2 minute read

NÅR HOLSTEBRO BARE GIVER MENING

Next Article
VI ER KLAR

VI ER KLAR

I november måned sidste år startede det aarhusianske marketingbureau Texta deres nye afdeling i Holstebro. Dermed valgte Texta at bryde med den gængse opfattelse af, at hvis man skal drive et stærkt og professionelt bureau, så skal man drage øst på. Ærlighed, kreativitet, grundighed og fødder, der er plantet i den jyske muld, giver mening, når man skal have et sundt samarbejde op at stå – og det er netop dét, Texta står for.

For godt 6 år siden startede tre lokale unge mænd virksomheden Texta, hvor man ville levere tekster til virksomheder. Det var ret simpelt. Der skulle landes nogle opgaver, og når først de var i hus, var det bare med at få gang i ti-finger-systemet og ellers ud over stepperne. Med årene er de tre iværksættere blevet til 27 specialister og produktporteføljen udvidet fra produkttekster til i dag at være discipliner som branding, betalt annoncering, e-mailmarketing og andre facetter indenfor marketingsbranchen. Det vigtigste for Texta er, at det arbejde, de laver, giver mening for kunderne, deres kunder og naturligvis medarbejderne.

- Vi forsøger altid at stille et meget simpelt spørgsmål, når vi skal hjælpe vores kunder: Giver det mening? Med et grundigt forarbejde, en masse unge og energiske specialister krydret med erfarne branchefolk skal vi altid sørge for, at vores arbejde giver mening, siger kommerciel direktør Per Henriksen.

Netop denne opskrift på et bureau har mange nationale og internationale virksomheder virkelig taget til sig. Så skal der skal udføres e-mailmarketing for træningstøjs-brandet Eyda eller lokalt forankrede Creativ Company eller drives store marketing-se- tups for virksomheder som Lavazza eller Joca i Vinderup, så er Texta leveringsdygtige.

- Vi sammensætter altid de teams, der skal samarbejde med vores kunder, så de passer bedst muligt ind i de udfordringer, vores kunder står overfor. Hver enkelt løsning er skræddersyet, så det giver mening for kunden, uddyber Per Henriksen.

Talentudvikling foregår ikke kun i håndboldhallen Historisk set har Texta altid set det som et stort ansvar at have med unge og ofte nyuddannede medarbejdere at gøre. Kravene til virksomhederne bliver større og større for at kunne tiltrække de bedste, unge talenter, men det er i lige så høj grad vigtigt at fokusere på at fastholde dem. Netop arbejdet med talentudvikling i trygge rammer og med et langsigtet udsyn er vigtigt for direktør Nicolai Richardt Mortensen:

- Jeg har i min tid som håndboldspiller lært rigtig meget om, hvilke værdier der skal til for at skabe gode rammer for talentudvikling. Der skal være balance mellem udfordringer og gentagelser, kreativitet og kontinuitet, faste rammer og frie tøjler. Vi arbejder hver eneste dag med at finde det helt rette mix, så vi både kan fastholde og tiltrække de dygtigste profiler.

Mange af de værdier, man arbejder med hos Texta, kan Nicolai Richardt Mortensen genkende i det arbejde, der bliver gjort for talentudviklingen i TTH Holstebro.

- Vi vil rigtig gerne være med til at understøtte foreningslivet og de forpligtende fællesskaber, som unge mennesker møder omkring håndbolden i Holstebro. Derfor har vi også øget vores engagement i klubben frem mod næste sæson, så vi kan være med til at give de unge mennesker endnu bedre vilkår.

Texta ønsker de bedst mulige vilkår for vækst og udvikling for både deres kunder, de lovende håndboldtalenter i Holstebro og deres medarbejdere.

Giver det mening for dig? Så tag kontakt til Per Henriksen, hvis du vil på Texta-holdet eller John Mikkelsen, hvis du vil på TTH Holstebro-holdet.

This article is from: