Page 1

02 Rapport:

Post:

Hyper Island-elev:

Konkurrence:

| s. 12

| s. 14

| s. 20

| s. 25

Magasiner går dyster fremtid i møde

Branchemagasin april 2018

Hvad er status, efter at FK Distribution fik monopol?

|

’Jeg vælger, at have pauser mellem møderne’ Lars Sander Matjeka tror, at man skal passe på sig selv, hvis man skal kunne passe på andre. Mød Allers danske topchef, og hør, hvilken forskel en butterfly kan gøre. | s. 6

’Der er for meget cowboy-ideudvikling i den kreative branche’

Mød det danske landshold – for fotografer!


18. september · OCC Odense Congress Center

2018

DET HANDLER OM MEDARBEJDERNE

Oplev bl.a.: Redaktør, direktør og debattør

Lisbeth Knudsen Komiker og tryllekunstner

Rune Klan

Visuel identitetsskaber

Tobias Røder Rektor for Kaospiloterne

Christer Vindeløv-Lidzelius

Speciallæge og digitaliseringsguru

Imran Rashid + flere

Læs mere og tilmeld dig på grakom.dk/dagen18

Grakom Dagen 2018 er sponsoreret af:

TIS GRAlemmer ed for m rakom af G

Få dit logo med i annoncer og markedsføring, book en stand på Grakom Dagen 2018. Kontakt os på tlf.: 24476997


HAR DU FÅET DE N NYE?

Opdater din Macrodot Price Book til den nyeste version Macrodot-prislisten er overraskende nem at slå op i, går aldrig ned, og du kan tage notater overalt med notatværktøjet*. Macrodot Price Book gør det nemt at regne en pris til dine kunder overalt, også offline!

REKVIRER DEN PÅ SALG@MACRODOT.DK ELLER RING PÅ 7027 0088

Denne prislistebog på 110 sider er bare én af de mange fordele du har ved at samarbejde ved os.

*) Kuglepen

EKSKLUSIV LEVERANDØR OG SPARRINGSPARTNER TIL SKILTE - DISPLAY - OG DEN GRAFISKE BRANCHE.

VIL DU HAVE ENDNU FLERE FORDELE? Som ekslusiv leverandør og sparringspartner til netop dig, synes vi det er på sin plads at give dig nogle helt særlige ekstra fordele. LÆS MERE MACRODOT.DK

EKSKLUSIV VIP·FORDELSKLUB

Jeppe Skovgaardsvej 40 · DK-6800 Varde 7027 0088 · macrodot.dk


INDHOLD

DANSK ELEV PÅ HYPER ISLAND:

»Der er meget cowboy-ideudvikling i den kreative branche.«

#2 2018

| s. 20

Plakaten er et opråb i samtiden

| s. 34 

På Plakatmuseet i Aarhus er nogle af de bedste danske plakater samlet. De viser plakatens rolle gennem tiderne.

| s. 6

Mød Lars Sander Matjeka: Mindre macho, mere kærlighed

| s. 12 Ny rapport:

Magasiner går en svær tid i møde

| s. 14 Distributionsstatus: Hvordan går det med distributionen efter PostNords exit?

| s. 16 For skovenes skyld: Læs, hvordan PEFC kæmper for bæredygtigt skovbrug.

FASTE RUBRIKKER

’Målet var fra begyndelsen at forene fotografer i en ånd af venskab og samarbejde.’

| | | | | |

s. 10 Leder s. 32 Kort Nyt s. 38 VIP s. 40 Visuelt s. 48 Nyt Grakom-medlem s. 50 Mennesker & Mærkedage

Læs historien om det danske fotolandshold - og se de billeder, holdet stillede op med i årets OL for fotografer. | s. 25

| s. 4

www.grakom.dk


PRINT OFFICE PACKAGING FOODSERVICE VISUAL COMMUNICATION

Få flere muligheder! HP Latex Print & Cut Solution er let at lære, anvende og vedligeholde. Denne komplette løsning giver dig fleksibilitet til både at tilbyde slidstærke bannere til udendørs brug, vinyler, plakater og stickers til dine kunder. Antalis er produkteksperterne, som kan hjælpe dig med at få din forretning til at vokse ved at tilbyde dig et komplet udvalg af hardware og tilbehør. Vi hjælper dig godt i gang med den oplæring og support, du har behov for, så du kan få det maksimale ud af din investering. Tal med os om HP Latex – det betaler sig. JUST ASK ANTALIS: STORFORMATPRINT/ PRODUKTIONSUDSTYR/ HARDWARE/ SOFTWARE/ FOLIER/ PRINTMEDIER/ PLADER

––– HP Designjet Z-serien

––– HP PageWide XL printer-serien

En serie af printere til produktion af indendørs plakater, fotos, bannere og meget mere. Perfekt til kopishoppen, reklamebureauer, arkitekter med flere.

Print med høj hastighed. HP PageWide XL er farvealternativet til sort/hvid LED printere, og en perfekt løsning til CAD/GIS-tegninger.

––– HP Flatbed-printere

UV-print på plader og fleksible materialer med den brugervenligere HP flatbed-printer. Fantastisk kvalitet til en lav pris.

Besøg Antalis på FESPA i Berlin, 15-18 maj: hal 3.1- A20.

antalis.dk

72 100 102 justask@antalis.dk


PORTRÆT

FOTO: CHRISTIAN BENDIX

’Enhver leder kan gå ind og smadre sig til succes’ Lars Sander Matjeka, direktør Aller Media

| s. 6

www.grakom.dk


Mindre macho, mere kærlighed Hvis man vil til tops, så skal man ville det mere end noget andet ... eller hvad? Lars Sander Matjeka lægger ikke skjul på, at han kan være benhård, når det kommer til økonomiske prioriteringer. Men meditation, familieliv og medarbejdernes trivsel vil altid få en forlomme fremfor bundlinjen - lært af bitter erfaring. Mød Allers nye - bløde - mand ved magten. Af: Thea Møller Ronex udkom@grakom.dk

’Hvad er det allervigtigste for mig som leder af en virksomhed?’

spørger Lars Matjeka retorisk. »Det er min evne til at passe på mig selv. Hvis ikke jeg kan passe på mig selv, er i balance og har roen, hvordan skal jeg så kunne passe på de 600 andre mennesker, jeg har ansvaret for?« Han er ikke, som folk er flest, den 45-årige nye spydspids i ugebladskoncernen Aller Media. Lars Sander Matjeka har siddet i direktørstolen i mindre end et år, men er allerede i fuld gang med at udfordre dogmerne om, hvordan en topchef agerer. »Enhver leder kan gå ind i en virksomhed og smadre sig til succes på kort tid, men den der sunde, langsigtede vækst - der er vi simpelthen nødt til at have os selv med og vores værdier på plads.« Ved bestyrelsesmøderne holder

han ikke igen, når der tales om kærlighed i ledelse, og hver fredag flytter han "kontoret" ned til fællesmorgenmaden i kantinen, hvor de Aller-ansatte kan slå sig ned og komme med forslag og idéer. Når Matjeka holder briefing i glashuset på Havneholmen, fortæller hans ansatte, at det foregår med storladen, amerikansk indgangsmusik, visioner og verbale tretrinsraketter. Derudover er talestrømmen skåret ned til en befriende kontant tidsgrænse på 15 minutter, siger de. En enkelt gang blev der endda opsat en Paradis-vogn, hvorefter iskuglerne blev langet over disken af direktøren selv. Det lugter lidt af ”Yes We Can.” Show- og businessmanden Matjeka, der stammer fra Karise, har da også muligvis samlet et par kneb op fra ”Over There”. Som 16-årig brugte han et år som Rotary-udvekslingsstudent i West Virginia. Lærte at stå på egne ben – og at drømme stort, fortæller han. Nogle vil mene, at det er lykkedes, når Matjeka-familiens første studenterhue er landet på det selvsamme hoved, der her 25 år senere er direktør for den danske afdeling i Nordens største udgivervirksomhed.

”At være direktør gør mig ikke lykkelig” Lars Sander Matjeka lagde egentlig ud i salgspositioner og skiftede gradvist til marketingregi. Han rykkede blandt andet op i geledderne hos SAS Institute, hvor han endte som marketing- og kommunikationsdirektør i Danmark. Inden han tog over fra den tidligere direktør i Aller, Pål Thore, sad han med ansvaret for to af virksomhedens datterselskaber – blandt andet det opkøbte kommunikationsbureau, Datagraf Communications. Når Lars Matjeka bliver spurgt om, hvorvidt han selv er imponeret, ryster han på hovedet. »Nej, men det er fordi … hør her: Jeg elsker mit job, og jeg er simpelthen så heldig - det er det fedeste, jeg overhovedet kan ønske mig. Men jeg ved også, at det ikke er dét, der gør mig lykkelig. Jeg kunne være blevet lige så lykkelig i et andet job, eller hvis jeg var blevet i Karise og fortsat i min håndværkerfamilies fodspor.« »Det, der er afgørende for, at jeg er harmonisk og glad, er, at jeg har tiden med min kone og børn.« Det var dog nok ikke de ord, der var kommet ud af munden på ham


som 19-årig, da han var under oplæring hos Mærsk. »Dengang havde jeg meget høje ambitioner for, hvor store job jeg ville have, og hvor fine titlerne var. Heldigvis blev jeg klogere undervejs. Fik blandt andet et par børn og min egen familie, og det sætter nogle ting i perspektiv.« Vandkæmmet konkurrencedanser Under de 60 minutter, han bliver interviewet af Udkoms reporter, viger han aldrig fra den blide og beroligende klang i stemmeføringen. Han overvejer nøje sætningerne, før de forlader munden, og når der bliver stille, virker han ikke til at have noget behov for at fylde de tomme pauser, der hænger i rummet. I stedet rører han i kaffen og løfter indimellem øjenbrynene bag de runde hornbriller, der er en del af hans finurlige stil. Matjekas jakkesætsuniform har nemlig ofte en trofast følgesvend i form af en butterfly. I dag er ingen undtagelse, og det blev den gule med prikker, der vandt over de mere end 100 styk, der ligger hjemme i samlingen. »Jeg elsker det og synes i bund og grund bare, at det er super sjovt. Der er lidt mere glæde i dem, og så er de et overraskende godt grundlag for en samtale. Alle reagerer af en eller anden grund på en butterfly. Men altså … den er faktisk meget lettere at binde end et slips. Så undgår man bøvlet med, om det bliver for langt eller kort.« Det var også en velklædt ung mand, der blev sendt vandkæmmet afsted til Karise Højskole i 1970’erne. Danseundervisning hver fredag var nemlig obligatorisk, og selvom forældres påtvungne aktiviteter af og til ender med at have en afskrækkende effekt senere i livet, så havde det den modsatte effekt på Matjeka. I 20 år svingede han damerne rundt i standard, latin og rock’n’roll - endda på konkurrenceplan. Selvom han stadig tropper vandkæmmet op på arbejde, er dansen lagt på hylden. Da karrieren tog fart, hang det ikke sammen længere. »Hvis man vil det, så er der jo træning fire-fem gange om ugen plus konkurrencer i weekenderne. Jeg kunne ikke gå fra at konkurrere og være så meget ”på” til bare at sige: ”Nu gør vi det bare for sjov”.«

Vil det sige, at du godt kan finde ud af at lade dine børn vinde i Ludo? »Ej, nej nej. Min kone og jeg er ret uenige, for jeg mener, at når de godt kan finde ud af at spille ludo, så spiller vi på lige vilkår. Det ville være noget andet, hvis det var et spil, hvor jeg som voksen havde et væsentligt fortrin. Men når det handler om at kaste nogle terninger, så synes jeg, det er vigtigt, at de lærer, at nogle gange så vinder man, og andre gange så er der nogle andre, der vinder.«

Er du et konkurrencemenneske? »Hmm ... ja. Men det er lige så meget konkurrence med mig selv. Jeg elsker at konkurrere, og jeg kan godt lide at vinde, det er der ingen tvivl om. Men ikke for enhver pris. Jeg er meget bevidst om, hvad jeg er villig til at betale for hvad. Alt har en pris.«

Kan man være en nærværende far, når man er topdirektør? »Ja, fordi jeg træffer et valg om at være det. Mine børn er 7 og 10 år nu, og jeg er klar over, at det ikke varer særlig lang tid, før der er alle mulige ting, der er meget mere spændende end mig. Derfor prioriterer jeg for eksempel stadig at hente mine børn

| s. 8

Hvorfor skjule det for børnene? Hvis man leder efter svagheder eller utilfredse opstød hos topchefen, så får man lov til at kigge langt. ”Man bliver, hvad man italesætter,” forklarer han. Det er dog ikke altid, at en hård dag på kontoret kan skjules, når man skal hjem og have far-hatten på. Men det ville også være selvmål, mener Matjeka. »Mine børn må gerne se, når jeg er ked af det, i dårligt humør eller rigtig glad - de må gerne se det hele. For når jeg kommer hjem og er træt, eller der har været udfordringer på jobbet, så kan de da godt fornemme det. Børn er jo kloge. De kan godt se på os voksne, hvor vi er henne ofte er de bedre til det end andre voksne. Og der synes jeg, det er vigtigt at bekræfte dem i, at det, de ser, også er det rigtige.« Hvorfor? For hvis jeg siger: ”Der er ikke noget i vejen”, så giver jeg dem egentlig grund til ikke at stole på det, som de oplever? De ser jo rigtigt.« Derfor spørger hans to døtre ofte ind til hans dag, når han kommer hjem fra kontoret – og får svar. Ikke råt for usødet. Der er alligevel grænser for, hvad børn skal involveres i. »Men jeg kan jo sagtens sige: ”Det har været en helt vild hård dag på arbejdet - der har simpelthen været møder hele dagen, og jeg har slet ikke haft tid til at trække vejret, så jeg er træt”. Det lærer dem at mærke sig selv, mærke andre mennesker og finde ud at, hvordan de skal navigere i verden. « »Jeg vil gerne være en nærværende og meget tydelig far – det er faktisk det allervigtigste for mig.«

fra skole og have nogle eftermiddage med dem. Så arbejder jeg bare på nogle andre tidspunkter.« Der er jo rigtig mange mennesker, der sidder i din situation og kæmper. Du får det til at lyde ret nemt? Dit skema lægger vel ikke ligefrem op til at gå 15:30? »Det er overhovedet ikke nemt. Og der er desværre også uger, hvor det er svært at opretholde ambitionen om at hente og nå hjem om aftenen. Det har til gengæld en klar konsekvens, for når det sker, kan jeg mærke med det samme, at det ikke er godt for mig, og at jeg skal sadle om.« Work-life balance er noget vrøvl Han siger selv, at han generelt sætter medarbejdernes trivsel over bundlinjen. Det altoverskyggende familiefokus gør, at man nemt får kaffen galt i halsen, når Matjeka fortæller, at han synes, work-life balancebegrebet er ”noget vrøvl”. »Det der med at adskille job og arbejde helt skarpt – det tror jeg simpelthen ikke på mere. På grund af teknologien er vores grænser blevet flydende, så i stedet for bare at snakke om work-life balance, så tror jeg hellere, at vi skal bruge vores kræfter på at finde ud af: Hvordan ønsker jeg at stå i livet? Hvilke værdier er vigtige for mig?« Men er det ikke lige præcis der, at det glider ud i stress? Når det hele smelter sammen? »Det her lyder lidt hårdt, men hvis ikke du har styr på dine værdier, så har du jo heller ikke noget kompas. Hvor går du så hen? Jeg tror, at rigtig mange mennesker simpelthen ikke er klar over, hvad det vigtigste er for dem.« »En af mine værdier er ro, og det bruger jeg som pejlemærke, når jeg mærker presset. Jeg vælger at have pauser mellem møderne. Jeg vælger at meditere om aftenen, når jeg har behov for det. For nogle er det vigtigt at nå at spille golf eller løbe en tur. Jeg vælger, at min familie får den tid, der er.« Prioriteter. Valg. Ordene bliver ved med at dukke op adskillige gange i løbet af samtalen, mens vi kigger ud over Københavns havn fra 5. sal, hvor direktørkontoret ligger. Men valg betyder også fravalg, og i Matjekas tilfælde betyder det, at aftenarrangementer bliver vurderet nøje i forhold til, hvad der er vigtigt for forretningen. Venner og fritidsinteresser får heller ikke den store opmærksomhed i de her år. »Når så mange mennesker bliver stressede, så tror jeg, at det i høj grad handler om, at vi er ambitiøse på alt for mange områder. Vi vil gerne gøre det godt på jobbet, vi vil gerne være de bedste forældre, vi er ambitiøse i forhold til vores parforhold, omkring at nå at løbe et maraton,

www.grakom.dk


LARS SANDER MATJEKA 45 år.

| Tiltrådte sidste år som CEO hos Aller Media i Danmark.

| Har tidligere arbejdet med salg og marketing hos blandt andre SAS Institute og Mærsk.

| Bor i Dragør og fejrer snart kobberbryllup med sin kone, Rikke.

| Sammen har de to piger på 7 og 10 år.

Lars Sander Matjeka insisterer på at kunne have det sjovt - også på kontoret.

pleje vores forældre og sætte hus i stand. Det holder jo ikke. Vi er nødt til at sige nej nogle gange: Det kan jeg bare ikke.« »For eksempel skulle vi have gæster i går, og min kone og jeg var bare flade! Oven på en lang weekend med mange aktiviteter kunne vi da godt have valgt at kæmpe videre, stå op og lave brunch. Men der valgte vi at sige: ”Okay, i dag blev det så købepizzaer”. Ja, det er et lille eksempel, men det er stadig et valg, vi træffer, og det blev jo ikke mindre hyggeligt at være sammen med vores venner af den grund.«

var stået af, og han endte med at opleve familieferien i Spanien vandret fra hotelsengen. »Vores kroppe er jo simpelthen så fantastisk intelligente, så hvis vi vælger at lytte, fortæller de os mange ting og ofte på et meget tidligt tidspunkt. Min tvang mig til at indse, at det ikke var en farbar vej for mig at arbejde 70 timer om ugen, altid være på, altid performe. Hvor ville det være dejligt, hvis vores børn voksede op og lærte, at det er OK at lytte til sig selv, sin krop og blive respekteret for det.«

Kroppen sagde stop Han er dog ikke frelst, siger han. Trangen til at tjekke telefon og mails under familietid kribler stadig lidt for meget i fingrene indimellem. Al forandring er svær, og det har været svært at navigere i prioriteterne, da han var yngre … han fik nemlig lov til at lære det på den hårde måde. »I starten af 30’erne fik jeg et større arbejdsområde, og det betød, at jeg rejste virkelig meget og ofte arbejdede i flere tidszoner. Jeg var væk over 100 dage om året. Selv når jeg kom hjem fra arbejde, fortsatte mailkorrespondancen nærmest hele natten, fordi folk begyndte at vågne på den anden side af kloden.« På en sommerferie sagde kroppen stop på hans vegne. Da han ankom til hotellet, lød der et knæk på vej ud af bilen. Ryggen

En sårbar leder er en stærk leder Lars Sander Matjeka indrømmer, at hans tilgang for nogen kræver lidt tilvænning. Nogle skal vænne sig til til hans mere bløde facon. Andre finder ham muligvis lidt hård. Økonomisk nødvendige beslutninger bliver taget uden at blinke, og der er blevet fyret en række ansatte, efter at han er trådt til. Det handler om at gøre det på en ordentlig måde, siger han. Og fremfor alt sætter han stadig medarbejdernes trivsel over bundlinjen. Det ene fodrer nemlig det andet, ifølge Matjeka, og det starter med at ”vaske trappen ovenfor”, som han kalder det. Tale om kærlighed og personlige værdier foran bestyrelsen. Stå foran sine kolleger og indrømme, når der er noget, han ikke kan finde ud af eller er i tvivl om. »Vi, ledere, ved ikke alt. Vi kan ikke alt.

UDKOM april 2018

Jeg har lige så mange følelser som ethvert andet menneske – heldigvis. Derfor tror jeg på, at jo mere sårbare og modige vi kan være, jo lettere bliver det for os allesammen. Det gør jo også, at det bliver nemmere for mine kolleger at indrømme, når noget er svært, fordi de har set mig gå forrest.« Så hvad er Matjeka-formularen? Hvilke værdier er den magiske trylleformular for ham? Der er fem, siger han. Ro er dukket op et par gange. Kærlighed er vist heller ikke til at komme uden om. Udvikling sniger sig ind som nummer tre. Men så hænger stilheden i luften. Han leder efter de sidste to, men må til sidst smide håndklædet i ringen og løbe over og få assistance af skiltet, han har sat på skrivebordet. Han bander over sin glemsomhed, og man kan godt fornemme, at han ville ønske, at leveringen havde siddet lige i skabet. Heldigvis er ”huskelisten” ikke langt væk, og efter et smugkig sætter han sig ned igen og trækker på smilebåndet. »Glæde og sandhed. Jeg vil have det sjovt, hvor jeg er. Vi skal kunne grine - også her,« siger han og gestikulerer ud i kontoret, hvor der sidder en kineserkat og vinker i hjørnet. »Og sandhed er vel lige så meget ærlighed. Jeg kalder det: ”at stå rent”. Der er ikke nogen, der skal være i tvivl om, hvor de har mig.«

| s. 9


LEDER

VI SKAL HAVE HJERTET MED Vores forenings transformation fra Grafisk Arbejdsgiverforening til Grakom har ført til markante ændringer. Der er faktisk ikke det hjørne af foreningens liv, som vi ikke har haft fat i og har forandret. rakom er foreningen for hele værdikæden inden for kommunikation. Det har medført, at vores medlemssammensætning over de seneste år er blevet langt bredere. Vi er i dag i lige så høj grad foreningen for skiltevirksomheder, kreative bureauer, emballageproducenter, medier, distributionsvirksomheder og leverandører til branchen, som vi er forening for trykkerier. Vi er i sandhed blevet en bredere brancheforening. Vi er rigtigt gode til at tiltrække nye medlemmer. Det er vi, fordi vi har forandret foreningen. Vi har skærpet og tilpasset vores medlemsservices og rådgivningsydelser, så man får mere værdi for kontingentet, vi har tilpasset og moderniseret vores medlemsaktiviteter, så det er mere interessant at møde op i Grakom, vi har markant styrket vores politiske indflydelse, og vi har revolutioneret vores kommunikation både til medlemmerne og til andre interessenter omkring foreningen. Samtidig sænker vi nu kontingentet for tredje gang på fire år, så det nu bliver markant billigere at være medlem af Grakom – også billigere end hos vores konkurrenter. Det er – i al beskedenhed – meget attraktivt at være medlem af Grakom. Derfor får vi mange nye medlemmer. Samtidig mister vi medlemmer, fordi virksomheder i foreningens traditionelle segment – trykkerierne – lukker, fusionerer og opkøbes. Samlet set er vores medlemstal dog i markant vækst. Grakom fik i 2017 hele 61 nye medlemsvirksomheder. Det er rekord i nyere tid. Det betyder også, at omkring hver 8. medlem af Grakom blev medlem sidste år. Den store udskiftning i medlemssammensætningen stiller særlige krav til os som forening. Alt det

G

| s. 10

rationelle med service, rådgivning, medlemstilbud og konkurrencedygtighed – det har vi styr på. Vi er skarpe nok. Men nu er tiden inde til, at vi løfter os til næste niveau og minder os selv om, at hjertet også skal være med – ikke bare hos de ”gamle” medlemmer, men også hos de nye typer af medlemmer. En forening er jo mere end summen af service og rådgivning, og hvad vi ellers gør for medlemmerne. En forening er en levende organisme med historie, tradition, værdier, stolthed, kultur og sammenhold. En forening er demokratisk og medlemsstyret. Den er omdrejningspunktet for den fælles identitet mellem medlemmerne. Når medlemmerne forandrer sig, skal kulturen og identiteten følge med, så alle medlemmer føler sig hjemme og kan mærke fællesskabet i foreningen. Den opgave er et fælles ansvar. Vi må sammen styrke debatkulturen, åbenheden og demokratiet i foreningen. Vi skal skabe plads til både faglige og sociale aktiviteter, der inddrager og appellerer til de nye medlemmer. Vi skal skabe nye netværk, hvor medlemmer kommer tættere på hinanden. Vi skal alle være gode til at åbne vores arme for nye medlemmer og byde dem velkommen i fællesskabet – og til at se værdien for os alle i, at foreningen favner bredere. Meget kan vi gøre på Helgavej, og det vil vi gøre med konkrete initiativer. Men i den sidste ende er det medlemmerne, der skaber foreningen, dens kultur og identitet. Vi har alle et ansvar for at skabe en fælles identitet og et sammenhold i foreningen, så alle medlemmer føler, at hjertet er med i medlemskabet. Det er netop det, der kendetegner en stærk forening.

#2 | april 2018 UDGIVER: Brancheforeningen Grakom REDAKTION OG EKSPEDITION: Grakom Helgavej 26, 5230 Odense M T. 63 12 70 00 www.grakom.dk, udkom@grakom.dk REDAKTION: Adm. direktør Thomas Torp (ansvarshavende) Redaktør Christian Bendix Jounalist Thea Møller Ronex Kommunikationschef Kasper Jessing KORREKTUR: Sekretær Anni Sørensen

’Det er – i al beskedenhed – meget attraktivt at være medlem af Grakom.’ Thomas Torp, ansvarshavende udgiver og administrerende direktør, Brancheforeningen Grakom

ANNONCER: Charlotte F. Grønnegaard T. 24 47 69 97, cg@grakom.dk DESIGN OG PRODUKTION: Mediegruppen A/S TRYK: Jørn Thomsen Elbo A/S FORSIDE: Christian Bendix SKRIFTBRUG: Nimbus Utopia 28. årgang ISSN 2445-9364 Kontrolleret oplag: 3.900 stk. Medlem af Danske Specialmedier og Eurographic Press Udkom udkommer seks gange om året og udsendes til medlemmer. Et årsabonnement koster 595 kr. ekskl. moms og kan bestilles på mail: udkom@grakom.dk

PAPIR

Til dette nummer af Udkom er papiret sponsoreret af Antalis.

Følg Grakom på Facebook facebook.com/grakomdk

OMSLAG: 240 g Invercote® G INDHOLD: 115 g Novatech Matt, hvid

Følg Grakom på LinkedIn udk.nu/GrkLink

Invercote® G har en silkemat højbestrøget forside, som resulterer i optimal billedgengivelse, og den unikke rivstyrke skaber gode falseresultater.

Følg Grakom på Twitter twitter.com/grakom

Novatech Matt er en bestrøget papirkvalitet med en mat overflade og rigtig flot hvidhed.

Følg Grakom på Instagram Instagram.com/grakom

Både Invercote® G og Novatech Matt er FSC-certificeret, og opfylder kravene til svanemærkede tryksager.

Omslaget er præget med Multilevel Emboss kliche hos Grafisk Finish.

www.grakom.dk


NY FORHANDLER AF

TAPET

Det kendte mærke af interiør tapet Erfurt, er nu repræsenteret i hele Skandinavien med deres printbare tapet hos Signcom. Rekvirer din egen vifte hos os med 7 forskellige tapeter til print.

FAMILIEN UDVIDES

UCJV SERIEN BRUGER GOLD CERTIFIED INK LED UV MED HVID BLÆK PRINT & CUT

Signcom Denmark ApS - Langebjerg 23A - DK-4000 Roskilde Tlf. 7550 9911 - info@signcom.dk - www.signcom.dk


RAPPORT OM MAGASINER

Magasiner går en svær tid i møde Udgivere og producenter af magasiner står over for store udfordringer i fremtiden, og der skal arbejdes med forretningsmodellen, hvis magasinet ikke skal miste sin berettigelse blandt læserne. Det er essensen af en ny rapport fra Intergraf, Smithers Pira og EMMA. Af: Michael Brochmann, chef for medlemsafdelingen, Grakom mbn@grakom.dk

allene siger det højt og tydeligt. Fra 9,4 milliarder Euro til 4,5 milliarder Euro på blot ti år. Tallene viser det samlede overskud fra trykte magasiner i Europa, der altså er blevet mere end halveret fra 2006-2016. Smithers Pira har udgivet en analyse af det europæiske magasinmarked, og førnævnte er kun et af mange taleksempler, der allesammen tegner et alvorligt billede: Det er gået kraftigt tilbage for de trykte magasiner. Et andet: På seks år er værdien af trykte magasiner faldet med 34,4 pct. Og tendensen ser ud til at fortsætte. I Danmark forventes værdien i 2017 - når tallet ligger klart - at være 252 mio. Euro mens den i 2022 ventes at ligge på 221 mio. Euro. Men det er ikke kun det trykte magasin, der er presset. Hele grundkonceptet med redigerede udgivelser med faste udgivelsesintervaller, der skal betales for, er under pres. Og det uanset om det er på tryk eller digitalt. Der er flere grunde til denne udvikling. Først og fremmest er den traditionelle indtjeningskilde for udgiverne, nemlig annoncerne, hårdt presset af eksempelvis Google og Facebook. I dag er værdien af de to mastodonters annonceomsætning den samme som den samlede annoncering i aviser, radio og magasiner worldwide. An-

T

| s. 12

noncørerne bevæger sig væk fra de analoge medier til de sociale medier, og det selv om der skal 1.000 digitale annonceringer til for at nå samme effekt som én trykt annonce. En anden grund til presset på magasinerne er kampen om forbrugernes tid. De sociale medier fylder mere og mere, og prioriteringen af fordybelse i magasiner svinder. Sidst, men ikke mindst, er villigheden til at betale for indhold mindsket, og i dag er Facebook en vigtig kilde til at blive opdateret på områder, der traditionelt ellers er blevet dækket af magasinerne. Nye muligheder opstår Mediehuset Odsgard har udgivet fagblade i over 40 år, og her er ejer Michael Odsgard enig i rapportens overordnede konklusioner. »Vilkårene for at drive medier i Danmark er markant forandret de senere år« siger han. »Men den digitale udvikling giver jo også mediehusene en række nye muligheder. Og jeg er helt sikker på, at man i løbet af de næste par år vil finde nye forretningsmodeller, som skal prøves af.« Samme pointe kom frem på konferencen i Bruxelles 1. februar, hvor Intergraf, Smithers Pira og EMMA havde sat den europæiske magasinbranche i stævne. En række

oplæg med udgivere viste, at der er håb, hvis der arbejdes målrettet med modellen. Først og fremmest skal man tænke i platforme og tilpasning af indhold til de enkelte platforme og udnytte deres styrker. Det, der giver mindst værdi, er, at lægge det trykte magasin direkte ud som digital udgave uden nogen tilpasning, lød en af pointerne. Michael Odsgard er en af de udgivere, der arbejder med at tjene penge på den digitale udvikling: »Jeg tror meget på, at det gode indhold og fokus på at ramme sin målgruppe, bliver endnu mere vigtig end i dag. Alle skriger på indhold. Kunsten bliver at kunne tjene penge på enten indholdet eller ’indpakningen’.« The Economist har vist, at man kan øge abonnentmassen ved at udnytte viden om læserne og abonnenterne og være til stede, hvor de er. The Economist har bl.a. fået 1,2 mio. abonnenter via SnapChat. De tilbyder både en trykt udgave og en app, og tendensen er, at abonnenterne vælger begge dele, så de er sikre på altid at have adgang til deres magasin. BBC's repræsentant kunne fortælle, at man bygger mere indhold og flere fordele ind i sine abonnementer, så der i stigende grad bliver tale om en kundeklub i stedet for et traditionelt abonnement.

www.grakom.dk


RAPPORTEN KAN FÅS VED HENVENDELSE TIL GRAKOMS MEDLEMSAFDELING

Konklusionerne i den nye rapport blev præsenteret på et magasinseminar i Bruxelles 1. februar.

I tider med fake news og svigtende tillid til det, man finder på internettet, kan de traditionelle udgivere medvirke til at give sikkerhed for, at den viden, der publiceres, er gennemarbejdet og af høj kvalitet. Et gennemgående tema på konferencen var også de traditionelle fordele, det trykte medie har. Det taktile, evnen til at fordybe sig på tryk, levetiden af publikationen og ikke mindst de miljømæssige fordele ved et trykt blad. Fordele, der skal slås på, hvis magasinernes svære fremtid skal tegne en smule lysere. Alligevel tror Michael Odsgard, at tiden er forbi, hvor udgivere kan leve udelukkende af deres traditionelle kerneforretning. Han spår, at markedet for magasiner vil se dramatisk anderledes ud om ti år. »De forsøg, der har været på at skabe digitale medier i dag, vil være helt anderledes fra, hvordan man gør tingene om ti år. Det er en rejse, der lige er startet. Fremadrettet vil de traditionelle mediehuse komme endnu mere under pres, så det er et spørgsmål om, hvor dygtig man er til at se nye muligheder. Bare se, hvor meget der er sket med videodelen i løbet af de seneste fem år,« siger han.

UDKOM april 2018

Europæiske magasiners indtjening i millioner dollars Kilde: European Magazine Market Report 2018

30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0

2012 PRINT

2013

2014

2015

2016

2017

2021

DIGITAL | s. 13


DISTRIBUTION

Distributionsstatus Siden årsskiftet har en enkelt virksomhed varetaget hele markedet for adresseløse forsendelser, efter PostNord trak sig fra opgaven. Udkom har spurgt FK Distribution, hvordan det går med at få tryksagerne ud i de danske postkasser. Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

FOTO: CHRISTIAN BENDIX

i knokler på med den kæmpestore udfordring,« siger Mads Dahl, adm. direktør i FK Distribution. Fra hovedkontoret i Taastrup har han i over et halvt år arbejdet på at udbygge det landsdækkende net af distributionsruter og ikke mindst at skaffe omdelere nok til at fylde det. »Vi har skullet oprette ny omdeling til mere end en halv million husstande. Det

V

| s. 14

betyder, at vi har oprettet 4500 nye ruter, som vi skulle have besat med omdelere. Men derudover sker der det, at når vi får flere kunder, så øges volumen til den enkelte rute, og så bliver vi nødt til at reducere rutens længde. Det giver så yderligere ca. 1000 ruter, som vi også har skullet skaffe omdelere til,« forklarer Mads Dahl. Omdelerne hos FK Distribution er fortrinsvist unge mennesker, der højst må

arbejde to timer om dagen. Det har således ikke været muligt at sætte deres arbejdstid op, og udfordringen ligger derfor i at skaffe nok nye omdelere. »Vi er ikke i mål endnu,« konstaterer Mads Dahl. En dag forsinket I nogle områder oplever en del husstande derfor, at tryksagerne er en dag forsinket. »Vi har været nødt til at tage en ekstra dag i brug i nogle tilfælde. Tryksager og aviser, der for eksempel skulle have været omdelt i løbet af tirsdagen og onsdagen, når i visse tilfælde først frem torsdag. « Hos Brancheforeningen Grakom følger adm. direktør Thomas Torp situationen. »Det er klart, at FK Distribution har stået over for en kæmpe opgave ved at skulle overtage hele markedet på én gang. Vi må nok som branche have en vis forståelse for, at så markant en ændring uundgåeligt kan medføre nogle udfordringer her i starten. Det har været rigtig godt, at vi allerede i det tidlige efterår tog fat på problemet og havde en god dialog med FK Distribution, så vi har kunnet tage tingene lidt på forkant.« Thomas Torp hører løbende fra medlemsvirksomheder i den grafiske branche, hvis de oplever problemer med at få distribueret deres tryksager. »Vi er optaget af, at vores medlemmer får nogle gode vilkår og nogle gode priser, så vi vil fortsat følge kvaliteten af distributionen tæt og det samme med prisudviklingen.« Mads Dahl ønsker ikke at kommentere prisudviklingen på de adresseløse tryksager, men han udtalte i oktober 2017 til Udkom, at alle kunder får samme prisstruktur, og at priserne vil være gennemsigtige. Efter godt tre måneder som eneste aktør på markedet er adm. direktør Mads Dahl optimistisk omkring udviklingen i distributionen. »Der har været noget kritik, men også en udbredt forståelse for opgavens størrelse og kompleksitet. Jeg synes faktisk, der har været rigtig god forståelse fra vores kunder.« Og kunderne går lysere tider i møde, lover Mads Dahl. »Vi skal nok komme i mål. Udfordringen ligger i at rekruttere nok omdelere, men det skal vi nok nå. Vi håber på at være tilbage på den kvalitet, vi havde før, inden vi når sommerferien.«

www.grakom.dk


Annonce UDKOM 85x240_PE-DESIGN 20/03/2018 22.06 Side 1

EJERLEDERNETVÆRK Er du ejerleder og går med en række spørgsmål omkring din virksomhed, som du gerne vil drøfte med ligesindede? Så er Grakom ejerledernetværk måske noget for dig.

DanmarkS nye tOtaLLeveranDør Displays

Netværket holder fire årlige møder.

POS-varer Fantastiske figurer i alle størrelser

3L sortiment Find vores indstik i juninummeret 2018

Læs mere om netværket og kommende temaer på grakom.dk/ejerleder

Displays & POS FabrikSvænget 1, Dk-4130 viby SjæLLanD teLeFOn: (+45) 6590 5603 maiL: maiL@SOLuziOnS.Dk www.SOLuziOnS.Dk

UDKOM april 2018

| s. 15


PEFC

FOTO: ChHRISTIAN BENDIX

PEFC vogter verdens træer | s. 16

www.grakom.dk


PEFC PEFC står for Programme for the Endorsement of Forest Certification.

| PEFC blev grundlagt i 1999 og dækker cirka 300 millioner hektar skov.

| PEFC-certificeret skov skal bl.a. opfylde de europæiske regeringers definition af og anbefalinger for ansvarligt skovbrug.

| De overordnede krav handler om bevaring og vedligeholdelse af: Skovarealet og træressourcerne. Skovenes sundhed. Skovenes produktion. Skovenes dyreog planteliv. Skovenes beskyttelse af jord og vand. Skovenes kulturelle og sociale værdier.

’Der er en stigende efterspørgsel efter certificerede varer’ Palle Thomsen, fmd., PEFC Danmark

UDKOM april 2018

PEFC kæmper for at øge efterspørgslen efter bæredygtigt træ. Men også mod myten om at det er en skam at fælde træer. Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

o mere bæredygtigt træ, vi bruger, jo mere sikre kan vi være på, at vores børn og børnebørn også har en fremtid, hvor der er skov,« lyder det medrivende fra Palle Thomsen. Han er formand for PEFC Danmark, og han er ofte stødt på myten om, at det er bedst at lade være med at fælde træer. »Altså på et tidspunkt tænkte vi faktisk på at få et slogan, der hed: ”Red en skov, fæld et træ”,« smiler han. Selvom tanken blev droppet, står han stadig ved budskabet. Det er noget, man har fået ind i hovedet lige fra barnsben, at man ikke må fælde et træ, for så ødelægger man skoven. Men det er jo faktisk lige omvendt. En skov skal fornyes, og der skal tyndes ud i den, for at den har det godt.« Derudover skal træet naturligvis bruges til et formål, tilføjer han: »Når du fælder et træ og bruger det til noget fornuftigt, fx at bygge et hus, og det hus står i 100 år, så har du jo faktisk opbevaret CO2 fra det træ i 100 år. På den måde har træet en lagerfunktion. Derudover planter man et nyt træ, der også bruger CO2. Derudover gælder det, at det er mange gange bedre at bruge træ end så mange andre resurser, der ikke er fornybare.« De gode historier om træet skal altså ud til befolkningen, og det er et af PEFC’s arbejdsområder.

J

Flere kræver bæredygtigt træ En anden vigtig opgave for PEFC Danmark er naturligvis udbredelsen af det bæredygtige træ. Målet er, at alt det træ, forbrugerne kommer i kontakt med, skal stamme fra bæredygtigt skovbrug. Det gælder i alt fra møbler til bøger og emballage. »Det arbejder vi på ved at lave en certificering af fx byggecentre. Stort set alle byggecentre i Danmark har nu fået en certificering, som sikrer, at det tømmer, de sælger, kommer fra bæredygtigt skovbrug. Det er noget, der er sket de seneste par år,« siger Palle Thomsen. Samtidig sker der i disse år en øget efterspørgsel på bæredygtigt træ, vurderer han. »Det kommer dels af, at offentlige indkøbere jo faktisk bliver opfordret til at købe bæredygtigt via den offentlige indkøbspolitik. Og det kommer også fra et ønske hos den private forbruger om at sikre, at man er med til at bevare skove og skovværdier for eftertiden.«

| s. 17


Der findes stadig sorte huller Palle Thomsen siger, at langt det meste af Europas skovareal nu opfylder betingelserne for bæredygtigt skovbrug. Men der er stadig masser at kæmpe for, siger han. »Det er især i Afrika og Sydamerika, der er sorte huller. Asien er faktisk ved at være temmelig godt med, fordi vi har fået nogle rigtig store spillere med. Det gælder i Indonesien og Kina.« Hvordan sikrer PEFC sig så, at skovene bliver drevet bæredygtigt? »Det gør vi med forskellige regler for, hvordan du må gøre i din skov. Hvilke træer skal du lade stå, og hvor mange træer skal have lov til at rådne i skovbunden. Fx skal man have 7,5 pct. af arealet udlagt til biodiversitet, når man er certificeret i PEFC.« Hvordan sikrer I jer, at de regler bliver overholdt? »Der findes nogle certificeringsorganer, altså nogle kontrolvirksomheder, som er godkendt til at besøge den enkelte skov. De gennemgår skoven, hvor alt simpelthen bliver registret, og der bliver gået igennem en tjekliste om, hvordan de lever op til alle de kriterier, der er i forhold til PEFC. Skovproducenten får at vide, hvis noget skal laves om, og ellers får han et stempel, der viser, at han opfylder kriterierne. Hvad kan Grakoms medlemmer bruge jer til? Det, vi oplever i hverdagen, er jo, at der er en stigende efterspørgsel efter certificerede varer. Og specifikt efter certificeret træ. PEFC er måske ikke den mest kendte, men hvis vi spørger forbrugerne, så er de i princippet ligeglade med, hvad certificeringsordningen hedder, de er mere interesseret i, at tingene er certificeret. Derfor har jeres medlemmer mulighed for at trække på en PEFC-certificering, der viser kunderne, at det træ, der er brugt i den givne produktion, er produceret bæredygtigt.

| s. 18

Grakom med i PEFC Grakom har for nylig meldt sig ind i PEFC. Miljøchef Carsten Bøg fortæller her hvorfor.

Hvorfor har Grakom meldt sig ind i PEFC? Fordi PEFC arbejder for at sikre, at skove over hele verden forbliver bæredygtige samtidig med, at de bruges industrielt. Grakom er allerede medlem af en anden certificeringsordning af bæredygtig skov, nemlig FSC.Hvorfor være medlem af begge ordninger? Vi har oplevet, at FSC og PEFC af og til rivaliserer om, hvem der er bedst. Det mener vi kun bidrager til at forvirre forbrugerne og skabe tvivl om tryksagens bæredygtighed – og det, mener vi, er meget uheldigt. Vi mener helt overordnet, at de to ordninger er lige gode, og det er det, vores medlemmer bør gå op i. Derfor har vi valgt at være medlem begge steder. Er det ikke forvirrende med to certificeringsordninger? Jo, det kan det godt være. Det er en situation, vi oplever på hele området for miljømærker. Men det er svært at gøre noget ved. Vi prøver at vurdere, hvilke ordninger virker bedst både i forhold til størrelse og faglig troværdighed, og der er ingen tvivl om, at FSC og PEFC ligger helt i top. Hvad er Grakoms rolle i samarbejdet med PEFC? Vi har en vigtig rolle, for bæredygtig skov er ikke noget værd, hvis ikke det når ud til forbrugerne. Det er afgørende, at en grafisk virksomhed på forbrugernes vegne tager det ansvar at vælge bæredygtigt produceret papir. Derfor skal vi gøre det så let som muligt for vores medlemsvirksomheder at vælge certifikatet til. Det kan samtidig være en måde, de kan differentiere sig på og fortælle forbrugeren, at en tryksag er produceret af bæredygtigt træ.

www.grakom.dk


Innovation Automation lige ved hånden - med den nye FA Se den køre i Nilpeters Teknologicentre i Danmark, USA og Thailand

visit nilpeter.com

2018018_Nilpeter_DK_175x117_INNOVATION_NEW_FA_UDKOM.indd 1

20/02/18 10:39

Danmarks førende inden for digitalprintede t-shirts – og til Danmarks laveste priser – med garanti! Priseksempler: Hvide t-shirts fra Fruit of the Loom, inkl. A4 print i farver v/ 1-49 stk v/ 50 stk v/ 100 stk v/ 250 stk 1 print kr. 57,kr. 51,kr. 46,kr. 42,2 print kr. 82,kr. 73,kr. 65,kr. 57,-

v/ 500 stk kr. 38,kr. 52,-

Farvede t-shirts fra Fruit of the Loom, inkl. A4 print i farver v/ 1-49 stk v/ 50 stk v/ 100 stk v/ 250 stk 1 print kr. 75,kr. 67,kr. 60,kr. 54,2 print kr. 113,kr. 99,kr. 88,kr. 77,-

v/ 500 stk kr. 49,kr. 71,-

Mulig for 24 hed tim leverin ers g

Fordele ved DTG print: • Ingen min. bestilling – vi producerer fra 1 stk. • Lave opstartsomkostninger kr. 75,• Fuld CMYK print inkl. hvid bund • Kort levering – 2 til 3 dage • Mulighed for print op til 50x70 cm • Drop-shipping i neutral emballage Silkeborgvej 41 • 8000 Århus C • Tlf. 32 15 97 60 • www.tekstil-tryk.dk

UDKOM april 2018

| s. 19


DANSKER PÅ HYPER ISLAND

t e g e m r e r e "D

g n i l k i v d u e cowboy-id i den kreative

branche"«

Efter et år på uddannelsen Hyper Island i Stockholm har danske Kristian Klok ændret sit syn på ideudvikling, kreativitet og samarbejde. Mange af os sjusker med de kreative processer, og danske virksomheder kunne lære meget af principperne fra Hyper Island, mener han. Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

ristian Klok gemmer ansigtet i sine hænder. Det er langt fra første gang, han bliver bedt om at forklare, hvad Hyper Island går ud på. Men det er stadig svært at indkapsle den sagnomspundne uddannelse i få sætninger. Han prøver. »De fleste mennesker studerer et fag i tre til seks år. Bagefter går de ud på arbejdsmarkedet og bruger 60 pct. af deres tid på at få et samarbejde op at stå med andre mennesker, mens måske 40 pct. af deres tid reelt bruges på deres fagområde. Det har Hyper Island forstået. Derfor prøver de at lære folk at arbejde sammen, så de bagefter kan bruge mere tid på deres fagområde.«

K

| s. 20

www.grakom.dk


FOTO: CHRISTIAN BENDIX

’Førsteprioriteten er nærmest at lære, hvordan du som person arbejder bedst sammen med andre’ Kristian Klok, art director og konceptudvikler

UDKOM april 2018

| s. 21


’JEG BLEV RET CHOKERET OVER MÅDEN, DE UNDERVISER PÅ’

Kristian Klok på Butter Agency, hvor han er ansat i dag.

Kristian Klok, art director og konceptudvikler

Samarbejde. Det forstår de fleste nok. Men hvordan lærer man så eleverne det? Svaret er overraskende, siger Kristian Klok. »Jeg blev ret chokeret over måden, de underviser på deroppe. De første fire uger er fuldstændig sindssyge.« Han nævner som et eksempel, hvordan hans hold på 60 personer fra 25 forskellige lande fik en specifik opgave den første dag på skolen. Opgaven lød: Brug 10 minutter på at tegne de to største livsændrende oplevelser, du har haft i dit liv. »Det resulterede i seks timers intense præsentationer, hvor alle delte oplevelser, man normalt kun ville dele med sine nærmeste. Man åbnede op for hinanden på en helt vild måde. Det skabte en connection imellem folk. På det tidspunkt forstod jeg ikke helt, hvorfor det var relevant.« Svært at finde en plads i branchen Det var rådvildhed, der sendte Kristian Klok mod Stockholm. Som bachelor i digital konceptudvikling havde han svært ved at finde sig til rette på bureauerne i København.

| s. 22

We climbed a mountain so we could get this shot # Vintervikensklippor

Hyper Island #greentechstartups

»Min erfaring fra bureauerne havde været kaotisk på grund af måden, der blev arbejdet med kreativitet på. Jeg så mange, inklusiv mig selv, der ikke trivedes i det, og jeg så meget talent og mange kompetencer, der ikke blev udnyttet.« Fra kolleger havde han hørt om Hyper Island, der blev beskrevet som lidt af en sekt. En skole, der lærte eleverne at tænke og arbejde på en anderledes måde. »Jeg tænkte okay, det lyder som en skole, man gerne vil gå på. Jeg følte ikke nødvendigvis, jeg var færdig med at studere og søgte derfor ind.« Flyttede til Stockholm Kristian Klok klarede skolens optagelsesprøver og kunne i august 2016 flytte til Stockholm som Hyper Island-elev. »I starten elskede jeg at bo i Stockholm, men på sigt fik jeg det faktisk lidt svært med at bo der. Alt er meget kontrolleret, og det gør ikke noget godt for byens vibe,« husker Kristian Klok. Til gengæld levede skolen hurtigt op til sit gode rygte. Undervisningen var delt ind

www.grakom.dk


i fire moduler med hver deres fokus. Branding, UX, tech og business. Men mest af alt handlede uddannelsen måske i virkeligheden om at lære sig selv at kende. »Førsteprioriteten er nærmest at lære, hvordan du som person arbejder bedst sammen med andre,« siger Kristian Klok. »De gjorde meget ud af, at vi skulle reflektere over alt. Alt for ofte sætter man sig i en situation, hvor man laver et helt projekt uden at reflektere over det bagefter. Og så går man glip af rigtig megen læring.« »Hyper Island har en filosofi om, at hard skills som fx photoshop kan læres alene, evt. fra en 16-årig youtuber, mens proces, samarbejde, kulturskabelse og evnen til at lære om dig selv og forstå andre er sværere at opnå alene. Derfor ligger fokus meget på how - hvordan man arbejder - og why - hvorfor man arbejder – frem for på what – produktet. Grundtanken er så, at produktet bliver bedre, hvis man har styr på de to andre dele.« Mødte modstand i Danmark Efter et år i Sverige vendte Kristian Klok hjem til Danmark i juli 2017. Han fik hurtigt job på et reklamebureau i København, men her mærkede han samtidig, at der er en kulturforskel mellem Hyper Island og mentaliteten på de danske bureauer. »Jeg har mødt en del modstand, fordi jeg er kommet med min Hyper Island-kultur og har prøvet at ændre nogle ting. Det kan være noget med at åbne helt op for hinanden og sige, ’hvad synes du egentlig om det, jeg lige har lavet’. Den tankegang kan være rigtig svært at flytte ind i en kultur, som ikke forstår det.« Han står ved, at han nu er en del af den ’sekt’, Hyper Island var blevet beskrevet som. For mange virksomheder kunne lære meget af pointerne fra Stockholm, mener han. »Der er meget cowboy-ideudvikling i den kreative branche. Hyper Island sætter tingene langt mere i system, hvor man taler åbent med hinanden og får nogle processer op at køre. Det gælder alt kreativt arbejde, om det er design, produktudvikling eller noget andet. Det kan hurtigt blive sårbart, og derfor må man have nogle klare rammer, hvis ikke der bare skal være nogle få, der kører ræset.« Kristian Klok efterlyser en lignende uddannelse i Danmark – for det ville gavne erhvervslivet, mener han. »Jeg tror, det kan være godt for effektiviteten, hvis man kan bruge de her redskaber i de danske virksomheder. Det gør man i Stockholm. Spotify arbejder fx rigtig meget med Hyper Islands principper.« »Der er så mange frustrationer, man kan undgå ved at lære at arbejde sammen og lære at lave en proces,« smiler han.

UDKOM april 2018

KRISTIAN KLOK OG HYPER ISLAND Uddannet bachelor i digital konceptudvikling fra KEA.

| Interactive art directoruddannelsen på Hyper Island fra 2016 - 2017. # Stockholm

| Arbejder i dag som art director og konceptudvikler på Butter Agency.

| Hyper Island begyndte i Stockholm i 1990'erne, men udbydes i dag desuden i Karlskrona, Manchester og London.

#Hyperisland #iad17sto #jzone #stockholm #sweden #tlhstockholm

Bye to #Hyperisland

#Theboys # Södermalm

| s. 23


STENA TILBYDER GENVINDING OG MILJØRIGTIG AFSÆTNING AF DINE MATERIALER. Stena Recycling kan sammen med din virksomhed udforme og tilpasse en løsning inden for genvinding. Efter mange år i tæt samarbejde med store og mindre trykkerier, har vi en stor viden om branchens interne processer. Handelsvarer som returpapir, emballager, offsetplader og plast samt en række affaldsfraktioner som kemikalier og almindeligt virksomhedsaffald findes i de fleste grafiske virksomheder. Ring til Dennis Buhl på +45 20 65 15 13 eller besøg os på www.stenarecycling.dk

It starts here.

Kursus:

BLIV SKARP PÅ OVERENSKOMSTERNE Er det nyt for dig at arbejde med overenskomster, har du nu mulighed for at få en grundig gennemgang af reglerne i de grafiske overenskomster og funktionæroverenskomsten. Kurset er også for dig, der allerede arbejder med medarbejderforhold og trænger til en grundigere gennemgang af overenskomsterne.

Odense // 23. april kl. 9-15 Læs mere og tilmeld dig på grakom.dk/overenskomst

| s. 24

www.grakom.dk


FOTOLANDSHOLDET

OL

FOR FOTOGRAFER Måske har du stadig billederne af guldvinderne i langrend, kunstskøjteløb og skihop på nethinden fra vinter-OL i den koreanske by Pyeongchang. Men var du klar over, at der også findes et slags OL i foto, hvor fotografer fra hele verden dyster mod hinanden? Konkurrencen hedder WPC – World Photographic Cup, og her kan du se de danske bidrag til årets konkurrence. Udkom har mødt Bent Nygaard Larsen, foreningschef i Dansk Fotografisk Forening, der sidder med i bestyrelsen i WPC. Af: Ole Blegvad udkom@grakom.dk

Hvad er WPC? WPC er en slags OL for fotografer. Det er den eneste fotokonkurrence i verden af sin slags. Det specielle er, at det er en holdkonkurrence, hvor landene er repræsenteret med fotografer, der har taget fotos inden for kategorierne: Reklame, illustration/ digital kunst, landskaber/ dyreliv, portræt, reportage/fotojournalistik og bryllupsbilleder. Der er altså seks kategorier, men et land må højst indsende tre fotos i hver kategori. Til finalen gives der point, så der både findes individuelle vindere inden for hver kategori, og landet med flest point er samlet vinder. Hvem arrangerer WPC? WPC arrangeres i et samarbejde mellem den europæiske forening af professionelle fotografer, FEP (Federation of European Photographers) og vores søsterorganisation i USA, PPA (Professional Photograp-

UDKOM april 2018

hers of America). Det begyndte i 2013, og siden er der kommet asiatiske og australske foreninger med. Målet var fra begyndelsen at forene fotografer i en ånd af venskab og samarbejde ved at gennemføre løbende konkurrencer. Hvem kan deltage? Hvert land bestemmer selv, hvordan de vil udvælge deres landshold, men det er en konkurrence for professionelle fotografer. Der kan være 6-18 fotografer på et landshold. Hver fotograf må kun deltage med et foto i hver kategori, og da det er sjældent, at en fotograf er dygtig til både reportage- og reklamefotografi, gælder det om at finde fotografer, så man er repræsenteret med stærke fotografer i alle kategorier. Hvordan er det i Danmark? Man behøver ikke at være medlem Dansk Fotografisk Forening for at komme på

landsholdet. (DFF er en interesse- og paraplyorganisationen for professionelle fotografer i Danmark. Foreningen arrangerer blandt andet uddannelser og netværksmøder for alle grene af den fotografiske branche, red.) Vi inviterer for eksempel altid årets pressefotograf til at deltage. Blandt andet har vi haft fotografier af Jan Grarup og Mogens Ladegaard med. Men ellers kan fotografer indsende deres fotos, som så bliver bedømt af en gruppe, der er nedsat af Dansk Fotografisk Forening. Hver fotograf må kun sende ét foto ind i hver kategori til udvælgelse. DFF vælger derfra de tre bedste fotos inden for de seks kategorier. Er det de samme fotografer, som deltager år efter år? Det kan godt være, at nogle fotografer sender ind hvert år, men i DFF tager vi

| s. 25


FOTOGRAF: TONY NIELSEN

REPORTAGE

også selv initiativer. Vi uddeler årets fotografelevpris. Blandt alle svendebillederne udvælger vi en vinder af elevprisen, der samtidig giver adgang til at sende billeder ind til WPC-landsholdet. I år er der to nyuddannede på holdet, og på den måde kommer der hele tiden nye talenter i spil. Er du fotografiets Åge Hareide? Nej, jeg er nok mere en slags holdleder. Jeg bestemmer ikke, men jeg koordinerer holdets indsats. Jeg sidder i bestyrelsen i den europæiske forening af professionelle fotografer, FEP, og derigennem er jeg kommet i styregruppen i WPC. I Danmark prøver jeg at sammensætte det bredeste og bedst mulige landshold, så vi er gode i alle kategorier. Den enkelte fotograf kan få noget ud af at vinde en pris alene, men skal landet vinde samlet, skal der være en høj standard i alle kategorier.

FOTOGRAF: CRISTINA REUTER

Hvad opnår fotograferne ved at deltage? Inden for fotografiet er WPC på linje med at vinde en Oscar. Det giver en masse prestige at vinde, og priserne åbner døre hos de store kunder og virksomheder. Det giver et stort netværk landene imellem og anerkendelse på tværs. Nyhedsbureauerne kigger også med, så med lidt held kan en medalje ved OL for fotografer åbne døren til en international karriere. WPC kan samFOTOGRAF: JESPER IVERSEN

| s. 26

www.grakom.dk


PORTRÆT

FOTO: MALOU REEDORF

FOTO: MICHAEL WITH

FOTO: TONY NIELSEN

UDKOM april 2018

| s. 27


REKLAME

FOTOGRAF: LAILA VERSEMANN

FOTOGRAF: JESPER IVERSEN

tidig være med til at inspirere og udvikle den enkelte fotograf. Man kan måle sig med fotografer fra hele verden og vurdere ens eget niveau internationalt og på den måde følge med tiden og med tidens nye tendenser inden for de forskellige genrer. Er der forskel på fototeknik og bedømmelse fra land til land? Bedømmelsen foregår lidt som til Melodi Grand Prix: Hvert land udvælger en dommer, som bedømmer efter et pointsystem. Dommerne bedømmer ikke fotos fra deres eget land. Billedstilen afspejler i mange tilfælde et lands kultur og tradition, som i Grand Prix hvor der er forskel på, hvordan man synger i Norden og i Sydeuropa. Forskellen ses nok tydeligst i portræt, bryllupsfotografi og reklame, hvor smagen er meget forskellig fra Østen til Europa og USA. Til gengæld har tv nok betydet, at formsproget inden for reportagebilleder er blevet meget ens.

FOTOGRAF: HENRIK WICHMANN

Hvor nørdet er OL for fotografer? Det internationale niveau er meget højt, og vinderne er med til at danne skole og inspirere mange fotografer. For eksempel den portugisiske fotograf Andre Boto, som har vundet reklamekategorien to gange på seks år. Han er blevet et verdensnavn og har blandt andet lavet workshops for danske fotografer.

| s. 28

www.grakom.dk


FOTO: MICHAEL WITH

BRYLLUP

FOTO: NEVZAT BASARAN

FOTO: MARIANNE STUB

UDKOM april 2018

| s. 29


FOTOGRAF: MARIANNE STUB

ILLUSTRATION

Det er lidt op til en selv, hvor nørdet det bliver. En amerikansk fotograf, som har vundet inden for illustration/digital kunst, fotograferer kun hunde, og det må vel siges at være meget smalt og nørdet.

FOTO: NADJA EBBESEN

Vinder de danske fotografer så WPC-priser? Michael With har vundet flere internationale priser for sine bryllupsbilleder. Han har været med på landsholdet med både bryllupsog landskabsfotografier i 2014, 2015 og 2016. Hans bedste placering er en fjerdeplads i World Photographic Cup. Det fortæller lidt om, hvor hård konkurrencen er. Udvælgelsen og kåringen foregår i etaper. I år blev Top-10 i hver kategori offentliggjort i Nashville, USA, i januar. Der var vel 3500 personer i lokalet under begivenheden, der samtidig blev streamet live på PPA’s hjemmeside. I år er der desværre ingen danskere med i finalefeltet, hvor de endelige vindere offentliggøres i Australien i maj.

Se alle vinderbillederne på worldphotographiccup.org

| s. 30

FOTO: MICHAEL VIENO

www.grakom.dk


FOTO: MICHAEL WITH

FOTO: BODIL OTT CHEMNITZ

LANDSKAB & DYRELIV

FOTO: NADJA EBBESEN

UDKOM april 2018

| s. 31


KORT NYT

Grakom bliver medlem af NOPA rakom har meldt sig ind i Nordic Offset Printing Association – kaldet NOPA – for at øge samarbejdet med de nordiske trykkerier. »NOPA har nogle gode netværksmøder, der giver mulighed for at besøge virksomheder rundt omkring i Europa, som man ellers ikke som virksomhed har mulighed for at besøge,« siger chefen for Grakoms medlemsafdeling, Michael Brochmann. NOPA begyndte som en forening for rotationstrykkerier, men i dag er den åben for alle offsettrykkerier og leverandører. Formålet med NOPA er at skabe rum, der fungerer som et eksklusivt møde- og netværksforum for ledende offsettrykkerier og deres leverandører. På NOPA's årlige todages møder, som foregår forskellige steder i Europa, samles medlemmerne til fagpræsentationer, debatter og netværk, og der sluttes af med en middag. Dagen efter er der indlagt en række virksomhedsbesøg, som afspejler best practice i det pågældende land. »Foreløbig er der ikke ret mange danske virksomheder med, så vi håber, vi kan være med til at øge kendskabet til NOPA,« slutter Michael Brochmann.

Forbrugerne foretrækker emballage af pap og papir

G

| s. 32

Britisk supermarked udfaser plastik en britiske supermarkedskæde Iceland har som den første større kæde i verden besluttet at eliminere plastikemballage fra sine egne produkter. Kædens adm. direktør, Richard Walker, lægger ikke fingre imellem, når han bliver spurgt til årsagen til beslutningen: »Verden har pludselig indset, at vi er ved at være svøbt i plastik. Et vognlæs af plastik bliver ledt ud i havene hvert eneste minut, hvilket forårsager uhyre skade på vores havmiljø og i sidste ende på os selv, da vi alle er afhængige af oceanerne,« siger han til den britiske avis The Guardian. Plastikemballagen skal erstattes med papir- og papemballage, der er fremstillet af naturligt fornyelige råvarer, og som kan genbruges igen og igen. »Når vi har mere bæredygtige emballageformer, er der ingen grund til at producere yderligere emballage, der skaber unødigt affald og skader vores miljø,« tilføjer Richard Walker til avisen.

D

I en ny undersøgelse af Two Sides blev 500 britiske forbrugere spurgt, hvilket materiale de foretrækker at have deres produkter i. Størstedelen pegede på papir og pap. I undersøgelsen kunne forbrugerne vælge mellem glas, metal, papir/ karton og plastik. Flest foretrak altså pap og papir, som de fremhævede for flere gode egenskaber.

78 pct. foretrak papir- og papemballage, fordi det er biologisk nedbrydeligt.

73 pct. mente, at papir- og papemballage gør god brug af genbrugsmaterialer.

64 pct. foretrak papir- og papemballage, fordi det er fremstillet af genanvendelige træfibre. Desuden var papir- og papmateriale den emballageform, flest forbrugere genanvender. 63 pct. genbruger alle deres papkartoner sammenlignet med plastik, hvor den tilsvarende mængde var 43 pct.

Stibo Printing Solutions skifter navn til Stibo Complete avneskiftet sker ifølge en pressemeddelelse for at få et navn, der matcher positionen som Skandinaviens førende aktør inden for design, udvikling, produktion og distribution af fysisk marketingmateriale. Stibo Printing Solutions samler alle aktiviteterne under én identitet på tværs af forretningsenheder og landegrænser. Navneskiftet bunder i et ønske om at signalere 360-graders kommunikationsløsninger, uddyber adm. direktør, Søren Henriksen: »Vores kunder efterspørger totalløsninger, der gør en forskel – eller one stop shopping, som man også kalder det. Vi tilbyder hele pakken, og det skulle vores nye identitet bygges op omkring. Derfor har vi valgt Stibo Complete som vores nye, fælles navn.«

N

www.grakom.dk


NY RAPPORT:

Europæerne genbruger mere papir end nogensinde et europæiske papirgenvindingsråd (EPRC) har rapporteret, at Europa i 2016 genbrugte 72,5 pct. af sit papir. Det er en stigning på 0,9 pct. i forhold til året før. 2016-tallene skubber EPRC tættere på målet om 74 pct. genbrug inden 2020. Papirforbruget faldt en smule fra 2015 til 2016 til i alt 82,1 mio. tons. I sin rapport indikerer EPRC, at Europa nærmer sig sit maksimale genbrugspotentiale, da 22 pct. af det anvendte papir hverken kan opsamles eller genanvendes. Tallene viser desuden, at blot ni europæiske lande genbruger mindre end 60 pct. af sit papir. EPRC blev oprettet som et selvstændigt initiativ til papirindustrien i november 2000 for at overvåge udviklingen hen imod opfyldelsen af ​​de papirgenvindingsmål, der er fastsat i år 2000. Forpligtelserne i erklæringen fornyes hvert femte år.

D

Snart bliver det muligt at sætte skilte op i det danske landskab llerede fra sommer skal det være nemmere for danskere og turister at finde frem til eksempelvis salg af nye kartofler i vejkanten, kroer og lokale loppemarkeder rundt omkring i sommerlandet. Folketinget har i marts førstebehandlet et lovforslag, der vil gøre det muligt for flere virksomheder at reklamere i det åbne land. Det kan fx være skilte for loppemarkeder, caféer og sæsonsalg af frisk frugt og grønt. Det skal være med til at skabe vækst og udvikling i landdistrikterne, lyder begrundelsen fra miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen. Konkret vil lokale virksomheder i

A

småbyer med op til 3.000 indbyggere få mulighed for at reklamere med skilte i det åbne land i en omkreds af 30 meter fra bygrænsen. »Selvfølgelig skal man have mulighed for at sætte et lille skilt op i vejkanten, hvor man reklamerer for salg af nyopgravede kartofler eller pluk selv-jordbær. Regeringen har længe ønsket, at det skal være lettere at finde vej til lokale erhverv og turistattraktioner i det åbne land. De små bysamfund og landsbyer skal kunne gøre opmærksom på, at de holder et loppemarked eller et sportsarrangement, og hvor der er et åben-gård-arrangement,« siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Dansk fotograf vinder to store priser ony World Photography Awards 2018 er en af verdens største fotokonkurrencer, og i år kan danske Mikkel Beiter bryste sig af hele to priser ved konkurrencen. Den professionelle jury udråbte ham som vinder af rejsekategorien med et billede fra Norge, og samme billede blev kåret som det bedste danske bidrag på tværs af alle ti åbne kategorier.

S

UDKOM april 2018

| s. 33


PLAKATMUSEET

Et opråb i samtiden Plakaten er en underlig blanding af reklame, kunst og aktivisme. Den er som en gadedreng, der opsøger dig i bybilledet, uden du har bedt om det. På Plakatmuseet i Aarhus er nogle af de bedste danske plakater samlet. Udkom var forbi til en snak om plakatens rolle før og nu. Af: Ole Blegvad udkom@grakom.dk

OM SÅ DE HVIIE, står der på plakaterne, der hænger langs plankeværket i krydset ved Viborgvej og Silkeborgvej i Aarhus. Jeg er på vej til Den Gamle By, hvor Dansk Plakatmuseum har haft til huse siden 2006. Museet ligger i et toetagers udstillingshus i det moderne bykvarter i Den Gamle By. KOM SÅ DE HVIIE er for fodboldkendere en entydig metafor for KOM SÅ, AGF, byens hold. Plakaterne er reklamer for fodbold på Aarhus Stadion, nu Ceres Park, og de er et godt eksempel på plakater som et opråb i samtiden. »Plakaten har ofte en central historie med et enkelt, præcist budskab, og målet er altid at sælge et budskab eller et produkt. Samtidig giver plakaten et enestående billede af samtiden, idet den fortæller en historie om, hvad der interesserer folk i perioden, men også det grafiske udtryk, æstetikken og materialevalget er ofte meget tidstypisk,« påpeger Elsebeth Aasted Schanz, der har været leder af Dansk Plakatmuseum siden 2012.

K

En permanent og en løbende udstilling Dansk Plakatmuseum viser altid to udstillinger: Den permanente Genkendelsens Glæde og en skiftende udstilling. Den faste udstilling viser et udvalg af klassiske danske plakater fra de seneste 100 år. Hovedvægten i udvalget ligger i perioden fra 1900 til 1950, men inkluderer også nyere plakatkunstnere, der har sat sig så markante spor, at deres værker har fået klassikerstatus. »Det tidstypiske ved plakaten gør, at man kommer tæt på en historisk periode. Plakaten er et her og nu-produkt, den er et barn af sin tid. Plakaten postulerer ikke andet end at være her og nu. Dens virkning er at sælge et budskab på en kort og præcis måde i øjeblikket: Nu er der valg, se denne teaterforestilling, køb dette vaskepulver. Den vil have fat i dig, og den rammer dig som en knytnæve, hvad enten du vil det eller ej. Du kan ikke undgå den, fordi den hænger i gadebilledet,« siger Elsebeth Aasted Schanz.

| s. 34

’Plakaten har ofte en central historie.’ Elsebeth Aasted Schanz, leder, Dansk Plakatmuseum

www.grakom.dk


FOTO: OLE BLEGVAD

OLE BLEGVAD | BIO Uddannet journalist på DJH i 1991. Fra 1989-2014 i DR i B&U-afdelingen, TV AVISEN, Radioavisen, DR Kultur. Siden 2015 med i falkeblegvad.dk.

|

Plakatens storhedstid Plakatmuseet viser et hav af de gamle, klassiske plakater. Plakatens storhedstid var fra omkring år 1900 og frem til cirka 1960. Udstillingen fortæller historien om den moderne plakats opståen og giver et indblik i den litografiske trykketeknik, som var den mest udbredte i den moderne plakats første 50 leveår. Man ser og genser de store, kendte klassikere af blandt andre Aage Rasmussen, Aage Sikker Hansen, Arne Ungermann, Viggo Vagnby, Ib Antoni og Henrik Hansen. »Forskellen på plakaterne fra cirka 19001960 er klart den kunstneriske kvalitet. I slutningen af 1800-talet er det kunstnere, der

UDKOM april 2018

laver plakater. Der er hjerteblod og kunstnerisk stolthed bag mange af produkterne. Men ingen kan leve af kun at lave plakater, så flere af kunstnerne arbejdede sideløbende som illustratorer af bøger, aviser og tidsskrifter. På plakaten skal de fortælle en god historie, og de bruger alle tænkelige tricks fra det sentimentale til det humoristiske, og det var de super gode til. På den tid blev langt de fleste plakater lavet som stentryk, hvilket betød, at de kun blev trykt i oplag på 50-200 eksemplarer,« siger Elsebeth Aasted Schanz. Plakaterne fra dengang er – som alle plakater – præget af tiden. Under krigen var budskabet ofte, at der skulle spares, at folk

ANBEFALER www.designinspiration.com.

| s. 35


Museets faste udstilling viser plakater fra de seneste 100 år.

skulle stå sammen, at man skulle spare på lyset, der var værgekampagner til diverse danske grupper og så videre. »Det var en storhedstid for plakaten. Mange af plakaterne fra 1920’erne frem til 1940’erne har stor indholdsmæssig appel, men er samtidig også meget dekorative. De er lækre at se på, og jeg synes faktisk, at nogle af dem er at sammenligne med kunst. Måske er kunst et stort ord at bruge, men mange af plakaterne fra den tid har bestemt en kunstnerisk nerve,« siger Elsebeth Aasted Schanz. Fjernsynet og trykteknik ændrer plakaten Op gennem sidste halvdel af det 20. århundrede er der flere faktorer, der påvirker produktionen af plakater. »Fjernsynets fremkomst, overgangen til offsettryk og senere digitaliseringen påvirker og ændrer plakaten. De nye trykketeknikker gør det nemt at bruge fotografier, og det er ikke længere kun kunstnere, der laver plakaterne. Flere og flere plakater bliver designet af reklamebureauer, hvor skaberne ofte er fotografer og grafikere i fællesskab, og stentrykket forsvinder endegyldigt ud af billedet. Denne tendens bliver

| s. 36

ELSEBETH AASTED SCHANZ' TRE YNDLINGSPLAKATER

Brug øjnene og fodgængerovergangen Af Arne Ungermann Fra 1941. »Den plakat er helt fantastisk med det helt klare budskab: ”Brug øjnene og fodgængerovergangen”. Den surrealistiske streg gør budskabet meget klart og enkelt, med hjerter som sko og øje i ansigtet. Den forvrænger virkeligheden, men på en rigtig sjov måde.« Arne Ungermann levede fra 1902-1981. Han blev uddannet som litograf, hvorefter han blev ansat på Politiken, først i reklameafdelingen, senere som fast bladregner. Arne Ungermann er nok mest kendt for sine vignetter til DR's Matador og for sine illustrationer til børnebogen Palle Alene i Verden. I sin omfattende produktion af plakater formidler han ofte sit budskab med stor humor og en overraskende drejning.

www.grakom.dk


Denmark

Wonderful Copenhagen

Af Aage Rasmussen

Af Viggo Vagnby

Fra 1946.

Plakaten findes i to version fra henholdsvis 1953 og 1957.

»Det er den smukkeste turistplakat. Med kornmarken som en bølge, der omfavner hele Danmark i form af vandet, kirken og koen. Den er meget effektfuld.«

»Den holder jeg meget af. Den oser af danskhed og H.C. Andersen. Betjenten, der holder trafikken tilbage for andemor og ællingerne, er jo blevet ikonisk.«

Aage Rasmussen levede fra 1913-1975. Han blev uddannet som reklametegner, men gik senere på Kunsthåndværkerskole. Aage Rasmussen er mest kendt for sine DSB- og reklameplakater. Han fik sit gennembrud i 1937 med Lyntogsplakaten for DSB. Han regnes som en af sin tids største plakatkunstnere.

Viggo Vagnby levede fra 1896-1966. Han var uddannet maler, men efter et ophold i Frankrig i begyndelsen af 1920’erne kastede han sig over tegningen. Han havde sin egen tegnestue i Aalborg, hvor han primært arbejdede som reklametegner og som udstillingsarkitekt. Som plakatkunstner blev Viggo Vagnby især kendt for sine turistplakater, hvor han i forenklet form, og ofte med et humoristisk glimt i øjet, fremhæver et karakteristisk element ved området eller byen.

endnu mere tydelig, da computeren bliver hvermandseje. Nu kan alle lave plakater nemt og billigt. Fra begyndelsen af 1960’erne er det i stigende grad teknikken, der styrer, og det er sjældent, der laves kunstneriske plakater,« fortæller Elsebeth Aasted Schanz. Det tunge arbejde med litografien forsvinder, og i dag er det meget sjældent, at en plakat produceres i stentryk. Formålet med plakaten er dog det samme, og gadebilledet er også i dag præget af farvestrålende plakater med enkle budskaber, hvor målet er at fange offentlighedens interesse. Det gælder, hvad enten plakaten forsøger at sælge et politisk synspunkt, noget kommercielt eller en kulturel begivenhed.

»Plakatens rolle er nøjagtig den samme som for 100 år siden, og der er stadig både sjove, flotte, halvkunstneriske og decideret grimme plakater i gadebilledet. Det er dét, som er charmen. Plakaten fanger stadig din interesse, hvis budskabet eller udtrykket er spændende nok. For nogle år siden talte man om, at plakaten måske ville blive udkonkurreret af de sociale medier, men der er faktisk sket det modsatte. De billige og nemme produktionsforhold har derimod fået antallet af plakater til at eksplodere,« slutter lederen af Plakatmuseet, Elsebeth Aasted Schanz. Vi forlader Plakatmuseet og er atter på Viborgvej med nutidens opråb om at støtte De Hviie, der samme aften tabte 1-4 til Nordsjælland.

UDKOM april 2018

| s. 37


VIP

EN TRYKSAG DER ER VÆRD AT STUDERE På Aalborg Universitet folder uddannelserne sig ud i flot stil Af: Janne Høgshøj udkom@grakom.dk

eg har set mange brochurer og kataloger for uddannelsesinstitutioner – men sjældent én af dette format, hvor der er skabt et så flot og kreativt design, der øger oplevelse og gemmeværdi. Idéen med designet er at hjælpe læseren på vej. Kataloget kan læses fra start til slut, men de to indstik i kataloget lægger op til, at læseren i processen bruger Dit Studievalg mere fragmentarisk: Læseren fordyber sig måske i en artikel om studieformen, bruger listen med alle uddannelser inddelt efter interesseområder som opslagsværk i den svære proces med at vælge et studie - eller bliver inspireret af opslaget om AAU's studieliv eller Make it Real-historierne.

J

Inspireret af program fra Aarhus Teater Won Won har designet Dit Studievalg med tanke for AAU's designguide og den brugssituation, læseren befinder sig i. Won Won har udfordret design og layout, så læseren forhåbentligt føler sig inspireret og gerne vil have kataloget liggende på sit bord under den proces, hvor han/hun skal vælge sin uddannelse. Papiret er også valgt med omhu. Det er en smuk ubestrøget kvalitet, der skaber ro for øjet og fungerer som den perfekte baggrund for tekst og fotos. Kataloget er formatmæssigt inspireret af Aarhus Teaters flotte sæsonprogram, som har vundet flere priser og tidligere været omtalt i Udkom.

Kunde:

Aalborg Universitet

Design:

Won Won, designer Mette Ahrensbach og projektleder Signe Hummeluhr Dammeyer

Trykkeri: Novograf

Papirkvalitet:

Munken Polar Omslag 300g og indstik 130g

Grossist/papirleverandør: Arctic Paper

| s. 38

www.grakom.dk


FOTO: JANNE HØGSHØJ

VIPTRYKSAGER

VERY IMPORTANT PRINT ON VERY IMPORTANT PAPER TO VERY IMPORTANT PEOPLE

| Her på siderne vil Udkom fokusere på, hvad der kommer ud af maskinerne, og hvad der står udstillet af kreative cases i de mange showrooms rundt om på virksomheder, bureauer, trykkerier og emballageproducenter. Vi vil til inspiration for alle i branchen omtale en spændende lille eller stor tryksag, hvor der er kælet for design, papirvalg, tryk og finish.

| Janne Høgshøj, grafisk designer, underviser på designskoler og direktør i Danish Connection, vil udvælge spændende cases, beskrive konceptet og oplyse fakta om tryksagskøber, design, papirkvalitet, trykkeri og finish mm.

UDKOM april 2018

| s. 39


VISUELT

KUNSTIG INTELLIGENS HAR DET LIDT STRAMT MED GRAFISK DESIGN

ANNE METTE HARTELIUS | BIO Grafisk designer, MSc. MDd og BA i Visuel Kommunikation, lektor ved professionsbacheloruddannelsen i Grafisk Design på Danmarks Medieog Journalisthøjskole, København.

| ANBEFALER Test om et logo er uoriginalt eller generisk vha. http://brandmark. io/logo-rank/ brandmark.

Det er ingen hemmelighed, at kunstig intelligens (AI) lægger pres på den kreative branche – nu med automatiske logogeneratorer som det sidste nye tilbud i paletten af stockfotosbiblioteker, vektorgrafik-ikonbiblioteker og webtemplates, hvor alle kan downloade gratis eller billige visuelle elementer i rimelig kvalitet. Den gode nyhed er, at det frigiver energi til, at de kreative kan blive meget bedre TÆNKERE! Af: Anne Mette Hartelius udkom@grakom.dk

er hersker i øjeblikket en vis frygt i den kreative branche for, at AI vil gøre fotografer, grafiske designere og art directorer overflødige, og – ja, de nye automatiske værktøjer er supereffektive, men jeg vil mene, at de mangler den vigtigste dimension i visuel kommunikation: Evnen til at skabe overraskelse, underholdning og 'bonding'.

D

AI kan ikke skabe 'bonding' mellem mennesker Alle har samme basale psykologiske behov for at føle, at vi hører til en gruppe, føler os elsket, opnår succes og føler ro og harmoni. Kroppen kræver belønningshormonerne oxytocin og dopamin, som udløses ved følelsen af tryghed. Sociale medier, branding og reklame lever af dette behov. Hvis modtageren kan afkode, genkende og forstå fx et genialt udtænkt logo, opstår der varme følelser hos modtageren af at føle sig intelligent og inkluderet i afsenderens intelligente univers, ligesom fx Apple-produkter kan afstive købernes image. Visuel kommunikation kan skabe et bånd – et møde mellem sind, en følelse af at dele samme forståelse mellem afsender og modtager: 'Hvis du forstår dette, er du en del af os'. Dermed oplever modtageren at føle sig værdsat, forstået, elsket og mange andre oxytocin-udløsende følelser. Geniale ideer, smukke visuelle universer og attraktive produkter kan kun skabes ved hjælp af vel-

udviklede empatiske evner – og lige præcis der har AI sin begrænsning. Det kræver et menneske at forstå et andet menneske. Ingen algoritme kan simulere indføling med en given modtagers 'sjælelige habitus', dvs. modtagerens kulturelle og sociale baggrund, holdninger, livsstil og preferencer. Ud over indføling og empati anvender grafiske designere to meget vigtige greb, nemlig overraskelse og underholdning. Logoer huskes bedre, når modtageren genoplever den behagelige følelse af intellektuel tilfredsstillelse ved at have fattet en pointe, fået indsigt og forståelse eller smilet bare ved at tænke på logoet. AI kan ikke skabe overraskelse Trangen til 'closure' – at afslutte en begyndelse – skulle være lige så stærk som sult eller seksualdrift. En overraskende idé formår at stimulere fantasi eller nysgerrighed hos modtageren. Ved at provokere og aktivere fantasien hos modtageren kan man frembringe en positiv frydefuld mental reaktion i form af følelser af glæde, forundring, fascination, nysgerrighed, bekræftelse, anerkendelse, indre smil. Modtagerens hjerne bliver dermed aktiveret og klar til at modtage budskabet. Overraskende ideer kan give dobbelt glæde: Beundring for den geniale idé + intellektuel tilfredshed ved at knække koden. Udvikling af overraskende, geniale idéer kræver erfaring med, hvilke visuelle greb og hvilke semiotiske virkemidler

Kilder til download af gratis eller billige grafiske elementer: Logogeneratorer, oversigt designhill.com/design-blog/15-best-logo-makers-one-should-try/

Stock fotos, oversigt makerbook.net/photography/

Vektorgrafik ikoner, oversigt www.canva.com/learn/free-icons-download/

Udvalgte studio.tailorbrands.com logojoy.com/editor/17113240 brandmark.io/

Udvalgte pixabay.com makerbook.net/stock-photos pexels.com gratisography.com

Udvalgte thenounproject.com graphicburger.com iconfinder.com smashingmagazine.com/category/icons www.freepik.com/

| s. 40

www.grakom.dk


Kunstigt intelligente logoer Lad os teste, om kunstig intelligens kan skabe et logo, der er lige så originalt og relevant som et logo skabt af en erfaren designer. Eksempelvis Per Mollerup, som har designet logoet til Dansk Journalistforbund. Vi tester to generatorer: Tailorbrands og Brandmark. Bagefter måler vi resultaternes 'uniqueness' vha. Brandmarks testfunktion Logo Rank.

Logogeneratoren tailorbrands.com skal bruge fire input: Et navn, en række stikord for forretningsområdet samt et hint om, hvilken skrift der ønskes. Brugeren bedes vælge mellem to skriftudtryk otte gange. Derudover bedes brugeren vælge, hvilken type logo der ønskes: Navnetræk med figurativt eller abstrakt ikon, navnetræk alene eller navnetræk med initialer. Vi laver to kørsler. En for navnetræk med initialer (ligesom Mollerups logo) og en for navnetræk med et figurativt ikon.

1. Uniqueness: 29 pct.

2. Uniqueness: 91 pct.

3. Uniqueness: 100 pct.

4. Uniqueness: 33 pct.

5. Uniqueness: 64 pct.

6. Uniqueness: 74 pct.

7. Uniqueness: 29 pct.

8. Uniqueness: 100 pct.

Logogeneratoren brandmark.io behøver meget få inputs: Et navn på brandet, en række stikord for forretningsområdet samt et hint om, hvilken farvepalette der ønskes. Herudfra genereres hundredevis af forskellige logoer inklusive applikationer på en lang række artefakter (brevpapir, T-shirts osv). Herunder ses et udvalg af en enkelt kørsel.

Generelt er originaliteten af brandmarks logoere dårligere end tailorbrands logoer. Det viste udvalg herover har alle scoret meget ringe i originalitet. Brandmark anvender blandt andet ikoner fra online-logosamlingen thenounproject.com. Samtidig tester Brandmark Logo Rank i øvrigt for, om der er brugt logoer fra 'thenounproject', så derfor scorer Brandmark logogeneratoren dårligt i sin egen originalitetstest.

Resultatet er hundredevis af forskellige logoforslag inklusive deres applikationer på alverdens artefakter: Brevpapir, labels, T-shirts, smartphone mm. Her er et udvalg af de bedste. #3 har idéhøjde. Ideen med en brøk kan opfattes relevant, da hver journalist er en del af den større journalistforening. #6 og #7 udtrykker også ideen om at være en del af noget større, men er i sig selv er ikke unikke for DJ. At være en del af noget større passer også på mange andre organisationer. Logo Rank Uniqueness: 0 pct. Logoer genereret af Brandmark tester generelt meget dårligt på uniquiness i Brandmarks egen Logo Rank test. Logoer baseret udelukkende på et navn, stikord og farver kan næsten kun blive generiske, intetsigende og passe på alt og intet.

Logo Rank Uniqueness: 1 pct. Ved hjælp af Brandmarks Logo Rank brandmark.io/logo-rank tester vi uniqueness for de viste resultater ovenfor. Trods enkelte høje scorer har ingen af disse logoer nogen visuelle hints til journalistik. Dvs. de er ikke synderligt relevante.

Per Mollerups logo for Dansk Journalistforbund scorer 100 pct. uniqueness. Der findes sandsynligvis ingen lignende logoer. Samtidig er logoet relevant for afsenderen på to måder. Bomærket består af initialerne for Dansk Journalistforbund, og samtidig ligner bomærket et citationstegn, som er et karakteristisk ikon for journalistik. Her er tale om et logo, der opfylder alle kriterier: Det er overraskende med sin visuelle gåde, og samtidig er det originalt og relevant.

UDKOM april 2018

(tekst, billeder, symboler og genrer) der kan skabe blikfang, spænding og overraskelse, fx. vende problemet på hovedet, spørge som et barn, være legende med skalering, ord, visuelle metaforer og have øje for uventede nye muligheder og visuelle tilfældigheder. Designere er trænet i at opdage skjulte ligheder mellem forskellige referencerammer og foretage et koblende spring mellem disse. AI kan ikke skabe underholdning Humor er en icebreaker, fjerner parader og forbehold, skaber goodwill og en følelse af venskab og tillid. Smil og latter er det mest behagelige 'chok' for hjernecellerne, der findes – det er endda påvist at have healende fysiologisk effekt. En varm og afslappet indstilling af sindet er bedste forudsætning for at modtage og acceptere en idé eller et produkt. Udvikling af underholdende, geniale idéer kræver – ligesom med overraskelse – erfaring med semiotiske virkemidler. Hvad virker underholdende, og hvad gør ikke i forhold til modtagerens referenceramme af etablerede mønstre, kodeks for opførsel og typer af logik? Idéhøjden (hvor god idéen er) afhænger således af den enkelte designers erfaring fra tidligere fejltagelser og succeser med lignende opgaver og situationer. Ingen algoritmer kan simulere personlig, individuel menneskelig erfaring. Sådan kan vi bruge AI De vigtigste kompetencer i forhold til visuel kommunikation er menneskelig empati og erfaring med at vurdere ud fra 'sund fornuft'. Disse kompetencer kan kun opnås gennem levet liv med masser af fejltagelser og succesoplevelser både professionelt og som menneske. AI kan ikke løfte sig op i denne menneskelige dimension, men vi kan anvende AI til at skabe rimelig gode afsæt for vores egen tænkning. AI forærer os det tunge benarbejde med at afsøge mange retninger, så vi i stedet kan bruge vores energi på at udtænke mere geniale, smukke, relevante, betagende, underholdende, overraskende og attraktive løsninger, end vi måske ellers kunne overkomme uden dette springbræt fra AI. Journalistforbundets logo i eksemplet til venstre er tegnet af Mollerup, længe før der fandtes logogeneratorer, men man kunne forestille sig, at han kunne have ladet sig inspirere til ideen med de to ens former ved at kigge på nr. 5. i venstre spalte. Her ses også noget, der ligner to initialer med samme form, men med hver sin vinkel.

| s. 41


Nogle gange skal man bare ... lukke NED... lukke UDE... åbne OP for noget nyt.

ALL-ROUND SERVICE Køb & Salg

Vi har lukket ned for vores velkendte gamle annonce. Den er lukket ude. Krøllet sammen. – Men indholdet lever i bedste velgående...

– konceptet, hvorgrafisk du er endnu bedre hjulpet af alt udstyr

Det skal fortsat gå godt – også for dig. Derfor har vi åbnet endnu mere op for serviceDet skal fortsat gå godt – også for dig. Derfor har vi åbnet endnu mere op for servicepakken. Lad os kalde det All-round service. Og dét vil vi gerne, at du ved. pakken. os kalde detSalg, All-round-service. Og dét Reparation vil vi gerne, og at du ved. Vi kanLad håndtere: Køb, Pakning, Afhentning, Transport af grafisk udstyr.

Vores spidskompetencer er fortsat Vores spidskompetencer er fortsat...

KØB OG SALG AF GRAFISK UDSTYR KØB OG SALG AF GRAFISK UDSTYR

Vi bruger kun Vi bruger kun...

SPECIALISTER, DER KAN DERES KRAM SPECIALISTER, DER KAN DERES KRAM Sidste år solgte vi over 250 maskiner fra Danmark

✓Køb ✓Køb ✓Salg ✓Salg

Med så mange maskiner mellem hænderne, står vi stærkt både når det gælder vurdering, salg,✓Reparation pakning og eksport ✓Pakning ✓Pakning ✓Afhentning ✓Afhentning af grafiske maskiner i alle✓Reparation typer og størrelser. Er du i tvivl, om salget af din maskine er en god idé,

✓Transport ✓Transport

Hvis dudu er er i tvivl om salget erervien kan vivi Hvis i tvivl om salgetafafdin dinmaskine maskine engod godide, ide, såtræff kan hjælper dig gerne medså at e beslutningen. kan give digdig en indikation om salgbarheden hjælpe digdig med at at træffe enenbeslutning. give en hjælpe med træffe beslutning.ViVi Vikan kan give dig enindikatiindikatiGmbH GmbH og potentielle markeder samt finde en køber til din maskine onon omom salgbarheden ogog potentielle markeder, finde salgbarheden potentielle markeder, findeen enkøber køber - og oven i købet sørge for samt alsamt nedtagning, pakning og transport. Agentur For for Lithec Agentur Lithec GMBH GMBH maskine. kanogså ogsåsørge sørgefor foralalnedtagning, nedtagning,pakning pakning og og til til dindin maskine. Vi Vi kan I Skandinavien. Skandinavien. Ring i dag og lad os få en snak om mulighederne. transport. Det eneste skalgøre gøreer, er,atatkontakte kontakteos. os. transport. Det eneste dudu skal

www.presstrading.dk - tlf. 7556 5940 leif@psevice.dk - dan@pservice.dk

LITHEC LITHEC


PRINT PÅ ALT! Roland LEF-300

Slip din fantasi løs: print med CMYK + hvid + lak og primer på skilteplader, plast, læder, sten, træ og metal. Oplev enkel betjening og fantastisk printkvalitet samt holdbarhed.

KONTAKT OS og aftal en gratis demo!

SKILTE MED LYS

Obelisk foamplotter

Med en Obelisk, og en helt ny type polystyren, har det aldrig været lettere, billigere eller hurtigere at producere professionelle lysskilte! De kan bruges inden- og udendørs, og kan dekoreres med print, folie eller maling!

KONTAKT OS og aftal en gratis demo!

HELT NYT FORMAT SUMMA F1832 skærebord Alle de fordele du kender fra SUMMA F-serien, nu med et arbejdsareal på 184x320 cm! Skær, fræs, buk, konturskær, gennemskær og meget mere i plast, pap, metal, træ, folie m.m. hurtigt og effektivt!

KONTAKT OS og aftal en gratis demo!

7734 5511 | mail@vikiallo.dk | www.vikiallo.dk LAMINATORER I PRINTMEDIER I RIP LØSNINGER I SERVICE I VÆRKTØJ I FOLIER I SKÆREPLOTTERE SKÆREBORDE I KURSER I MILJØRIGTIGE LØSNINGER I STORFORMATPRINTERE I VARMEPRESSERE


JURA

Er du dataansvarlig eller databehandler? Og hvorfor er det vigtigt?

Med den kommende persondataforordning er det afgørende at vide, om du er dataansvarlig, databehandler eller begge dele. For det bestemmer, hvad du skal overholde i lovgivningen. Af: Peter Balle, advokat, Grakom pb@grakom.dk

ad os starte med at slå fast, hvad der kendetegner en dataansvarlig virksomhed: Den dataansvarlige er den, der behandler eller får behandlet personoplysninger til interne formål. Det er den dataansvarlige, der afgør, til hvilke formål og hvordan der må foretages behandling af de overdragne persondata. Det er den dataansvarlige, der som udgangspunkt er ansvarlig for overholdelsen af persondatareglerne. Som dataansvarlig skal virksomheden sikre sig, at virksomheden har lov til at behandle de oplysninger, som virksomheden er i besiddelse af. Virksomheden skal som dataansvarlig endvidere sikre sig, at de registrerede personers rettigheder efterleves. Som et eksempel på den registreredes rettigheder kan nævnes oplysningspligten, der går ud på, at den registrerede har krav på at få en række oplysninger om behandlingen. Som dataansvarlig skal virksomheden derudover foranledige, at eventuelle brud på persondatasikkerheden indberettes til Datatilsynet. Det er den dataansvarlige, der giver instrukser til en eventuel databehandler om, hvordan behandling af persondata skal ske og med hvilket formål og på hvilket grundlag.

L

Databehandler En virksomhed er databehandler, når den behandler persondata på vegne af en dataansvarlig. Databehandleren arbejder

| s. 44

under instruks fra den dataansvarlige og skal hjælpe den dataansvarlige med at overholde de nye databeskyttelsesregler i persondataforordningen. Vurderingen af om virksomheden er dataansvarlig eller databehandler Det er den dataansvarlige, der bestemmer, til hvilke formål personoplysningerne må behandles. Det er også den dataansvarlige, der bestemmer, hvordan personoplysningerne må behandles. Datatilsynet har oplistet en række udsagn, der kan indgå i vurderingen af, om der er tale om en dataansvarlig eller en databehandler. Udsagn der taler for, at virksomheden er dataansvarlig: • Oplysningerne behandles kun til dine formål • Den anden part behandler alene oplysninger på dine vegne • Aftalen eller en del af aftalen mellem dig og en anden part indeholder en direkte eller indirekte instruks om behandling af personoplysninger (modsat en aftale som alene retter sig mod levering af en anden ydelse) • Den anden part skal varetage en opgave, som i princippet kunne have været udført af dig selv (modsat en ydelse, som kun lovligt kan foretages af den anden part)

• Du har instrueret den anden part i, hvordan oplysningerne skal behandles • Den anden part kan lovligt følge en instruks fra dig • Det er alene dig, der træffer afgørelse om formål og væsentlige hjælpemidler, herunder behandlingsskridt som indsamling, videregivelse, sletning og anvendelse af underdatabehandlere • Den anden part udfører ingen af ovenstående behandlingsskridt, medmindre det er aftalt med eller godkendt af dig • Du fører kontrol med, at den anden part behandler oplysningerne som aftalt • De personer, der behandles oplysninger om, har en klar forventning om, at du er ansvarlig for behandlingen • Du kan kræve oplysningerne tilbageleveret eller slettet hos den anden part, hvis du ikke længere ønsker, at den anden part skal behandle oplysningerne Når der ikke er et klart svar på, om virksomheden handler som dataansvarlig eller databehandler, må virksomheden ud fra de konkrete omstændigheder vurdere, om der er mest, der taler for, at virksomheden er dataansvarlig, eller om der er mest, der taler for, at virksomheden er databehandler. Eksempler Et eksempel på en dataansvarlig kan være en arbejdsgiver, der behandler oplysninger om sine ansatte. Et eksempel på en databehandler kan være en virksomhed, som varetager en anden virksomheds IT-systemer. Det er mere en gråzone, når vi bevæger os inden for det grafiske område. Er fx et trykkeri, der modtager personoplysninger til udfærdigelse af et visitkort, databehandler eller dataansvarlig? Og hvad med

www.grakom.dk


FOTO: ADOBE STOCK

YDERLIGERE INFORMATION

distributionsvirksomheden, der sætter adresser på tryksager, så de er klar til forsendelse? I den første situation, hvor virksomheden udarbejder visitkort, taler det efter Grakoms opfattelse i retning af, at virksomheden er dataansvarlig, hvor det er mere tvivlsomt i eksemplet om distributionsvirksomheden, hvorvidt distributionsvirksomheden er dataansvarlig eller databehandler. Det er Grakoms opfattelse, at virksomheden ud fra ovenstående momenter må vurdere og beslutte, hvorvidt virksomheden i den konkrete situation vil være at betragte som dataansvarlig eller databehandler. Det er Grakoms forventning, at hvis virksomhederne i disse tvivlstilfælde sagligt kan redegøre for, hvorfor virksomheden har besluttet at betragte sig som henholdsvis dataansvarlig eller databehandler, så forventer Grakom ikke,

UDKOM april 2018

at Datatilsynet vil tilsidesætte virksomhedens vurdering. Det gælder dog kun i tvivlstilfælde, og dvs. i eksemplet om udfærdigelse af visitkort vil virksomheden formentlig have vanskeligt ved at argumentere for, at den er databehandler. Databehandleraftale I tilfælde hvor virksomheden er databehandler eller anvender en databehandler, skal der være indgået en databehandleraftale mellem den dataansvarlige og databehandleren, hvor aftalen mellem parterne skal være reguleret. Grakom har udarbejdet et forslag til en databehandleraftale. Databehandleraftalen findes på Grakoms hjemmeside. Endvidere har Datatilsynet udarbejdet et forslag til en databehandleraftale, der findes på Datatilsynets hjemmeside.

Datatilsynet har udgivet en vejledning om dataansvarlige og databehandlere. For yderligere information herom henvises til denne vejledning, der findes på Datatilsynets hjemmeside. |

Endvidere har Grakoms juridiske afdeling udarbejdet en tekst og en video om dataansvarlige og databehandlere, der findes på Grakoms hjemmeside.

| s. 45


NY FERIELOV

Ny ferielov ændrer det danske feriesystem Den nye ferielov ændrer helt grundlæggende ting ved det danske feriesystem. Her er de vigtigste punkter, du skal være opmærksom på. Af: Jakob Mose Poulsen, advokat, Grakom jmp@grakom.dk

Samtidighedsferie Den nye lov indfører begrebet 'samtidighedsferie', hvilket erstatter det nuværende system med ”forskudt ferie”, og det er den væsentligste ændring i den nye ferielov. Ændringen medfører, at ferie kan holdes i samme år, som den optjenes. Det betyder, at nye medarbejdere på arbejdsmarkedet kan holde betalt ferie allerede i det første år på arbejdsmarkedet. Til sammenligning kan der efter den nuværende ferielov gå op til 16 måneder, fra en ny medarbejder på arbejdsmarkedet har optjent ret til og kan afholde betalt ferie.

| s. 46

Nyt ferieår Overgangen til samtidighedsferie medfører også et nyt ferieår. Ferieåret vil løbe fra den 1. september til den 31. august. Ferieafholdelsesperioden vil være samtidig med ferieåret plus 4 måneder. Det vil sige, at der kan afholdes ferie fra 1. september til 31. december det efterfølgende år.

Overgang Overgangsordningen indebærer, at ferie, der optjenes i perioden fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020 efter den nuværende ferielov, indefryses. Det betyder, at dagene hverken kan afholdes eller udbetales i forbindelse med overgangen. De indefrosne midler udbetales i stedet, når medarbejderen forlader arbejdsmarkedet. Fra 1. maj 2020 kan medarbejderne afholde de 16,6 feriedage, der er optjent fra 1. januar 2019 til 31. august 2019, hvilket kombineres med, at medarbejderne fra 1. september 2020 kan afholde betalt ferie, der er optjent ved samtidighedsferie. Herved sikres det, at medarbejderne kan afholde op til fem ugers betalt ferie i overgangsåret samtidig med, at virksomhederne undgår at udbetale op til ti ugers ferie på ét enkelt år. De indefrosne midler kan enten blive i virksomheden, hvor de forrentes, eller indbetales til en nyoprettet fond, der oprettes til administration af de indefrosne midler.

Antal feriedage Der ændres ikke på antallet af feriedage. Medarbejderne vil fortsat optjene ret til 2,08 dages betalt ferie om måneden, så der på et år optjenes ret til 25 dages betalt ferie.

Ny fond Der er oprettet en ny fond ved navn ”Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler”. Fonden skal forvalte og administrere de tilgodehavende feriemidler. Fonden etableres under

Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der vil stå for kapitalforvaltning af de tilgodehavende feriemidler, der er indbetalt til fonden. Aftale om fravigelse af varsler Efter den nye ferielov vil det ikke længere være muligt at fravige reglerne om varslingsperioder for afholdelse af ferie direkte i medarbejdernes ansættelseskontrakt. Det indebærer, at aftaler om fravigelser af varslingsreglerne i de individuelle ansættelseskontrakter bliver ugyldige. Det anbefales, at der udstedes nye ansættelseskontrakter, hvis medarbejdernes ansættelseskontrakter indeholder en aftale om, at ferie kan varsles med et kortere varsel end ferielovens. Selve lovens varslingsregler er uændrede. Afholdelse af hovedferien skal fortsat varsles 3 måneder før afholdelsen, og al anden ferie skal varsles 1 måned før afholdelse.

Læs mere og tilmeld dig på grakom.dk/ferielov

www.grakom.dk


FOTO: ADOBE STOCK

VIL DU VIDE MERE? KURSUS: Grakom afholder kurser om den nye ferielov. Første kursus afholdes 31. maj 2018 i Odense. |

RÅDGIVNING: Grakom rådgiver de enkelte virksomheder individuelt om de konkrete ændringer i ferieloven og betydningen for den konkrete virksomhed.

2015: Folketinget nedsætter et udvalg for at gøre de danske ferieregler i overensstemmelse med EU-reglerne. August 2017: Udvalget præsenterer et forslag til en ny ferielov. Januar 2018: På baggrund af udvalgets forslag vedtager Folketinget en ny ferielov. 1. januar 2019: Overgangsperiode til den nye ferie lov begynder. 1. september 2020: Den nye ferielov træder i kraft.

UDKOM april 2018

| s. 47


NYT MEDLEM AF GRAKOM

FOTO: ChHRISTIAN BENDIX

InterMail kender forbrugerne | s. 48

www.grakom.dk


Det kan virke som en lang rejse at gå fra at producere konvolutter til at blive et moderne kommunikationshus. Men InterMail har på rekordtid taget turen uden omveje og rådgiver i dag nogle af Nordens største virksomheder om kommunikationsløsninger. Mød Grakoms nye medlem, InterMail og adm. direktør Anders Ertmann.

Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

INTERMAIL A/S Blev etableret under navnet National Papir Industri A/S i 1977.

| Børsnoteret siden 1995.

| Hvordan begynder man som producent af konvolutter og ender med at rådgive om kommunikation? For 10 år siden købte vi den svenske virksomhed StroedeRalton, der er en anerkendt udbyder af direct mail-kampagner og digitale loyalitetsprogrammer i Sverige, og vi begyndte stille og roligt at kigge på det indhold, der kom ned i konvolutterne. Det gav meget god mening, at vi bevægede os baglæns i værdikæden. Siden har vi gradvist oprustet på den front, fordi vi kunne se, at efterspørgslen på konvolutter var faldende, og i januar i år indgik vi en aftale med BONG, der overtog vores konvolutaktiviteter, så vi i dag kun beskæftiger os med rådgivning og produktion af effektfulde og automatiserede løsninger inden for omnichannel markedskommunikation, relationsmarkedsføring og digitale loyalitetsklubber. Hvad er I for en virksomhed i dag? Vi er blevet et digitalt kommunikationshus. Det, der adskiller os fra mange andre, er, at vi tror, at man får den stærkeste effekt i kommunikation ved at bruge både fysisk og digital kommunikation. For os er det ikke ”enten eller”, der er det ”både og”. Vi kan håndtere ethvert budskab i enhver kanal, uanset om det drejer sig om en e-mail, en push-besked i en app, et dokument i eBoks eller en fysisk forsendelse. Vi tror på, at kommunikation kræver bedre synergi mellem det digitale og det papirbaserede. Vi ser et kæmpe potentiale i at kombinere de trykte medier med data om kunderne. Det er faktisk hele vores DNA. Hvordan kan I se, at det virker at blande fysisk og digital markedsføring? Alt for mange virksomheder tænker kun digitalt, men det er en skam. Det handler om at kombinere de to platforme og udnytte de forskellige kanalers styrker. Et godt eksempel er Aarstiderne, der bl.a. leverer måltidskasser. Virksomheden gik fra at have et 100 pct. digitalt fokus til i dag at fokusere langt mere på print. Når du får et brev fra dem, vil du også lægge mærke til, at det er trykt på genbrugspapir, som passer til deres

UDKOM april 2018

værdier om bæredygtighed. Ved at kombinere print og digitalt er Aarstidernes salg faktisk steget markant. Men mange blander jo fysisk og digital marketing. Hvor ligger jeres fordel? Jeg tror, den ligger i vores brug af data – også på print. Vi kan skræddersy personificeret indhold, fordi vi bruger købsadfærd, historik og data til at udarbejde den bedste customer journey. Når kunder bliver medlem af kundeklubber og lignende, så udfylder de typisk nogle informationer om sig selv. De data kan vi sammenholde med købsadfærd og købshistorik, så vi er i stand til at sende relevante og personificerede budskaber ud til den enkelte forbruger. Det er nødvendigt at skabe relevant indhold, for mange får jo måske 100-150 standardmails i løbet af en måned, som de bare sletter. Men hvis der er noget, der er relevant og personligt, så læser de det. Det er sådan, man skaber loyale kunder, og det er vores fokus, for vi ved, at det skaber resultater for vores kunder. Flere undersøgelser viser, at loyale kunder handler tre gange så ofte som ikke loyale kunder, og de køber for 67 pct. mere hver gang. Ifølge PostNord er det i dag kun fem pct. af alle virksomheder i Danmark, der skaber personificeret indhold. Så vores marked er potentielt de 95 pct. af alle virksomheder, der stadig ikke kommunikerer individualiseret. Hvorfor er I blevet medlem af Grakom? Efter vores omstilling er det min vurdering, at vi hører hjemme i Grakom. Vi er en kommunikationsvirksomhed og ikke længere en konvolutproducent, så skiftet er også lidt et opgør med vores historik. Derudover ser vi masser af netværksmuligheder samt adgang til ekspertviden og rådgivning inden for erhvervsjura, certificeringer, miljø og CSR ved at være medlem af Grakom. Vi har blandt andet afholdt et Grakom-medlemsmøde i efteråret, selv om vi ikke var medlem, og det er der jo en stor værdi i. Så det er helt klart, at vi forventer, at vi kan få en lang række fordele ved at være medlem.

Kommunikerer årligt med over 100 mio. forbrugere på tværs af print og digitale kommunikationskanaler.

| Håndterer både kundeloyalitetsløsninger, marketing automation, output management og produktion af individualiseret kampagnemateriale, pakning og distribution.

| Kunderne tæller bl.a. SAS, Intersport, Santander, Teleskabet 3, Nordic Choice Hotels, KappAhl, Bauhaus, Jula & Thomas Cook Airlines.

| s. 49


MENNESKER & MÆRKEDAGE Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

RUNDE DAGE 60 år 19. maj Grafisk konsulent Leif Winther, Johansen Grafisk A/S, Holstebro

Kursus:

Velkommen til følgende personer:

Ny ferielov

Kim Jensen Dafolo A/S, Frederikshavn

I januar 2018 blev den nye ferielov vedtaget. Kom til Odense og få en gennemgang af, hvordan du skal forholde dig til den nye ferielov med særligt fokus på det nye begreb samtidighedsferie.

2. juni: Bogtrykker Børge Møller, Børge Møller Grafisk, Risskov

Læs mere og tilmeld dig på grakom.dk/ferie

Direktør Frederik Kampmann Nielsen GreyWorks, København Ejer Esben Licht Makershirt IVS, København

75 år

Design Matters 18 Konferencen Design Matters er et sted for inspirerende, kompetente, visionære, nørdede, engagerende foredrag, workshops og diskussioner om digitale designers arbejde og rolle nu og i fremtiden.

13. maj: Bogtrykker Poul Erik Christensen, Skive Offset aps, Buen 2, 7860 Spøttrup. Poul Erik kom i lære som håndsætter på Hovedgaard Bogtrykkeri i 1958. Efter tre år i Flyvevåbnet vendte han tilbage til det grafiske fag og startede med sin kone Hanne trykkeriet Skive Offset i 1967. Udover virksomhedsdrift har der været tid til organisationsarbejde som bestyrelses­medlem og formand i Grafisk Arbejdsgiverforening indtil 2004. I 2005 begyndte 13 år i politik og et valg til Folketinget for Det radikale Venstre. Efterfølgende blev der interesse for lokalpolitik og valg til Skive Byråd og Region Midtjylland. Den sidste valgperiode sluttede ved udgangen af 2017. Efter et generationsskifte i familien helliger han sig nu Skive Offset på sidelinjen.

København // 26.-27. september Læs mere og tilmeld dig på grakom.dk/designmatters

facebook.com/grakomdk

SOM MEDLEM AF GRAKOM KAN DU FÅ 20 % RABAT PÅ DIN BILLET.

Mikael Björk Avery Nordic, Køge Helge Dürrfeld The Art Com, Lystrup Dorte Bentsen Intryk ApS, Låsby Direktør Vibeke Røddik Rechnitzer a/s, Middelfart Direktør Torben Helms DK Laminering ApS, Randers Partner Eva Fredborg Makers Pointe ApS, Randers Direktør Søren Hørdum Hørdum & Engelbreth ApS, Skanderborg

NYE MEDLEMMER I GRAKOM Tilmeld dig Grakoms nyhedsbrev på Grakom.dk

FØLG GRAKOM PÅ FACEBOOK | s. 50

Adm. direktør Jørgen Larsen Skanem Hobro A/S, Hobro CEO Anders Ertmann InterMail A/S, Hvidovre StroedeRalton A/S, Hvidovre

Odense // 31. maj kl. 10-14

70 år

Direktør Evert Grahn MEC Gruppen IVS, Hellerup

Konsulent / partner Anders H. Jensen SkilteFabrikken Svendborg ApS, Svendborg

Velkommen til følgende virksomheder: MEC Gruppen IVS, Hellerup Makershirt IVS, København The Art Com, Lystrup DK Laminering ApS, Randers Hørdum & Engelbreth ApS, Skanderborg

RIS, ROS, GOD IDE? Vi lytter! udkom@grakom.dk

www.grakom.dk


28 %

28 % af danske virksomheder er blevet udsat for online angreb.* Mere end hver tredje danske virksomhed frygter, at et online angreb vil medføre driftstab. Med it- og cyberforsikring fra Codan, kan din virksomhed få dækket de økonomiske følger af et online angreb. Vi dækker både tabt fortjeneste og de omkostninger, du har til at få kontrollen over data og programmer tilbage. Hos Codan undgår du standardløsninger – vi skræddersyer altid vores løsning til din virksomhed. * Kilde Wilke: Undersøgelsen er gennemført i juni-juli 2017 blandt virksomheder med ml. 10-100+ ansatte.

Bliv bedre dækket mod it-kriminalitet på 33 55 29 19, eller læs mere på codan.dk/hack

11.17 Codan Forsikring A/S, DK-1790 København V, CVR 1052 9638. Vi dækker med de forbehold og undtagelser, der følger af policetekster og forsikringsbetingelser. Se betingelserne på codan.dk.

På den sikre side online!


Effektfuld 5. farve Adskil dig fra konkurrenterne!

“Med vores neonfarver i gul og pink, hvid og klar toner samt tryk på metalliske medier kan du med garanti printe dig til en lang række nye forretningsmuligheder.” Jan Brændholt, Product Manager hos Ricoh Med Ricoh ProTM C7100X-serien og det nye 5. farveværk kan du printe i flere farver end CMYK. Udnyt de mange værdiskabende muligheder som spotgloss, fyldfarve og vandmærker samt print på farvede og gennemsigtige medier. Perfekt til professionelle tryksager og som ekstra effekter på flere jobtyper, herunder kataloger, postkort, direct mail, visitkort og invitationer, plakater, emballage, vinduesfilm osv. Skab imponerende effekter – og adskil dig fra konkurrenterne! Se mere på ricoh.dk/udviddinhorisont

Branchemagasinet UDKOM 02 | 2018  

I dette nummer: Mød Allers adm. direktør, Lars Sander Matjeka, der siger, at en sårbar leder er en stærk leder.

Branchemagasinet UDKOM 02 | 2018  

I dette nummer: Mød Allers adm. direktør, Lars Sander Matjeka, der siger, at en sårbar leder er en stærk leder.