Page 1

01 Grakom:

Generationsskifte:

Kunstbilleder:

Fingerspitz:

| s. 16

| s. 22

| s. 30

| s. 38

Lad os få en mediestøtte, der er fair

Branchemagasin februar 2018

Det koster ofte dyrt, når en virksomhed skifter hænder

|

Centrums comeback

Landets største bogbindervirksomhed genopstår. Men har branchen en fremtid i Danmark?

Prisvindende fotografelev skaber billeder af drømme

Sådan følger vi med den teknologiske udvikling


FÅ DIN EGEN WEBSHOP! VELKOMMEN I FORDELSKLUBBEN!

EKSKLUSIV VIP·FORDELSKLUB

GRATIS WEBSHOP I DIT DESIGN (VÆRDI KR. 7.500,-) NYHEDSBREV E-PAPER PRODUKTKATALOG MED EGET DESIGN PÅ FORSIDEN (LØBENDE OPDATERET) 250 STK. OFFSETTRYKT PRODUKTKATALOG 96 SIDER MED DIT EGET DESIGN PÅ OMSLAGET (VÆRDI KR. 1.500,-) NYHEDER FØR ALLE ANDRE SPECIALTILBUD PÅ UDVALGTE PRODUKTER, FLERE GANGE OM ÅRET (BESPARELSE OP TIL 50%) FØRSTE PRIORITET TIL KURSER HOS MACRODOT (DEMO, PRODUKTKENDSKAB, FOREDRAG MV.) 60% RABAT PÅ DEMOUDSTYR TIL SHOWROOM + MEGET MERE...

1.995*,PR. ÅR

*) MEDLEMSKAB GÆLDER 2018 TIL OG MED 2019

Som ekslusiv leverandør og sparringspartner til netop dig, synes vi det er på tide at give dig nogle helt særlige ekstra fordele. - Nogle fordele, der ligger ud over et normalt samarbejde med Macrodot. Du vil blive indbudt til eksklusive produktpræsentationer, deltage i workshops, modtage salgsmateriale, og frem for alt: Du vil føle at du hører til et sted, sammen med mennesker der tænker lige som dig! LÆS MERE OM CLUB MACRODOT PÅ MACRODOT.DK BESTIL DIT MEDLEMSKAB I DAG!

EKSKLUSIV LEVERANDØR OG SPARRINGSPARTNER TIL SKILTE - DISPLAY - OG DEN GRAFISKE BRANCHE.

Jeppe Skovgaardsvej 40 · DK-6800 Varde 7027 0088 · macrodot.dk


64” RULLE-TIL-RULLEPRINTER MED UVGEL Mød Océ Colorado 1640 - den første 64” rulle-til-rulle produktionsprinter med den banebrydende UVgel-teknologi. Canon UVgel kombinerer alt det bedste fra eco-solvent-, latex- og UV-printteknologier. Med UVgel får du: • Bredt farvespektrum • Lavt ink-forbrug • Ingen lugtgener • Øjeblikkelig hærdning • Høj produktivitet • Lav temperatur Vil du vide mere om dine muligheder, så kontakt produktchef Hans Dalmeijer på tlf. 51 36 19 42 eller besøg canon.dk/colorado-1640 og få en forsmag på de uanede printmuligheder.


INDHOLD

FOTOGRAFELEV:

»Jeg ser mig selv mere som kunstner end som fotograf. Jeg har noget kreativitet inde i mit hoved, som bare skal ud.«

| s. 34

#1 2018

BILLEDSERIE: HÆNDER

| s. 6

Comeback til Centrum

Bogbinderiet Centrum i Randers gik konkurs, men er nu opstået i en slankere udgave. De tre ejere er optimistiske - men er der overhovedet en fremtid for bogbinding i Danmark?

| s. 16 Grakom:

Lad os få en mediestøtte, der er fair

| s. 22 Ejerskifte: Det kan være dyrt at skifte generation.

| s. 54 Persondata: Har det betydning for dig?

| s. 56 Bøgernes mestre:

Ny bog om dansk bogdesign.

FASTE RUBRIKKER

’Min kone interesserer sig nok mere for mine hænder, end jeg gør. Det er nemlig hende, der holder rent alle steder, inklusiv mine hænder.’

| | | | | |

s. 14 Leder s. 28 Kort Nyt s. 48 VIP s. 50 Visuelt s. 52 Nyt Grakom-medlem s. 58 Mennesker & Mærkedage

Ebbe Sørensen, formand for Bogtrykmuseet | s. 42

| s. 4

www.grakom.dk


HVAD ØNSKER DINE KUNDER? NEMT PRODUCEREDE VISITKORT, BILLETTER, MENUKORT, INVITATIONER, JULEKORT M.V.

Dagens tilbud

Holdbare menukort

Kreative visitkort

DUPLO DC-646iPRO Skæring, bukkestreg og perforering i samme arbejdsgang! • Fuldautomatisk multimaskine med op til 8 skærehjul • Op til 8 længdeskæringer, 30 tværskæringer og 20 bukkestreger og perforering i én arbejdsgang • Behandler op til 1.800 ark i timen (110 - 350 g/m2) • Max papirformat: 370 mm x 999 mm (B x L) !) Pro-versionen er inkl. almindelig perforering + microperforering + stopperforering i længderetningen. Tværperforering kan tilkøbes.

RING ELLER SKRIV I DAG FOR PERSONLIG DEMO Scan koderne for at se videoer m.m. eller læs mere på neopost.dk

GMP QTopic 380 AUTO En-mands betjent kacherings- og sleekingmaskine med automatisk arkfeeder. Brug sleeking til den eksklusive tryksag. Holografiske billeder samt folie- og spotlaminering i både glans og mat. Bestil en vifte af kreative eksempler hos Jesper eller Jørn. • Når en lækker tryksag skal vække opmærksomhed -f.eks. bryllupsinvitationer, reklameplakater, børnebøger og billetter • Nem betjening og kort opvarmningstid på ca. 5 minutter • Behandler op til 10 m/min. med 6 til 44 micron • Papirvægt: 120 - 350 g/m2 • Lamineringsstørrelse: 380 x op til 1.000 mm

FINANSIERING TILBYDES. RING OG HØR NÆRMERE Fyn & Jylland Jesper Koch tlf. 40 60 34 29 jko@neopost.dk

Sjælland Jørn Lindberg-Levin Tlf. 40 60 64 03 jll@neopost.dk

Neopost Danmark A/S tager forbehold for prisændringer, trykfejl og udsolgte varer.

DEN EKSKLUSIVE FINISH


CENTRUM BOGBINDERI

Centrums nedtur og genopstandelse Udkom beskriver dramaet, da Centrum i Randers, et af landets få tilbageværende bogbinderier, gik konkurs i november. Læs om det hårde pres på bogbinderne, om et opkøb, der blev dyrere end ventet, om storkunder, der pludselig faldt fra, og om, hvordan og hvorfor ejerfamilien genoplivede firmaet. Af: Nils-Ole Heggland udkom@grakom.dk

017 blev det hidtil mest dramatiske år i bogbindervirksomheden Centrums 92-årige levetid: I november så ejerfamilien, Justesen, sig nødsaget til at indgive begæring om konkurs, og to uger efter genopstod en slanket udgave af Randers-firmaet. Nedturen begynder så småt, da finanskrisen bryder ud i slutningen af 2008, fortæller medejer og direktør Jan Justesen i et interview med Udkom. »Finanskrisen sætter for alvor fart på udflytningen af trykopgaver. De store forlag sender mange opgaver til Østeuropa, og det rammer trykkerierne – og os bogbindere som underleverandører. Senere har vi også set, at rene bogbinderopgaver bliver sendt til udlandet, især Tyskland.« I forvejen skrumper mange andre trykopgaver i takt med digitaliseringen. Talrige magasiner falder i oplag, får færre udgivelser eller stopper helt. »De seneste år er trykkerierne i stigende grad begyndt at insource bogbinderopgaver og efterbehandling. Det hænger sammen med, at der er sket en konsolidering, så trykkerierne bliver større. På den måde får de en volumen, der forretningsmæssigt gør insourcing mere økonomisk. Insourcing ser måske attraktiv ud, når man kigger på den enkelte opgave, men spørgsmålet er, om man har volumen nok til, at den samlede investering

2

| s. 6

giver mening i det større perspektiv; især med de udsving der er i belægningen.« Centrum tager selv aktivt del i konsolideringen i bogbinderihvervet: Ved årsskiftet 2013/14 gik Jysk Bogbind i Holstebro konkurs, og Centrum overtog en del af hardcoverudstyret. To år senere udbyggede Centrum positionen som landets største bogbinderi ved at overtage det næststørste, Sandersen Clément i Næstved. Dermed blev Centrum eneste danske bogbinderi, der kan håndtere hardcover. Sandersen har selv overtaget det konkursramte Clément på Amager i København og to mindre bogbindere, Juncker’s i oplandet til Næstved og Fornæs i omegnen af København. Fra sorte til røde tal Trods trængslerne kan Centrum Grafisk Færdiggørelse a/s i oktober 2016 notere et overskud på 286.000 kroner efter skat i det forskudte regnskabsår frem til 30. juni. Bruttofortjenesten er dog skrumpet 9 pct. til godt 27 millioner, og overskuddet er halveret fra 2014/15. Ledelsen kalder overskuddet ”mindre tilfredsstillende”, ligesom ”branchen stadig er præget af hård konkurrence”, og ”kundemassen bliver mindre som følge af opkøb, fusioner og udvikling”. De hårde vilkår ventes at fortsætte, men et

www.grakom.dk


NILS-OLE HEGGLAND | Uddannet journalist og cand.merc. Har dækket den grafiske branche på ErhvervsBladet og Berlingske og desuden været på Børsen, Christiansborg og Reuters. Tidligere ansat i reprovirksomheden Windelev A/S i Rødovre.

FOTO: HANS CHRISTIAN JACOBSEN

’Hvis de fortsat ønsker, at Danmark har en lokal leverandør, der kan håndtere specialerne... så skal der bakkes op bag det.’ Jan Justesen, direktør og medejer

UDKOM februar 2018

| s. 7


opkøb kort inde i det nye regnskabsår ”forventes at forbedre resultatet for 2016/17”. Centrum overtog Sandersen og flyttede maskinerne fra Næstved til Randers, mens ægteparret Sandersen kom på lønningslisten som fremskudte salgsfolk på Sjælland. »Sandersen lukkede i Næstved, og vi gik i gang med en omfattende flytning af maskiner i foråret 2017. Men det blev noget tungere omkostningsmæssigt, end vi havde regnet med. Samtidig gav det gener for vores eksisterende produktion, fordi der blev opstillet nye maskiner og flyttet rundt. Det hele blev dyrere end i vores case, og omsætningen voksede ikke helt så meget, som vi havde regnet med,« fortæller Jan Justesen. I sommeren 2017 var der udsigt til et 2016/17-regnskab med røde tal. Nok var egenkapitalen positiv ved årets start – altså i sommeren 2016 – med 3,4 millioner kroner, men det svarede kun til 15 pct. af den samlede balance. Alene den kortfristede gæld udgjorde næsten 17 millioner kroner. »Det, der fik korthuset til at vælte efter sommerferien 2017, var, at fire store kunder insourcede en stor del af deres produktion. Det svarer til 25 pct. af vores omsætning, og det er vi ikke stærke nok til at stå imod,« siger Jan Justesen om forløbet. Ny start 28. november indgav ledelsen konkursbegæring, og en kurator tog over og fortsatte driften. Knap to uger senere indløb fire bud, og en ny Justesen-konstellation bød højest og kunne fra 11. december videreføre virksomheden, nu som Centrum Bogbinderi A/S. Ejerkredsen består af Jan Justesen med 40 pct., og hans bror, Lars, og faren, Jørn, begge med 30 pct.

- - / 1926

Centrum grundlægges

- - / 1971

Virksomheden overtages af Jørn Justesen

| s. 8

Ejertrioen har måttet tage afsked med cirka 30 af de hidtil 60 ansatte og forventer ifølge Jan Justesen at fastholde 60 pct. af omsætningen. »Vi har skåret forretningsområder med tilsammen 15-20 pct. helt væk. Hver enkelt ordre kunne måske nok være rentabel, men ordremængden var meget svingende, og vi kunne ikke opretholde specialiserede medarbejdere til så svingende omsætning.« De fjernede områder er Wire-o, altså typisk kalenderindbinding, opgaver med foliering og adressering til Postnord-forsendelser, falsning af foldere og klammehæftning. »Desuden har vi skåret kraftigt i kapaciteten for softcover – både maskinparken og medarbejderne. Det er her, de store kunder insourcer.« Et tredje element er tilpasninger på funktionærsiden. Der er ikke længere salgsfolk på Sjælland, og Gitte Amby er trådt helt ud af firmaet. Modsat sine brødre har hun ingen grafisk uddannelse, men har stået for personale og andre funktioner, som ikke kan bære en stilling i den halverede virksomhed. Desuden forsøger Centrum at få en ekstern lejer ind i lejemålet på Agerskellet. Jan Justesen og hans to medejere vil have fokus på leveringssikkerhed, service, kvalitet og et teknisk setup, der kan håndtere specialer som flapbøger, garnhæftning, fadensiegln (trådhæftning af falsede ark) og så produktion af hardcoverbøger. Trioen appellerer desuden til danske trykkerier og bogforlag: »Vi håber også, at vores kunder tænker sig om: Hvis de fortsat ønsker, at Danmark har en lokal leverandør, der kan håndtere specialerne og de utraditionelle opgaver, så skal der bakkes op bag det.«

’Fire store kunder insourcede en stor del af deres produktion.’ Jan Justesen, Ejer

- - / 2001

- - / 2014

- - / Sensommer 2016

- - / 2008

- - / 2014-15

- - / Oktober 2016

Generationsskifte i Justesen-familien

Finanskrisen sender mange trykopgaver – og dermed bogbinderi – til fx Østeuropa

Jysk Bogbind i Holstebro går konkurs, Centrum køber hardcoverudstyr

Mange trykkerier går konkurs eller købes op, de resterende, større trykkerier insourcer i stigende grad bogbind

Overtager aktiviteterne i Sandersen Clément i Næstved

Regnskabsåret slutter 30. juni med overskud på 286.000 kr. efter skat og egenkapital på 3,4 mio. kr.

www.grakom.dk


Centrum Bogbinderi A/S • Nyetableret selskab fra december 2017 • Ejet af Jørn Justesen og sønnerne Jan og Lars Justesen • Kan føre rødderne tilbage til 1926 • Viderefører hardcover (som eneste firma i landet) • Viderefører softcover, især specialopgaver – dog mindsket kapacitet • Har afviklet Wire-o (kalendere), foliepakning, folderfalsning og klammehæftning • Stab halveret til 30 ansatte, funktionærjob nedlagt • Drøftelse med mulig ekstern lejer • Venter at fastholde 60 pct. af hidtidig omsætning

- - / Foråret 2017

- - / Sensommer/efterår 2017

- - / December 2017

- - / December 2017

- - / Sommer 2017

- - / November 2017

- - / December 2017

- - / December 2017

Flytning af Sandersen-udstyr til Randers bliver dyrere end ventet – forstyrrer samtidig driften

Udsigt til underskud i 2016/17-regnskabet

UDKOM februar 2018

4 storkunder med 25 pct. af omsætningen insourcer softcoveropgaver

Ledelsen indgiver konkursbegæring

Kurator modtager fire bud på konkursboet (hele boet eller dele af det)

Justesen-familien har indgivet bedste bud via nyetablerede ”Centrum Bogbinderi A/S”

Familien overtager lejemål, de fleste maskiner og 30 ud af 60 ansatte

Centrum viderefører aktiviteter med forventet 60 pct. af omsætningen

| s. 9


BOGBINDING I DANMARK FREMOVER

FOTO: ASBJØRN HASLOV

HER ER BOGBINDERNES UDFORDRINGER Siden 2008 stor udflytning af trykopgaver – og samtidig efterbehandling – til Østeuropa.

| Udflytning af rene bogbinderopgaver, ofte til Tyskland.

| Insourcing af softcoveropgaver på en del trykkerier, ofte efter fusioner.

| Generelt fald i trykopgaver – færre udgivelser, lavere frekvens og lavere oplag.

| Pres på priser.

Største bogbindere anno 2018 Centrum i Randers.

| Dipak og Gramo, begge i Skive.

| JVM i Kolding.

| Pan-Form i Skovlunde ved København.

’Bogbinderne har det måske lige en tak sværere end resten af branchen.’ Per Nørhaven, bogtrykker

| s. 10

www.grakom.dk


Bogbindere under ekstra pres Digitalisering og udflytning til lavtlønslande presser den grafiske branche, men bogbinderne er under endnu hårdere pres, vurderer flere eksperter. Stadigt flere trykkerier håndterer selv efterbehandlingen, og stribevis af bogbinderier er lukket. De få tilbageværende har dog gode muligheder for at opbygge en markedsposition. Af: Nils-Ole Heggland udkom@grakom.dk

Bogbinderierne har det måske lige en tak sværere end resten af branchen. De er underleverandører til underleverandører, og mange trykkerier kan ikke overleve, hvis de ikke selv håndterer bogbindingen – med dagens pressede priser er der kun plads til ét dækningsbidrag. I øjeblikket drejer alt sig om priser i vores branche.« Ordene kommer fra Per Nørhaven, en af branchens grand old men, der driver bogtrykkeriet Nørhaven i Viborg og Specialtrykkeriet Arco i Skive med tilsammen 110-120 mand. Særudtræk fra Grakoms lønindberetninger underbygger vurderingen af bogbinderne som ekstra hårdt ramte: I 2008 var der stort set lige mange trykkere og bogbindere beskæftiget i medlemsvirksomhederne, men ni år senere var der 16 pct. flere trykkere end bogbindere. Antallet af bogbindere og bogbinderassistenter er

>

UDKOM februar 2018

dykket 52 pct., mens faldet for trykkere var lidt lavere med 45 pct. Samtidig er antallet af virksomheder, der indberetter løn for bogbindere, halveret. Hele den grafiske branche døjer med digitaliseringen, som giver færre udgivelser og mindre oplag, og med udflytning af trykopgaver til lavtlønslande, især i Baltikum og Østeuropa. Oveni er kommet en teknologisk udvikling, som har flyttet mange opgaver fra fagfolk i grafiske virksomheder tilbage til kunderne, der i dag kan håndtere meget mere selv. Samlet har det – i kølvandet på en blodig finanskrise – skabt et hårdt prispres, som gør ekstra ondt på bogbinderne. »De er relativt løntunge, så de er mere udfordrede af konkurrence fra lavtlønslande. Kunderne er mere ansporede til at flytte opgaver ud af landet. Desuden vinder insourcing mere og mere indpas, fordi flere trykkerier gerne vil sidde på hele

| s. 11


BOGBINDERIER SOM FORSVANDT • November-december 2017: Centrum Grafisk Færdiggørelse i Randers konkurs, nyt selskab Centrum Bogbinderi overtager det meste af konkursboet • 2016: Sandersen Clément i Næstved bliver købt af Centrum i Randers. Tidligere har Sandersen overtaget Juncker’s og Fornæs samt maskiner og ansatte fra krakkede Clément på Amager • 2 015: JK Bogbinderi Tilst ved Aarhus går konkurs • 2 015: Euro-Form Bogbinderi i Rødovre ved København går konkurs • 2 014: Ballerup COVA Bogbind i Høje-Taastrup går konkurs • 2 013/14: Chr. Hendriksen & Søn i Skive går konkurs, to direktører overtager navn og aktiver og lægger firmaet sammen med Dipak i Skive (som bliver det samlede navn) • 2013/14: Jysk Bogbind i Holstebro standser betalinger og går siden konkurs med 60 ansatte. Centrum køber udstyr til hardcoverindbinding • 2 013: Metropol Bogbinderi i Rødovre ved København går konkurs • 2 010/11: Damm’s Forlagsbogbinderi i Randers indstiller driften og indleder salg af aktiver

værdikæden. Samtidig er bogbinderne mere specialiserede end andre i branchen, som derfor har haft lettere ved at udvide paletten og finde nye opgaver,« siger Palle Rosendahl, formand for Grakom og administrerende direktør i det Esbjerg-baserede trykkeri Rosendahl med cirka 160 ansatte. Presset på trykkerierne bliver ikke bare forplantet, men forstærket hos bogbinderierne, vurderer ligeledes seniorkonsulent Michael Bach Nielsen fra det frederiksbergske rådgiverfirma Medit Consult, der har fokus på medier og den grafiske branche: »Der er sket konkurser og konsolidering blandt trykkerierne, så de, der er tilbage, er generelt blevet større. Og når man er større, giver det bedre mening at insource funktioner, som fx bogbind og efterbehandling. Den tendens er blevet forstærket de seneste par år, og vi ser nogle store investeringer i bogbinderudstyr rundt omkring. Dén udvikling er kommet for at blive.« Bogbinderierne og fremtiden Med de mange trængsler er det store spørgsmål, om genopstandne Centrum og de øvrige få resterende bogbindervirksomheder kan overleve. »Indtil videre kan de godt, og vi kan sagtens have bogproduktion i Danmark, men i øjeblikket tør jeg ikke se mere end maksimalt tre år frem i tiden i vores branche. De selvstændige bogbindere skal specialisere sig, og vi er glade for, at en virksomhed som Centrum fortsætter,« siger Søren Henriksen, administrerende direktør i Stibo Printing Solutions, som på tre jyske trykkerier beskæftiger 300 mand og dertil 100 i Sverige. »Vi håndterer 90 pct. af bogbindopgaverne selv. Vores samarbejdspartnere hjælper os med alle hardcoveropgaver og med nogle softcoveropgaver, hvor vi ikke selv har optimal teknologi eller kapacitet. Med hardcover anvender vi oftest Centrum i Randers,« siger Søren Henriksen. Også Nørhaven, Rosendahl og mange andre store og mellemstore trykkerier håndterer det meste efterbehandling internt. Trods insourcingen hos trykkerierne tror også

’De kommer i højere grad til at leve af nichearbejde.’ Michael Bach Nielsen, Medit Consult

Michael Bach Nielsen fra Medit Consult på en fremtid for selvstændige bogbindervirksomheder: »Jeg vil tro, at der er plads til bogbinderierne, men de kommer i højere grad til at leve af nichearbejde. Foruden hardcover, som kun Centrum kan udføre, vil det være mere komplekse opgaver, fx med specielt præg, skæve formater, indstik indsat i bøgerne og lignende. Ved større og mere komplicerede opgaver, fx med mange forskellige slutprodukter, kan de tilbyde mere effektiv styring af produktion og logistik. Endelig vil der være opgaver for små trykkere uden egen bogbinderfunktion, ligesom bogbinderierne stadig vil blive brugt som buffer, når de store trykkerier i perioder har udnyttet deres egen kapacitet fuldt ud.«

• 2 009: Back og Bruun Bogbinderi i Odense går konkurs • 2 008/09: Thomas Jensen & Søn i Hjørring går konkurs • 2 006: Dyeremose ved Skive overtager Gramo i samme område med Gramo som det fortsættende navn

MERE BOGBINDING

Mød tre danske bogbindere til en snak om deres vigtigste redskab – deres hænder. S 42

| s. 12

DRASTISK FALD I BOGBINDERJOB 2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Ansatte trykkere

1.589

1.436

1.193

1.123

1.045

978

941

954

921

872

Ansatte bogbindere

1.577

1.359

1.106

1.036

946

931

910

885

837

752

Kilde: Udtræk fra Grakoms lønindberetninger – antal ansatte trykkere hhv. bogbindere i medlemsvirksomheder, første kvartal i alle år (omregnet til fuld tid

www.grakom.dk


NYE MULIGHEDER GIVER NYE KUNDER

Digital labelprint Fleksibelt. Hurtigt. Nemt. Billigt.

Kom til seminar med Medit Consult og hør om det sidste nye inden for labelproduktion ONSDAG D. 28/2 I AARHUS FRA 13.00 TIL 16.00 Hos Konica Minolta, Søren Frichs Vej 34, 8230 Åbyhøj

TORSDAG D. 1/3 I BALLERUP FRA 13.00 TIL 16.00 Hos Konica Minolta, Lautrupvang 2B, 2750 Ballerup

TILMELDING OG SPØRGSMÅL Kontakt Produktchef PP - Christel Meinhardt på tlf. 42143098 eller christel.meinhardt@konicaminolta.dk

KOM TIL FESPA MED GRAKOM Du har nu muligheden for at komme til FESPA 2018 med Grakom. Vi tilbyder en pakkeløsning med hotel, middag, reception og VIP-adgang til FESPA 2018 i Berlin den 16.-18. maj.

Læs mere på grakom.dk/fespa2018

UDKOM februar 2018

| s. 13


LEDER

FAIR MEDIEMOMS Aviser og magasiner er blevet tætte substitutter samtidigt med, at webmedierne har skabt et gryende frit marked med samfundsrelevant kvalitetsjournalistik og debat. Forandringerne i mediemarkedet betyder, at avisernes særlige fordel med nulmoms i stigende grad er et konkurrenceforvridende problem. Det er derfor nødvendigt, at Folketinget i de kommende medieforligsforhandlinger skaber et enkelt og ensartet momssystem. m kort tid vil regeringen præsentere sit udspil til et nyt medieforlig, der skal sætte rammerne for mediebranchen i en brydningstid med nye medier og hård konkurrence. I dette udspil har regeringen mulighed for at gøre op med et af de mest graverende eksempler på konkurrenceforvridning; nulmomsen for aviser. Nulmomsen for aviserne er et historisk betinget levn, som ikke tager højde for, at aviserne har udviklet sig til mediehuse, der har bevæget sig ind på en lang række andre områder, som tidligere er blevet varetaget af bl.a. nichemedier og magasiner. Samtidigt ser vi, hvordan den digitale medieudvikling i de senere år har været præget af innovation og nye forretningsmodeller på trods af, at disse ikke nyder samme momsfordele som dagbladene. Den skarpe historiske opdeling mellem aviser, magasiner og webbaserede medier har således i dag vist sig ude af trit med virkeligheden. Avisernes nulmoms er særlig skadelig for magasinbranchen, da aviser og magasiner er blevet tætte substitutter, der indholdsmæssigt nærmer sig hinanden mere og mere. For mens aviser, der udgiver magasinindstik, nyder godt af nulmoms, skal magasiner med tilsvarende samfundsrelevant indhold svare fuld moms. Denne tendens gør sig ligeledes gældende for indholdet i aviserne, hvor der i stadig højere grad bliver udgivet indhold om boliger, biler,

O

| s. 14

sport m.m., der ellers tidligere har været traditionelt magasinstof. På avisernes og magasinernes digitale platforme, som er fremtidens kampplads mellem medierne, er denne forskelsbehandling med nulmoms og mediestøtte endnu mere markant. I de kommende medieforligsforhandlinger er det som følge af denne udvikling nødvendigt, at politikerne bidrager til at sikre fair konkurrence på medieområdet, hvor landsdækkende dagblade ikke længere har særlige fordele i konkurrencen med blandt andet magasinerne. Grakom foreslår, at man indfører samme momsregler for alle medier, så der bliver lige konkurrencevilkår for medierne. Nulmoms for alle medier er naturligvis den bedste løsning. Alternativt kan man afskaffe avisernes nulmoms, så alle betaler fuld moms. Provenuet bør til gengæld anvendes til at indføre en ny distributionsstøtte for alle trykte medier, så man i alle dele af landet fortsat kan regne med, at avisen og andre medier kommer ud i postkassen. Hvis man så politisk ønsker at tilgodese bestemt medieindhold, kan det ske i det åbne gennem mediestøtten, hvor alle medietyper får samme fair mulighed for at få andel i støttekronerne – uanset om man udgiver sit journalistiske stof i en avis, et magasin eller et onlinemedie.

#1 | februar 2018 UDGIVER: Brancheforeningen Grakom REDAKTION OG EKSPEDITION: Grakom Helgavej 26, 5230 Odense M T. 63 12 70 00 www.grakom.dk, udkom@grakom.dk REDAKTION: Adm. direktør Thomas Torp (ansvarshavende) Redaktør Christian Bendix Jounalist Thea Møller Ronex Kommunikationschef Kasper Jessing KORREKTUR: Sekretær Anni Sørensen ANNONCER: Charlotte F. Grønnegaard T. 24 47 69 97, cg@grakom.dk DESIGN OG PRODUKTION: Mediegruppen A/S

’Grakom foreslår, at man indfører samme momsregler for alle medier.’

TRYK: Jørn Thomsen Elbo A/S FORSIDE: Hans Christian Jacobsen SKRIFTBRUG: Nimbus Utopia 28. årgang ISSN 2445-9364 Kontrolleret oplag: 3.900 stk. Medlem af Danske Specialmedier og Eurographic Press

Thomas Torp, ansvarshavende udgiver og administrerende direktør, Brancheforeningen Grakom

Udkom udkommer seks gange om året og udsendes til medlemmer. Et årsabonnement koster 595 kr. ekskl. moms og kan bestilles på mail: udkom@grakom.dk

Følg Grakom på Facebook facebook.com/grakomdk Følg Grakom på LinkedIn udk.nu/GrkLink

PAPIR

Dette nummer af Udkom er trykt på:

Følg Grakom på Twitter twitter.com/grakom

INDHOLD: 130 g MultiArt Silk OMSLAG: 250 g MultiArt Silk

Følg Grakom på Instagram Instagram.com/grakom

www.grakom.dk


PRINT OFFICE PACKAGING FOODSERVICE VISUAL COMMUNICATION

Få flere muligheder! HP Latex Print & Cut Solution er let at lære, anvende og vedligeholde. Denne komplette løsning giver dig fleksibilitet til både at tilbyde slidstærke bannere til udendørs brug, vinyler, plakater og stickers til dine kunder. Antalis er produkteksperterne, som kan hjælpe dig med at få din forretning til at vokse ved at tilbyde dig et komplet udvalg af hardware og tilbehør. Vi hjælper dig godt i gang med den oplæring og support, du har behov for, så du kan få det maksimale ud af din investering. Tal med os om HP Latex – det betaler sig.

JUST ASK ANTALIS: STORFORMATPRINT/ PRODUKTIONSUDSTYR/ HARDWARE/ SOFTWARE/ FOLIER/ PRINTMEDIER/ PLADER

––– HP Designjet Z-serien

––– HP PageWide XL printer-serien

En serie af printere til produktion af indendørs plakater, fotos, bannere og meget mere. Perfekt til kopishoppen, reklamebureauer, arkitekter med flere.

Print med høj hastighed. HP PageWide XL er farvealternativet til sort/hvid LED printere, og en perfekt løsning til CAD/GIS-tegninger.

antalis.dk

72 100 102 justask@antalis.dk

––– HP Flatbed-printere

UV-print på plader og fleksible materialer med den brugervenligere HP flatbed-printer. Fantastisk kvalitet til en lav pris.


MEDIESTØTTE

Grakom:

Lad os få en mediestøtte, der er fair Forhandlingerne om en ny mediestøtteordning går i gang i disse uger, og det er på høje tid, at støtten bliver fordelt mere fair, siger Grakoms adm. direktør Thomas Torp, der vil af med avisernes nulmoms. Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

takken af papirer om mediestøtten ligger forrest på Thomas Torps skrivebord, og møder med medieordførere fra Folketingets partier fylder godt i kalenderen. »Det er den vigtigste opgave for mig overhovedet i de her måneder,« siger Thomas Torp om det politiske pres, han lægger i forbindelse med mediestøtteforhandlingerne. For der er noget at kæmpe for på medlemmernes vegne, slår Thomas Torp fast. »Den måde, mediestøtten bliver fordelt på nu, afhænger af, hvordan et medie udkommer. Om det er et magasin eller en avis. Om det udkommer digitalt eller på tryk osv. Men det er en gammeldags måde at se medierne på. I dag laver en avis måske et magasin eller udgiver en bog. Grænserne mellem medieplatformene bliver udvisket.« Derfor bør støtten fordeles efter det indhold, medierne producerer, frem for efter hvordan de udkommer.

S

Specialmedier holdes ude De nuværende regler gør det ifølge Thomas Torp næsten umuligt for smalle medier at få støtte, fordi der er krav til, at det redaktionelle stof skal behandle både politiske, samfundsrelaterede og kulturelle emner. »Problemet er, at forbrugerne efterspør-

| s. 16

ger præcis det modsatte. De vil gerne have nichemedier, der fokuserer målrettet på det, deres læsere gerne vil læse. Den slags medier bør også have mulighed for at få mediestøtte,« siger Thomas Torp. Derfor mener han, at kravet bør lempes, så mediet ikke behøver dække alle de tre redaktionelle genrer. Væk med avisernes momsfordel Den vigtigste del af forhandlingerne er dog, at der bliver kigget grundigt på avisernes nulmoms ifølge Thomas Torp. »Det er en regel, der i den grad hænger fast i fortiden.« Aviser har en særlig nulmoms. Det betyder, at de slipper for at lægge 25 pct. moms oven i deres priser, hvilket giver dem en konkurrencefordel i forhold til alle andre medier. »Problemet bliver kun større af, at vi nu skal til at tage stilling til, hvad der skal ske med moms på digitale medier. I dag er alle medier pålagt 25 pct. moms på deres internetaktiviteter. Men der er kræfter, der ønsker, at aviserne skal være ene om at have samme fordel på deres digitale udgivelser.« Den skævvridning er Grakom imod. Den vil give de medier, der konkurrerer med aviserne på internettet, et alvorligt problem, mener Thomas Torp. »Vi mener, løsningen er at få samme moms på alle medier. Det vil skabe fair

konkurrencevilkår mellem medierne, og det vil sikre, at man støtter indhold i stedet for form. Det kan enten ske ved at lade alle medier være omfattet af nulmoms eller indføre normal moms på aviserne. Det afgørende er fair konkurrence. Hvis nulmomsen afskaffes, vil det naturligvis gøre ondt på aviserne, men derfor foreslår vi også, at man lader pengene blive i systemet ved at give støtte til distribution af trykte medier.« »Det her handler ikke om at jagte aviserne. Vi vil faktisk gerne have, de har nogle gode vilkår. Men vi synes, det vil være stærkt problematisk, hvis den skævvridning, der er i konkurrencevilkårene på de trykte medier, også skal overføres til digitale medier. Derfor skal alle medier have samme momsregler.« Forhandlingerne om en ny mediestøtteaftale går i gang i disse uger og vil vare det meste af foråret. »Vi gør en stor indsats i de her måneder for at være i tæt dialog med de forskellige politiske partier og med regeringen om det her, så vi følger sagen tæt, og jeg har en opfattelse af, at vi bliver lyttet til. Men vi er opmærksomme på, at der er stærke kræfter, der gerne vil sikre avisernes særfordele til evig tid.«

www.grakom.dk


FOTO: CHRISTIAN BENDIX

GRAKOMS ANBEFALINGER Afskaf nulmomsen Indfør en ensartet momssats på 25 pct. for alle medietyper.

| Genindfør distributionsstøtte Provenuet fra afskaffelse af nulmomsen bør overføres til en ny distributionsstøtte for trykte medier.

| Lemp kravene til bredt indhold Medier skal have mulighed for at levere fokuseret indhold.

| Skab bedre plads til annonceindtægter Kravet til mængden af redaktionelt indhold bør lempes, så fx lokalaviser har mulighed for at have mere end 50 pct annoncer.

Læs mere om Grakoms udspil på grakom.dk

’Det er den vigtigste opgave for mig overhovedet i de her måneder.’ Thomas Torp, administrerende direktør, Brancheforeningen Grakom

UDKOM februar 2018

| s. 17


DISTRIBUTIONSKAOS

Distributionskaos skaber frustrationer Grakoms to infomøder om PostNords ændringer - og forringelser - i distributionen viste stor frustration blandt Grakoms medlemmer. På mødet i Aarhus mødte en deltager op med en løsning, som betød, at flere af medlemmerne kunne gå fra mødet, og på juleferie, med en vis ro i maven.

40-60 pct. i forhold til det, som de er vant til. Derfor er der ekstra meget behov for, at vi puljer tingene sammen, så vi ikke får prisstigninger, der er alt for høje,« siger Anders Messell, der er salgsansvarlig hos DistributionPLUS.

Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

Så man kan komme ud med adresseløse forsendelser via jer? Nej, ikke adresseløst. Men vi kan hjælpe med at samle en pulje af udgivelser, der kommer i en samlet adresseret forsendelse. Og hvordan kommer det til at foregå? »1. januar kom vi med to nye tiltag. Et til dem, der skal distribuere til erhverv – altså kontor og butikker – hvor vi laver et omslag 19 gange næste år, hvor man kan få sine reklame- og tilbudsaviser med i. Og hvor prisen vil være i et niveau nogenlunde, som man kender det i dag.« »Det andet tiltag er magasinpostproduktet. Der vil være 20 uger i løbet af året, hvor man kan komme med i en pulje af forskellige titler – og derved opnå en besparelse på i omegnen af 8-10 pct. i de fleste uger i forhold til de magasinpostpriser, der er gældende i dag,« siger Anders Messell.

å man må gerne sende uden adresse, hvis bare det er i magasinform?” lød det fra en af de fremmødte, der blev lidt overrasket, da svaret var “nej” fra PostNord. Forvirringen har været stor i den grafiske branche efter PostNords omstruktureringer og nedskæringer. Derfor dukkede ca. 50 af Grakoms medlemmer op til informationsmøderne om distribution i Aarhus og København, hvor PostNords Head of Communication Services DK, Jørgen Loft Holm, forsøgte at svare på spørgsmål fra de fremmødte. Især de adresseløse forsendelser, som PostNord lukkede ned for 1. januar, efterlod spørgsmål hos de fremmødte.

S

En svær beslutning PostNords repræsentant på mødet, Jørgen Loft Holm, understregede, at han også er ærgerlig over situationen. »Det var ikke en nem beslutning at give slip på de adresseløse forsendelser. For dem af os, der har været med i mange år, var det trist at erkende. Det har været tungt, men nødvendigt.« »Vores opfordring til deltagerne i dag har været at gå sammen og lave nogle magasinpostindleveringer og så løse det den vej rundt,« sagde Jørgen Loft Holm. Den bold blev grebet af tilhørerne, hvor DistributionPLUS også var mødt op. »For rigtig mange udgivere betyder de her nye ændringer en prisstigning på

PostNords Jørgen Loft Holm taler med fremmødte efter infomødet i København.

| s. 18

»Det er blevet nemmere at forstå, hvad der skal ske« Brian Møller fra Pandrup Grafisk Produktion, der deltog på mødet, er en af de virksomhedsejere, der har mærket frustrationen ved den nye situation på distributionsområdet. »Det var næsten en katastrofe for os, da vi fik det at vide, for vi har meget med adresseløst og med navne på. Vi står blandt andet med en række af supermarkederne i Danmark, der skal have noget ud adresseløst, så vi stod til at blive rigtig hårdt ramt.« Han gik dog en del mere lettet fra mødet. »Det har været godt lige at komme ned og få noget information. Jeg er meget glad for, at DistributionPLUS valgte at møde op, og vi har også lige fået en aftale på plads med Anders Messell, der kommer op til os til kaffe, så vi kan få det snakket igennem og komme videre,« siger Brian Møller.

www.grakom.dk


KOMMENTAR

Hvad er et brev egentlig? »Kære regering. Kommunikation er en helt afgørende ting for et moderne samfund. Og det er ikke enten digitalt eller trykt – det er begge dele« ostNord fremlægger et regnskab, hvor der er et kæmpe underskud. Grunden er, at brevmængden er faldet med 75 pct. Brevene er blevet digitaliseret igennem e-Boks – der for øvrigt er halvt ejet af netop PostNord. Regnestykket ser ud, som følger (fra før 2008 hvor PostNord blev stiftet af den danske og svenske stat):

P

• Post Danmark ejes 100 pct. af den danske stat • Den danske stat beder Post Danmark om at tage forpligtigelserne for nogle tjenestemænd, der for postarbejdernes vedkommende blev tjenestemænd, fordi de strejkede helt tilbage i starten af 1980’erne • På det tidspunkt havde Post Danmark et overskud på ca. 1 mia. kr. årligt • e-Boks bliver stiftet og alle offentlige breve og breve fra bankerne bliver digitale Resultat: En samlet besparelse på 2 mia. kr. om året. Op gennem nullerne har den danske stat tjent et tocifret

milliardbeløb på Post Danmark. Velvidende at der lå en tikkende bombe og ventede med tjenestemændene, fordi man flyttede brevene over i e-Boks. Resultatet, som har været ventet siden 2004, hvor e-Boks blev stiftet, ser vi nu: Et nærmest kaotisk postmarked. Og hvad kommer det så os ved? Transportminister Ole Birk Olesen – der har en fortid i mediebranchen – kommer frem og beretter, at politikerne er enige om, at fra 2019 kan man ikke sende breve i Danmark. Der er ingen, der vil røre det med en ildtang. Grunden er den usikkerhed, bestyrelsen i PostNord og Transportministeriet spreder ved udtalelser som ”Ringkøbing kan ikke få post, men Nørrebrogade kan godt få post”. Rent postalt er et blad og et magasin at opfatte som et brev. Så hvad betyder det – hvor går grænsen for mærkelige udtalelser? Ryger den grafiske branche ud sammen med brevene i 2019. Eller har Transportministeriet en plan? EU har en sammenhængende politik på området. Målet er, at alle EU-borgere skal have samme mulighed for kommunikation.

For EU er det en væsentlig del af udviklingen – det drejer sig både om den trykte og digitale kommunikation. I Danmark flytter man gerne statsinstitutioner til Udkantsdanmark samtidig med, at man siger: ”Men I kan ikke få breve eller blade”. Hvorfor skal et så lille land som Danmark have postproblemer? Få nu ryddet op. Få de 1,4 mia kr., som tjenestemændene i PostNord koster i 2018, betalt. De er IKKE et tilskud. Det er tilbagebetaling for regningen, man løb fra i 2008. Kære regering. Kommunikation er en helt afgørende ting for et moderne samfund. Og det er ikke enten digitalt eller trykt – det er begge dele. Hvor den digitale kommunikation er den flygtige og hurtige kommunikation, der stiger med flere 100 pct. hvert år, så er den trykte kommunikation fundamentet, der holder fast i begreberne.

MOGENS KRISTENSEN | Mogens Kristensen er direktør i PortoService, der blev stiftet i 2004 med det formål at sikre en effektiv og økonomisk distribution af blade, breve og pakker.

| I dag styres millioner af udsendelser for over 200 kunder.

OPINION Har du en debat, du vil rejse på denne side? Så skriv til: udkom@grakom.dk ­– max 2700 anslag med mellemrum. Skriv ’Opinion’ i emnelinjen. Udover at trykke debatindlægget i Udkom forbeholder vi os retten til at publicere indlægget på Grakoms sociale medier og hjemmeside.

Mogens Kristensen Direktør, PortoService

Debattér Mogens Kristensens synspunkt på Grakoms Facebookside: facebook.com/grakomdk

UDKOM februar 2018

| s. 19


PRINT DIREKTE PÅ TEKSTILER! Du kan med Ricoh Ri6000, eller Ri3000, printe alle designs direkte på tekstiler, uanset hvilken farve de har! Print alt lige fra enkle logoer, til fuldfarvede billeder med hvid! Farverne bliver levende, og printet kan strækkes uden at knække. Da blækket printes direkte på tekstilet, føles det aldrig som at gå rundt med et skilt!

Leasing over 60 mdr.

Ricoh Ri3000

Inkl. blæk, udvalg af t-shirts, installation og kursus

Kr./mdr. 3.246,Leasing over 60 mdr.

Ricoh Ri6000

Inkl. blæk, udvalg af t-shirts, installation og kursus

Kr./mdr. 3.819,-

Blækforbrug & print tid

Vi har selv omhyggeligt testet produktionsomkostninger, for at gøre det lettere for dig. Alle tiderne er beregnet ud fra en standard bærbar pc, og er målt fra du trykker print til den færdige t-shirt ligger klar til at få varme. Husk at de angivne produktionspriser er makspriser. Vi har også printet et motiv som måler 30x35 cm, på en sort t-shirt, for under 5,00 kr fordi motivet ikke var fuldt dækkende. Husk at der skal indregnes ca. 20 sek. tørring mellem print af hvid og CMYK.

Heldækkende CMYK på lyst tekstil: 10x10 cm 0,30-0,50 kr. RIP tid: 4,5 sek. Print tid: 20 sek.

20x20 cm 0,70-1,00 kr. RIP tid: 9 sek. Print tid: 35 sek.

Heldækkende CMYK + hvid på mørkt tekstil: 30x40 cm 1,10-2,00 kr. RIP tid: 13 sek. Print tid: 60 sek.

10x10 cm 2,50-3,00 kr. RIP tid: 6,5 sek. Print tid: 1,20 min.

20x20 cm 3,00-7,00 kr. RIP tid: 15 sek. Print tid: 2 min.

30x40 cm 15,00-20,00 kr. RIP tid: 22 sek. Print tid: 3 min.

7734 5511 | mail@vikiallo.dk | www.vikiallo.dk LAMINATORER I PRINTMEDIER I RIP LØSNINGER I SERVICE I VÆRKTØJ I FOLIER I SKÆREPLOTTERE SKÆREBORDE I KURSER I MILJØRIGTIGE LØSNINGER I STORFORMATPRINTERE I VARMEPRESSERE


VIP INVITATION TIL

DANMARKSPREMIERE KOM OG OPLEV UV LED UCJV300-160 EL. UCJV150-160 (PRINT OG CUT)

• • • • •

4 Lags print Hvid ink Gold certified ink Klar til brug efter print Alsidige anvendelsesformål

Intro pris fra: 110.950,- DKK.* Book en tid til en personlig demo med en Mimaki specialist. Kom forbi Signcom, mandag - fredag i uge 11. Her har du mulighed for en 3 timers demo. Vælg hvornår det passer dig, tilmeld dig her: signcom.dk/vip eller via info@signcom.dk

Signcom Denmark ApS - Langebjerg 23A - DK-4000 Roskilde Tlf. 7550 9911 - info@signcom.dk - www.signcom.dk Alle priser er oplyst ex. moms (* mod aflevering af mainboard fra din gamle printer)


GENERATIONSSKIFTE

Det er dyrt at skifte generation Mellem 20.00 og 30.000 danske virksomheder står i de kommende 10 år over for et generationsskifte. Det er en mindre bombe under erhvervslivet, konkluderer en rapport, for ejer- eller direktørskifte får ofte bundlinjen til at bløde. Især når den nye leder findes i familien. Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

et lyder umiddelbart simpelt: En direktør eller ejer lader sin virksomhed gå videre, nye hænder tager over, og forretningen fortsætter som vanligt. Måske sker der oven i købet en opblomstring, når nye ideer og ny inspiration fylder hjørnekontoret. Men virkeligheden er desværre en anden. »Vi ser desværre ofte, at det går galt, når en virksomhed skifter hænder. Den eksisterende leder eller ejer bærer jo kulturen i virksomheden og ofte også netværket. Og begge dele forsvinder fra den ene dag til den anden,« siger Ivan Tyrsted, der er direktør for Tyrsted Management.

D

Rapport: Eksterne direktører klarer sig bedst Han bakkes op af rapporten Ejerledelse i Danmark fra 2016, der har set på netop ejer- og ledelsesskifte i erhvervslivet. »Generationsskiftet og den tilhørende virksomhedsoverdragelse er uden tvivl en af de største erhvervsmæssige udfordringer, Danmark står overfor de næste årtier. Vi har dokumenteret, at mellem 20.000 og 30.000 virksomheder står over for et generationsskifte i løbet af de næste ti år,« siger Morten Bennedsen, der er ekstern forsker på Copenhagen Business School og en af forfatterne bag rapporten. Rapporten viser, at overskudsgraden i

| s. 22

en virksomhed i gennemsnit falder, når den skifter direktør eller ejer. Mest mærkbart er faldet, når skiftet sker internt i en familie. »Udefrakommende direktører klarer sig bedre end dem, der er valgt inden for familien. Når vi sammenligner forskelle i overskudsgrad før og efter skiftet mellem direktørskifter inden for og uden for familien, medfører de sidstnævnte et markant bedre resultat,« siger Morten Bennedsen. Ivan Tyrsted har et bud på, hvorfor direktører fra samme familie kan have sværere ved at få succes: »Det største problem er ofte, at de ikke får nogle nye eksterne kræfter ind i virksomheden. De har en tendens til at hænge fast i gamle mønstre. Det kan være sværere at se på virksomheden objektivt, når det er en familievirksomhed.« Søg professionel hjælp Ivan Tyrsted har set mange virksomheder tage for let på overdragelsen, og derfor råder han klart til, at man søger professionel hjælp inden et generationsskifte. »En del virksomheder søger hjælp inden selve overtagelsen. Det er fx hjælp til prissætningen. Hvor meget er virksomheden værd? Det kan også være skattemæssige udfordringer, man søger hjælp til.« Til gengæld får kun få virksomheder hjælp til perioden efter skiftet.

»Der er jo alle de bløde elementer i et ejer- eller direktørskifte. Det er meget sværere, end man regner med. Den nye leder står over for et valg: Skal vi fortsætte, som vi har gjort? Eller skal vi tage noget nyt ind? Der er et vindue for at gentænke virksomheden, men det er der, jeg ofte tror, det går galt.« Grakom tilbyder rabat Brancheforeningen Grakom mærker også problemstillingen. »Igennem årene har vi fået en del henvendelser fra virksomhedsejere, der gerne vil sælge deres virksomhed videre. Men de har været i tvivl om, hvad prisen på deres virksomhed reelt var, og nogle har været i tvivl om, hvordan de skulle finde en køber til virksomheden,« siger afdelingschef Michael Brochmann fra Grakom. Ser man på aldersfordelingen af virksomhedsrepræsentanter blandt Grakoms medlemmer, tegner der sig et billede af, at mange snart står over for et generationsskifte. 17 pct. vil være fyldt 65 i løbet af i år. »Vi skønner, at omkring hver 10. af vores medlemsvirksomheder skal skifte generation i ledelse eller ejerskab inden for de næste fem år. Så det er absolut en aktuel problemstilling for mange virksomheder,« siger Michael Brochmann. Derfor har Grakom indgået en rabatordning med match-online.dk. »Hos match-online.dk kan vores medlemmer nu både få hjælp til at værdisætte virksomheden og til at finde potentielle købere, via en online platform. Derudover har match-online.dk erfaring med, hvilke typiske udfordringer man møder under et salg af en virksomhed,« siger Michael Brochmann. Netop nu er Syddansk Universitet med en række samarbejdspartnere i færd med at gennemføre et projekt om ledelses- og ejerskifte i små og mellemstore virksomheder. Ivan Tyrsted er specialkonsulent på projektet. »Når vi er færdige med det her projekt, så vil vi lave en konference om erfaringerne. Vi mener, der er en blind vinkel på det her område, så der er behov for at lære, hvordan et generationsskifte kan foregå bedst muligt,« siger Ivan Tyrsted. Erfaringerne vil desuden komme Grakoms medlemmer til gode: »Vi planlægger naturligvis at omsætte det her til en række medlemsmøder. Vi ved, at mange af vores medlemmer står over for et generationsskifte i de kommende år, så vi har brug for at få fordelt så meget viden på området, som vi kan,« slutter Michael Brochmann.

www.grakom.dk


| Mere end halvdelen af alle ejerskifter sker inden for familien, og over en tredjedel af alle direktørskifter holdes inden for familien.

| Der er en større nedgang i performance i de virksomheder, der foretager et direktør- eller ejerskifte inden for familien.

| Blandt Grakoms medlemmer vil 17 pct. af virksomhedsrepræsentanterne være fyldt 65 år i løbet af 2018.

DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER AF DIREKTØR- OG EJERSKIFTE Effekten af direktørskifte på overskudsgrad i pct.

Direktørskifte

Før

Efter

Familie

6,5

4,8

Ikke-familie

5,7

5,3

Kilde: EJERLEDELSE I DANMARK Rapport 2: De økonomiske konsekvenser af ejerskifte i Danmark

UDKOM februar 2018

| s. 23

ILLUSTRATION: HELLE SCHEFFMANN

20.000 - 30.000 danske virksomheder skal i løbet af de næste ti år skifte generation i ledelse eller ejerskab.


FJERITSLEV TRYK

FOTO: CHRISTIAN BENDIX

GenerationskLØFT Fjerritslev Tryk gik fra far til søn i 2014. Det har været et succesfuldt generationsskifte – men det havde en pris. Martin Eigenbroth overtog roret fra sin far, ansatte en akademiker og fyrede fire produktionsfolk. Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

eter Eigenbroth møder stadig op på trykkeriet hver morgen. »Jeg sad og gennemgik vores kundeliste i går, og der var vel en tredjedel af kunderne, som jeg slet ikke kendte,« siger han eftertænksomt. »Det er sket på bare tre-fire år. Jeg må nok leve med, at jeg snart ikke længere er en aktiv del af huset.« Der er ganske rigtigt sket meget, siden Peter Eigenbroth overdrog roret som ejer og direktør til sin søn i 2014. »Jeg tror, han har et bedre overblik. Har en større teknologisk indsigt og er lidt mere hård i det, når der skal tages svære beslutninger,« svarer Peter Eigenbroth på spørgsmålet om, hvordan hans søn er en anderledes leder end ham selv. Det har sønnen Martin Eigenbroth for længst bevist. Han gjorde hurtigt klart, at han var nødt til at lave en række ting om, hvis virksomheden skulle ud af det underskud, den havde leveret i en årrække.

P

| s. 24

www.grakom.dk


’Han har større teknologisk indsigt og er lidt mere hård i det.’ Peter Eigenbroth, tidligere ejer

»Jeg lagde ud med at sætte en professionel bestyrelse ind. Vi havde ikke en reel bestyrelse før. Det var en familiebestyrelse, og i en familiebestyrelse skal der nok være god plads til at have forståelse for, hvordan man gør. Så der blev båret over med det, når aftaler blev brudt, fordi der lige skulle hentes børn i børnehaven. Den slags er lidt sværere at sidde og skulle forklare en professionel bestyrelse,« siger han. Samtidig valgte han at fyre de fire ansatte i rotationstrykkeriet. »Det var nødvendigt, for de stod uden opgaver cirka halvdelen af tiden. Jeg ser det ikke som om, jeg fjernede fire arbejdspladser. Jeg ser det som om, jeg bevarede otte. For ellers havde vi lukket.« Brugte et år på ny strategi Imens så faren Peter Eigenbroth på fra sidelinjen. »Jeg har nok været lidt for blød omkring en rationel drift af virksomheden, fordi jeg altid tænkte, at tiderne ville blive bedre. Der er Martin nok mere rationel. Det gjorde, at vi reducerede lønomkostningerne meget, så vi igen kunne få sorte tal på bundlinjen,« vurderer Peter Eigenbroth. Fyringerne betød, at medarbejderne fik ændret deres opgaver radikalt. »Jeg tror, vi lægger mere ansvar ud til medarbejderne i dag. Vi skal kunne tjene penge på selv meget små ordrer, hvor vi tidligere havde store ordrer. Hver dag holder vi et morgenmøde, hvor vi gennemgår dagens program, og så er det egentlig alle medarbejderne, der hver især har ansvaret for det, de laver.« »Den grafiker, der tager imod ordren, har faktisk ansvaret helt frem til faktureringen. Vi har en lille administration, så derfor tager medarbejderne selv ansvar.« Men forandringerne sluttede ikke der. Virksomheden skulle have en klar strategi, hvis den skulle overleve, mente Martin Eigenbroth. »Vi blev af Væksthus Nord-

UDKOM februar 2018

| s. 25


FJERRITSLEV TRYK Har pr. 1. april 2018 været i familiens eje i 100 år.

| 11 ansatte.

| Fokus er i dag på prepress og digitalprint.

PETER EIGENBROTH Født 1947.

Peter Eigenbroth har stadig sin daglige gang i virksomheden.

| Direktør og ejer fra 1998 til 2014.

jylland udpeget til at være en iværksættervirksomhed og hentede faktisk over 40.000 kr. til konsulentbistand. Så jeg ansatte en konsulent, som jeg sad sammen med i et år og forfattede en forretningsplan.« Forretningsplanen kom til at kortlægge en fremtid, der ikke udelukkende handlede om at printe tryksager. »Vi skal snarere over på salg og rådgivning og den slags ting, og derfor skulle vi helt klart styrke vores salgsindsats. Det har vi så gjort ved at ansætte en, der har en kandidatgrad i international markedsføring. Hun kommer direkte fra universitetet og kan tilføre virksomheden noget andet, end det vi havde i forvejen, så det har faktisk været en god oplevelse.« Frygten var ubegrundet Ansættelsen af en akademiker var en af de ting, Martin Eigenbroth frygtede sin fars reaktion på. Men hans far bakkede op om ansættelsen, og i det hele taget er de bange anelser, han havde inden generationsskiftet, blevet gjort til skamme. »Den klassiske bekymring var selvfølgelig, om jeg ville få lov at køre tingene selv. Mine forældre er naboer til virksomheden, og jeg bor ikke selv her i området, så i princippet kunne min far gå ned hver aften og tjekke alle tallene igennem og se, hvad jeg har gang i. Men sådan er det selvfølgelig ikke gået.« Alligevel vil det altid være anderledes at lede en familievirksomhed end at lede en virksomhed, man ikke har sin personlige historie i, siger han. »Jeg tror, der er beslutninger, der tages langsommere i en familievirksomhed, fordi man tager større hensyn til relationer og traditioner end i andre virksomheder. Jeg føler et ansvar for at forvalte arven som 4. generation i virksomheden.« Peter Eigenbroth er enig. Men hvorfor solgte han egentlig ikke bare Fjerritslev Tryk til en konkurrent?

| s. 26

»Jeg synes, at der stadig skal være en grafisk virksomhed i Fjerritslev, så længe der kan. Og jeg tror, at hvis vi solgte virksomheden til et større trykkeri, så var de nok mest interesserede i vores kundeportefølje og kunne nok godt finde på at lukke virksomheden.« Martin var den rette kandidat Hvor Peter Eigenbroths fokus er meget på det sociale ansvar, har sønnen Martin sit primære fokus et andet sted. »Vi er nødt til at drive en rentabel virksomhed, for at bevare arbejdspladser i området,« siger Martin Eigenbroth. Far og søn går gennem virksomheden, mens der bliver udvekslet bemærkninger med de ansatte. Det endelige spørgsmål er naturligvis, om far og søn har truffet det rigtige valg ved at lade virksomheden blive i familien, selvom undersøgelser viser, at eksterne direktører og ejere i gennemsnit leverer et bedre resultat. »Ja, jeg mener, jeg var den rette til at overtage virksomheden,« siger Martin Eigenbroth. »For det første kender jeg virksomheden ud og ind. Og så kender jeg den grafiske branche og har det netværk, der skal til. Men jeg har også en ledelsesmæssig indsigt, fordi jeg har læst ledelse på Grafisk Højskole og lavet ledelseskurser i Det Danske Spejderkorps. Så rent ledelsesmæssigt synes jeg også, jeg havde det, der skulle til.« Peter Eigenbroth nikker. »Jeg synes, han følger med udviklingen teknologisk og forstår at skabe omsætning nok til at bevare virksomheden. Det er ikke en given sag i de her tider, hvor vi ser rigtig mange grafiske virksomheder, der ikke har et fortsat eksistensgrundlag.«

| Uddannet typograf.

MARTIN EIGENBROTH Født 1973.

| Direktør og ejer fra 2014.

| Uddannet grafiker og grafonom.

www.grakom.dk


Nogle gange skal man bare ... lukke NED... lukke UDE... åbne OP for noget nyt.

ALL-ROUND SERVICE Køb & Salg

Vi har lukket ned for vores velkendte gamle annonce. Den er lukket ude. Krøllet sammen. – Men indholdet lever i bedste velgående...

– konceptet, hvor du er endnu bedre hjulpet af alt grafisk udstyr

Det skal fortsat gå godt – også for dig. Derfor har vi åbnet endnu mere op for serviceDet skal fortsat gå godt – også for dig. Derfor har vi åbnet endnu mere op for servicepakken. Lad os kalde det All-round service. Og dét vil vi gerne, at du ved. pakken. os kalde detSalg, All-round-service. Og dét Reparation vil vi gerne, og at du ved. Vi kanLad håndtere: Køb, Pakning, Afhentning, Transport af grafisk udstyr.

Vores spidskompetencer er fortsat Vores spidskompetencer er fortsat...

KØB OG SALG AF GRAFISK UDSTYR KØB OG SALG AF GRAFISK UDSTYR

Vi bruger kun Vi bruger kun...

SPECIALISTER, DER KAN DERES KRAM SPECIALISTER, DER KAN DERES KRAM Sidste år solgte vi over 250 maskiner fra Danmark Med så mange maskiner mellem hænderne, står vi stærkt

både når det gælder vurdering, salg,✓Reparation pakning og eksport ✓Køb ✓Køb ✓Salg ✓Salg ✓Pakning ✓Pakning ✓Afhentning ✓Afhentning af grafiske maskiner i alle✓Reparation typer og størrelser. Er du i tvivl, om salget af din maskine er en god idé,

✓Transport ✓Transport

Hvis dudu er er i tvivl om salget erervien kan vivi Hvis i tvivl om salgetafafdin dinmaskine maskine engod godide, ide, såtræff kan hjælper dig gerne medså at e beslutningen. Vi kan give dig en indikation om salgbarheden hjælpe digdig med at at træffe enenbeslutning. hjælpe med træffe beslutning.ViVikan kangive givedig digen enindikatiindikatiGmbH GmbH og potentielle markeder samt finde en køber til din maskine onon omom salgbarheden ogog potentielle markeder, finde salgbarheden potentielle markeder, findeen enkøber køber - og oven i købet sørge for samt alsamt nedtagning, pakning og transport. Agentur For for Lithec Agentur Lithec GMBH GMBH maskine. kanogså ogsåsørge sørgefor foralalnedtagning, nedtagning,pakning pakning og og til til dindin maskine. Vi Vi kan I Skandinavien. Skandinavien. Ring i dag og lad os få en snak om mulighederne. transport. Det eneste skalgøre gøreer, er,atatkontakte kontakteos. os. transport. Det eneste dudu skal

www.presstrading.dk - tlf. 7556 5940 leif@psevice.dk - dan@pservice.dk

LITHEC


KORT NYT

Tryk på græspapir var en udfordring i var meget usikre på det,« siger Lars Hartung, CEO hos trykkeriet Jørn Thomsen Elbo om det græspapir, der udgjorde fire sider af det seneste nummer af Udkom. Papiret, der består af 50 pct. græsfibre, var anderledes end alt andet, trykkeriet har trykt på, siger Lars Hartung. »Det er virkelig specialpapir. Da vi kørte det igennem, var det så fugtigt, at min hånd nærmest klæbede til det. Det var nødt til at ligge hele weekenden og tørre,« husker han om trykningen. Papirleverandør Anders Geiker fra DK Paper var med ved trykstart. »Jeg var godt tilfreds med resultatet, og græspapiret har faktisk fået en del opmærksomhed efterfølgende, så det har skabt en del interesse. Det er især inden for emballage,« siger Anders Geiker.

V

| s. 28

Spænding ved DM i Skills Årets bedste grafiske elever blev kåret ved årets DM i Skills i Herning 18.-20. januar. Vinderne blev udråbt efter to dages intense konkurrencer. Mediegrafikerne konkurrerede blandt andet i design af logo, mens grafiske teknikere fx dystede i at blande en farve med størst nøjagtighed. Vinderne blev grafisk teknikerelev Mads Dyrberg Bundgaard fra Polyprint (billedet) samt mediegrafikerelev Benjamin Aa Nygaard, Mindmill Denmark.

Rekordresultat og kraftig vækst hos Grafisk Forum rafisk Forum i Horsens har fuld fart på. 2017 udløste et rekordresultat på bundlinjen, medarbejderstaben er næsten fordoblet, og virksomheden har investeret i en ny digitaltrykmaskine. »Inden sommerferien var vi ni ansatte, nu er vi 15,« siger indehaver Carsten Thyssen. To af de seks nye ansatte er kommet fra Print House her fra nytår. Lone Rosendahl Christensen og Jørgen Holst Petersen bidrager med mange års erfaring fra trykverdenen og et stort netværk fra deres tid i Print House. »Desuden har vi ansat en medarbejder til lager og produktion, en grafikerelev, en projektleder med erfaring med storproduktion og rotationstryk – og endelig har vi ansat en grafisk konsulent med designbaggrund, som også

G

kan rådgive om branding,« fortæller Carsten Thyssen. Han kalder virksomheden et grafisk hus med mange spidskompetencer, og han tør godt give et bud på, hvorfor det er gået støt fremad de seneste fire år. »Vi satser på at rådgive og servicere vores kunder rigtig meget. Af de 15 mennesker i

virksomheden er otte af dem projektledere eller kundekontaktpersoner. Det viser, at vi prioriterer kundekontakten meget højt.« Resultatet har været i omegnen af 70 nye kunder i løbet af 2017, de fleste af dem små og mellemstore virksomheder.

www.grakom.dk


Ny ordning trådt i kraft:

Skal sikre flere praktikpladser

vor mange elever har din virksomhed? Det er fra i år afgørende for, hvor mange penge virksomheden skal betale i AUB-bidrag, som er det uddannelsesbidrag, alle arbejdsgivere betaler. De nye regler skal skaffe flere elevpladser, og ændringerne kan betyde, at din virksomhed skal betale mere eller mindre end førhen. Se hvad reglerne betyder for din virksomhed på grakom.dk.

H

Er din virksomhed svanemærket? Så husk regnskabet Nu er det igen tid til at udarbejde og indsende det årlige svaneregnskab i MSA (My Swan Account). Alle, der har en svanelicens, skal senest 30. juni 2018 være færdige med regnskabet på baggrund af indkøb i 2017. Og det kan betale sig at begynde i god tid. For mange virksomheder tager regnskabet op til en uge at få på plads.

Ny løsning klar til distribution af kirkeblade DistributionPLUS tilbyder nu en ny distributionsløsning til danske kirkeblade, der ellers så ud til at få svært ved at få distribueret deres blade efter store prisstigninger. Løsningen går ud på at samle de danske kirkeblade på få omdelingsuger over året og rent postalt samle de mange titler under den fælles titel ’Kirkebladene i Danmark’. Denne SUB-titel skal påtrykkes det enkelte magasin øverst på forsiden som en bærende titel for alle de deltagende kirkeblade. »På den måde er alle de forskellige blade postalt at betragte som ét samlet blad. Og sammen gør de hinanden stærke,« siger Anders Messell, key account manager i DistributionPLUS.

Danmarks førende inden for digitalprintede t-shirts – og til Danmarks laveste priser – med garanti! Priseksempler: Hvide t-shirts fra Fruit of the Loom, inkl. A4 print i farver v/ 1-49 stk v/ 50 stk v/ 100 stk v/ 250 stk 1 print kr. 57,kr. 51,kr. 46,kr. 42,2 print kr. 82,kr. 73,kr. 65,kr. 57,-

v/ 500 stk kr. 38,kr. 52,-

Farvede t-shirts fra Fruit of the Loom, inkl. A4 print i farver v/ 1-49 stk v/ 50 stk v/ 100 stk v/ 250 stk 1 print kr. 75,kr. 67,kr. 60,kr. 54,2 print kr. 113,kr. 99,kr. 88,kr. 77,-

v/ 500 stk kr. 49,kr. 71,-

Mulig for 24 hed tim leverin ers g

Fordele ved DTG print: • Ingen min. bestilling – vi producerer fra 1 stk. • Lave opstartsomkostninger kr. 75,• Fuld CMYK print inkl. hvid bund • Kort levering – 2 til 3 dage • Mulighed for print op til 50x70 cm • Drop-shipping i neutral emballage Silkeborgvej 41 • 8000 Århus C • Tlf. 32 15 97 60 • www.tekstil-tryk.dk

UDKOM februar 2018

| s. 29


ÅRETS FOTOGRAF

FOTO: CHRISTIAN BENDIX

MARIANNE STUB Fotografelev.

| I praktik hos Highway Studios.

| Årets fotograf 2017.

| Driver virksomheden StubBorn Photography.

| Drømmer om at leve primært af kunstfotografi.

| s. 30

www.grakom.dk


Prisvindende fotografelev blander kunst og fotografi Marianne Stub ser sig selv mere som kunstner end fotograf. Alligevel fik hun sidste år titlen som årets fotograf i Danmark til sin egen store overraskelse. Hendes billeder er små lag af virkelighed, der bliver sat sammen til mørke fortællinger fra en dystopisk verden. Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

idste år blev Marianne Stubs to gæs taget af en ræv. Det eneste, ræven ikke åd, var de fire vinger, som Marianne Stub fandt næste morgen. Hun greb straks sit kamera. »Jeg tænkte, at jeg kunne bruge dem i et billede, og det har jeg faktisk også gjort.« Episoden illustrerer fint, hvordan Marianne Stub tænker som fotograf. Hun fotograferer virkeligheden bid for bid, og hendes computer bugner af billeder af blomster og døde dyr, der måske en dag kan bruges i et af hendes billeder. »De hedder compositebilleder. Billeder, der bliver sat sammen af mange forskellige lag i Photoshop.«

S

UDKOM februar 2018

| s. 31


Manipulation er et plusord Et færdigt billede kan bestå af op imod 100 lag, og ordet manipulation klinger ikke negativt i Marianne Stubs ører. »Jeg ser mig selv mere som kunstner end som fotograf. Jeg har noget kreativitet inde i mit hoved, som bare skal ud. Jeg har altid tegnet, malet og syet kjoler, og da jeg begyndte at fotografere, kom jeg hurtigt ind i den verden, som jo er en helt ny måde at være kreativ på,« siger hun, da Udkom møder hende i hendes fotostudie. Vi er uden for Bjerringbro, og studiet er indrettet i en lade på det landsted, hvor hun bor med sin mand.

| s. 32

Titel: Reaching »Dette billede handler om at følge sine drømme. Det endte med at blive signaturbillede for Viborg Fotodage 2016 og står mit hjerte meget nært.«

www.grakom.dk


Skal et billede ikke forsøge at ligne virkeligheden? »Nej, hvorfor det? Det, jeg gør med mine kunstbilleder, er at fortælle en historie« Mange af historierne stammer fra hendes egne drømme, men andre er bestilt af kunder. »Jeg havde en bekendt, der blev gravid og mistede barnet, og det var selvfølgelig rigtig hårdt for både hende og hendes mand. Så spurgte hun mig, om jeg ikke kunne lave et slags Fugl Fønix-billede om at have været helt nede på bunden og så rejse sig igen. Så selvom Fugl Fønix ikke

UDKOM februar 2018

Titel: Let go »Her har jeg illustreret frihed og løsrivelse hos et menneske, der før har været fanget i tryghed og komfort.«

| s. 33


har noget med hendes virkelighed at gøre rent konkret, så fortæller det den historie, hun har været igennem.« Følg de tossede ideer Titlen som årets fotograf kom aldeles uventet for Marianne Stub, da Dansk Fotografisk Forening kårede hende sidste forår. »Det var ret vildt. Det havde jeg ikke regnet med. Specielt fordi jeg tit får at vide, at mine kunstbilleder ikke er rigtige fotografier, fordi de er så manipulerede. Så jeg havde klart regnet med, at de ville blive jordet til sådan en konkurrence. Men

| s. 34

Titel: Life »Dette billede viser, hvordan man i sit liv kan vælge en dør, der forandrer en for altid.«

www.grakom.dk


dommerne havde faktisk stort set kun pæne ting at sige, så det var super fedt.« Marianne Stub vil helst lade det være op til beskueren, hvad billedet forestiller. Der er ikke nødvendigvis ét bestemt budskab i hvert enkelt billede. »Men jeg tror, at hele mit arbejde med billederne fortæller noget om passion og ambition. Selvom man i mange år har fået at vide, at man ikke kan leve af de tossede, kreative ideer i sit hoved, så kæmper man videre alligevel. Jeg er kæmpe fortaler for passion og for, at man følger sine drømme.« Marianne Stub er allerede sporet ind på

UDKOM februar 2018

Titel: Caught »Det her billede handler om at være fanget i al den skønhed og i de skønhedsidealer, som vores verden består af. Man kan føle sig magtesløs og malplaceret.«

| s. 35


sin egen drøm. Hun har netop afleveret sin svendeprøve, men mangler stadig seks måneders praktik hos Highway Studio, før hun kan kalde sig uddannet fotograf. Når det er sket, venter der en tilværelse som selvstændig. De drømmende billeder skal være en levevej. »Lige nu har jeg i hvert fald de kunder, jeg skal have for at tjene til føden. Derudover underviser jeg i kreativt fotografi på en folkeskole, og så håber jeg at holde nogle flere foredrag.«

| s. 36

Titel: Gender »Billedet her viser to meget ens mennesker. Tilsyneladende en mand og en kvinde, men deres kønsroller er byttet rundt.«

www.grakom.dk


Titel: The law of Jante »Kvinden er ved at fælde noget hø, men høet er i virkeligheden små udgaver af hende selv, som kigger ondt på hende og skriger til hende, at hun ikke dur til noget og ikke kan finde ud af noget. Dem er hun ved at fælde, og det er nok det, jeg gør med mine billeder: Jeg fælder alle dem, der nogensinde har nedgjort mig og sagt, at jeg ikke kunne bruge mine skøre ideer til noget.«

UDKOM februar 2018

| s. 37


ET KIG IND I REKLAMEBRANCHEN

FOTO: KIRSTINE MENGEL

| s. 38

www.grakom.dk


’Det handler lige så meget om, hvorvidt vi er villige til at lave en masse fejl.’ Michael Greve, kontaktdirektør, Fingerspitz

F* b ø l p a k s r 15 å med teknologien UDKOM februar 2018

| s. 39


Hvordan lever man op til kravet om konstant omstillingsparathed i en branche, hvor den teknologiske udvikling har været en game changer? Vi har taget en snak med fødselaren Fingerspitz. Et reklamebureau, der i den grad har været nødt til at finde de digitale arbejdshandsker frem. Af: Thea Møller Ronex, journalist tmr@grakom.dk

I dag kører det hele så hurtigt, at der ikke er nogen facitliste på det her. Så det er meget ”learning by doing”,« siger Michael Greve, der er kontaktdirektør hos Fingerspitz. Reklamebureauet er netop fyldt 15 år og mellem lykønskninger og champagneglas har Udkom fanget det odenseanske reklamebureau for at gøre status. Både på egne veje gennem den digitale labyrint og også for at høre, hvilke udfordringer reklamebranchen står overfor i dag. Bureauet drives af tre ejere. Michael Greve står for kontakten med kunderne, Kirsten Dalgaard sørger for det kreative hjørne, og Anna Aagaard holder overblikket som administrerende direktør. Hun husker især de første spæde skridt i den digitale markedsføring som lettere navlepillende. De hjemmesider, man klikkede sig ind på, var meget båret indefra og ud. »Man var meget sådan: ”Her er vi, det her kan vi, og vi fortæller noget om os.” I dag arbejder man meget mere ind i, hvad kundens behov egentlig er,« siger Anna Aagaard og fortsætter: »Da vi startede, var vi meget på de trykte medier – den analoge platform. Det er meget sjovt at have været med, fra vi sad og kiggede på farver og krummelurer til i dag, hvor det er digital eksekvering. Det er jo meget mere instant i forhold til dengang.«

>

Drop manualen – der er ikke nogen I det gamle pakhus på havnen i Odense, hvor Fingerspitz holder til, er et dashboard sat op som det daglige alter for onlineafdelingen. Her følger de 22 selvudnævnte kommunikationsnørder udviklingen på de digitale projekter, der er sat i søen. Lidt ligesom når man på børsen monitorerer aktieudviklingen, fortæller Michael Greve, medejer og kontaktdirektør i Fingerspitz. »Det kan lyde lige onlinepoppet nok, men vi skruer og justerer faktisk op og ned hele tiden. Folks digitale adfærd ændrer sig nemlig konstant, så for os gælder det om at stille skarpt. Men det handler lige så meget om, hvorvidt vi er villige til at lave en masse fejl.« Det kan ikke undgås, når det hele rykker så hurtigt, at manualen når at blive forældet, inden den er skrevet færdig. Det

| s. 40

er meget mere værdifuldt at holde sig ajour med, hvad der foregår rundt omkring i verden, mener han. Og være nysgerrig overfor hvordan fejlene kan konverteres til lærepenge. »Denne her måde at arbejde på giver et dask over nakken, men det gør, at vi kan rykke på det med det samme. I modsætning til når man går ud og bruger penge på en printkampagne, som man ikke kan trække tilbage, når det er trykt, så er fordelen ved online, at man kan arbejde med det dynamisk og med relativt kort varsel.« Er print så dødt? »Nej, det er det ikke. Men det er meget mere målrettet, så det understøtter den online strategi,« siger Michael Greve. Han påpeger, at ligesom et website kan fungere som et digitalt visitkort, så vil der i fremtiden også stadig være brug for print, når det kommer til at pleje et firmas branding og image. Han mener heller ikke, at de trykte produktkataloger forlader scenen lige foreløbig. »Men i modsætning til tidligere hvor man producerede ”nok”, så er det mere målrettet i dag. Der er også print-on-demand-løsninger, som gør, at man kan tillade sig at køre med en større frekvens men til en mindre, skarp målgruppe,« siger kontaktdirektør og medejer Michael Greve. Falliterklæring at lade være De økonomiske omkostninger ved det hidsige tempo er også til at føle på. Michael Greve fortæller, at han for nylig fik en ny kunde, der ville have bureauet til at overtage udviklingen af en databaseløsning. Et projekt, der oprindeligt gik i luften med nogle andre samarbejdspartnere for to år siden. »Hele den platform er faktisk forældet i dag – så hurtigt kører udviklingen.« Det lyder måske lidt voldsomt for nogle at følge med i – skal man absolut være online i sin markedsføring? »Det er hvert fald en falliterklæring, hvis man ikke har det med i sine overvejelser,« siger Michael Greve og fortsætter: »Forbrugerens bibel er jo mobiltelefonen – eller en anden elektronisk device

– og i gennemsnit kigger forbrugerne ad ca. 10 omgange på Google, inden de beslutter sig for et køb.« Det er dog ikke nødvendigvis både Facebook, websites, Instagram, SEOoptimering og Snapchat, der skal i spil, siger Michael Greve. »Det er slet ikke sikkert, at kunden har brug for alle kanalerne. Eller er klar til at gå ud på alle kanalerne. Men vi skal tænke det ind. For hvis de vil ud og konkurrere, så er der stensikkert nogle, som allerede kører online. Hvis ikke – så kommer der i hvert fald noget konkurrence meget hurtigt ind fra højre.« Sociale medier er ikke svaret på alt Netop valget af kanaler og platforme er også det, som alle tre direktører peger på som den største udfordring for dem lige nu. På den ene side er det deres fornemste opgave som reklamebureau. På den anden side er det netop den opgave, der er allersværest at følge med i på grund af den hastige udvikling, fortæller Anna Aagaard. »Det er jo vores opgave at være på beatet: Hvor er det, at kundesegmenterne rykker sig hen? På hvilke platforme er de? Og hvordan kan vi få dem i tale på bedst mulig måde på netop den kanal?« Kunderne selv interesserer sig også rigtig meget for de digitale platforme og har et stort ønske om at være til stede på de sociale medier, fortæller Anna Aagaard. Men det er ikke uden udfordringer. »Det kan være vanskeligt at skulle sige til en kunde: ”Det er måske ikke det rigtige for jer lige nu”. For kundernes reaktion er jo ofte: ”Jamen, det gør alle de andre?” Ja! Men vi skal jo kigge på helt konkret: Hvad er det, vi skal kommunikere, og hvem skal vi påvirke i lige netop jeres kampagne.« Det er især Facebook, der trækker

KURSUS: FÅ DEN RIGTIGE PRIS FOR DEN GODE IDÉ København // 20. marts Aarhus // 22. marts

Læs mere og tilmeld dig på grakom.dk/dengodeide

www.grakom.dk


FINGERSPITZ Reklamebureau.

| Har adresse på havnekajen i Odense. Fingerspitz afholdt reception i anledning af sit 15-års jubilæum.

| Blev stiftet i 2002.

|

’I dag kører det hele så hurtigt, at der ikke er nogen facitliste på det her’ Michael Greve, kontaktdirektør, Fingerspitz

22 ansatte.

| Ejes og ledes af Anna Aagaard, Kirsten Dalgaard og Michael Greve.

| Arbejder med markedsføring og kommunikation.

| blandt kunderne. Men Anna Aagaard påpeger, at fx nogle B2B-virksomheder (business to business) får mest ud af at lægge kræfterne et andet sted. »Hvis ikke du har den målgruppe, der benytter sig af sociale medier på dét tidspunkt i forhold til den købsbeslutning, de er inde i, eller den holdning, vi skal have bearbejdet – jamen, så skal vi jo ikke være der! Der er vi som reklamebureau hele tiden nødt til at være djævlens advokat og se på: Hvor giver det mening?« I fremtiden er det på med brillerne Hvor haster reklamebranchen så hen i fremti-

UDKOM februar 2018

den? Hos Fingerspitz i Odense er det stadig video og sociale medier, der bliver dyrket. Men den bebrillede trend, virtual reality, hvor man tager hele kroppen med ind i et andet univers, er også noget, der har fanget bureauets opmærksomhed. »Jeg tror rigtig meget på, at VR får en hel anden dimension, end den har nu. Det ser generelt ud som om, der kommer meget mere fokus på bevægelsesdelen. Et website, der er statisk og ikke har film på, vil være noget helt andet, end vi ser nu. I det hele taget bliver alt endnu mere digitalt. Vi har jo kun set de første små skridt,« slutter Anna Aagaard.

Står blandt andet bag emballage for Løgismose, har optimeret onlinetilstedeværelsen for gardinleverandøren Sega og har udviklet en animeret cykelkampagne for Odense Kommune.

| s. 41


HÆNDER

HÅNDARBEJDE

FOTO: HANS CHRISTIAN JACOBSEN & CHRISTIAN BENDIX

Hvilken historie kan man læse ud af et andet menneskes hænder? Former hænderne sig efter det liv, de har levet? Her kan du møde tre bogbindere, der ikke er i tvivl om, at deres arbejde har formet og hærdet deres vigtigste arbejdsredskab: Hænderne.

Af: Thea Møller Ronex, journalist tmr@grakom.dk

| s. 42

www.grakom.dk


Hvad ser du, når du kigger på dine hænder? Jeg kan godt se, jeg har brugt mine hænder og er blevet en ældre mand. Jeg bliver også mindet om, at jeg har mistet en negl engang. Jeg kørte speedway i Vojens, og vi var tre, der styrtede og røg på hospitalet i Haderslev. Jeg kunne ikke arbejde en måned bagefter, fordi jeg havde fået hjernerystelse. Neglen er vokset frem igen, men den er ikke blevet helt, som den skulle være. Så man kan se, jeg har brugt mine hænder, men det generer mig ikke, for jeg kan godt lide manuelt arbejde. Hvorfor ser dine hænder ud, som de gør? Formentlig fordi jeg har brugt dem meget. Jeg har nogle store hænder. Jeg kan holde to konditorkager i hånden, uden at de bliver klemt. Det arvede jeg fra min far. Min søn laver kontorarbejde, og han har en noget mindre hånd, så jeg tænker egentlig, at mine hænder er blevet større, fordi jeg har arbejdet med dem. Hvad bruger du dine hænder til i dit arbejde? Jeg laver hardcover til bøgerne, og så skærer jeg pap, hvis der er tale om specielle formater. Derudover reparerer jeg maskiner med forskelligt værktøj fx unbrakonøgler og stjernegaffelnøgler. Jeg løfter også en del bøger og masserer konen derhjemme.

VAGN EJSING 62 år.

| Har arbejdet som bogbinder siden 1986.

| Ansat hos Centrum i tre år.

| Udlært traktormekaniker og har arbejdet på maskinfabrik i Viborg i ni år.

Hvilken historie synes du, dine hænder fortæller? Jeg synes, de fortæller, at jeg har arbejdet i mange år. Man kan se, de er ret slidte. De ser helt sikkert anderledes ud, end hvis jeg havde siddet på et kontor. Gør du noget for at passe på dine hænder? Ja, bestemt. Jeg sørger for at smøre fugtighedscreme på og laver også noget gymnastik med fingrene. Det er for at holde dem mere smidige og forebygge skader.

UDKOM februar 2018

| s. 43


EBBE SØRENSEN 76 år.

| Pensionist og formand for VINGAARDS OFFICIN Bogtrykmuseet i Viborg.

| En typograf med alsidighed. Uddannet håndsætter, maskinsætter og sættemaskinereparatør og har arbejdet som bogtrykker. Har derudover 60 års kærlighed til motorcross.

Hvorfor ser dine hænder ud, som de gør? Fordi de har skruet, savet og filet de sidste 60 år. Jeg begyndte allerede at lave mountainbikes i 1954. Det var ikke en dille dengang, som det er i dag. Hver gang min mor så mine hænder i den snavsede vask, himlede hun altid op: ”Hvorfor er du ikke bare som de andre børn.” Jeg var altid sort og aldrig helt ren, for jeg blev jo snavset igen dagen efter, så det kunne ikke betale sig at bruge for meget tid på sæbe. Hvordan synes du, de skiller sig ud fra andre hænder? Jeg går ikke og kigger på andres hænder. Jeg driver et museum med 48 frivillige hænder og har en arbejdsuge på ca. 80 timer, så det har jeg ikke tid til at tage mig af. Min kone interesserer sig nok mere for dem, end jeg gør. Det er nemlig hende, der holder rent alle steder – inklusiv mig og mine hænder. Så en gang i mellem får jeg stukket en neglebørste i hånden. Hvad bruger du dine hænder til? Desværre har jeg en hel del kontorarbejde. Men det er også mit ansvar, at maskinerne fungerer på bogtryksmuseet. Snavsede og støvede maskiner som har været ude af drift i 50 år, der skal gøres klar til at trykke igen. Der er ikke den maskine, jeg ikke kan reparere. Derudover kører jeg stadig motorcross og passer biler derhjemme, men mit liv er en stor hobby, så det er fedt, at hænderne er i fuld gang hele tiden. Tror du, at dine hænder kan holde hele vejen til det sidste? Det er der ingen tvivl om. De har aldrig været ude af drift. Der har kun været lidt bøvl, når jeg har brækket en finger eller savet i dem. Hvilken historie gemmer der sig bag dine ar? Højre ringfinger er blevet lidt stiv i det øverste led. Derfor har den ikke de samme rynker som de andre, fordi den ikke bøjer på samme måde. En centimeter over neglen på højre pegefinger er der ar fra en sav, der skar helt ind til benet for mange år siden. Jeg var ved at fræse noget til en sættemaskine, da en reservedel kiksede. Men den fik jeg tapet godt ind, så den blev god igen. Og så brækkede jeg venstre lillefinger i 1962 til det danske motocrossmesterskab. Men jeg blev nr. to i det individuelle løb den dag, så det var bestemt ikke spildt.

| s. 44

www.grakom.dk


UDKOM februar 2018

| s. 45


Hvad ser du, når du kigger på dine hænder? Jamen, de er der jo stadig. Alle 10 fingre. De er effektive. Stærke. De har helt klart flere muskler i sig, end hvis jeg havde et kontorjob. Alt andet ville også være uretfærdigt. Jeg går ikke med neglelak – ikke på grund af mit job, men fordi jeg simpelthen ikke kan finde ud af det. De havde været ret fine, hvis I var kommet i morges. Der var de helt pæne i neglene. Men når jeg begynder at arbejde med sort materiale, så kravler det ind under neglene. Jeg har dog lige været ude og vaske det værste lim af. Hvorfor ser dine hænder ud, som de gør? Jeg kan godt mærke, at jeg slider dem, når jeg har brugt dem meget. Hvis jeg har arbejdet en hel uge, så kan fingeraftrykslæseren på min iPhone ikke genkende mig. En uges lim og slid - så står den simpelthen af. Det er jo ikke fordi, at fingeraftrykket forsvinder. Men sidst på dagen kan fingrene godt være lidt tyndslidte. Hvad bruger du dine hænder til i løbet af en arbejdsdag? Når jeg laver eksempelvis en kasse, så bukker jeg materialet ind, og det bruger jeg ret mange kræfter på. De hjørner, kassen har, laver jeg ved at presse materialet med det yderste af kanterne på mine pegefingre, og nogle gange, når de bliver trætte, så går jeg videre ned til langefingrenes kanter og bukker ind. Er det ikke opskriften på at få gigt? Jo. Op til sidste jul sagde det knæk i den ene finger. Jeg har ca. 20 år tilbage på arbejdsmarkedet, så jeg tænkte, at det var tid til at gøre noget ved det. Min kollega fortalte mig, at de brugte fiskeolie i gamle dage, så det er jeg også begyndt på. Det smører faktisk godt – jeg har ikke mærket noget til problemet siden. Hvilken historie synes du, dine hænder fortæller? At jeg faktisk er ret forskånet for arbejdsskader. Selv papir snitter jo overraskende meget, og ret ofte får man lige et snit, man ikke opdager, før det bløder. Man kan ane et gammelt ar fra det her på venstre tommelfinger, men ellers er de her små skavanker fra andre ting: Jeg var i havet i går og blev vist brændt af en brandmand lige der på venstre pegefinger. Ved siden af er der også sådan lidt sommereksem. Og det ovale ar på min håndryg er fra alle de buketter, jeg bandt sidste sommer. Blomstersaften og solen skabte en lille kemisk reaktion, der fik huden til at briste.

LISBETH JOHANSEN 45 år.

| Har arbejdet som bogbinder i to år.

| Ansat på Dakabo.

| Uddannet på kunstakademiet og har tidligere arbejdet som konditor og med fotofremkaldelse.

Kan du se dig selv arbejde med dine hænder, indtil du skal på pension? Ja! Helt sikkert! Jeg synes, det er en dejlig fornemmelse at tage fat.

| s. 46

www.grakom.dk


UDKOM februar 2018

| s. 47


VIP

VIPTRYKSAGER

VERY IMPORTANT PRINT ON VERY IMPORTANT PAPER TO VERY IMPORTANT PEOPLE

| Her på siderne vil Udkom fokusere på, hvad der kommer ud af maskinerne, og hvad der står udstillet af kreative cases i de mange showrooms rundt om på virksomheder, bureauer, trykkerier og emballageproducenter. Vi vil til inspiration for alle i branchen omtale en spændende lille eller stor tryksag, hvor der er kælet for design, papirvalg, tryk og finish.

| Janne Høgshøj, grafisk designer, underviser på designskoler og direktør i Danish Connection, vil udvælge spændende cases, beskrive konceptet og oplyse fakta om tryksagskøber, design, papirkvalitet, trykkeri og finish mm.

Design og foto:

Victor Lieberath, Morten Anker Kjær-Holm, Sarah Marie Jensen.

Papirkvaliteter:

Brochurer: 170g MultiOffset fra Papyrus. Omslag: 332g Kraftpak fra Papyrus.

Produktion:

Hørdum & Engelbreth.

Trykkeri:

Clausen Grafisk.

Indbinding:

Clausen Grafisk.

www.soho.dk

| s. 48

www.grakom.dk


_WORK _STAY _PLAY _ at the coolest place in town SOHO & NOHO i Kødbyen i København er uden tvivl ét af de fedeste steder at arbejde, mødes og feste, og deres markedsføring kan inspirere mange inden for møde- og eventbranchen. Af: Janne Høgshøj udkom@grakom.dk

UDKOM februar 2018

ødbyen er den populære betegnelse for den del af Vesterbro ved Halmtorvet, hvor størstedelen af Københavns fødevaregrossister holder til. I 2002 besluttede Københavns Kommune at udvikle Den Hvide Kødby til også at være hjemsted for kreative erhverv med restauranter, gallerier og innovative virksomheder. På SOHO & NOHO er der folk næsten døgnet rundt i de fantasifulde omgivelser og unikke lokaler. Rådgivere, start-ups, freelancere, kreative og kunstnere, der søger rammer ud over det sædvanlige og er samlet under samme tag. Det mere etablerede erhvervsliv har også fundet vej til det alternative og kreative sted og dets legendariske mødelokaler, så man kan både møde jakkesæt, jeans og street, når man selv skal tænke nye tanker eller bare slappe af i godt selskab i et afslappet loungemiljø.

K

Tre-i-én Soho’s markedsføring er også unik – en tredelt brochure i et spændende design og fyldt med fantastiske fotos. Det ubestrøgne papir passer perfekt til stedets identitet og rå rammer. Det grafiske design er smart og enkelt i afdæmpede farver, flot grafik, og det udstråler masser af stemning. En genial løsning, når tre forskellige funktioner skal forenes. Rammer, der krammer De mange sjove, frække og flotte fotos giver en inspirerende og lokkende oplevelse, der er med til at brande stedet og tiltrække gæster og mødedeltagere. Måske mennesker, der er trætte af rammer, der lammer, og tørster efter rammer, der krammer. Her kan man ikke udgå at blive i godt humør, få stimuleret fantasien og få idéer til egne omgivelser og plads til Work Stay Play.

| s. 49


VISUELT

The next big thing i typografien: Open Type Variable Fonts De fonte, du bruger til dagligt, er formodentlig Open Type-fonte. Snart vil næste generation af fontformatet slå igennem under navnet Open Type Variable Fonts. Og de kan rumme endnu større muligheder for typografi af høj kvalitet. Både på skærm og papir – og i ‘internet of things’. Af: Henrik Birkvig, Grafisk designer hbi@dmjx.dk

Tilløbet Desktop-teknologien slog for alvor igennem i midten af 1980’erne. I starten ikke mindst på typografi- og skriftområdet, hvor Postscript betød konturer, der qua, at bogstavformerne var gemt som bezierkurver, kunne skaleres i høj kvalitet. I mange år derefter – gennem 1990’erne – fandtes fonte i hovedsageligt fire formater: Postscript-baserede til Mac og PC og TrueType-baserede til Mac og PC. Det medførte rigtig mange konverteringsproblemer af især tekstfiler og udveksling af dokumenter mellem platformene. I 1996 medførte det nye format Open Type, at man kunne nøjes med kun en fontfil til begge platforme. Det var i sig selv meget mere rationelt i behandlingen af dokumenter på kryds og tværs mellem kunder, designere og trykkerier (kunderne brugte hovedsageligt PC og designerne Mac). Men Open Type-formatet medførte tillige, at der kunne være mange flere tegn i en fontfil, der hidtil havde været begrænset af 256 tegn (bogstaver og bogstavvarianter = glyffer, tal, læse- og skilletegn mv). I begyndelsen af 1990’erne lancerede Adobe de såkaldte Multiple Master-fonte,

| s. 50

der kunne rumme op til fire forskellige såkaldte designakser. En designakse kunne fx indeholde parametrene med og uden seriffer. Brugeren kunne så via talværdier vælge, ‘hvor store serifferne skulle være’ i en (næsten) glidende overgang. Eller styrker fra helt lys/light til mørk/ultra bold. Og det samme med fx bredde eller design til forskellige størrelser. Apple lancerede et lignende format TrueType GX i 1995, der kunne noget af det samme. Ingen af de to formater blev dog nogen succes – bl.a. på grund af tekniske problemer med udkørsel/fremstilling af trykfilm, fordi de såkaldte ripper dengang ikke var opdateret til at kunne håndtere MM-fonts eller GX-fonts. Men også fordi interfacet for brugerne blev lige lovligt bøvlet/kompliceret. Et andet stort fremskridt for typografien var, da ‘de store’ leverandører som Microsoft, Adobe, Apple og Google henimod slutningen af 00’erne blev enige om at lave softwareprodukter, som kunne håndtere kommandoen @fontface. De henter en given fontfil fra en server og viser bogstaverne på skærmen. Vel at mærke som søgbar, ’rigtig’ tekst og ikke som statisk grafik. Det betød i løbet af ganske kort tid, at

www.grakom.dk


det blev muligt at styre, hvilken font en besøgende på et website så. Altså langt flere muligheder for skriftvalg og webtypografi end såkaldte websikre skrifter, som Verdana, Arial, Times New Roman, Georgia havde medført. En langsommelighed/konservatisme fra nogle webdesignere forsinkede i visse brancher denne udvikling, men i dag har de fleste nok set lyset – ikke mindst fordi man kan lave ‘fall back’ strategier (der betyder, at hvis teknikken ikke virker pga. forældede systemer, så kan fontene erstattes af de websikre). Browsere er opdateret til at kunne håndtere teknologien, og rigtig mange websites linker blot til gratis fonte på Googles web­server. Open Type Variable Fonts På den internationale organisation Association Typographique Internationales årskonference i Polen i efteråret 2016 annonceredes Open Type 1.8 – eller Open Type Variable Fonts, som det er kommet til at hedde. Formatet rummer bl.a. muligheden for at opbygge fonte, der er baseret på parametre (algoritmer). I stedet for at alle formerne og tegnene (styrker, bredder, glyffer, skaleringsstørrelser, ornamentik osv.) er færdigdesignet i et fast antal af forskellige varianter, som brugeren så kan vælge iblandt, giver det nye format mulighed for at vælge næsten trinløst.

Mulighederne i denne nye teknologi betyder bl.a., at skriften kan fintunes til den specifikke brug: Skærme af forskellige typer, papirkvaliteter. Og brugerne vil formodentlig få endnu flere muligheder for selv at vælge, hvordan skriften skal fremstå i dynamiske medier (tænk fx på, hvordan du kan påvirke skriftstørrelsen på et website eller på en Kindle). Skriften bliver i endnu højere grad en dynamisk ting mht. de parametre, som konfigurerer den: X-højde, serifstørrelse og -type, styrker, bredde, effekt/pynt – samt en lang række andre mulligheder, vi endnu ikke har set. Det er op til skriftdesignernes kreative evner. Skriftfonte udvikler sig fra at være statiske ressourcer (som fx i blyets tid) til dynamiske værktøjer. Prøv selv Se en række af de nye muligheder i funktion på www.axis-praxis.org. Et website oprettet af Laurence Phinney. Her kan du selv via slidere prøve at lege med parameterbaserede fonte. Og udviklere kan afprøve de nye muligheder ved at lægge deres betafonte op på sitet. Og forresten: De nyeste versioner af Adobe Illustrator og Photoshop leveres med nogle Variable Fonts.

HENRIK BIRKVIG | BIO Grafisk designer, Master i Design og faglig leder af professionsbacheloruddannelsen i Grafisk Design på Danmarks Medieog Journalisthøjskole, København

| ANBEFALER Tv-serie: Person of interest Gratis Google-fonte: Noto, Roboto, Fira Sans, Ubuntu, PT Sans og Serif.

Links: http://www.axis-praxis.org NB: Nyere browser nødvendig, fx Opera eller Chrome.

AI og PS https://helpx.adobe.com/dk/photoshop/using/whats-new.html Leg selv med de utallige muligheder i Open Type Variable Fonts. Husk evt. en nyere browser som fx Opera eller Chrome.

UDKOM februar 2018

| s. 51


NYT MEDLEM AF GRAKOM

FOTO: ChHRISTIAN BENDIX

NAPP

’Vi er bestemt ikke modstandere af tryksagen.’ Niklas Laugesen, adm. direktør, Napp

Softwarevirksomhed.

| 20 ansatte.

| Fik i 2017 en kapitalindsprøjtning på et tocifret millionbeløb.

| Udvikler software til digital publicering.

| s. 52

www.grakom.dk


NAPP GIVER TRYKSAGEN ET DIGITALT LIV Softwarevirksomheden Napp er blevet medlem af Grakom. Napp tilbyder allerede digitale løsninger til en række danske trykkerier og vil nu endnu tættere på den grafiske branche, siger adm. direktør Niklas Laugesen. Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

Hvad er I for en virksomhed? Vi er en softwarevirksomhed, der laver digital publicering. En tryksag har jo det liv og den fysiske rækkevidde, den har, når den bliver trykt og sendt ud. Men vi så et perspektiv i, at man også distribuerede tryksager digitalt og lavede en effektiv måling af, hvad der bliver læst i en tryksag, og hvad der ikke gør. Derfor har vi udviklet et stykke software, som sikrer, at man nemt kan digitalisere tryksagen på alle platforme - eksempelvis mobil, tablet og computer og derved få en platform til at distribuere digitalt. Det er nemt, effektivt og giver helt nye muligheder for udgiveren. Det er en licensbaseret løsning, der er afprøvet og allerede bruges i en lang række virksomheder, og som er et godt supplement til tryksagen – ikke en erstatning. Hvad kan I tilbyde, som en tryksag ikke kan? Vi er bestemt ikke modstandere af tryksagen. Jeg vil faktisk sige, at det, der giver den bedste effekt, er at være til stede på mange forskellige kanaler samtidig. Digital kan ikke stå alene, og tryk kan ikke stå alene. Men en af fordelene ved det digitale er, at man kan effektmåle helt nøjagtigt. Så hvis vi deler noget ud til 10.000 kunder, så kan vi se, at der er 6.000, der har åbnet det, og af dem er der 4.000, der har læst det. Vi kan endda se, hvor lang tid folk har brugt på at læse tingene. Så også ud fra et redaktionelt synspunkt kan man begynde at analysere, hvilket indhold der fungerer, og hvad man måske skal skære ned på.

de for det her store, tunge it-projekt. At det vil tage alt for meget tid og koste for mange penge. Så vores niche er, at vi kan udkomme relativt hurtigt og for et overskueligt beløb. Vores software er meget brugervenlig, kræver næsten ingen uddannelse og kan slet ikke sammenlignes med et stort, tidskrævende it-projekt. Hvad er jeres ambition? Vores ambition er at være en decideret standardløsning. Altså the go to-guys, når man står med det her behov både i Danmark og internationalt. Sidste sommer fik vi kapitalfonden Promentum Equity Partners ind som investor, så nu har vi mulighed for at investere i en øget vækst, og det er super spændende. Det betyder også, at vores produkt er langt hurtigere til at komme med nye funktioner og derved i langt højere grad kan indfri vores kunders behov. Hvorfor er I blevet medlem af Grakom? Vi er blevet medlem af Grakom, fordi vi har et produkt, som kan hjælpe hele den grafiske industri med at blive digitale. Vi har allerede en række af trykkerierne som samarbejdspartnere. Dertil en række reklame- og kommunikationsbureauer. Vi kommer til at deltage i forskellige arrangementer og lære netværket at kende. Jeg tror, det er sådan, vi finder ud af, hvor vi kan bidrage med noget værdi, og hvor vi selv får tilført værdi. Vi har meget at lære. Bare tag sådan noget som den nye persondataforordning. Så netværksorganisationen og vidensdelingen ved at være med i Grakom, synes jeg, er rigtig interessant.

Hvordan går det med virksomheden? Det går godt. Vi kan se, der er stor interesse for at blive klogere på det her. Men mange marketingfolk er bekymre-

UDKOM februar 2018

| s. 53


PERSONDATAFORORDNING

Persondata:

Har det betydning? Der er nu kun få måneder til, EU's persondataforordning træder i kraft, og den vil få betydning for alle virksomheder i hele EU. Her får du en række gode råd til, hvad din virksomhed bør huske på for at holde jer inden for reglerne. Af: Peter Balle, advokat, Grakom pb@grakom.dk

til dig selv følgende spørgsmål: Registrerer, indsamler, organiserer, opbevarer, ændrer, søger eller bruger din virksomhed adresser på privatpersoner? Indeholder virksomhedens trykfiler portrætfotos, navne eller adresser på privatpersoner? Og modtager virksomheden e-mails, hvor mailadressen fører tilbage til en fysisk person? Hvis du kan svare ja på bare ét af de nævnte spørgsmål, så har persondatareglerne betydning for virksomheden, og så bør virksomheden sætte sig ind i konsekvenserne af den nye persondataforordning. Den 25. maj 2018 træder persondataforordningen i kraft. Formålet med forordningen er ganske enkelt at beskytte persondata bedre, end det har været hidtil. Her er nogle råd til, hvad din virksomhed bør være opmærksom på:

S

Gør klart, hvornår du behandler persondata Persondata er enhver form for information, der kan knyttes til en bestemt person, og alle data, der direkte eller indirekte kan identificere en person. Fx navn, telefonnummer, etnicitet, helbredsforhold, interesser, e-mails eller fotografier. Grakom anbefaler, at virksomheden

| s. 54

undersøger, hvor og hvornår virksomheden behandler persondata. Formålet med undersøgelsen er, at når virksomheden har overblikket over de persondata, der behandles, så er det lettere at udarbejde den dokumentation for overholdelse af reglerne, der kræves. Før en fortegnelse Der bør føres en skriftlig fortegnelse over behandling af personoplysninger under virksomhedens ansvar. Fortegnelsen skal fx indeholde en beskrivelse af formålene med behandlingen, en beskrivelse af kategorierne af registrerede og kategorierne af personoplysninger, de forventede tidsfrister for sletning af de forskellige kategorier af oplysninger og en generel beskrivelse af sikkerhedsforanstaltninger, virksomheden har i forhold til persondata. Grakom udarbejder et forslag til formulering af en fortegnelse, der vil kunne ses på grakom.dk. Fortegnelsen opbevares elektronisk, og den forevises til Datatilsynet, hvis tilsynet forlanger det. Pligten til at føre en fortegnelse gælder som udgangspunkt kun, hvis virksomheden beskæftiger 250 personer eller flere, medmindre den behandling, der foretages, sandsynligvis vil medføre en risiko for den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder, når behandlingen ikke er lejlighedsvis, eller når behandlingen

omfatter særlige kategorier af oplysninger som følsomme eller strafbare oplysninger. Uanset om virksomheden er forpligtet til at føre en fortegnelse, er det Grakoms opfattelse, at reglen om fortegnelse, der findes i persondataforordningens artikel 30, giver god vejledning om, hvordan virksomheden bør dokumentere, at persondataforordningen og databeskyttelsesloven overholdes. Grakom anbefaler derfor, at virksomheden under alle omstændigheder udarbejder fortegnelser. Læs sikkerhedskravene Datatilsynet har opstillet 12 minimumskrav for sikkerhed i forbindelse med personaleadministration. Det er Grakoms opfattelse, at principperne fra de 12 minimumskrav også kan anvendes efter forordningens og databeskyttelseslovens ikrafttrædelse. Endvidere er det Grakoms opfattelse, at principperne fra de 12 minimumskrav også kan anvendes for persondata modtaget fra kunder. Datatilsynets 12 minimumskrav kan læses på Datatilsynets hjemmeside. Udover de 12 minimumskrav henvises til Datatilsynets yderligere beskrivelser om sikkerhed. Grakom anbefaler, at de 12 minimumskrav gennemgås, og at virksomhedens håndtering af de 12 minimumskrav beskrives i virksomhedens persondatapolitik, således at virksomheden kan dokumentere, at sikkerhedskravene er iagttaget i virksomheden. Lav databehandleraftaler Hvis virksomheden lader andre behandle personoplysninger på vegne af virksomheden som fx lønbureauer, hostingbureauer og lignende, skal der bruges en databehandleraftale. Tilsvarende gælder, hvis virksomheden selv behandler persondata som databehandler på vegne af kunder. Grakom har udarbejdet et forslag til en databehandleraftale, du kan finde på Grakoms hjemmeside. Husk oplysningspligten Der er pligt til at give den registrerede en række oplysninger, herunder fx identitetsoplysninger på den dataansvarlige, formål og grundlaget for behandlingen. Oplysningspligten kan fx iagttages gennem beskrivelser og generelle betingelser. På Grakoms hjemmeside kommer forslag til formuleringer om oplysningspligten.

www.grakom.dk


FOTO: ADOBE STOCK

Brug grakom.dk Grakoms hjemmeside vil løbende blive opdateret med paradigmer om persondata. Paradigmerne bliver løbende lagt på hjemmesiden i løbet af 2018.

KURSUS: PERSONDATA København // 12. marts Odense // 14. marts Aarhus // 15. marts

Læs mere og tilmeld dig på grakom.dk/persondata

UDKOM februar 2018

| s. 55


BOGANMELDELSE

Ny bog om bøgernes mestre

Henrik Højgaard Sejerkilde: Dansk bogdesign i det 20. århundrede. 427 sider, indbundet. Udgivet af Syddansk Universitetsforlag 2017. 450 kr.

Danske bogdesignere har ofte levet en tilværelse i det skjulte, men i et nyt stort referenceværk træder de omsider frem i lyset. Af: Michael Brochmann, afdelingschef, Grakom mbr@grakom.dk

ans Jøren Wegner, Finn Juhl, Børge Mogensen er alle danske møbeldesignere, som snart sagt enhver dansker kender og har en holdning til. Men inden for bogverdenen er der mindst lige så mange store danske designere, som ikke har fået samme opmærksomhed som de store møbeldesignere. Det råder Henrik Sejerkilde nu bod på ved at gennemgå dansk bogdesign fra 1900-tallet og op til i dag i den flot udstyrede bog fra Syddansk Universitetsforlag. Det hele begyndte i starten af 1900-tallet, hvor bøger gik fra at være en luksusvare for de få udvalgte til at blive en hvermandsfornøjelse. Det var industrialiseringen af bogproduktionen, der skabte billigere bøger, og der kom nye kanaler til at nå læserne i de private hjem. Den prangende bogreol i stuen indbød til, at bøgerne skulle være flotte og smukke, og det bibliofile bogdesign opstod. Men stilistisk strittede bogdesignet i alle retninger. Det ændrede sig med xylograf F. Henriksen, som via sin vejledning i praktisk typografi og ikke mindst stiftelsen af Foreningen for Boghaandværk tordnede mod tankeløs sammenblanding af skrifter og den manglende æstetiske sans blandt boghåndværkerne. Henriksens manifest og hans engagement i at uddanne alle grene inden for bogfremstilling i Danmark kom til at præge dansk bogdesign op gennem første halvdel af det 20. århundrede.

H

Illustrationerne rykker ind i bøgerne Hvor det i starten af århundredet var skrifterne, der var i fokus, blev mellemkrigsårene den periode, hvor illustrationerne fik større og større betydning. De gik fra kun at være på omslagene til nu også at komme ind i materien. Grafikerne begyndte at illustrere bøger, men også de kendte bladtegnere illustrerede noveller og essays. Grafisk Cirkels 12 medlemmer fik stor betydning for dansk bogdesign fra efterkrigen og op til i dag. Her fik en række af de kendte bogdesignere mulighed for at lege med de nyeste strømninger inden for design af bøger. Men det, som startede som en legeplads

| s. 56

og eksperimentelt forum for de unge designere, tabte pusten, og efterhånden fik medlemmerne poster på toppen af den etablerede forlagsbranche. I 1950’erne ebbede bevægelsen ud. I bogen præsenteres nogle af de store figurer, som har været med til at sætte standarden for, hvordan en bog funktionelt skal designes, og som man stadig benytter i nutidens bogdesign. Steen Eiler Rasmussen lagde kimen til den moderne paperback, og Ib Andersens brug af typografiske virkemidler til at designe bogomslag, der afspejler stemningen i bogen, ses også i dagens design. Design for folket De eksklusive titler var der designmæssigt styr på, men folket skulle da også have mulighed for godt bogdesign. Man standardiserede bogformaterne, brugte færre skrifttyper, og rammerne for, hvordan bøger skulle se ud, blev ensrettet. Det gjorde, at bøger blev billigere at producere, og udbredelsen skete via FDB og Arbejderbevægelsens forlag Fremad. Den bogdesigner fra efterkrigstiden, der fik størst betydning for dansk bogdesign i anden halvdel af århundredet, kom fra trykkeri-

www.grakom.dk


verdenen og var udlært hos bogtrykker Langkjær. Han hed Austin Grandjean. Han blev, kort tid efter han var udlært hos Langkjær, ansat hos Gyldendal som ansvarlig for forlagets grafiske afdeling og var med til at ændre forlagets udgivelser fra at være gammeldags og kedelige til at blive tidssvarende, og han vandt en række priser for bedste bogarbejder. Grandjean var også manden bag Gyldendals Tranebogserie, som for alvor satte skub i udsendelse af billige kvalitetsbøger til danskerne. Det veltilrettelagte design, det indbydende format og skriftvalg gjorde på trods af den lave papirkvalitet disse bøger til reelle kioskbaskere. I 1959 skete der for alvor noget, som satte gang i bogsalget og danskernes lyst til at erhverve bøger, der kunne pynte i stuen. Her etablerede Jørgen Lademann boglubben Union. Teknikken med fotosats og offsettryk gjorde, at bøgerne blev endnu billigere og lettere at producere, og der blev i stigende grad brugt farveillustrationer. Et af de trykkerier, som lagde maskiner til Lademanns stordriftsudgivelser, men samtidig også lagde vægt på designmæssige kvalitetsudgivelser, var Poul Kristensens Bogtrykkeri i Herning. Ikke alle udgivelser fra Poul Kristensen var økonomisk rentable, men de vandt til gengæld en række priser for deres unikke design og boghåndværk.

I dag kan enhver med lidt it-snilde layoute og udgive sin egen bog. Der udgives flere titler end nogensinde, og der er langtfra altid tale om designmæssige perler. Men der er heldigvis stadig forlag og udgivere, som satser på at udgive veltilrettelagte bøger, såsom Forlaget Vandkunsten, Carsten Niebuhr Biblioteket og Nordstrom. Bogen kommer desværre ikke ind på de seneste 15 års bogdesign, hvilket er lidt ærgerligt, men den giver til gengæld en detaljeret indføring i dansk bogdesign og dets mange mestre gennem mere end 100 år. Dansk Bogdesign er en flot udført bog trykt på 150 g papir, farvet forsatspapir, kapitæl- og mærkebånd, præget forside holdt i stramt design, og der er forventeligt nok på alle måder kælet for detaljerne. Til gengæld er det helt uforståeligt, at bogbinderarbejdet på netop denne bog er udført i Tyskland!

Gutenberg på pension De nye tekniske muligheder gjorde det relativt nemt at fremstille og layoute bøger. Men det gjorde også, at forvirringen over, hvordan godt bogdesign skulle være, voksede, fordi der blev eksperimenteret med alle de nye muligheder. Lademann viste vejen med Freddy Pedersen som ankermand, og de mange illustrerede udgivelser fra forlaget blev den nye standard for, hvordan bøger skulle se ud. Referenceværket Lademanns Leksikon viste, hvordan et moderne opslagsværk skulle layoutes.

INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLINGER I GRAKOM ARBEJDSGIVERE OG GRAKOM Medlemsrepræsentanterne indkaldes til Grakom Arbejdsgiveres 28. ordinære generalforsamling og Grakoms 3. ordinære generalforsamling, der afholdes

fredag den 13. april 2018 kl. 10.30 i Odense Virksomhedernes personlige medlemmer kan ligeledes deltage i generalforsamlingen dog uden stemmeret. Forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være administrationen i hænde senest den 13. marts 2018. Forslag til kandidater til bestyrelsen, der skriftligt har erklæret sig villige til at modtage valg, skal ligeledes være administrationen i hænde senest den 13. marts 2018. Endelige dagsordener for generalforsamlingerne udsendes den 20. marts 2018.

UDKOM februar 2018

| s. 57


MENNESKER & MÆRKEDAGE Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

Velkommen til følgende personer: Indehaver Lars Larsen Aniket ApS, Greve

RUNDE DAGE 50 år

70 år 1. april: Bogtrykker Flemming Elsgaard, Elsgaards Bogtrykkeri ApS, Roskilde

Dødsfald:

11. april: Direktør Jesper Haagen, Repro & Design ApS, Randers.

22. april: Direktør Henrik Askø Stark, Starco Grafisk. Henrik er flasket op med den grafiske branche, idet han allerede som 7-årig blev ansat i faderens firma for der at være med til at holde styr på datidens mange løse bogstaver. I 1991 startede han selv det grafiske firma DeskToppen for at tjene penge til sine studier. Før han nåede at afslutte disse, var der imidlertid så stor fart på firmaet, at han valgte udelukkende at fokusere på det. Da faderen i 2003 valgte at gå på pension, overtog Henrik det nu mere end 45-år gamle firma, Starco Grafisk, som han fortsat er leder af den dag i dag. Henrik er bortrejst på dagen, som fejres med familie og venner ved en senere lejlighed.

Peter Lindholm, tidl. adm. direktør for virksomheden Lindholm Repro A/S, er afgået ved døden d. 4/12018 (1933-2018). Peter blev uddannet som litograf hos Hagen & Sørensen i Odense og blev herefter optaget på Den Grafiske Højskole med afgangseksamen i 1957. I 1974 etablerede han sammen med to daværende kollegaer virksomheden Lindholm Repro A/S, der havde domicil på Symfonivej i Herlev. Her virkede Peter frem til sin pension ultimo december 1997. Peter var aktivt medlem i den daværende Grafisk Arbejdsgiverforening igennem alle årene samt efterfølgende ved arrangementer for arbejdsgivere, der ikke er erhvervsaktive længere.

Jan Justesen Centrum Bogbinderi A/S, Randers

NYE MEDLEMMER I GRAKOM Velkommen til følgende virksomheder: Bemiit ApS, Auning Centrum Bogbinderi A/S, Randers NV Design Matters IVS, København K Digigraf Tryk & Reklame ApS, Pandrup Dorte's Skilte, Fårevejle

Jønne Rantzau er pr. 15/1 ansat i Nonbyes grafiske afdeling i Odder. Jønne er oprindeligt uddannet reklametegner og har over 30 års erfaring med et bredt spektrum af grafiske opgaver. Han har bl.a. været ansat på flere reklamebureauer samt hos Martin Gruppen og Borg & Bigum.

Indehaver Jørgen Jensen Digigraf Tryk & Reklame ApS, Pandrup Indehaver Dorte Mathiassen Dorte's Skilte, Fårevejle Direktør Bjarne Høed Jensen GET LABELS ApS, Risskov Poul Erik Moustgaard Johansen Hello Mom v/Poul Erik Moustgaard Johansen, Faaborg

GET LABELS ApS, Risskov

Direktør Gitte Jensen Hubert Skilte Design ApS, Viby J

Hello Mom v/Poul Erik Moustgaard Johansen, Faaborg

Direktør Henrik Willert ID-marking A/S, Birkerød

Hubert Skilte Design ApS, Viby J

Lars Johan Gideon Ezekiassen Info Design ApS, Grønland

ID-marking A/S, Birkerød Info Design ApS, Grønland Innographic ApS, Brøndby InterMail A/S, Hvidovre InterMail Danmark A/S, Hvidovre Lauridsen Skilte, København Mark Production, Nordhavn Mit Bureau ApS, Hobro

NYT JOB

Co founder Michael Christiansen Design Matters IVS, København

Napp A/S, København Ø OJ Reklame, Herning Skandinavisk Gravør Industri ApS, Tappernøje Skiltemand ApS, Køge Skrifttegn v/John Hooge, Græsted StroedeRalton A/S, Hvidovre The Print People, København V Viking 1914 A/S, Dronninglund Visutech A/S, Brøndby Vomono IVS, Karrebæksminde

Direktør Flemming Mortensen Innographic ApS, Brøndby Økonomichef Nicolas Olivares InterMail Danmark A/S, Hvidovre Trykkerileder Martin Hollensen Intryk ApS, Låsby Vicki Smed Jensen Lito-Tryk ApS, Randers Kim Lauridsen Lauridsen Skilte, København Mark Brian Lützau Ohmayer Kaastrup Mark Production, Nordhavn Bent Ørum Mit Bureau ApS, Hobro Steen E. Guttman Napp A/S, København Ole Juul Svendsen OJ Reklame, Herning Stefan Andreas Højland Skandinavisk Gravør Industri ApS, Tappernøje Henning Bjørn Christiansen Skiltemand ApS, Køge John Hooge Skrifttegn v/John Hooge, Græsted

FØLG GRAKOM PÅ FACEBOOK facebook.com/grakomdk

| s. 58

Ejer Karin Holt Hass Andersen The Print People, København Økonomichef Lene Steen Jensen Viking 1914 A/S, Dronninglund Country Manager Per Arild Visutech A/S, Brøndby Michael Bennett Vomono IVS, Karrebæksminde

www.grakom.dk


28 %

28 % af danske virksomheder er blevet udsat for online angreb.* Mere end hver tredje danske virksomhed frygter, at et online angreb vil medføre driftstab. Med it- og cyberforsikring fra Codan, kan din virksomhed få dækket de økonomiske følger af et online angreb. Vi dækker både tabt fortjeneste og de omkostninger, du har til at få kontrollen over data og programmer tilbage. Hos Codan undgår du standardløsninger – vi skræddersyer altid vores løsning til din virksomhed. * Kilde Wilke: Undersøgelsen er gennemført i juni-juli 2017 blandt virksomheder med ml. 10-100+ ansatte.

Bliv bedre dækket mod it-kriminalitet på 33 55 29 19, eller læs mere på codan.dk/hack

11.17 Codan Forsikring A/S, DK-1790 København V, CVR 1052 9638. Vi dækker med de forbehold og undtagelser, der følger af policetekster og forsikringsbetingelser. Se betingelserne på codan.dk.

På den sikre side online!


Effektfuld 5. farve Adskil dig fra konkurrenterne!

“Med vores neonfarver i gul og pink, hvid og klar toner samt tryk på metalliske medier kan du med garanti printe dig til en lang række nye forretningsmuligheder.” Jan Brændholt, Product Manager hos Ricoh Med Ricoh ProTM C7100X-serien og det nye 5. farveværk kan du printe i flere farver end CMYK. Udnyt de mange værdiskabende muligheder som spotgloss, fyldfarve og vandmærker samt print på farvede og gennemsigtige medier. Perfekt til professionelle tryksager og som ekstra effekter på flere jobtyper, herunder kataloger, postkort, direct mail, visitkort og invitationer, plakater, emballage, vinduesfilm osv. Skab imponerende effekter – og adskil dig fra konkurrenterne! Se mere på ricoh.dk/udviddinhorisont

Branchemagasinet UDKOM 01 | 2018  

Læs om dramaet da Centrum i Randers gik konkurs og genopstod i en slankere udgave.

Branchemagasinet UDKOM 01 | 2018  

Læs om dramaet da Centrum i Randers gik konkurs og genopstod i en slankere udgave.