
2 minute read
FREMTIDENS GRØNNE GULD: SKOVGAARD ENERGY OG ØRSTED SÆTTER HOLSTEBRO PÅ
from TIMEOUT MAR 2023
by tthholstebro
Landkortet Med Klimavenlig Storindustri
Ud med olie, gas og kul – ind med Skovgaard Energy og Ørsted, som vil skabe helt ny industri og producere Co2-neutral grøn brint og kickstarte et bæredygtigt eventyr i Holstebro.

Skovgaard Energy og Ørsted er gået sammen om at udvikle et af Danmarks mest attraktive anlæg for grøn brint. Anlægget skal spille en central rolle i opstarten af den danske industri samt i etableringen af eksport af store mængder vedvarende brint til den grønne omstilling i Europa.
-Vi har en fælles interesse i at udvikle ny grøn energi fra sol og vind. Det vil vi gerne placere her i Holstebro, hvor vi vil skabe en helt ny industri, en helt ny produktion, siger administrerende direktør i Skovgaard Energy, Niels Erik Madsen.
Mere præcist skal den grønne brint produceres ved Idomlund-stationen vest for Holstebro. Her står der nemlig en kæmpe transformatorstation, som er omdrejningspunktet for, at biler og fly i fremtiden kan køre og flyve uden benzin.
-Midt- og Vestjylland har i mere end en generation været hjemsted for store dele af den grønne industri i Danmark. De gode vilkår for udbygning af landvind og solceller samt for ilandføring af havvind gør, at regionen er godt positioneret til at fastholde sin centrale rolle i den grønne omstilling. Jeg er glad for, at vi har fundet en stærk og lokalt forankret partner i Skovgaard Energy, siger projektdirektør for Ørsted P2X, Lars Hansen.
De to partnere ser begge frem til at tage et stort skridt ad den grønne vej. En sti, hvor sidegevinsterne er til at få øje på.
-Det bliver utrolig spændende at få skabt en ny industri her, så vi kan sætte det første flag som producent at grøn brint i Nordvestjylland. Jeg er helt sikker på, at det vil understøtte eksisterende arbejdspladser, udvikle nye arbejdspladser, og virksomheder i området vil opleve en vækst som følge af denne investering. Det glæder vi os meget til at være en del af, siger administrerende direktør i Skovgaard Energy, Niels Erik Madsen.
Om Ørsted
Det er Ørsteds vision at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi. Ørsted udvikler, opfører og driver hav- og landvindmølleparker, bioenergi-, solcelle- og energilagringsanlæg samt anlæg til produktion af vedvarende brint og grønne brændstoffer.
Om Skovgaard Energy
Skovgaard Energy tror på at udvidelse af og udnyttelse af vedvarende energiformer, vind, sol og bioenergi. Hos Skovgaard Energy sætter de en ære i at udnytte naturens ressourcer bedst muligt og lagre sol- og vindenergi, så intet går til spilde. Ideen er at levere grøn strøm til elnettet, men også grønt brændstof til den tunge transport/industri, grøn gødning til landbruget og grøn varme til opvarmning.
Gourmet restaurant

Vi serverer klassiske gourmetretter med et twist til hverdag og fest i vores fantastiske lokaler med højt til loftet og plads til store smil og grin. Prøv vores lækre lørdagsfrokoster, nyd en af vores lækre aftenmenuer eller find din favorit på vores a la carte kort og vinkort.

Private Dining

Oplev Chef Jensbyes fantastiske serveringer hjemme hos dig selv - tilberedt i dit køkken af vores fantastiske kokke. Fleksible løsninger hvor vi skaber en unik og uforglemmelig oplevelse for dig og dine gæster. Få aftener resten af året. Kontakt os på 5090 7500 for nærmere information.

