Issuu on Google+

01 Klumme:

Ny forskning:

Design:

Marketing:

| s. 10

| s. 18

| s. 22

| s. 36

Der findes ingen hurtige genveje til vækst

Branchemagasin februar 2017

Hjernen reagerer vidt forskelligt på digital og trykt reklame

Dansk designer nomineret til amerikansk Grammy

TEMA: VÆKST

|

Vækstens nye minister:

’Omfavn digitalisering eller mist arbejdspladser’ | s. 6

Bureauer er presset af den digitale udvikling


Papyrus S2S Solution

Drop dit papirlager. Vi leverer, når du skal trykke. Papyrus S2S Solution er en udviklet samarbejdsmodel, der

ved Papyrus S2S Solution er, at trykkerierne ikke har brug for

giver trykkerier mulighed for at forbedre deres ordreprocesser,

et papirlager. Vi leverer papiret, når der skal trykkes. Vil du

effektivisere papirleverancerne og gøre vores samarbejde mere

vide mere om Papyrus S2S Solution, så er du velkommen til at

fleksibelt. Det er dyrt at have et papirlager. Én af fordelene

kontakte os på tlf. 7027 1868.

supporting you


YOU

DU ØNSKER EN UNIK FARVEGENGIVELSE AF DIT GRAFISKE DESIGN

WE

VI ANBEFALER EN DIGITAL TRYKMASKINE MED ET FARVERUM UD OVER DET SÆDVANLIGE!

Arbejder du kreativt med grafisk design? Og går du meget op i, hvordan dine valgte farver bliver gengivet på print? Med Konica Minoltas bizhub PRESS C71hc får du imponerende farvegengivelse takket være dens high chroma toner. Denne digitale trykmaskine er idéel til fremstilling af bl.a. fotobøger, kunstbøger og postkort i fantastiske farver. Det er ikke uden grund, at den vandt en EDP Award i 2016 i kategorien ”Best cut sheet colour light production”. Se mere om dine fordele med bizhub PRESS C71hc på konicaminolta.dk/c71hc

Følg os på Facebook: facebook.com/konicaminoltaPP


INDHOLD

HJERNEFORSKER:

»Mange af de digitale reklamer er taget ud af en traditionel magasintankegang, og det virker ganske enkelt ikke.«

#1 2017

| s. 18

Dansk designer nomineret til amerikansk Grammy

| s. 22 

Mathias Høst Normarks første LP-cover har vakt international opmærksomhed.

TEMA: VÆKST | s. 8 Undersøgelse: Grakom-medlemmer tror ikke på regeringens vækstløfter.

| s. 12 Markedsføring: Hvad gør bureauerne ved den faldende indtjening?

| s. 40 Visuelt:

Tjek om din skrifttype er i top.

| s. 48 Nyt Grakom-medlem:

Mød Distibution Plus.

FASTE RUBRIKKER

’Vi skal virkelig op og stå i pedalerne.’

| | | |

s. 16 Leder s. 30 Kort Nyt s. 32 VIP s. 54 Mennesker & Mærkedage

Erhvervsminister Brian Mikkelsen opfordrer danske virksomheder til at blive endnu mere digitaliserede. | s. 6

| s. 4

www.grakom.dk


SPOT PÅ BUDSKABET

SLEEKING SÆTTER FOKUS GMP QTopic 380 Til den digitale tryksag der skal have et specielt udseende med holografiske billeder, folie- og spot laminering i både glans og mat. Man kan printe ovenpå folien, så der kan skrives på den. Ideelt til kvalitetstryksager som bryllupsinvitationer, billetter, visitkort, plakater og andre sager der skal sættes fokus på. • Lamineringsrulle: 6 til 44 micron. • Lamineringshastighed: Max. 10 m/min. • Lamineringsstørrelse: 380 x op til 1000 mm. • Papirvægt: 120 til 350 gr. • Kort opvarmningstid på ca. 5 minutter.

INNOVATIV, FULDAUTOMATISK OG EFFEKTIV

VI BUKKER OG FALSER Multigraf Touchline CF 375 Touchline CF375 kan lave bukkestreger og false på en enkelt gennemkørsel og behøver ingen manuel opsætning - alt foregår automatisk. Maskinen kan udbygges med en perforerings- og skæreenhed. • Feederkapacitet på op til 100 mm. • Bukkestreger og falser op til 5.000 A4-ark/timen. • Papirformat: Min. 105 x 148 mm. Max. 375 650 mm. • Papirvægt: 110 til 400 gr.

Læs mere på neopost.dk Neopost Danmark A/S tager forbehold for prisændringer, trykfejl og udsolgte varer.

RING OG HØR MERE OM LEJEAFTALER OG FÅ TILSENDT EN BROCHURE Fyn & Jylland Jesper Koch / tlf. 40 60 34 29

Sjælland Jørn Lindberg-Levin / tlf. 40 60 64 03


TEMA: VÆKST FOTO: CHRISTIAN BENDIX

’Digitalisering er vejen frem – også for den grafiske branche’

ERHVERVSMINISTEREN:

| s. 6

www.grakom.dk


Brian Mikkelsen er klar over, at den grafiske branche er presset af både digitalisering og faldende efterspørgsel efter trykte produkter. Men som ny erhvervsminister opfordrer han til, at virksomhederne kommer på fornavn med digitaliseringen i stedet for at bande over den. Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

Du har sagt, at du vil forkæle erhvervslivet. Hvordan vil du gøre det? Jeg synes, den vigtigste dagsorden, vi har lige nu, er at sørge for, at virksomhederne får nogle bedre vilkår. For det er dem, der finansierer hele vores velfærdssamfund. Den velstand, vi har, kommer jo af, at der er nogle virksomheder, der har det godt. Så når jeg siger, at jeg vil forkæle virksomhederne, så er det både i forhold til deres rammevilkår, altså at vi sætter skatter og afgifter ned, og i forhold til, at det skal være lettere at drive virksomhed. I en spørgeskemaundersøgelse, vi har sendt ud til Grakoms medlemsvirksomheder, tror kun 15 pct. på, at regeringens vækstpolitik kan være med til at give dem vækst. Hvad tænker du om det? Jeg tænker ’vent og se’. For hele min dagsorden handler om iværksætteri og om at give bedre vilkår for virksomhederne. Vi skal have bedre finansiering til virksomhederne, så de kan få noget bedre likviditet. Der kommer jeg med et konkret udspil senere i år. Lad os bare tage hele digitaliseringsdagsordenen, der kan betyde rigtig meget for virksomhederne. Hvis vi virkelig får implementeret den i et samspil mellem den offentlige og den private sektor. Vi vil have en vækst på 80 milliarder kroner frem til 2025. Det betyder, at vi virkelig skal op og stå på pedalerne, for det kommer ikke af sig selv. Det kræver en vækstplan, hvor vi kigger på en masse ting. Skattestruktur

UDKOM februar 2017

og større udbud af arbejdskraft og mere digitalisering. Hvad betyder det helt konkret? Udviklingen går langt hurtigere, end mange regner med. Inden for Grakoms brancher tror jeg også, det handler om at omfavne udviklingen og se de muligheder, den giver. Hvis ikke vi gør det, så mister vi arbejdspladser i Danmark. Hvis ikke vi bliver endnu mere automatiserede og digitaliserede herhjemme, så ryger der bare endnu flere arbejdspladser til udlandet. Så derfor handler det om at få videreuddannet medarbejderne og så vidt muligt tage teknologien til sig. Det handler også om, at vi får ændret mindsettet hos virksomhederne, så de tør investere endnu mere i de her ting. Hvordan ser du på den grafiske branches muligheder i Danmark i 2017? Det er klart, at den grafiske branche er presset af både digitalisering, faldende efterspørgsel og lavere lønninger fra Østeuropa. Men der er også grund til optimisme i forhold til en del andre brancher, der baserer sig mere på manuelt arbejde. Jeg har selv besøgt et par af virksomhederne i den grafiske branche, og de er meget omstillingsparate og hamrende dygtige. De tager gerne de nye teknologier til sig. Der har fx slagterierne det jo langt sværere, fordi det er meget manuelt arbejde. Jeg tror stadig, der vil være en efterspørgsel på grafiske kvalitetsproduk-

ter i fremtiden, og der skal virksomhederne herhjemme bruge den teknologiske fordel, de har i forhold til eksempelvis Østeuropa. Vi kan gøre os mere effektive end dem, og så kan vi sørge for, at det bliver billigere, end det er i dag, at producere i Danmark. Det vil jeg gøre ved at sænke skatter og afgifter for virksomhederne. Hvad vil du gøre for at lette mængden af administrative byrder for virksomhederne? Vi vil fjerne administrative byrder for seks milliarder kroner frem til 2025. Da jeg sidste gang var erhvervsminister, fik vi ret stor succes med at få fjernet mange af de her byrder, fordi vi havde et konkret mål. Det, jeg vil gøre nu, er at lægge nogle konkrete mål for, hvor meget vi skal fjerne. Ikke bare overordnet, men også på brancheniveau. Vi skal fx se på, hvordan tingene kan gøres nemmere for den grafiske branche. Derudover vil jeg prioritere konkurrenceudsættelse, altså at offentlige opgaver bliver lagt ud til fri konkurrence blandt private virksomheder. Der skal genindføres en regel om, at der skal være et antal procent af opgaverne, der bliver konkurrenceudsat, for det giver plads til private virksomheder, som så kan gå ind og overtage de konkrete opgaver. Den tidligere regering havde planer om at søsætte et kreativt vækstteam, hvor repræsentanter for de kreative brancher kunne komme med deres bud på forbedrede ram-

mevilkår. Ligger det også i dine planer? Der er allerede nedsat to vækstteams. Det ene, det digitale vækstteam, kommer med sine anbefalinger til mig allerede her den 4. april. De har nogle sindssygt spændende anbefalinger, så det glæder jeg mig meget til. Derudover har jeg selv tænkt mig at nedsætte et par vækstteams, som jeg vil offentliggøre snart. Du har tidligere talt for en liberalisering af planloven på skilteområdet. Er det stadig et indsatsområde for dig? Ja, det er det. Jeg har haft møde med transportministeren og miljø- og fødevareministeren om det, og vi kommer med et udspil snart, hvor vi vil gennemføre en relativt stor liberalisering på området. Det er en efterfølger på planloven. Min holdning er helt klart, at det skal være lettere at gøre opmærksom på de muligheder, der er ude i landet. Om det er virksomheder eller attraktioner, så skal det være lovligt at sætte et skilt op. Enkelte medlemmer peger i vores undersøgelse på, at postloven burde blive moderniseret. Er det en sag, der er på dit bord? Det er i hvert fald noget, jeg gerne vil kigge på. Jeg er klart af den opfattelse, at PostNord har en konkurrencefordel, og det er ikke hensigtsmæssigt.

| s. 7


TEMA: VÆKST

Virksomheder:

Vækstløfterne drypper ikke på os 60 procent af Grakoms medlemmer tror ikke på, at regeringens vækstplaner kommer til at smitte af på deres bundlinje. En økonomisk ekspert forstår godt deres skepsis. Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

irksomhederne i Grakoms brancher har ikke meget tiltro til, at regeringens vækstplaner vil fylde ordrebøgerne op. I en spørgeskemaundersøgelse blandt Grakoms medlemmer har 71 virksomheder svaret på, hvad de forventer af vækstpolitikken, og hvad der generelt forhindrer dem i at skabe mere vækst. Her peger flertallet på faldende efterspørgsel – men også den stigende digitalisering tager brødet ud af munden på branchen. »Jeg synes, der er en meget ukritisk holdning til hele digitaliseringen. Det digitale får en væsentlig præference, og det ærgrer mig,« siger bogtrykker og medlem af Grakoms bestyrelse, Allan Werk, som har svaret på Grakoms medlemsundersøgelse. »Den store favorisering af det digitale undrer mig faktisk. Når man eksempelvis ved fra flere undersøgelser, at børn lærer bedre gennem bøger end gennem skærme, hvorfor vil man så gøre alt digitalt?« Allan Werk siger, at politikerne burde sørge for at rydde mere op i administrative byrder, men generelt har han ikke den store tiltro til, at vækstpolitikken vil smitte af på hans forretning. Det samme svarer 60 procent af de adspurgte i Grakoms spørgeskemaundersøgelse.

V

Økonom: Pessimismen er begrundet Cheføkonom i tænketanken Kraka, Jens Hauch, forstår godt, at Grakoms medlemsvirksomheder har svært ved at tro på, at der kommer en håndsrækning fra regeringen:

Hvad er de største barrierer i forhold til at skabe vækst i din virksomhed? Faldende / manglende efterspørgsel

57 %

Digitalisering

42 %

Adminstrative byrder

29 %

International konkurrence

25 %

Manglende finansieringsmuligheder

24 %

For høje skatter og afgifter

14 % 0%

25 %

71 virksomheder deltog i Grakoms spørgeundersøgelse. Du kan se de øvrige besvarelser på grakom.dk

| s. 8

50 %

75 %

100 %

»Det har de jo nok ret i. Den grafiske branche ER presset, og derfor kan man godt spørge, hvad man får ud af regeringens politik. Men omvendt så er det også klart, at hvis der ikke er samme efterspørgsel, så skal produktionen jo også gå ned. Så bliver man nødt til at omstille sin virksomhed og sit produkt, det er samfundsøkonomisk logik.« Han advarer mod, at regeringen giver specifikke håndsrækninger til udvalgte brancher. »Jeg er lidt skeptisk over for de her vækstteams, som regeringen nedsætter. Hvorfor er der nu behov for et særligt vækstteam, der skal gøre noget godt for de digitale virksomheder? Der er mange andre virksomheder, der gør det godt, og som ender med ikke at trives, fordi man har satset på nogle andre brancher.« Generelt peger Jens Hauch på, at erhvervsminister Brian Mikkelsen skal gøre det billigere at drive virksomhed i Danmark, hvis han vil gøre noget godt for væksten: »Det bud, man har i 2025-planen, nemlig en ace-skat, er et rigtig godt bud. Det er et fradrag for normalforrentning af egenkapital. I praksis betyder det en marginal selskabsskat på nul for mange virksomheder. Så det vil jeg håbe, den nye regering adopterer.« Allan Werk glæder sig til gengæld over at høre, at erhvervsministeren vil kigge på postloven: »Det ville betyde meget. For os er det et stort problem, at vi er nødt til at bruge PostNord til forsendelser på under 250 gram. Jeg synes, de er for dyre, og at de ikke leverer til tiden, og det får desværre flere af mine kunder til at gå over til digitale udgivelser.«

www.grakom.dk


PRINT OFFICE PACKAGING FOODSERVICE VISUAL COMMUNICATION

Storformatprintere og skæreplottere

Summa S Class 2

Vi sælger ikke bare storformatprintere til kunder, som ikke har erfaring med denne type hardware. Vi starter med uddannelse og træning. Sådan lægger vi grunden til et langt og godt partnerskab. Vores kunder ved fra starten, at vi ikke bare er en leverandør, men sparringspartneren, der hjælper med at udvikle forretningen.

HIGH-END SKÆREPLOTTER

Summa S Class 2 skæreplotter SENESTE GENERATION

Høj skærehastighed: Op til 141 cm/sek. diagonalt Effektiv skærebredde: 158 cm Opruller tilbydes som option

Latex 570 printer Vandbaseret latexteknologi Øget produktivitet og lave driftsomkostninger Printbredde: 161 cm

HP Latex 570

CWT Flat Bed Applicator Arbejdsbord til montage, laminering, udskæring Reducerer montagetid med op til 80% Fås i 8 forskellige størrelser

BOOK EN DEMO I VORES SHOWROOM

7572 2100

CWT Flat Bed Applicator

antalis.dk

7572 2100

justask@antalis.dk


TEMA: VÆKST

Klumme:

DER FINDES IKKE HURTIGE GENVEJE TIL VÆKST

af alt. De fleste amerikanere er åbne, nysgerrige, risikovillige – ligesom DU måske engang var?

Alt for mange fokuserer på ny teknologi i stedet for at holde øjnene på markedet og på kundernes behov. Af: Morten Reitoft, direktør, Print Provider og INKISH.TV

et er ikke let, men det er helt nødvendigt. I sidste nummer af Udkom var der en artikel “Sæt dit firma under lup”, hvor Niels Ole Heggland bl.a. skriver, at den største forhindring for vækst er alt for stort fokus på den daglige drift. Vi mangler altså med andre ord visionerne! Vi skal måske bruge lidt tid på at huske tilbage til dengang, vi startede – der, hvor vi var fandenivoldske og ville erobre hele verden. Dengang vores energi og drive var den benzin, som drev os fremad. Jeg talte med en direktør fra et finsk trykkeri, som på fem år oplevede et fald i omsætningen på mere end 50 pct. (fra 30 millioner € til godt 10 millioner €). Han sagde til mig; “nu har vi i fem år fokuseret på at tilpasse os, nu bliver vi ganske enkelt nødt til at fokusere på at vokse.” Jeg tror, at mange trykkerier i Danmark har oplevet det samme, og da luften for alvor gik af ballonen i 2008, begyndte mange trykkerier at fokusere alt for meget på at tilpasse sig.

D

Find inspiration og hold dig opdateret Jeg deltager i mange events, messer, konferencer osv. i hele verden, og det, som slår mig (især på messer), er det næsten ubegribeligt lille antal danskere, som jeg møder. Hvorfor tager flere ikke ud og lader sig inspirere af verden? I Norge har de en pendent

| s. 10

til vores Grakom Dagen, hvor den norske branche mødes i tre dage for at lade sig inspirere af virksomheder, som har gjort det fantastisk. Jeg sidder i bestyrelsen i Grakom Østdanmark, og hver gang der er en faglig event, slås vi med at få medlemmer til at deltage. Det er en skam. Vi skal lade os inspirere af andre virksomhedsledere, andre brancher, teknologi, kunder og trends – vi skal læse magasiner, nyhedsbreve, tjekke websites og i det hele taget bruge tid på at finde ud af, hvor markedet er eller bevæger sig hen. I forbindelse med en INKISH udsendelse fra Orlando besøgte jeg et trykkeri, som sidste år voksede med 42 pct. De gjorde det ved at være ude i markedet hele tiden. De investerede i teknologi og de så internettet og smartphones som muligheder i stedet for trusler. I Sverige har jeg mødt Jenny Holmén fra Aros Bokbinderi, som har en aggressiv vækststrategi, og som uden erfaring fra grafisk branche allerede på bare et år har fået flere kunder, nye lokaler, nyt it-system og meget mere. Hun og hendes ledelsesteam deltager i alt, lader sig inspirere

Teknologi skaber ikke vækst For at kunne lave en ordentlig plan, så er analysen nødt til at være på plads: Hvem konkurrerer du med? Hvilke produkter tjener du mest på? Hvor er markedet på vej hen? Hvilke kunder vil du gerne have i fremtiden, og hvad får dem til at vælge dig som leverandør? Bare nogle af de spørgsmål som du er nødt at stille – og hvorfor ikke spørge dine kunder, dine medarbejdere og dit netværk? Den grafiske branche har i alt for mange år fokuseret på teknologi. Du husker måske, hvordan “vandlak” var det bedste salgsargument engang. Engang var det vigtigt at eje trykmaskinen. I dag er det vigtigste overhovedet at kunne levere det, som understøtter kundens behov. Det kræver nye typer medarbejdere, nye kvalifikationer og måske også ny ledelse? Noget af det vigtigste er at lade sig inspirere af andre. INKISH.TV er skabt med det formål at inspirere og dele historier fra trykkerier i hele verden, men der er jo masser af andre muligheder lige fra at besøge messer, læse fagblade, nyhedsbreve, involvere leverandører i ens strategier og bruge de netværk, man er en del af, aktivt og meget mere. Vækst er måske ikke helt så svært, som vi tror, men det kræver et kæmpe fokus fra dig, og som leder af din virksomhed – stor som lille – så er det dit vigtigste job, medmindre du blot vil sælge, lukke eller bare dø langsomt.

www.grakom.dk


Johnsen Graphic Solutions og Heidelberg XL 106. ”Johnsen Graphic Solutions er i kraftig vækst. Vi stiller høje krav til kvalitet og produktivitet – det matcher vores Heidelberg XL 106 til fuld tilfredshed ...!”

Lasse Mark Andersen, Afd. leder og Steen Johnsen, Ejer

Heidelberg Danmark A/S Stamholmen 193 E, 2650 Hvidovre Tlf. 44878200, www.heidelberg.com/dk


TEMA: VÆKST

Skaber bureauer overhovedet værdi? Det gør bureauer naturligvis, men de er ikke gode til at basere fakturaerne på værdiskabelsen. Samtidig taber de penge på deres gamle forretningsmodel, og den bør derfor ændres, varsler en ekspert. Af: Christian W. Larsen, cwl@markedsforing.dk

t spøgelse går igennem bureaubranchen. Et altædende uhyre, burde man i stedet skrive. Bureauerne tjener nemlig færre og færre penge, og det vil på sigt eliminere dem, hvis de ikke tager sig selv i nakken. »Timepriserne er faldet konstant de seneste 10 år, helt præcist med 2 pct. i gennemsnit for danske bureauer,« siger Henrik Jensen, tidligere nordisk CEO for Dentsu Aegis Network, og i dag ved at skrive en ph.d. med titlen ”Business Model Innovation.”

E

Så bureauerne er på spanden? »Ikke alle. Men som branche har vi nogle klare udfordringer med forretningsmodellen. Overskudsgraden er faldet med knap 1 pct. hvert år i de seneste 10 år. Og det vil den blive ved med, så længe timeprisen også falder. Det handler om at gøre prissætningen til en strategisk hovedopgave på bureauet. På linje med både talentudvikling, kundetilfredshed og new bizz mv.« Prøv at uddybe det? »Groft sagt har annoncørerne ændret sig hurtigere end bureauerne. Coca-Cola og Procter & Gamble har fx ændret deres af-

| s. 12

taler med bureauerne, så de rigtige penge betales, når kommunikationen kan kobles til salget eller værdien. Men desværre har mange andre bureauer glemt innovation af egne driftsmodeller, så de tænker alt for ofte i timepriser og honorarer knyttet til tids- og ressourceforbruget. Den eneste vej frem er at prissætte meget mere værdibaseret.« No Cure – No Pay? Lugter det lidt af ”No Cure – No Pay."? Altså, at man kun betaler for ydelser, man får noget ud af? »I sin yderste konsekvens ja, men det lader sig ikke gøre i realiteternes verden. Skulle den model lade sig gøre, kræver det, at bureauerne har den totale kontrol med annoncørens adfærd, og det kommer aldrig til at ske.« Hvad er den værdibaserede model? »Det betyder ganske enkelt, at afregning sker efter den værdi, bureauerne leverer til kunderne. Så grundprincippet er, at bureauerne kigger på sig selv og fakturerer udefraog-ind, ikke indefra-og-ud med timeforbruget som skellettet for afregningen.«

Kan du konkretisere modellen? »Der er tre slags værdibaseret afregning. Den første er ”Straight Fee” modellen. Her afregnes efter den værdi, annoncørerne får ud af bureausamarbejdet. Det er typisk annoncøren, der definerer værdien.« »Den anden er baseret på ”Performance”. Den adskiller fra ”Straight Fee” modellen ved at bestå af grund-fee, hvortil lægges ekstra for nåede mål. Her kan man have konkrete KPI’er, der udløser betalingen.« »Det sidste model anvendes typisk af grafikere og fotografer og kan kaldes for ”Usage Fee”. Bruger man billedet eller grafikken mange gange, koster det mere, end hvis grafikken bruges én eller få gange.« »”Usage fee” kan dog også anvendes over for bureauer, hvis det indhold, de skaber til fx sociale medier, kun bruges få gange inden for tre måneder. Det udløser ekstra betaling, hvis samme content bruges mange gange.« Et internationalt fænomen Den værdibaserede tankegang er jo ikke kun et dansk fænomen, vel? »Nej, den er i allerhøjeste grad udviklet i udlandet. Michael Farmer fra det amerikanske bureau Farmer & Co, der har

www.grakom.dk


FOTO: ISTOCK

CHRISTIAN W. LARSEN | BIO Ansvarshavende redaktør, Dansk Markedsføring.

| ANBEFALER Jeg tjekker Warc News hver dag. Her findes de seneste trends inden for marketing.

UDKOM februar 2017

| s. 13


KURSUS: VÆRDIBASERET PRISSÆTNING I DEN KREATIVE BRANCHE | MÅLGRUPPE Direktører, kontaktchefer og andre ledere, som gerne vil have input og inspiration til, hvordan der kan realiseres en højere pris på de kreative ydelser.

| KØBENHAVN Torsdag den 27. april kl. 9-12 Grakom Frederiksholms Kanal 4 1220 København K

| VEJLE Torsdag den 4. maj kl. 13-16 Vingsted - hotel og konferencecenter Vingsted Skovvej 2 7182 Bredsten

grakom.dk/vkb

skrevet bogen ”Madison Avenue Manslaughter”, har i de seneste 25 år arbejdet for bureauer og annoncører, og han har tænkt sig grundigt om.« »Michael Farmer peger på, at reklamebureauer er på vej mod selvdestruktion. Ikke på grund af den digitale udvikling, men på grund af dårligt lederskab. Prisen på reklamebureauernes ydelser er i USA faldet med fem pct. om året i de seneste 10 år.« »Og prisen falder, fordi bureauernes arbejdsbyrde stiger med to-tre pct. om året. Samtidig falder indtægterne med to-tre pct. om året. Efter 15 år er konsekvensen, at bureauer får et halvt honorar for det samme arbejde.« »Bureauerne har reageret på udviklingen ved at nedbemande og reducere omkostningerne. Det er ifølge Farmer den helt forkerte løsning, hvis bureauerne vil generobre deres position over for kunderne.« »En anden veteran er Tim Williams fra Ignition Consulting Group, og han er enig med Michael Farmer. Ifølge det engelske IPA (Institute of Practitioners in Advertising, red.) er det kun en ud af fire bureauer, som betragter prissætning som en kernekompetence.« »Det er ifølge Tim Williams helt forkert. Det bør være fire ud af fire. De bureauer, han har arbejdet med, er alt for fokuseret på omkostninger. Og alt for lidt fokuseret på prissætningen af bureauets arbejde. Prissætning er og bliver en strategisk hovedopgave for alle bureauer i disse år.« Det bedste forsvar mod prispres er transparens En af bureau-veteranerne i Danmark, Bjarne Spellerberg, er ikke skræmt af prispresset i markedet: »Reklamebranchen er om nogen en konjunkturfølsom branche. Så når det som nu er købers marked, må man forvente at få udfordret sine forhandlingskompetencer. Men et decideret prispres fornemmer jeg ikke, at vi er udsat for.« Han siger, at han efter 20 år med kunderelationer stadig har til gode at møde en annoncør, der presser prisen af princip. Men han indrømmer, at kunderne er blevet mere skeptiske.

| s. 14

’Groft sagt har annoncørerne ændret sig hurtigere end bureauerne’ Henrik Jensen, Tidl. CEO, Dentsu Aegis Network

»Hvis tilliden mangler, kan det skyldes, at bureauet ikke forstår at tydeliggøre, hvad kunden får for pengene. Transparens er efter min bedste overbevisning det givtigste udgangspunkt for forhandling. Er der ikke rene linjer, risikerer man at efterlade indtrykket af lemfældighed. Og så beder man vel nærmest om at blive presset,« slutter Bjarne Spellerberg, tidligere adm. direktør i PeopleGroup, i dag selvstændig rådgiver og medstifter af Boye Spellerberg. Nye byggeklodser Henrik Jensen siger, at det er vigtigt at huske, at annoncørerne ikke køber et bureaus indsats, de køber værdien af bureauets indsats. "Bureauets interne omkostninger har intet at gøre med den værdi, bureauet skaber for kunderne. De vil ikke betale for ineffektive bureauer. Den eneste holdbare løsning er at skabe standardiserede services og faste priser. Jo mere effektivt bureauet arbejder, desto større indtjening." Paul Roetzer har skrevet bogen ”The Marketing Agency Blueprint”, og hans konklusion er, at fremtidens succesfulde bureauer er bygget op omkring den værdibaserede prissætning. Han har selv taget konsekvensen for sit eget bureau. »Den timebaserede fakturering skal ikke elimineres. Det skal bare ikke være den primære indtægtskilde. Og ved at have faste priser på fx en pressemeddelelse (=1.000 $) og fx et stykke indhold til en hjemmeside (=950 $) tvinger han sig selv til at effektivisere. Det er langt fra en let rejse? »Værdibaseret prissætning er kompliceret. Det tager tid at udvikle, og der er masser af gynger og karusseller involveret. Værdibaseret prissætning handler om test-and-learn. Ifølge Paul Roetzer er der ingen grund til at vente med

at få nye kunder eller starte helt forfra. Start med nogle projekter på de eksisterende kunder og evaluer, slutter Henrik Jensen, der indledte analysearbejdet med bureauernes indtjening og forretningsmodeller via Lommer Legatet (2015). Her hed projektet ”Hvordan ser fremtidens forretningsmodeller ud for de danske bureauer.”« Kursus for Grakoms medlemmer Netop denne nye forretningsmodel forsker og underviser Henrik Jensen i, og det kommer Grakom-medlemmerne til gode. Henrik Jensen har udviklet et specialkursus for direktører, kontaktchefer og andre ledere i den grafiske branche specielt og bureaubranchen i almindelighed. »Målgruppen er mennesker i bureaubranchen, som gerne vil have input og inspiration til, hvordan de kan realisere en højere pris på de kreative ydelser,« siger Henrik Jensen. Deltagerne får input, inspiration og ikke mindst værktøjer til: • Beskrivelse af opgaven: Scope of Work. • Hvordan arbejder man med værdibaseret prissætning? • Forhandlingsevner: Bliv klædt på til forhandlingen med indkøbsafdelingen. • Udnyttelse af brandet: Hvorfor får nogle bureauer mere for deres arbejde end andre? »I løbet af kurset veksler vi mellem undervisning, praktiske øvelser og tjeklister. Tjeklisterne er lavet, så deltagerne kan arbejde videre med dem efter kurset,« slutter Henrik Jensen, der selv har haft hånden på kogepladen i sin tid som bureaudirektør.

www.grakom.dk


DARE TOPRINT

DIFFERENT

2017 FESPA Textile FESPA Digital

FESPA Screen

Få øje for serigrafi i bredt format og de digitale og tekstile trykteknikkers mange kreative muligheder på Europas største fagmesse for specialtryk i Hamborg fra 8 - 12 Maj. TILMELD DIG MED PROMOKODEN FOR AT FÅ GRATIS ADGANG: FESA746

WWW.FESPA2017.COM CO-LOCATED WITH

PLATINUM PARTNER

GOLD PARTNERS

DIGITAL TEXTILE PARTNER


LEDER

OPRET VÆKSTTEAM FOR REKLAME- OG MARKEDSFØRINGSBRANCHEN

#1 | februar 2017 UDGIVER: Brancheforeningen Grakom REDAKTION OG EKSPEDITION: Grakom Helgavej 26, 5230 Odense M T. 63 12 70 00 www.grakom.dk, udkom@grakom.dk

En kortlægning af reklamers betydning i EU har vist en overraskende positiv effekt af reklamer. Samlet bidrager reklamer med en økonomisk aktivitet på omkring 4.800 mia. kr. eller over to gange det danske BNP. Og den positive effekt af reklamer viser sig også i Danmark. Derfor opfordrer Brancheforeningen Grakom Christiansborg til at rykke reklamemarkedet langt højere op på den politiske dagsorden. n ny rapport fra Deloitte viser, at én krone brugt på reklamer bidrager med syv kr. til Danmarks BNP. Vi har set nærmere på rapporten og sat den ind i dansk kontekst. Resultatet er, at de 13 mia. kr., der årligt bruges på annoncer i Danmark, bidrager med 92 mia. kr. til BNP eller 4,56 pct. af BNP. Det er en overraskende stor betydning, reklamer har for samfundsøkonomien. En af grundene er, at reklamer er en grundsten for velfungerende markeder. Reklamer har en unik egenskab ved, at de forbinder køber og sælger: Det øger køberens valgmuligheder, sænker søgeomkostningerne og giver samtidig køberen mulighed for at købe den bedste og billigste vare eller service. Men samtidig er reklamer også understøttende for andre brancher. Reklamer finansierer således store dele af blandt andet mediemarkedet. Uden disse indtægter ville medierne være tvunget til at skære drastisk ned på deres aktiviteter. Samtidig ser vi, at reklamer er med til at sænke prisen på kommunikations- og underholdningstjenester, så ydelserne bliver billigere eller gratis for brugerne at benytte. Det kender vi fx fra radiokanaler, aviser, magasiner og biografer, men også fra digitale tjenester som Snapchat, Spotify og Facebook.

E

| s. 16

Effekten af reklamer taler sit klare sprog. Det understreger vigtigheden af, at reklamemarkedet kommer langt højere op på den politiske agenda, og at branchen bliver tænkt ind i den politiske vækstdagsorden. Ikke mindst ved at se på, hvordan rammevilkårene for dette marked kan forbedres. Konkret mener vi, at man bør nedsætte et vækstteam med fokus på markedsføring og kommunikation. Teamet skal blandt andet sikre, at Danmark har mindst lige så frie rammer som lande, vi konkurrerer med. Vi ser politisk igangsatte vækstteam på klassiske områder som det maritime erhverv og landbruget. Men man bør rette blikket mod brancher med større vækstpotentiale som markedsføringsog kommunikationsbranchen. Her er vækst at hente, det kræver bare politisk medspil! 17.000 er fuldtidsbeskæftigede i brancher inden for reklame, såsom reklamebureauer, markedsføring, trykkerier mv. Dertil kan man lægge de tusinder af relaterede markedsføringsstillinger i andre brancher, hvor man arbejder med reklame og markedsføring i de enkelte virksomheder. Forbedrede rammevilkår for reklamebranchen vil altså ikke alene gavne her, men komme samfundet til gode i en bredere forstand.

REDAKTION: Adm. direktør Thomas Torp (ansvarshavende) Redaktør Christian Bendix Pressechef Kasper Jessing KORREKTUR: Sekretær Anni Sørensen ANNONCER: Preben Jensen T. 31 64 13 14, pj@grakom.dk

’Det er en overraskende stor betydning, reklamer har for samfundsøkonomien.’

Thomas Torp, ansvarshavende udgiver og administrerende direktør, Brancheforeningen Grakom

DESIGN OG PRODUKTION: Mediegruppen as TRYK: Jørn Thomsen Elbo A/S FORSIDE: Christian Bendix SKRIFTBRUG: Nimbus Utopia 27. årgang ISSN 2445-9364 Kontrolleret oplag: 4.196 stk. Medlem af Danske Specialmedier og Eurographic Press Udkom udkommer seks gange om året og udsendes gratis til medlemmer og interessenter. Et årsabonnement koster 595 kr. ekskl. moms og kan bestilles på mail: udkom@grakom.dk

PAPIR

Til dette nummer af Udkom er papiret sponsoreret af Papyrus.

Følg Grakom på Facebook facebook.com/grakomdk

INDHOLD: 115 g MultiDesign Original White

Følg Grakom på LinkedIn udk.nu/GrkLink

OMSLAG: 240 g MultiDesign White Træfrit, ubestrøget, kvalitetspapir og -karton der tilbydes i to nuancer: White og Natural med tilhørende konvolutter. MultiDesign® Original White giver en særdeles behagelig papirfornemmelse og er det perfekte valg til al firmakommunikation. MultiDesign® Original White findes på Nordisk Miljømærknings liste over "Inspected Paper" og kan indgå i en svanemærket tryksag. Kvaliteten er FSC®-certificeret, aldersbestandig og har EU Blomsten.

Følg Grakom på Twitter twitter.com/grakom Følg Grakom på Instagram Instagram.com/grakom

www.grakom.dk


LITHEC GmbH

WE ROL CONT IT

LithoFlash

®

Inline

Køb & Salg af på alt grafisk Indretning under udstyr 100 ark Opgradering af brugte maskiner med Inline måle- og kontrolsystem til offsettryk. Med Lithoflash inline farve, måle- og styresystem fra Lithec GMBH, opnås en vedvarende besparelse og en forbedring af produktiviteten, på jeres nye eller brugte trykmaskine. Med reduceret indretningstider øges mængden af job gennem maskinen. Ved hver opstart af maskinen, er der en markant reduktion af makulatur. Måle- og kontrolsystemet sikrer en høj og ensartet produktionskvalitet. ● For ark-offset og web-offset trykmaskiner med en produktionsbredde på 52-205 cm. ● Måling og kontrol af densitet af procesfarver og specialfarver. ● Overvågning af punktbredning, trykkontrast og trapping.

Kompakt system for nye og gamle trykmaskiner

Sidste år solgte vi over 250 maskiner fra Danmark Fri definerbar målestrip ned til 3 mm i højden.

● Minimalt energiforbrug med blitz LED.

● Overskuelig og brugervenlig betjening. ●

Med så mange maskiner mellem hænderne, står vi stærkt

● Lang levetid og lave driftsomkostninger. både når det gælder vurdering, salg, pakning og eksport af grafiske maskiner i alle typer og størrelser.

● Kan tilpasses forskellige trykmaskiner.

Er du i tvivl, om salget af din maskine er en god idé, hjælper vi dig gerne med at træffe beslutningen. Vi kan give dig en indikation om salgbarheden og potentielle markeder samt finde en køber til din maskine - og oven i købet sørge for al nedtagning, pakning og transport.

Ring til Ulrik og hør hvor meget, du kan spare med LithoFlash. Agentur For I Skandinavien. Ring iLithec dag og ladGMBH os få en snak om mulighederne.

www.presstrading.dk - tlf. 7556 5940 leif@psevice.dk - dan@pservice.dk

Press Trading · Mosebakken 3 · 6000 Kolding · Ulrik@pservice.dk ·

☎ +45 21 79 72 45


BEHIND THE MIND

Kampen om din opmærksomhed Hvis man vil fange forbrugernes opmærksomhed, skal man tænke i både trykt og digital markedsføring. Hjernen bearbejder nemlig de to typer af kommunikation helt forskelligt. Det er konklusionen, efter at forskere for første gang i Norden har undersøgt, hvordan hjernen reagerer på trykte og digitale reklamer. Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

vordan reagerer og agerer forbrugerne, når de bliver eksponeret for forskellige medier? Hvilket medie skaber størst opmærksomhed, motivation og følelsesmæssigt engagement hos forbrugeren? Hvad er mediernes styrke? Og hvordan kombineres bedst de digitale og trykte medier? Nordens største neuromarketingundersøgelse giver en dybere forståelse af folks umiddelbare og ofte ubevidste reaktioner ved at måle hjernens impulser og øjnenes bevægelser. Med elektroder forbundet til hovedet og iført specielle eye tracking-briller blev 200 testpersoner sidste år vist en række reklamekampagner. Nogle trykte og andre digitale. I den anden ende af ledningerne sad en af Danmarks førende hjerneforskere, Thomas Z. Ramsøy, og kiggede på målingerne. »Vi kunne fra sekund til sekund se, hvor folk rettede deres opmærksomhed hen. Hvornår blev folk overbebyrdet med information, og hvad var det præcis, der skabte deres købsadfærd?« Det viste sig, at der var en tydelig forskel i måden, testpersonerne opfattede det digitale og det trykte budskab på. »Det digitale har den udfordring, at budskabet ikke

H

BEHIND THE MINDUNDERSØGELSEN |

200

personer deltog i undersøgelsen – halvdelen fra Sverige og halvdelen fra Danmark

| Testpersonerne blev eksponeret for trykte og digitale reklamebudskaber

| Digitale medier blev testet både på laptop og smarthphone

| s. 18

www.grakom.dk


FOTO: GABRIEL LILJEVALL & ANDREAS DAHL

Analysens resultater præsenteres på et medlemsmøde: 'Sådan reagerer hjernen på trykt og digital kommunikation'

| Tid og sted: København, 14. marts kl. 9-10 Aarhus, 16. marts kl. 16-17

|

Tilmelding sker via grakom.dk/mmkomm

UDKOM februar 2017

| s. 19


bliver set. Folks koncentration går utroligt hurtigt videre på en skærm. Det sker på et splitsekund. Omvendt er det med de trykte reklamer. De fremkalder større følelser og bedre læring. Folk husker dem ganske enkelt bedre.« Skrot magasintankegangen Undersøgelsen peger derfor på, at digitale budskaber skal være ekstremt enkle, hvis de skal have en effekt. »Mange af de digitale reklamer er taget ud af en traditionel magasintankegang, og det virker ganske enkelt ikke. Det hverken fanger eller fastholder opmærksomheden,« siger Thomas Z. Ramsøy, der driver konsulentfirmaet Neurons Inc. Ved at scanne testpersonernes hjerner under forsøget var det tydeligt, at de blev overbebyrdede og stressede, så snart de sad med en skærm foran sig. »Grunden til, at det digitale har det her problem, er, at man har noget, man kan kalde opmærksomhedsøkonomi. Facebook og Google og mange andre er rigtig dygtige til at lave noget, der forstyrrer dig. Så hver gang folk får en telefon i hånden, stiger deres stressniveau. De forventer faktisk at blive forstyrret. Derfor har de utrolig kort opmærksomhed,« forklarer Thomas Z. Ramsøy. Omvendt rummer de trykte reklamer også store udfordringer, siger han. »De trykte reklamers udfordring er, at mange siger nej til dem. Meget af det, der havner i folks postkasse, ryger direkte i skraldespanden. Så eksponeringen er også svær her. Men hvis først folk får det i hænderne, så er bearbejdningen og påvirkningen meget stærkere. De husker tingene bedre og er mindre stressede.« Thomas Ramsøy fortæller, at han har stået bag lignende studier i Canada. Neuromarketing, hvor man måler, hvordan marketing påvirker hjernen, er først nu ved at nå Skandinavien, fortæller han. Vigtig indsigt i hjernen Neuromarketing er meget interessant, da det giver os mulighed for at få en dybere forståelse af, hvordan forbrugerne reagerer på trykte og digitale reklamer, siger Alice Slater Christensen fra PostNord, der står bag undersøgelsen. »Til forskel fra de mere traditionelle undersøgelser hvor man spørger forbrugerne, hvad de synes om forskellige reklamekampagner, så har man her kigget direkte på deres hjernes respons. Sådan

| s. 20

200 testpersoner blev udsat for konkrete markedsføringskampagner under forsøget. Mens de kiggede i reklamerne, blev deres synsretning målt og deres hjerne scannet vha. elektroder.

en undersøgelse giver os ny indsigt i deres ubevidste præferencer og valg, når de bliver udsat for kommunikation,« siger hun. »PostNord har i mange år rådgivet inden for markedsføring, fx om hvordan direct mail og tilbudsaviser virker på forbrugerne. Diskursen inden for kommunikation og marketing har længe været, at det trykte er dødt. Men denne undersøgelse viser, at medierne i høj grad kan understøtte hinanden.« Medierne virker bedst i samspil Hjerneforskeren Thomas Ramsøy er enig i, at det trykte budskab langt fra er dødt. Men det er det digitale heller ikke – på trods af sine udfordringer. »Studiet viser helt klart, at en plus en

giver tre. De to markedsføringsformer supplerer hinanden. Især hvis folk først bliver eksponeret for det trykte og siden for det digitale.« Alice Slater Christensen vil på baggrund af undersøgelsen råde annoncører til at tænke på tværs af medier og platforme med en bedre forståelse for deres styrker og udfordringer, når man skal nå en målgruppe med et budskab. »Jeg vil sige, at når man skal ud med et budskab, så bør man have øje for, at det trykte medie kan skabe opmærksomhed og engagement. Og så skal man følge dialogen op med det digitale medie, hvor det er vigtigt at kommunikere meget kort, klart og præcist.«

’Hver gang, folk får en telefon i hånden, stiger deres stressniveau.’ Thomas Ramsøy, Hjerneforsker

www.grakom.dk


PR Offset og Heidelberg XL 106. ”Vores nye Heidelberg XL 106 med Inpress Control er ekstremt produktiv og gør os konkurrencedygtige på både små og store oplag. Hvad vi før producerede på 3 skift, klarer vi nu på 2 ...!”

René Vestergaard, Ejer

Heidelberg Danmark A/S Stamholmen 193 E, 2650 Hvidovre Tlf. 44878200, www.heidelberg.com/dk


LP-COVERS

FOTO: CHRISTIAN BENDIX

Dansk designer nomineret til amerikansk Grammy Det er ikke kun danske musikere som Lukas Graham, der fanger den amerikanske grammykomités opmærksomhed. I år er designeren Mathias Høst Normark nomineret til den fornemme pris for designet af et LP-cover. Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

| s. 22

www.grakom.dk


UDKOM februar 2017

| s. 23


Jeg var egentlig på vej hjem fra arbejde og lige drejet ud på Gammel Kongevej i København. Da fik jeg så et opkald fra Jonathan, der fortalte, at coveret var nomineret til en Grammy. Det var en ret vild følelse.« Mathias Høst Normark gør sig normalt i design af apps og visuel identitet for virksomheder, og ideen om at lave et pladecover var aldrig før faldet ham ind. Alligevel sagde han ja, da hans ven fra New York, Jonathan Dagan, bad ham stå for coveret til sit nye album. »Det passede mig ret godt, for jeg havde netop været ansat i et designbureau både i New York og her i Danmark i tre år, og jeg havde faktisk netop sagt min stilling op for at skulle starte noget op som selvstændig,« fortæller Mathias Høst Normark fra sit kontor i en gammel fabriksbygning i det centrale København. Han lærte Jonathan Dagan – med kunstnernavnet j.views – at kende under sit ophold i New York. Den amerikan-

ske musiker var i gang med at skabe et nyt album, som han havde finansieret gennem crowdfunding. Processen havde været lang og følelsesladet, og albummets titel, 401 Days, var en reference til de 401 dage, det havde taget ham at skabe pladen. »Hele den proces med at skabe albummet lagde han åbent ud som en masse små historier fortalt gennem video og billeder. Processen skulle være helt transparent, og det skulle selvfølgelig give en masse tilbage til de folk, der havde støttet albummet via Kickstarter. Derfor havde han også en ide om, at coveret skulle være noget anderledes, som på en eller anden måde kunne samle den fortælling.« Cover som en bog »Grundideen med coveret er at vise hele den proces, det har været at skabe musikken til albummet. Derfor besluttede jeg at udforme albummet som en bog i vinylformat.« Det tog Mathias Høst Normark omkring tre måneder at designe selve coveret. Meget af tiden var han i tæt dialog med Jonathan Dagan via Skype. Resultatet blev en bog på 40 sider, som viser processen gennem Jonathans billeder og sangteksterne til hvert nummer. Bagerst er der en lomme til LP’en. Det gav plads til billeder fra Jonathan Dagans video-

TIDLIGERE NOMINERET DANSKER En gang tidligere har en dansk kunstner været nomineret til en amerikansk Grammy for design af et cover. Det var i 2010, da Malene Mathiasson havde designet coveret til albummet Eggs med den danske gruppe, Oh No Ono. Prisen blev dog vundet af Michael Carney for hans cover til The Black Keys' "Brothers".

| s. 24

www.grakom.dk


MATHIAS HØST NORMARK Alder: 28

| Uddannelser: KTS, Mediegrafiker. Hyper Island, Interactive Art Director.

| Karriere: Plant, Interactive Designer. Hello Monday, Art Director & Designer. Hello Monday, Sr. Art Director. Norgram, Founder & Design Director.

’Det viser, at der bliver sat pris på de folk, der tør nørde og tænke lidt ud af boksen.’ Mathias Høst Normark, Designer

UDKOM februar 2017

| s. 25


fortællinger samt to sider til hvert af de 13 musiknumre, hvor der er indsat billeder fra, da det enkelte stykke musik blev skabt. Mellem billederne er der transparente sider »Ideen med de transparente sider er først og fremmest at gøre plads til sangteksterne, men samtidig skabe en effekt hvor man får et "uskarpt" billede og et "skarpt," når man bladrer – det hænger sammen med musikken, som er drømmende og skiftende,« siger Mathias Høst Normark. I konkurrence med Paul McCartney Albummet 401 Days udkom i maj 2016. Den danske designer havde ikke forventet, det ville være i spil til nogen form for præmiering, indtil den dag på Gammel Kongevej hvor han modtog opkaldet fra Jonathan Dagan. Kategorien, han er nomineret i, hedder ’bedste specialudgivelse’, og det er en kategori for de skæve og eksperimenterende covers. »Det er en meget speciel kategori, som jeg ikke anede eksisterede. Men det er ret fedt, for det viser, at der bliver sat pris på de folk, der tør nørde og tænke lidt ud af boksen inden for de her formater.« Der er i alt fem nominerede i kategorien. Udover 401 Days er der blandt andet en genudgivelse af Paul McCartney-albummet ’Tug of War’.

| s. 26

’Grundideen med coveret er at vise hele den proces, det har været at skabe musikken.’ Mathias Høst Normark, Designer

Grammy-uddelingen finder sted i Los Angeles. Mathias Høst Normark tager naturligvis turen sammen med Jonathan Dagan, og danskeren glæder sig. »Til selve prisuddelingen kommer der selvfølgelig nogle ret vilde folk. Lukas Graham skal derover og Adele bare for at nævne to. Kanye West og Kim Kardashian dukker nok også op. Jeg har ikke tænkt så meget på, om vi vinder, men mere på, at det bliver en rigtig stor oplevelse at være med til sådan et show.« Skal du lave flere pladecovers? »Det må vi jo se. Det her er mit første cover, men kommer der nogle interessante forslag, så kan det da godt være. Det er egentlig en del år siden, jeg har arbejdet med print, men der er da ingen tvivl om, at det har været ret sjovt at lave det her vinylcover.«

Oplev det nominerede album på jviewz.com

Grammy-uddelingen fandt sted 12. februar 2017 – efter deadline. På facebook.com/grakomdk kan du se, hvordan det gik Mathias Høst Normark.

www.grakom.dk


LP-COVERS

LP’ENS COMEBACK GIVER PLADS TIL MERE ARTWORK Gennem årtier var musikkens indpakning næsten lige så vigtig som musikken selv. LP-pladens 30 gange 30 centimeter gav kunstnerne mulighed for at udtrykke sig visuelt på en måde, dagens digitale formater ikke er i stand til. De seneste år er LP'en pludselig vendt tilbage, og i dag vælger mange musikere at udgive deres musik på de store sorte vinylskiver. Det giver plads til igen at eksperimentere med det klassiske LP-cover. Udkom har talt med to musikere, Mattias Kolstrup fra Dúné og Thorbjørn Radisch med kunstnernavnet Bisse, om deres forhold til LP'en og dens cover.

D

Fra 2010 og frem til 2015 steg omsætningen på LP’er i Danmark fra 3.9 millioner kroner til 12.3 millioner kroner, mens omsætningen på CD’er faldt fra 311 millioner til 62 millioner.

| BIO Uddannet journalist på DJH i 1991 Fra 1989-2014 i DR i B&U-afdelingen, TV AVISEN, Radioavisen, DR Kultur Siden 2015 med i falkeblegvad.dk

| ANBEFALER www.designinspiration.com

Af: Ole Blegvad, journalist udkom@grakom.dk

en måde, vi hører musik på, har ændret sig med uhørt fart gennem de seneste 50 år. Omkring år 1900 kom lakpladen, der senere blev til vinyl, og som sideløbende fik konkurrence fra kassettebåndet. Op gennem 80’erne og 90’erne blev LP’en afløst af CD’en, der nu om dage er afløst af digitale formater og streaming på computer og mobiltelefon. For den grafiske branche har udviklingen betydet mindre arbejde. Da pladesalget var på sit højeste i 1970’erne og indtil omkring 1990, kunne de store danske rockbands betale op imod 150.000 kroner for at få lavet artwork til et cover. De tider forsvandt, og i dag er der ikke nær så mange penge i at producere musik-covers. Men LP’ens nylige comeback giver mulighed for at afprøve forskellige grafiske udtryk, og det tager flere kunstnere imod med kyshånd.

OLE BLEGVAD

Rundt om LP’ens fordele med Bisse og Dúné SKÆRING 1 Hvad er dit forhold til LP-pladen? Mattias: Som barn sad jeg og bladrede min mors og fars vinylsamling igennem. Den havde ikke været i brug i mange år, men jeg fandt den dybt fascinerende. Det var en fantastisk verden at dykke ned i med Beatles, Hendrix, Stones, Joplin, Kim Larsen, Santana, The Who, Led Zeppelin m.fl. Jeg køber kun musik på vinyl i dag, når jeg ikke streamer.

Mattias Kolstrup er aktuel med albummet ”Delta”

Bisse: Mit forhold til vinyl er meget grafisk. Det er et stort format på 30 x 30 centimeter, som gør det meget sjovere at lave. Den er større end de fleste computerskærme, så du har mere plads til at lave et artwork, du synes, giver mening til den musik og de tekster, du har lavet.

SKÆRING 2 Både Dúnés og Bisses nyeste album er udkommet på vinyl, hvorfor?

Bisse er aktuel med albummet ”Højlandet”

Mattias: Da vi selv begyndte at udgive musik, var det en kamp at få pladeselskabet til at udgive dem på vinyl, fordi de ikke kunne se det økonomiske potentiale i at

UDKOM februar 2017

| s. 27


MATTIAS KOLSTRUP 28 år. Forsanger i Dúné. Aktuel med albummet ”Delta”. Mattias Kolstrup blev landskendt, da han var med i TV 2's Toppen af Poppen med blandt andre Sebastian og Lars Lilholt.

|

TOP 3 COVERS:

trykke og sælge det. Først på vores nye plade, DELTA, er det lykkedes at få vores selskab til at lave en ordentlig, flot vinyludgivelse, som jeg er virkelig stolt af. Det skyldes ikke mindst, at der igen er kommet tilstrækkelig efterspørgsel til, at det bliver en fin forretning. Den gik nummer et på vinylhitlisten, så det var ikke en helt dum investering. For os er det fedt med en vinylplade, fordi der er bedre lyd i vinyler end på digitale tjenester, og fordi det er sjovere at arbejde med i forbindelse med artwork. Jeg har en lille drøm om at lave et vinyloptryk af vores debutplade i forbindelse med 10-året for udgivelsen. Det kunne være rigtig fedt. Bisse: Jeg forsøger at skabe en sammenhæng mellem tekster og billeder. På min seneste plade, ”Højlandet”, består artworket af en billedserie taget i det skotske højland. På den måde er det meget konkret. På andre albums har det været mere abstrakte, løse inspirationsbilleder. Det kan være billeder, jeg selv har taget med min mobiltelefon.

SKÆRING 3 De grafiske muligheder på LP-cover?

Beatles, “Sgt. Peppers”, fra 1967 Ud over at være pophistoriens måske bedst kendte cover (hvilket er grund nok i sig selv), elsker jeg den kreativitet, der ligger bag. Det er kreative sind, der er gået fuldstændig i selvsving. De følte, de kunne gøre det hele og lykkedes med det. Det er et cover, du virkelig kan gå på opdagelse i.

Mattias: Det er klart, at der er en større flade at arbejde med end på en CD og de små ikoner på streamingtjenesterne. Jeg synes, det suger lytteren længere ind i artworket og hjælper med at sætte hjernen i en stemning. Jeg “ser” musik i farver – oftest i den farve, coveret har. Bisse: På vinyl kan man gøre noget ekstra ud af albummet. Jeg går meget op i teksterne og vil gerne have, at folk har mulighed for at læse dem. Mit nye album har en 24-siders booklet med alle teksterne. På den måde bliver coveret en forlængelse af musikken.

SKÆRING 4 Hvor meget er du selv inde over grafiske udtryk? The Clash, ”London Calling”, fra 1979 Coveret viser soleklart, hvad The Clash stod for på det tidspunkt: Ren energi. Jeg elsker den suspense, der er i det. Alle ved, hvad den logiske konsekvens af hans bevægelse bliver, men vi bliver kun teaset med øjeblikket, lige inden guitaren smadres. Det er RÅ cool og symmetrisk tilfredsstillende.

Mattias: Jeg er rigtig meget inde over, men lader også grafikeren få sit eget udtryk frem. Min erfaring er, at vi får det bedste resultat ved at give dem så frie rammer som muligt – inden for vores vision for det generelle visuelle udtryk. Bisse: Jeg er i høj grad selv med til at lave artwork. Jeg sidder selv og laver udkast på min computer, men jeg har altid en grafiker med, der fx kan godkende mine bleed-zoner – den margin, der er rundt om billederne. Grafikeren hjælper også med opsætning og konvertering fra RGB til CMYK. Der er så meget, man skal være opmærksom på, hvor det er nødvendigt med en professionel grafiker.

Rolling Stones, ”Sticky Fingers”, fra 1971 Andy Warhols værk. Rolling Stones var de frække fyre i klassen, hvilket coveret understreger. Den egentlige genistreg er, at alle LP’erne blev udstyret med en rigtig funktionel lynlås til bukserne. Det har været dyrt at lave, men har en fantastisk virkning.

| s. 28

Det er vigtigt, at det kunstneriske udtryk er mit eget. Det er en så vigtig del af mit udtryk, at jeg selv vil lave det.

www.grakom.dk


SKÆRING 5 Hvad med fonte, skriftstørrelser, materiale mm? Mattias: Jeg er inde over alt. Det er vigtigt for mig, at det bliver trykt på genbrugsmaterialer. På vores første plade har jeg implementeret en lille detalje, der går igen på alle vores plader – nemlig en én centimer tyk streg, der løber vandret på tværs af siden på CD’en eller LP’en to centimeter fra bunden. Det er en rød tråd, der binder alle Dúné-plader sammen. Bisse: Jeg er blevet meget bevidst om at bruge fonte. Jeg har både købt specielle fonte og lavet nogle skrifttyper selv. Jeg har for eksempel købt en linoleumfont og leget meget med skriften. Jeg har også skrevet med remoulade, taget et foto af det, fritskrabet det og placeret det på en anden baggrund. Og jeg har brugt en graffitiskrift. På mit nye album har jeg selv malet i akvarel.

SKÆRING 6

BISSE – THORBJØRN RADISCH | 29 år. Sangskriver og komponist. Var med i Spillemændene men gik solo i 2015. Har på rekordtid udgivet fem albums, der alle har fået gode anmeldelser. Aktuel med ”Højlandet”. Bisse er kaldt den nye C.V. Jørgensen.

|

TOP 3 COVERS:

Hvilken form for grafisk hjælp har du fået? Mattias: Da jeg ikke selv er grafiker, har der altid været en person inde over. På vores allerførste demo-CD fra 2003 var det min bror Jeppe og jeg, der smækkede et cover sammen i Word – det blev faktisk ret cool. Jeppe lærte hurtigt at bruge Photoshop, hvilket han brugte til at skabe vores to første selvfinansierede EP’er. På vores seneste LP, DELTA har Lasse Høgh fra Universal været grafiker. Han er fantastisk dygtig og har nogle virkelig fede idéer. Jeg håber, at vi får et langt og frodigt samarbejde med ham i fremtiden.

Scott Walker, ”Bish Bosch”, fra 2012 Jeg synes, det er enkelt og flot, at de store, flotte bogstaver står printet på sort.

Bisse: Jo større værket bliver, des vigtigere er det, at jeg har en grafiker med, der kan hjælpe med alt det praktiske. Der er så mange koder fra computer til print, som jeg ikke kender. Det grafiske arbejde er ligesom at lave musik: Man tror, man er færdig, men pludselig får man en ny idé, som bare skal med. På den måde er det et mareridt – man kan blive ved.

BONUSTRACK Hvorfor er LP’en kommet igen? Mattias: Fordi den er definitionen på musikmagi. Alt lige fra at købe den, til at pakke den ud og sætte den på er en oplevelse. Det er derfor, den har overlevet. LP’en bliver aldrig mainstream igen, men vil overleve som et luksusprodukt for musikelskere. Bisse: For mig er der flere måder at udgive musik på. Det er interessant at give folk noget ekstra på vinylpladen. Jeg tror, vinylpladen er til de hardcore fans, som vil have lidt mere, og som vil fordybe sig. Vinyl er altid en limited edition. ”Højlandet” er trykt i 1500 eksemplarer, og det er faktisk mange. Det er smukt at tænke på, at vinyl er gået fra at være et kommercielt produkt til at være et kunstværk. Nu laver man kun en vinyl for at gøre noget ekstra ud af et album. Men det er ikke meget, man tjener nu om dage.

UDKOM februar 2017

Nick Cave, ”Skeleton Tree”, fra 2016 Et cover der er meget fysisk, fordi det er lavet af hårdt pap. Albummet udkom kort efter Nick Caves søns død, og nogle siger, at den hårde pap er symbol på sønnens kiste. Det er ufatteligt stærkt.

John Lennon, ”Walls and Bridges”, fra 1974 Det er nok mere sjovt, end det er smukt. Der er tre flapper, som man kan åbne som låger. Hver låge gemmer forskellige billeder. Måske er den lige lovlig klippe-klister efter min smag, men det viser, hvor fantastisk vinyl er – man kan få et helt univers med.

| s. 29


KORT NYT

ARRANGEMENTER FOR BRANCHEN

VERA dropper trykt udgivelse Tidsskriftet VERA, der udgives af forbundene BUPL og Socialpædagogerne i fællesskab, lukker efter i 20 år at have formidlet forskning om pædagogik, oplyser tidsskriftet i sit sidste nummer. VERA har været med til at sikre, at pædagoger i alle fagets afkroge har fået en løbende tilførsel af ny viden, udvikling og inspiration. De to organisationer vil fremover bruge digitale platforme til at formidle forskning til deres medlemmer.

FESPA GLOBAL SUMMIT 22.-23. februar Hamborg, Tyskland easyFairs Packaging Innovations 1.-2. marts Birmingham, Storbritannien Industrial Print in Production conference 7.-9. marts Hamborg, Tyskland LogiMAT 2017 14.-16. marts Stuttgart, Tyskland

Nu kan du forsikre dig mod IT-kriminalitet Udkom kunne i sidste nummer fortælle, at en stor del af de danske virksomheder er i fare for at blive udsat for virus- eller hackerangreb. Nu er Grakom klar til at tilbyde sine medlemmer en IT-kriminalitetsforsikring, der kan tegnes som et tilvalg under Grafisk Forsikring. IT-kriminalitetsforsikringen dækker blandt andet netbankindbrud og meromkostninger ved computervirus og datasabotage.

Imerco ændrer i distributionen af sin tilbudsavis Fremover bliver det et aktivt tilvalg for den enkelte forbruger at modtage Imercos tilbudsavis. »Vi ser det som en klar fordel, at de kunder, som rent faktisk er interesseret i vores tilbudsavis, selv går ind og tilmelder sig avisen,« siger marketing- og kommunikationschef Mette Willingshøj. Hun tilføjer dog, at den fysiske reklame stadig vil blive husstandsomdelt i nærområderne omkring Imercos butikker.

| s. 30

Læs mere her: grakom.dk/it-krimi

Regeringen vil se på konkurrence fra kommuner Regeringen efterkommer nu det krav, som Grakom og andre organisationer har fremsat gennem længere tid. Regeringen vil se på, hvordan der kan laves klarere rammer for, hvad kommunerne må foretage sig, når de bevæger sig ind på private markeder fx i form af grafisk produktion. Der bliver nu foretaget et servicetjek af erhvervsaktiviteterne. »Det er vi meget glade for, selvom det burde være sket for lang tid siden. Vi vil opfordre regeringen til, at eksempelvis grafisk produktion hos kommunerne i udgangspunktet skal være ulovligt,« siger Grakoms direktør, Thomas Torp.

FESPA Brasil 15.-18. marts São Paulo, Brasilien DIS 2017 19.-21. marts Berlin, Tyskland ICE Europe 2017 21.-23. marts München, Tyskland Graphispag 21.-24. marts Barcelona, Spanien Absolute Flexo Future 2017 30. marts Helsingør, Danmark Specialty Papers Europe 2017 3.-5. april Köln, Tyskland Label&Print 2017 5.-6. april Berlin, Tyskland NOPA annual meeting 5.-6. april London, Storbritannien

Danskerne vil helst læse på papir Et stort flertal af danskerne foretrækker stadig at læse tekst på papir. Overraskende nok er det især de unge mellem 18 og 29 år, der foretrækker papir allermest. Blandt dem vil hele 83 procent vælge at læse på papir frem for på en skærm. Det viser en undersøgelse, Bjerg Kommunikation har lavet for at give sine kunder vejledning i danskernes medievaner. Men selvom flertallet altså foretrækker papiret, fortsætter det offentlige med at digitalisere informationen til borgerne, og flere gymnasier er ved at flytte eleverne over til rent digital læsning.

www.grakom.dk


CS Grafisk og Heidelberg XL 106. ”Fra 13 trykværker til 8! Vores nye Heidelberg XL 106 har leveret 10,5 mio. trykark på de første 10 uger... Sådan!”

Søren Nielsen, Ejer

Heidelberg Danmark A/S Stamholmen 193 E, 2650 Hvidovre Tlf. 44878200, www.heidelberg.com/dk


VIP

VIPTRYKSAGER

VERY IMPORTANT PRINT ON VERY IMPORTANT PAPER TO VERY IMPORTANT PEOPLE

|

DK'S FEDESTE PROGRAM

Her på siderne vil Udkom fokusere på, hvad der kommer ud af maskinerne, og hvad der står udstillet af kreative cases i de mange showrooms rundt om på virksomheder, bureauer, trykkerier og emballageproducenter. Vi vil til inspiration for alle i branchen omtale en spændende lille eller stor tryksag, hvor der er kælet for design, papirvalg, tryk og finish.

| Janne Høgshøj, grafisk designer, underviser på designskoler og direktør i Danish Connection, vil udvælge spændende cases, beskrive konceptet og oplyse fakta om tryksagskøber, design, papirkvalitet, trykkeri, finish mm.

I 2017 er Aarhus og 18 andre kommuner i Region Midtjylland Europæisk Kulturhovedstad. Aarhus 2017 handler om involvering og om at gentænke. Let's Rethink signalerer, at Aarhus vil omdanne Region Midtjylland til et kulturelt laboratorium, hvor alle løsninger kan spire og gro. Af: Janne Høgshøj udkom@grakom.dk

| s. 32

www.grakom.dk


| Virksomhed: The Aarhus 2017 Foundation

| Design: Hele Vejen

| Art Director: Kim Lange

| Papir: MultiArt Silk, 170g + 300g

| Papirgrossist: Papyrus A/S

| Trykkeri: Stibo

Kataloget er gratis og kan ses online på www.aarhus2017.dk og hentes i trykt udgave på DOKK1, Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus C.

Det næsten 500-sider lange program blev præsenteret i oktober 2016, og første eksemplar blev modtaget af H.M. Dronning Margrethe II.

UDKOM februar 2017

| s. 33

FOTO: PER BILLE, ANECKXANDER, JESPER PALERMO, WOUTER VAN VAERENBERGH

AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD 2017


De mange events i årets løb er samlet i en smuk moppedreng på 488 sider fyldt med fantastiske fotos, eventyrlig storytelling og et fantasifuldt og imponerende program med masser af oplevelser i verdensklasse. Bogen er designet af designbureauet Hele Vejen og Kim Lange, Senior Art Director & Designer, fortæller, at tankerne omkring programbogen var:

»Vi vil gerne lave en rigtig “coffee table book”. »Den skal have en “stjæleværdig” kvalitet, så du får lyst til at tage den med dig hjem.« »Den skal forvandle overfladen, den ligger på. Skille sig ud!« »Den skal være et samleobjekt.« »Hvert opslag skal klart og tydeligt formidle indholdet på siden.« »Layoutet skal give plads og opmærksomhed til det overordnede tema.« »Den skal være lækker at røre ved, så oplevelsen af publikation får en taktil dimension.« »Den skal indeholde et element af overraskelse. Forsiden skal ikke afsløre for meget.« Programmet rummer hele 488 sider fyldt med fotos og fortællinger.

Den målsætning har Hele Vejen opfyldt til fulde i den gigantiske programbog, som må være Danmarks største, flotteste og fedeste kulturprogram.

| s. 34

www.grakom.dk


IGTIG STAND R N E : P -U L L O R MERE END EN R E D N U K E IN D D NYHED: TILBY

tem s y s r i a f t r he sma

T

by

INGEN VÆRKTØJ DELIG BIL IN M L A N E I E R KAN VÆ SONALET R E P S G L A S F A SÆTTES OP ING HURTIG OPSÆTN

ToGoGo er et gennemtænkt letvægtssystem, der er bygget op af sammenklappelige aluminiumsdele. Alle elementer passer til hinanden, og spændes sammen til en solid enhed. Stoffladerne består af elastisk materiale, der strækkes og trykkes ned i slidser i rammerne, så de fremstår fuldstændigt glatte, selv efter mange opsætninger.

FÅR DU ROS NOK?

ToGoGo leveres i praktiske tasker, der kan være i en almindelig stationcar, og kan kan opsættes af uøvet salgspersonale. ToGoGo kan udbygges med ledbaggrundsbelysning, eller spots. Ring 7027 0088 og hør mere! Og husk: Du sælger til dine kunder. Vi rådgiver og leverer. Og kun til dig!

SEAN VIBEKE

Join macrodthe ots

PIA

HELLE

Jeppe Skovgaardsvej 40 · DK-6800 Varde · 7027 0088 · macrodot.dk


M LIST

FOTO: SIMON KLEIN KNUDSEN

Det er ikke let at være marketingchef Virksomheder og bureauer er presset af den digitale udvikling. Og det er ikke overraskende de nye medier og teknologier, danske marketingchefer prioriterer, vurderer strategihuset Clay, der har kigget i The M-List, den årlige interviewbog med landets 200 dygtigste marketingsfolk. Af: Christian W. Larsen, cwl@markedsforing.dk

vad forventer de danske marketing- og bureauchefer sig af 2017? Det er ikke overraskende de nye medier og teknologier, danske marketingsfolk prioriterer. Og de er heldigvis optimistiske. »Syv ud af 10 annoncører forventer en stigende omsætning. Væksten er på dagsordenen de fleste steder,« siger Morten Kjær, Managing Partner, Clay Commercial Strategy Consultants. Det er strategihuset Clay, der har analyseret svarene fra de 200 branchefolk, der indgår i The M-List, og derfor er det indlysende spørgsmål:

H

Hvad bruger marketingcheferne tiden og ressourcerne på? »Hovedparten af ressourcerne skal bruges på at finde nye kunder. De vil ind på nye markeder, og de vil lancere nye produkter. Men marketingbudgetterne vil ikke stige i samme takt som omsætningen.«

| s. 36

»”More for Less” og et betydeligt omkostningsfokus gælder for de fleste. Hvilket betyder mere begavet dataanvendelse og stærkere fokus på resultater og KPI’er. Groft sagt bliver de klassiske marketingjobs mere digitale. Og det er bestemt ikke blevet lettere at være marketingchef.« Insourcing Og det betyder? »Konsekvensen er, at virksomhederne vil insource kompetencer – fortrinsvis på det digitale område, og det er antageligt drevet af den stigende betydning af budskaber med en tættere krog til produkterne.« Hvad betyder insourcing for bureauerne? »Ganske meget. Virksomhederne efterspørger nemlig nye modeller for samarbejdet med deres partnere, hvor de selv bedre kan indgå i den producerende og

www.grakom.dk


The M-List Pre-Launch Event blev afholdt 19. januar i København.

NYT NYHEDSBREV MED FOKUS PÅ TEKNISKE NYSKABELSER Grakom har lanceret et nyt nyhedsbrev, der er koncentreret om teknik og produkter henvendt til den grafiske branche.

Tilmeld dig nu på grakom.dk/nyhedsbrev

UDKOM februar 2017

| s. 37


eksekverende del af værdikæden.« »Det giver mening, fordi de digitale kanaler samlet set udgør over 40 pct. af budgetanvendelsen, så der er penge at spare ved at eksekvere selv. Trenden har stor indflydelse på den faglighed, der vil præge 2017 og de efterfølgende år.« Morten Kjær giver os følgende prioriterede marketingindsatser: • Automatisering og personalisering øger sandsynligheden for at ramme rigtigt med budskaberne. ”I rette tid og på det rigtige sted”, lyder mantraet. • Relevant og aktuelt indhold er ”et must”, når virksomheder vil kommunikere effektivt i en dynamisk virkelighed. • ”Content is King” gælder stadig, men videoindhold er og bliver det format, der slår igennem i 2017. • Emotionelle budskaber bliver vigtigere og vigtigere i en tid, hvor produkter og services ligner hinanden mere og mere. • ROI skal ses i et bredere perspektiv end tidligere. Fokus på ”hele kunderejsen” stiller krav om, at virksomhederne er helhedsorienterede, når Return of Investment vurderes. Personalisering Prøv at gå et spadestik dybere ned i trendanalysen? »I en tid, hvor massekommunikation ikke har den samme effekt for virksomheder, er personalisering af kommunikationen den vigtigste tendens. Med (alt for) meget indhold

| s. 38

til rådighed i et stigende antal kanaler er brands under konstant pres for at skære igennem støjen og maksimere effekten i deres bestræbelser på både at indfange nye kunder og fastholde de eksisterende.« »Det driver behovet for en større grad af personlige og tilpassede budskaber og for at finde måder at skabe både dybe og direkte relationer med kunden på tværs af de mange kanaler.« »Til gengæld ser det ud til, at personalisering hidtil har været en underudnyttet strategi, selvom de mulige gevinster som følge af øget relevans, kontekst, nærvær, dialog og engagement er åbenbare og attraktive.« Teknologi igen-igen Men den ambition er ikke ligetil. For øget personalisering kræver en stærk kobling imellem virksomhedens data og omverdenen, og de dele af marketingligningen mangler fortsat, ikke? »Ja, og svaret er yderligere fokus på investeringer i de rigtige teknologier, der kan oversætte kundeindsigter til en sammenhængende og konsistent indsats. For mange marketingschefer vil det være et stort skridt proaktivt at kunne skalere budskaber og kommunikation med større relevans.« Det kræver vel en helt ny marketingchef? »Det kan man godt sige. De nye opgaver skal løftes af en ny kaptajn eller en dygtig ”forbindelsesofficer” mellem teknologi og kunder, og det kræver kompetenceudvikling og evner til at forbinde dybe virksomhedsdata med nye data fra egne, delte, fortjente og købte medier.«

’Virksomhederne vil insource kompetencer fortringsvis på det digitale område’ Morten Kjær, Managing Partner, Clay Commercial Strategy Consultants.

På dansk? »Vi skal nok forvente at se en ”Chief Marketing Technologist” i virksomhederne, der skal lede den nye datadrevne rejse – samtidig med indførelse af en langt større agilitet i processen. I nogle få af de store virksomheder er man allerede godt i gang, men indsatsen skal intensiveres.« Nyt samarbejde Ser du andre tendenser i din analyse? »Mange større virksomheder bliver så småt til små "mediehuse”, fordi selskaberne har deres egne medieplatforme til dialogen med kunderne, og de platforme fungerer bedre og bedre. Det skal bureauer og andre partnere forstå og acceptere.«

andet end en gammeldags kampagne. Hvis antagelsen om, at reklame mister effekt, er korrekt, stiller det krav til, at brands udvikles og markedsføres igennem meget andet end blot klassisk marketing.« »Der skal derfor arbejdes i et langt bredere mulighedsfelt end løsninger defineret af kanal- og kommunikationsform, hvilket fordrer en ny CMO- og bureautankegang. Med fare for at bruge en kliché er der tale om en sand transformation hos både annoncører og bureauer.« »Nogle bureauer i analysen formulerer sig således: "Brief os på problemet. Ikke på løsningen". Det er mere relevant end nogensinde i et fragmenteret mediebillede,« slutter Morten Kjær.

Prøv at uddybe det synspunkt? »Løsningen på kommercielle problemstillinger bliver noget

www.grakom.dk


Rosendahls og Heidelberg XL 106. ”Med vores 2 nye Heidelberg XL 106 maskiner har vi: Markant reduceret vores indretningstider, reduceret antallet af makulatur-ark, øget antallet af jobs per maskine og øget brugervenligheden for vore trykkere. Vi er gearet til fortsat vækst ...!”

Michael Trebbien, Produktionschef og Palle Rosendahl, Ejer

Heidelberg Danmark A/S Stamholmen 193 E, 2650 Hvidovre Tlf. 44878200, www.heidelberg.com/dk


VISUELT

QuickGuide til tjek af fontkvalitet Skriftfonte leveres ligesom så mange andre produkter i svingende kvaliteter. De fleste fonte, du skal betale for, er erfaringsmæssigt i orden. Men du skal se dig godt for, når det drejer sig om gratis fonte. Her får du tre tricks til at undersøge, om du er ved at downloade en god eller en mindre god skriftfont. Af: Henrik Birkvig, Grafisk designer mm hbi@dmjx.dk

1. Mere end A-Z Tjek allerførst, om skriftfonten rummer bogstaverne æøå/ÆØÅ. Mange fonte er designet og produceret i udlandet, hvor alfabetet typisk går fra A til Z, og derfor indeholder mange fonte et reduceret antal bogstaver. Hvis de seks glyffer ikke findes i fontens tegnsæt, vil det uvægerligt give dig problemer – medmindre du kun skal bruge skriften til en logotype uden et eller flere af de tre nævnte tegn. Men hvis du fx skal anvende skriften til brødtekster, overskrifter og lignende, vil du nok ikke kunne undvære æøå/ÆØÅ. På nogle fontsites kan du med det samme se, om bogstaverne findes i fonten ved at taste dem ind i en ‘previewer’, men det er ikke alle sites, der tilbyder at teste fonten for danske bogstaver. Du kan evt. i stedet for downloade og installere skriften og derpå tjekke den i fx Adobe InDesigns glyph-palet, inden du bestemmer dig endeligt for at benytte den til en opgave. Og tjek også andre glyffer, du kan få brug for, alt efter hvilken opgave du skal løse: Er det en årsberetning eller anden publikation med mange tal, kan du få brug for ægte brøker og flere slags tal (proportional, ligning, tabular, oldstyle etc.). Dan dig et overblik, før du går i gang.

| s. 40

2. Tjek ‘horisontale’ afstande Kig skriften efter i sømmene mht. den generelle bogstavafstand, ordmellemrum og knibningspar (kerning pairs). Selvom du kan ændre den generelle bogstavafstand i mange programmer (generel knibning/ tracking), vil kvaliteten af skriftfonten også afhænge af, om der er lavet særlige reguleringer af afstande mellem ‘kritiske’ bogstavpar (ikke mindst også til de nævnte æøå/ÆØÅ), så du ikke skal bruge tid på at sidde og finpudse hver eneste overskrift og mellemrubrik. Du vil formentlig skulle ‘fin­tune’ skriften til brug på henholdsvis skærm og papir. Skærmen kræver en lidt større generel afstand, mens du til printbrug typisk vil skulle knibe/tracke fx en Google-font lidt, da den typisk vil være designet til netop skærmlæsning. 3. Skriftfamilien: Er det en ‘schweizerkniv’? Hvis du er ude efter en hel skriftfamillie til en typografi med mange variable (overskrifter, brødtekster, mellemrubrikker, faktabokse, noter etc.), har du brug for ‘schweizerkniven’. Tjek om skriftfamilien rummer tilstrækkeligt mange medlemmer: Styrker/vægte og kursive varianter. Og egner den sig både til print og skærm? Tjek evt. dens skærmkvalitet via www.typetester.org.

www.grakom.dk


Dafont-sitet er meget populært som et site, hvor man kan finde gratis fonte. Desværre er hovedparten af dem af ringe kvalitet – både med hensyn til de optiske forhold, men lige så meget med hensyn til tegnsættets størrelse. Skrifterne kan til nød danne grundlag for en rentegning af en logotype, men er sjældent gode til mere komplekse opgaver, hvor der er brug for flere snit og et større tegnsæt. Her ses en test af groteskskriften Balham, der mangler æ/Æ, som i fonten bliver erstattet af et Æ med seriffer. Det er dårlig fontkvalitet.

Der er mange gode fonte blandt Google-fontene, men også mindre gode. Du kan hurtigt teste, om æøå/ ÆØÅ findes i fonten ved at ændre i prøvetesten. Langt de fleste Google-fonte er tilpasset skærmbrug af logiske årsager. Hvis de bruges til tryk, kan både den generelle bogstavafstand og ordmellemrum med fordel reduceres.

HENRIK BIRKVIG | BIO Grafisk designer, Master i Design og faglig leder af professionsbacheloruddannelsen i Grafisk Design på Danmarks Medieog Journalisthøjskole, København

| ANBEFALER Tv-serie: Badehotellet Gratis Google-fonte: Roboto, Fira Sans, Ubuntu, PT Sans og Serif

Et af de sites, hvor du finder mange gode gratis skrifter, er FontSquirrel. Til gengæld er mange af skrifterne smagsprøver fra større skriftfamilier, som ikke er gratis. I visse tilfælde bliver du henvist til leverandørens egen hjemmeside, hvor du evt. skal tilmelde dig et nyhedsbrev eller lignende for at få lov til at downloade skrifterne. Så det er ‘noget for noget’.

Referencer og se mere her: typewolf.com – find lister med anbefalinger, kombinationer mv. creativebloq.com/typography/free-web-fonts-1131610

UDKOM februar 2017

| s. 41


DM I SKILLS

FOTO: CHRISTIAN BENDIX

Danmarks bedste elever hyldet Op imod 60.000 besøgende kunne snuse til uddannelserne som mediegrafiker og grafisk tekniker ved DM i Skills i Aalborg d. 26. - 28. januar. De to grafiske uddannelser delte stand i Gigantium, og de mange besøgende fik lov at se, hvad den grafiske branche kan producere. For de grafiske fag var seks mediegrafikere og tre grafisk teknikere udtaget til at kæmpe om at blive landets bedste inden for de to uddannelser. Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

Bedste grafisk teknikerelev blev Alexander Agle Christensen fra Johnsen Graphic Solution og Tech College. Han vandt konkurrencen efter at have dystet i 13 forskellige discipliner, blandt andet farveblanding og papirstabling.

| s. 42

Bedste mediegrafikerelev blev Chris Borch Lind, Opening, Hansenberg. Han viste blandt andet sine evner indenfor logodesign og emballagedesign.

www.grakom.dk


Du kan se en videoreportage fra konkurrencen pĂĽ udk.nu/SkillsGrk

UDKOM februar 2017

| s. 43


Partnership adds true value to my business

Ud over de åbenlyse fordele ved at have en leverandør, som ligger tæt på vores virksomhed, så var PANORAMA’ens høje trykkvalitet, høje oppetid, og smidige workflow med til at gøre det til en nem beslutning for os.” Thomas Nielsen, CEO, IKONPRINT

Se mere på nilpeter.com

2017017_Nilpeter_DK_175x117_PARTNERSHIP_IKONPRINT_GraKom.indd 3

| s. 44

31/01/17 14:19 www.grakom.dk


F1330 skærebord 130x300cm Arbejdsareal*

ding i Kol Kon ta

kt o

s for

dem o

F1612 skærebord 160x120cm Arbejdsareal*

F2630 skærebord 260x300cm Arbejdsareal*

* op til 50m lange job med conveyrbelt og pneumatic.

7734 5511 | mail@vikiallo.dk | www.vikiallo.dk LAMINATORER I PRINTMEDIER I RIP LØSNINGER I SERVICE I VÆRKTØJ I FOLIER I SKÆREPLOTTERE SKÆREBORDE I KURSER I MILJØRIGTIGE LØSNINGER I STORFORMATPRINTERE I VARMEPRESSERE Hos vikiallo finder du 32 engagerede medarbejdere der er klar til at yde dig en super god service. Oplev de rigtige løsninger, varerne på lager og 3 showrooms hvor du kan få inspiration til nye løsninger. Udover blæk, værktøj og maskiner finder du altid mere end 3.000 ruller materiale, der er klar til at hjælpe dig videre.


I AUDIENS HOS

FOTO: CHRISTIAN BENDIX

DE SIDSTE ÆRESMEDLEMMER Grakom udnævner ikke længere nye æresmedlemmer. Det gør Ole Steen Hansen, Nils Fløistrup og Per Køhn til de sidste af deres art. Mød de tre tidligere erhvervsmænd, og hør, hvordan de husker deres tid i den grafiske branche. Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

avnene Ole Steen Hansen, Nils Fløistrup og Per Køhn vækker formentlig genklang hos de fleste, der har haft deres gang i den grafiske branche de seneste årtier. Udkom har interviewet de tre tidligere virksomhedsledere og spurgt dem, hvad det betyder at være blevet æresmedlemmer – og hvordan branchen har ændret sig, siden de stod i front for hver deres virksomhed. »Der er gode muligheder for at starte ud i branchen i dag, men det er på en anden måde. For der er ikke de samme

N

| s. 46

penge i det, som der var i gamle dage. I prepressbranchen, der tjente vi utroligt mange penge i 80'erne. Det må man erkende, at det er væk nu. I dag er det sværere at tjene penge, hvis ikke man laver en helt speciel niche, hvor man koncentrerer sig om at sælge billigt, hurtigt og køre hele molevitten på nettet, så kunden selv kan styre sin ordre,« siger Per Køhn. Se interviewet med æresmedlemmerne på facebook.com/grakomdk

www.grakom.dk


Lasertryk.dk og Heidelberg XL 106. ”I sidste uge kørte vores 3 Heidelberg XL 106’ere 2,5 mio. tryk, og brugte 6.500 plader – og vi er fortsat langt fra pressede på trykkapacitet ...!”

Esben Mols Kabell og Anders Grønborg, Ejere

Heidelberg Danmark A/S Stamholmen 193 E, 2650 Hvidovre Tlf. 44878200, www.heidelberg.com/dk


NYT MEDLEM AF GRAKOM

Distribution Plus fylder de danske postkasser Fra sin adresse i Color Prints gamle haller uden for Aalborg står Distribution Plus for en stor del af det post, der ender i din postkasse. Det har været en lukrativ branche, men tiderne er svære, og der skal tænkes nyt, siger adm. direktør, Søren Petersen. Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

Hvad er Distribution Plus? Vi er en brokervirksomhed primært på distributionsområdet. Vi startede med distribution af magasiner, pakker og en lille mængde breve. Sidenhen er adresseløs distribution blevet det helt store for vores forretning. Det er de her reklamer, der kommer ned i postkassen i et omslag. Det har vi kastet os over de seneste 4-5 år, og i dag er det den største del af vores distributionsforretning. Den anden del af vores forretning er pakkeri. Egentlig et helt traditionelt pakkeri. Det, der er utraditionelt ved vores pakkeri, er, at vores maskinpark er noget større end det, man normalt ser på et pakkeri. Vi har fem fulde adresserings- og folieringslinjer. Og vi har op til 60 ’feedere’, der hver kan indeholde en publikation. Det vil sige, vi kan pakke i rigtig mange forskellige kombinationer og i et rigtig stort omfang. Hvorfor har udgivere brug for en broker, når de skal distribuere? Udgivere bruger primært os, fordi vi kan skaffe en væsentlig billigere distribution, end de kan hver for sig. Vi har sådan et motto, der hedder ’køb ind sammen med andre, det betaler sig’. Og vi har en stor ekspertise i rådgivning omkring pakning og distribution. På pakkeridelen bruger udgivere os, hvis de har meget komplekse pakkeopgaver, altså mange forskellige varianter. Det kan fx være store fagforeningsblade, der har mange forskellige lokalafdelinger, der skal have materiale med. Går det godt? Vi er jo præget af de samme udfordringer som den øvrige del af branchen. Altså at oplagene falder, og frekvenserne

| s. 48

falder. Og det giver jo desværre en kæmpe overkapacitet. Overkapacitet betyder lavere priser. Det, der rammer os hårdest, er, at de store magasiner går ned i frekvens. Særligt de store faglige og finansielle magasiner er gået markant tilbage i såvel oplag som frekvens, siden vi startede for otte år siden. En del er mere end halveret, og andre er helt gået ned. Og der bliver meget sjældent startet tilsvarende store nye magasiner. Hvordan vil distributionsmarkedet ændre sig fremover? Jeg tror, distributørerne bliver nødt til at arbejde sammen, for der er ganske enkelt ikke plads på markedet til dem, der er i dag. Tag nu min egen postkasse. Den bliver ofte besøgt tre gange i løbet af en dag. Det tror jeg, kan gøres meget smartere. Eksempelvis kan man parre mine personlige breve med min morgenavis. Noget skal der i hvert fald ske. I takt med at flere flytter til byerne, så bliver det jo endnu dyrere at komme rundt til yderområderne. Det kommer udgiverne til at betale for, og så bliver de mere og mere tilbøjelige til at rykke deres udgivelser over til den digitale verden. Derfor skal der samarbejdes mere i branchen, på tværs af alle traditionelle skel. Hvorfor har I valgt at blive medlem af Grakom? Vores ejere, både Stibo og Aller Tryk, er medlemmer hos Grakom, og de så en interesse i, at vi blev samlet under den samme paraply. Det giver jo den fordel, at når vi udveksler medarbejdere, så er der nogenlunde samme vilkår i overenskomsterne, fordi alle hører under Grakom. Så det, håber jeg, giver et lettere samarbejde med vores ejerkreds.

www.grakom.dk


FOTO: CHRISTIAN BENDIX

DISTRIBUTION PLUS | Etableret i 2007.

| 38 fuldtidsansatte.

| Beliggende i Nørresundby, København og Stockholm.

’Jeg tror, distributørerne bliver nødt til at arbejde sammen’ Søren Petersen, Adm. direktør, Distribution Plus

UDKOM februar 2017

| s. 49


INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLINGER I GRAKOM ARBEJDSGIVERE OG GRAKOM Medlemsrepræsentanterne indkaldes til Grakom Arbejdsgiveres 27. ordinære generalforsamling og Grakoms 2. generalforsamling, der afholdes

fredag den 28. april 2017 kl. 13.00 i Odense Virksomhedernes personlige medlemmer kan ligeledes deltage i generalforsamlingen dog uden stemmeret. Forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være administrationen i hænde senest den 27. marts 2017. Forslag til kandidater til bestyrelsen, der skriftligt har erklæret sig villige til at modtage valg, skal ligeledes være administrationen i hænde senest den 27. marts 2017. Endelige dagsordener for generalforsamlingerne udsendes den 5. april 2017.

KOM TIL FESPA 2017 MED GRAKOM Hamborg: 9.-11. maj

Nu har du muligheden for at komme til FESPA 2017 med Grakom. Vi tilbyder en pakkeløsning med hotel, middag, reception og VIP-adgang til FESPA 2017.

Læs mere på grakom.dk/fespa2017

| s. 50

www.grakom.dk


I kan være flere år om at skabe overskud En hacker kan være 3 sekunder om at tømme jeres netbank! Som udgangspunkt er det kun, hvis du mister penge på din privatkonto, at banken dækker. Hvis jeres firmakonto bliver hacket, har I ingen dækning. Derfor har I brug for at sikre jer, hvis I vil beskytte jeres virksomhed mod it-tyve. Så undgår I at hænge på tabet, hvis en hacker tømmer jeres netbank. Eller hvis kriminelle får adgang til jeres it-systemer og saboterer kundedata og varelager. En Codan IT-Kriminalitetsforsikring dækker virksomheden, hvis: – En hacker tømmer jeres netbank. – I bliver udsat for computervirus og datasabotage. I kan også blive dækket, hvis: – Ansatte begår tyveri og bedrageri. – I bliver udsat for mandatsvig, hvis fx ansatte misbruger jeres firmakonto.

Ban dække ken ri en hac kke, hvis ker tø jeres ne mmer tbank

Ring nu og få sikret jeres virksomhed på 33 55 29 19

01.17. Codan Forsikring A/S, CVR 1052 9638.


SMUGKIG

FOTO: CHRISTIAN BEDIX

SMUGKIG | I hvert nummer tager Udkom et smugkig indenfor hos en af Grakoms medlemsvirksomheder. Har du lyst til at vise andre et spændende hjørne af din virksomhed, så skriv til udkom@grakom.dk

1

Denne gang kan du få et smugkig på, hvordan Scanket arbejder.

10

12 5

4

11

1

2

3

4

5

6

7

8

Skærm til at se om klichéen er præcist monteret.

Færdigmonteret kliché på en cylinder.

Gummirulle som bruges til at fjerne luftbobler under klicheen.

Lineal der bruges til at finde midten af cylinderen.

Gummikliché. Bruges til at trykke de enkelte farver oven på hinanden på etiketten.

Lup til at efterse klichéen med.

Tre typer af tape til at sætte på cylinderen.

En dåse torskerogn med den færdige emballage på.

| s. 52

www.grakom.dk


OM SCANKET | Grundlagt 1985

| Laver labels til fødevarer, kosmetik, medicinalprodukter, kemikalier og husholdningsprodukter,

| 9

Eksporterer til Norge, Sverige, Finland, England, Tyskland, Polen, Ungarn, Portugal, Schweitz og Canada.

| 32 ansatte

2

7

3

8 Når emballagen skal trykkes, skal klichéen sættes helt nøjagtigt fast på den cylinder, der bliver sat ind i trykmaskinen. Den skal placeres inden for 0,1 mm nøjagtighed. Ellers bliver trykket skævt.

6

9

10

11

12

Blandingsfarver til at trykke med.

Kameraer, der er zoomet 4000 procent ind på cylinderens monteringsmærker. Sikrer, at klichéen monteres helt lige.

Jonas Nilsson, typografisk trykker.

UV. flexo-trykmaskine. Her sættes cylinderen med klichéen på.

UDKOM februar 2017

| s. 53


MENNESKER & MÆRKEDAGE Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

NYE MEDLEMMER I GRAKOM

RUNDE DAGE 50 år 13. marts: Jesper Chr. Thomsen, teknisk chef for JFM’s tre trykkerier i hhv. Kolding, Struer & Odense. 5. april: Hans Hennings, bogtrykker, Hornslet Bogtrykkeri. Hans har arbejdet i Hornslet Bogtrykkeri siden 1984 og stået som ejer af firmaet sammen med fruen, Jeanette, siden 2011. 6. april: Driftschef John Vejle Andersen, Skive Folkeblad, Skive

tion på Hotel Hirtshals (Krostuen) fredag den 24. marts 2017 kl. 13-17. 29. marts: Indehaver Preben Pedersen, Skjern Serigrafi, Skjern. Serigraf Preben Pedersen er en af de få selvstændige serigrafer, der er tilbage i Danmark. Siden 1. maj 2002 har han drevet Skjern Serigrafi, og med opkøb af Wagner Serigrafi i 2004 og S-Print, Skilte og Serigrafi 2012 er et godt kundegrundlag bibeholdt. Preben Pedersen rådgiver om og trykker mange alsidige opgaver. Dagen fejres privat.

70 år 3. april: Bogholder Hanne Juncker, Næstved. Bortrejst på dagen.

13. april: CEO Brian Kluge, Interket A/S, Horsens. Brian Kluge er grafisk grunduddannet med en overbygning fra Den Grafiske Højskole. Talrige målrettede kurser kombineret med menneskelig og kulturel forståelse har klædt Brian Kluge på til igennem 30 år både nationalt og internationalt at varetage job som leder inden for produktion, kvalitet, salg, projektstyring samt generel ledelse i form af stillinger som COO, adm. direktør og CEO. Igennem de sidste fem år har Brian Kluge stået i spidsen for den pan-europæiske labelkoncern Interket, som med over 200 medarbejdere og produktioner i fem lande er en betydelig leverandør af labels og totalintegrerede løsninger.

60 år

27. marts: Per Martensen, Martensens Bogtrykkeri, Hirtshals. Dagen markeres med en recep-

| s. 54

4. april: Bogtrykker Keld Jensen, Hinnerup. Keld kom i lære på HandelsTrykkeriet, Aarhus, i januar 1965 som håndsætter. Han fortsatte som udlært samme sted i et år. Herefter 11 års ansættelse i Standard-Trykkeriet, Aarhus, med ansvar for prepress. Sit selvstændige virke skete, da han i 1982 overtog sit gamle lærested, som han videreførte i samme navn. Her blev det til 30 år med gode minder og gode relationer til kunder, ansatte og det daværende Århus Bogtrykkerforening. Keld har udlært over 50 grafikere og trykkere med adskillige medaljer gennem alle årene, og gamle lærlinge kigger stadig ind. Keld udtaler og takker for mange gode år, hvor det at drive et trykkeri endnu ikke var forvandlet til fabrik. Hustruen Lone og Keld har fulgt hinanden lige fra starten. Nu nydes livet aktivt og kreativt med have, hus og rejser.

80 år

10. marts: Direktør Hans Duggen, Nykøbing F. Dagen fejres under private former.

19. april: Bogbindermester Bent Polack, Ballerup

Velkommen til følgende virksomheder: Agfa Graphics, Birkerød Distribution Plus A/S, Vadum

90 år 21. januar: Bogtrykker Verner Johansen, Dragør

Egotag Skilte & Reklame, Hjørring Eprint I/S, Tjæreborg F R Reklame ApS, Vestbjerg

Aktivitetsoversigt i Grakom 2. februar 2017, Kolding: Workshops: Udvikling af din forretningsmodel 6. - 7. februar 2017, Odense: Grundlæggende lederuddannelse 1. marts 2017, Odense: Kvalitetsnetværk for label- og emballagevirksomheder 14. marts 2017, København: Medlemsmøde: Sådan reagerer hjernen på trykt & digital kommunikation 16. marts 2017, Aarhus: Medlemsmøde: Sådan reagerer hjernen på trykt & digital kommunikation 6. april 2017, Odense: Kursus: Slå igennem som sælger 27. april 2017, København: Kursus: Værdibaseret prissætning i den kreative branche

Heidelberg Danmark A/S, Hvidovre Kodak A/S, Albertslund Müller Martini A/S, Herlev Salgs- & Reklameforeningen v/Janne Høgshøj, Odense

Velkommen til følgende personer: HR assistent Jane Højgaard, Agfa Graphics, Birkerød Søren Petersen, Distribution Plus A/S, Vadum Indehaver Kristian Kristensen, Egotag Skilte & Reklame, Hjørring Jesper L. Kristensen, Eprint I/S, Tjæreborg Direktør Kaj Torp, F R Reklame ApS, Vestbjerg

4. maj 2017, Vejle: Kursus: Værdibaseret prissætning i den kreative branche

Adm. direktør Jens Cronval, Heidelberg Danmark A/S, Hvidovre

9. - 11. maj 2017, Hamborg: Kom til FESPA med Grakom

Sales Manager Ulf Malm, Kodak A/S, Albertslund Indehaver Leif Erik Nielsen, LF trykteam a/s, Rødby

RIS, ROS, GOD IDE? Vi lytter! udkom@grakom.dk

CEO John Jansen, Müller Martini A/S, Herlev Direktør Steen Gade, Rechnitzer a/s, Middelfart Finance Manager Karsten Lybech, Skanem Hobro A/S, Hobro Afdelingsleder Thomas Hollensen, WERKs Grafiske Hus a/s, Højbjerg

www.grakom.dk


Nogle gange skal man bare ... lukke NED... lukke UDE... åbne OP for noget nyt.

Køb & Salg af alt grafisk udstyr

Vi har lukket ned for vores velkendte gamle annonce. Den er lukket ude. Krøllet sammen. – Men indholdet lever i bedste velgående...

Det skal fortsat gå godt – også for dig. Derfor har vi åbnet endnu mere op for servicepakken. Lad os kalde det All-round-service. Og dét vil vi gerne, at du ved.

Vores spidskompetencer er fortsat

KØB OG SALG AF GRAFISK UDSTYR Vi bruger kun

SPECIALISTER, DER KAN DERES KRAM Sidste år solgte vi over 250 maskiner fra Danmark ✓Køb

✓Salg

Med så mange maskiner mellem hænderne, står vi stærkt

både når det gælder vurdering, salg,✓Reparation pakning og eksport ✓Pakning ✓Afhentning af grafiske maskiner i alle typer og størrelser.

Er du i tvivl, om salget af din maskine er en god idé,

✓Transport

Hvis du er i tvivl om salget af din maskine ervien kane beslutningen. vi hjælper diggod gerneide, medså at træff kan give digdig en indikation om salgbarheden hjælpe dig med at træffe en beslutning. ViVikan give en indikatiGmbH og potentielle markeder samt finde en køber til din maskine on om salgbarheden og potentielle markeder, finde en køber - og oven i købet sørge for samt al nedtagning, pakning og transport. Agentur For Lithec GMBH til din maskine. Vi kan også sørge for al nedtagning, pakning og I Skandinavien. Ring i dag og lad os få en snak om mulighederne. transport. Det eneste du skal gøre er, at kontakte os.

www.presstrading.dk - tlf. 7556 5940 leif@psevice.dk - dan@pservice.dk

LITHEC


?

?

?

?

?

?

?

Vil du vide, hvad der gemmer sig bag spørgsmålstegnene?

Ricoh Clickable Paper er en interaktiv løsning, som giver din virksomhed mulighed for at vækste gennem Mobile App Marketing. Med Ricoh Clickable Paper kan du give brugerne adgang til flere forskellige links. De skal blot trykke for at se en video, gå på sociale medier, åbne kort, e-maile, downloade materiale og meget mere. Så hvorfor begrænse din kampagne til én fast QR-kode? Se, hvordan det trykte medie bliver til en interaktiv oplevelse. Sådan kommer du i gang: 1. Hent appen Ricoh Clickable Paper i App Store eller Google Play 2. Scan spørgsmålstegnet, og oplev en ny verden!


Branchemagasinet UDKOM 01 | 2017