dog vigtigt for begge aftaleparter at kende det nøjagtige aftalegrundlag. I ophavsretsloven fastslås det, at erhververen alene får ret til at bruge værket efter parternes aftale. Dette medfører, at hvis en fotograf sælger fotografier til brug i en avis eller et blad, vil erhververen ikke få ret til at bruge fotografierne i andre sammenhænge. Såfremt billedet anvendes af bestilleren ud over det aftalte, eller hvis aftalen ikke kan dokumenteres, er fotografens rettigheder krænket, hvorfor fotografen har krav på yderligere betaling. Det er derfor ikke atypisk, at større forlag og mediebureauer skriftligt ønsker at købe alle rettighederne til fotografierne, hvilket fotografen må tage højde for i sin prisfastsættelse ved aftaleindgåelsen. Krænkelser Kravet ved ophavsretskrænkelser kan bestå af tre poster: - Et vederlag for udnyttelsen - En godtgørelse for ikke-økonomisk skade - Eventuelt erstatning I praksis er det vanskeligt at dokumentere økonomiske tab, hvilket er en forudsætning for erstatning. Som tommelfingerregel kan fotografen i stedet rejse krav om vederlag og en godtgørelse svarende til det dobbelte af markedsprisen for den uberettigede udnyttelse. Fotografen må derfor tage stilling til, hvilken pris vedkommende ville have taget for billedet. I den forbindelse kan følgende momenter bl.a. inddrages: Prisen for fotografiet, arbejdstid, redigeringstid samt fotografens timeløn. Eksempel: Fotografiet er solgt til en kunde for 2.000 kr. En krænker offentliggør fotografiet uden fotografens accept, hvorefter fotografen er berettiget til 2.000 kr. for udnyttelsen og 2.000 kr. i godtgørelse. Der tillægges vederlaget moms, hvilket ikke er tilfældet, for så vidt angår godtgørelsen. I grovere tilfælde kan godtgørelsen fastsættes til mere end det dobbelte af vederlaget. Det vil bl.a. være tilfældet, hvis der er foretaget krænkende ændringer af fotografiet, eller hvis det er blevet anvendt i en særligt krænkende sammenhæng, idet tredjemand jo har pligt til at respektere fotografens ophavsret.
| s. 46
I andre tilfælde kan det være nødvendigt at nedsætte kravet, herunder hvis krænkelsen foretages af privatpersoner eller mindre virksomheder, hvor brugen af billedet ikke kan kvalificeres som kommerciel.
CASE Et eksempel på en skønsmæssig godtgørelse forelå i foråret 2015, hvor Liberal Alliance anvendte et fotografi af den nuværende statsminister Lars Løkke Rasmussen, der fandtes på Venstres hjemmeside. Billedet var taget af en fotograf, der havde ophavsretten til værket, og som ikke havde givet tilladelse til Liberal Alliances anvendelse. Da Liberal Alliance ikke ville betale for krænkelsen, blev sagen indbragt for domstolene. Østre Landsret fastslog i anden instans, at Liberal Alliance havde krænket fotografen. Som begrundelse for afgørelsen blev det for det første fremhævet, at det forhold, at fotografiet var tilgængeligt på Venstres hjemmeside til brug for pressen, ikke indebar, at der var givet samtykke til brug af fotografiet til andre formål end formidling af nyheder. For det andet havde fotografen krav på at blive navngivet, når hans fotografi blev anvendt. For det tredje blev billedet brugt i en kampagne for Liberal Alliance og endda mod bestilleren af portrætfotografiet. Som følge af krænkelsen blev Liberal Alliance pålagt at betale et vederlag svarende til 30.000 kr. under hensyn til, at fotografiet var anvendt tre gange i landsdækkende aviser. Partiet blev endvidere dømt til at betale en godtgørelse på 15.000 kr. for ikke-økonomisk skade, og endelig blev partiet idømt en bøde på 10.000 kr. for grov uagtsom overtrædelse af ophavsretsloven.
Retlige muligheder Mange kommer mere eller mindre ufrivilligt til at bryde ophavsretslovens regler, fordi de ikke kender eller har misforstået reglerne. Dette sker fx, hvis virksomheder finder og bruger et foto via Google eller på Facebook. Hvis krænkeren ikke vil anerkende fotografens krav for den uretmæssige brug af billederne, er det næste skridt at inddrive kravet ved domstolene. Hvis parterne i en sådan retssag ikke kan blive enige om vederlaget, vil dette typisk blive fastsat ved hjælp af en syns- og skønsmand, der udmeldes af retten. Jens Erik Bæk, der er formand hos Dansk Fotografisk Forening, fungerer til dagligt som syns- og skønsmand i sager om ophavsretlige krænkelser: ”Som syns- og skønsmand får jeg i retssager udleveret alt relevant materiale i sagen, hvorefter jeg skal vurdere, hvad arbejdet normalt kan faktureres til. Det gælder således om at have indgående kendskab til branchen og vurdere de enkelte aspekter i opgaven, herunder sværhedsgraden af arbejdet kontra fotografens brugte arbejdstimer. I den forbindelse skal der bl.a. tages hensyn til eventuelt forberedende arbejde, fotograferingen samt efterfølgende billedbehandling.
GRAKOMS ANBEFALINGER | VIRKSOMHEDER: Virksomheder bør indgå skriftlige aftaler med fotografer om brug af deres billeder. Der skal indhentes samtykke fra personer, førend de må indgå på medier.
| FOTOGRAFER: Fotografer kan præventivt anvende copyrightsymbolet © eller en signatur for at undgå uberettiget brug. Billeder kan navngives vilkårligt, således de ikke findes ved almindelige internetsøgninger. Brug fx Googles reverse image search og se om dit billede misbruges af andre.
| Grakoms juridiske afdeling bistår medlemmer i forbindelse med ophavsretlige krænkelser og har udarbejdet en standardaftale om overdragelse af ophavsrettigheder. Paradigmet findes under afsnittet om ophavsret under erhvervsjura på www.grakom.dk.
www.grakom.dk