Page 1

NR. 3 / 2015

TURSEJLEREN

ide 6

Ns R E J F side OG R R E Æ RÅB AN D R E F E DYR 10 E LER J side D E T Å S S P AR KER SVE P K G S N Æ I 12 I LT R side EDN T R E E R N N EJLE IG UDE JER S Ø R B E T U R S TA D TUR K S DAN I SEJLE D Ø V M

22


FORSIDEN Fyn Rundt, Nyborg. Foto: Frank Flemming Pedersen

ANNONCESALG Danske Tursejlere Leif Nielsen Vesterhavnen 5 5800 Nyborg Tlf. 40 16 30 09 leif@dansketursejlere.dk

TRYK PE offset A/S Udgivelsesdato for næste nummer Nr. 04/15 – November 2015

TILRETTELÆGGELSE OG LAYOUT FFP Kommunikation · www.ffpkom.dk Tlf: 20 44 12 39 Burchardt Reklamebureau

REDAKTION Redaktør: Frank Flemming Pedersen Søndermarksvej 64, 4200 Slagelse redaktionen@dansketursejlere.dk Tlf: 20 44 12 39

SKIPPEREN HAR ORDET

VÅ DT FOROVE N, V Å D T FORNED EN

TURSEJLEREN Udgives af Danske Tursejlere ISSN : 1603-3329 – Oplag: 9.000 stk Ansv. i henh. til Presseloven: Leif Nielsen

FORMAND Poul Erik Jakobsen Kærvej 17, 4270 Høng Tlf: 24 85 50 20 poulerik@dansketursejlere.dk

SEKRETARIATET Danske Tursejlere Vesterhavnen 5 5800 Nyborg info@dansketursejlere.dk www.danskeursejlere.dk

Spørgsmål vedrørende DT, forsikring, adresseændringer, medlemskab, kontingent, udeblevet medlemsblad skal rettes til sekretariatet.

DANSKE TURSEJLERE Tilsluttet Søsportens Sikkerhedsråd Søfartsstyrrelsens Uddannelsesudvalg Friluftsrådet Blå Flag Jury European Boating Association (EBA)

FORRETNINGSFØRER Leif Nielsen Mariehønevænget 8 5260 Odense S Tlf. 40 16 30 09 leif@dansketursejlere.dk

SEKRETARIATETS ÅBNINGSTIDER: Alle hverdage kl. 10.00-13.00 Torsdage tillige kl. 17.00-19.00 Tlf. 70 21 42 42

Sådan kan man nok bedste beskrive den danske sommer 2015. Det har dog ikke forhindret mange lystsejlere i at tage ferieturen rundt i de danske farvande. For sejlere er vilde med vand, hvilket også er udgangspunktet i det 3-årige projekt som FLID og DS står bag. Projektet skal skabe liv og aktiviteter i lystbådehavnene, så der bliver åbnet mere op for et publikum, der ikke nødvendigvis er sejlere, men som kunne tænkes at gå aktivt ind i sejlerlivet. Danske Tursejlere bakker op om projektet, som ligger godt i forlængelse af vores eget ønske om at gøre havnen mere central i det lokale foreningsliv og sociale liv. Vi er af den overbevisning, at der i mange havne er plads til en bredere palette af aktiviteter med maritimt islæt. Når der kommer mere liv i havnen, så vil sejlerlysten også blive stimuleret og kanaliseret ind i foreningslivet. Der er potentiale til flere sejlende medlemmer i lystbådeklubberne. Det viser den medlemstilgang, som Danske Tursejlere igen i år kan fremvise. Oven på en tid hvor finanskrisen, forsikringsbeskatning og almen usikkerhed ellers har minimeret antallet af aktive sejlere og lystbåde, så melder stadig flere sig under vores stander. Kombinationen af at have solide maritime mærkesager, gode medlemstilbud og attraktive forsikringsordninger har en appel til danske tursejlere. En af mærkesagerne, som Danske Tursejlere er meget optaget af, er søsikkerheden. Vi kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er, at vi er bevidste om vores ansvar, når vi sejler. Sommerens overskyggende historie om den overbordfaldne sejler, der – mod alle odds – blev fundet i live efter 17 kolde timer i vandet, bør være en reminder til os alle. Redningsvesten redder liv. Husk det – og vær med til at huske andre på det også. Poul Erik Jakobsen, formand for Danske Tursejlere

2

S K I P P E R E N H A R ORD ET


INDHOLD 15 7 19

24 TA G UD

O

Besøg os på: www.dansketursejlere.dk

INDHOLD

G

GEM

SKIPPEREN HAR ORDET 2 INDHOLD 3 VELLYKKET TURBØJETOGT MED MS LONE STEIN 4 TURBØJERNE TILTRÆKKER SEJLERE FRA NÆR OG FJERN 6 DÆKKER MIN FORSIKRING? 7 VILD MED VAND – VELKOMMEN PÅ HAVNEN 8 VI SEJLER STADIG UDEN REDNINGSVEST 10 MØD DANSKE TURSEJLERE 12 RUNDT I ÅRHUS BUGT 14 RUNDT I ÅRHUS BUGT 15 KURSUSAKTIVITETER 2015/2016 19 KORT NYT 20 GOD VIND FOR LYSTSEJLERNE 21 SPAR PÅ DE DYRE DRÅBER 22 SOLENERGIEN DRIVER VÆRKET 24 FLOT START PÅ FYN RUNDT 26 GLADE MEDLEMMER TIL TURSEJLERTRÆF 28 FOTO KONKURRENCE 2015 29 MEDLEMSSERVICE 31 SØKRAMMARKED 31 STEM PÅ ÅRETS HAVN 2015 31 FROKOSTSILDEN INDTAGES PÅ MUSHOLM 32 3


TEKST / FRANK FLEMMING PEDERSEN FOTO / SØREN JUUL NERENST

I samarbejde med Danske Tursejleres medlemsklubber er der i alt udlagt 36 Turbøjer, som allerede er besøgt af rigtig mange sejlere.

V EL LY K K E T TURBØJETOGT M ED M S LONE STEIN TAKKET VÆRE EN STOR INDSATS FRA DANSKE TURSEJLERES MEDLEMSKLUBBER FIK MS LONE STEIN OG SKIPPER HENNING JENSEN UDLAGT ALLE TURBØJERNE I REKORDFART.

Neptun og de andre havguder var ikke just venligt stemt, da MS Lone Stein medio maj stævnende ud på et 10 dage og 119 motortimer langt togt fra basen i Skælskør. Foran skipper Henning Jensen og frue lå et 565 sømil langt togt rundt i de danske farvande for at udlægge de første af Danske Tursejleres Turbøjer på særligt udvalgte destinationer. Kulingen strøg over vandene og rejste pæne bølger, der nok kunne bringe operationen i fare, hvis ikke Jensens sømandsfærdigheder og store rutine i forening med garvede klubfolks vilje og entusiasme havde overtrumfet udfordringerne og gennemført missionen. Målet blev nået med det resultat, at der nu ligger 36 farvestrålende og meget synlige Turbøjer og indbyder til et lille stopover på sejlturen nær vores smukke kyster.

4

KLUBBERNE ER MED

– Vi skylder vores medlemsklubber en stor tak for deres engagement og den arbejdskraft, de har stillet til rådighed for bøjeudlægningen. Uden dem var det ikke gået så smertefrit. Faktisk var vi forud for vores tidsplan, da vi lagde den sidste bøje ud, og det skyldes, at alle klubberne mødte med aftalt mandskab til aftalt tid alle steder. Imponerende. Det siger Henning Jensen fra Danske Tursejlere, der ud over at være skipper på bøjeskibet, også koordinerede hele indsatsen i de 4 sejlområder, der i denne omgang skulle udstyres med de attraktive Turbøjer. FLERE I VANDET

Danske Tursejleres medlemmer, der sejler gennem det sydlige Lillebælt og Det sydfynske Øhav, Nordhammer i Isefjorden, Guldborg og Vordingborg, samt Storebælt øst og vest, kan nu ankre op ved en Turbøje, tage et hvil, en dukkert og nyde en frokost på et smukt og idyl-

V E L LY K K E T T U R B Ø J E T O G T ME D MS L O N E S TEIN


lisk sted. Det er et ekstra krydderi på sejlturen. Alle Turbøjerne er udlagt kystnært og smukt. – Vores lokale medlemsklubber har rådgivet os om, hvor Turbøjerne skulle udlægges, og de har også selv været med ude på destinationerne for at sikre, at bøjerne blev korrekt placeret. Efterfølgende tilser og vedligeholder klubberne så bøjerne i deres område, så de altid er sikre at besøge for vores medlemmer, siger Henning Jensen, der allerede nu ser frem til, at MS Lone Stein skal på nyt togt til oktober for at tage bøjerne op og lægge vinterkugler ud. Og igen til foråret med nye Turbøjer, der skal udlægges på nye spændende destinationer. FLERE TURBØJER PÅ VEJ

HVOR SKAL TURBØJERNE PLACERES?

Danske Tursejlere er interesseret i forslag fra vore medlemmer og fra vore klubber til positioner overalt i Danmark, hvor der er mulighed for en unik friluftsoplevelse ved en Turbøje. Har du en position, du vil dele med os, så send dine forslag til: info@dansketursejlere.dk inden den 1. november 2015. Meget gerne med en begrundelse for netop den foreslåede position. Blandt de indkomne forslag trækker vi lod om en lækker kikkert, så husk at skrive dit navn og dit medlemsnummer i din mail.

I sommeren 2015 blev der udlagt 36 Turbøjer. Dette antal vil stige markant i sæson 2016, idet Friluftsrådet har bevilget et større beløb til anskaffelse af yderligere godt 100 Turbøjer. Dermed kan endnu flere fritidssejlere få mulighed for at opleve de fantastiske øjeblikke, når man ligger fortøjet ved en Turbøje.

Skipper Henning Jensen og MS Lone Stein er hjemme igen efter et 10 dage og 565 sømil langt togt, der bragte dem rundt i de danske farvande for at udlægge de første af Danske Tursejleres Turbøjer.

V EL LYKKET TUR BØ JETO G T M ED M S LO N E S T E I N

5


TEKST / FRANK FLEMMING PEDERSEN FOTO / SØREN NERENST

En flot sommerdag i stille vejr med frokostkurven og en svalende dukkert. Et lille ophold ved en Turbøje giver sejlturen en ekstra oplevelse.

TURBØJERNE TILTRÆKKER SEJLERE FRA NÆR OG FJE RN DET ER EN STOR GEVINST FOR SEJLKLUBBERNE, DER HAR TURBØJER I DERES NÆRHED, FOR DET SÆTTER OMRÅDET PÅ SØKORTET OG ER EN EKSTRA GOD OPLEVELSE FOR KLUBBENS MEDLEMMER, SIGER JACOB FRANCK, SEJLENTUSIAST FRA NYBORG.

Turbøjerne, som Danske Tursejlere har udlagt denne sommer, bliver brugt flittigt og er en gevinst for det lokale sejlområde. Det vil Jacob Franck, der er tidligere medlem af Nyborg Sejlforening, og som har været med til bøjeudlægningen i området, gerne skrive under på. Desuden betoner han, at sikkerheden omkring Turbøjerne er meget høj. – Det er et fantastisk aktiv for en sejlklub at have en Turbøje i området. Dels har medlemmerne et udflugtsmål, hvis ikke der er tid eller lyst til de store togter. Dels tiltrækker det sejlere fra nær og fjern, hvilket giver en mægtig PR for f.eks. Nyborg. Flere af disse sejlere vælger da også at se nærmere på seværdighederne i land og besøger os som gæstesejlere, siger han. – Det er solidt grej, som man kan stole på, er korrekt udlagt og vedligeholdt. Den sikkerhed er guld værd for brugerne, lyder det fra Jacob Franck.

6

Prøv f.eks. en pause i sejladsen ved Nyborg.

T U R B Ø J E R N E T I LT R Æ K K E R S E J L E R E F R A N Æ R O G F J ERN


TEKST OG FOTO / LEIF NIELSEN

DÆ K K E R M I N F OR S IK R I N G ? HVEM DÆKKER SKADER I FORBINDELSE MED KRANLØFT?

Flere medlemmer spørger til, hvorledes skader i forbindelse med kranløft og skader forårsaget af vinteropbevaringsstativer er dækket – specielt efter at man har set ovenstående skilt monteret i nogle lystbådehavne. Direktør Peter Lund fra Søassurancen Danmark forklarer om reglerne, at der skelnes mellem om man betaler for ydelsen (i dette tilfælde kranløftet) eller om man ikke betaler for ydelsen. Reglerne er således, hvis der sker en skade på båden i forbindelse med et kranløft.

Båden er ansvarsforsikret

Båden er kaskoforsikret

Bådejer betaler for kranløftet

Bådejer betaler ikke for kranløftet

Havnen er erstatningspligtig

Havnen er ikke erstatningspligtig

Bådens ansvarsforsikring dækker ikke skaden. Bådens ejer må selv betale for skaden men han kan efterfølgende rejse et regreskrav mod kranens ejer. Bådens ejer må selv føre en eventuel retssag.

Bådens ansvarsforsikring dækker ikke skaden. Bådens ejer må selv betale for skaden og kan ikke rejse et erstatningskrav mod kranens ejer.

Bådens kaskoforsikring betaler for skaden. Forsikringsselskabet rejser efterfølgende et regreskrav mod kranens ejer. Forsikringsselskabet fører en eventuel retssag.

Bådens kaskoforsikring betaler for skaden. Forsikringsselskabet kan ikke rejse et regreskrav mod kranens ejer.

Så den afgørende faktor er, om der betales for kranløftet eller ikke. Hvis der betales for kranløftet, kan kranens ejer derfor ikke fraskrive sig et ansvar ved at sætte et skilt op. Dette gælder også i de situationer, hvor f.eks. en klub ejer kranen, og man gennem sit medlemskontingent betaler for kranløft. Her vil ansvaret påhvile klubben, idet der jo ”indirekte” betales for kranløftet. Set med bådejer øjne er man dog bedst dækket ind, såfremt man har tegnet en kaskoforsikring for sin båd. Kaskoforsikringen dækker i denne skadessituation, og forsikringsselskabet vil tage et eventuelt slagsmål direkte med kranens ejer.

D Æ KKER MIN F O RSI KRI N G

Kaskoforsikringen er den bedste garanti mod skader på din båd – til vands og til lands.

Ligeledes er der flere medlemmer der spørger til, hvorledes man er dækket, såfremt der sker skader på ens båd, og skaden angiveligt skyldes at bådstativet er dimensioneret forkert. Spørgsmålet relaterer sig til de situationer, hvor havnen har anskaffet standardstativer, som er obligatoriske for havnens brugere. Til dette spørgsmål har Peter Lund denne kommentar: – Ved stativskader er det underordnet, om man betaler for leje af stativet, eller om det er ens eget stativ. Har man tegnet en kaskoforsikring, dækker denne eventuelle skader forårsaget af stativet, med mindre stativet åbenlyst er dimensioneret forkert til bådens størrelse og facon. Spørgsmålet om stativets dimensionering har vide rammer, og det vil i alle tilfælde være forsikringsselskabet, der skal bevise, at stativet er dimensioneret forkert. Og den situation har vi aldrig oplevet. Ligeledes kan der forekomme situationer, hvor ens eget stativ er henstillet på et for blødt underlag, eller at båden ikke har været forsvarligt afstivet. I disse situationer er det også forsikringsselskabet, der skal påvise, at bådejeren ikke har fulgt forskrifterne og bestemmelserne i forsikringspolicen. – Har du derimod kun tegnet en ansvarsforsikring, vil du ikke kunne få eventuelle skader dækket, idet en ansvarsforsikring kun dækker skader, som er påført andre personer eller andre både/genstande, slutter Peter Lund.

7


TEKST / FRANK FLEMMING PEDERSEN FOTO / FRANK FLEMMING PEDERSEN M.FL.

Havnen er et besøg værd og særligt, hvis der er liv og aktivitet. Mere livlige havne kan også få flere prøver kræfter med de blå fritidsinteresser.

V ILD M E D VAN D – V ELK OM M E N P Å HAVN E N DANSK SEJLUNION (DS) OG FORENINGEN AF LYSTBÅDEHAVNE I DANMARK (FLID) SÆTTER GANG I ET PROJEKT, DER SKAL SKABE FLERE AKTIVITETER OG MERE LIV I LYSTBÅDEHAVNENE. NORDEA-FONDEN FINANSIERER VILD MED VAND-PROJEKTET MED OTTE MILLIONER KRONER.

bør det ikke være. Vild med Vand vil gerne ændre på den opfattelse, åbne havnen og gøre den til en oase og et rekreativt samlingspunkt, hvor alle med lyst til vandet føler sig velkomne, lyder det fra Mads Kolte-Olsen, generalsekretær i DS og Jesper Højenvang, direktør i FLID.

Visionerne og ambitionerne er høje i de to organisationer, der står bag projektet Vild med Vand – Velkommen på havnen. De danske lystbådehavne skal åbne op, og byde langt flere mennesker inden for til fællesskab, oplevelser og aktiviteter, end vi ser i dag. Lystbådehavnene har nemlig et unikt potentiale og er et naturligt udgangspunkt for en mangfoldighed af fritidsaktiviteter, og et samlingssted for almindeligt socialt samvær, mener initiativtagerne i DS og FLID.

I GANG IGEN

– Havnen indbyder til aktiviteter og oplevelser, men mange steder udnytter man simpelthen ikke disse muligheder. Mange mennesker opfatter lystbådehavnen som lukket land, der kun er forbeholdt sejlere. Sådan

8

Projektet skydes i gang på det rigtige tidspunkt, for selv om danskernes interesse for vandet er usvækket, så er sejlsporten generelt, herunder også lystbådehavnene, gået i recession. Antallet af ledige bådpladser i havnene er stigende. Modsat går det for antallet af gæstesejlere, der overnatter. Havnenes indtægter er truede. Aldersspredningen blandt de aktive sejlere har også slagside mod de meget modne årgange. Snart takker mange af, men er der nye arvtagere nok til at holde liv i havnen og liv i sejlerinteressen? – Vi skal have nye målgrupper til at interessere sig for vandet og for sejlsporten. Vi er godt på vej blandt den

V I L D ME D VA N D – V E L K O MME N P Å H AV NEN


Vild med Vand skal være med til at gøre havnen til en oase og et rekreativt samlingspunkt, hvor alle med lyst til vandet føler sig velkomne, siger Jesper Højenvang, direktør i FLID (tv.) og Mads Kolte-Olsen, generalsekretær i Dansk Sejlunion.

sig projektet og får status som Vild med Vand-havn, lyder det fra initiativtagerne. ET UDSTILLINGSVINDUE

yngste generation, men vi skal have motiveret aldersgruppen fra 25-60 år til at komme på havnen og tage del i de mange spændende aktiviteter, som har vandet som omdrejningspunkt. Vores håb er dermed også, at flere vil begynde at dyrke sejladsen, siger Mads Kolte-Olsen. ELSKER VAND

– Vi ved fra en Gallup-undersøgelse, at danskerne over en bred front er vilde med vand – og at rigtig mange gerne vil dyrke en fritidsinteresse knyttet til vandet, hvis de fik muligheden. Derfor er det naturligt for os at åbne lystbådehavnene for en mangfoldighed af aktiviteter, som havnen indbyder til, indskyder Jesper Højenvang. Et så ambitiøst projekt koster penge – mange penge. Nordea-fonden har da også bevilliget 8 millioner kr. over 3½ år til Vild med Vand. De penge vil også komme havnene til gode. – Alle FLID-lystbådehavne med sejlklubber, der er medlem af Dansk Sejlunion, kan være med i Vild med Vand. Vores mål er, at 100 havne i projektperioden tilslutter

Det er i første omgang Vild med Vand-havnene, der skal skabe og gennemføre aktiviteterne i de enkelte havne ud fra de lokale muligheder. Det kan ske ved at udvikle nye oplevelser eller gøre allerede eksisterende tilbud mere synlige og tilgængelige. – I mange havne er der allerede masser af muligheder og ideer at bygge på. Havnen er jo ofte tilholdssted for en række foreninger, som kan gå sammen om at skabe nye tilbud. Fra FLID og DS side har vi ønsket om en årlig Havnens Dag, hvor en mangfoldighed at aktiviteter kunne løbe af stablen. Hvor man kunne komme ud at sejle, få introduktion til sejlerlivet og til klublivet og meget mere. Alt i alt aktiviteter, som kunne appellere til et bredt udsnit af befolkningen, siger Jesper Højenvang. Han suppleres af Mads Kolte-Olsen: – Men havnen skal leve hele året. Derfor skal der være regelmæssige, åbne aktiviteter, som ikke kun er for havnens faste brugere. Vi skal have et bredt sigte og en bred tilgang til friluftslivet for at få givet lystbådehavnene et aktivitetsløft. Det er vi som organisationer parate til at gøre en stor indsats for at lykkes med. Og det vil havnene og sejlklubberne også.

DANSKE TURSEJLERE ER OGSÅ VILD MED VAND Danske Tursejlere bakker op om Projekt Vild med Vand og kan med sine godt 200 medlemsklubber bidrage til lokal forankring af det ambitiøse projekt. En levende havn med spændende aktiviteter for såvel den brede befolkning som for friluftsentusiaster er et ønskescenarie for Danske Tursejlere. Derfor bakker DT uden tøven 100 % op om projekt Vild med Vand-projektet, som netop har som mål at skabe en mangfoldighed af aktiviteter, som kan åbne lystbådehavnene og tiltrække mange flere mennesker til de fællesskaber og oplevelser, som trives naturligt i et havnemiljø.

V ILD MED VAND – VELKO M M EN PÅ HAVN EN

– ”Vild med Vand” ligger i forlængelse af de tanker om havnens placering i fritidslivet, vi i Danske Tursejlere gør os. I en årrække har vi gennem en ambassadørordning tilbudt vores medlemsklubber at være med til at udvikle det lokale klubliv for derved også at fastholde og tiltrække medlemmer til klubberne. Vi er af den overbevisning, at der i mange havne er plads til en bredere palette af aktiviteter med maritimt islæt. Men også til aktiviteter, der har en bredere folkelig appel og ikke nødvendigvis har det våde element i fokus. Når der kommer mere liv i havnen, så vil sejlerlysten også blive stimuleret og kanaliseret ind i foreningslivet, siger forretningsfører i Danske Tursejlere Leif Nielsen.

9


TEKST / LEIF NIELSEN OG FRANK FLEMMING PEDERSEN

Myten siger, at det kun nybegyndere, der drukner. Men det er forkert. Det er oftest ældre og rutinerede sejlere, der drukner.

V I SEJLER STADIG U D EN REDNINGSVEST OP MOD HALVDELEN AF OS SER STORT PÅ SIKKERHEDEN TIL SØS. DET VISER TAL FRA EN NY UNDERSØGELSE FRA SØSPORTENS SIKKERHEDSRÅD OG TRYGFONDEN.

– Skræmmende, kalder forretningsfører i Danske Tursejlere Leif Nielsen, tallene i den nye undersøgelse, som Søsportens Sikkerhedsråd og TrygFonden, har offentliggjort i løbet af sommerferien. Han siger: – De har været sat fokus på problemet i informationskampagner fra sejlerorganisationerne og andre maritime aktører. Det er sat tal på drukneulykkerne og deres årsager, og alligevel så ignorere op mod halvdelen af sejlerne de makabre kendsgerninger. TALLENE TALER TYDELIGT

I 2014 druknede 19 danskere i forbindelse med fritidssejlads, og 12 af dem bar ikke redningsvest, da de blev fundet. Ud af de knap 1.500 fritidsfiskere og fritidssejlere, der medvirker i undersøgelsen, har 55 pct. altid redningsvest på, mens 33 pct. kun bruger redningsvesten i dårligt vejr, og 12 pct. aldrig tager den på. Ifølge Søsportens Sikkerhedsråd er det en farlig strategi. I Søsportens Sikkerhedsråd mener sekretariatschef Sten Emborg, at de fleste dødsfald kunne være undgået, hvis de omkomne havde brugt redningsvest. For i sejlermiljøet florerer en række myter om søsikkerhed – myter, som er farlige og kan føre til drukneulykker. – Det er en sejlivet myte, at drukneulykker i forbindelse med fritidssejlads sker i

10

dårligt vejr. Langt de fleste drukner, når solen skinner, og der ikke er meget vind. Og det er ikke de unge, uerfarne sejlere, der omkommer. Tværtimod er det oftest ældre og rutinerede sejlere, der drukner. Redningsvesten kunne have forhindret de fleste dødsfald, siger Sten Emborg. RESPEKT FOR VANDET

I et treårigt samarbejde vil Søsportens Sikkerhedsråd og TrygFonden styrke sikkerheden til søs. Målet er at nedbringe antallet af fatale drukneulykker blandt andet ved at styrke sikkerhedskulturen i sejlermiljøet. Men også ved at have fokus på sejlkundskaberne, udstyret og på respekten for vandet. Det er helt på linje med Danske Tursejleres holdning til sikkerheden til søs, hvorfor organisationen bakker 100 % op om Søsportens Sikkerhedsråd og TrygFondens kampagne. – Det er vigtigt at vi hjælper hinanden med at ændre adfærd i forhold til sikkerheden til søs. Danske Tursejlere tror på, at vi uden at moralisere kan oplyse og opmuntre til gensidig hjælp. Helt lavpraktisk at tale med vores sejlerkolleger om vores sikkerhedsudstyr og –procedurer. Og ikke mindst om vi trænger til at få opfrisket vores viden og evner inden for førstehjælp, mand over bord manøvrer, radiokommunikation mv., siger Leif Nielsen.

V I S E J L E R S TA D I G U D E N R E D N I N G S V EST


OMBORD I HEL STAND

Påfaldende mange drukneulykker sker, når folk går til og fra båden. Og færdes man alene på havnen, så er man ilde stedt, hvis uheldet er ude. Falder man i vandet, så kan det være en meget vanskelig sag, at komme op igen ved egen hjælp. Særligt mænd i 60-års alderen og opefter figurerer desværre i den statistik. – Også her skal man huske, at en hyggelig og munter aften i land kan have fatale følger, hvis der er alkohol med i billedet. Alkohol sløver både agtpågivenhed, dømmekraft og reflekser, og ikke sjældent træder folk ved siden af båden, når den skal entres. Gå derfor aldrig alene hjem til båden, formaner Leif Nielsen. DT BIDRAGER OGSÅ

– Vi er allerede gået ”i luften” med bidrag til oplysning om søsikkerheden. Vi har hen over sommeren delt Søsportens Sikkerhedsråd og TrygFondens information om bl.a. brugen af redningsvest. Mange sejlere har været på vores hjemmeside og på Facebook, hvor de har ”Liked” vores opdateringer. Så vi er sikre på, at der er en stor bevidsthed om sikkerhedsaspektet blandt vores medlemmer. Det er et godt udgangspunkt for den gensidige hjælp, vi skal yde hinanden på havnen og i båden, siger Leif Nielsen.

FAKTA OM DE DANSKE FRITIDSSEJLERE OG FRITIDSFISKERE n

1 ud af 8 bruger aldrig redningsvest

n

4 ud af 10 sejler ofte eller altid alene

n

7 ud af 10 underretter altid familien om, at de sejler ud

n

Mere end 9 ud af 10 har en sejleruddannelse

n

4 ud af 10 har gennemført en mand over bord-manøvre inden for det sidste år

n

Mere end 9 ud af 10 tjekker vejret på smartphone eller internettet, før de tager ud på vandet

n

Mere end 9 ud af 10 har altid deres mobiltelefon med på havet

n

Undersøgelsen blev gennemført via SurveyMonkey blandt knap 1.500 fritidsfiskere og fritidssejlere i november og december 2014.

DRUKNEULYKKER I DANMARK Alkohol og mangel på redningsvest var faktorer i mere end hver fjerde drukneulykke i Danmark i perioden 2001-2013. Det er særligt mænd over 40 år, der mister livet i drukneulykker i Danmark. Det fremgår af TrygFondens Nationale Druknestatistik for 2001-2013. • 816 personer døde som følge af en drukneulykke i Danmark i perioden 2001-2013. • 86 procent af ofrene var mænd og kun 14 procent kvinder. • Der var en overvægt af 45-64-årige, som udgjorde 43 procent af alle de døde i drukneulykker, mens kun fem procent var børn under 15 år. • Alkohol var en faktor i mere end hver fjerde drukneulykke, særligt udtalt ved ulykker relateret til færdsel på havn. I 2013 havde otte ud af de ti drukneofre i forbindelse med færdsel på havn indtaget alkohol forud for ulykken. • De hyppigste steder for drukneulykker var: Åbent hav eller fjorde (25 procent), havne (24 procent), langs kyster og strande (20 procent), søer (9 procent) og ved/i vandløb (8 procent). • De tre hyppigste aktiviteter forbundet med drukneulykker var: fritidsaktiviteter i båd (22 procent), badning og svømning (17 procent) og drukneulykker, der skete som følge af færdsel til fods på havn (17 procent). • Blandt 232 druknede fritidssejlere skete de 69 drukneulykker i forbindelse med fiskeri, 94 i forbindelse med sejlads og 13 i forbindelse med andre aktiviteter til søs. 56 druknede, mens båden var i havn – næsten alle ved på– eller afstigning. • Ulykkerne ved fritidssejlads skyldes hyppigst fald overbord og kæntring. Medvirkende faktorer var hårdt vejr, alkohol, dårligt helbred og garn i skruen. Kun få brugte redningsvest.

Kilder: TrygFondens Nationale Druknestatistik 2001-2013.

V I SEJ LER STADI G U DEN REDN I N G SVEST

11


Mød Danske Tursejlere Sejlklubberne er nerven i vores fælles maritime fritidsinteresse. Et godt klubliv er med til at give sejlerlivet en ekstra god dimension med på turen. Danske Tursejlere vil gerne hjælpe vore medlemsklubber med fortsat at have et spændende og interessant klubliv, hvor alle kan mødes og trives i et godt fællesskab. Og hvor vi sammen kan få positive oplevelser, der styrker og beriger vores liv generelt – og sejlerliv specielt. Et godt klubliv er med til at styrke netværket mellem tur– og fritidssejlere i hele landet.

DANSKE TURSEJLERE ARBEJDER FOR ALLE SOM HAR SEJLADS SOM FRITIDSINTERESSE, OG VI HAR SÆRLIG FOKUS PÅ:

• Sikker sejlads og miljøbevidsthed • Plads til alle på havet og i havnene • Udvikling af de danske havne • Tidssvarende kompetencekrav • Bortskaffelse/omlægning af statsafgift på lystbådeforsikringer • Obligatorisk ansvarsforsikring

FÅ MERE AKTIVITET I KLUBBERNE

Danske Tursejlere tilbyder vores medlemsklubber: • Flere temaaftener med relevante emner • Mere besøgsaktivitet hos institutioner med maritim tilknytning • Tekniske aftener om både og om sejlads • Kursusaktiviteter • Og meget mere Mange af aktiviteterne kan også arrangeres af flere klubber i fællesskab. DANSKE TURSEJLERES KONTAKTPERSONER

Danske Tursejleres bestyrelsesmedlemmer, sekretariatets medarbejdere og andre ildsjæle er ambassadører i dit lokalområde. På kortet kan du se, hvem du kan kontakte, hvis du ønsker et besøg. Eller blot vil tale om et sejlerrelateret emne.

4 3

6 2 8

5

7

9 1 12


Danske Tursejleres kontaktpersoner KONTAKT DANSKE TURSEJLERES SEKRETARIAT

SEKRETARIATETS ÅBNINGSTIDER

I er altid velkommen til at kontakte vores sekretariat, der gerne hjælper med oplysninger om medlemsforhold, og som også gerne giver et tilbud på Danmarks bedste sejlerforsikring.

Danske Tursejlere Vesterhavnen 5 5800 Nyborg Alle hverdag 10.00 – 13.00 Tlf. 70 21 42 42

1

2

Poul Erik Jakobsen, formand Telefon: 24855020 Mail: poulerik@dansketursejlere.dk

Erik Holm Johansen, næstformand Telefon: 30859696 Mail: erikholm@dansketursejlere.dk

4

5

Henrik Biilmann Telefon: 23671908 Mail: henrik@dansketursejlere.dk

7

Henning Jensen Telefon: 20162730 Mail: henning@dansketursejlere.dk

Allan Rasmussen Telefon: 23811495 Mail: allan@dansketursejlere.dk

8

Leif Nielsen, forretningsfører Telefon: 40163009 Mail: leif@dansketursejlere.dk

3

Søren Dyrskjøt Telefon: 23626000 Mail: sd@dansketursejlere.dk

6

Søren Juul Nerenst Telefon: 21263945 Mail: sjn@dansketursejlere.dk

9

Bente Hansen, sekretær Telefon: 30859699 Mail: bente@dansketursejlere.dk

13


TEKST / FRANK FLEMMING PEDERSEN

GRENÅ

NAPPEDAM

EGÅ

KNEBEL

EBELTOFT

BEGTRUP

NORSMINDE

R U NDT I Å R HUS BUGT Der er almindelig enighed om, at Århus Bugt strækker sig ca. fra Norsminde i sydvest til området ved Helgenæs i nordøst. Hvor præcis grænserne skal drages, kan der nok argumenteres langt og bredt om, men vi lader den diskussion passere. Vi agter nemlig at tage den flotte og særdeles kystnære sejltur fra Grenå til Norsminde og kommer derved rundt ved og i Århus Bugt. Århus Bugten er et attraktivt sejlområde. På søkortet lægger man mærke til, at ordet ”vig” er dominerende i den nordlige del af området. Og ganske rigtigt krøller kystlinjen sig flittigt og danner fine bugter mod nord. Da en bugt også kaldes en vig, har vi forklaringen. De rolige vande her er gode ankerpladser og fortrinlige fiskesteder også. Ordet ”flak” optræder hyppigt i det sydlige farvand, hvilket indikerer, at vanddybden er begrænset, hvorfor man da også i gamle dage ofte benyttede stederne til at opføre fyrtårne eller fæstningsværker. Turen i og ved Århus Bugt er en naturoplevelse af de store. Landskabet er varieret, kuperet og sine steder dramatisk. Skovklædte strækninger afløses af velfriseret agerland, og ind imellem ligger lystbådehavnene

14

flot og ofte malerisk placeret i de vidunderlige omgivelser. Fra søsiden kan vi betragte Helgenæs og Ellemandsbjerg, der ligger næsten 100 m. over havet. Og Mols Bjerge med de lyse skrænter ved Molshoved. I Kaløvig ser vi bakkerne og resterne af Erik Menveds Kongeborg, der blev anlagt i 1313. Syd for Århus strækker den skovklædte kyst sig hele 5 sømil ned mod Norsminde. De høje bøgetræer står helt ud til kanten af skrænterne, og giver læ for vestenvinden, der blæser på disse kanter. I det hele taget har man i en årrække forstået at værne om Århus Bugtens miljø. Bugtens brugere tæller mere end tusind sæler, mange hundrede marsvin og i sommerhalvåret enorme stimer af sild, makrel, sej, multer og mange flere arter. Bugtens kulturhistorie  går mere end 4.000 år tilbage og flere prominente danskeres navn er knyttet til området, blandt andet Gorm den Gamle, fabrikant Otto Mønsted og Flemming ”Bamse” Jørgensen. Vi vil se det hele, men må nok alligevel prioritere. Det går i denne omgang ud over visitten til hovedbyen Aros – eller Århus – som vi ofrer lidt mere opmærksomhed på et senere tidspunkt.

R U N D T I Å R H U S BUGT


TA G

TEKST / FRANK FLEMMING PEDERSEN FOTO / VISITDANMARK, SØREN DYRSKJØT

UD

RUNDT I ÅRH US BUGT

O

1

GRENÅ-EBELTOFT

Havet omkring Danmark er utroligt fascinerende. Ikke kun at sejle på, men også at dykke ned i, studere og observere. Det har vi nu gjort i Kattegatcentret, som ligger i Grenå, helt ude på spidsen af Djursland, hvor denne tur rundt i og ved Århus Bugten begynder. Helt ude i vandkanten ved Grenaa Havn ligger Kattegatcentret, som er en oplevelsesperle for sejlere, og andet godtfolk, som gerne vil vide mere om det skønne hav, der omgiver Danmark. Og om de væsner, der lever i det våde element. Centret er ikke et museum med døde ting. Tværtimod. Her handler det om levende organismer. Nogle vi kender og mange, som vi end ikke har drømt om. Livet under overfladen er spændende og knaldgodt formidlet på Kattegatcentret, hvor vi kan dykke med hajer, se havdyrene blive fodrer, blive rørt over de nuttede sæler og de mere end 250 arter af dyr. Vi opfordres oven i købet til at være med i aktiviteterne. Hvad med en tur i hajtanken, hvor du er omringet af hajer, som kun er 6 cm fra dig, når du går gennem hajtankens tunnel? Grenå er kendt for sine bindingsværkshuse, de fire gågader og et glimrende handelsliv, så tiden går hurtigt her på den yderste tip af Djursland. Trænger du til motion, så ligger der lige uden for byen 500 hektar skov, hede og mose. Der er et veludbygget stisystem for motionsløbere, vandrere, cyklister og ryttere. Djurs Sommerland kan nås med bus på en times tid, og så er der ellers dømt forlystelsesoverflødighedshorn for børn og voksne.

2

G

GEM

3

Vi er stævnet ud i det gode vejr. Mod syd passerer vi Rugaard Strand. Imponerende skrænter, store sten i havstokken, bølger og bøgetræer, der står tæt på vandet. Lystfiskerne fisker efter lykken, og der er gode chancer for ørred, multe, torsk, markel og havbas. Flere småbåde, der måske er lejet på den lokale campingplads, hopper som små propper i bølgerne tæt ved kysten. I det hele taget præger grønne kyster og hvide strande den vestlige strækning langs Hjelm dyb. Vi runder Gåsehage, som ligger på den sydlige del af Ebeltofthalvøen, og husker lige på, at de mange sand­ revler og de vanskelige strømforhold gennem tiderne har forårsaget mange grundstødninger. Men vi tager os i agt og gør klar til et besøg i Øer Maritime Havn. Adgangen til havnen, der ligger i en stor kunstig sø, foregår, som det eneste sted i Danmark, gennem en sluse. Øer strand byder på lavt vand og dejlige sandbanker, hvilket fuglene er meget optaget af. Strandene tiltrækker nemlig store mængder af fugle, der ivrigt fouragerer i vandkanten. Vi bliver kun kort tid i denne moderne feriefusion for Ebeltofts traditionsrige og atmosfærefyldte miljø lokker os ud på havet igen. EBELTOFT

I Ebeltoft følger folk med tiden, for vægterne går deres runde i byen og udsynger, hvad klokken er slagen. Det er en gammel skik, der kendes fra danske købstæder, hvor vægterne patruljerede, holdt ro og orden og udkig efter ildebrande. I Ebeltoft synger vægterne kl. 18 og kl.19 ved Det Gamle Rådhus, og de vandrer ad forskel-

1. Grenå Marina. 2. Ebeltoft. 3. Grenå strand.

R UNDT I ÅRHUS BU G T

15


6 4

5

7

lige ruter rundt i byen. Kl. 20 afsluttes deres patrulje ved Det Gamle Rådhus på Torvet. Det dukkehusagtige rådhus er fra 1789, men fik sit nuværende udseende ved en ombygning i 1909. Rådhuset er nok det mest fotograferede hus på hele Djurs.

8

9

der være spørgsmål, så står søhelten, søløjtnant Hans Christian Holm, klar med informationer om livet på fregatten i 1864. Og så er der ægte håndvåben, reb og knob, hornsignaler og bådsmandspiber. NATIONALPARKEN MOLS BJERGE

En anden attraktion, som vi ikke vil gå glip af, er Fregatten Jylland, der er verdens længste træskib, og som byder på levende dansk marinehistorie til store og små. Krigsskibet er et internationalt maritimt klenodie og en national skat fra en epoke, da Danmarks overlevelse var på spil. Fregatten Jylland var med i Slaget ved Helgoland og affyrede det afgørende skud mod den østrigsk preussiske flåde. Det var et søslag af stor national betydning for den danske selvfølelse, der ellers led store nederlag i 1864. Ved et besøg ombord får du mulighed for at se, hvordan de barske livsbetingelser var ombord på et stort træsejlskib bygget i 1800-tallet. Banjerdækket er søgt genskabt i et så autentisk udtryk som muligt og i videst mulige omfang så nær dets oprindelige udseende fra perioden 1864. På banjerdækket boede den menige besætning, officerer og chefen selv. Samme dæk rummede de store kullagre, værksteder, magasiner, stuverum og officerernes messe. Banjerdækket var et usundt sted at opholde sig, når fregatterne var i kanonduel. Det gives der også eksempler på i Ebeltoft. Man må lette på matroshuen, når man ser de aktiviteter, der er for børnene. Som sørøvere kan de gå på skattejagt efter Kalle Krudts skattekort. Eller nedkæmpe den preussiske flåde i flot formationssejlads. Og skulle

Den helt store attraktion på disse kanter er naturligvis Nationalparken Mols Bjerge, der blev indviet i 2009. Nationalparken er en hyldest til det særprægede istidslandskab, hvor dybe dale går over i høje bakkelandskaber. Og hvor den varierede natur har plads til at udfolde sig til glæde for os, der bruger den med omtanke. Efter den barske tid på Fregatten, tager vi orlov fra sejlertjansen og begiver os ud i Nationalparken til fods, for sådan oplever man den nu en gang bedst. I princippet kan man starte sin vandretur alle steder i Mols Bjerge og blive slået af den imponerende natur. Vi har fundet inspiration i turistbureauerne og foldere fra Skov– og Naturstyrelsen, som giver gode forslag til vandreture. Vi cykler de ca. 10 km mod Molslaboratoriet, som ligger i parkens vestlige del. Vi tager den smukke kystvej og er snart fremme. Vi følger Den Italienske Sti på ca. 3 km. Stien fører til Femmøller by og har været brugt i mere end 100 år. Det sydlandske navn menes at være opstået, fordi de første feriegæster i området mente, at landskabet var meget italiensk. Hvis du har mere luft i lungerne og sålelæder tilbage på skoene, så suppler din vandretur med en tur på den nærliggende Strandkærsti. Det tager 1– 2 timer at gå turen rundt på de to stier inklusive ophold undervejs.

4. Mols Bjerge. 5. Fregatten Jylland. 6. Sletterhage Fyr. 7. Mols Bjerge. 8. Kalø Vig. 9. Knebel Vig.

16

R U N D T I Å R H U S BUGT


TA G

UD

O

10

11

13

G

GEM

12

14

EBELTOFT-NAPPEDAM

EGENS VIG/NAPPEDAM

Modstræbende forlader vi Ebeltoft Vig og sejler mod syd, mens vi anerkendende beundrer det flotte natursceneri om styrbord, hvor Agri Bavnehøj (137 m), Benlig Høj (120 m) og Trehøje (127 m) er markante udsigtspunkter.

I Egens Vig ligger Nappedam Lystbådehavn, som vi agter at blive i i et par dage, for her er også en del at se på. Egens Vig er 2-3 km. bred – næsten cirkelformet – og afgrænses af Kalø Slotsruin mod vest og det bakkede landskab mod øst og nord. Ved ebbe tager det fladvandede område sig næsten ud som Vadehavet. Ankerstederne er bedst i vigens vestlige del, hvor der er sandbund. I de smukke skove – Ringelmose og Hestehave skove – bag Nappedam Lystbådehavn er der mulighed for at få en god naturoplevelse, og det har vi tænkt at benytte os af.

Vi runder det dråbeformede Helgenæs og er kortvarigt ude i Århus Bugten. Vores næste destination er Nappedam oppe i bunden af Kalø Vig, og for at komme dertil skal vi gennem nogle meget smukke farvande, som alle byder på naturlig ro og ægte sejleridyl. Vi ankrer op undervejs og nyder tilværelsens lethed. Vi har naturligvis opdaterede søkort og elektronisk hjælpeudstyr, som vi flittigt konsulterer i de lavvandede områder. BEGTRUP VIG

Begtrup Vig skærer sig ind i landskabet og truer med at afsnøre Helgenæs fra Djursland. Her er mange gode ankerpladser, og inderst inde byder vigen på flere gode ankerpladser. I den nordøstlige del – bag øen Rønnen – er der fint læ for vinden, og her finder mange sejlere en dejlig stund ved ankerpladserne. KNEBEL VIG

Længere mod nord finder vi Knebel Vig, der er en godt beskyttet naturhavn. Ved indsejling tager vi os særligt i agt for undersøiske forhindringer som f.eks. store sten ved nordsiden. Igen er der en hel del gode ankerpladser, og mod sydøst er der en anløbsbro, som benyttes af lystsejlere. Ved anduvning skal man vare sig for revet, som strækker sig ud i nordvestlig retning. Ved broen, som ligger noget udsat ved frisk pålandsvind, er der toilet– og badefaciliteter.

Tæt på havnen ligger Ringelmose Skov. Vi går fra havnen op til den smukke Bregnet Kirke og derfra ind i skoven. På turen rundt i skoven kommer vi bl.a. forbi en mindesten for Baron von Jenisch, der ejede Kalø Gods, indtil han blev dræbt under 2. verdenskrig, og man passerer flere af Kaløs skoler. Også den kunstige Ringelmosedam passeres undervejs. Turen gennem Hestehave Skov er ca. 5,5 km lang, og den starter ved parkeringspladsen ved Slotskroen og fører bl.a. forbi St. Stenhøj, Baron Wilhelms Bøg, som er det højeste træ i skoven, og Thyrahytten. St. Stenhøj er en næsten 5.000 år gammel runddysse fra bronzealderen.Thyrahytten er en jagt– og badehytte, som blev opført i 1905, og den er opkaldt efter baronesse Thyra von Jenisch. KALØ SLOTSRUIN

Allerede inden fortøjningerne er kastet påkalder Kalø Slotsruin sig opmærksomhed. Den er meget synlig i landskabet og er da også en af områdets mest kendte seværdigheder. Slottet blev bygget i 1313 af Erik Men-

10. Kalø Slotsruin. 11. Kajakker. 12. Bregnet Kirke. 13. Nappedam. 14. Ebeltoft.

R UNDT I ÅRHUS BU G T

17


15

ved for at kongemagten fortsat kunne kontrollere og beskatte lokalområdet og forhindre nye oprør fra bønderne. Borgen er anlagt isoleret og strategisk på toppen af en naturlig ø, hvorfra der er en fantastisk udsigt over Kalø Vig og Århus-bugten og det omliggende landskab. Ad landjorden er den eneste adgangsvej en ca. 500 m lang vejdæmning. Oprindeligt har vejen været adskilt fra borgen af en vindebro nær borgen. Der knytter sig flere sagn til Kalø. Et vandresagn fortæller, at der på Kalø ligger begravet en stor skat, som svarer til 7 års skatteindtægter. Skatten vogtes af en stor drage ved slottet, som man sommetider kan se halen af. NAPPEDAM-EGÅ-NORSMINDE

Vi går nu mod sydligere himmelstrøg mod Egå, som ligger på brinken til Kalø Vig. Egå Marina er stor, moderne, og også her er den smukke natur meget nærværende. Vi kommer fra nord og holder godt fri af kysten for at holde os fri af eventuel tilsanding og har ingen problemer med at komme ind i Egå Maria, hvor dybden i indsejlingen er 3,0 m og i bassinet mellem 3,0 og 2,2 m. Fra marinaen kan vi nyde udsigten over Århusbugten og kigge direkte over på Mols Bjerge, hvor vi for få dage siden vandrede benovede rundt. Faciliterne er gode, og der er liv på havnen. For de landaktive er der stillet cykler til rådighed af Dansk Cyklistforbund, og cykelstier langs vandet giver muligheder for at komme til Århus eller ud i naturen. Vejret er perfekt til lidt motion og til at få den landlige natur lidt tættere ind på kroppen. Vi tager cyklerne ved havnen, og begiver os den smukke tur ud til Egå Engsø. Søen dækker 115 hektar, og er omgivet at 50 hektar enge, der gemmer på et rigt dyreliv, som blandt

19

17

20

andet kan betragtes fra fugletårnet ved sydkysten. Der er en fint anlagt sti på lidt over 5 km rundt om søen, hvor benene og cyklerne kan strække ud i den skønne natur. Har du brug for lidt mere motion og inspiration, så er der en fint afmærket cykelrute ind til Århus. Vi har vejret med os og drages naturligt mod den dejlige Åkrogen Strand, der er udvalgt til en af de 10 bedste strande i verden af en canadisk avis. Det kan vi nu ikke bedømme, men skønt er her – og livligt. Vores sidste sejltur i denne omgang går direkte til Norsminde ca. 20 km. syd for Århus, som vi i denne omgang passerer uden at gøre ophold. Men vi vender tilbage til Smilets By en anden gang. Ved indsejlingen til Norsminde holder vi godt fri af kysten over Hesbjerg Grund, som rummer uafmærkede sten inden for 4 m kurven. Fra den grønne sideafmærkning kan havnen holdes direkte op i kurs 220°. Norsminde er et lille fiskerleje, som ligger smukt, idyllisk og lidt ensomt med fjord mod vest og Århus Bugtens allersydligste grænse mod øst. Her er smukt, og det ved man på disse kanter. Fjorden blev et vildtreservat i 1942, og i øjeblikket arbejder lokale kræfter på at udvikle området ved fjorden, så både landbrug og miljøet kan trives i samklang. Og det nyder vi som gæster rigtig godt af. Og sådan gik det over sø og land. Over bakketoppe og bakkedale. Langs stejle kyster og flade strande. Århus Bugten rundt! Fik vi set det hele? Fik vi set det meste. Fik vi set det væsentligste? Hvis ikke, så må vi tilbage.

15. Ebeltoft. 16. Troldeskoven, Mols Bjerge. 17. Poskær Stenhus. 18. Ebeltoft. 19. Århus Bugt. 20. Norsminde.

18

R U N D T I Å R H U S BUGT

Danske Tursejlere siger tak for lån af foto til VisitDenmark.

18

16


K U R S U S AK T I V ITETER 2 0 1 5 /2 0 16 I sæson 2014/2015 udbød vi fælles kursuskatalog med Dansk Sejlunion. Erfaringerne var så gode, at vi fortsætter med at tilbyde fælles kurser i sæson 2015/2016. Mens Dansk Sejlunion tilbyder en række specialkurser primært målrettet mod kapsejlads, så arrangerer Danske Tursejlere følgende kurser: n

SRC kursus

n

Kanalskipperkursus

n

Kursus i natsejlads i samarbejde med marinehjemmeværnet

TILMELDING

Endelig tilmelding sker til sekretariatet på telefon 70 21 42 42 senest 3 uger før kursets start. FORPLEJNING

KURSUS I KANALSKIPPERBEVIS CEVNI CERTIFICATE OF COMPETENCE

Formål At gøre deltagerne fortrolige med reglerne for sejlads på de indre europæiske vandveje og indlære disse regler med henblik på aflæggelse af teoretisk prøve i disse. Undervisningen omfatter følgende elementer n Gennemgang af regelsæt bag CEVNI kravene n Vandvejenes færdselstavler og deres betydning n Kanalsejlads n Vigepligt på kanalerne n Sluseteknik n Lys– og lydsignaler

Der serveres passende forplejning i løbet af kurserne. YDERLIGERE OPLYSNINGER

Hold øje med hjemmesiden for yderligere informationer om tider og steder. For yderligere præsentation se www.dansketursejlere.dk eller www.sejlsport.dk.

Kurset afholdes på følgende steder Den 14.november 2015 i Skælskør Den 23.januar 2016 i Nyborg Den 20.februar 2016 i Kolding Vi starter kl. 10.00 og slutter kl. 16.00.

NATSEJLADS

KURSUS I SRC-CERTIFIKAT SHORT RANGE CERTIFICATE

Formål At eje eller benytte en maritim VHF radio med DSC kræver, at man har bestået Søfartsstyrelsens SRCprøve. Dette kursus er forberedelsen til Søfartsstyrelsens prøve. Undervisningen omfatter følgende elementer n Kurset dækker hele pensum til SRC prøven n Kursus afsluttes med en prøve Kurset afholdes på følgende steder Den 7.– 8. november 2015 i Nyborg. Den 6.– 7. februar 2016 i Skælskør. Den 5.– 6. marts 2016 i Kolding. Lørdag er der kursus fra 10.00 – 17.00, og søndag starter vi kl. 9.00 og slutter med Søfartsstyrelsens prøve ca. kl. 16.00 – 17.00.

Undervisningen omfatter følgende elementer Teoridel (1 time) n Farvandsafmærkning (dag og nat) n Båkelinie– og Fyrliniesejlads n Tolkning af andre skibes lanterneføring n Ruteplanlægning, herunder hensigtsmæssig fastlæggelse af drejepunkter/waypoints n Vigeregler n Introduktion til radaren Praktisk del (6 timer) – sejlads med MHV fartøj n Mørkesejlads i afmærket og uafmærket farvand n Mørkesejlads i båkelinier og fyrvinkler n Mørkesejlads i storskibsrute samt område med trafikseparation n Styring efter kompas n Brug af radar i praksis Kurset planlægges afholdt på følgende steder Dragør Helsingør Nyborg Svendborg Esbjerg Vi starter kl. 18.00 og slutter ca. kl. 01.00. 19


KORTNYT 

 

OMØ LYSTBÅDEHAVN RENOVERES FOR 9 MIO. KR.

Slagelse Kommune har sat millionbeløb af til et facelift af lystbådehavnen på den lille, smukke Storebæltsø.

kan vi altså se tilbage på endnu en sæson, hvor mange er blevet begejstret af den gamle danske viseskat.

For 9 mio. kr. overtager og renoverer Slagelse Kommune lystbådehavnen på Omø, der i en længere årrække har trængt til at overhaling af de større. Den er nu på vej, idet der i Kystdirektoratet er ansøgt om tilladelse til nedbrydning og retablering af ca.185 lbm bådebro, etablering af ca. 75 nye fortøjningspæle, etablering af en badetrappe og uddybning af havnebassinet til 3,0 m. Samtidig får servicebygningerne også et tiltrængt facelift, som vil komme ikke mindst de årligt 4.000 overnattende sejlere til gode, men også gæster fra den tilstødende campingplads og ø-turisterne, der alle benytter faciliteterne.

REERSØ HAVN – 100 ÅR 

– Sammen med den allerede etablerede legeplads bliver havnen fra 2016 igen et skønt rekreativt område, der kan være et naturligt centrum for mange af øens aktiviteter, fortæller Omøs havnefoged Jesper Hansen. 10.000 SEJLERE TIL GRATIS KONCERT 

28 gratis koncerter i de danske lystbådehavne. Igen i år turnerede Visens Skib blandt de danske lystbådehavne, og koncerterne blev overværet af op imod 10.000 glade og forventningsfulde tilhørere. I 2013 var Visens Skib ellers ved at opgive de fremtidige turnerer, idet KODA begyndte at opkræve afgift af gratis koncerter! Da Danske Tursejlere hørte om disse økonomiske udfordringer, besluttede bestyrelsen at træde til med et økonomisk tilskud, således at Visens Skib kunne fortsætte. Og nu 20

Lørdag den 8. august 2015 var der feststemning i et stort telt på Reersø Havn. Årsagen var, at det var 100 år siden en flok fiskere anlagde Reersø Havn. Bestyrelsesmedlem i Danske Tursejlere, Søren Juul Nerenst, overrakte DTs våbenskjold og en check til at fremme ungdomsarbejdet på Reersø Havn til formanden for fonden Reersø Havn, Arne Sørensen. Danske Tursejlere ønsker god vind fremover. NY OG BEDRE ANSVARSFORSIKRING

Søassurancen Danmark har hævet forsikringssummerne for vores kollektive ansvarsforsikring således, at forsikringssummen ved personskader uændret udgør 20 mio. kr., mens den ved tingskader øges med 5 mio. kr., så den nu udgør 10 mio. kr. FJÆLLEBROEN SEJLKLUB 50 ÅR 

Lørdag den 22. august 2015 kunne Fjællebroen Sejlklub fejre 50 årsdagen for stiftelse af klubben. Fjellebroen Sejlklub meldte sig under DTs stander i marts 2005, og er i dag en god samarbejdspartner i det sydfynske. Samtidig kunne A/S Fjellebroen Havn ligeledes fejre 50 års fødselsdag. På billedet overrækker DTs forretningsfører et våbenskjold til formanden for Fjellebroen Sejlklub Søren Gundtoft samt et våbenskjold til Havnen repræsenteret ved havnens direktør Claus Jensen og havne­ foged Hans Hansen. K O RTNYT


TEKST / FRANK FLEMMING PEDERSEN FOTO / LEIF NIELSEN

GOD V IN D F O R LYS TS EJ LER N E mange har fundet tilbuddene så attraktive, at det er endt med en accept, lyder det fra Danske Tursejleres kontor. FOKUS PÅ MEDLEMMERNE

Formand for DT, Poul Erik Jakobsen, er glad for de nye tal, som han mener, er et tegn på at en ny interesse for fritidssejlads er ved at tage fart. Han siger:

– Vi tror, der er bedre og mere optimistiske tider på vej i dansk fritidssejlads, siger formand Poul Erik Jakobsen (th.) og forretningsfører Leif Nielsen fra Danske Tursejlere.

– Selvfølgelig er vi meget tilfredse med, at nye sejlere vælger at melde sig ind i DT. Det er en anerkendelse af det målrettede arbejde for tur– og fritidssejlerne, vi i de sidste 5-7 år har bedrevet i DT. Jeg er sikker på, at vores indsats indenfor mærkesager som søsikkerhed, naturoplevelser, miljøbevidsthed, fri adgang til havet i kombination med Danmarks måske mest gunstige forsikringsordninger har vagt opmærksomhed og gjort det attraktivt at være medlem hos os. Den linje vil vi fortsætte. Poul Erik Jakobsen mener i øvrigt også, at det er glædeligt for friluftslivet generelt, at stadig flere ønsker et aktivt sejlerliv. VINDEN VENDER OGSÅ

Der er travlt på Danske Tursejleres kontor i Nyborg, hvor forretningsfører Leif Nielsen og sekretær Bente Hansen dagligt kan tilføje nye medlemmer til organisationens i forvejen lange medlemsliste. På trods af finanskrisen og på trods af en øget beskatning af kaskoforsikringerne på lystbåde, så har DT gennem alle årene kunnet notere en medlemsfremgang. Men særligt i år er der kommet så mange nye medlemmer og henvendelser fra sejlere, så Leif Nielsen tror, at fritidssejlerne har kurs mod nye og lysere tider. – I første halvår af 2015 har 1075 nye sejlere meldt sig under Danske Tursejleres stander. Det svarer til en fremgang på ca. 10 %, og tilstrømningen er fortsat i juli og august måned. Vi har aldrig oplevet en tilsvarende fremgang på så kort tid. De nye medlemmer fordeler sig på alle bådtyper: sejlbåde, motorbåde, trailerbåde etc. Det er vores opfattelse, at langt de fleste nye medlemmer er blevet anbefalet vores organisation af andre medlemmer. Og at vores mange lokale ambassadører har besøgt mange havne med brochurer og blade denne sommer. Så et eller andet må vi jo gøre rigtigt, tilføjer Leif Nielsen med et stort smil. Interessen for at lade båden kaskoforsikre er ligeledes stor, og alene i 1. halvår af 2015 har over 1.000 sejlere bedt om tilbud på kaskoforsikring af deres båd, og rigtig

GOD VIND FOR LYSTSEJLERN E

Flere års modvind i samfundsøkonomien har reduceret i antallet af lystbåde i de danske havne. Mange sejlere har simpelthen valgt at hale standeren ned, lægge deres fritidsinteresse på hylden og sætte båden til salg. Omkostningerne har været for store, særligt for den voksende ældre del af sejlerfolket. De økonomiske midler har måttet prioriteres stramt, og det har kunnet aflæses på brugtbådsmarkedet. Her har der været et kæmpeudbud, som har presset priserne mere og mere i bund, for købere har det været småt med. Men også fra disse kanter, lyder der positive toner. – Indtil nu har vi i år haft en 10 % fremgang i salget af brugte både. Inden for sejlbådene er det hovedsageligt nyere, familievenlige tursejlere i mellemklassen, der er efterspurgt, mens motorbådene helst skal være fra 27 fod og opefter og i god, sødygtig stand, fortæller Henrik Jørgensen, der er indehaver af Tempo Bådsalg. – Det har aldrig været billigere at komme i gang med sin fritidsinteresse til søs. Brugtmarkedet er stort og varieret, og det er absolut muligt at gøre et godt køb. Bådpladserne i lystbådehavnene er også mange steder justeret til. Samtidig har der aldrig været så meget opmærksomhed på, at skabe gode oplevelser og vilkår for fritidssejlerne – et arbejde som Danske Tursejlere bruger mange ressourcer på, siger Poul Erik Jakobsen.

21


TEKST & FOTO / LEIF NIELSEN

Flowsensor på frem- og returløb holder øje med forbruget og giver dig en indikation om brændstoføkonomien.

SPA R PÅ DE DY R E DR ÅB ER MED EN HØJ PRIS PÅ DIESELOLIE KAN DET BLIVE EN DYR FORNØJELSE AT SEJLE MOTORBÅD MED MINDRE, MAN TÆNKER SIG OM.

Bilindustrien har i en årrække udviklet mere og mere økonomiske dieselmotorer, og denne udvikling smitter også af på dieselmotorer til vore lystbåde. Men da der er en langt større modstandskraft ved at tvinge en båd gennem vandet end rullemodstanden mellem et bildæk og asfalten, skal man tænke anderledes omkring brændstoføkonomi, når man sejler i en båd, end når man kører i en bil. Det er klart at en ren glat bund nedsætter modstandskraften og forbedrer brændstoføkonomien. Ligeledes skal man være opmærksom på, hvorledes båden ”ligger” i vandet. Bruger du mere brændstof end normalt for at holde samme fart, er der noget galt. Det kan være begroning, forkert trim eller forkert lastfordeling. Eller værre endnu: en dyse

22

i motoren, der ikke virker rigtigt og dermed giver en øget temperatur oven på stemplet, som til sidst kan resultere i at motoren ”sætter sig”. LØBENDE KONTROL

En løbende kontrol af bådens brændstofforbrug er godt for brændstoføkonomien. Men det er også et godt værktøj til at kontrollere om alt kører, som det plejer. Og faktisk er det ikke specielt vanskeligt at montere en brændstofmåler på en dieselmotor. Og ej heller en stor investering. Tursejleren har været med til at montere en sådan brændstofmåler på en Volvo Penta TAMD 63P på 370 HK. Motoren er fra 2002, og har kørt i ca. 700 timer. En komplet udstyrspakke til sådan en dieselmotor består af følgende komponenter: 2 flowsensorer en til frem og en til returløb, 2 flowpulsdæmpere og et mikroprocessorstyret analogin-

S PA R P Å D E D Y R E D RÅ BER


strument. Dette analoge instrument kunne også have været erstattet af et digitalt eller en NMEA2000 Interface, men det analoge instrument er det billigste, og i langt de fleste tilfælde er disse målinger nøjagtige nok til almindeligt fritidssejlerbrug. Anlægget leveres med en yderst veldokumenteret installationsvejledning og vejledning til kalibrering af målerinstrumentet. Efterfølgende kan man lave sit eget skema for bådens forbrug, der giver overblik over ved hvilke motoromdrejninger og ved hvilken hastighed, båden har det optimale brændstofforbrug. Og så kan det jo være der bliver plads til en ekstra god flaske rødvin, når alle parametre falder optimalt sammen. PRINCIPDIAGRAM

Diagrammet viser en standardinstallation, hvor brændstoffet kommer fra tanken igennem et grovfilter og videre gennem fremløbssensoren til forfilter og pumpe på motoren. Overskud/returolie løber tilbage gennem retursensoren, hvor det fratrækkes forbruget og tilbage til tanken.

EN BRÆNDSTOFMÅLER KAN: n

Se det øjeblikkelige forbrug i l/h (liter per time) eller l/nm (liter per sømil) afhængig af instrument.

n

Holde øje med totalforbrug siden sidste tankning.

n

Kontrollere at båden sejler rigtigt, begroning i bunden, motoren forbrænder korrekt, båden er trimmet rigtigt.

Det monterede anlæg var et amerikansk produceret anlæg fra FloScan, som kan købes gennem marineudstyrsbutikkerne. Anlægget koster mellem 6.000-8.000 kr. alt afhængig af, hvilket instrument man vælger. Hertil skal lægges prisen for montering. Der findes flere forskellige anlæg på markedet. Spørg hos din marineforhandler.

Diagrammet viser en standard installation, hvor brændstoffet kommer fra tanken igennem et grovfilter og videre gennem fremløbssensoren til forfilter og pumpe på motoren.

S PAR PÅ DE DYRE DRÅBER

23


TEKST / FRANK FLEMMING PEDERSEN FOTO / PLANETSOLAR OG SØREN DYRSKØT

EN LYS IDÉ

SO L E N E R G I EN DRI V E R VÆR K ET STADIG FLERE SEJLERE VIL LADE SOLEN GØRE ARBEJDET MED AT FORSYNE BÅDENS ELEKTRISKE APPARATER MED DEN FORNØDNE STRØM.

Gratis strøm til båden og så meget at det, som vi ønsker. Det er, hvad stadig flere sejlere går efter, når de installerer solpaneler på båden. Teknologien er så effektiv, at der ved almindeligt dagslys genereres energi til batterierne. Så selv i den lunefulde danske sommer, hvor solen ikke altid står højt og klart på himlen, er solpanelerne på arbejde. Og der er såmænd nok at bruge den dyre strøm til i moderne lystbåde, hvor køleskabet, tv´et, computeren, varmesystemet, instrumenterne, lanterner og belysningen er ganske forslugne. Når solenergianlægget er indkøbt og installeret, så er der gratis strøm uden støj og forurening. Og så forlænger du også batteriets levetid, da du minimerer slidtagen, og holder batteriet på toppen også i hvileperioder. Et solenergianlæg består af 3 dele: solpanel, regulator og batteri, hvor solpanelet og batteriet dimensioneres efter forbrugsbehov. Regulatoren styrer opladningen fra solcellepanel til batteri og siden afladning fra batteri til forbrug. Det er et forholdsvis enkelt arrangement, som man selv kan montere, hvis man kender forskel på plus og minus og i øvrigt har hænder, der vender samme vej, siger Ib Ahm Nielsen fra Grenå Solenergi.

– Solenergi til lystbåde er i dag en attraktiv løsning for miljøet og for pengepungen. Det er en oplagt ide til dem, der gerne vil have forsyningssikkerheden i orden. Anlæggene i dag er driftsikre og relativ billige, hvorfor en investering på nogle tusind kroner let tjener sig ind, siger Ib Ahm Nielsen. DIMENSIONER ANLÆGGET KORREKT

Går du med tanker om at få et solenergianlæg på din båd, så skal du starte med at gøre op, hvilket forbrug anlægget skal kunne dække. Tjek apparaternes samlede forbrug og dimensioner dit anlæg herudfra. Et eksempel kunne se således ud:

Kilde: www.vivaenergi.dk I dette eksempel vil der være brug for et anlæg, der kan levere 600 Wh (Watt-timer). Vær dog opmærksom på, at der vil være 20-35% effekttab i akkumulator/regulator/ kabel.

FART PÅ UDVIKLINGEN

Ib Ahm Nielsen er en af pionererne inden for solenergi i Danmark. Desuden har han stor erfaring inden for det maritime område, hvorfor han er helt på hjemmebane, hvad angår soldrevne anlæg til lystbåde.

24

VALG AF SOLPANELER

Ib Ahm Nielsen anbefaler poly– eller monokrystallinske solpaneler, der fås både i monteringsramme og som fleksible ”måtter”. Begge typer solpaneler har samme S O L E N E R G I E N D R I V E R V ÆRKET


ydelse. Levetiden for mono– og poly-panelerne varierer fra 35-42 år – lidt kortere for ”måtter”. Så investeringen skulle nok kunne tjene sig hjem. LADEREGULATOR

Strømmens vej fra solpanel til batteri går gennem anlæggets ”hjerne”, som er laderegulatoren, hvis opgave det er at beskytte batteriet mod over- og underopladning og underafladning. Laderegulatoren skal dimensioneres til anlæggets størrelse, så forbruget ikke overstiger batteriets kapacitet. På den måde sørger regulatoren automatisk for en problemfri drift af solanlægget. Regulatorerne fås i mange udførelser og prislejer. Som minimum bør man anskaffe sig udstyr, hvor status på ladecyklus og kapacitet på batteri vises tydeligt. VÆLG DE RIGTIGE BATTERIER

Det er batterikapaciteten, der afgør, hvor mange dage du har strøm, når ikke solen (lyset) forsyner anlægget med ny energi. Hvis du har valgt at lade solen være eneleverandør af energi, så er det batteriets kapacitet, der bestemmer, hvornår du løber tør for strøm uden genopladning. Viva Energi anslår at med 2 døgns batteribackup uden sol, skal der bruges 250 Ah batterikapacitet for hver 1.000 Wh, du forbruger i døgnet. Batteriet i din båd bliver typisk opladet af solcellerne én gang i døgnet (i dagtiden) og aflades også tilsvarende én gang i døgnet, nemlig når der forbruges om natten. Ingen batterier har godt af at blive afladet under et vis procentdel af kapaciteten – dybdeafladning – og den værdi varierer mellem de forskellige batterityper. Det kan være vanskeligt at rådgive generelt om, hvad der er det rigtige batteri, for det afhænger helt af, hvilket behov for strøm man har, om man har andre strømkilder end solenergi, hvilken dimension solenergianlægget har, og om batteriet skal anvendes til startopgaver, forbrug eller udelukkende har en backupfunktion. Men for de fleste sejlere vil det være en fordel at vælge et batteri, der er længe om at aflade, og som kan tåle dybdeafladninger.

PLACERING OG MONTERING

Moderne solceller producerer også strøm, uden at solen skinner direkte på panelerne, og da lystbåden for det meste befinder sig uden for skyggernes påvirkning, er det nok mest den praktiske og æstetiske side af placeringen, der fokuseres på. Undgå dog videst muligt, at mast, bom og sejl m.m. skygger på panelet. Panelerne fås i mange størrelser og former til montering, hvor det er mest hensigtsmæssigt. F.eks. findes der højeffektive paneler til fastmontering – f.eks. på ruftaget. Panelernes front fås i hærdet glas. Man kan også vælge at montere solcellerne på en justerbar solpanelholder – en metalstang, der kan drejes i forhold til solen position. Der findes også solceller i fleksible PV moduler, der tåler, at man går på det (dog ikke med alt fodtøj), og som kan bukkes over ruftaget. Variationerne er mange. – Når du, som noget at det sidste, skal have ledningerne tilsluttet dit færdigmonterede solcelleanlæg, så husk følgende: Tilslut altid først kablet fra batterierne til laderegulatoren. Tilslut dernæst kablet fra solcellerne til laderegulatoren. Og endelig tilsluttes kablet fra forbruget til laderegulatoren. Så skulle du være på den sikre side. Er du i tvivl, så allier dig med en fagmand, lyder det gode råd fra Ib Ahm Nielsen.

Søren Dyrskøt fra Danske Tursejlere har de sidste 15 år haft solcelleanlæg monteret på sine både. I dag kan han ligge for svaj i næsten dobbelt så lang tid, som før han fik monteret et solcelleanlæg. Hans forbrugsbatteri på 180 A er i øvrigt altid toppet op, når han i nogle dage har været væk fra båden. Anlægget er på 110 Watt monteret vandret på bådens ruftag – på "garagen" til skydekappen. Anlægget er specieldesignet til båden, som er en 38 fods sejlbåd, der netop har brug for ekstra power under sejlføring i mange timer.

Der findes flere forskellige batterityper, og der er forskel på et startbatteri og et forbrugsbatteri. Startbatteriet skal kunne afgive en stor strømstyrke i kort tid, hvorimod forbrugsbatteri afgiver en lav strømstyrke i lang tid. Deep cykle-batteriet er et forbrugsbatteri, der er beregnet til at klare afledninger ned til 20 % af batterikapaciteten. Det anbefales dog ikke at aflade ned til mere end ca. 50 %. Marinebatteriet er normalt en hybrid mellem et start– og Deep cyklebatteri. Og som navnet siger, er det tænkt anvendt i lystbåde, da det kan fungere som både forbrugs– og startbatteri. Husk at tjekke batteriets data for starteffekt. S OLENERGIEN DRI VER VÆ RKET

25


TEKST & FOTO / FRANK FLEMMING PEDERSEN M.FL.

LIV PÅ VANDET – LIV I HAVNEN:

F L O T S TA RT PÅ F YN R U NDT Solen og humøret stod højt da Fyn Rundt for bevaringsværdige sejlskibe fik en forrygende start på den årlige kapsejlads fra Nyborg. Ikke mindre end 35 flotte, bevaringsværdige sejlskibe stod mandag morgen den 21. juli ud af Nyborgs Vesthavn for at deltage i den årlige kapsejlads for de store træskibe rundt om Fyn. Meteorologerne havde lovet højt solskinsvejr, og det stod ved magt. Alle skibe kom godt af sted. Optakten var også strålende. I løbet af weekenden samledes skibene i Nyborg, hvor der søndag var en mægtig feststemning på havnen. Adskillige boder og arbejdende værksteder var stillet op, mens gøgler, musikanter og mandskoret fra Nyborg marineforening underholdt de talrige gæster, der havde lagt vejen forbi. Også i Danske Tursejlere kontor var der aktivitet. Her var ”åbent hus”, og det benyttede mange medlemmer og andre interesserede sig af og kiggede ind til en læskedrik og en snak om tursejlads, fritidsliv og forsikring. Mandag blev det så afgangstid, og de store danske bevaringsværdige og et halvt dusin udenlandske sejlskibe sejlede ud nord for Storebæltsbroen, hvor starten på

den kammeratlige kappestrid gik kl. 13.00. Første stop var Æbleø, hvor skibene opankrede for natten. De næste etaper gik til Middelfart, Assens, Faaborg med endemål i Svendborg. LIV I HAVNEN

– Det er dejligt, når der er liv på vandet, for så er der også liv i havnen. Og det tiltrækker mange, mange mennesker og viser, at havnen er et levende sted. Der var et dejligt leben hele søndagen, og Nyborgs borgere og mange turister fandt vejen ned til Vesterhavnen. Der har været meget at snakke om, når de er kommet hjem, så på den måde har Fyn Rundt-arrangementet været god PR for byen og for havnen, fortæller havnefoged Annette Ingemann Thomsen. Stemningen på havnen var rigtig fin, og den nostalgiske atmosfære omkring de gamle træskibe havde godt fat i kapsejlerne og i de mange besøgende. Men også interessen for sejlads i de mere moderne både, var fin. – Ikke nok med, at vi fik vist standeren på vores hjemmebane i Nyborg, vi fik også nogle nye medlemmer og vist, at Danske Tursejlere er en del af det meget aktive maritime miljø i Danmark, siger forretningsfører Leif Nielsen.

Aktiviteter på havnen tiltrækker mange mennesker og er et aktiv for byen, siger havnefoged Annette Ingemann Thomsen.

26

F L O T S TA RT P Å F Y N RUND T


FLOT START PÃ… FYN RU N DT

27


HU

STE E D N

D

GL A D E MEDL EMMER TI L T U R SEJ LERTR ÆF SOMMERENS TURSEJLERTRÆF VAR IGEN VELBESØGT UDEN AT VÆRE OVERRENDT, OG DET MÅ VEJR­ GUDERNE TIL DELS TAGE ANSVARET FOR. ARRANGEMENTERNE VAR NEMLIG I TOP LIGESOM SAMVÆRET OG DET GODE HUMØR.

Hundested Motor og Sejlklub var i juni værter for sommerens første tursejlertræf. De mange fremmødte blev tilbudt et rigt varieret program, som omfattede besøg på Hundested Propeller, Knud Rasmussens museum og skibsværfterne på havnen. Vejrguderne var dog ikke venligt stemt, da der blæste en ganske kølig vind over havnen i denne weekend.

Fynshav Bådelaug var værter og havde arrangeret en spændende udflugt til Danfoss Universe og Skærtoft Mølle, der er landskendt for deres økologiske melproduktion. Lørdag aftens højdepunkt var måske nok den utroligt spændende karaokekonkurrence, hvor 10 feststemte sejlere kæmpede om titlen som ”årets sanger”. At hele aftenen derudover var pakket flot ind i absolut vellyd fra diskotek Felix, gjorde ikke oplevelsen ringere.

Sommerens andet tursejlertræf blev til gengæld overstrålet af masser af sol i Fynshav.

28

G L A D E ME D L E MME R T I L T U R S E J L E RTRÆF


F Y N S H AV

FOTO KONKURRENCE

2015

Vi er igen i år klar til at modtage jeres sejlerbilleder. Og endnu engang er der en fin præmie på højkant. Tag derfor kameraet med på årets sejlture og tag nogle dejlige billeder og send dem til Tursejleren. Send op til 5 billeder i jpg-format (min.1 MB). Husk at skrive kort om, hvad der sker på billederne og hvor og hvornår, de er taget. Lad kameraet tale og send resultatet til sd@dansketursejlere.dk eller send en CD/DVD til Tursejlerens fotokonkurrence, Skovdalsvej 3, 8963 Auning. Husk at skrive dit navn, adresse og tlf. Konkurrencen løber året ud men hvorfor vente? Send dine fotos allerede nu. Danske Tursejlere forbeholder sig retten til at anvende de indsendte billeder. Vinderen offentliggøres i 1. nummer af Tursejleren 2016.

FOTO KONKURR EN CE 2015

29


quaNtum sails syet efter mål. syet til at holde.

gør båden forårsklar

NU!

Jotun bundmaling kan påføres, når du tager båden på land i efteråret Så er den klar til at sætte i vandet, når foråret kommer. Båden kan stå på land i op til 9 måneder med Jotun bundmaling. service

Nye sejl Kapsejlads Tursejlads Flerskrogsbåde

Superyachts Klassebåde

Eftersyn Sejlvask Reparationer

Rulleforstag og rullebomme Udskiftning af UV dug Trimning og optimering

Quantum Sails Amager Strandvej 50 | 2300 København S Telefon 7026 1296

IG

ANG

www.quaNtumsails.dk

Jotun NonStop VK bundmaling • Selvpolerende • Unik effekt mod begroning • Ingen afskrabning eller slibning • Op til 45 knob til alle bådtyper (på alubåde må bruges grå og hvid)

30

VI

Forhandles i alle bådudstyrsbutikker

ORE T O M R E LD O H ● ● ● ● ● ●

R

Autoelektro - Diesel Bil- og bådvarmer Elektriske maskiner El- og luftværktøj El-motorer og gear Diverse pumper

www.skjern-elektro.dk


KØBES

5562015

Søger oplysninger om, hvor man kan købe pantryvask + kogeapparat i metal – i en samlet enhed til en LM27, årg. 1975.  Bastrup Tlf.: 29256211 E-mail: fam.bastrup@stofanet.dk

Medlemmer af DT kan få en annonce med under ”SØKRAMMARKED” i Tursejleren og på DT’s h ­ jemmeside – www.dansketursejlere.dk.

N Y KLU B I FARVAN DET KLUBNR. 2470000

Møn Trolling Klub Formand Erling Petersen Tlf. 51 53 21 06 Danske Tursejlere siger velkommen til endnu en klub, der har meldt sig under vores stander.

Pris: kr. 200,– for maks 40 ord eksklusiv dine k ­ ontaktoplysninger. Annoncerne på www.tursejleren.dk er gratis. Annoncørerne hæfter selv for ophavsret til billeder. SÅDAN GØR DU: Gå ind på www.dansketursejlere.dk under knappen SØKRAMMARKEDET og klik på ”Tilmeld din annonce”.

baadvurdering.dk Vi kører overalt... Skal du bruge en vurdering til dit forsikringsselskab, bank eller i forbindelse med en båd handel, så kontakt os og hør om dine muligheder. Ring til os allerede idag på Telefon 40 20 70 34 10% rabat til medlemmer af DT mod forvisning af medlems nummer.

HAR DU HUSKET AT STEMME PÅ

ÅRETS HAVN 2015 NE HAVN DENHAVN JEG STEMMER PÅPÅ DENNE TEMMER GS JE

N 2013 HAVN HAV2015 SOM ÅRETS SOM ÅRETS

....................................................................... ..........................

............

.................................

Du kan stadig nå at afgive din stemme og være med til at bestemme, hvem der skal kåres som Årets Havn 2015. Brug stemmesedlen her i Tursejleren eller endnu bedre: Gå ind på vores hjemmeside www.dansketursejlere.dk og klik på ”Årets Havn 2015”. Blandt de indkomne svar trækker vi lod om to fine cykler. I samarbejde med Palby Marine udlodder vi 2 stk. Yeah cykler til en pris af 2.999 kr. pr. stk. Vi beder dig vurdere havnen ud fra 10 spørgsmål, som du kan give karakteren ”God”, ”Bedre” og ”Bedst”. Send kuponen til DT’s sekretariat senest den 1. november 2015.

Kommentar:................................................

....................... ..... ....................................................................... ................................. ................................. ....................................................................... ................................ ................................. ... ... ....................................................................... ..... ................................. ................................. ....................................................................... ..... ................................. ................................. ............................. Navn: ................................. .................................................................... ............... ....................................................................... Kommentar: .........

Adr.: .............................................................

Postnr.: ........................................................ ................................

n: ...........................

av By:N. ...............................................................

....... ................................. Adr.: ..................... E-mail:.......................................................... ..... ................................. Medlemsnr.:................................................ Postnr.: .................. ............. Sendes til:...Danske ................................. ............Tursejlere ... : By Vesterhavnen 5, 5800 Nyborg ........ .................................

God Bedre Bedst

n

SØ K R A M M A R K E D ME D L E MS S E RVICE

 1.  2.  3.  4.  5.  6.  7.  8.  9.  10.

Er der et synligt havnekontor med brugervenlige åbningstider? Er der mulighed for køb af diesel og benzin? Er toilet- og badeforhold gode og renholdte? Er der aktivitetsforhold for både børn og voksne? Er der gode indkøbsmuligheder i nærheden af havnen? Er der el og vand i tilstrækkeligt omfang på broerne? Er der fair gæstepriser pr. døgn? Er der bådpladser i alle aktuelle bredder/længder mellem pæle? Er havnens personale flinkt og hjælpsomt? Er der trådløs adgang til internet?

31


TEKST / FRANK FLEMMING PEDERSEN FOTO / SØREN JUUL NERENST

F R O K O S T SILDEN I N DTA G E S PÅ MUSHOL M BÅDEBROEN PÅ MUSHOLM ER NU ÅBNET FOR DANSKE TURSEJLERES MEDLEMMER, DER HERMED FÅR ENDNU ET UNIKT UDFLUGTSMÅL OG ET DEJLIGT FROKOSTSTED AT BESØGE.

Så er sejlerfrokosten serveret, og den er så klassisk, som den kan blive. Sild og æg og en lille dram. Og på grillen ligger et par pølser og venter på finalen. Vi er på Musholm i Storebælt, båden ligger ved bådebroen, og selv har vi slået os ned ved de opstillede borde og bænke ved grillpladsen. Sejlerlivet er nu ikke det værste, vi har. Flere har, som os, benyttet sig af lejligheden til at gøre et stop på øen ud for Sjællands Vestkyst, for nu er det nemlig muligt for medlemmer af Danske Tursejlere at lægge til ved bådebroen, som tilhører Musholmbugtens Bådklub. Danske Tursejlere har indgået en lignende aftale med andre medlemsklubber, der gerne vil stille deres faciliteter til rådighed for DTs medlemmer. – Her ved Musholm bådebro kan der vel ligge ca. 20 både, og besætningen kan få en rolig og hyggelig stund på øen. Her er læ fra alle vindretninger på nær fra øst. Har man mere lyst til at ligge ved en Turbøje, så er der også 2 af slagsen ved Musholm, fortæller bestyrelsesmedlem i DT Søren Juul Nerenst. I NATURENS VOLD

Musholm er ubeboet af mennesker, men absolut ikke øde. 100-vis af vilde kaniner, fasaner og andefugle har nemlig også valgt øen, som deres foretrukne sted. Men det betyder selvfølgelig at sejlere, der vil gøre ophold

på øen, skal have alle fornødenheder med – og de skal huske at tage alt medbragt med hjem igen. Det højeste punkt på øen er en halv snes meter over havoverfladen, så noget udsigtspunkt kan man ikke rigtig tale om. Til gengæld kan man ikke undgå at se Storebæltsbroens mægtige pyloner, der mod syd stræber sig 254 meter i vejret. Mod vest ligger den dejlige sandstrand, og digesvalerne har deres redder i de vestvendte skrænter. Navnet ”Mus” og ”Holm” betyder ”lille ø”, og med sine 30 ha er Musholm blandt de mange småøer, der rummer store naturoplevelser. Og det kan altid lokke en ekstra bid brød ned ved frokosttid.

BESØG DISSE BROER, HVIS DU ER MEDLEM AF DANSKE TURSEJLERE

Kolding Fjord: Elvighøj (Kolding og Omegns Strandjagtforening) Paradisbugten (Kolding Motorbåds Klub) Storebælt: Musholm (Musholmbugtens Bådeklub) Thurø: Skårupøre Sund (Snævringens Bådelaug)

03.2015 - Tursejleren  
03.2015 - Tursejleren  
Advertisement