Page 1

TURSEJLEREN #03 | 2017

DEBUTEN I ØSTERSØEN EN SUCCES >4

MERE KONTROL DER BATTER > 12

JUBI-ARRANGEMENT: ET FESTFYRVÆRKERI > 26

> LÆS OGSÅ SKADER PÅ PROPELLEREN KAN REPARERES | HURTIGT I VANDET EFTER SKADE | KAMPEN OM VINTERPLADSERNE


SKIPPEREN HAR ORDET

Lov og orden og troværdighed

25

år for fuld skrue og med masser af vind i sejlene. Det var, hvad Danske Tursejlere kunne markere ved jubilæumsfesten den 23.-25. juni i Nyborg. Jeg vil gerne sige tak til alle, der var med til at gøre denne weekend mindeværdig. Der skal også lyde en tak til alle vores medlemmer, samarbejdspartnere og ildsjæle i den maritime verden, som er med til – sammen med Danske Tursejlere – at gøre den sunde sejlerinteresse til et fritidsliv med perspektiv.

For sejlerlivet har sine store glæder. Det kan alle deltagerne på Danske Tursejleres sommertogt 2017 i hvert fald tale med om. Turen til Tyskland, Polen og Bornholm var en sejleroplevelse af de fine, der bekræftede at fællessejladser stadig er en skøn måde at være sammen på. Også i 2018 vil Danske Tursejlere arrangere et sommertogt. Går du med gode ideer til destinationer, eller har du drømmen om at være medarrangør så skriv til info@dansketursejlere.dk om dine forslag, ideer og ønsker.

For at vi som sejlere kan udfolde os optimalt, må vi kunne færdes trygt og sikkert i vores farvande og i vores havne. Desværre oplever vi chikane fra fartbøller og lovbrydere, der ikke følger gældende regler. Der må vi bede ordensmagten om at være synlig og konsekvent i deres handling. Det skal de naturligvis have de fornødne ressourcer til, hvilket er en opgave for vores folkevalgte.

I mellemtiden kan du gøre brug af vores mange kursustilbud, hvor du hen over vinteren kan uddanne dig og blive en endnu bedre sejler. Hold øje med hjemmesiden og Facebook, hvor der jævnligt kommer opslag.

Poul Erik Jakobsen FORMAND FOR DANSKE TURSEJLERE

Det koster arbejdspladser, det begrænser adgangen til sejlerlivet, og det hindrer ungdommen i at søge et aktivt fritidsliv på havet Og apropos politikere og deres ageren så kan vi forbavset konstatere, at en omlægning/bortskaffelse af den ublu forsikringsafgift ikke er med i regeringens katalog over de afgifter, der skal saneres eller fjernes. Det koster arbejdspladser, det begrænser adgangen til sejlerlivet, og det hindrer ungdommen i at søge et aktivt fritidsliv på havet. Danske Tursejlere mener, at det er på tide at få mindre afgift og mere troværdighed på banen.

FORMAND

DANSKE TURSEJLERE ER TILSLUTTET

Dansk Erhverv Nordisk Bådråd Søsportens Sikkerhedsråd Søfartsstyrrelsens Uddannelsesudvalg Friluftsrådet Blå Flag Jury European Boating Association (EBA)

Poul Erik Jakobsen Kærvej 17, 4270 Høng Tlf: 24 85 50 20 poulerik@dansketursejlere.dk

FORRETNINGSFØRER

Leif Nielsen Mariehønevænget 8 5260 Odense S Tlf. 40 16 30 09 leif@dansketursejlere.dk

SEKRETARIATET

Danske Tursejlere, Vesterhavnen 5, 5800 Nyborg info@dansketursejlere.dk www.dansketursejlere.dk

SEKRETARIATETS ÅBNINGSTIDER

Mandag-torsdag kl. 10.00-14.00 Fredag kl. 10.00-13.00. Tlf. 70 21 42 42 Spørgsmål vedrørende DT, forsikring, adresseændringer, medlemskab, kontingent, udeblevet medlemsblad skal rettes til sekretariatet.


Indhold > 29

> 30

> 40

Debuten i Østersøen en succes

04

Togtet i fællesskabets tegn

06

Skader på propelleren kan repareres

08

Fri adgang til havet

10

Hurtigt i vandet efter skade

11

Mere kontrol der batter

12

Uddannelser med kvalitet i fokus hos Dansk Sejlunion

14

Kampen om vinterpladserne

16

Ta' med på Sommertogt 2018

17

Du danske land og vand: Østjylland

18

Vandet, vi alle skal dele

24

25 års jubilæumsfest

26

Stort udbud af kurser i sæson 2017/2018

28

Fælles nordisk front mod fartdjævle

29

Alarm. Alarm. Julegaveide! MOB-alarm med lyd og positionsvisning

30

Ansvarsforsikringen er ingen sikker havn

32

Danske Tursejlere med i Projekt Sikker Havn

34

Strømlinet svensk elegance i den dyre ende

36

Underskrifter mod unfair afgift på vej til Christiansborg

38

Søkrammarked

39

Småfærgerne binder Danmark sammen

40

I DETTE NUMMER:

LÆS OM FRI ADGANG TIL HAVET > 10

TURSEJLEREN

Udgives af Danske Tursejlere ISSN: 1603-3329. Oplag: 10.500 stk Ansv. i henh. til Presseloven: Leif Nielsen

REDAKTION

Redaktør: Frank Flemming Pedersen Søndermarksvej 64, 4200 Slagelse redaktionen@dansketursejlere.dk Tlf: 20 44 12 39

ANNONCESALG

Danske Tursejlere Leif Nielsen Vesterhavnen 5, 5800 Nyborg Tlf. 40 16 30 09 leif@dansketursejlere.dk

TILRETTELÆGGELSE OG LAYOUT FFP Kommunikation www.ffpkom.dk Tlf: 20 44 12 39 Jannerup a/s

TRYK

PE offset A/S Udgivelsesdato for næste nummer Nr. 01/18 – Februar 2018

Indlæg, artikler og billeder i Tursejleren afspejler ikke nødvendigvis Danske Tursejleres holdning.

FORSIDEN

Jubilæumsfyrværkeri, Nyborg Foto: Leif Nielsen Besøg os på: dansketursejlere.dk


DEBUTEN I ØSTERSØEN

EN SUCCES De 34 deltagere på Danske Tursejleres Sommertogt 2017 havde mulighed for at besøge ikke mindre end 14 havne i 4 lande.

DET VAR IDEEN OM ET GODT SOCIALT SAMVÆR, DER LOKKEDE FAMILIEN LEMMING FRA EBELTOFT TIL DERES ILDDÅB I SEJLADS OVER ÅBENT HAV SOM DELTAGERE I SOMMERTOGTET I ØSTERSØEN.

T

TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Dorthe Lemming m.fl.

rods 10 års erfaring i de danske farvande var Danske Tursejleres sommertræf ægteparret Lemmings første bekendtskab med Østersøen. Og selvom særligt fru Dorthe havde haft bange anelser om det uendelige hav, så blev al betænkelighed smidt over bord, og der er nu tændt en entusiasme for fællessejladser – og gerne over åbent vand. – Vi så opslaget om Østersøtogtet i Tursejleren, og med det samme sagde vi til hinanden: Det skal vi

04

med på. Beskrivelsen af turen og de stop, der skulle gøres undervejs, lød så godt, og vægten på det sociale og fællesskabet ramte lige ind i vores ide om en god sejlerferie. Og så kunne vi jo stifte bekendtskab med sejlads i mere åbne farvande – en disciplin, vi ikke havde erfaring med, fortæller Dorthe Lemming. Og tonen var da også slået rigtigt an allerede ved opmarchstedet på Omø i Storebælt. Her var der arrangeret små aktiviteter, spil og fællesspisning, som kunne ryste deltagerne lidt sammen. Nogle skulle

DEBUTEN I ØSTERSØEN EN SUCCES | DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2017

blot med på en 10 dages tur, mens Dorthe og Erik skulle på den store tur rundt i 20 dage.

SIKKERHED OG TRYGHED – Der var en rigtig god stemning fra starten. Man kunne mærke, at alle ville gøre deres bedste for, at turen skulle blive en succes. Hjælpsomheden var stor. Og vi, der ikke havde den store rutine i at sejle lange stræk over havet, fik både tips og tricks og beroligende ord fra de mere erfarne. Og efterhånden som tiden og turen skred frem, så lærte vi jo også at


På hele turen var der masser smuk natur og fælles aktiviteter, at være med i. Ved langbordet blev der skålet i Störtebeker øl fra Stralsund. Dorthe og Erik Lemming (tv.) nyder det gode selskab og den lokale drik.

håndtere den udfordring, noterer Dorthe. Turen fra Gedser til Stralsund gik da også uden problemer. Sikkerheden og trygheden var i fokus hos arrangørerne, og det havde familie Lemming det god med. Undervejs kom der efterretninger på VHF´en, så selv om turen var lang, var det en positiv oplevelse.

BROMØDERNE – Vi var lidt spændte på, hvordan hele logistikken omkring havnepladser ville forløbe. Men selvom vi var mange både, der skulle lægge til, så gik det faktisk ganske godt. Også selvom vi i tyske Wolgast måtte ligge i mange lag uden på hinanden. Men hvor der er vilje, er der vej. Og hver dag holdt vi bromøder eller fortøjningsmøder, hvor vi planlagde dagens og aftenens aktiviteter, og hvor næste dags sejlprogram blev diskuteret, og eventuelle ændringer i planerne blev vedtaget i ofte muntert fællesskab, forklarer Erik og Dorthe. Det var nu ikke kun selve sejlturene, der havde trukket Dorthe og Erik Lemming til udlandet. Udsigten til at se nærmere på de tyske og polske havnebyer, deres histo-

rie og kultur samt det kulinariske udbud, fyldte også ægteparret med forventning. – For os, der ikke havde været på de kanter før, var det interessant at se, hvordan de tyske havnebyer, vi var rundt i, havde en gammeldags autentisk charme. Ligesom om at man gjorde en dyd ud af og værnede om de oprindelige miljøer. Lidt det modsatte gjorde sig gældende i Polen, hvor havnemiljøerne var meget moderne, og viste meget af den velstandsstigning, som Polen har været gennem de seneste 25 år. I de gamle bykerner derimod, er meget restaureret i respekt for historien, og det er vældig flot gjort, erindrer Dorthe.

BORNHOLM DUKKER FREM Efter adskillige dage i det nordtyske og nordpolske satte flotillen kursen mod Nexø på Bornholm. En tur på 54 sømil, som de nu havsejladsrutinerede sejlere tog i stiv arm. Og gensynet med hjemlandet husker Dorthe også som et højdepunkt. – Det var så fascinerende at se Bornholm dukke op ude i horisonten efter alle de timer. Så rejste de små hår på armene sig, nikker hun.

Dorthe og Erik Lemming forlod Sommertogtet efter et par dage på klippeøen. Der var desværre ikke mere ferietid i kalenderen, så kursen på ægteparrets Bavaria Vision 42 blev – via Ystad – sat til hjemhavnen ved Ebeltoft.

MED IGEN I de henved 10 år som Dorthe og Erik Lemming har sejlet ud fra deres havn Øer ved Ebeltoft, har de sat kursen sydover. Det sydfynske Øhav, Flensborg Fjord og Slien har været de foretrukne mål. Men tanken om de større søeventyr har dog fyldt mere og mere med årene. Nu er Østersøen besejret, og tiden er inde til nye udfordringer og nye rejsemål. Derfor venter Dorthe og Erik spændt på, hvad Danske Tursejlere kan finde på til Sommertogtet 2018. – Vi har sat vores sommerferie af til at sejle med igen. Det har været en stor, stor oplevelse for os. Ikke blot det at være sammen med alle de dejlige sejlere, men også det at opleve fremmede steder og dele de oplevelser med gruppen. Det var stort. Derfor er vi helt sikre deltagere i Sommertogtet næste år, siger Dorthe og Erik. 

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2017 | DEBUTEN I ØSTERSØEN EN SUCCES

05


&KULVWLDQV•WDJHUVLJpRWXGLGHWoQHVWHGDQVNHVRPPHUYHMU

TOGTET I FÆLLESSKABETS TEGN SOM ARRANGØRER HAR VI FOKUSERET PÅ AT SIKKERHEDEN VAR I TOP, OG AT DELTAGERNE HAR FØLT SIG GODT TILPAS I HINANDENS SELSKAB, SIGER SKIPPER HENNING JENSEN OG HOVMESTER LONE STEIN, DER VAR FØRERBÅD PÅ DANSKE TURSEJLERES SOMMERTOGT 2017. TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Lone Stein m.fl.

D

et var en broget flok sejlere, der 8. juli lettede anker fra Omø i Storebælt. Halvdelen motorbåde, resten sejlbåde. Alle rutinerede sejlere om end de fleste blot havde erfaringer fra de hjemlige farvande. Men med på hele turen var Danske Tursejleres Henning Jensen og Lone Stein, der godt

assisteret af Erik og Karin Holm, fungerede som førerbåd for flotillen. Og det gav tryghed for dem, der ikke var vandt til det lange stræk over åbent hav. – Saftety first. Sådan er det altid på havet. Visheden om, at rutinerede sejlere ville og kunne guide mere uerfarne sejlere rundt i den

)’OOHVVHMODGVHQODJGHpRWXGIUD2P•L6WRUHE’OW

06

TOGTET I FÆLLESSKABETS TEGN | DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2017

nære del af Østersøen, har været et stærkt argument for at være med på Danske Tursejleres Sommertogt 2017, lyder det fra arrangørerne.

BØD IND UNDERVEJS – Vi havde fra starten en masterplan for turen, som vi kunne følge. Men der var plads til ændringer undervejs, hvis der var stemning for det. Og nogle bød positivt ind med viden og erfaringer. Som f.eks. da vi skulle fra Stralsund til Swinoujscie. Her kendte en af deltagerne en fin genvej i et smukt og mere lukket farvand, så alle bakkede op om, at vi fulgte denne rute. Det var kendetegnende for hele turen, at man i en positiv ånd bød ind med gode ideer til arrangementer og med viden om attraktioner og seværdigheder undervejs, fortæller Henning og Lone.


FOR SEJL OG MOTOR Sommertogtet beviste også at sejlog motorbåde sagtens kan holde sejlerferie sammen. Der var ingen modsætninger eller interessekonflikter på trods af, at nogle kunne – og gerne ville – sejle hurtigere end andre. – Vi fik hurtigt en god rollefordeling. Motorbådene kunne som fortrop sejle i forvejen til havnene og udse os alle de bedste pladser. Der var et mægtigt fint samarbejde i hele flotillen, siger Henning.

BLUS PÅ GRILLEN Lone supplerer: – Vi er jo på ferie alle sammen, og der skal være plads og tid til fælles hygge og individuelle ønsker. Vi havde etableret en sms-kæde, hvor vi sendte beskeder om forskellige arrangementer, man kunne deltage i, hvis man var interesseret. Det kunne være byvandringer, frokoster eller grill-aftner på havnen. Det viste sig faktisk at have stor opbakning. Inden turen gik fra Tyskland til Polen og Bornholm, valgte nogle få både at tage på egen hånd for efterfølgende at sejle retur til Danmark. Dels havde de været på Bornholm for nyligt, og dels var tiden knap. Der blev taget en behørig og vemodig afsked med besætningerne.

– Det var en af præmisserne for turen, at man kunne stige på og af undervejs alt efter temperament, tid, lyst og interesser. Men at så mange som 11 både var med hele turen rundt, anser vi som meget flot. Vi er da også sikre på, at alle lærte noget om sejlads, om bådudstyr og sømandskab på turen. Målt ud fra de forudsætninger har togtet været en ubetinget succes. Derudover har vi også fået bekræftet, at sejlerne i Danske Tursejlere gerne vil fællesskabet. De vil gerne bidrage til et godt socialt samvær. Og gerne vil og kan mødes på tværs af bådtyper, siger Lone Stein og Henning Jensen. 

> FAKTA Antal sømil sejlet 485 sømil Antal deltagere 34 Antal både 9 motorbåde og 8 sejlbåde. Besøgte 14 havne i alt

De 485 sejlede sømil bragte Sommertogtets deltagere rundt i den nære Østersø.

3 havne i Tyskland 2 havne i Polen 2 havne i Sverige 7 havne i Danmark

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2017 | TOGTET I FÆLLESSKABETS TEGN

07


Du kan spare mellem 25 og 50 % på at få dine propeller repareret, siger Martin fra Rudes Propeller i Christiansfeld.

SKADER PÅ PROPELLEREN KAN REPARERES EN GRUNDSTØDNING ELLER PÅSEJLING AF EN STEN KAN VÆRE EN DYR FORNØJELSE, HVIS BÅDENS PROPELLER BESKADIGES. HELDIGVIS FOR PENGEPUNGEN KAN EN PROFESSIONEL REPARATION OFTE DULME DE ØKONOMISKE SMERTER.

D

TEKST Søren Dyrskjøt | FOTO Frank Flemming Pedersen

e fleste sejlere får kuldegysninger ved tanken om, hvad påsejling af en sten eller en hård grundstødning kan gøre ved båden. Uvægerligt går tanken til bådens propeller, der er meget udsat i sådanne situationer. En defekt propeller er dårligt nyt for sikkerhed, sejlads og for økonomien. Men et uheld af ovenstående karakter behøver ikke være ensbetydende med, at der skal indkøbes en ny propeller. I mange tilfælde kan den repareres, men gør det professionelt, lyder opfordringen fra eksperterne.

08

MOTOR- OG SEJLBÅDE Langt de fleste både er udstyret med en motor, som igen er udstyret med en propeller, som mange kalder for ”skruen”. Det er for motorbåde særdeles vigtigt, at propelleren fungerer korrekt under alle forhold, da den er bådens eneste fremdriftsmiddel. For sejlbåde er det måske ikke så vigtigt, da en sejlførende båd altid kan bjærge sig i sikkerhed i en havn med sejlene sat. De fleste skader på propelleren sker ved påsejling af sten eller ved grundstødning. Rammes en større

SKADER PÅ PROPELLEREN KAN REPARERES | DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2017

sten giver det oftest ret betydelige skader på alle bladene, når propelleren er i rotation. En motorbåds propeller er mere udsat for at blive beskadiget end en sejlbåds, idet sejlbådens propeller oftest sidder beskyttet af kølen, hvorimod motorbådens måske ret store propeller sidder lavt og mere ubeskyttet. Får propelleren en mindre skade på bladene kan det i de fleste tilfælde godt lade sig gøre at nå frem til en havn eller ind på lavt vand med små omdrejninger på maskinen, lægge anker og kalde hjælp.


Men har man füet en større skade, müske endda mistet et blad, mü man øjeblikkelig stoppe sejladsen og om muligt lÌgge sit anker og tilkalde slÌbeassistance. Hvis propelleren er meget skadet eller har mistet et blad, vil der ved videre sejlads opstü voldsomme vibrationer, som kan beskadige büdens gear.

Det er undertiden nødvendigt at foretage en afbalancering, efter en skade er rettet. IsÌr hvis bladene er blevet skÌve ved püsejlingen. Dette kan betyde fjernelse eller tilførelse af materiale. Hvis propelleren ikke bliver afbalanceret, vil det kunne giver vibrationer, som nedsÌtter effekten eller endog beskadiger aksel og gear.

MANGE TYPER PROPELLERE

REPARATION AF PROPELLEREN Sü er der kun et at gøre: fü propelleren afmonteret og sendt til professionel renovering. Den skal derfor afmonteres sin aksel, og det kan ofte vÌre ret besvÌrlig, hvis den har siddet permanent pü akslen i mange ür. Den store møtrik og sikringsskiven afmonteres, hvorefter propelleren trÌkkes af akslen med en sükaldt aftrÌkker, som man sikkert kan lüne pü et autovÌrksted. I mange tilfÌlde kan det blive nødvendigt at varme navet godt op for at fü propelleren til at slippe akslens konus, som den sidder pü. Pas pü ikke at miste noten, som sikrer, at propelleren følger med akslen under dens rotation.

Büdpropellere kan vÌre konstrueret i composite, aluminium, rustfrit stül og bronze, som hver har sine egenskaber. Propeller af composite er billige og lette, men kan ikke repareres. Metaller er normalt mere holdbare og er lettere at reparere, men kan dog vÌre sü beskadiget, at det er rimeligt at udskifte til en ny. Men er reparation ladsiggørligt, sü venter der en typisk besparelse pü mellem 25-50 % alt efter størrelse og materialevalg.

SĂ…DAN GĂ˜R DE PROFESSIONELLE Rudes Propeller i Christiansfeld er specialister i propeller og udfører renovering, justering og afbalancering af bronze-, aluminiums- samt rustfrie propeller. Her fortĂŚller Mark Rohr Jepsen, hvordan ďŹ rmaet typisk hĂĽndterer en propellerrenovering.

– NĂĽr vi begynder at reparere propelleren, bliver den mĂĽlt op pĂĽ et afbalanceringsapparat, som helt ned til 1/10 del af en millimeter viser hvor og hvilke blade, der er skadet. Propelleren bliver derefter varmet godt op, sĂĽ vi kan begynde at forme materialet pĂĽ ny. Der bliver lavet et aftryk af propelbladet, for at kunne sammenligne bladenes areal med hinanden. Bladene skal vĂŚre 100% ens, ellers kan der opstĂĽ rystelser og trĂŚlse lyde fra skruetøjet. Efter justeringen bliver propelleren afbalanceret ved at pĂĽsvejse eller slibe materiale af. Propelleren bliver grundig pudset med et ďŹ nt slibepapir og mĂĽlt op igen, for at dobbelt tjekke at propelleren er i orden. 

> FAKTA Q

Sejl ikke med en beskadiget propeller

Q

Lad vĂŚre med at rette en beskadiget propeller selv

Q Q

Søg professionel hjÌlp. VÌr sikker pü at have den rette propeller.

Q Q

Pas pĂĽ galvanisk tĂŚring Tag evt. propelleren af om vinteren.

Q

Send med jĂŚvne mellemrum propelleren til renovering

Hvis det ikke lykkedes at fü propelleren til at slippe, tilkald da en professionel reparatør. Han har det rigtige grej.

GĂ… VARSOMT TIL VÆRKS Lad endelig vĂŚre med selv at gĂĽ i gang med at rette bladene op, hvis de har slĂĽet sig, da du risikerer, at de brĂŚkker af. Der kan desuden vĂŚre skjulte skader, som lĂŚgmand ikke kan udbedre. Men aftal i stedte reparationen med et ďŹ rma, der arbejder professionelt med renovering af propeller.

5XGHV3URSHOOHUXGI•UHUUHQRYHULQJDISURSHOOHUMXVWHULQJRJDĆ?DODQFHULQJDIEURQ]H aluminiums- samt rustfrie propeller.

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2017 | SKADER PĂ… PROPELLEREN KAN REPARERES

09


FRI ADGANG

TIL HAVET

F

'HWHUQHPOLJYDQVNHOLJWDWIÎYHULoFHUHWGH enkelte landes regler for gennemsejling af områder, hvor der er eller bliver etableret aquaproduktionsanlæg og havvindmøller i Nordsøen og i Østersøen, konstaterer European Boating Association.

TEKST & FOTO Leif Nielsen

lere vindmølleparker og flere aquaproduktionsanlæg i Nordsøen og i Østersøen risikerer at begrænser fritidssejlernes muligheder.

Fritidssejlernes muligheder for at sejle i europæiske farvande risikerer at blive begrænset af stadig flere restriktioner omkring vindmølleparker og aquaproduktionsanlæg. I farvandene ud for Belgien, Holland, Tyskland og også i Danmark bygges der flere og flere vindmølleparker til søs. Reglerne for gennemsejling under opbygning og efter færdiggørelsen er meget forskellige og giver ikke tryghed for fritidssejlerne. Det er nemlig vanskeligt at få verificeret de enkelte landes regler, som også kan variere fra vindmøllepark til vindmøllepark alt afhængig af, hvilken driftsoperatør der har den enkelte vindmøllepark. Den problematik blev meget synlig på det halvårlige møde i European Boating Association (EBA).

10

Derfor opfordrer Danske Tursejlere alle sejlere til at have 100 % opdaterede elektroniske søkort over det område, man skal sejle igennem, og hvor man ikke er familiær med sejladsområdet.

VHF I BJERGENE En anden stor udfordring er brugen af VHF/SRC radioer og PLB radioer. I Danmark og mange andre lande skal disse enheder registreres af de lokale myndigheder og er beregnet til brug ombord på et fartøj. Men i visse europæiske lande kan disse enheder købes uden registrering og anvendes, når man skal på bjergvandring i Skandinavien eller på offpiste skitur i Alperne. Sikkerhedsmæssigt giver dette mening, men det må være en anden form for udstyr, der anvendes. VHF/SRC og PLB er beregnet til brug på havet.

EJE IKKE LEJE Hvordan får vi flere sejlere med egen båd? Og hvordan minimerer vi antallet af sejlere, der blot vil

FRI ADGANG TIL HAVET | DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2017

leje en båd uden andre forpligtelser for en kort periode? Problematikken blev vendt på EBAs møde på baggrund af den kendsgerning, at mange af vores medlemmer kommer fra en generation, hvor det at være bådejer var en livsstil og medførte meget arbejde om foråret og om efteråret. Men det er også den generation, der har skabt sejlerfællesskabet. Etableret foreningslivet. Anlagt lystbådehavne og holder gang i store dele ad det kommercielle maritime miljø. Nye, yngre sejlere vil måske gerne ud at sejle, men ønsker ikke alle de andre opgaver og forpligtelser. Vi ser denne nye tendens på flere områder: delelejligheder, delebiler og på delebåde. Men hvordan får vi flere nye sejlere til at se ideen med egen båd? Og med også at holde hjulene i gang i det maritime miljø? Hermed er en god ide til drøftelse i klubberne givet videre. 


HURTIGT I VANDET EFTER SKADE

ET HUL I BÅDENS FRIBORD KAN VÆRE ENDEN PÅ SEJLERSÆSONEN. MEN IKKE FOR UHELDIG KERTEMINDESEJLER, DER FIK ASSISTANCE FRA FORSIKRINGEN I EKSPRESFART.

dommerbåd, at manøvrere sig fri til udsejling. Og netop her gik det så galt med påsejling af Skaalums båd Freyja.

Eivind Skaalum og båden Freyja var hurtigt i vandet igen på trods af, at et hul i styrbords side havde truet sejlersæsonen.

TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Frank Flemming Pedersen

E

n stille morgen sidst i august 2016 lå Eivind Skaalum og hans kone i den sødeste søvn ombord på deres Winga 25. Alt åndede fred og idyl i havnen på Reersø, indtil Eivind blev kaldt til virkelighedens verden af en bådmotor, der gassede umotiveret og unødigt op i det lille havnebassin. Øjeblikket efter lød et ordentlig brag. Båden rystedes kraftigt, og så var ægteparret Skaalum oppe af båden i en fart. – Ganske som frygtet så var motorbåden sejlet direkte ind i vores båd,

der havde fået slået et pænt hul i styrbords side agter. Heldigvis over vandlinjen, men dog alligevel et hul. Og så ser man jo en række kedelige scenarier om bådens skæbne for sig og frygter det værste, fortæller Eivind Skaalum, mens tankerne går tilbage til Reersøturen.

SNÆVRE MANØVRER Winga 25´eren lå godt fortøjet ved bådbroen i det lille havnebassin, hvor der var godt fyldt op med både grundet en lokal konkurrencesejlads. Det blæste pænt, hvilket gjorde det vanskeligt for det uheldige skib, der skulle ud og agere

– Der var ingen tvivl om skyldsspørgsmålet, og efter at have udvekslet de formelle oplysninger med den ærgerlige skipper kontaktede jeg Søassurancen Danmark, som jeg er forsikret gennem via Danske Tursejlere. Her redegjorde jeg for forløbet og skadens omfang og forklarede at med et hul i skroget, havde jeg ikke mod på at sejle videre. Så tog forsikringen affære. Kl. 11.30 – blot 3 timer efter påsejlingen – blev Feyja løftet på land. Taksatoren havde kigget på båden, og vi havde aftalt, at den skulle repareres lokalt i Kerteminde så hurtigt som muligt. Seks dage senere var vi igen ude at sejle i Freyja, smiler Eivind Skaalum.

FÆRDIG MED FYRRE – Når man har sejlet i mange år, så hører man jo om forsikringssager, der trækker ud. Derfor så vi også i ånden, at der nu skulle en længere korrespondance frem og tilbage med selskabet. Og en reparation, der ville tage kostbar tid. Men der må jeg sige: Folkene i Søassurancen Danmark var hurtige og effektive, og derfor kunne vi i ro og mag læne os tilbage og nyde resten af sejlersæsonen 2016. Når uheldet nu er ude, så er det da glædeligt, at det efterfølgende forløb er smertefrit, nikker Eivind Skaalum. 

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2017 | HURTIGT I VANDET EFTER SKADE

11


MERE KONTROL

DER BATTER NÅR DET GÆLDER OM AT FORHINDRE VANVIDSSEJLADS OG FOR HØJE HASTIGHEDER PÅ VORES SØVEJE, SÅ ER DET MERE KONTROL FRA POLITIETS SIDE, DER BATTER. MEN VI ER OGSÅ NØDT TIL AT STYRKE SEJLERNES KVALIFIKATIONER, MENER DANSKE TURSEJLERE. TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Leif Nielsen m.fl.

V

i var alle chokerede og fortørnede over den tragiske dødsulykke med vandscooter i Københavns Havn i maj måned. Og da medierne i de efterfølgende dage kunne berette om en tiltagende chikane fra vandscootere og speedbåde i andre havne, var bægeret fyldt, og den offentlige opinion krævede handling. Ganske berettiget. Og ganske forventeligt var svaret, der endegyldigt skulle sætte en stopper for ulovlighederne til søs, fra vores politikere: større bøder, konfiskation og nummerplader. – Danske Tursejlere bakker op om såvel større bøder, konfiskation og nummerplader som mere uddannelse, for der er slået nogle fornuftige toner an vedr. forebyggelse, ansvarsplacering og adkomst til erstatning, siger forretningsfører i Danske Tursejlere, Leif Nielsen

SYNLIGT POLITI PÅ VANDET Men Danske Tursejlere er ikke sikre på, at nye administrative regler er nok til at forhindre trafiktosser, som de er blevet kaldt i medierne, i at boltre sig uansvarligt. Der skal mere til, og det mere hedder KONTROL, for reglerne håndhæver ikke sig selv. Kontrol er en nødvendig-

12

9LHUQ•GWWLODWIÎPHUHSROLWLPHGPDWHULDOHRJEHI•MHOVHUWLODWXG•YHHQHĆHNWLYKÎQGhævelse af reglerne, mener Danske Tursejlere.

hed, hvis regler skal overholdes. Det behøver man ikke være trafikeller adfærdsforsker for at vide. Derfor er vi også nødt til at supplere alle de gode forslag med mere politi med materiale og beføjelser til at udøve en effektiv håndhævelse af reglerne. Et politi, der er rustet til at varetage den præventive indsats og sætte hårdt ind imod de folk, der vælger at bryde loven. Det kræver ekstra ressourcer til politiet, der har travlt nok i forvejen. Så hvis vi alle skal kunne færdes trygt og sikkert i det danske farvand og i vores havne, så ligger der et stort ansvar på politikernes

MERE KONTROL DER BATTER | DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2017

skuldre om at finde de nødvendige ressourcer.

NYT KOMPETENCEBEVIS – Vores anbefaling til myndighederne er, at der indføres et nyt kompetencebevis til at føre fartøjer (inkl. vandscootere), der kan fremføres med en fart over 15 knob. Vores anbefaling bygger på, at det ikke kun er vandscootere, der kan udgøre en risiko men alle fartøjer; speedbåde, Rib-både og andre større både, der kan fremføres med mere end 15 knob. Disse fartøjer udgør i dag en risiko for de ”bløde trafikanter” til søs. Vi forestiller os, at det nye kompetencebevis skal erstatte det


Der skal et synligt politi til, der kan sanktionere og rådgive sejlerne om deres adfærd.

nuværende, og meget udskældte, speedbådskørekort, og være med til at styrke holdningsbearbejdningen i sejlermiljøet.

IDENTIFIKATION AF ALLE FARTØJER I øjeblikket overvejer myndighederne at indføre en form for nummerplade på vandscootere for at lette identifikationen af disse ved eventuelle lovovertrædelser. Danske Tursejlere ser gerne, at der indføres en form for nummerplade for alle fartøjer til søs og ikke kun for vandscootere. For det er ikke kun vandscooterne, der kommer på kant med loven. – Vi ser jævnligt eksempler på lovovertrædelser af en lang række fartøjstyper (vandscootere, speedbåde, Rib-både, større både etc.). Politiets arbejde i forbindelse med lovovertrædelser vil blive lettet betragteligt, hvis disse fartøjer alle har tydelig identifikation. Ligeledes vil det også være lettere at identificere løsgående småbåde, som ofte er årsag til, at større redningsoperationer unødvendigt sættes i gang. Identifikationen bør gælde for alle fartøjer over 3 meter eller som kan fremføres med en fart over 15 knob. Et tilsvarende krav om ”nummerplade” kendes fra Tyskland, Holland samt flere nordiske lande, forklarer Leif Nielsen.

ANSVARSFORSIKRING MED I BILLEDET Ligeledes sysler myndighederne med indførelse af en lovpligtig ansvarsforsikring for vandscootere. Men igen mener Danske Tursejlere, at en sådan ordning kunne tænkes bredere. – Vor anbefaling er, at der indføres en lovpligtig ansvarsforsikring for alle fartøjer, der har en længde over 3 meter eller kan fremføres med en fart over 15 knob og, som er omfattet af kravene til en fremtidig nummerplade. Gennem en lovpligtig ansvarsforsikring, som mange havne i øvrigt allerede kræver for fastliggere, sikrer man, at eventuelle skadelidte er sikret en erstatning, såfremt der påføres skader på andres materiel eller ved personskade, pointerer Leif Nielsen.

Ved at sætte en længde- og hastighedsgrænse for de fartøjer, der skal omfattes af den obligatosike ansvarsforsikring, fritager man de små sejljoller, som ungdommen bruger i sejlklubberne. Forslaget vil derfor ikke få negative økonomiske konsekvenser for udviklingen for sejlerungdommen.

SANKTIONER MOD LOVBRYDERE Der påtænkes også, at der indføres sanktionsmuligheder i form af bødestraf og mulighed for konfiskering ved grove lovovertrædelser overfor ejere af vandscootere. Også dette forslag er Danske Tursejlere positive overfor, men mener, at forslaget skal udvides til at omfatte alle fartøjer, der vil blive omfattet af pligten til identifikation og kravet om en lovpligtig ansvarsforsikring. 

Politiets materiel skal opgraderes, så det er tidssvarende.

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2017 | MERE KONTROL DER BATTER

13


UDDANNELSER MED

KVALITET I FOKUS HOS DANSK SEJLUNION – VI ØNSKER AT ETABLERE KVALITETSUDDANNELSER TIL SEJLERNE, SOM HAR ET HØJT, TROVÆRDIGT FAGLIGT NIVEAU, SIGER SEJLADSCHEF I DANSK SEJLUNION, STEEN WINTLEV. TEKST & FOTO Frank Flemming Pedersen

F

ra 1. september i år har Dansk Sejlunion kunnet udstede duelighedsbeviser og speedbådskørekort. DS har således fået bemyndigelse til at udnævne censorerne, der medvirker ved praktiske og teoretiske prøver. Dermed er første skridt også taget i retning af at modernisere sejleruddannelserne.

sømandskab i en mere praktisk sammenhæng, så sejlerne bedre kan kombinere teoretisk og praktisk sejlads, forklarer Steen Wintlev.

LÆRE AT LÆRE Steen Wintlev lægger stor vægt på, at eleverne på landets sejlerskoler ved præcis, hvad uddannelserne går ud på. Hvilket indhold, der undervises i og hvilke krav,

– Vores første prioritet er at etablere kvalitetsuddannelser til fritidssejlerne inden for de rammer, som Søfartsstyrelsen sætter. Vores fokus er i første omgang rettet mod at sikre en ensartet bedømmelse fra censorkorpset baseret på nogle fælles standarder i forhold til indhold og færdighedskrav. Derudover skal vi sikre et højt fagligt indhold og tidssvarende pædagogisk niveau i uddannelserne, siger Steen Wintlev, der er sejladschef i Dansk Sejlunion

SEJLADS I PRAKSIS Udtalelsen fra DSs sejladschef kommer på baggrund af, at Søfartsstyrelsen har godkendt DS som udbyder af sejleruddannelser til også at afholde prøve, udpege censorer og udstede prøvebeviser. I første omgang for speedbådsprøven samt for duelighedsprøven. Dette sker som led i Søfartsstyrelsen bestræbelser på at modernisere fritidssejlerområdet, og sikre at sikkerhedsniveauet til søs opretholdes. – Vi har forberedt os grundigt på at blive bemyndiget af Søfartsstyrelsen til opgaven. Vi har holdt møder og kurser for censorerne og sejlerskolerne for at gennemgå de retningslinjer, vi arbejder efter i såvel den pædagogiske metode, uddannelsernes indhold og selve prøvningen. Vi ønsker at gøre op med gammeldags udenadslære og i stedet tage udgangspunkt i sejlads og

14

Sejladschef Steen Wintlev ser for sig, at modernisering af sejleruddannelserne vil højne kvalitet og ensartetethed.

UDDANNELSER MED KVALITET I FOKUS HOS DANSK SEJLUNION | DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2017


> DANSKE TURSEJLERE BAKKER OP OM UDDANNELSERNE Som organisation for tur- og fritidssejlerne i Danmark var det også en mulighed for Danske Tursejlere at byde ind på opgaven med at udstede sejlerbeviser. Det har organisationen imidlertid fravalgt og i stedet prioriteret at bruge ressourcer på andre opgaver, hvor tur- og fritidssejlernes interesser kan tilgodeses. – Vi har fået spørgsmålet præsenteret flere gange, om hvorfor Danske Tursejlere ikke har budt ind på opgaven med sejleruddannelserne. Dertil er der det at sige, at Danske Tursejlere gennem flere år har haft et udmærket samarbejde omkring udbud af kurser, fælles kursuskatalog etc. med Dansk Sejlunion. Derfor har bestyrelsen i Danske Tursejlere fundet det helt naturligt, at vi bakker op om Dansk Sejlunion, som udsteder af beviser etc. Vi kan nu kaste vores kræfter og ressourcer ind på andre opgaver, som også kræver opmærksomhed. Det er en

der skal honoreres for at bestå en uddannelse. Sådan er det ikke nødvendigvis i dag. – Vi skal ikke uddanne perfektionister. Det er en illusion. Vi skal i stedet lære at betragte en elev ud fra et helhedssynspunkt: Har eleven opnået et fagligt niveau, hvor der er skabt et solidt fagligt grundlag at udvikle sine sejlerfærdigheder ud fra? I den proces skal vores censorer både være guide og kontrol. Det er for nogle en ny, men spændende rolle, som de allerfleste går til med interesse. Søfartsstyrelsen har også givet tilladelse til, at udbyderne af sejleruddannelserne fremover kan justere indholdet i en uddannelse, så den bedre passer til det aktuelle behov, uden at det skal igennem det store administrative apparat hos Søfartsstyrelsen. Den mulighed griber DS gerne.

fornuftig rollefordeling, mener Danske Tursejlere, siger forretningsfører Leif Nielsen.

Skal din båd vinteropbevares på Assens Marina? Vi tilbyder løft af alle bådtyper op til 27 ton. Alle nødvendige faciliteter, mastekran/hus, højtryksrensere, slibemaskiner og bådstativ. Mulighed for bådhotel.

Ring og hør nærmere om mulighederne ved vores havnepersonale tlf. 21 69 15 67 eller mail amba@assens-marina.dk www.assens-marina.dk

Se vores bådhåndtering på hjemmesiden http://www. assens-marina.dk/marina-faciliteter/baadhaandtering/

– Vi ønsker et tæt samarbejde med alle udbydere, der har et ønske om høj kvalitet og gennemsigtighed i uddannelserne. Derfor lægger vi stor vægt på at inddrage alle input og erfaringer, der kan bidrage til at gøre uddannelserne bedre og mere tidssvarende. Og øge interessen blandt sejlerne for at tage vores uddannelser, siger Steen Wintlev. 

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2017 | UDDANNELSER MED KVALITET I FOKUS HOS DANSK SEJLUNION

15


KAMPEN OM VINTERPLADSERNE STADIG FLERE LYSTBÅDEHAVNE ER UNDER PRES FOR AT MÅTTE OPGIVE DERES PLADSER TIL VINTEROPBEVARING AF BÅDE. BYUDVIKLING OG REKREATIVE AKTIVITETER LÆGGER BESLAG PÅ DE ATTRAKTIVE PLADSER VED VANDET. TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Frank Flemming Pedersen og Colourbox

D

er er rift om de attraktive områder for bådenes vinteropbevaring ved landets lystbådehavne og marinaer. Pladserne er kommet i søgelyset til nye anvendelser. Behovet for – eller ønsket om - byudvikling og nye rekreative aktiviteter i disse områder er flere steder i færd med at presse bådfolket væk fra deres naturlige miljø. I Køge er der planer om at bygge et vandrehjem og udbygning af marinaen. Det vil koste en bid af vinteropbevaringspladsen. I Horsens skal

pladsen flyttes til et nyt sted for at give plads til byudvikling. Og i Kerteminde skal marinaen opgraderes med flere bådpladser, jollehavn og klubhuse, hvorfor vinteropbevaringen mister godt 30 bådpladser. Sådan er der givet flere planer, der inddrager det maritime miljø landet over, og som vil omdefinere, hvad en lystbådehavn egentlig er.

FREM- ELLER TILBAGESKRIDT Man kan ikke sige noget generelt om, hvorvidt denne udvikling er god eller dårlig. Om kommunalbestyrelserne – som det ofte er – tager

de rigtige beslutninger, der også tilgodeser sejlernes behov. Eller om det er mere snævre kommercielle interesser, der presser havnens brugere ud og restauranter og underholdningsaktiviteter ind. Det er helt lokale forhold, der gør sig gældende, om hvorvidt de – indrømmet – ikke altid pyntelige og ryddelige vinteropbevaringspladser, bevares tæt på havnen. Men det er tankevækkende, at der i dag er mindre plads til havnens oprindelige brugere – altså lystsejlerne, end før. Og at de sejlere, der

Der er bud efter lystbådehavnenes vinterpladser, som kan anvendes til både boligområder og turistmagneter.

16

KAMPEN OM VINTERPLADSERNE | DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2017


økonomisk har holdt gang i havnene, også dengang havnen ikke var et trendy sted at komme, nu skal ud af vagten som følge af en gøgeungeeffekt.

TRANSPORT OG FARLIG TRAFIK Nogle kommuner henviser sejlerne og deres både til områder, som kræver en vognmandstransport fra havnen. Ikke blot dyrt. Også problematisk i forhold til den lokale trafik. Andre steder håber man måske på, at sejlerne vil holde båden i vandet gennem hele året. Men bådene skal op af flere grunde blandt andet for vedligeholdelse og for at undgå skader, når vind og vejr bider fra sig. Desuden må klimaforandringerne forventes at medføre et øget behov for pladser på land. De seneste års efterårs- og vinterstorme har sat sine spor hos sejlerne, der gerne

vil have deres båd ud af vandet, inden næste orkan eller de næste vandmasser gør ubodelig skade på materiellet. I den forbindelse kunne man også spørge havnenes ejere, hvad de har gjort, eller tænkt sig at gøre, for at sikre lystbådehavnene mod naturens vrede. En flot havnepromenade uden det liv som lystbådene skaber, er vist ikke nogen attraktion i sig selv. Danske Tursejlere er absolut for udvikling og forandring. Særligt når det forenes med fornuft. Og fornuften siger os, at beslutninger om lystbådehavnenes rolle nu og i fremtiden, må og skal træffes i tæt samarbejde med dens brugere. Sejlernes behov for plads på land og på havet, skal også tilgodeses. Sejlerne er trods alt også skatteydere – så rigeligt endda, vil vi mene. 

TA' MED PÅ

SOMMERTOGT 2018 Giv jer selv en ekstra god sejlerferie, hvor oplevelser og fællesskab er i centrum. Danske Tursejlere gentager succesen og inviterer til Sommertogt 2018. Så går I med tanker om at tage båden med ud på en anderledes tur i indenlandske og/eller udenlandske farvande, så kan I allerede nu være med i planlægningen af jeres næste sommertur.

Danske Tursejlere er så småt ved at planlægge Sommertogt 2018. Har du lyst til at være førerbåd – eventuelt sammen med andre? Eller har du ideer til, hvor en spændende og interessant tur kan gå hen? Så tøv ikke. Ring eller skriv til vores sekretariat og få en snak om næste års sommertogt.

HVOR GÅR TUREN HEN?

Det er ikke afgjort, for vi vil gerne høre dine ideer til destinationer, hvor både sejl- og motorbåde kan få en oplevelse ved at sejle sammen. Danmark er smuk fra søsiden. Men det er de nære udenlandske kyster også. Har du erfaring med dejlige steder, vi kan besøge? Har du erfaring med at sejle flere både sammen? Så hører vi gerne fra dig.

KONTAKT OS Ring til Danske Tursejleres sekretariat på telefon 70 21 42 42 eller skriv en mail til os på info@dansketursejlere.dk. Så er vi godt på vej. 

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2017 | KAMPEN OM VINTERPLADSERNE / TA' MED PÅ SOMMERTOGT 2018

17


Norsminde

Tunø Hou Hjarnø Horsens

Snaptun Endelave

ØSTJYLLAND MENNESKER, MILJØER OG MUSIK

TEKST Frank Flemming Pedersen

T

uren går denne gang til de kystnære områder i Østjylland. Helt præcist fra Norsminde sydover til Horsens. Undervejs har vi planer om at berige os selv med lidt kultur og natur, lidt lokalkolorit og kokkeri tilsat musik og mødet med mennesker og miljøer. Og der er sådan set nok at tage fat på i dette område af Danmark, som er så velsignet af øer og fjorde og rolige sejladsforhold. Selve sejladsområdet er for så vidt uproblematisk og ikke vidtstrakt. Både til søs og i land er der masser af oplevelser, hvor vi kan nyde naturens variationer og genopfriske historiske øjeblikke, som har sat sig spor helt op i vores dage.

vilde dyr til Horsens Fjord, hvor moderne havbrug nu forsyner os med føde. Fra Tunø, hvor musikken hvert år lyder ud over øen, og samler folk fra hele landet, til Endelave, hvor lystfiskerne prøver lykken ved de stenede kyster. De danske øer har en særlig plads i sejlernes hjerter. Alle steder er der noget at se på, og noget at være med til. Vi har tid til at vælge destinationer med omhu, tage bestik af vejr og vind og aktuelle egnstilbud. Som så ofte før forbereder vi os godt, så vi kan navigere til søs og på land, og lader så temperamentet og vejrguderne føre os afsted. 

Fra Norsminde Fjord og området ved den lille hyggelige havn, hvor stenalderfolket blev tiltrukket af de mange

18

ØSTJYLLAND – MENNESKER, MILJØER OG MUSIK | DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2017


D TAG U

DANSKE TURSEJLERE TIL LANDS OG TIL VANDS

ØSTJYLLAND MENNESKER, MILJØER OG MUSIK

1

2

OG

GEM

3

TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Frank Flemming Pedersen, VisitHorsens.dk, VisitOdder.dk og Colourbox

D

et er lutter gensynsglæde, da vi ankommer til Norsminde. Det lille fiskerleje, som ligger ca. 20 km syd for Smilets By i Østjylland, besøgte vi ganske kort for nogle år siden. Dengang svor vi, at vi skulle tilbage og suge til os af det gode liv. Som sidst holder vi godt fri af kysten over Hesbjerg Grund for ikke at gå på de uafmærkede sten inden for 4 m kurven. Fra den grønne sideafmærkning holder vi kurs 220°, og så kan sejlerferien her i det dejlige farvand mellem Norsminde og Horsens Fjord begynde.

NORSMINDE-TUNØ Norsminde er et lille fiskerleje, som ligger smukt og lidt ensomt med fjord mod vest og Århus Bugtens allersydligste grænse mod øst. Der er altid noget at opleve på disse kanter. Kroen, der ligger ved havnen, er altid godt besøgt. Og egnen er et lille tilløbsstykke for naturelskere fra nær og fjern. Fjor-

den blev et vildtreservat i 1942, og i 1964 lukkede en sluse ud mod Kattegat. Idyllen breder sig også ind i landet, hvor den 4 km. lange fjord skærer ind i landskabet. En cykeleller vandretur på markvejen på fjordens sydside bringer os helt tæt på nogle af de godt 200 forskellige fuglearter, der er registreret her. Norsminde har gennem tiderne været en driftig handelshavn og egnen fuld af aktivitet. På et lille fredet område ved Norsminde Kro og havn ligger Meden Kirke. Eller rettere de sørgelige rester, for efter reformationen i 1500-tallet gik kirken i forfald. Og nådestødet fik kirken så under svenskekrigen i 1657-1659, hvor den blev sønderskudt. Historien fortæller, at lokale beboere derefter hentede, hvad de havde behov for af sten og byggemateriale. Norsminde-egnen er et lille kulinarisk smørhul. Ikke er blot er kroen

et gastronomisk trækplaster, man kan også forkæle sig selv med de skønneste fisk og røgvarer fra Norsminde Fiskehus. Hvem kan ikke fristes af en lun fiskefrikadelle? 2,5 km syd for Norsminde med udsigt over Saxildbugten ligger den økologiske restaurant Himmel og Hav, som blandt andet byder på Vikingebryg – restaurantens egen opskrift med spelt fra Samsø, kwan og mynth. Det er måske ikke nogen tilfældighed, at øllen har fået betegnelsen Vikingebryg, for vi befinder os i vikingefarvand. Og det faktum skal forfølge os hele vejen til Horsens. Det er morgen, da vi sejler fra smørhullet Norsminde. Vi har sat kursen lidt sydøst mod Tunø, der ligger fint mellem Jylland og det nordlige Samsø, hvis kuperede landskab vi betragter, da vi anduver lystbådehavnen på øens østside. På turen spejder vi efter spættet sæl og mar-

1: Endelave (Foto: Lars Juul) 2: Endelave Lægeurtehave og Ø-cafe (Foto: Endelave Lægeurtehave) 3: Norsminde (Foto:VisitOdder)

ØSTJYLLAND – MENNESKER, MILJØER OG MUSIK | DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2017

19


6

svin, som ofte følger sejlbådene og Tunøfærgen. Lystbådehavnen har plads til ca. 200 gæstebåde, og dem er der rift om hvert år torsdag til søndag, den første uge i skolernes sommerferie. Her har der nemlig siden 1987 afholdtes Tunø Festival – en lille intim festival, fyldt med fadøl og festmusik i en autentisk natur omgivet af havet, og folk strømmer til med færgen og i egne både. Sådan. Tunø er bilfri, så transporten på øen kan foregå med overdækket traktortrukket fladvogn med bænke. Og selvfølgelig på cykel og gåben. Øen er på blot 3,5 km2, så på en rask cykeltur kan hele øen nås. En sådan ø-rundtur kan føre til både keramikværksted og sølvsmedværksted, og langs vejene kan der fra boderne købes grøntsager og frugt. Desuden fører en 8 km lang sti øen rundt langs kysten. Forfriskende og smuk. Naturen er Tunøs store aktiv. Skoven, engene, mosen og overdrevet giver gode betingelser for planter og insekter samt et rigt fugle- og vildtliv med rådyr, harer og fasaner.

4

5

7

8

Tunø By er idyllisk med de små huse. Særligt iøjefaldende er byens kirke. Eller rettere: kirketårnet. Fyrvæsnet overtog i 1801 det faldefærdige kirketårn, renoverede det og indrettede et fyr, der nu kunne lede skibe trygt gennem farvandene. Kirketårnet er det eneste kombinerede kirke- og fyrtårn i Danmark og landets næstældste aktive fyr. Vi tager en tur op i tårnet, og nyder en udsigt på 3600, hvor Storebæltsbroen skimtes i det klare vejr. Tilbage på havnen køber vi aftensmaden hos Tunø Røgeri, der har til huse i det flotte, kompakte byggeri med den korte, buttede skorsten. I røgovnene fyres der med rødel, som er en træsort fældet i Tunø Mose, og det giver råvarerne lokalkolorit og smag.

ENDELAVE-HORSENS FJORD Vi er for sydgående igen. Vi sejler tæt på Samsø og kurver ind i Mårup Vig for at nyde udsigten, og for at få en fornemmelse af den nu tørlagte ca. 500 m lange og 11 m brede Kanhave-kanal, som i vikingetiden forbandt Stavns Fjord med Kattegat ved Mårup Vig. Endnu et bevis på,

9

> TUNØ SOM FLÅDEBASE Rejsende sig op af Aarhusbugtens sydlige bølger, dominerer den lille ø Tunø, den sydlige rute ind i bugten. Dens navn stammer fra det ældgamle navn ”Tund”, som betyder det stejle stykke land, og i tusinder af år, var Tunø hjemsted IRU%URQ]HDOGHUHQV*XGHU+YHUW år kom de Jyske folkestammer til øen for at danse for guderne, og ofre for et godt år. Men i løbet af jernalderen og vikingetiden, transformeredes Tunø om til en militær flådebase af stor betydning. Dengang skilte havet næsten den lille ø i to, hvilket skabte en hemmelig lagune, som var det perfekte gemmested for en hemmelig drageflåde, som kunne kontrollere og beskytte den sydlige rute ind i Aarhusbugten. Tunø blev derfor en del af det kæmpemæssige forsvarssystem, som omgav Skandinaviens største vikingeflådebase, den kongelige fæstning Aros (Aarhus). Kilde: havneguide.dk

at det er vikingevand vi besejler. Vores mål er øen Endelave, som er endnu en lille klump guld i det blå hav. Øen ligger ud for Horsens

4: Tunø Havn (Foto: Anne Abert) 5: Kysing Kirkeruin (Foto: VisitOdder) 6: Endelave Havn 7: Tunø 8: Tunø (Foto: Claus Buur) 9: Horsens Fjord (Foto: Nils Jepsen)

20

ØSTJYLLAND – MENNESKER, MILJØER OG MUSIK | DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2017


10

11

13

Fjord. Der er 11 km til Jylland, til Samsø 13 km. og til Æbelø ved Nordfyn 12 km. Øens areal er 13 km2, og en gåtur øen rundt er 20 km lang. Så er det på plads. Vi lægger os i den nyanlagte lystbådehavn lige ved siden af anløbet til Endelavefærgen. Her er gode faciliteter og noget at følge med i, hvis vi skulle få en lidt doven havnedag. Men vi regner da med, at vi kan holde os fint beskæftiget under et par dages ophold. Skiftende ejere og skiftende tider har sat sig dramatiske og festlige spor på øen. Således måtte størstedelen af den gamle egeskov ved Louisenlund lade livet efter major von Schildknechts overtagelse af øen i slutningen af 1700-tallet. Egetømmeret herfra anvendtes til opbygningen af den danske krigsflåde. En af de mere farverige ejere var Hjalmar Olsen, chef for Zone-redningskorpset i Horsens. Han var efter eget udsagn sømand, murer, hvalfanger og løvetæmmer, og med sig havde han da også tre store løveunger, da han i 1936 rykkede ind på Louisenlund. En af dem

12

14

slap løs og nåede at sprede skræk og rædsel på øen og bide nogle gæs ihjel, inden den blev indhentet og skudt. Siger man! Mon ikke Peter AG fra Gnags har været en tur på Endelave, da han skrev teksten til hittet: ”Vilde kaniner”? I hvert fald er der masser af de små væsner med de meget lange ører på Endelave, og man render ind i dem næsten overalt. Således også på den vandretur vestpå langs vandet, som vi har begivet os ud på. Vi stopper først ved Endelave Museum, som er indrettet i øens gamle præstegård fra 1741. Museet rummer bl.a. en mindestue for færgen ”S/S Agda”, der blev minesprængt i 1944. Museet har også et mindre lokal-arkiv, hvor man kan finde oplysninger om de gamle slægter og gårde. Lige ved museet ligger den flotte, hvidkalkede kirke smukt ned til vandet. Endelave Kirke er en gotisk kirke fra 1400-tallet. Den er ombygget flere gange, bl.a. i 1707 og senest i 1931, hvor tårnet blev tilføjet. Helt ude mod vest ligger engarealet Kloben og den smukke

klint, som havet grådigt æder sig ind på. Ind og ud af den 5 m høje klint suser svaler, for her er der ideelle ynglepladser. Fra klinten går en trampesti ind til Endelave ø-lejr, og derfra går landevejen tilbage til havnen. Vi tager en afstikker og besøger Lægeurtehaven, hvor vi på en rundtur bliver klogere på lægeplanternes historie fra oldtid til nutid, og hvor vi ser de planter, der har været dyrket i middelalderens klostre. Lægeurtehaven giver også et indblik i planter, der er vildtvoksende i naturen på Endelave, og som har været brugt medicinsk. Man dyrker også selv krydderurter på stedet, og de tørres i eget tørreri og forarbejdes til en række økologiske urtespecialiteter, der sælges i butikken. Der er dog meget mere at se på Endelave, og vi er tidligt oppe og på vores minicykler. Vi tager fra havnen til Endelave by, og følger Endelave Strandvej nordpå. Vi passerer det fladvandede område ved Flasken, hvor vadefugle i tusindvis holder til. Vi betragter nogle af dem fra fugletårnet. Vores udflugtsmål ligger helt oppe på øens nordspids:

10: Endelave Lægeurtehave og Ø-cafe (Foto: Endelave Lægeurtehave) 11: Galleri under kroen (Foto: Norsminde Kro) 12: Endelave Museum 13: Endelave by (Foto: Lars Juul) 14: Endelave Kirke

ØSTJYLLAND – MENNESKER, MILJØER OG MUSIK | DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2017

21


15

16

det 300 tdr. land store fredede naturomrĂĽde ved Ă˜vre. Her er der smukt og enkelt med et ďŹ nt mix af klitplantage med bjergfyr og lyngarealer. Vi nyder udsigten til Jylland og Samsø.

HJARNĂ˜-HORSENS Vi skal pĂĽ endnu et øhop, inden vores tur i det østjyske er ved vejs ende. Vi letter anker og tager en ganske kort sejltur fra Endelave mod Hjarnø i Horsens Fjord. Ă˜en er blot 3 km lang og 1 km bred, og befolkningen tĂŚller ca. 100 fastboende. PĂĽ turen holder vi øje med sĂŚler. SĂŚlerne i omrĂĽdet holder til pĂĽ to sandbanker: Svanegrunden og Møllegrunden. Svanegrunden ligger lige nord for Endelaves nordlige spids, og Møllegrunden ligger ca. halvanden km nordvest for øens havn. DesvĂŚrre var det ikke nogen god sĂŚldag, sĂĽ vores opmĂŚrksomhed var i stedet 100 % rettet mod den relative tĂŚtte traďŹ k pĂĽ vandet. Hjarnø er velegnet til endagsture, og de lokale anbefaler et par vandreture. En af de afmĂŚrkede veje fører tvĂŚrs over øen, forbi bl.a. campingpladsen og den gl. skole,

19

20

> HORSENS FJORD +RUVHQV)MRUGHUFLUNDńNPODQJ og strÌkker sig fra Kalsenakke pü Gylling NÌs pü den nordre side og Hundshage, sydøst for Snaptun, pü den sydlige side til Horsens havn. I fjorden ligger øerne Hjarnø, Alrø og Vorsø som hovedsagelig er flade med strandenge og laguner langs kysterne. Mens de to første øer er opdyrkede, sü ligger Vorsø i dag hen som urskov og den har store skarve- og hejrekolonier. Skarverne kan ses i hele Horsens Fjord. Vorsø er sammen med et i alt 2.000 hektar stort omrüde pü nordsiden af fjorden, fredet.

hvor Asger Jorn malede i 1948 under et lÌngere ophold pü Hjarnø. Et andet turforløb følger stranden langs øens sydlige del, forbi de lerede kystskrÌnter med digesvalernes redehuller, skibssÌtningerne, strandengene og lagunen med de mange rastende vadefugle og den store mügekoloni, og til Odden, hvor der er gode bademuligheder og udsigt over Hjarnø Sund til Hundshage og Tønballegürd skov.

Den hvidkalkede kirke ligger som en lysende smuk landkending umiddelbart øst for fĂŚrgelejet. Som andre ø-kirker er Hjarnø kirke opført forholdsvis sent, antageligt engang i 1500-tallet. Ved en brand i 1804 ødelagdes en del af kirkens trĂŚvĂŚrk. Senere i 1877 tilføjedes et lille bindingsvĂŚrkstĂĽrn pĂĽ kirken. Kirkeskibet i Hjarnøkirke er et vikingeskib, hvilket er enestĂĽende i en dansk kirke. Vores tur i Ă˜stjylland er ved at vĂŚre forbi. Nu mangler blot de sidste fĂĽ kilometer ind til selve Horsens by, som vi glĂŚder os til at besøge. SĂŚrligt ser vi frem til at opleve, hvordan Horsens har klaret forvandlingen fra en fĂŚngslende provinsby, der kunne trĂŚkke â€?besøgendeâ€? til fra hele landet til en fascinerende kulturby, der har tag i et internationalt publikum ogsĂĽ. Vi ďŹ k ikke set det hele denne gang. Ej heller det meste. Nok ikke engang det vĂŚsentligst. Men sĂĽ mĂĽ vi jo tilbage. 

15: Endelave 16: Horsens Fjord 17: Snaptun Havn 18: Udsigt mod Hjarnø 19: Tunø Kirke (Foto VisitOdder) 20: Tunø (Foto: Claus Buur)

22

Ă˜STJYLLAND – MENNESKER, MILJĂ˜ER OG MUSIK | DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2017

DANSKE TURSEJLERE SIGER TAK FOR LĂ…N AF FOTO TIL VISITHORSENS.DK, VISITODDER.DK

18

17


BETA Marine er tilbage i DK Granly Diesel A/S kan nu tilbyde Beta Marines brede program af indenbords-bådmotorer til turog lystbådesejlere i Danmark Granly Diesel har pr 1. november 2016 overtaget importen af BETA Marine i Danmark og Grønland – en af Verdens førende producenter og officielle mariniserings-selskaber, der anvender den verdenskendte Kubota industridieselmotor som energikilde i deres bådmotorer. BETA Marine leverer diesel-motorer til konventionel placering i skroget fra 10 - 147 HK. Ligeledes fås den revolutionerende BETA SeaProp 60 - et komplet system med integreret motor, saildrive og GRP base. SeaProp 60 passer ind i langt de fleste sejlbåde, idet skrueakslen kan drejes 180°.

Kontakt for yderligere info:

Granly Diesel er en af Danmarks førende importører af bl.a.: • • • • •

Cummins dieselmotorer Cummins generatoranlæg Kubota dieselmotorer Beta Marine Onan generatorer

Lars Wolf Tel: +45 25 36 75 30 Email: lw@granlydiesel.com

4320 Lejre - 6700 Esbjerg - Tlf. 46 42 35 50

www.granlydiesel.com

Vi søger samarbejdspartnere i Danmark og på Grønland

23


24

VANDET, VI ALLE SKAL DELE | DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2017


VANDET VANDET, VI ALLE SKAL DELE TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Leif Nielsen

D

et virker som om, at vandet er blevet in i stadig videre kredse. Tilbage i tiden var vandet, havet og havnen stort set forbeholdt professionelle, der havde deres arbejde her. I vores dage er det våde element i høj grad inddraget som et rekreativt område, hvor sjæl og legeme kan udfolde og udvikle sig. Nye og gamle brugere skal nu finde sammen i et fællesskab, hvor sol, vind og vejr deles ligeligt. Hvor skrevne og uskrevne regler respekteres gensidigt, og hvor tolerancen skal strækkes behørigt. For vandet skal vi alle dele. Når industri- og fiskerihavne omdannes til attraktive boligområder, så udfordres de oprindelige brugere. De gamle maritime miljøer – værfterne, magasinerne, butikkerne – fortrænges. Når de rustikke lystbådehavne forvandles til flotte, arkitekttegnede promenader og arkader med plads til alverdens søsportsaktiviteter, så tiltrækkes turister og andet godtfolk, der skal have en ekstra oplevelse med på vejen.

Når havbrug og vindmølleparker beslaglægger sejlbart kystnært farvand, så bliver havet mindre. Og når byrummene inddrager kanaler og vandveje til vandcykler, havnebade, udlejningsbåde, turbåde, vandtaxi, lystbåde, kano- og kajaksejlads, så bliver der trængselsproblemer, som vi ellers kun kender det fra udvalgte motorvejsstrækninger i Danmark. Danske Tursejlere er glade for vand. Og vi er glade for, at så mange mennesker i Danmark er glade for vand. Faktisk ser vi gerne, at endnu flere bliver interesseret i den mangfoldighed af aktiviteter, der foregår med vandet i fokus. Individuelt eller i et fællesskab. Og vi ser gerne, at vi forstår at deles om pladsen, så vi også sammen kan dele de mange positive oplevelser, som vandet giver os. 

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2017 | VANDET, VI ALLE SKAL DELE

25


25 ÅRS JUBILÆUMSFEST I DAGENE 23. – 25. JUNI 2017 GÆSTEDE MERE END 300 FESTSTEMTE MEDLEMMER DANSKE TURSEJLERES STORE 25 ÅRS JUBILÆUMSARRANGEMENT I NYBORG. TEKST Leif Nielsen | FOTO Frank Flemming Pedersen, Leif Nielsen og Sabina Hansen

D

e fantastiske rammer i Nyborgs gamle inderhavn var klædt på til fest, og med Nyborgs borgmester i spidsen blev festlighederne startet fredag aften. Resten af fredagen og lørdagen var præget af masser af aktiviteter, hvor de festlige, sjove konkurrencer, besøg af Søværnet samt naturligvis også fokus på søsikkerhed fyldte rammerne ud. Det hele blev garneret med god mad, god vin, underholdning, stort Sct. Hans bål kulminerende i det helt store festfyrværkeri lørdag aften.

26

Masser af rosende tilkendegivelser fra deltagerne men også fra naboerne, hvor specielt det flotte festfyrværkeri gav megen ros. Vi lader fotogalleriet tale for sig selv.

HJÆLP OS TIL AT HJÆLPE DIG Danske Tursejlere hviler ikke på laurbærene. Vi har oplevet en yderst positiv udvikling gennem de senere år, og denne udvikling ser vi naturligvis gerne fortsætte. Men det gør vi ikke uden medlemmernes hjælp, og derfor vil vi igen i år i november maile et spørgeskema til alle de ca. 1.200 nye med-

25 ÅRS JUBILÆUMSFEST | DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2017

lemmer, der er kommet med om bord i 2017. På basis af disse medlemsundersøgelser, som vi gennemfører for 3. gang, vil bestyrelsen trække i arbejdstøjet, og sammen med sekretariatet bearbejde de input vi får, så Danske tursejlere også kan fremstå som en attraktiv organisation for tur- og fritidssejlere gennem de næste 25 år. 


DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2017 | 25 ÅRS JUBILÆUMSFEST

27


Stort udbud af kurser i sæson 2017/2018 KURSUS I KANALSKIPPERBEVIS CEVNI CERTIFICATE OF COMPETENCE FORMÅL At gøre deltagerne fortrolige med reglerne for sejlads på de indre europæiske vandveje og indlære disse regler med henblik på aflæggelse af teoretisk prøve i disse. Undervisningen omfatter følgende elementer  Gennemgang af regelsæt bag CEVNI kravene  Vandvejenes færdselstavler og deres betydning  Kanalsejlads  Vigepligt på kanalerne  Sluseteknik  Lys- og lydsignaler

Kurset afholdes på følgende steder  Den 18. november 2017 i Kolding  Den 3. februar 2018 i Skælskør  Den 24. februar 2018 i Nyborg

Vi starter kl. 10.00 og slutter kl. 16.00.

SKAL DU OGSÅ PÅ KURSUS I VINTER? Vintersæsonen byder på masser af kursustilbud. Og nu er det nye kursuskatalog på gaden. Alle kurserne er åbne for medlemmer af Danske Tursejlere og Dansk Sejlunion. Udover alle tilbuddene i det store kursuskatalog afholder vores medlemsklubber en stribe af gode kurser i duelighedsbevis, Yachtskipper-kurserne og også VHF/SRC kurser. Hold derfor øje med den lokale klubs hjemmeside og søg information om de mange tilbud du kan benytte.

TILMELDING Endelig tilmelding sker til sekretariatet på telefon 70 21 42 42 senest 3 uger før kursets start.

YDERLIGERE OPLYSNINGER

KURSUS I SRC-CERTIFIKAT SHORT RANGE CERTIFICATE FORMÅL At eje eller benytte en maritim VHF radio med DSC kræver, at man har bestået Søfartsstyrelsens SRC-prøve. Dette kursus er forberedelsen til Søfartsstyrelsens prøve. Undervisningen omfatter følgende elementer Kurset dækker hele pensum til SRC prøven. Kursus afsluttes med en prøve.

Hold øje med vores og den lokale klubs hjemmesider for yderligere informationer om tider og steder. For yderligere præsentation se www.dansketursejlere eller www. sejlsport.dk.

2017/18

Kurset afholdes på følgende steder  Den 11. - 12. november 2017 i Esbjerg  Den 25. - 26. november 2017 i Skælskør  Den 10. - 11. februar 2018 i Kolding

Lørdag er der kursus fra 10.00-17.00 og søndag starter vi kl. 9.00 og slutter med Søfartsstyrelsens prøve ca. kl. 16.00 -17.00.

Kurser og Uddannelser Danmarks største udbud af kurser og uddannelser inden for sejlerlivet finder du hos Dansk Sejlunion På de næste xx sider får du et samlet overblik over kurser og uddannelser for den kommende efterårsog vintersæson, 2017-18

Sejlerkurser Kapsejlads Instruktør og træner Vokseninstruktør

Se det store udbud af kurser i kursuskataloget på www.dansketursejlere.dk

28


Med et fælles nordisk regelsæt behøver ingen være i tvivl hvilke regler, der gælder i de respektive lande, siger forretningsfører

TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Colourbox

i Danske Tursejlere, Leif Nielsen

FÆLLES NORDISK FRONT

MOD FARTDJÆVLE PÅ OPFORDRING AF DANSKE TURSEJLERE OG DANSK SEJLUNION INDSTILLER DE NORDISKE BÅDORGANISATIONER SAMMEN ET FORSLAG OM OBLIGATORISK HØJHASTIGHEDSCERTIFIKAT FOR VANDSCOOTERE, SPEEDBÅDE OG LIGNENDE FARTØJER.

D

et var en historisk dag på Nordisk Bådråds årsmøde i september, da et forslag fra den danske delegation, som bestod af Henrik Pedersen fra Dansk Sejlunion og Leif Nielsen fra Danske Tursejlere om en fælles nordisk indsats for at skærpe indsatsen for søsikkerheden målrettet vandscootere og andre højhastighedsfartøjer, blev vedtaget. Aldrig før i Bådrådets historie er det nemlig lykkes at få alle medlemmerne i en fælles udtalelse til landendes respektive myndigheder, at indføre fælles standarder inden for det maritime område. – Foranlediget af de senere års episoder med vandscooteres chikane i havnene og speedbådes hastighedsovertrædelser i farvandene, fandt Danske Tursejlere og Dansk Sejlunion det relevant at rejse problematikken i Nordisk Bådråd, som er et vigtigt samarbejdsforum med gennemslagskraft i medlemslandene. Danske Tursejlere ønsker en markant indsats på dette område for at styrke søsikker-

heden, siger formand for Danske Tursejlere, Poul Erik Jakobsen.

FÆLLES INDSATS OG FÆLLES REGLER – Når vi bad Nordisk Bådråd om en stillingtagen, så er det fordi, vi gerne ser fælles regler på området. Vores nordiske nabolande også store udfordringer med vandscootersejlads. Derfor er det helt naturligt, at eventuel ny lovgivning er ens for de nordiske lande. Danske sejlere gæster hvert år nordiske farvande, og på samme måde ser vi masser af nordiske både komme til Danmark. Et fælles regelsæt vil gøre det nemmere for sejlerne at færdes i fremmed farvand. Ingen behøver således være i tvivl om hvilke regler, der gælder i de respektive lande, siger forretningsfører i Danske Tursejlere, Leif Nielsen. 

På Nordiska Båtrådet s årsmöte i Göteborg den 7-9 september frågorna Vattensk 2017 diskuterades otrar och deras fram som e förande i våra nord iska farvatten. Detta föranlett av de skriverier och utta landen rörande olika där vattenskotrar händelser som sket varit inblandade. t under

Många av de synp unkter som framförts i den offentliga deba specialregleringar tten har varit ett önsk för just vattenskotrar emål o utan beaktande av andra farkoster i våra Mötet kunde kons vattend tatera att vattensko trar i Sverige, Finla betrakta som en båt nd, Norg e och Danmark är och att dess framföra att nde måste jämföras motsvarande förh med andra båtar unde ållanden. r Mötet kunde kons tatera att det finns andra båttyper som och på ett likartat kan framföras med sätt som vattensko hög hastighe ter och att en spec därför är möjlig. ialreglering för just vattenskotrar i Nordiska Båtrådet anser det vara vikti gt att man prioritera ansvariga myndigh r frågar om sjösäkerh eter i respektive land et och att överväger att inför båttyper för det fall a ett höghastighets man finner farter certifikat för på sjön vara ett sjösä kerhetsproblem. Göteborg den 9 sept ember 2017

Nordiska Båtrådet Peer Bent Nielsen Generalsekreterare Søndervej 26 DK-2830 Virum pbni@hotmail.com

Nordiska Båtrådet är en sammanslutning av Nordiska båtfö Nordiska Båtrådet rbunden och organ har som uppgift att iserar totalt ca. 350 genom information myndigheter unde 000 medlemmar. och möten hålla båtliv rrättade i frågor som ets organisationer gäller båtlivet och Rådet skall också samo och samhället. rdna internationella rådets och båtlivets frågor samt söka samo verksamhetsområde. rdna regler och bestä Vid behov skall Nord mmelser som gäller iska Båtrådet föret inom räda medlemsorgani sationernas geme nsamma interessen Medlemmar av rådet är: Svenska Bårunionen Norsk Båtråd (Norg es Seilforbund och Kongelig Norsk Bådfo Suomen Purjehdus rbund) ja Veneily RY / Seglin g och Båtsport i Finlan Dansk Sejlunion med d Danske Tursejlere som associerat medl em

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2017 | FÆLLES NORDISK FRONT MOD FARTDJÆVLE

29


ALARM. ALARM. JULEGAVEIDE!

MOB-ALARM MED LYD OG POSITIONSVISNING DET LILLE ARMBÅND GIVER STOR ALARM VED MAND OVER BORD OR OG YDER EN EKSTRA SIKKERHED PÅ HAVET OG I HAVNEN. TEKST Leif Nielsen | FOTO Frank Flemming Pedersen, m.fl.

OLAS, ”Overboard Location Alert System” spænder man om om håndleddet ligesom et ur, men kan også monteres på dyr eller genstande.

30

MOB-ALARM MED LYD OG POSITIONSVISNING | DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2017


M

and over bord er skrækscenariet for de fleste sejlere, og desværre afslører statistikkerne, at sejlere drukner på havet eller ved et uheld i havnen. Selv om tendensen til at benytte redningsvest til havs er stigende – måske tilskyndet af de mange oplysningskampagner som er lanceret de seneste år via Søsportens Sikkerhedsråd – så kniber det mere med at få sejlerfolket i redningsvesten på havnen. Og det er tankevækkende al den stund, at det ikke er ufarligt at færdes på broerne. Tænk blot på en efterårsdag eller en vinterdag, hvor broerne er glatte, og hvor man risikerer at falde i havnen.

OLAS SOM ARMBÅND Men nu er der håb i disse situationer, idet en Mand over bord alarm nu kan fås som armbånd på størrelse med et armbåndsur. OLAS, ”Overboard Location Alert System”, som produktet hedder, fungerer på den måde, at du spænder armbåndet om dit håndled ligesom et ur, og samtidig installerer

Er uheldet ude, og du falder i vandet aktiveres alarmen og positionen vises på din smartphone/tablet.

du en gratis app på din smartphone eller på din tablet. Når app’en på smartphonen eller på tabletten aktiveres og parres med armbåndet, etableres en virtuel forbindelse via Bluetooth.

Q

Når du falder i vandet, mister armbåndet den virtuelle livline med smartphonen eller tabletten, og der kommer en alarm på din smartphone eller din tablet.

Armbåndet kan med fordel monteres på: voksne personer, børn, kæledyr eller genstande som for eksempel en slæbejolle, redningskrans eller lignende.

LYD OG POSITION

TEST AF DANSKE TURSEJLERE

Alarmen, som afgiver et kraftigt lydsignal, vil på app’en fortælle dig, at der er opstået en Mand over bord situation og giver følgende faktuelle data:

Danske Tursejlere testede OLAS i Østersøen, og vi kunne nemt navigere tilbage til den fender, der blev kastet overbord, og hvor OLAS var fastspændt. 

Q Q

Viser gps positionen for hvor armbåndet befinder sig Viser afstanden til armbåndet Viser retningen, der skal sejles til eller løbes til for at finde armbåndet

Julegaveideen OLAS kan købes i Tursejlershoppen, og da Danske Tursejlere bakker op om sikkerhed til søs og i havnene, yder vi et lille tilskud, således OLAS kan købes for kr. 395,00 inkl. moms. Du sparer ca. 100,00 kr. (vejledende udsalgspris er kr. 495,00).

Henvendelse til sekretariatet på telefon 70 21 42 42 eller på info@dansketursejlere.dk. Tilbuddet gælder i resten af 2017, hvorefter prisen er kr. 495,00 inkl. moms.

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2017 | MOB-ALARM MED LYD OG POSITIONSVISNING

31


En kaskoforsikring til din båd er den bedste sikring mod skader, som du selv har påført din båd, eller skader som er påført din båd af andre, lyder det fra forsikringsekspert.

ANSVARSFORSIKRINGEN ER INGEN SIKKER HAVN DEN HELLIGE GRAV ER IKKE VELFORVARET, NÅR BLOT MAN HAR TEGNET EN ANSVARSFORSIKRING. DEN DÆKKER NEMLIG IKKE ALT, OG MAN KAN NEMT KOMME I KLEMME!

H

TEKST Leif Nielsen | FOTO Frank Flemming Pedersen og Erik Poulsen

ar man tegnet en ansvarsforsikring via sit medlemskab af Danske Tursejlere eller gennem et andet dansk forsikringsselskab, er der nogle faldgruber, man skal være opmærksom på. For at en ansvarsforsikring skal dække en skade, skal der være nogle forhold opfyldt for, at man kan gøres erstatningspligtig: Q

Q

Q

32

Der skal være et økonomisk tab for den skadelidte Der skal være en årsagsforbindelse mellem den skadevoldende handling og den skete skade Der skal være et ansvarsgrundlag (her skelner man mellem objektivt ansvar og culpaansvar)

HVAD ER OBJEKTIVT ANSVAR? Det er skader, der hænder på områder, hvor det er lovpligtigt med en ansvarsforsikring for eksempel færdselsloven, hundeloven, jagtloven etc. På disse områder vil en ansvarsforsikring altid dække alle skader ved skadens opståen. Alt afhængig af en efterfølgende domstols ansvarsplacering kan det komme på tale, at forsikringsselskabet søger at få godtgjort udgiften hos skadevolderen (regres). Men når man taler om Culpaansvar, er det et område, der ikke er reguleret af lovgivning men udelukkende af retspraksis på området. Ordet Culpa betyder skyld, og ved bedømmelse af Culpaansvar

ANSVARSFORSIKRINGEN ER INGEN SIKKER HAVN | DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2017

lægges der vægt på følgende handlinger: Q Q Q

Simpel uagtsomhed Grov uagtsomhed Fortsæt

I disse tre situationer er det retspraksis, at skadevolder er ansvarlig efter Culpareglerne. Er der derimod tale om et hændeligt uheld, hvor skadevolder på ingen måde kunne have forudset eller undgået den skete skade – ja så er der ikke et ansvarsgrundlag efter Culpa-retspraksis.

FORTØJNINGEN BRISTER Alt dette var måske lidt for langhåret, så lad os beskrive et par eksempler, der bedre forklarer, hvad dette indviklede system drejer sig om.


Erstatning ved skader forårsaget af for eksempel ødelagte fortøjninger. BÅD 1

BÅD 2

HÆNDELSE

Ansvarsforsikring

Ansvarsforsikring

Båd 1 rammer båd 2. Efter sølovens og forsikringslovens bestemmelser betragtes skader på de implicerede både Båd 1’s fortøjninger er som et hændeligt uheld, hvor der ikke kan placeres et ansvar jf. reglerne om culpa. Derfor er det knækket, men fortøjningerne ikke dækningsberettigede skader for nogen af bådene. var i forskriftsmæssig stand.

FORSIKRINGS STATUS

Ansvarsforsikring

Ansvarsforsikring

Båd 1 rammer båd 2. Båd 1’s fortøjninger er knækket, men fortøjningerne var ikke i forskriftsmæssig stand.

Efter sølovens og forsikringslovens bestemmelser betragtes skader på de implicerede både ikke som et hændeligt uheld, og der kan derfor placeres et ansvar jf. reglerne om culpa. Ansvarsforsikringen tegnet for båd 1 skal derfor dække skaderne på båd 2. Men det er ejeren selv af båd 2, der sammen med en bådreparatør skal få opgjort skadens økonomiske omfang og rejse dette erstatningskrav overfor båd 1’s forsikringsselskab. Eventuelle følgeskader på båd 1 er ikke dækket af båd 1’s ansvarsforsikring.

Ansvarsforsikring

Ansvar- og Båd 1 rammer båd 2. kaskoBåd 1’s fortøjninger er forsikring knækket, men fortøjningerne var i forskriftsmæssig stand.

Efter sølovens og forsikringslovens bestemmelser betragtes skader på de implicerede både som et hændeligt uheld, hvor der ikke kan placeres et ansvar jf. reglerne om culpa. Men da båd 2 har tegnet en kaskoforsikring, vil denne dække skader, som er påført på båd 2. Eventuelle følgeskader på båd 1 er ikke dækket i denne situation. Båd 2 vil derimod altid få dækket sine skade.

Ansvarsforsikring

Ansvar- og Båd 1 rammer båd 2. kaskoBåd 1’s fortøjninger er forsikring knækket, men fortøjningerne var ikke i forskriftsmæssig stand.

Efter sølovens og forsikringslovens bestemmelser betragtes skader på de implicerede både ikke som et hændeligt uheld, og der kan derfor placeres et ansvar jf. reglerne om culpa. Ansvarsforsikringen tegnet for båd 1 skal derfor dække skaderne på båd 2. Men det er ejeren selv af båd 2, der skal anmelde skaden på egen båd til sit kaskoforsikringsselskab, som sammen med en reparatør skal få opgjort skadens økonomiske omfang og rejse dette erstatningskrav overfor båd 1’s forsikringsselskab. Eventuelle følgeskader på båd 1 er ikke dækket af båd 1’s ansvarsforsikring. Båd 2 vil derimod altid få dækket sin skade.

Som nævnt ovenstående er én af de væsentlige parametre i forsikringssammenhæng betydningen af: Forskriftsmæssig fortøjning. Men hvad er forskriftsmæssig fortøjning? 1) Fortøjningerne skal være i god stand, 2) Fortøjningerne skal være tilpasset bådens vægt,  )RUW•MQLQJHUQHVNDOWLOVHVM’YQOLJWDơ’QJLJDIYHMUVLWXDWLRQHQ

I sommeren 2016 og 2017 har vi set nogle situationer, hvor fortøjninger er bristet, og en båd har påført skader på nabobåden. Hvem skal dække skaderne, og hvordan får man opgjort sit erstatningskrav? Har man tegnet en kaskoforsikring for sin båd, er der ikke noget problem. Ens eget forsikringsselskab vil altid dække skaden i første omgang og derefter anmelde skaden imod modpartens forsikringsselskab og søge regres – altså udgiftsgodtgørelse.

ning en kaskoforsikring til din båd. Dermed får du også den bedste rådgivning i tilfælde af skader. Det bekræfter administrerende direktør Peter Lund fra Danske Tursejleres samarbejdspartner Søassurancen Danmark. Han siger:

KLAR MORALE

– Tegn en forsikring i et dansk selskab. De danske selskaber er vant til at kommunikere sammen om skadesbehandling, og det er klart en fordel for alle parter. Når vi skal kommunikere med udenlandske selskaber, er der sprogbarrierer, taksatorudfordringer, kulturelle forskelle samt et meget altafgørende faktum ved eventuelle domstolsafgørelser. Kan der ikke skabes enighed om en skadesopgørelse, bliver denne præsenteret for en domstol i det pågældende forsikringsselskabs hjemland. Og hvem har lyst til at føre en yderst kostbar retssag ved en udenlandsk domstol?

Vil du sikre dig bedst muligt mod skader, som du selv har påført din båd, eller skader som er påført din båd af andre, er den optimale løs-

En på papiret mindre forsikringspræmie kan hurtigt blive spist op af andre omkostninger. 

Men har man kun tegnet en ansvarsforsikring, skal man selv løfte hele bevisbyrden, indhente tilbud på reparation og derefter søge regres mod modpartens forsikringsselskab. Og har modparten ikke en ansvarsforsikring, skal man anlægge erstatningskravet direkte mod modparten ved en civil domstol.

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2017 | ANSVARSFORSIKRINGEN ER INGEN SIKKER HAVN

33


DANSKE TURSEJLERE MED I

PROJEKT SIKKER HAVN VI GÅR HELHJERTET IND I ARBEJDET FOR AT GØRE VORES LYSTBÅDEHAVNE SIKRE AT VÆRE OG FÆRDES I, SIGER FORMAND FOR DANSKE TURSEJLERE, POUL ERIK JAKOBSEN.

D

TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Frank Flemming Pedersen

er er gjort et stort arbejde for at højne sikkerheden i vores havne, vi er nået langt, men vi kan nå endnu længere for at forebygge ulykker. Som tur- og fritidssejlernes organisation påtager vi os gerne – sammen med de øvrige aktører – opgaven med at gøre vores havne endnu mere sikre, lyder det fra formand for Danske Tursejlere, Poul Erik Jakobsen. Udtalelsen kommer på baggrund af, at Danske Tursejlere netop er indlemmet i styregruppen for Projekt Sikker Havn, som har til formål at højne sikkerheden i de

34

danske lystbådehavne. Bag projekt Sikker Havn står Foreningen af Lystbådehavne I Danmark og Dansk Sejlunion og i styregruppen sidder desuden, TrygFonden og Søsportens Sikkerhedsråd. Der sker mange forskellige ulykker og uheld i de danske lystbådehavne: Brand, miljøulykker, fald fra stiger, drukneulykker m.m. Det viser en undersøgelse udført som led i Projekt Sikker Havn. I 2016 er TrygFonden også gået ind i projektsamarbejdet bl.a. ved at donerer redningskranse, jernstolper og instruktioner til havne og klubber, der vil gøre en indsats for at højne sikkerheden.

DANSKE TURSEJLERE MED I PROJEKT SIKKER HAVN | DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2017

ANBEFALINGER TIL HAVNENE Styregruppen bag Sikker Havn opfordrer landets lystbådehavne til at følge anbefalingerne til, hvad der skal være af rednings-, brandsluknings-, forurenings- og førstehjælpsudstyr, hvor det skal placeres, og hvordan det skal mærkes. Sker det, opnås en ensartethed i havnene med let genkendelighed til følge, som gør, at brugerne kan føle større tryghed. Indtil videre følger 190 havne en eller flere af projektets anbefalinger. – Men ét er havnens fysiske udstyr, noget andet er vores adfærd på havnen. Desværre er det kun de færre-


ste der ved, hvordan man passer på sig selv og hinanden på havnen. Derfor skal vi fremme en mentalitetsændring blandt sejlerne og havnens gæster. Sejlerne bør gå forrest som rollemodeller og kende adfærdsreglerne. Den formidlingsrolle glæder vi os til at være en del af i Projekt Sikker Havn, siger forretningsfører i Danske Tursejlere, Leif Nielsen.

INPUT FRA HAVNENS BRUGERE Formand for FLID, Søren Hald, er vældig tilfreds med at have Danske Tursejlere med i et så vigtigt projekt. Han ser deltagelsen som en foreløbig kulmination på et flerårigt godt samarbejde. – Danske Tursejlere repræsenterer havnens brugere, og herfra kan vi få nogle væsentlige ideer og input til, hvordan vi i havnene kan blive bedre til at oplyse om sikkerhedsforholdene. Og om de faciliteter, der skal være på plads for at tilgodese en optimal sikkerhed i havnen, lyder det fra Søren Hald.  Læs mere om projektet på: www.flidhavne.dk/sikker-havn

De danske lystbådehavne kan gøres sikrere gennem mere ensartet sikkerhedsudstyr og afmærkninger, mener (fv.) forretningsfører i Danske Tursejlere, Leif Nielsen, formand for FLID, Søren Hald og formand i Danske Tursejlere, Poul Erik Jakobsen.

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2017 | ADANSKE TURSEJLERE MED I PROJEKT SIKKER HAVN

35


Svenske Hallberg-Rassy er smuk som den svenske natur, og der bliver kælet for detaljen af de kyndige bådebyggere på værftet i Ellös.

STRØMLINET SVENSK ELEGANCE

I DEN DYRE ENDE HALLBERG-RASSYS SEJLBÅDE ER IKONISK SVENSK HÅNDVÆRK, DER FORENER SKØNHED OG EFFEKTIVE SEJLEGENSKABER.

H

TEKST Leif Nielsen | FOTO Leif Nielsen m.fl.

allberg-Rassy bådene er en drøm på mange måder. Sejlegenskaberne er vældig gode. Komforten ligeså. Robust og dog elegant at se på. Det er som en drøm, når alle disse parametre går op i en højere enhed. Og prisen for en af disse havets elegantier er også af en beskaffenhed, som gør, at de allerfleste sejlere må nøjes med at drømme om denne smukke sejler. Siden starten i 1972 har det svenske bådmærke været synonym med håndværk af fineste kvalitet, som ikke er forenelig med moderne tiders samlebåndsproduktion.

36

Her er det bådebyggernes erfaring og viden, der gør Hallberg-Rassy til sejlerbåden, der er eftertragtet af kyndige fagfolk i sejlermiljøet.

ALDRIG PARTNERE Bådværftet Hallberg-Rassy har taget navnet efter bådkonstruktørerne og-byggerne svenske Harry Hallberg og tyske Christoph Rassy, der begge havde værfter i området nord for Göteborg. Mens Harry Hallberg op gennem 1950´erne og 60´erne havde stor succes med at udvikle og seriefremstille både i glasfibermateriale, havde Rassy gjort sine erfaringer inden for træbådene. Da Hallberg i 1972 trak sig tilba-

STRØMLINET SVENSK ELEGANCE I DEN DYRE ENDE | DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2017

ge, købte Rassy hans værft ved Ellös, og da Hallberg allerede havde skabt sig et solidt brand inden for sejlbåde, så tog firmaet navnet Hallberg-Rassy. Halberg og Rassy har således aldrig været partnere.

DT PÅ BESØG Danske Tursejlere besøgte det gamle værft i Ellös, som ligger på øen Orust i den vestlige skærgård i Sverige en halvkold dag i september 2017. Udenfor på pladsen foran værftet og i marinaen var der stille og ingen aktivitet. Det var der til gengæld i de store byggehaller. Skrogene, der i dag er produceret i glasfiber, bygges på en søsterfabrik


og transporteres over land til værftets apteringshaller. En gennemgående midterbro adskiller den store hal, hvor der kan ligge ca. 10 både samtidig på hver side af broen. Her udfører de kyndige bådebyggere deres apteringsarbejde. Der monteres motorer og alskens elektronik og udstyr – alt sammensat i langt de fleste tilfælde efter individuelle kunders ønsker. De ca. 65 medarbejdere bygger 30 – 35 luksusbåde om året, og størrelserne varierer fra 31 fod og til topmodellen, der p.t. er på 64 fod.

LÆNGERE SEJLADSER Alle Hallberg-Rassys modeller er designet ud fra ideen om, at bådene skal være egnede til at sejle længere sejladser i. Derfor er der lagt vægt på skrogets robusthed, beskyttelse og sikkerhed i forhold til besætningen, gode sejlegenskaber og komfort. Bådene kan sejles af en lille besætning og er således velegnet til tursejlads.

Der er travlhed i de store byggehaller, hvor bådene ligger tæt. Her udføres stadig det gedigne håndværksarbejde, der er synonymt med Hallberg-Rassy.

I en Hallberg-Rassy er der plads til at drømme stort. Men der skal også store drømme til for at erhverve drømmebåden. Hvis du har fra 20 millioner kr. og opefter, kan du nemt blive den næste kunde til en fantastisk HR 64 med alt i udstyr, hydrauliske spil etc. Og så er der også plads til at gå rundt om maskinen i motorrummet iført en hvid kedeldragt. 

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2017 | STRØMLINET SVENSK ELEGANCE I DEN DYRE ENDE

37


UNDERSKRIFTER MOD UNFAIR AFGIFT PÅ VEJ TIL CHRISTIANSBORG

DANSKE TURSEJLERE HAR SAMLET MERE END 9.900 UNDERSKRIFTER FRA UTILFREDSE FRITIDSSEJLERE, DER FØLER SIG URIMELIGT RAMT AF FORSIKRINGSAFGIFT. TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Colourbox

D

er er forståelse. Der er sympati. Der er vilje. Måske er der også en vej. I hvert fald håber Danske Tursejlere, at kunne påkalde sig Christiansborgpolitikernes opmærksomhed og opbakning til få kigget nærmere på den afgift på forsikringer til lystbåde, som folketinget vedtog i 2012. Politikere fra de fleste partier har siden 2012 tilkendegivet, at afgiften er både uhensigtsmæssig og skruet forkert sammen. Derfor smeder Danske Tursejlere mens jernet er varmt, og forhandlingerne om finansloven – herunder skatte- og afgiftsforhandlingerne – er i gang.

38 38

– Vi ønsker at vise, om de velmenende ord kan forvandles til velgørende handling. Derfor er vi på vej til Christiansborg med de mange underskrifter, som vi gennem det sidste halve år har indsamlet blandt danske fritidssejlere, i medlemsklubberne, på bådudstillingen samt på Danske Tursejleres Facebookprofil, siger forretningsfører i Danske Tursejlere, Leif Nielsen.

SYNLIG DOKUMENTATION Den upopulære afgift har fået mange sejlere til at fatte kuglepennen og skrive under på budskabet til folketingets skatteudvalg. I efteråret 2016 nedsatte regeringen ellers et saneringsudvalg,

UNDERSKRIFTER MOD UNFAIR AFGIFT PÅ VEJ TIL CHRISTIANSBORG | DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2017

der skulle se på en række urimelige og uhensigtsmæssige afgifter. Det var bl.a. sukkerafgift, tinglysningsafgift og også statsafgiften på lystbådeforsikring. Men i det seneste udspil i forbindelse med folketingets åbning, var der ikke noget nyt fra dette udvalg. Derfor ønsker Danske Tursejlere at levere en synlig dokumentation af fritidssejlernes utilfredshed for politikerne.

IND I DRØFTELSERNE – Resultatet i form af 9.900 underskrifter bliver afleveret snarest, men på grund af travlhed på Christiansborg er det endnu uvist, hvornår de kommer frem til rette modtager. Derfor kan Danske Tursejlere naturligvis heller ikke på nuværende tidspunkt spå om effekten af vores underskriftsindsamling. Men vi tror, at politikerne tager vores budskab alvorligt. Desuden er vi altid parat til en dialog med relevante politikere og udvalg om temaet, således der forhåbentlig kan findes en løsning, som alle parter kan leve med, siger Leif Nielsen. 


> FOTOKONKURRENCE 2017

> SØKRAMMARKEDET

Du kan stadig nå at være med i årets fotokonkurrence

> FAKTA OM SØKRAMMARKED

Vi er klar til at modtage dine sejlerbilleder. Og endnu en-

Medlemmer af DT kan få en annonce med under ”SØKRAMMARKED” i Tursejleren og på DT’s hjemmeside – www.dansketursejlere.dk.

gang er der en fin præmie i form af et gavekort til Marine Proshop på 2500,- kr. på højkant. Tag derfor kameraet

Pris: kr. 200,– for maks 40 ord eksklusiv dine kontaktoplysninger.

med på årets sejlture og tag nogle dejlige billeder og send

Større annoncer aftales individuelt.

dem til Tursejleren. Send op til 5 billeder i jpg-format.

Annoncerne på www.dansketursejlere.dk er gratis. Annoncørerne hæfter selv for ophavsret til billeder.

Størrelsen på billedet SKAL være på mindst 1 MB. Husk

SÅDAN GØR DU: Gå ind på www.dansketursejlere.dk under knappen SØKRAMMARKEDET og klik på ”Tilmeld din annonce”.

hvornår, de er taget.

at skrive kort om, hvad der sker på billederne og hvor og Lad kameraet tale og send resultatet til sd@dansketursejlere.dk. Husk at skrive dit navn, adresse og telefonnummer. Konkurrencen løber året ud Send dine fotos allerede nu og bliv ved resten af året. Danske Tursejlere forbeholder sig retten til at anvende de indsendte billeder. Vinderen offentliggøres i 1. nummer af Tursejleren 2018.

baadvurdering.dk

> MEDLEMSSERVICE ICE

Vi kører overalt... Skal du bruge en vurdering til dit forsikringsselskab, bank eller i forbindelse med en båd handel, så kontakt os og hør om dine muligheder. Ring til os allerede idag på Telefon 40 20 70 34 10% rabat til medlemmer af DT mod forvisning af medlems nummer.

> NY KLUBBER I FARVANDET

Dans ke Turs ejlere sige r

vel kom me n

til de nye klub ber, der har meld t sig unde r vore s stan der.

Klubnr. 4360000 Lohals Sejlklub Formand Flemming Gräs Tlf. 20787086

Syet efter mål. må ål Syet til at holde holde.

VI

IG

ANG

QUANTUM SAILS

ORE T O M R E LD O H

R

OAutoelektro - Diesel O Bil- og bådvarmer O Elektriske maskiner O El- og luftværktøj O El-motorer og gear O Diverse pumper

SERVICE

NYE SEJL DZil^ceZ]l Mnkl^ceZ]l ?e^kldkh`l[¬]^

www.skjern-elektro.dk

Lni^krZ\aml DeZll^[¬]^

>_m^klrg L^ceoZld K^iZkZmbhg^k

Knee^_hklmZ`h`knee^[hff^ N]ldb_mgbg`Z_NO]n` Mkbfgbg`h`himbf^kbg`

Quantum Sails Amager Strandvej 50 | 2300 København S Telefon 7026 1296

WWW.QUANTUMSAILS.DK

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2017 | SØKRAMMARKEDET, MEDLEMSSERVICE, FOTOKONKURRENCE

39


SMÅFÆRGERNE BINDER DANMARK SAMMEN > M/F IDA

Byggeår . . . . . . . . . . . . 1959

PIRATSKIBET I GRØNSUND HEDDER M/F IDA

Længde . . . . . . . . . . . . 26,3m Bredde . . . . . . . . . . . . . . 7,4m

Passagerer . . . . . . . . . . . . 98

I

TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Colourbox efterårsferien forvandles den stolte gamle motorfærge – M/F IDA – til piratskib med masser af aktiviteter for børn og barnlige sjæle.

Selvom der har været færgefart tværs over Grønsund i hundreder af år, er det først de senere år, der er dukket pirater op på ruten. Det skyldes i høj grad Idas Venner, som er støtteforening til den snart 60 års gamle færge, der forbinder Bogø med Stubbekøbing. I efterårsferien sejler IDA således under piratflag, med et dagsprogram målrettet børnene, som kan styre piratskib, gå på skattejagt, høre sørøverhistorier, drikke piratmost og se tryllerier og alt, hvad der hører til piratfaget i øvrigt. Arrangementet er et tilløbsstykke, for i 2016 sejlede piratskibet godt 1.200 børn og voksne over det smalle, men "farefyldte" farvand.

VIGTIGT BINDELED Der har været færgefart over Grønsund længe før 1661, hvor den første gang omtales i en kongelig anordning. Her sejlede færgen mellem Borgsted på Møn og Næs på Falster. Den nuværende linjeføring mellem havnene i Stubbekøbing og Bogø By etableredes i 1943. Færgefarten udgjorde sammen med Bogø-Møn dæmningen og Dronning Alexandrines Bro mellem Møn og Sydøstsjælland et vigtigt led, der bandt hele lokalområdet sammen kulturelt, socialt og erhvervsmæssigt.

SKABER GLÆDE I 1985 åbnede Farøbroerne, og derved mistede færgeruten sin store trafikale betydning. Fra 1996 sejles der blot i sommermånederne. M/F IDA er eneste færge på ruten og sejler fra 1. maj til 30. september samt i efterårsferieugen i oktober.  Ida

Antal biler . . . . . . . . . . . . . 12

har stadig en mission at udføre. Hvert år fragtes op mod 30.000 passagerer, 4.000 biler og 8.000 cyklister over det smukke farvand. Og så betyder ruten meget for den stigende cykelturisme på disse kanter, al den stund man ikke kan cykle på Farø-broerne. Danske og udenlandske turister glæder sig over den korte, kønne tur over Grønsund. M/F IDA er – som alle de gamle småfærger, der forbinder vores øer i Danmark – en attraktion i sig selv. Netop for at bevare den gamle færgefart over Grønsund dannedes i 2005 støtteforeningen Idas Venner. Foreningen reklamerer for overfarten, støtter vedligeholdelsen af færgen og forsøger via en lang række initiativer at udvikle ’oplevelsesmiljøet’ omkring overfarten. Det er derfor, der nu er piratskib i Grønsund. 

03.2017 - Tursejleren  
03.2017 - Tursejleren  
Advertisement