Skip to main content

03.2016 - Tursejleren

Page 17

DA SKANSERNE SKULLE SKÆRME DANMARK AF FRYGT FOR ENGLÆNDERNES MÆGTIGE FLÅDE OPFØRTES IKKE MINDRE END 200 SKANSER I ÅRENE FRA 1801-1814. DE KUNNE DOG IKKE FORHINDRE BRITERNE I AT STJÆLE EN STOR DEL AF DEN DANSKE FLÅDE.

TEKST Frank Flemming Pedersen FOTO Kirsten Bach Larsen. Copyright: Nordjyllands Historiske Museum

I

begyndelsen af 1800-tallet frygtede man i Danmark Lord Nelson og den engelske flåde. Og ikke uden grund for netop Nelson og hans krigsskibe havde forvoldt den danske maritime stolthed skade og fortræd. Under Slaget på Reden i april 1801 havde Nelson fremtvunget dansk overgivelse i en kamp, der varede omkring 6 timer og kostede mere end 2.000 døde og sårede på begge sider.

og en landgangshær på ca. 30.000 mand. 4. september 1807 indledtes Københavns bombardement, og endnu engang måtte danskerne kapitulere. I oktober samme år stak englænderne til søs med hele den danske flåde. 80 krigsskibe og 243 transportskibe sejlede nordud gennem Øresund. Det engelske krigsbytte omfattede 17 linjeskibe, 17 fregatter og 19 mindre skibe samt 26 kanonbåde.

I 1807 kom englænderne tilbage for at sikre sig, at den danske flåde ikke skulle falde i Napoleons hænder. Admiral Gambiers flåde omfattede hele 21 linieskibe, 9 fregatter og 37 andre krigsskibe samt en transportflåde på ca. 380 skibe

SPOR I LANDSKABET

Det var selvfølgelig et kæmpetab for den danske sømagt, der med et var minimeret. For nu ikke at sige udslettet. I et forsøg på at dæmme op for yderligere engelsk maritim aktivitet i de indre danske farvande og

Den årlige Sortkrudtsdag på Hals Museum er et prægtigt skue, som har holdt englænderne væk i mange, mange år.

forsøg på at landsætte tropper, etableredes skanserne og de forsvarsværker, vi stadig kan se sporene af i de danske landskaber. Mange steder er de dog kun synlige som lave jordvolde. Men da de blev anlagt værnede de vores kyster, sunde, bælter og indsejlingen til fjordene. Hals Skanse, ved indsejlingen til Limfjorden, blev anlagt i årene 1653-54. I begyndelsen af 1800-tallet blev der tillige opført et stærkt bestykket søbatteri. Under Englandskrigene beskyttede skansen skibsfarten mod britiske orlogsskibe. Og i 1811 afværgede danske soldater, støttet af kanoner fra skansen, et britisk forsøg på at erobre nogle handelsskibe. 


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook