2 minute read

SAMARBEJDET ER VIRKELIG BLUSSET OP OG GIVER GOD SYNERGI

Flere glade håndboldbørn og flere tilskuere i Gråkjær Arena. Det er meldingen fra Mejdal-Halgård Håndbold, som mærker et tættere samarbejde med TTH Holstebro.

- Det er sjovt, når Jonas og Magnus kommer og træner os.

Smilene er brede og håndboldiveren stor, når U13spillerne i Mejdal-Halgård møder ind til træning. Ligaspillerne Jonas Porup og Magnus Bramming, der begge bor i Mejdal, er nemlig trukket i trænertrøjen og er løbende tilknyttet U13-holdet i klubben.

- Det er sjovt for dem at have andre trænere. Og så er det et af flere tiltag, hvor vi i år kan mærke, at samarbejdet er blusset op. Det er virkelig dejligt, og de unge er helt elektriske, siger træner for U13 og bestyrelsesmedlem i Mejdal-Halgård Håndbold, Jonas Degnbol.

Han uddyber, hvordan den store interesse han og klubben har mærket fra TTH Holstebros side smitter af på de unge spillere og i den grad vækker deres nysgerrighed.

- Det er helt tydeligt, at der er opstået en øget interesse. De ser op til de her spillere, og de synes, det er så spændende at blive trænet af dem. Før vidste de måske ikke, hvem de var, men tiltagene gør, at de kender samtlige navne på alle ligaspillerne, siger Jonas Degnbol og til føjer, at snakken om Porup, Bramming & Co. fortsætter efter træning.

Håndboldringe i vandet Det er ikke kun træning med ligaspillerne, som er rykket tættere på.

De ser op til de her spillere, og de synes det er så spændende at blive trænet af dem. Før vidste de måske ikke, hvem de var, men tiltagene gør, at de kender samtlige navne på alle ligaspillerne

Jonas Degnbol

En gang om måneden er der fællestræning med alle U13-spillere i de forskellige samarbejdsklubber.

- Der er stor opbakning, og nogle gange er der op til 50 spillere. De elsker det, siger Jonas Degnbol. Det tætte samarbejde med TTH Holstebro og klubberne er med til at skabe positive oplevelser på banen, men også på lægterne i Gråkjær Arena. Her smelter håndbold, stemning og fællesskab sammen.

- Synergien spiller ind på en rigtig god måde. Vi mærker glade og motiverede ungdomsspillere, der virkelig er begyndt at gå op i det. Og de kommer ind og ser kampe, som også giver TTH det, de gerne vil have. Stemning og en fyldt hal, siger Jonas Degnbol, der i starten var med til at planlægge turene til Gråkjær Arena, men som nu kan se sin rolle blive gjort overflødig.

De unge aftaler indbyrdes, hvornår og hvem der kommer til kamp. Alt sammen noget, som er med til at knytte endnu stærkere bånd mellem samarbejdsklubberne og til TTH Holstebro.

- Vi får et forhold til TTH. Det er drønvigtigt for os ude i klubberne, at vi føler, vi er en del af noget. Og det gavner jo både TTH, byen og fællesskabet, runder Jonas Degnbol af.

Partner for samarbejdsklubber

This article is from: