
1 minute read
BENHÅRDE PRIORITERINGER HAR GIVET EN LIGAPLADS
from TIMEOUT MAR 2023
by tthholstebro
Når klassekammeraterne fredag aften tager i byen, så tager Jonas Jepsen hjem i seng.
Ikke fordi han synes det er kedeligt at være social sammen med vennerne. Men fordi han som regel skal op til håndboldtræning eller kamp om lørdagen.
- Jeg er ofte nødt til at prioritere anderledes end mine venner, og sige nej til ting, jeg ellers gerne vil med til. For min træning er det vigtigste, siger 19-årige Jonas Jepsen.
Fra lilleput til ligahåndbold
Håndbolden har altid været omdrejningspunktet for Jonas, der kastede sin første bold i Mejdal-Halgård.
Efter tre år på Nørre Boulevard Skolens sportsklasser og et år på efterskole, startede han i 2020 som elitesportselev på Handelsgymnasiet i Holstebro.
Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse betyder, at Jonas blandt andet har mulighed for at tage til styrketræning, inden skoledagen starter, og han kan få supplerende undervisning, hvis han misser skoletimer på grund af sin sport.
De ekstra hensyn er nødvendige, for at Jonas kan få hverdagen til at fungere. For det kan være svært at kombinere daglige træningspas, kampe for både U19- og U23-mandskabet, træninger med ligaholdet og en ungdomsuddannelse med afleveringer, engelsktimer og eksamener.
- Det kan godt være rigtig svært at prioritere. Jeg forsøger at finde den rette balance mellem håndbold, studierne og vennerne, og det lykkes ofte, siger Jonas Jepsen og understreger med det samme:
- Men det er jo noget, jeg selv har sagt ja til.
Drømmen om at blive professionel
For drømmen om en tilværelse som professionel håndboldspiller brænder i Jonas Jepsen.
Så meget, at han er villig til at lave afleveringer på skæve tidspunkter, og sige nej til sociale arrangementer på skolen.
Det kræver fravalg og klare prioriteringer, når man vil være blandt de bedste inden for sin sport. Spørg bare 19-årige Jonas Jepsen, der vælger bænkpres over byture. Holstebro
Al det hårde arbejde gav pote, da han i 2022 blev kåret til Årets Talent i TTH Ungdom. Og til sommer bliver Jonas Jepsen både student og en fast del af
TTHs ligatrup, hvilket betyder at drømmen om en professionel håndboldkarriere kommer tættere på:
- Lige nu kigger jeg jo på mine kommende holdkammerater på ligaholdet, og ser dem leve det professionelle liv som håndboldspiller. Jeg glæder mig til at kunne maxe ud i en styrketest og vide, at jeg ikke skal træne senere på dagen, eller at jeg skal hjem og lave afleveringer til skolen. At jeg bare kan gøre det, jeg elsker: Spille håndbold, slutter den unge bagspiller, der lige nu kan se frem til et 20 timers job, som han fra sommer skal kombinere med håndbolden.
TALENTPARTNERE: