Torsdag 19. marts 2026
Tune fylder noget
- også på Christiansborg
Der er indgået forlig om nye beregninger af støjzoner, og det kan ikke bare laves om efter et valg. Det betyder PLEJEHJEM VED TUNEHALLERNE
Af Morten Dahlin
Venstre Minister By- og Landdistrikter
kirkeminister
og minister for nordisk samarbejde
Jeg kunne skrive om alt muligt i dette indlæg. Om hvordan vi skal investere i danskernes sikkerhed. Om hvordan vi skal gøre det billigere at være dansker. Om hvordan vi skal sikre danskernes frie valg og samtidig investere i vores kernevelfærd.
Jeg kunne også bruge anledningen til at advare imod de røde partiers skadelige skattestigninger.
Men jeg vælger at bruge spaltepladsen på noget andet. Noget lokalt.
Mødtes med Tuneborgerne
Den 25. august sidste år mødtes jeg nemlig med en gruppe Tuneborgere ved siden af TuneHallerne. Årsagen til mødet kan lyde meget teknisk og nørdet, men har faktisk en stor betydning for Tune.
Mødet handlede nemlig om en revision af støjrestriktionsog støjkonsekvensområderne omkring Roskilde Lufthavn.
Plejehjem ved
TuneHallerne
Hvorfor er det så egentlig vigtigt for Tune?
Jo, det vil jeg gerne forklare her, selvom det bliver lidt langt.
Men lad os begynde med den korte version:
De ændringer, vi vil lave, giver mulighed for at bygge et nyt plejehjem i Tune, hvor det giver bedst mening - ved siden af hallerne.
Den lange forklaring Roskilde Lufthavns gældende støjrestriktionsområde er fra lufthavnens åbning i 1973, og lufthavnens gældende støjkonsekvensområde er fastsat ud fra beregninger af flystøjen i 1997. Der er siden sket teknologiske fremskridt, blandt andet i forhold til, at nye flytyper støjer mindre. Samtidig er der sket en udvikling og forbedring af viden om og metoder til beregning og kortlægning af støj fra flyvepladser.
Derfor har vi besluttet at revidere støjområderne. Ikke for at give tilladelse til at støje mere, men fordi reglerne selvfølgelig skal følge med teknologien.
Nye byudviklingsmuligheder Med de nye støjberegninger åbner der sig nye byudviklingsmuligheder i Tune. Det er disse nye muligheder, der
muliggør byggeriet af det længe ventede plejehjem.
Det har ellers før været “no go” på grund af støjrestriktionerne fra lufthavnen.
Derfor er jeg rigtig glad forog også stolt af - at jeg som ansvarlig minister kunne lave en aftale med forligskredsen på Christiansborg om netop
dette. Noget, der ellers var mislykkedes gang på gang i flere år.
For når ændringerne træder endeligt i kraft, så kan byggeriet af plejehjemmet sættes i gang.
Ændring af Fingerplanen Revisionen kræver en æn-
dring af Fingerplan 2019 ved udstedelse af en ændringsbekendtgørelse. Det omfatter også udarbejdelse af miljøvurdering, men da der er forlig på området, kan et nyt flertal efter valget ikke bare lave beslutningen om.
Jeg mener selv, at det er et godt eksempel på, hvordan
vi kan få ting til at ske, når vi samarbejder mellem det lokale og det nationale niveau. Og så glæder jeg mig over, at jeg fra Christiansborg og som minister har haft mulighed for at gøre en positiv forskel for Tune.
Bliver Vindinge og Tune lavet om til en stor grusgrav?
Et tema, der er overset i valgkampen, er planerne om en ”National Råstofstrategi”, der kan få stor betydning for ikke mindst Vindinge og Tune
Af Dan Bjerring
Virksomhederne og politikerne i Region Hovedstaden er allerede begyndt at slikke sig om, munden med udsigt til, at de kan gafle råstofferne på Sjælland, fordi de ikke på papiret har ret mange områder tilbage i deres region, hvor
de kan udvinde eksempelvis grus.
Onde tunger påstår, at de vigtigste grusområder i Nordsjælland ligger under deres golfbaner, og de vil derfor være meget dyre at ekspropriere til råstofgravning.
Istidsaflejret grus Undergrunden mellem Vin-
dinge og Tune indeholder store mængder istidsaflejret grus, som er meget efterspurgt i byggebranchen, og Region Hovedstaden skal de kommende år bruge uanede ressourcer af råstoffer til eksempelvis metro, Lynetteholm og den kommende ringvej uden om Amager. Det betyder sandsynligvis, at
det kommende regionsråd vil udlægge enorme råstofgrave i specielt Hedelandsområdet. Det vil ramme Vindinge, der allerede er hårdt ramt af råstofgravning, og Tune voldsomt - ikke bare med støj og støv fra selve grusgravningen, men også med tusinder af lastbiler.
Kendte grusgrave Region Region Sjælland har blandt andet allerede givet tilladelse til fortsat råstofindvinding i området ved Herredsfogedvej / Roskildevej, som omfatter matrikler i både Vindinge og Tune. Tilladelsen gælder frem til 2034. Der graves især efter grus og sand til byggeri og vejanlæg,
og der bliver lastbiltrafik, støj og støv i årevis.
Kendte grusgrave tæt på området er:
• Nymølle Stenindustrier A/S ved Vestre Hedevej
• NCC Vor Frue Grusgrav ved Øde-Hastrup-Vej
• Roskilde Stone & Gravel ved Øde-Hastrup-Vej
Tro, håb og
Morten Dahlin
Morten Dahlin er Tunes ven på Christiansborg. Derfor anbefaler vi, at du stemmer personligt på ham.
Gør din pligt – kræv din ret
På tirsdag sker det igen. Danskerne skal til stemmeurnerne og vælge Folketingets 175 medlemmer samt de fire nordatlantiske mandater for de kommende fire år.
Det vigtigste ved valget er IKKE, hvem der vinder regeringsmagten. Det vigtigste er, at vælgerne møder op. Stemmeretten er demokratiets kerne.
Den er ikke givet én gang for alle. Den eksisterer kun, fordi borgerne bruger den.
Danmark har ingen stemmepligt. Men enhver borger har en demokratisk pligt til at stemme. Ikke af hensyn til politikerne, men af hensyn til demokratiet.
Stemmeprocent kan blive højere
Hver tom stemmeboks er et svagere demokrati. Hver afgiven stemme er et signal om, at befolkningen fortsat vil tage ansvar for det samfund, den er en del af. Derfor bør valgdagen også i Tune blive en styrkeprøve for det lokale engagement. Ved sidste folketingsvalg stemte 86,5 procent. Det er højt. Men der er ingen grund til, at det ikke kan blive endnu højere.
Store Bededag kostede dyrt
Det er tre et halvt år siden, vælgerne skabte grundlaget for en regering hen over midten mellem Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne.
Det begyndte skidt. Afskaffelsen af Store Bededag blev regeringens første store politiske markering – og for mange vælgere et brutalt møde med en magt, der som en tyv om natten handlede hurtigt og uden folkelig forståelse.
Siden har regeringen leveret stabilitet, men aldrig genvundet den politiske tillid, som forsvandt i begyndelsen.
Krisepolitik uden økonomisk nød Regeringen har gennem hele perioden talt, som om Danmark konstant stod på kanten af en national undtagelsestilstand.
Internationale spændinger, usikkerhed om NATO - og en skingrende gal amerikansk præsident med stormagtsdrømme - har vi måttet lære at leve med.
Statskassen bugner af penge
Men Danmark er ikke et land i økonomisk krise. Tværtimod.
Statskassen er fuld. De offentlige finanser er stærkere end i de fleste lande omkring os. Finansministerens reelle problem er ikke mangel på penge. Selv om han ind imellem gør et ihærdigt forsøg på at bruge pengene, finder han konstant et øget økonomisk råderum
Staten opkræver for meget
År efter år har staten opkrævet mere end 100 milliarder kroner mere, end der har været behov for.
Det er penge, der uden større debat er blevet flyttet fra borgernes lommer direkte ned i statskassen. der er penge nok - Penge til Forsvaret. Til velfærd. Til skoler. Til klima. Og til skattelettelser.
Valgdagen er vigtig - ikke kun for magten på Christiansborg, men for tilliden mellem vælgere og politikere.
Stemmesedlen er fortsat borgernes stærkeste våben.
BRUG DEN!
Vi skal have danske fødevarer i butikkerne
I Danmark har vi nogle af verdens bedste fødevarer. Det skal vi blive ved med at have.
Af Jacob Jensen Venstre
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri
Valgt i Sjællands Storkreds
For mig er det vigtigt, at danske forbrugere har gode muligheder for at vælge danske fødevarer.
Når man lægger danske kartofler, mælk, kød, smør, sukker og grøntsager i indkøbskurven, støtter man danske arbejdspladser. Man vælger også fødevarer, der er produceret under høje krav til dyrevelfærd, fødevaresikkerhed og miljø, ligesom det styrker vores fødevareforsyning.
Danskerne foretrækker også de danske fødevarer. Eksempelvis mener ni ud af ti danskere, at det er vigtigt, at vi har produktion af frugt og grønt i Danmark.
Faktisk foretrækker 78 procent af danskerne at købe dansk frugt, når det er muligt Fordi danske fødevarer forbindes med høj kvalitet og et lavere miljø- og klimaaftryk.
Det er værd at holde fast i Derfor kæmper jeg også for et stærkt dansk fødevareerhverv. Et erhverv, der kan udvikle sig, skabe arbejdspladser og samtidig gå hånd i hånd med naturen. Det kræver en politik, hvor vi både tager ansvar for klima, miljø og dyr samtidig med at der sikres ordentlige vilkår for dem, der producerer vores mad. Det gør vi blandt andet med
den historiske grønne trepartsaftale, hvor vi sammen skal gennemføre Danmarkshistoriens største arealomlægning - blandt andet med 250.000 hektar ny skov.
Skal være til at betale
Det kræver også, at danske fødevarer er til at betale i butikkerne. Hvis omkostninger-
Produktionen flytter bare
Det er en illusion at tro, at folk stopper med at spise gris, bare fordi de ikke produceres i Danmark. Produktionen forsvinder ikke af den grund.
Den flytter bare til andre lande, hvor kravene til miljø, klima og dyrevelfærd er lavere. Det gavner hverken klimaet, naturen eller danske arbejds-
ger, smør, mælk, kød, æg eller sukker.
Danmark som foregangsland
Det kræver, at vi giver mulighed for at investere i innovation, nye teknologier og bæredygtige løsninger i landbruget og fødevaresektoren. Danmark skal være et fore-
Jeg vil kæmpe for, at danske fødevarer også i fremtiden har en naturlig plads på hylderne i
JACOB JENSEN
Frihed og tillid - også i Tune
Liberal Alliance ønsker frihed og tillid, og det skal også kunne mærkes i Tune
Af Michael Rask Folketingskandidat
Liberal Alliance Greve
Tune er en by med stærke fællesskaber. Det gælder både omkring idræt, skole og i den måde, vi som lokalsamfund tager os af hinanden på tværs af generationer.
Netop derfor er det vigtigt, at de politiske beslutninger om eksempelvis skole og ældrepleje ikke kun bliver store nationale overskrifter – men også giver mening lokalt.
Fagligheden tilbage
På skoleområdet betyder det helt konkret at Liberal Alliance:
1) Fagligheden tilbage
2) Ro og tryghed i klasseværelset
3) Giv skolerne frihed og ansvar
For Tune skole helt konkret
- som jævnfør Danmarks statistik desværre ligger under landsgennemsnittet på både karakterer, fravær og trivsel
- betyder det, at vi skal have løftet skolen ved at i bedre grad at kunne fastholde lærerne gennem blandt andet efteruddannelse, udvikle undervisningsmaterialer, niveauinddeling af undervisningen, åbne specialklasser igen, styrkelse af de stærke elever og nedskalering af tunge handleplaner.
Konkurrence på lige vilkår
Det samme princip gælder for ældreplejen, hvor Liberal Alliance helt konkret foreslår:
• De offentlige plejehjem skal frigøres fra kommunen
• Alle ældre skal kunne fraeller tilvælge det offentlige tilbud
• Konkurrence på lige vilkår
• Bureaukratiet skal nedbringes
• Ældre skal kunne tilkøbe ydelser
Når de kommende plejeboliger skal opføres i Tune, skal vi altså træffe et valg, om vi ønsker et kommunalt styret plejehjem, eller om vi ønsker friheden til at kunne bestemme selv - enten som lokalplejehjem eller bedre endnu, et friplejehjem.
Vi skal derudover sikre at alle beboere får den bedst mulige pleje, som passer den enkelte beboer.
Stem lokalt
- stem personligt Kort fortalt skal medarbejderne både på Tune skole og i de kommende plejeboliger
have mere tid til det vigtig ste - omsorgen for mennesker. Forudsætningen for, at det kan lykkes, er mindre bureaukrati og mere tillid til fagligheden. Tune er et godt eksempel på, at stærke lokale fællesska ber kan løfte meget. Men det kræver, at vi politisk tør give mere ansvar til dem, der står midt i hverdagen – lærere, skoleledere, plejepersonale og borgere.
Som din lokale folketingskan didat vil jeg kæmpe for, at vi sikrer frihed og tillid, både for børn og voksne.
Stem personligt – stem lokalt.
Følg mig på: https://www.facebook.com/michael.rask.liberal.alliance https://www.instagram.com/michaelrask_la https://bsky.app/profile/michaelrask.bsky.social www.lagreve.dk
Her kan du stemme
i Greve Kommune
Greve Kommune udsender valgkort til de stemmeberettigede vælgere, der er bosiddende i kommunen.
På det tilsendte valgkort kan du se, hvor du skal stemme på valgdagen 24. marts 2026. Du får dit valgkort med posten senest fem dage før valgdagen. Det skal du tage med, når du skal stemme.
Hvis du ikke har modtaget valgkortet, kan du blot møde op på dit stemmested på valgdagen. Du skal huske at
Afstemningssteder
medbringe gyldigt ID som for eksempel sundhedskort, køre kort eller pas.
Er der forkerte oplysninger på valgkortet, eller er du i tvivl om, hvor du skal stemme, kan du ringe til Folkeregistret på 43 97 97 97. Alle valgsteder er åbne i tids rummet 8.00-20.00 på valg dagen. Der er mest travlt om morgenen og efter 15.00, så kom midt på dagen, hvis du vil undgå kø.
I Greve Kommune er der følgende syv afstemningssteder: Arenaskolen, Gersager Alle 1, 2670 Greve Greve Idrætscenter, Lillevangsvej 88, 2670 Greve Holmeagerskolen, Skoleholmen 15, 2670 Greve Karlslunde Hallerne, Kongens Enge 42, 2690 Karlslunde Mosedeskolen, Lilleholm 58, 2670 Greve Sundhedshuset, Hundige allé 11, 2670 Greve Tune Hallerne, Tunehøj 7, 4030 Tune
Tune er ikke en korridor
det er et lokalsamfund
Skal vores område virkelig endnu en gang lægge jord til en ny stor transportkorridor? NEJ til Ring 5
Af Brian Mørch
Folketingskandidat
Danmarksdemokraterne
Når man bor i vores område, ved man godt, hvad der betyder noget.
Det er ikke streger på et kort i et ministerium.
Det er børnene, der løber på banen i Tune IF en tirsdag aften.
Det er de frivillige, der tænder lyset i hallen og sørger for, at fællesskabet lever.
Det er byfesten, spejderne, håndbolden og alle de små ting, der tilsammen gør Tune til et sted, hvor mennesker ikke bare bor – men hører til.
Anderledes virkelighed
Den slags kan man ikke planlægge på et skrivebord i København.
Alligevel er det ofte sådan, vores område bliver behand-
let, når store infrastrukturbeslutninger træffes. Som en korridor.
I disse år tales der igen om Ring 5 Syd. En ny motorvejskorridor gennem Sjælland, som på papiret kan se både logisk og effektiv ud. Trafikken vokser, og med Femern-forbindelsen vil endnu mere trafik finde vej gennem Danmark.
Men når man bor her, ser virkeligheden lidt anderledes ud. Vi lever allerede med store trafikanlæg omkring os. Motorveje, jernbaner og tung trafik er en del af hverdagen. Mange steder lever vi fint med det, fordi vi også har noget andet: stærke lokalsamfund og et levende foreningsliv.
Nej til Ring 5 Her mødes mennesker. Her vokser børn op med sport,
fællesskab og voksne, der engagerer sig frivilligt. Det er den slags, der gør en by til mere end bare en prik på et kort.
Derfor er det også rimeligt at spørge:
Skal vores område virkelig endnu en gang lægge jord til en ny stor transportkorridor?
Jeg har i mange år været engageret i modstanden mod Ring 5 Syd. Ikke fordi jeg er imod udvikling. Men fordi udvikling også skal give mening for de mennesker, der bor her.
Bedre balance på Sjælland Nogle gange kan det virke som om løsningen på enhver trafikal udfordring er endnu en vej. Men måske ligger løsningen et andet sted.
Måske i bedre balance på Sjælland. Flere arbejdspladser uden for hovedstaden. Bedre
kollektiv trafik. Og bedre udnyttelse af de veje og jernbaner, vi allerede har.
Lokalsamfund kan ikke flyttes
For sandheden er jo, at et lokalsamfund ikke bare kan flyttes.
Det er bygget op gennem mange år af mennesker, der engagerer sig, tager ansvar og giver noget af sig selv til fællesskabet.
Det er værd at passe på.
Brug for lokale kandidater
Derfor har vi brug for lokale kandidater, der kender området og lytter til de mennesker, der bor her. Politik må ikke kun besluttes langt væk fra de steder, hvor konsekvenserne mærkes.
Jeg stiller op til Folketinget for Danmarksdemokraterne,
fordi jeg vil kæmpe for vores lokalsamfund – også når store projekter som Ring 5 Syd diskuteres.
Mandatfordeling efter d’Hondts metode
I Danmark bruges ”forholdstalsvalg”. Det betyder, at partierne får mandater i forhold til, hvor mange stemmer de får.
Af Dan Bjerring
Hvis et parti får cirka 20 procent af stemmerne, skal det også have cirka 20 procent af pladserne i Folketinget.
Trin for trin
1. Stemmerne tælles op Alle stemmer i landet bliver samlet, og man ser på, hvor mange stemmer hvert parti har fået.
2. Kredsmandater fordeles
Danmark har 135 kredsmandater, som fordeles i de 10 storkredse. Her bruges ”d’Hondts metode”, hvor partiernes stemmetal divideres med 1, 2, 3, 4 osv. De højeste tal får mandaterne.
Eksempel:
Parti A: 10.000 stemmer
Parti B: 6.000 stemmer
Parti C: 4.000 stemmer
Divideres sådan:
Parti A: 10.000 / 2 = 5.000 / 3 = 3.333
Parti B: 6.000 / 2 = 3.000 / 3 = 2.000
Parti C: 4.000 / 2 = 2.000 / 3 = 1.333
De største tal får mandaterne.
Tillægsmandater retter skævheder
Derefter fordeles 40 tillægsmandater, så resultatet bliver så proportionalt som muligt på landsplan. Det betyder, at små partier også får en fair chance, hvis de har stemmer nok nationalt.
Spærregrænsen
Et parti skal have mindst to procent af stemmerne for at komme i Folketinget. Dog visse undtagelser for eksempelvis det tyske mindretal i Sønderjylland
Hvorfor d’Hondts metode? Fordelen er, at Folketinget kommer til at afspejle ligne vælgernes holdninger forholdsvis præcist. Danmark får derfor ofte mange partier i Folketinget - og regeringer der skal samarbejde.
Huskeregel
Stemmer → kredsmandater → tillægsmandater → samlet mandatfordeling**
Hvis vores stemme skal høres på Christiansborg, kræver det også, at vi stemmer lokalt.
TunePosten, valgavis marts 2026
Folketingsvalget 2026 er nært forestående, og hvor skal vi sætte vores kryds?
Tune Lokalråd er parti politisk neutrale, men vi er i tæt kontakt med Tune politikerne og Greve Kommune, Tune Kirke, Tune skole, Tune Borgerhus, Tune Lokalhistorisk, Tune IF og er i åben dialog med diverse foreninger og Tuneborgere. Hvordan kan vi præge Borgen politikerne i den rigtige retning?
1.Kommuneplanen
Tune Lokalråd følger byens udvikling nøje. Den hænger tæt sammen med, hvad der sker på Borgen. Kan Plejecenteret placeres på Højen (ved siden af Tune Hallen)? Det vil vise sig i forbindelse med Morten Dahlins arbejde med flytning af støjrestriktionen. Meldingen fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen er, at de forventer at kunne udstede en bekendtgørelse inden udgangen af 2026. De præcise rammer for støjzonerne er stadig under udvikling.
2.Lunden
SFOén skal genbruges, vi skal spare på resurserne Lad os stå sammen - lad os få et Kulturhus, hvor alle aldre kan mødes om det vi brænder for - lad os omdanne den gamle SFO til et dejligt sted at være. Danne et fællesskab med en Café som omdrejningspunkt, fyldt med frivillige hænder. Og naturligvis i samarbejde med Borgerhuset. Det kræver opbakning fra kommunen, og måske kan Borgen også se det gode og ressourcebesparende i den slags handlinger? Mange fonde støtter netop den slags projekter: Fællesskab og genbrug. Lunden ligger i 1.planperiode
Bliv medlem af Tune Lokalråd
Ved du, at Tune Lokalråd arbejder for at sikre, at vi har medindflydelse på udviklingen af Tune?
Det er os, dig og mig, der sammen med diverse instanser skal sikre den bedste udvikling for Tune.
Vil du have indflydelse på udviklingen?
Så har vi brug for dit medlemskab.
Det koster kun 100,- kr. pr. kalenderår for en husstand. Der opkræves kontingent, hver den 1.januar.
Hvad arbejder bestyrelsen med lige nu: Forbedring af trafikforholdene Tune, herunder fortove og cykelstier. Sikre skoleveje. At bevare Lundens SFO som et aktivt kulturhus. Plejecenter. Ældre- og seniorboliger. Grusgravning. Nej til Ring 5 syd. Støjzoner.
Arrangementer: Juletræstænding. Middelaldermarked.
Til de specifikke arbejdsområder og arrangementer arbejder vi sammen med Greve Kommune, Region Sjælland, Tune Kirke, de aktuelle instanser, erhvervslivet og foreninger.
På vores hjemmeside kan du finde information om foreningen, referater fra generalforsamlinger, arbejdsopgaver og kommende arrangementer. Med venlig hilsen Tune Lokalråd Bestyrelsen Indmeldelse kan ske på: www.tune-lokalraad.dk
3.Skolevæsenet.
Der må gøres noget. Skolevæsnet i Danmark trænger til en markant opdatering. Det er vigtigt at der kommer hjælpende hænder og dermed økonomisk støtte til skolerne. Børnene mistrives, lider af skoleværing og manglende selvtillid, også på vores skole Højen. Der skal rettes op på Tune Skoles dårlige placering i standpunkter, undervisningseffekt og faglig trivsel, men vi skal have hjælp fra Borgen. Skoleeleverne er vores bedste ressource, og det er bare så vigtigt at de trives.
4.Trafikken
Hvornår mon kommunerne overtager retten til selv at bestemme hastighederne i byen fra politiet. Der har været en prøveordning i en del byer, bl.a. Hillerød Kommune var med fra 2023 til 2025. Hillerød Kommune har gennemført en hastighedsplan, hvor der er etableret lavhastighedszoner med 40 km/t i alle byområder.
Inden hastighedszonernes gennemførelse blev der afholdt borgermøder og høringer i hvert lokalområde med de eksisterende Lokalråd. På denne baggrund blev der taget stilling til en konkret plan for hver hastighedszone.
De har udført et fantastisk projekt, lige til at bruge som inspiration for Greve Kommune, der står for en Trafikanalyse af hele kommunen.
Der har været høring om en ændret færdselslov, som forventes at træde i kraft 1.maj, hvor kommunerne i de fleste tilfælde får lov til selv at fastsætte hastighedsgrænsen på alle veje, og i vidt omfang også får lov til selv at træffe beslutning om skilte, fartdæmpere osv.
Inger Falbe Wätjen
5. Nej til Ring 5!
Ring 5-korridoren er en statslig arealreservation på omkring 1.700 hektar, der strækker sig fra Helsingør i nord til Køge Bugt i syd. Formålet har i årtier været at holde muligheden åben for en ny motorvej eller jernbane, som efter planen skal aflaste trafikken omkring hovedstaden. Men prisen for at realisere projektet er høj – både for naturen og for de lokalsamfund, der ligger i korridorens vej.
En motorvej gennem området vil få markante konsekvenser for mange landsbyer der ligger i korridoren, og herunder naturligvis også for Greve og Tune. Store naturområder vil blive lagt under asfalt og beton, og værdifulde levesteder for dyr og planter vil forsvinde. Alligevel fastholder flere politiske aktører, at en motorvej i Ring 5-korridoren er løsningen på trængselsproblemerne. Det er en forsimplet og kortsigtet tilgang til et komplekst problem.
Socialdemokratiet har i perioder udtrykt støtte til at undersøge eller bygge en motorvej i Ring 5-korridoren for at lette trængslen, særligt i forbindelse med den sydlige del. Det kan man ikke kalde en klimavenlig og bæredygtig løsning. Vores vejnet er allerede svimlende dyrt at vedligeholde, og biltrafikken belaster både klimaet og folkesundheden. At udvide med endnu en motorvej er ikke en fremtidssikret strategi – det er en gentagelse af de løsninger, der har skabt problemerne i første omgang, og fortsat er kilde til problemer. Hvis vi vil have reel mobilitet, mindre trængsel og et sundere miljø, kræver det investeringer i kollektiv transport, der faktisk kan konkurrere med bilen.
Det er på tide, at vi tænker større og mere langsigtet. I stedet for at binde os til et projekt, der ødelægger natur og lokalmiljøer, (herunder yderligere forringelse af vore drikkevandsboringer) bør vi udvikle en kollektiv transport, der er hurtig, pålidelig og attraktiv for en langt større del af befolkningen end i dag. Det er dér, de bæredygtige løsninger ligger – ikke i endnu en motorvej.
I øvrigt: Til etablering af 1 km motorvej i Danmark bruges der skønsmæssigt omkring 4.400 m3 grus. Udover almindeligt grus indgår der ofte også andre råstoffer i konstruktionen af et motorvejsprojekt: Granit (ballastskærver):ca. 3.800m3/ km. Betontilslag:ca.500 m3/km. Det vil betyde, at der skal graves grus i Tunes baghave. Vi ved, at der findes grus i undergrunden og er udlagt til interesseområde på begge sider af Tjærebyvej, så hvad mon der sker med Råstofplan 2026. Vedtages formentlig 2. juni 2026
Grusgravning i den skala, er også en kæmpe belastning af vores drikkevand. Der er ikke behov for at spille yderligere hasard med denne kostbare ressource.
Niels Falbe Svendsen
1. Planperiode 2025-2031 Pink
2. Planperiode 2032-2037 Lilla
STEM og SPIS VALGFLÆSK
Café Berko serverer valgflæsk med kartofler, persillesovs og hjemmelavede rødbeder - og citronfromage som dessert - på valgdagen 24. marts 12.00-20.00
Spis i TuneHallen eller tag med hjem.
KUN 198,-
Følg valget på tv
Valgcaféen holder åbent til klokken 22.00
HUSK! dagens ret hver uge mandag til torsdag klokken 17.00-21.00.
Spis ude eller hjemme.
Følg Café Berko på Facebook og Tune IF hjemmeside
Vi leverer og står for maden til alle store og små arrangementer - bryllup, barnedåb, fødselsdage o.s.v. I TuneHallen, eller hvor I ønsker det.
Ring 5 spøger stadig
Selv om en ny analyse viser kraftig prisstigning - projektet vurderes nu til over 34 milliarder kroner mod tidligere 11 milliarder
Af Dan Bjerring
Planerne om en ny Ring 5-motorvej nord om København lever fortsat politisk, selv om en ny intern analyse fra Vejdirektoratet viser, at projektet er blevet langt dyrere end tidligere antaget. Foreningen ”Nej til Ring 5” har fået aktindsigt i Vejdirektoratets analyse fra 25. november 2025. Rapporten skulle efter planen have været færdig før sommeren 2025, men er først nu blevet tilgængelig internt. Hvorfor analysen endnu ikke er offentliggjort, er fortsat uklart.
Over 200 procent dyrere Ifølge analysen er anlægsudgiften nu beregnet til 34,1 milliarder kroner, og det er en markant stigning fra det oprindelige overslag på 10,9 milliarder kroner.
Samtidig understreger Vejdirektoratet, at beregningen er forbundet med betydelig usikkerhed. Der foreligger endnu hverken skitseprojekt eller miljøkonsekvensvurdering, og de endelige omkostninger kan derfor blive endnu højere.
Gevinst skåret ned med Den samfundsøkonomiske gevinst er også reduceret markant. Den interne rente er beregnet til cirka fire procent, hvor den tidligere vurdering lød på 11,3 procent. En reduktion i gevinsten på omkring 80 procent Da grænsen for samfundsøkonomisk rentabilitet ligger omkring 3,5 procent, betyder det, at projektet kun lige netop kan forsvares økonomisk.
Naturen under pres Ud over økonomien peger modstanderne på betydelige miljømæssige konsekvenser. Ring 5 er planlagt som en stor ringvej nord om hovedstaden med det formål at aflaste eksisterende motorveje, mindske trængslen og forbedre mobiliteten for både erhvervsliv og pendlere.
Fordelene kan være kortere transporttid og bedre trafikafvikling, men kritikere fremhæver samtidig risikoen for store naturødelæggelser, forringet luftkvalitet, mere støj og tab af biodiversitet.
Men projektet berører blandt andet 22 kulturhistoriske landsbyområder og seks Natura 2000- og UNESCO-ver-
densarvsområder.
Den planlagte korridor strækker sig over 72 kilometer og har en bredde på omkring én kilometer.
Socialdemokratiet
vil stadig have Ring 5 Trods prisstigningerne fastholder Socialdemokratiet støtten til projektet. Erhvervsminister Morten Bødskov bekræftede senest i et interview på DR P4 Københavns morgenudsendelse den 6. marts, at Ring 5 fortsat er en del af de politiske overvejelser.
Dermed er projektet ikke skrinlagt, selv om både pris og miljøpåvirkning vækker modstand.
Ønsker reservation ophævet Hos Nej til Ring 5 ønsker man fortsat, at transportkorridorens reservation bliver ophævet.
– Det er vigtigt, at vi fortsat kæmper for, at transportkorridorens reservation ophæves, så kommuner og lodsejere igen får råderetten over deres ejendomme. Reservationen har været gældende i 52 år, og det er helt urimeligt, at man på strækningen ikke har kun-
TRANSPORTKORRIDOREN
net udvikle de arealer, som ligger der, siger foreningens formand Hans Duus Jørgensen
Ifølge foreningen har reservationen i mere end et halvt århundrede begrænset både lokal udvikling og ejernes muligheder i de berørte områder.
Flere korridorer i spil Debatten om den fremtidige trafikstruktur omkring hovedstaden omfatter fortsat flere mulige linjeføringer, herunder Ring 5, Ring 5½ og Ring 6.
FAKTA
Ring 5 vil ødelægge en velbevaret strimmel natur i hovedstadsområdet:22 særligt bevaringsværdige kulturhistoriske landsbyområder –77 byer og landsbyer –6 Natura 2000 områder –1 Unesco Verdensarvsområde –17 beskyttede områder ifm. grundvandsboringer –15 fredede områder –20 kulturarvsarealer –14 skovområder - Transportkorridoren har forhindret bebyggelse siden 1973.
Oversigtskort viser korridorerne for Ring 5 (rød), Ring 5½ (blå) og Ring 6 (sort).**
GENNEMSKÆRER VÆRDIFULDE BYER OG NATUR
Transportkorridoren er i dag en velbevaret strimmel natur i hovedstads-området med landsbyer, skove og åbent land.
En motorvej i transportkorridoren vil have ødelæggende konsekvenser for mange kultur- og naturværdier:
22 særligt bevaringsværdige kulturhistoriske landsbyområder
Syv konkrete tiltag der skal få syrerne til at vende hjem igen
Skal vores område virkelig endnu en gang lægge jord til en ny stor transportkorridor? NEJ til Ring 5
Af Peter Skaarup (MF) Gruppeformand i Danmarksdemokraterne
Der er vel næppe nogen i den danske befolkning, som kan være i tvivl om, hvad vi i Danmarksdemokraterne mener om udlændingepolitikken. For os er det afgørende, at vi stiller krav til folk. Udlændinge skal opføre sig ordentligt, forsørge sig selv og ikke mindst respektere det fundament af frihedsrettigheder, vi i Danmark lever under.
I Danmarksdemokraterne agter vi at holde fast ved, at kommer man som flygtning til Danmark og får asyl, skal man naturligvis vende tilbage igen, når der er fred i hjemlandet.
Assad-regimet er væltet
Det var netop det, danskerne blev lovet dengang i 2015, da syrerne vandrede på vores motorveje. Danskerne blev klokkeklart lovet, at når der var fred i Syren igen, skulle de vende hjem.
Vi insisterer på, at de syriske flygtninge naturligvis skal
hjem igen, nu når Assad-regimet er væltet. På den måde sikrer vi, at flygtninge ikke får status som permanente indvandrere.
Desværre har vi haft en regering, hvor det er Lars Løkke Rasmussen, som har svunget taktstokken i udlændingepolitikken. For regeringen har i hele valgperioden været handlingslammet og har nægtet at tage det nødvendige livtag for at komme i gang med hjemsendelserne.
Send 31.000 syriske flygtninge hjem
I Danmarksdemokraterne er vi kommet med en række forslag til, hvordan vi får skubbet på, så de syriske flygtninge igen vender hjem. Helt konkret vil vi have de 31.000 syriske flygtninge hjem, som lige nu har en midlertidig opholdstilladelse.
Yderligere foreslår vi, at hvis vi får en blå statsminister efter valget, skal vedkommende inden for de første 100 dage fremlægge en konkret plan for, hvordan man får hjemsendt de syrere, der er i Danmark.
“Politikere er som bleer. De skal skiftes ofte, og af samme årsag.”
– Mark Twain
Syv konkrete forslag
I den forbindelse foreslår vi syv konkrete tiltag:
1. Systematisk genvurdering af syrernes opholdstilladelser.
Vi vil systematisk gennemgå alle opholdstilladelser til syrere i Danmark. Hvis beskyttelsesbehovet ikke længere er der, så skal opholdet ophøre.
2. Opgør med Den Euro pæiske Menneskeret tighedskonvention. Vi vil tage et opgør med de dele af Den Eu ropæiskenneskeretti ghedskonvention og dens fortolkning, der i dag spænder ben for hjemsendelser af syrere.
3. Indgå aftaler om tvangsmæssige hjem sendelser.
Vi vil indgå bindende aftaler med de syriske myndigheder, så syrere uden lovligt ophold kan tvangshjemsendes. Rej ser man ikke frivilligt, må det ske med tvang.
4. Betinget udviklingsbistand. Dansk udviklingsbistand til Syrien skal gøres betinget af, at landet tager imod sine egne statsborgere.
5. Stop for tildelingen af permanente opholdstil-
sendt checks til de arbejdsløse indvandrere i ghettoerne. For os i Danmarksdemokraterne er det vigtigste, at vi holder det løfte, vi gav danskerne, da syrerne kom herop. Et løfte, der lød, at når der igen blev fred i Syrien, skulle
flygtningene vende retur. Valget den 24. marts handler også om, hvorvidt vi vil bevare den stramme udlændingepolitik, eller om vi vil fortsætte med at lempe den.
I Danmarksdemokraterne ved vi godt, hvad vi vælger.
Demokrati er den værste styreform, bortset fra alle de andre former, der er blevet prøvet fra tid til anden.”
– Winston Churchill
“Ingenting er mere ubrugeligt end et politisk løfte.”
– Kejser Napoleon (Bonaparte)
“Politik og religion er identiske.”
– Voltaire
Politik er alt for vigtigt til at overlade til politikerne.
– Charles de Gaulle
Masser af politisk valgflæsk på tv-menuen
Valgkamp er højsæson for valgflæsk, hvor politikerne lover og lover, men godt ved, at der er langt fra løfter til at indfri løfterne
Af Dan Bjerring
Historisk set kan man sige, at ”valgflæsk” opstod som en metafor for politikernes ”fede” løfter, der bliver serveret i valgkampens sidste fase, hvor fokus er på at skabe opmærksomhed og vinde vælgernes gunst.
De pågældende løfter er oftest overdrevent optimistiske eller urealistiske, og derfor beskrives de som ”flæsk” – noget, der kan være fristende og saftigt, men måske ikke særlig substansfuldt.
Del af den politiske debat
Selve ordet blev populært i
dansk sprogbrug i midten af det 20. århundrede og har siden været en del af den politiske debat.
Det bruges ofte med en vis skepsis over for politikere, der lover meget lige før et valg uden nødvendigvis at have tænkt sig at holde løfterne. Det er en måde at kritisere politikere for at fokusere på populistiske strategier frem for ægte politikudvikling.
Frister vælgerne
Det hedder altså ”valgflæsk”, fordi udtrykket symboliserer de ”fede” og ofte overfladiske løfter, der serveres i valgkampens sidste fase. Som kan fri-
ste vælgerne, men ikke altid holder, hvad de lover. Det er en kritisk betegnelse, der peger på, at nogle politikere bruger valgkampen til at servere populistiske ”delikatesser” i stedet for at fokusere på ægte løsninger.
Overfladisk urealistisk ”Valgflæsk” er et udtryk, der bruges i Danmark for at beskrive politiske løfter eller udtalelser, som politikere fremsætter kort før et valg, men som ofte vurderes at være overfladiske, urealistiske eller kun ment som populistiske gestus for at vinde stemmer. Udtrykket stammer fra en
kombination af ordene ”valg” og ”flæsk”, hvor ”flæsk” refererer til det fede kød, man typisk kan få serveret ved festlige lejligheder.
PETER SKAARUP STEM
Grundloven er Danmarks rygrad
Grundloven er fundamentet for Danmarks demokratiet og regnes for landets vigtigste lov. Den lægger fast, hvordan landet skal styres, hvordan magten fordeles, og hvilke rettigheder borgerne har.
Af Dan Bjerring
Fotograf: Thorkild Jensen
Grundloven fastslår magtens tredeling - den lovgivende, udøvende og dømmende magt - Kongen (Regeringen), Folketinget og Domstolene.
Grundloven fungerer derfor som rammen for hele det politiske system og beskytter samtidig borgernes frihed og demokratiske rettigheder.
Fra enevælde til demokrati
Den første grundlov blev underskrevet den 5. juni 1849 af Frederik den 7. Indførelsen af Grundloven betød, at Danmark gik fra enevælde til konstitutionelt monarki.
Før havde kongen haft næsten ubegrænset magt siden 1660, hvor enevælden blev indført af Frederik den 3.- i ørigt det eneste sted i Europa ved lovKongeloven - skrevet af Griffenfeld.
Kongen kunne dengang selv bestemme love, skatter og politik uden at spørge befolkningen eller en folkevalgt forsamling. Med Grundloven blev denne magt begrænset, fordi kongen nu skulle dele den politiske magt med folkevalgte repræsentanter.
JuniGrundloven
Baggrunden for Grundloven var de store politiske forandringer i Europa i midten af 1800-tallet. I flere lande - ikke mindst i Frankrig - var der blodige revolutioner og krav om frihed, medbestemmelse og nationale rettigheder. Også i Danmark voksede ønsket om politiske reformer. Borgerskabet og liberale kræfter pressede på for at få en forfatning, der kunne sikre borgerne større indflydelse. Derfor blev der i 1848 nedsat en grundlovgivende forsamling, som fik til opgave at udarbejde Danmarks første demokratiske forfatning. Resultatet blev JuniGrundloven, som blev vedtaget året efter.
Magtens tredeling
Et af de vigtigste principper i Grundloven er magtens tre-
deling. Det betyder, at statens magt deles i tre - den lovgivende magt, den udøvende magt og den dømmende magt. Den lovgivende magt ligger hos Folketinget. Den udøvende magt ligger hos Kongen, dog i praksis hos regeringen, som skal sørge for, at lovene bliver ført ud i livet. Den dømmende magt ligger hos domstolene, som afgør, om lovene bliver overholdt.
Formålet med denne opdeling
sig inden for lovens rammer. Denne ytringsfrihed er dog af den nuværende regering blevet beskåret med Koranloven Forsamlingsfrihed betyder, at borgere kan mødes fredeligt for at diskutere eller demonstrere. Religionsfrihed sikrer, at man selv kan vælge sin tro eller vælge ingen religion. Der er religionsfrihed i Danmark, men IKKE religionslighed, idet Folkekirken er grundlovsfæstet.
Kommune eksproprierer en privat mands ejendom til en brøkdel af den reelle værdi som fordel for Roskilde Festival.
Begrænset stemmeret
Selvom Grundloven var et stort fremskridt, var demokratiet i begyndelsen begrænset. Stemmeretten gjaldt nemlig kun for mænd over 30 år, som havde egen husstand, ikke havde modtaget fattighjælp
tjenestefolk stemmeret, og demokratiet blev udvidet betydeligt.
Dermed kunne en langt større del af befolkningen deltage i valg og få politisk indflydelse. Samtidig blev valgsystemet mere lige, så privilegier for de rigeste blev svækket.
Mange ser derfor 1915-Grundloven som det tidspunkt, hvor Danmark for alvor blev et moderne demokrati.
Ser man på det eksemplar af
ret efter genforeningen med Sønderjylland. Den seneste store ændring kom i 1953. Her blev Landstinget afskaffet, så Danmark fik ét kammer i parlamentet, nemlig Folketinget.
Lex Margrethe Samtidig blev parlamentarismen skrevet tydeligere ind i systemet. Det betyder, at en regering ikke kan blive siddende, hvis et flertal i Folketinget er imod den. Der blev også indført mulighed for kvindelig arvefølge til tronen, hvilket senere gjorde det muligt for Margrethe 2. at blive dronning.
Svært at ændre Grundloven I dag spiller Grundloven stadig en central rolle i det danske samfund. Selvom mange love ændrer sig løbende, er Grundloven meget svær at ændre.
For at ændre den skal et flertal i Folketinget først vedtage ændringen, derefter skal der
er at forhindre, at én person eller institution får for meget magt.
Det er det vigtigste demokratiske princip, fordi det skaber balance og kontrol mellem statens institutioner.
Grundloven gav også borgerne en række grundlæggende frihedsrettigheder. Blandt de vigtigste var ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, religionsfrihed og foreningsfrihed. Ytringsfrihed betyder, at man frit kan udtrykke sine meninger, så længe man holder
Foreningsfrihed giver mulighed for at danne foreninger, partier og organisationer. Disse rettigheder er centrale i et demokratisk samfund, fordi de giver borgerne mulighed for aktiv deltagelse i samfundslivet.
Grundloven beskytter også ejendomsretten, hvilket betyder, at staten ikke uden videre kan tage privat ejendom. Det er dog en paragraf, der ofte bruges som ”elastik i metermål” ved ekspropriationer. Eksempelvis når Roskilde
og ikke var straffet. Kun cirka 15 procent af befolkningen kunne stemme. ”Fruentimmere” (kvinder), tjenestefolk, fattige og mange arbejdere var udelukket fra politisk indflydelse. Derfor var Grundloven demokratisk i forhold til enevælden, men langt fra fuldt demokratisk efter nutidens standarder.
Kvinders stemmeret
I 1915 kom en af de vigtigste ændringer i Grundlovens historie. Her fik kvinder og
Grundloven, der er fremlagt i Folketingets Vandrehal, kan man dog læse, at kvinders stemmeret står under ”Midlertidige Bestemmelser”.
Grundloven ændret fire gange Grundloven er blevet ændret flere gange siden 1849. Ændringerne skete i 1866, 1915, 1920 og 1953. I 1866 blev reglerne ændret, så de rigeste fik større indflydelse i Landstinget, hvilket gjorde demokratiet mindre lige.
I 1920 blev Grundloven juste-
afholdes valg, hvorefter det nye Folketing igen skal vedtage forslaget. Til sidst skal befolkningen stemme ja ved en folkeafstemning, og mindst 40 procent af alle stemmeberettigede skal stemme for. Det gør Selvom samfundet har ændret sig meget siden 1849, er Grundlovens principper stadig grundlaget for det danske samfund.
Da gens ret Tun e Slagteren VALGMENU
OBS! Valgmenu gælder KUN på valgdagen 24. marts
Vil du være sikker på valgmenu, så bestil. Gerne på info@tuneslagteren.dk
Find os på Facebook - få de sidste nye tilbud
- Kød køber du selv følgelig hos Tune Slag teren
Folketingsvalg - demokratiets festdag
Folketingsvalg handler ikke kun om partier, valgplakater og politiske debatter. Det er et tydeligt eksempel på, hvordan demokratiet fungerer i praksis.
Af Dan Bjerring
Fotograf: Anders Hviid
En af grundlovens vigtigste bestemmelser handler om det repræsentative demokrati (kommer af græsk - demo krati folke styre).
Borgerne skal have mulighed for at vælge de politikere, der skal repræsentere dem i Folketinget. Derfor fastslår grundloven, at der skal holdes frie og hemmelige valg.
Der vælges 179 medlemmer til Folketinget. Af dem vælges 175 i Danmark, 2 vælges på Færøerne og 2 på Grønland.
Forholdsvalg
Ved et folketingsvalg stemmer borgerne på partier eller kandidater. Danmark bruger forholdstalsvalg, hvilket betyder, at partierne får mandater i forhold til, hvor mange stemmer de får. Hvis et parti får
mange stemmer, får det også mange pladser i Folketinget. Systemet gør, at også mindre partier har mulighed for at blive repræsenteret, så længe de opnår mindst to procent af stemmerne på landsplan. Det er en vigtig del af det danske demokrati, fordi Folketinget dermed afspejler mange forskellige politiske holdninger.
½ år før tiden
Der må højst gå fire år mellem to folketingsvalg, men statsministeren kan vælge at udskrive valg tidligere. Denne gang cirka syv måneder før, det skulle være holdt. Derfor kommer valg ikke altid - som det er tilfældet ved kommunalvalg - på samme tidspunkt. Hvis regeringen mister opbakning i Folketinget eller ønsker et nyt mandat fra vælgerne, kan statsministeren vælge at sende befolkningen til stemmeurnerne før
tid. Dette gør dansk politik fleksibel, fordi regeringen kan reagere på politiske kriser eller nye situationer.
Kun for danske statsborgere
For at stemme til et folketingsvalg skal man være dansk statsborger, være fyldt 18 år og have fast bopæl i riget.
Efter et folketingsvalg får Grundloven igen stor betydning. Når stemmerne er talt op, skal der dannes en regering.
Det sker ofte efter forhandlinger mellem flere partier, fordi Danmark sjældent har ét parti med flertal alene.
Ikke flertal imod Grundloven siger, at en regering ikke må have et flertal imod sig i Folketinget. Dette kaldes parlamentarisme. Hvis et flertal i Folketinget
viser mistillid til regeringen, må statsministeren gå af eller udskrive valg. Parlamentarismen blev tydeligt en del af grundloven ved ændringen i 1953.
Når vælgerne sætter deres kryds, er det mere end bare en stemme på et parti. Det er en del af den demokratiske aftale, som Danmark har bygget på siden 1849.
Grundloven sikrer, at valget foregår retfærdigt, og at magten i sidste ende kommer fra befolkningen selv.
VINDINGE LOKALRÅD
MEDLEM?
På vindingelokalraad.dk kan du holde dig opdateret om lokalrådets aktuelle projekter. Repræsenterer du en Grundejerforening, anden forening eller virksomhed i Vindinge, og vil du holdes opdateret om vores arbejde i lokalrådet? Så send os en mail om, at du gerne vil på lokalrådets medlemsliste
FEBRUAR 2026
SENESTE
NYT
Vindinge Lokalråd har indgivet høringssvar vedr Region Sjællands forslag til Råstofplanen 2026
Hovedpunkter i høringssvaret er:
Det er positivt at der ikke udlægges nye grave- eller interesseområder i Vindinge
Lokalrådet ønsker at blive inddraget aktivt i udarbejdelsen af efterbehandlingsplanerne for grusgrave ved Vindinge
Når grusgravningen ophører, er det et ønske at støjvoldene udjævnes og fjernes som kunstige elementer i landskabet
Vindinge Lokalråd ønsker at de aktive graveområder færdiggøres hurtigst muligt og frigives til andre formål
Vindinge Lokalråd ønsker at eksisterende gravetilladelser ikke forlænges.
Læs mere om Råstofplanen 2026 på regionsjaelland dk
KONTAKT
Find mere info om Vindinge Lokalråd på
www.vindingelokalraad.dk
Facebook: Vindinge Lokalråd
Ræk ud til os med idéer, input eller spørgsmål på kontakt@vindingelokalraad.dk
Tro, håb og
Morten Dahlin
Jeg har forsøgt at hjælpe med at løse Tunes udfordringer både som folketingsmedlem og minister.
Senest har jeg landet en politisk aftale, der betyder, at vi ændrer støjzonerne omkring lufthavnen, så der kan bygges et nyt plejehjem på den rigtige placering.
Jeg håber, at du vil stemme personligt på mig til valget.