LANDBRUGSNYT
LANDBOBLAD 121. årgang - Nr. 07 - Onsdag den 12. februar 2014
Ulrik Lemvig • Mobil 22 43 14 46 • www.soettrupms.dk
rd’s Markservice a a g j ø H Sjørupvej 44, Sjørup, 9640 Farsø Tlf. 22 99 83 65 (21 48 61 53)
Flytning af gylle . . . . . . . . . . . . . . . 575,- pr. time Udkørsel af gylle med 25 t vogn med slanger og sort/grønjordsnedfælder.
ENTREPRENØR- OG DRÆNINGSMESTER IB NIELSEN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50 Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af dræn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres
GYLLETRANSPORT MED LASTBIL Formand for Agri Nords Økonomiudvalg, Jørgen Myrup, talte ved årsmødet i Skalborggaardhallen.
325 personer deltog i Agri Nord Økonomis årsmøde Dagen var delt op i to fagspor - kvæg og svin Onsdag d. 5. februar afholdt Agri Nord Økonomi Årsmøde. 325 tilhørere i Skalborggaardhallen hørte beretninger, forventede resultater for 2013 samt et indlæg ved adm. direktør Jesper Lyhne fra Landbrugets Finansieringsbank om ¿nansiering af investering, etablering og generationsskifte. Eftermiddagens program var som noget nyt opdelt i to fagspor – kvæg og svin. Her var der blandt andet gennemgang af forskellige benchmarkværktøjer til at sammenligne bedrifterne.
Formandens beretning I sin beretning talte formand for økonomiudvalget Jørgen Myrup blandt andet om øgede krav til dyrevelfærd og smittebeskyttelse. I forbindelse med smitte opfordrede Jørgen Myrup sine landmandskolleger til at være opmærksomme på deres forsikringer. - På forsikringsområdet for landbrugsforsikring oplever vi i den forbindelse, at det er vanskeligt at bevare overblikket. Det kan være svært at afgøre, om et tilbud indeholder den rigtige dækning til den rigtige pris. Der er rigtig mange ting i spil, når der skal foretages en risikovurdering af en landbrugsbedrift. Kvægsygdomsforsikringen som dækker, hvis besætningen eksempelvis
rammes af mycoplasma er efter stigning i tilfælde af udbrud kommet under pres og vi oplever kraftige prisstigninger og besvær med at nytegne. Det kan også være svært at gennemskue om driftsbygningerne forsikret korrekt. Om driftstabsforsikringen dækker rigtigt eller om forureningsdækning er udvidet, så den dækker efter reglerne i miljøskadeloven. Produktansvarsforsikring i forbindelse med salg til mejeri eller slagteri og hvis der sælges levende grise til andre landmænd er også vigtig. Jeg kan kun anbefale at lade Agri Nord Forsikringsmægling lave en omfattende risikoanalyse sammen med jer for at sikre, at bedriften får den rigtige forsikringsdækning, sagde Jørgen Myrup. - Landbruget må stadig holde for når det gælder forhøjelser af renter og bidragssatser, som desværre fortsat er dagligdag for mange landmænd, der følger sig udnyttet i en svær tid. Argumentet fra banker og realkreditinstitutter er, at de fortsat bliver mødt med krav om hensættelser på landbruget. Videncentret for Landbrug har i en ny undersøgelse regnet på tallene. Således har landbruget i perioden 2008-2012 samlet set betalt ca. 70 mia. kr. til banker og realkreditinstitutter i renter og bidrag. Heraf er 30 mia. kr. betalt til ban-
kerne, og 40 mia. kr. er gået til realkreditinstitutterne. I samme periode har Finanstilsynet opgjort bankernes realiserede tab på landbruget til 3,1 milliarder og realkreditinstitutternes tab til 0,5 mia. kr. Det vil sige i alt 3,6 milliarder kr. At landmænd føler de har måttet holde ekstra hårdt for i forholdt til andre brancher, der i ligeså høj grad har været påvirket af krisetiderne, er ikke så underligt. Landbruget føler sig fortsat som syndebuk og oplever, at den som branche er låst i en ¿nansiel klemme, hvor konkurrencekræfterne er sat ud af spillet, og har efterladt landbruget som gidsel. Dette set i lyset af, at mange landmænd de senere år har forbedret og effektiviset selve landbrugsdriften betragteligt. At en stor del, af denne effektivitetsgevinst tydeligvis er havnet hos banker og realkreditinstitutter, er beklageligt, lød det også fra formanden. Jørgen Myrup glædede sig over at kunne læse i Landbrugsavisen, at Finanstilsynet nu vælger at bløde op på deres generelle regionale listepriser på jord, så de i højere grad matcher de priser man omsætter til i fri handel. - Det er ikke ok at et godt dansk produktionsapparat, der er gearet til at sikre og understøtte den danske velfærd skal nedvurderes og rates så dårligt. Man burde
i stedet takke os for til at holde Danmark godt kørende. Når man ser på de omkostninger erhvervet er blevet pålagt de seneste år, er det fantastisk at vi stadig kan levere det vi gør. Man føler lidt at det er os der får lov at betale for krisen og vi bliver malket til bristepunktet, sagde han.
Tlf. 20 63 71 37 ůƚ ŵĂƐŬŝŶƐƚĂƟ ŽŶƐ arbejde udføres! Se mere på: allestrup.dk
Chefkonsulent bliver virksomhedsrådgiver I sin beretning talte Mike Timmermann om de økonomiske udfordringer, som står for døren i 2014. Han sluttede sin beretning med at fortælle at det vil blive hans sidste som chefkonsulent. Grundet en alvorlig blodsygdom er han nødt til at frasige sin funktion som chefkonsulent og fortsætte i en stilling som virksomhedsrådgiver på nedsat tid. Tidligere finans- og økonomikonsulent Henrik Rasmussen er konstitueret chef konsulent indtil videre.
MASKINSTATION
ER AVISEN UDEBLEVET? Har du ikke modtaget
AARS AVIS
onsdag inden kl. 18.00 så kontakt Nordjyske Distribution, torsdag kl. 8.00-16.00 på tlf. 98 92 89 00
Medlem af Dansk Byggeri
www.aars-tomrer.dk Nygaardsvej 5, 9600 Aars .
Allestrup
25 ÅRS ERFARING MED LANDBRUGSBYGGERI
Få et uforpligte nde tilbud.
Tlf.: 9862 2800 . Mail:js@aars-tomrer.dk
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars. Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Lars Lindberg - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11. E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99. E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00. Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00. Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag. Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 18.00? Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 98 92 89 00
KØB OG SALG
Lokal landmand trak sig fra formandspost Lindhart B. Nielsen fra Løgstør er fortid i VSP For nylig kom det frem, at Videncenter for Svineproduktion (VSP) har haft rod i støttekronerne fra EU. Centret har Àyttet støttekronerne fra projekt til projekt uden at spørge de rette myndigheder om lov til det, og det endte med, at VSP valgte at tilbagebetale 19 millioner støttekroner til EU. Samtidig valgte man at fyre videncentrets direktør igennem seks år, Nicolaj Nørgaard. En advokatundersøgelse frikendte i forbindelse med økonomirodet bestyrelsen for ansvar i forbindelse med EU-midlerne, der endte i de forkerte kasser, men alligevel valgte bestyrelsesformand, Lindhart B. Nielsen fra Løgstør, at trække sig fra posten.
Lindhart B. Nielsen fra Løgstør valgte at trække sig fra formandsposten i Videncenter for landbrug, da direktøren blev fyret for at have ¿ Àet med støttemidler fra EU.
- Bestyrelsen blev fuldkommen frikendt i advokatun-
TYREKALVE samt drægtige kvier købes
Halm sælges Byg-, hvede-, rughalm samt ammoniakbehandlet halm sælges og leveres. Hø leveres.
til eksport, god pris.
Per Dalum tlf. 98 65 61 07 el. 22 17 99 07
Skovsgård, Skellerup, Hobro. Tlf. 98 55 52 22
Få køerne væk fra lortet Mange deltog i en aften med fokus på klovsundhed Hvordan spottes de? Kun 25% af de halte køer opdages i besætningerne, hvorfor Erik Valbjørn, Nørager Dyrehospital, gennemgik de typiske tegn på halthed, så disse kan lokaliseres så tidligt som muligt i forløbet. Iagttag køerne og vær særligt opmærksom på følgende tegn: • Krum ryg • Dybe nik med hovedet • Uens skridtlængde • Ulige vægtfordeling • Placering af kloven • Skævt bækken
STILLINGER Tjørnehøj Landbrug søger ny medarbejder. Du skal sammen med de øvrige ansatte passe en ØKO-besætning på 220 køer + opdræt. Der malkes med robotter.
Tlf. 20 76 36 26
OFFICIELLE Vikarservice Landbrug Erhverv Transport
Haveservice Hjemmehjælp - valget er frit - valget er dit
dersøgelsen. Juridisk er der intet at komme efter, men som formand har man altid et moralsk ansvar. Det kan man ikke frakende sig, siger Lindhart B. Nielsen til Nordjyske. Han afviser i samme åndedrag, at VSP bevidst har svindler med støttekronerne. - Nogle projekter er blevet dyrere end forventet, andre billigere, og så er der Àyttet tilskudsmidler fra det ene projekt til det andet. Alle pengene er brugt fagligt og indenfor rammen. Det er teknikaliteter i forhold til EU-Kommissionens regler, der er overtrådt. Man skulle have søgt Naturstyrelsen om lov til at overÀytte pengene, og det har man ikke gjort, forklarer Lindhart B. Nielsen.
Haveplan Omlægning Vedligehold
Hjemmeservice
Har du brug for hjælp...
Frit valg Privat Erhverv
www.himmerlandsvikarservice.dk Landbocentret Aars . Tlf. 99 98 97 40
VORT LANDBOBLAD når det skal være lokalt!
Nørager Dyrehospital havde stor succes med tirsdagens temaaften om klovsundhed. Her gjorde blandt andre klovbeskærer Troels Neimann de 70 fremmødte klogere på emnet.
Omkring 70 interesserede kvægbrugere var mødt op, da Nørager Dyrehospital tirsdag aften inviterede til klientmøde. I samarbejde med klovbeskærer Troels Neimann var der lagt op til en spændende aften med fokus på klovsundhed i kvægbesætninger. - En dansk landmand har 10 sekunder til at producere en liter mælk, hvorfor klovlidelser ofte bliver nedprioriteret i besætningerne, fortalte dyrlæge Erik Valbjørn, Nørager Dyrehospital. Det er dog næppe en god prioritering at forsøge at spare tid her, idet koens klovsundhed har stor betydning for blandt andet ydelse, huld og brunst.
- Forebyggelse i form af god hygiejne i sengebåse og på gangarealer samt systematisk klovvask kan anbefales, udtalte dyrlægen og fortsatte: - Få køerne væk fra lortet og lortet væk fra køerne! I øvrigt var det overraskende for mange, at antibiotika faktisk sjældent er den mest optimale løsning i forhold til behandling af klovlidelser. Nørager Dyrehospital medbragte resultater fra helt nye undersøgelser, hvoraf det fremgik at ydelsen hos en stærkt halt malkeko, falder med mere end 35 procent. Der er således rigtig god grund til at have fokus på de halte køer i besætningerne.
Oplægsholderen gennemgik en lang række klovsygdomme, spændende sat op og godt krydret med nærbilleder. De forskellige klovsygdomme blev gennemgået, herunder hvordan de forebygges og hvordan de eventuelt kan behandles. Klovbeskærer Troels Neimann viste blandt andet, hvordan en klovsko pålægges korrekt, hvornår og hvordan kloven kan forbindes og gav gode råd omkring håndtering af klovene i hverdagen. Som opfølgning på denne inspirerende aften bliver der i den kommende tid arrangeret ”hands on” arrangementer i udvalgte besætninger, hvor klovbeskærer Troels Neimann vil undervise i den del af klovbehandlingen, som ejere og ansatte selv kan varetage i det daglige. Aftenen igennem blev der stillet spørgsmål til oplægsholderne og alle deltagere drog hjem med inspiration og nye input til brug i egne besætninger.
Gudstjenester Søndag den 16. februar 2014 Aars Kirke 10.00 Aars Frikirke 10.00 Skivum Kirke ingen Giver Kirke 11.00 Blære Kirke 9.30 Gislum Kirke 9.30 Vognsild Kirke ingen Haubro Kirke 11.00 Ulstrup Kirke 9.30 Gundersted Kirke ingen Veggerby Kirke 10.30 Sønderup Kirke 10.30 Suldrup Kirke 9.00 Bislev Kirke 11.00 Ejdrup Kirke ingen Løgstør Kirke 11.00 Aggersborg Kirke ingen Kornum Kirke 9.30 Løgsted Kirke ingen Salling Kirke 9.30 Oudrup Kirke ingen Næsborg Kirke ingen Vindblæs Kirke 11.00 Ranum Kirke 9.30 Malle Kirke ingen Vilsted Kirke 11.00 Overlade Kirke 11.00 Farsø Kirke 9.00 Vester Hornum Kirke 10.30 Hyllebjerg Kirke ingen Flejsborg ingen Louns Kirke ingen Alstrup Kirke 9.00 Strandby Kirke ingen Ullits Kirke ingen Foulum Kirke ingen Svingelbjerg Kirke 10.30 Trængstrup Frimen. ingen Kgs. Tisted Kirke ingen Binderup Kirke 9.00 Durup Kirke 10.30 Rørbæk Kirke 11.00 Grynderup Kirke ingen Stenild Kirke 9.30 Brorstrup Kirke 10.00 Ravnkilde Kirke ingen Aarestrup Kirke 9.00 Haverslev Kirke 10.30 Aalestrup Kirke 11.00
Aars Landboauktion var i uge 6 tilført 6 SDM kælvekvie, 4600-7900, 1 SDM kælveko, 6800, 6 Kødkvæg, 5000-10000, 7 kvier over 12 mdr. malkerace, 2200-4800, 1 kvie under 12 mdr. malkerace, 500, 11 kvier under 12 mdr. kødkvæg, 1200-3500, 1 tyr over 3 mdr. malkerace, 1700, 8 tyre over 3 mdr. kødkvæg, 3900-6500, 9 tyre under 3 mdr. malkerace, 400-1600, 1 foldtyr, 5000. Omsætning: 194.350,- kr.
Smågrisenoteringen Beregnet notering uge 7 Basis 383,95 (383,93). SPF+Myc 388,95 (388,95). SPF 392,95 (392,95). Økologi 721,37 (705,81). UKtillæg 17. Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 6,04 (6,04) kr.
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Ny begynder obligatorisk syn af erhvervssprøjter Ny lovgivning er netop trådt i kraft I sidste uge gik det nye lovpligtige syn af sprøjter til udbringning af sprøjtemidler i gang. Alle landmænd og andre, der erhvervsmæssigt anvender en sprøjte, skal have den synet i løbet af de næste tre år. De første ca. 60 synsvirksomheder er klar til at udføre opgaven, og Miljøstyrelsen forventer, at der i løbet af året vil være ca. 80 synsvirksomheder jævnt fordelt rundt i landet. En af virksomhederne er Frøslev Maskinforretning ved Store Heddinge på Sydsjælland. Miljøstyrelsen be-
søgte i dag maskinforretningen for at se, hvordan man her griber opgaven an, og hvilke fejl, der typisk ¿ndes på sprøjterne. - Det er vigtigt, at sprøjtemidler bliver bragt ud med sprøjteudstyr, der virker. Sprøjtesyn er både til fordel for miljøet og for landbruget, for der er ingen, der vinder på, at sprøjter er utætte eller sprøjter ujævnt i marken. Derfor var det godt at opleve, hvordan det i praksis fungerer, når sprøjterne bliver gået efter i sømmene, siger specialkonsulent Anita Fjeldsted fra Miljøstyrelsen efter sit besøg på Frøslev Maskin-
forretning. En defekt sprøjte giver et dårligere sprøjteresultat, og det kan medføre spild af dyre sprøjtemidler og en dårligere høst. Derfor vurderer Miljøstyrelsen, at sprøjtesyn kan blive en økonomisk gevinst for landmanden, selvom det er en udgift her og nu. - Sprøjtesyn kan i sidste ende betyde færre udgifter til sprøjtemidler, mere effektiv bekæmpelse af ukrudt og skadedyr og dermed en økonomisk gevinst for landmanden på den lange bane, siger Anita Fjeldsted. Alle landmænd og andre
virksomheder, der har sprøjter, skal have dem synet inden den ultimative frist den 26. november 2016. Denne frist skal overholdes i alle EU’s medlemslande. I Danmark er der indført en indfasningsperiode på tre år, baseret på sprøjteejernes CVR-numre. Det er gjort for at sikre, at det overhovedet kan lade sig gøre for synsvirksomhederne at nå at syne alle sprøjterne. Der skal synes omkring 5000-6000 sprøjter årligt i de tre år.
Rasmus Bygum Krarup er nyansat som kvægkonsulent hos Agri Nord i Aars.
Ny medarbejder hos Agri Nord Rasmus Bygum Krarup er 3. februar tiltrådt som kvægkonsulent hos Agri Nord i Aars. Rasmus Bygum Krarup er nyuddannet Cand. Scient. i Animal Science – i daglig tale agronom. Han har skrevet sit speciale på basis af samarbejdet med Niels Bastian Kristensen fra Videncenter for Landbrug, Kvæg.
Det handler om kompakt fuldfoder, og han har i den forbindelse været rundt til 13 kvægbedrifter for at høste erfaringer. Rasmus Bygum Krarup er 31 år og har en uddannelse som faglært landmand fra Den Økologiske Landbrugsskole på Kalø med efterfølgende grønt bevis fra Vejlby Landbrugsskole.
Landmænd får kompensation
Jørgen Grønlund (t.v.) og Martin Christensen fra Mejlby & Vilsgaard er ikke i tvivl: De har fået fuld udbytte af deres opgradering indenfor sprøjtesyn.
Kursus til gavn for miljøet
Erhvervsskolerne Aars har forberedt virksomheder på nyt lovkrav I denne uge træder et lovpligtigt krav om eftersyn af sprøjteudstyr i kraft. Erhvervsskolerne Aars har i den seneste tid haft travlt med at uddanne personale fra de synsvirksomheder landet over, der i løbet af de næste tre år skal efterse alt sprøjtemateriel i Danmark til gavn for både landmænd og miljøet. Som det eneste sted i landet har Erhvervsskolerne Aars udbudt et kursus, der har uddannet medarbejdere fra omkring 80 synsvirksomheder fra hele Danmark til at stå for det nye, lovpligtige eftersyn af sprøjtemateriel.
Det nye eftersyn skal sikre, at anvendelsen af sprøjtemidler i landbruget sker så hensigtsmæssigt og effektivt som muligt Det kommer til at give noget at se til hos synsvirksomhederne, da det betyder, at 5000-6000 stykker sprøjtemateriel skal gennemgå synet hvert år i perioden. Ude på synsvirksomhederne føler man sig dog godt klædt på til opgaven efter opkvali¿ceringskurset på Erhvervsskolerne Aars. - Førhen har den slags eftersyn været på gefühl og øjemål, men med de nye teknikker vi lærer på kurset her, har vi nogle væsentligt bed-
re, hurtigere og mere sikre værktøjer at tage i brug. Én enkelt defekt dyse på sprøjteudstyr kan betyde, at der ledes en masse sprøjtemidler ud, fortæller kursusdeltageren Martin Christensen, der er montør Mejlby & Vilsgaard. Han bakkes op af kollegaen Jørgen Grønlund, der er værkfører ved Mejlby & Vilsgaard. - Jeg tror helt sikkert, man vil kunne aÀæse det positivt i forhold til de mængder af sprøjtegifte, der bliver ledt ud, at dette eftersyn nu er lovpligtigt. Særligt for de store landbrug er sprøjtemidler en meget stor økonomisk
post, så de er meget afhængige af, at deres sprøjtemateriel ikke er defekt eller utæt, og der mange penge at spare samtidig med at man skåner miljøet så meget som overhovedet muligt, siger han. Kurset på Erhvervsskolerne Aars har da også været særdeles efterspurgt. - Selvom vi allerede har haft en del kursusdeltagere igennem, og har oprettet ekstra hold for at imødekomme efterspørgslen, er der fortsat enkelte på venteliste til efterårets kursusstart, fortæller Malene Terp fra kursusafdelingen på Erhvervsskolerne Aars.
Landmænd søgte i efteråret om kompensation for udlagte randzoner gennem den nationale de minimis-ordning, og NaturErhvervstyrelsen er nu i gang med at sagsbehandle ansøgningerne. Styrelsen forventer at begynde at udbetale pengene i marts og regner med at være færdig med udbetalingerne 1. juli 2014. EU-Kommissionen har desuden hævet loftet for, hvor meget støtte myndigheder må udbetale under de minimis-ordningen fra 7.500 euro til 15.000 euro. Med det nye, noget højere loft vil kun tre land-
mænd have søgt om mere støtte, end de kan få udbetalt på grund af loftet. Også i 2014 vil landmænd kunne få kompensation for randzoner. Det er dog ikke endeligt afklaret, om kompensationen vil blive givet efter en ordning under landdistriktsprogrammet eller efter de minimisordningen som i 2013. Der arbejdes for at få en afklaring hurtigst muligt. Ansøgningsrunden i Fællesskemaet begyndte 1. februar, og her skal landmænd også søge om randzonekompensation.
Til samtlige jordbrugere Prøv en annonce i det eneste lokale landboblad
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Vækstforumsmidler giver større forbrugersikkerhed Gør det lettere at følge fødevarer fra jord til bord Innovationsprojektet FoodTag er igangsat som et samarbejde mellem Nordjysk Fødevare Netværk, Himmerlands Udviklingsråd og IT-virksomheden Lyngsoe Systems og er et fødevareprojekt, hvor forbrugeren har mulighed for at se, hvilken rejse fødevaren har været igennem. Et eksempel kunne være en kalvebøf fra Himmerlands Kød, hvor man kan få at vide, hvilken kalv den stammer fra, hvad kalven har fået at spise, om den har været på græs, og hvor den er blevet slagtet. På den måde opnår vi som forbrugere en langt større sikkerhed omkring de fødevarer, vi putter i munden. Projektet er blevet gjort muligt ved hjælp af midler fra henholdsvis Region Nordjyllands Vækstforum samt de europæiske strukturfonde. Bestyrelsesformand i Nordjysk Fødevare Netværk, Jens Uggerhøj, fortæller: - Nordjysk Fødevarenetværk har med midlerne kunnet ud-
vikle konceptet FoodTag, som bringer informationen om fødevarernes vej fra jord til bord tættere på forbrugeren. Uden midlerne fra Vækstforum ville projektet ikke være gennemført og de har derigennem været med til at sikre projektets vækst og udvikling. - Muligheden for ¿nansiering af innovationsprojekter i en virksomhed på vores størrelse er enorm vigtig. Det giver en større mulighed for at udvikle nye forretningsområder. Tag FoodTag som eksempel. Det er et forretningsområde, der ikke har været muligt at igangsætte uden midler fra Vækstforum, supplerer Finn Mathiassen, der er direktør i Lyngsoe Systems. FoodTag projektet er kun ét blandt mange projekter, der udspringer som følge af midlerne, som er øremærkede til vækst og udvikling. - Der er opnået samlede bevillinger til erhvervslivet på cirka 15 millioner fordelt på godt 120 projekter i virksomheder
i Vesthimmerland. Midlerne er brugt på produktudvikling, nye markeder, uddannelse af medarbejdere, effektivisering og strategiudvikling. Indirekte har det medvirket til mange nye arbejdspladser i de vesthimmerlandske virksomheder og samtidig skal vi ikke undervurdere effekten af, at projekterne har været med til at fastholde medarbejdere i virksomhederne, siger Erhvervschef Jørgen Jørgensen fra Himmerlands Udviklingsråd. Region Nordjyllands Vækstforum har i perioden 2007-2013 rådet over 1.278 millioner kroner fra henholdsvis Regionen og EU. Heraf har Vesthimmerlands Kommune modtaget godt 85 millioner kroner i alt, og man kan allerede nu se, at midlerne har haft en direkte eller indirekte effekt på vækstog udviklingsniveauet i kommunen.
Mange danske fødevarevirksomheder vender blikket mod Afrika, da kontinenter oplever stor vækst. Man skal dog gøre sit hjemmearbejde ordentligt, hvis man vil tjene penge på eksport til Afrika.
Masser af muligheder og faldgruber i Afrika
Kontingentet vækster men er svært at begå sig på Danske landbrugs- og fødevarevirksomheder ser i stigende grad sydpå mod Afrika. Kontinentet er et marked i stor vækst, men kan være yderst vanskeligt at begå sig på for nybegyndere. Derfor har Landbrug & Fødevarer taget initiativ til et netværk, hvor landmænd og virksomheder fra agroindustrien kan lære om mulighederne og dele erfaringer. Dermed er der mulighed for at spare i hvert fald nogle af lærepengene. Videncentret for Landbrug står som leverandør af faglige input til Afrikanetværket baseret på mange års erfaring med at rådgive om og etablere landbrugsudviklingsprojekter på kontinentet.
- Afrika byder på mange virkeligt interessante muligheder for at drive en sund forretning, men det er et svært marked at tage fat på, hvis man starter fra scratch. Ejerformer, ledelsesformer, kulturelle koder samt vidensog uddannelsesniveau kan være meget anderledes, end man kender fra europæiske forhold, siger International Adviser i Videncentret, Sanne Chipeta, der har arbejdet med landbrugsudvikling i Afrika gennem en lang årrække. - Netværket giver forhåbentlig deltagerne noget viden og kontakter, så de undgår de værste faldgruber, siger hun. Afrikanetværket holdt sit første møde i 2013, og der er foreløbigt planlagt tre møder i 2014.
Det første, der holdes 27. februar på Videncentret i Skejby, har temaet: Animalsk produktion og afsætning i Afrika. På mødet kan man blandt andet møde Slagter-Ole fra Nørresundby, der fortæller om at drive slagterforretning i Ghana, og staldinventar¿rmaet Skov A/S beretter om erfaringer med at levere udstyr til afrikansk husdyrproduktion. - Vi har entreret med nogle af de danske virksomheder, der er i gang, og som vil give deres erfaringer videre, og måske selv få inspiration til nye samarbejder. På mødet tager vi samtidig fat i nogle af de generelle problemstillinger, man skal være opmærksom på, når man driver virksomhed i Afrika, siger Sanne Chipeta.
Thomas Bak Sørensen kunne søndag lade sig hylde som årets lærling på landbrugsmaskinuddannelsen.
Årets bedste lærling er fra Erhvervsskolerne Aars Thomas Sørensen er bedst til landbrugsmaskiner Efter to dages koncentreret arbejdsindsats af de ¿re ¿nalister kunne Thomas Bak Sørensen sidst på eftermiddagen søndag fortjent kåres som Danmarks Bedste Lærling indenfor landbrugsmaskinuddannelsen. De ¿re ¿nalister, Mikkel Christiansen, Thomas Bak Sørensen, Jesper Fogtmann og Filip Søndergaard Nielsen, har været igennem ¿re forskellige opgaver i løbet af lørdagens og søndagens konkurrence. Hver opgave har været centreret omkring enten en traktor, en storballepresser eller en ¿nsnitter, hvor ¿nalisterne har skullet løse en række mindre opgaver indenfor fejl¿nding og udmålinger af landbrugsmaskinernes elektriske og hydrauliske anlæg. De ¿re ¿nalister er udvalgt blandt de dygtigste elever på landbrugsmaskinuddannelsen på Erhvervsskolerne Aars af en jury.
Konkurrencen har da også været tæt, men til slut kunne Thomas Bak Sørensen fortjent kåres som vinder af konkurrencen og kan nu altså bryste sig af titlen som Danmarks Bedste Lærling indenfor landbrugsmaskinuddannelsen. - Jeg er selvfølgelig rigtig glad for titlen, og er også rigtig glad for oplevelsen, det har været at være med. Udover en Àot titel synes jeg bestemt også, jeg har fået en virkelig god forberedelse på min forestående svendeprøve og en forsmag på, hvordan jeg reagerer under pres. Det giver selvfølgeligt et stort rygstød at vinde, og det er dejligt at få ros fra dommerne for min præstation, sagde en glad og stolt vinder efter kåringen. Carsten Jørgensen, der er faglærer på Erhvervsskolerne Aars’ landbrugsmaskinuddannelse, var tilsynsførende på konkurrencerne, og han var imponeret af de ¿re ¿nalisters indsats i går og i dag.
- Det er fagligt rigtig højt niveau, de har leveret, især set i forhold til, hvor langt de er i uddannelsen, og jeg må indrømme, jeg er meget imponeret. De har virkelig knoklet og leveret en fantastisk arbejdsindsats og har imponeret ekspertdommerne, og der skal altså noget til. De har med deres præstation bekræftet, at de er de bedste og de er fantastiske ambassadører for uddannelsen, sagde han og fortsatte: - Til gengæld må vi også sige, at det var fuldt fortjent at Thomas vandt titlen som Danmarks Bedste Lærling. Han var gennem alle opgaverne rolig, velovervejet, struktureret og grundig. Konkurrencen var tæt, men Thomas viste en sikkerhed, der lå lige en tand højere end de tre øvrige deltagere, og han har imponeret ikke bare mig, men samtlige dommere med sin indsats, sagde Carsten Jørgensen.
Udsigt til lavere gebyrer i Vesthimmerland
Minkavlere har udsigt til nedslag i byggesagsgebyr En regning på 254.000 kroner bliver til en på 50.000 kroner for minkavlerne Annette og Per Thyrrestrup ved Aars. Regningen er fra Vesthimmerlands Kommune og dækker gebyret for sagsbehandlingen af udvidelse med en minkhal. Agri Nord valgte at gå ind i sagen og bad Teknik- og Miljøudvalget i kommunen om at se på gebyrstørrelserne. Det har de nu gjort, og et Àertal har indstillet til byrådet, at der skal være et loft på 50.000 kroner for byggesagsbehandlinger i såkaldt kategori 3, der blandt andet omfatter driftsbygninger som minkhaller. Ændringen skal have tre års tilbagevirkende kraft og får dermed også betydning for den aktuelle sag.
- Det er glædeligt, at der nu kommer loft på gebyret, så erhvervsdrivende som ønsker at skabe udvikling i kommunen ikke bliver mødt med et astronomisk gebyr. Det er også rart, at vi som landboforening kan være med til at gøre en forskel for vores kunder og medlemmer, siger næstformand i Agri Nord, Henrik Dalgaard, der er glad for, at man i kommunen får rettet den beregningsmodel, han betegner som en fejl. - I forhold til den aktuelle situation synes jeg, at 50.000 kroner er et fornuftigt loft. Dog mener jeg, at Vesthimmerlands Kommune skulle arbejde på, at en byggesagsbehandling gøres gratis, hvis projektet realiseres. Det skaber et klart signal om, at man ønsker erhverv og vil sikre bedre rammer for erhvervsvirksomheder, siger Henrik
Dalgaard. Trods den kommende ændring er der stadig stor forskel, hvad man skal betale alt efter, hvilken kommune man bor i. Flere nordjyske kommuner har et loft på gebyret i stil med den model, man nu vil indføre i Vesthimmerland. I Mariagerfjord er den eksempelvis på 10.000 kroner, mens der er i andre kommuner såsom Aalborg stadig ikke er noget loft. - Fra 2015 bliver det lovkrav, at kommunerne skal kræver timebetaling for byggesagsbehandlinger frem for en model med priser baseret på antal kvadratmeter projektet omfatter. Det giver en større lighed kommunerne imellem, og skulle gerne være til fordel for de erhvervsdrivende herunder landmænd, siger Henrik Dalgaard.