
1 minute read
EN VÆRDIFULD SPILLER PÅ HOLDKORTET
from TIMEOUT MAR 2023
by tthholstebro
Støberikoncernen BIRN er en markant samfundsaktør i lokalområdet og støtter ikke blot ligaholdet i toppen, men også klubbens bredde.
AF LOUISE BOO
Trøjesponsor for TTH Holstebro eller VIP Training med ligaspillere ude i de lokale foreninger. Sandsynligheden for at støde på en BIRN-støttet aktivitet er stor.
Støberikoncernen har i adskillige år været fast samarbejdspartner i klubben. Og de gør en dyd ud af også at fokusere på de mange, frem for de få:
- Vi støtter både bredden og eliten, og her rammer vi rigtig meget af det, som vi gerne vil.
Ordene kommer fra direktør i BIRN, Claus Beier, som påpeger, at håndbold også gælder om at være i øjenhøjde med alle dem, der spiller på ganske almindelige hold.
Støbt til et stort ansvar Som en aktiv spiller, der engagerer sig og bakker op om lokale tiltag, har BIRN gennem årtier været en synlig aktør i alt fra erhverv til kultur og sport.
- Nogle af vores værdier er sammenhold og at støtte op om forskellige initiativer i området. Vi vil gerne styrke positive forandringer, som kommer både os selv, vores medarbejdere og byen til gode, siger Claus Beier og fortsætter:
- Kan vi støtte op om håndbold, hvor der er en masse unge mennesker, så håber vi, at den udvikling forhåbentlig er med til at give noget, de kan bruge til at bygge et sammenhold. En passion for håndbold ud fra et stabilt grundlag er det, TTH Holstebro har.

Som koncern med over 126 års stålfast historie, kan Claus Beier også tale med om stabilitet og betydningen af at støbe fremtiden ud fra et solidt fundament.
Claus Beier lægger her vægt på TTH og en forankret historie, som giver en stabil platform for udvikling af håndbold i lokalområdet.
I den fortælling er følelser og fællesskaber vigtige, og ifølge Claus Beier er det værdifulde aktier, som BIRN gerne investerer i.

Ligaholdet er central, men BIRN vil gerne støtte hele klubben. Den samlede pakke, som ligaholdet indgår i.
Fakta
BIRN er en af Nordeuropas største støberikoncerner med ca. 750 medarbejdere i Danmark, Tyskland, Sverige og Italien
Koncernen blev grundlagt tilbage i 1896
BIRN producerer hvert år ca. 45.000 tons støbejern til nogle af Europas største industri-, bil- og lastbilsproducenter
BIRN er i øjeblikket i gang med en større omstilling hen mod endnu mere bæredygtighed

Kan vi støtte op om håndbold, hvor der er en masse unge mennesker, så håber vi, at den udvikling forhåbentlig er med til at give noget, som de kan bruge til at bygge et sammenhold


