere pr. årsso, fortæller Jørgen Cæsar, virksomhedsrådgiver, Agri Nord. Han konkluderer også, at dygtig driftsledelse igen viser sin styrke. Trods stigende svinenotering, har slagtesvineproducenter total set tilbagegang i det økonomiske resultat. Det skyldes, at slagtesvineproducenterne har haft stigende omkostninger ved indkøb af smågrise, og samtidig
mangler der indtjening fra marken, specielt i denne produktionsgren. Manglende dækningsbidrag slår fuldt ud igennem på bundlinjen, igen fordi landmændene her har holdt omkostninger i stram snor. - Vi ser en fremgang hos slagtesvineproducenterne, men overskuddet bliver simpelthen ædt op af den manglende indtjening på planteavlen, fortæller Carsten H. Sørensen, afdelingsleder Driftsøkonomi, Djursland Landboforening. Resultatet for den konventionelle mælkeproduktion er langt fra tilfredsstillende, selvom 2016 viste sig at være bedre end forventet. Helt konkret viser årets resultat i gennemsnit et minus på 230.000 kroner per. bedrift - en tilbagegang på 212.000 kroner som følge af, at mælkeprisen i 2016 var 18 øre lavere end i 2015.
som siden efteråret har kostet i tusindvis af fugle livet i besætninger i udlandet. - Vi er nødt til at holde fast i, at dyrene skal være inde for ikke at få et udbrud i en fjerkræbesætning. Sker det, bliver det for alvor dyrt. Det vil betyde en yderligere forlængelse af lukningen af eksportmarkederne med store tab for fjerkræbranchen, siger Stig Mellergaard. Han understreger, at Fødevarestyrelsen fortsat følger situationen nøje og er klar til at løsne grebet om dansk fjerkræ, så snart fugleinfluenzatruslen er drevet over.
- Så sent som 23. januar blev der fundet en and med fugleinfluenza i Danmark, og landene omkring os melder hyppigt om smittede fugle og fjerkræ, senest et udbrud i en hobbybesætning i Ängelholm i Sverige. Derfor er vi nødt til at opretholde kravet om at holde fjerkræet indelukket, siger Stig Mellergaard. EU-kommissionen afviste tidligere på måneden, at de umiddelbart kunne dispensere fra reglerne for frilandsæg. Derfor skal frilandsæg lagt af danske høns markedsføres som skrabeæg.
EntrEprEnør- og dræningsmEstEr Ib NIelseN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50
Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 - Den konventionelle mælkeproduktion har haft det svært to år i træk, men vi må erkende, at det ser lysere ud nu, men det er også død og pine nødvendigt, forklarer Carsten H. Sørensen, afdelingsleder Driftsøkonomi, Djursland Landboforening. Grunden til at det nu begynder at lysne for mælkeproducenterne skyldes i høj grad god driftsledelse og landmænd, som har styr på produktionen. Samtidig er der i 2016 fremgang i produktionen med hele 120 tons mere mælk pr. bedrift, og udbyttet i grovfoderet var stigende i 2016 i forhold til 2015. - Vi skal også have rigtig gode priser i 2017, hvis det skal lykkes at få fyldt nogen af de huller, som der er skabt. Vi håber fortsat på prisstigninger til mælkeproducenterne, siger Jørgen Cæsar. Økologerne får endnu et godt år. For andet år i træk ses et gennemsnitsoverskud på 800.000 kroner pr. bedrift. Overskuddet bliver hentet på en mælkepris, som i år var 25 øre højere end i 2015. - Overskuddet har skabt et større råderum, som har givet mulighed for en acceptabel vedligeholdelse af produktionsapparatet og højere lønomkostninger, mener Morten Spanggaard, chefkonsulent Drift, LandboThy.
Spuling, af dræn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres
• Rodoptagning • Gummigedsarbejde udføres evt. udlejes • Jordkørsel med traktor og vogn Leander Thyrrestrup • tlf. 22 20 39 03 - 22 20 39 04
HIMMERLANDS FUGESERVICE v/Peer Juhler Faldvejen 25, 9670 Løgstør Tlf. 98 67 88 77 . Mobil 30 41 21 52 ALT FUGEARBEJDE UDFØRES
Nybyggeri - betonelementer - døre - vinduer - køkken - bad - epoxy
Bjarne Strøm - Haubro Kørsel med - Rundballepresser m/u snitter - Slamsugning - Brakpudsning / kan lejes - Vejhøvl - Fræsning - Rendegraver Tlf. 40 82 79 30