Aars Avis
SIDE 22
13. AUGUST 2014
Aars Svømmeklub klar med mange nye tilbud Klubben tager snart hul på en ny sæson
Der var tid til både socialt samvær og masser af badminton, da 27 spillere fra Aars Badmintonklub var på træningslejr i Hobro.
Aars-spillere på hyggeog træningstur i Hobro Aars Badmintonklub havde vellykket træningslejr BADMINTON: I sidste uge var 27 ungdomsspillere fra Aars Badmintonklub på træningslejr i Hobro Idrætscenter. Det blev igen i år en fantastisk sommerlejr, hvor der selvfølgelig blev spillet en masse badminton, men hvor der også var plads til andre aktiviteter såsom rundbold, hockey, morgenløb og en Cooper løbetest. Spillerne havde dagligt adgang til svømmehallen, hvor der blev tid til både leg og ren afslapning. Et af de populære punkter på programmet var et poolparty. Her hyggede spillerene sig med musik og dæmpet lys i vandet, hvor der samtidig blev serveret sodavand,
snacks, og frugt, som blev indtaget med velbehag. Efterfølgende blev der vist film på storskærm til stor fornøjelse for både store og små. På lejren havde spillerne mulighed for at komme med sjove og underholdende indslag, som blev læst op i fælles forum. Det var altid et af dagens højdepunkter, når spillerne efter forkosten eller aftensmaden fik læst alle de spændende breve op. Trænerteamet bestod i år af Line Park og Christian Bisgaard. Sidstnævnte skal i denne sæson træne klubbens ungdoms- og seniorhold. På dette års træningslejr blev det Sarah Skriver, som modtog prisen for den spil-
ler, som havde udviklet sig mest i løbet af lejren. Som bedste kammerat på lejren blev det Jakob Holk Pedersen, som modtog prisen for at have udvist et rigtig godt kammeratskab overfor de andre spillere. Alle dagene viste børnene stor entusiasme og godt humør, der gav plads til alle. Trods et stramt program var der god mulighed for også at hygge og slappe af i selskab med klubkammeraterne. Allerede i denne uge starter træningen op for ungdomsafdelingen igen, og klubben håber at se rigtig mange ”gamle” som nye spillere.
TRÆNINGSTIDER SÆSON 2014-2015 Hold
Østermarkhallen
Vesthimmerlandshallen
Træner
Serie 1 damer
Mandag kl. 19.00-20.30
Torsdag kl. 20.30-22.00
Jens Erik
2. div. damer
Mandag kl. 19.00-20.30
Torsdag kl. 20.30-22.00
Dennis
Danmarksserie herrer
Mandag kl. 20.30-22.00
Torsdag kl. 19.00-20.30
2. div herrer
Mandag kl. 20.30-22.00
Torsdag kl. 19.00-20.30
Mixhold Ungdomsholdene U14, U16 og U18 Kids/teen hold
Poul Anker
Torsdag kl. 19.00-20.30 Mandag kl. 19.00-20.30
Onsdag kl. 16.00-18.00 Torsdag kl- 16.30-18.00
Casper
Torsdag kl. 16.30-17.30
Cecilie & Jeanette
Ved spørgsmål kan klubbens formand - Jens Erik Christensen træffes på tlf. 27 50 33 75
SVØMNING: 30. august tager Aars Svømmeklub hul på en ny sæson, og der vil være mange nye tiltag i år. Klubben vil blandt andet som en af få klubber i Jylland tilbyde udspring. Med en femmeter vippe, to tremeter vipper og to enmeter vipper i Aars Svømmehal og Friluftsbad mener klubben, at der er basis for et udspringshold i Aars Svømmeklub. Aars Svømmeklub er godt forberedt til opgaven, da klubben har fire trænere, der har gennemgået første del af Dansk Svømmeunions nye udspringsinstruktøruddannelse og derudover også er blevet undervist af en tidligere landsholdsudspringer gennem DGI. Desuden har klubben tilknyttet to tidligere udspringere som gæstetrænere. De fire trænere vil sideløbende med træningen fortsætte med uddannelsen, så holdet løbende vil blive udfordret i udspring.
Flere haltider Aars Svømmeklub er meget glad for, at klubben er blevet
tilgodeset med lidt flere haltider i den kommende sæson, så klubben kan tilbyde mere svømmeundervisning. Udover det nye udspringshold bliver der også plads til fire ekstra børnehold - dermed kan cirka 60 flere børn og unge få svømmeundervisning. Dette skyldes også, at der om tirsdagen i lighed med torsdag i sidste sæson bliver fire børnehold i svømmehallen på én gang.
Voksensvømning Aars Svømmeklub har stor succes med de nye voksenhold, hvor voksne kan lære at svømme crawl, bryst, ryg eller butterfly. Holdene bliver niveauopdelt, så både begyndere, der skal lære det fra bunden - dog ikke af bassinet - samt øvede kan være med. Alle er velkomne. Holdene bliver undervist af klubbens dygtige trænere, der enten er konkurrencesvømmere eller tidligere konkurrencesvømmere. Er du vandskræk, er de nye hold nok ikke lige for dig, men så har vi heldigvis
et hold for dem med vandskræk tirsdag aften, hvor der ikke er andre i svømmehallen. Aars Svømmeklub fortsætter desuden med de populære motionshold med vandgymnastik og aqua fitness, hvor der kommer lidt mere fart over feltet.
To hjemmestævner En del af børnene på klubbens mange børnehold vil gerne svømme konkurrencesvømning, så derfor holder klubben to årlige interne Flipper Cup stævner, så børnene kan prøve sig selv af. Det giver et større pres på klubbens i forvejen store konkurrenceafdeling på over 60 svømmere, så derfor er der også blevet plads til ekstra haltider for konkurrencesvømmerne, der er opdelt på fire forskellige hold. Der er således træning både mandag, onsdag, fredag, lørdag og søndag for de bedste svømmere, og da de fleste af dem træner børn tirsdag eller torsdag, er der kun én fridag fra svømmehallen om ugen!
Rekordstor deltagelse ved tennisstævne i Aars Spar Nord Open blev en stor succes TENNIS: Den nye termin for Aars Tennisklubs store Spar Nord Open-turnering, som i år blev spillet i uge 32 i stedet for uge 27, blev godt modtaget, da ikke færre end 55 spillere fra 15 klubber havde tilmeldt sig. Turneringen blev spillet i weekenden, og der skulle afvikles hele 88 kampe, hvilket var ny rekord. - Kommer deltagerantallet op på samme niveau næste år, er vi nødsaget til at tage fredag eftermiddag i brug også, da klubbens fem baners kapacitet max er 80 kampe over to dage, og så skal der absolut ikke være regnvejr, siger turneringsleder Kenneth Møller Nielsen. Weekenden igennem var der god stemning på anlægget med de mange deltagere og tilskuere på trods af, at tålmodigheden blev sat på prøve lørdag, hvor turneringen måtte stoppes i cirka to timer på grund af regnvejr. De sidste kampe måtte afvikles på klubbens to lysbaner og indendørsbanen, så dagsprogrammet var først færdigspillet ved 23-tiden. Søndag var spillerne forskånet for regnvejr, så alt gik efter planen med afslutning
Christina Tange og Steen Pedersen (t.h.) trak det længste strå i finalekampen i mixdouble mod klubkammeraterne Kenneth Møller Nielsen og Lenette Pedersen.
klokken 20.00 søndag aften. Herresingle A rækken blev en meget tæt finale mellem de to klubkammerater Cristian Rievers og Jan Lohse - fra elitedivisionsklubben Randers. Det var en revanchematch fra sidste år. Kampen tog cirka to en halv time, og den bølgende frem og tilbage i alle sættene. Christian Rivers trak det længste strå i tiebreaken i tredje sæt efter også at have vundet andet sæt i tiebreak. I Mix-double skete der en stor overraskelse i den lokale
finale imellem Christina Tange/Steen Pedersen mod Lenette Pedersen/Kenneth Møller Nielsen. Her løb førstnævnte med sejren i en matchtiebreak som tredje sæt. Igennem alle kampene havde Christina Tange og Steen Pedersen vist stabilt spil, så det var fuldt fortjent, at de løb med den overraskende sejr. Alle finaler var faktisk utrolig tætte, så der var masser af dramaer på banerne i løbet af finale dagen om søndagen.