78924 sygehus sønderjylland regnbuen oktober 2013 web

nr. 7 Okt. 2013

Fælles Medicin Kort fra december Urologiske læger vil være to steder på en gang Antropolog i Børn og Ungeklinikken

Adm. sygehusdirektør Finn Jensen

Lægelig direktør Søren Aggestrup

Sygeplejefaglig direktør Grete Kirketerp Nielsen

Leder

Den svære balance "Hvornår får vi fred for alle disse omstillinger og stadige ændringer?"

Det kunne være et citat fra i sidste uge, men i virkeligheden er det en udtalelse, som er mere end 10 år gammel. Vi oplever hele tiden, at der er krav til at ændre i vores hverdag, i vores arbejdsgange og i vores organisering. Vi skal være forandringsparate.

Spørgsmålet er, om det stopper på et tidspunkt  eller det er et vilkår, når vi arbejder på et sygehus og gerne vil gøre det bedste for patienterne. Men hvad er det bedste? Er det at gøre det rigtig godt nu og fortsætte med det  eller er det også at forberede og inddrage det, der er på vej  det nye? Det er en svær balance,

hvor vi er nødt til at være i stadig udvikling.

Vi snakker meget om Kvalitet Døgnet Rundt. Vores vision for Sygehus Sønderjylland er faktisk at skabe kvalitet døgnet rundt i alle sammenhænge. Det er ikke en nem øvelse  for hvad er kvalitet og hvornår, har vi nået målet?

Vi siger ofte, at kvalitet er det, der giver mest værdi for patienten. Hvis vi vil skabe mest værdi for patienten skal vi også være forberedte på hvilken værdi, vi kan skabe for patienten i fremtiden og dermed balancere mellem nutidens indsats og fremtidens muligheder.

Det er ingen hemmelighed, at vi i Sygehus Sønderjylland har drifts-ubalance på omkring 20

mio. kr. i øjeblikket. Vi bruger flere penge end vi har, og vi behandler knap så mange patienter, som vi har planlagt. Det er også en af de svære balancer  for det handler om at have "orden i eget hus" for at kunne bestemme over fremtidens muligheder. Derfor er den økonomiske balance også en del af vores vision om at skabe kvalitet døgnet rundt  det er en slags basisforudsætning.

Der er mange initiativer i gang, når vi snakker udvikling af vores sygehus. Hele byggeriet i Aabenraa og ændringerne i Sønderborg frem mod at blive specialsygehus er nogle af de ting, der fylder meget. For det fører rigtig mange ting med sig  vi skal forholde os til at drive sygehus i fremtiden.

Indhold

2

4

Fælles Medicin Kort

6

Robotter i Urinvejsklinikken

8

- magi og healing på Sønderborg Sygehus

10

Tværfaglige, sammenhængende patientforløb i Gynækologisk Klinik

REGNBUEN  SYGEHUS SØNDERJYLLAND

13

En hel eftermiddag med fokus på forskning d. 6. november i mødelokale 1 og 2 i Aabenraa

14

Et blik ind i fremtidens sygehus

15

Navne

16

Nyt afsnit for lindrende behandling

nr. 7 Okt. 2013

Kolofon Men der er også andre nye initiativer på vej. Der vil på IT-fronten ske rigtig meget i det kommende år.

I løbet af november-december i år kommer der en opgradering af Cosmic med blandt andet et forbedret medicinmodul og vi får FMK introduceret. I løbet af 2014 skal vi på en ny og for alle sygehusene i regionen fælles såkaldt IT-platform. Desuden skal vi på en ny og væsentligt forbedret version af Cosmic samtidig med et nyt PAS-system. Det sker i efteråret 2014. Det bliver i øvrigt de samme løsninger for alle sygehusene i regionen, således at vi ender med fælles PAS- og EPJ-systemer. Dette blot for at give et par stikord på denne del af vores udvikling  det kommer vi til at snakke meget mere om i løbet af det kommende år.

Udgiver Sygehus Sønderjylland Redaktion Ansvarshavende redaktør Adm. sygehusdirektør Finn Jensen, Sygehus Sønderjylland

Antropolog i Børn og Ungeklinikken

Kommunikationskoordinator Mette Pawlik Olesen, Direktionssekretariatet Amalie Sørensen, Medicinsk Center, Tønder Thorkild Drasbæk. Klinisk Foto, Sønderborg Kirsten Jacobsen, Familiecenteret & FMU, Sønderborg Lone Vollstedt, Medicinsk Afdeling, Haderslev og Aabenraa Lars Bjarne Jensen, HR og Uddannelse Foto Klinisk Foto, Dorte O. Haugaard m.fl.

Tryk og grafisk tilrettelæggelse Toptryk, Gråsten Oplag 1200 Næste deadline Regnbuen nr. 8 - 2013 udkommer lige omkring 14. november.

Indlæg til det skal være redaktionen i hænde senest 29. oktober.

Her medio oktober har vi fået den endelige status for vores akkreditering efter Den Danske Kvalitetsmodel, version 2. Sygehus Sønderjylland er nu akkrediteret. Det er et af de fine resultater, vi skal huske at markere. Det er rigtig flot  tillykke til os alle sammen.

Søren Aggestrup

Urologiske læger vil være to steder på en gang

Daglig redaktør Journalist Dorte O. Haugaard, Direktionssekretariatet (Dorte.Haugaard@shs.regionsyddanmark.dk · Tlf. 88 83 48 25)

Det er svært at balancere  vi skal øve os, vi skal turde og vi skal hjælpe hinanden. Og så skal vi huske at markere resultaterne.

Finn Jensen

Fælles Medicin kort fra december

Redaktionen forbeholder sig retten til at udvælge og redigere stoffet til Regnbuen. Bragte indlæg dækker ikke nødvendigvis redaktionens mening.

Der må selvfølgelig gerne citeres fra Regnbuen, hvis det sker med tydelig kildeangivelse.

Du kan også læse Regnbuen på Sygehus Sønderjyllands hjemmeside: http://www.sygehussonderjylland.dk/wm220758

Grete Kirketerp Nielsen

Forsidefoto:

Gratis vaccination til sygehuspersonale Vi nærmer os årstiden, hvor vi rykker inden døre og tættere sammen. Risikoen øges for at blive smittet med influenza. For flertallet betyder det sjældent meget mere end en uge på langs med feber, ondt i hovedet og halsen og løbende næse. Nogle af os bliver slet ikke syge, men bærer bare smitten videre.

Barselsklinikken, langtidsmedicinske afdelinger samt hæmatologiske og onkologiske afsnit opfordres til at lade sig vaccinere.

Influenzavaccination kan ske på alle fire matrikler, i tidsrummene: rr Centerskadestuen, Aabenraa: Hverdage mellem kl. 9 - 12.00 rr Skadestuefunktionen, Sønderborg: Hverdage mellem kl. 11-15.30 rr Skadeklinikken, Haderslev og Tønder: Hverdage mellem kl. 9 - 17.

Det er ikke nødvendigt at bestille tid. Når du skal vaccineres, skal du medbringe og aflevere et udfyldt selvdeklarationsskema. Du får fat i skemaet på intranettet.

Men for mennesker, der i forvejen er svækkede, kan smitten være fatal.

Det er ikke mindst af hensyn til patienterne, at Sygehus Sønderjylland tilbyder gratis influenza-vaccination til sine medarbejdere. Det er frivilligt, men især personale på Anæstesiologisk Center, Neonatal- og

REGNBUEN  SYGEHUS SØNDERJYLLAND

3

Af Dorte O. Haugaard dorte.haugaard@shs.regionsyddanmark.dk

Fælles Medicin Kort - fra 5. december også på Sygehus Sønderjylland Forestil dig, at lægen på sygehuset såvel som den praktiserende læge med et par klik på computeren altid kan se, hvad den enkelte patient i forvejen får eller tager af receptpligtig medicin. Listen er altid ajour, fordi den er knyttet til selve processen med at skrive recepten.

Fælles Medicin Kort (FMK) er allerede indført mange steder i Danmark, og fra december

4

REGNBUEN  SYGEHUS SØNDERJYLLAND

bliver det også en del af hverdagen på Sygehus Sønderjylland.

Fordelene synes oplagte. Mange medicineringsfejl opstår på grund af manglende overblik over patienternes samlede medicinering, specielt i overgangene mellem sektorerne f.eks. mellem sygehus og praktiserende læge. Det kan være svært for patienten selv at huske alle de aktuelle læ-

gemiddelordinationer og de konkrete handelsnavne på lægemidlerne, og indlæggelser er jo ikke altid planlagt lang tid i forvejen.

Derfor har Danske Regioner vedtaget, at FMK skal være taget i brug i hele landet inden årets udgang.

På Sygehus Sønderjylland er implementeringen udfordret af, at vi må indlede med at

opgradere vores lidt ældre Cosmic-version, for at FMK kan implementeres  et arbejde som IT-afdelingen i denne tid er ved at lægge sidste hånd på.

Cosmic er et velkendt arbejdsredskab her på sygehuset, så det forventes ikke at være vanskeligt for læger eller andre medarbejdere at tjekke eller skrive medicin ud til en patient, selv om det fra december alene vil kunne lade sig gøre gennem det nye system.

Den 14. november indledes uddannelsesperioden med et informationsmøde for FMKambassadører og andre interesserede.

Læge Lars Gano fra Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, vil da fortælle om de erfaringer som man har gjort i forbindelse med et FMK-pilotprojekt i det vestjyske - en implementering som netop er ved at være afsluttet.

Herefter sker uddannelse af ambassadørerne sker på følgende tidspunkter: rr Haderslev, IT-lokalet, onsdag d. 20. november kl. 13.30-15.30 rr Haderslev, IT-lokalet, onsdag d. 20. november 16.00-18.00 rr Sønderborg, IT-lokalet på M44, torsdag d. 21. november kl. 13.30-15.30 rr Sønderborg, IT-lokalet på M44, torsdag d. 21. november kl. 16.00-18.00

Herefter er det meningen, at ambassadørerne skal hjælpe til at sikre, at alle på sygehuset, der har behov for det, lærer at bruge det nye system.

Her vil være tale om enkelte ændrede arbejdsgange, og ikke mindst om, at man ikke kan ordinere medicin eller se, hvad patienten i forvejen får, uden at benytte sin digitale medarbejdersignatur.

Medarbejdere kan hente meget mere information om brugen af Fælles Medicin Kort på Intranettet under "IT-systemer og Værktøjer".

Digital Medarbejdersignatur nødvendig til FMK Fra december bliver det umuligt at ordinere medicin uden digital medarbejder signatur. Det er en uundgåelig konsekvens af det fælles medicinkort.

De fleste læger på sygehuset har den nok allerede. Den bruges i forbindelse med en række andre funktioner som f.eks. ILS, Prisme, VenteInfo, eSundhed, indberetning af dødsattester og andet.

Men en lille undersøgelse har vist, at det ikke er alle sygehusets læger, der har taget deres digitale medarbejder­signatur i brug, nogle har glemt kodeordet, eller er kommet til at installere det på en fællesbruger-log-on.

Det er dog relativt let at rekvirere en ny digital signatur via intranettet, hvor der også er vejledning i installation og brug af signaturen.

REGNBUEN  SYGEHUS SØNDERJYLLAND

5

Af Dorte O. Haugaard dorte.haugaard@shs.regionsyddanmark.dk

"Hvem kan være to steder på en gang?"

Robotter i Urinvejsklinikken Specialelæger kan mange ting, men ikke være to steder på en gang, og det er ærgerligt at bruge unødig arbejdstid på transport.

Det er baggrunden for, at Sygehus Sønderjylland har købt to forskellige robotter, og at Urinvejsklinikken i meget nær fremtid indleder forsøg, hvor først den ene og siden den anden

6

REGNBUEN  SYGEHUS SØNDERJYLLAND

robot skal afprøves som fysisk bindeled i kommunikationen mellem læge og patient.

Den læge, som har bagvagten kan fjernstyre robotten. Robotten er forsynet med en skærm, kamera og højtalere, så læge og patient kan se hinanden og tale sammen.

Overlæge Grzegorz Lukasz Fojecki, der er projektleder på robotforsøgene fortæller, at man vil afprøve tre scenarier: Et, hvor lægen via robottens skærm skal vurdere en urinprøve.

Et andet, hvor bagvagt og forvagt via robotten skal tale sammen og bagvagten via skærmen

observerer, at forvagten foretager ultralydsscanninger.

Og et tredje, hvor bagvagten via robotten taler med patienten og informerer om, hvordan vedkommende skal forholde sig efter at have fået konstateret sten i urinlederne..

Efterfølgende vil både patienter og personale besvare spørgeskemaer om robottens funktioner og deres oplevede samspil med robotten.

Tanken er ikke, at lægerne skal kunne nå at tilse flere patienter, men f.eks. at læger i Sønderborg en dag kan tilse patienter eller understøtte deres kolleger i undersøgelser i Aabenraa.

Patientens og lægens reaktion på, at speciallægen ikke er fysisk til stede, den oplevede tryghed og sikkerheden, vil naturligvis være afgørende for, om og hvad man kan bruge telemedicinske robotter til. Derudover skal der foretages en grundig risikovurdering af både teknik og metode inden man kan drage en konklusion af projektet.

cinske robotter hos Urinvejsklinikken, med deraf følgende tilpasninger, bliver pilotprojektet fulgt op af et pilotprojekt i Hjertemedicinsk Klinik.

Hjertemedicinsk klinik ønsker at undersøge værdien af de telemedicinske robotter i samarbejdet mellem kardiologi og neurologi i Haderslev og Sønderborg, og FAM i Aabenraa.

Alligevel kan vi vist sige med nogen sikkerhed, at fjernstyrede læge-robotter ikke vil suse rundt på sygehuset lige med det samme.

Dels er de endnu ikke CEgodkendte til frit brug på Sygehuset, dels er også robotterne begrænsede af fysikkens love.

De har ingen arme eller følesans, og kan derfor ikke selv undersøge patienten. De kan end ikke åbne en dør og er derfor afhængige af personale, der

kan åbne døre og trykke på elevatorknapper.

Grzegorz Lukasz Fojecki kan alligevel sagtens se muligheder i de nye robotter, men kan også fortælle om overvejelser om, i hvor høj grad de vil resultere i merarbejde for bagvagten en lidt usikkerhed ved den nye teknik og fjernstyringen af robotter.

-Vi har jo ikke set dem endnu og de har derfor ikke haft mulighed for at prøve dem, siger han og er i øvrigt lidt spændt på, om det i sidste ende vil vise sig at være de yngre eller de ældre, der er bedst til at manøvrere robotterne og kommunikere igennem dem.

Projektet er finansieret gennem Region Syddanmarks pulje på tre mio. kroner til afprøvning af medicotekniske løsninger, som tidligere har finansieret TUG-robotprojektet og også vil kunne bruges til fremtidige medicotekniske robotprojekter. Efter afprøvning af de indkøbte telemedi-

REGNBUEN  SYGEHUS SØNDERJYLLAND

7

Af Sara Seerup Laursen

Med antropologen i felten:

- magi og healing på Sønderborg Sygehus Sara Seerup Laursen er uddannet antropolog og indskrevet som ph.d.-studerende på Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet. Hendes ph.d. omhandler børn og unge med funktionelle smerter, som er indlagt på Børne- og Ungeklinikkens smerteklinik på Sygehus Sønderjylland.

At bevæge sig ind på et sygehus er en fremmedartet oplevelse: Her er mærkelige lugte, pludselige lyde, mennesker klædt i hvidt

8

REGNBUEN  SYGEHUS SØNDERJYLLAND

med instrumenter om halsen og patienter, der går rundt med langsomme skridt og et sløvt udtryk i ansigtet. Selv sproget, der

bliver talt derinde, er anderledes og mystisk: diafragma, frenikus, atrofisk, c-pap, monospot, enuresis...

Som antropolog i børneafdelingens smerteklinik, skal jeg udforske dette rum og de mennesker, der bevæger sig ind og ud af det.

Jeg skal følge de børn, der indlægges med vedvarende, uforklarede ('funktionelle') smerter og se på, hvordan smerten opleves og behandles før, under og efter indlæggelsen.

Smerte er en eksistentiel menneskelig og kropslig erfaring, der opleves af det enkelte individ.

Men det betyder ikke, at smerte ikke også er social. Smerte har kulturel betydning samt kulturelle udtryksformer og oplevelsen af smerte formes af de forventninger og forståelser som eksisterer i individets sociokulturelle omgivelser. Hvilke forståelser mon former børnenes oplevelse af smerte?

På børnesmerteklinikken skal jeg også undersøge, hvad der sker under indlæggelsen og i tiden efter for de børn, som kommer ind med funktionelle smerter. Hvordan bliver de behandlet/hjulpet/ undervist, og hvordan påvirker det dem? Man kan sige, at jeg skal udforske, hvordan de forskellige behandlere på sygehuset i samspil med børn og forældre sætter gang i en forvandlingsproces, der er både kropslig, følelsesmæssig og konkret/udadgribende (i form af eksempelvis nye aftaler med skolen).

For de indlagte på sygehuset får stedet en betydning som værende 'noget andet' end det dagligdags. Her udviskes de roller, som personen normalt optræder i, og her bliver 'patientens' krop (og psyke) genstand for 'den andens' inspektion, vurdering og bear-

bejdning. Krise, større livsbegivenheder og det at være udenfor dagligdagens trummerum fordrer selvrefleksion og personlig forandring af større eller mindre art.

Sygehuset bliver således ikke blot et fysisk sted, hvor mennesker modtager behandling. Det er også et mentalt rum for refleksion over selvet og livet - og hvor "nedbrydningen" af 'det gamle selv' åbner op for nye muligheder at være menneske på. Når man er indlagt på et sygehus, befinder man sig således i ikke blot i nogle anderledes fysiske rammer, men også i et mentalt 'grænsefelt' mellem to normaltilstande. I antropologisk optik kaldes dette for 'det liminale rum', og det er i dette grænsefelt mellem 'det der var' og 'det der kommer' at gamle forståelser og mønstre kan nedbrydes og nogle nye kan vokse frem.

Jeg er meget fascineret af healings- og transformationsprocesser; af hvordan private erfaringer kan ændre betydning og karakter i mødet med nye systemer af betydning og i nogle tilfælde radikalt reformere personens opfattelse af sig selv, andre, kroppen og verden. Det er jo næsten magi.

De næste to og et halvt år skal jeg undersøge 'magien' på Sygehus Sønderjyllands smerteklinik for børn og unge. Jeg håber I vil hjælpe mig med at afkode hvordan den fungerer.

REGNBUEN  SYGEHUS SØNDERJYLLAND

9

Af Patricia Rose Marie Bladt

Tværfaglige, sammenhængende patientforløb i Gynækologisk Klinik Visionen er at skabe en forandringskultur med omstillingsparate ledere og medarbejdere, hvor patienten har førsteprioritet i sikre og effektive forløb fra patienten ses af egen læge til hun udskrives fra sygehuset.

Klinikleder i Gynækologisk Klinik, Bo Sultan, fortæller: "Vi har valgt en metode fra LEAN- værktøjskassen - værdistrømsanalyse og Kaizen tavler.

Værdistrømsanalysen for at synliggøre og identificerer de flaskehalse, som opstår i forløbet og forbedre dem, samt brugen af tavler for at synliggøre forbedringen i patientforløbet".

Ideen med at bruge LEAN opstod, da han arbejdede på Akademiska Sjukhuset i Uppsala, Sverige. For første gang i hans karriere stødte han her på en model, der har givet resultater.

Klinikleder Anne Pors Christensen var straks med på ideen, da hun tidligere har arbejdet med værdiskabelse i forskellige LEAN-processer.

Tværfaglig sammensætning af team Det er afgørende for både en effektiv beskrivelse af patientforløbet og for teamsamarbejdet, at alle der er involveret i patientforløbet kommer op i helikopterperspektiv. På denne måde følges patientens vej igennem forløbet, og der opnås forståelse for sit eget faglige

bidrag til helheden. Klinikken har udvalgt et konkret patientforløb "Prolaps forløbet", da det er et regelmæssigt og overskueligt kort forløb. Det drejer sig om patienter med nedsynkning af livmoder og skedevæg.

Teamet støttes af klinikledelsen i Gynækologisk klinik samt interne og eksterne konsulenter.

Teamet er sammensat af mange faggrupper; læger, sygeplejersker fra sengeafdeling og ambulatorium, fysioterapeut, sekretær, operation- og anæstesisygeplejerske, sygeplejerske fra dagskirurgisk klinik og en IT-ansvarlig sekretær, som står for sammenfatning af hele patientforløbsbeskrivelsen.

Derudover inddrages laboratoriet og portørerne. Arbejdet med værdistrømmen skaber ejerskab til patientforløbet, da alle faggrupper har en stemme og gennem medindflydelse vokser engagement og samarbejde.

Kliniklederne Bo Sultan og Anne Pors Christensen 10

REGNBUEN  SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Teamdannelsen sker i arbejdet med patientforløbsbeskrivelsen Bo Sultan forklarer: "Vi ønsker at skabe gode, dynamiske og velfungerende teams samtidig med at vi løbende forbedrer og effektiviserer vore patientforløb. Vores teammodel er en operationel model med fokus på ledelse og på at ansvar og kompetencer delegeres til teamet. Forbedringer i patientforløbet vil f.eks. betyde opgaveglidning pga. lægemangel, og her er vi forberedte på at tilbyde uddannelses- og kompetenceudviklingsplaner til de faggrupper, hvis opgaver udvides."

Teamet har fra første dag været meget engageret i metoden og arbejdet omkring patientforløbet. Undervejs i processen opstår rigtig mange "aha" oplevelser, hvor teammedlemmer siger "nå, gør I sådan hos jer?"

Det vidste vi slet ikke. Og andre gange undgår klinikken dobbeltkontrol, samt at ensartede procedure gentages flere steder i forløbet. På denne måde

optimeres forløbet for patienten med færre ressourcer. Igennem forståelsen for hinandens processer opstår en naturlig teambuilding; medarbejdere og ledere lærer hinanden at kende, der samarbejdes omkring patienten og på samme tid opbygges den sociale kapital.

Patientforløb med synlige mål og Kaizen tavler Når teamet har færdiggjort arbejdet med værdistrømsanalysen og lagt patientforløbsbeskrivelsen i Infonet er rammen dannet omkring Gynækologisk Kliniks standard for behandling af "Prolaps patienter".

Men en standard skal løbende evalueres, så der kontinuerligt arbejdes hen mod Best Practice. Til det formål vil klinikken i efteråret 2013 introducere Kaizen tavler. Klinikleder Anne Pors Christensen konkluderer:" Vi er nu kommet til at forberede implementeringen, og teamet arbejder i øjeblikket på at opsætte enkelte mål, som omhandler effektivitet, kvalitet, patienttilfredshed, og medarbejdertilfredshed. I forhold til

effektivitet og kvalitet har vi fokus på ventetider og på opfyldelse af de 15 regionale kvalitetsmål. Mht. patienttilfredshed introducerer vi hyppigere patienttilfredshedsmålinger ved hjælp af håndholdte PDA'er. I forhold til medarbejdertilfredshed er det vores mål at opbygge den sociale kapital samt at have fokus på vores medarbejders work/life balance. Mål og målopfyldelse skal visualiseres på Kaizen tavler."

Med denne metode ønsker Gynækologisk Klinik at skabe mere synlige forbedringstiltag.

Målet er at sikre en kontinuerlig forbedring af klinikkens patientforløb, hvor en tværfaglig forandringskultur altid betyder et sikkert og effektivt behandlingsforløb for patienten.

Lægerne er også flittige gæster ved de nye tavler.

REGNBUEN  SYGEHUS SØNDERJYLLAND

11

Af Patricia Rose Marie Bladt

Patientforløbsbeskrivelser:

Gynækologisk Klinik bruger skabelonen på Infonet Som mange andre klinikker på Sygehus Sønderjylland er Gynækologisk Klinik i gang med at arbejde i den nye skabelon til patientforløbsbeskrivelser i Infonet. Der er nedsat et tværfagligt team omkring klinikkens Prolapsforløb, som i øjeblikke lægges i Infonet.

Teamet har tre hovedpointer, som den ønsker at dele sin viden omkring: 1. Teamet har erfaret, at det er hensigtsmæssigt, at koble flowdiagrammet og beskrivelsesdelen og patientforløbet sammen.

Teamet linker således ikke flowdiagrammets aktiviteter direkte til kliniske vejledninger, men arbejder med en udvidet model, hvor flowdiagrammet er en integreret del af patientforløbsbeskrivelsen.

På denne måde sikrer flowdiagrammet overblik over processen i patientforløbet, og beskrivelsen sikrer et detaljeret kendskab til de enkelte aktiviteter i processen. Flow beskrivelse linker direkte ind i Patientforløbsbeskrivelse præcist på det sted, som man ønsker at læse om. Teamet arbejder med patientforløbsbeskrivelsen som en standard/ best practice samtidig med, at den anvendes om uddannelsesmateriale for nye medarbejdere.

12

REGNBUEN  SYGEHUS SØNDERJYLLAND

2. Flowdiagrammet er indsat som punkt O i skabelonen til patientforløbsbeskrivelsen. På den måde er det ligegyldig, hvordan man tilgår Infonet - man får både et visuelt overblik via flowdiagrammet samtidig med, at man kan se de detaljerede informationer ved at klikke sig videre ind i patientforløbsbeskrivelsen.

Flowdiagrammet fungerer således både som navigeringshjælp og overblik over patientforløbet, og linker direkte til det sted i patientforløbsbeskrivelsen, som man ønsker oplysninger om.

3. Patientforløbsbeskrivelsen kan tilgås enten via klinikkens Infonet oversigtsbillede eller via Stifinderen. Begge veje vil tilbyde både det visuelle flowdiagram samt den detaljerede patientforløbsbeskrivelse. Systemet imødekommer således, at vi som medarbejder og ledere på sygehuset har forskellige læringsstile og forskellige måder at tilgå systemerne på.

Af Dorte O. Haugaard dorte.haugaard@shs.regionsyddanmark.dk

Åben festforelæsning og workshops om forskning En hel eftermiddag med fokus på forskning den 6. november i mødelokale 1 og 2 i Aabenraa

Hvem vinder våbenkapløbet?

Det handler om antibiotika versus resistensgener, og er titlen på dettes års version af H.M. Dronning Ingrids Festforelæsning, hvor forelæseren denne gang er Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet og overlæge, dr. med ved Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Odense Universitetshospital.

Målgruppen er alle medarbejdere samt andre med tilknytning til Sygehus Sønderjylland og Kong Christian Xs Gigthospital, der har interesse for forskning og/eller videreuddannelse, alle centerledelser fra Institut for regional Sundhedsforskning, Sygehus Sønderjyllands praksiskonsulenter samt Psykiatriens Direktion og lektorer.

Her er lagt op til en hel eftermiddag med fokus på forskning i Mødelokale 1 og 2 i Aabenraa fra kl.

13 til receptionen kl. 17.

Inden Hans Jørn Kolmos træder på talerstolen bliver afviklet tre forskellige workshops, som deltagerne skal tilmelde sig i forvejen: 1. Inspireret af Videreuddannelse.

Her kommer du til at høre tre spændende og udviklingsorienterede kvinder, Afdelingssygeple-

jeske Birthe Roelsgaard, Århus Universitetshospital, Sygeplejerske, jordemoder og coach Else Iseling fra Sygehus Sønderjylland og Trine Ungermann Fredskild, som er chef for projekt- og udviklingsafdelingen på Social- og Sundhedsskolen Syd, fortælle om, hvordan uddannelse, efterog videreuddannelse har været afgørende for deres arbejdsliv og karriereforløb.

2. "Inspireret til Forskning" med læge og præ-Ph.d.-studerende Alice Christiansen fra Den Reumatologiske Forskningsenhed, overlæge og klinisk forskningslektor Vibeke Andersen fra Organcenteret, læge Martin Kobborg fra Organcenteret, overlæge og klinisk forskningslektor Elsebeth Stenager fra Psykiatrien, og speciallæge og Ph.d.-studerende Henrik Boye Jensen fra Den Neurologiske Forskningsenhed.

Herefter festforelæsningen med Hans Jørn Kolmos efterfulgt af årets kulturgave, leveret af operasanger Stine Elbæk, fra solistklassen på Det Jyske Musikkonservatorium. Stine akkompagneres af pianist Jakob Bahr.

Tilmelding med valg af workshop skal ske i Med-portalen inden onsdag den 30. oktober.

Såfremt du ikke er ansat på Sygehus Sønderjylland, sker tilmelding på e-mail til: Kirsten.k.asmussen@rsyd.dk eller Henrik.malmmose@rsyd.dk

3. "Inspireret til Forskning", med læge og Ph.d.-studerende Thuy Minh Huong Hoang fra Den Neurologiske Forskningsenhed, læge og præ-Ph.d.-studerende Nivethitha Priyanthan fra Kredsløbscenteret, post.doc og sygeplejerske Jette Primdahl fra Den Reumatologiske Forskningsenhed, læge og præ-Ph.d.-studerende Monika Pankiewicz-Dulacz fra Psykiatrien/Den Neurologiske Forskningsenhed, og overlæge og klinisk forskningslektor Christian Backer Mogensen fra Akutcenteret.

REGNBUEN  SYGEHUS SØNDERJYLLAND

13

Af Dorte O. Haugaard dorte.haugaard@shs.regionsyddanmark.dk

Gæster og medarbejdere gjorde Syddanske Dage til et flot arrangement

Et blik ind i

fremtidens sygehus Omkring 350 voksne og børn fulgte alléen af grønne balloner og var med deres spørgelyst og interesse med til at gøre Syddanske Dage til en spændende begivenhed lørdag den 28. september.

Sygehus Sønderjylland benyttede anledningen til at få åbnet byggepladsen for publikum og medarbejdere, der med plancher, udstilling og ikke mindst masser af engagement fortalte og besvarede spørgsmål om, hvordan der skal være i lige præcis den del af

de nye sygehusbygninger, hvor de skal have til huse.

"Hvor er det stort" måtte flere udbryde, da de trådte ind i Familiehuset og de andre dele af bygningen, som vi glæder os til at tage i brug om et års tid. En del nåede også at få lidt trætte ben af at vandre ad veje, gange og trapper for at se det hele.

Ud over Familiecenterets, Projektafdelingens, Køkkenets, Sterilcentralens, Akutcenterets poster på turen, fik vi besøg af den kunstner, Ane Mette Ruge, der skal udsmykke det nye sygehus.

Hun fotograferede personer, der som portrætter i linoleumsmosaik måske en gang skal pryde søjlerne i forhallen nær den nye hovedindgang.

Overfor Skadestuen havde Præhospital Indsats deres egen udstilling af ambulancer før og nu med opvisning af, hvordan man redder en fastspændt tilskade-

14

REGNBUEN  SYGEHUS SØNDERJYLLAND

kommen fra et bilvrag, og ved den tidligere hovedindgang, som i dag er lukket af Psykiatriens sygehusbyggeri, kunne gæster og andre interesserede se og høre om det psykiatriske sygehus, der bygges fysisk sammen med sygehuset og skal åbne i 2015.

Rundt om i Region Syddanmark blev Syddanske Dage markeret med mange forskellige arrangementer. Se nogle af dem i det lille filmklip på Region Syddanmarks hjemmeside: http://www.regionsyddanmark.dk/wm431849

Velkommen til Oktober Tine Hedegaard Petersen Klinisk diætistvikar Medicinsk Center

Anja Leifs Social og Sundhedsassistentvikar Familiecenter

Krystyna Iwona Sørensen Afdelingslæge Akutcenter - FAM

Maria Vinther Sygeplejerskevikar Anæstesiologisk Center

Tina Andrea Koed Social og Sundhedsassistentvikar Center for Ortopædi og Medicin

Anette Davidsen Lægesekretærvikar Medicinsk Center

Jakob Toftgaard Søderberg Læge Sammedagscenter

Michael Petersen It-supportelev IT-Afdelingen

Birgit Jacobsen Sygeplejerskevikar Anæstesiologisk Center

Fabiola Alonso Garcia Afdelingslæge Medicinsk Center

Ann Lawaetz Skovgaard Læge Familiecenter

Britta Küseler Sygeplejerskevikar Sammedagscenter

Jeanette Krogh Petersen Læge Laboratoriecenter

Oktober Kim Bach Lassen Sygehusportør Servicecenter Winnie Grünfeld Socialrådgiver Familiecenter Inge Falk Bioanalytiker Laboratoriecenter Hanne Bjerghøj Klinisk psykolog Medicinsk Center Anni Engberg Fælling Overlæge Familiecenter Anders Kjældgaard Overlæge Familiecenter Rete Trap Overlæge Organcenter Alice Quitzau Hansen Sygeplejerske Akutcenter - FAM Inge Marianne Boisen Sygeplejerske Anæstesiologisk Center Charlotte Wiese Køehn Sygeplejerskevikar Anæstesiologisk Center Tine Brink Erlandsen Sygeplejerskevikar Sammedagscenter Andrea Lynn Jensen Sygeplejerskevikar Sammedagscenter Tina Hansen Sygeplejerske Anæstesiologisk Center Peter Nicolajsen Radiograf Radiologisk Center Vibeke Hansen Sygeplejerske Radiologisk Center Vera Hansen Social og Sundhedsass.

Medicinsk Center Birgit Kjems Social og Sundhedsass.

Familiecenter Lotte Strøm Frisk Social og Sundhedsass. Center for Ortopædi og Medicin Lioudmila Razoumikhina Lægevikar Organcenter Tara Elisabeth Boelsman Atkins Lægestuderende Center for Ortopædi og Medicin

Tillykke til 01.11.2013 19.11.2013 13.11.2013 12.11.2013 12.11.2013 02.11.2013 25.11.2013 14.11.2013

Morten Roos Stenberg Læge Center for Ortopædi og Medicin

Janni Vagner Petersen Lægestuderende Kredsløbscenteret Kunje Maria Treurniet Fysioterapeut Center for Ortopædi og Medicin

Yasser Khalil Mahm Al Sumaidai Læge Organcenter

Jens Jakob Herrche Petersen Læge Familiecenter Kasthuren Ranjan Lægestuderende Medicinsk Center Abdulatif Azizov Læge Sammedagscenter Hanne Beck Mieritz Lægevikar Anæstesiologisk Center Doris Minichshofer Læge Akutcenter - FAM Morten Veilemand Kollander Læge Medicinsk Center Anne Daugaard Jordemoder Familiecenter Annette Fredebold Kontorassistent Ramiza Osmanovski Kontorassistent Alida Selimic Kontorassistent Thomas Jørgensen Kontorassistent Stefan Tingleff Lillebæk Projektmedarbejder Vivian Steffen Hansen Kontorassistent Karin Bossen Piccoline Monika Margrethe Brack Boysen Sundhedsservicesekretær Maria Lagoni Thyssen Ergoterapeut Britta Küseler Sygeplejerske Hans Peter Petersen Projektmedarbejder Trine Vinderslev Projektleder IT-Afdelingen Inga Diederichsen Sekretær Organcenter Mette Seremet Møller Uuddannet lægesekretær Sammedagscenter Karen Gormsen Lægesekretær Center for Ortopædi og Medicin Sara Rehnquist Hansen Lægesekretærvikar Sammedagscenter Rasmus Olesen It-supportelev IT-Afdelingen

November

Sønderborg Fysioterapeut Håndværker Fysioterapeut Bioanalytiker Kleinsmed Afdelingslæge Bioanalytiker Servicechef

Sakshi Khosla Lægestuderende Akutcenter - FAM Andreas Andersen Lægestuderende Akutcenter - FAM

Julie Christine Reit Martinsen Sygeplejerskevikar Kredsløbscenteret

Farvel til

Maximilian Epstude Læge Radiologisk Center

Anne Birgitte Andersen Frank Beiner-Jensen Hanne Esbensen Lise Lystrup Eriksen Finn Hansen Tamas Karoly Sarkady Susanne Gjeraae Andrews Povl Jensen Ertzinger

25 års jubilæum 50 års fødselsdag 50 års fødselsdag 50 års fødselsdag 50 års fødselsdag 50 års fødselsdag 60 års fødselsdag 60 års fødselsdag

Sygeplejerske 29.11.2013 Sygeplejerske 25.11.2013 Overlæge 28.11.2013 Sygeplejerske 25.11.2013 Montør 10.11.2013 Sygeplejerske 01.11.2013 Soc./Sundhedsass. 17.11.2013 Sygeplejerske 03.11.2013

Helene Blaaberg Leth Elisabeth Marie Wiborg Henrik Morgen Andersen Anette Lehnhoff Karl-Heinz Dieter Brodersen Inger Bruhn Anne-Lise Gregersen Aagaard Alice Vinzent Philippsen

50 års fødselsdag 50 års fødselsdag 60 års fødselsdag 60 års fødselsdag 60 års fødselsdag 60 års fødselsdag 60 års fødselsdag 50 års fødselsdag

Haderslev aabenraa Sygehusportør

24.11.2013 John Kalika

25 års jubilæum

Sygehjælper Sygeplejerske

01.11.2013 Gertrud Henriksen 40 års jubilæum 02.11.2013 Esther Margrethe Hornbæk Jensen 50 års fødselsdag

REGNBUEN  SYGEHUS SØNDERJYLLAND

15

Nyt afsnit for lindrende behandling i Sønderborg Sønderjyske kræftpatienter i samordnet pleje får en base på M41 Med snoreklipning og reception åbnede Sygehus Sønderjyllands nye Afsnit for Lindrende Behandling i Sønderborg mandag den 30. september.

Personalet kunne markere åbningen med de første syv patienter i de ny-istandsatte omgivelser med plads til i alt 13 patienter i enestuer.

For fremtiden bliver M41 det faste tilknytningssted på sygehuset for kræftpatienter i samordnet pleje fra Tønder, Sønderborg og Aabenraa Kommuner. Kun kræftpatienter fra Haderslev, og patienter med visse neurologiske kræftformer er undtaget.

Desuden er det besluttet, at samordnet pleje-patienter med andre sygdomme, vil have størst udbytte af at bevare tilknytningen til det afsnit, hvor de også tidligere har været tilknyttet.

Det betyder, at der i øjeblikket er tilmeldt ca. 110 patienter til Afsnit for Lindrende Behandling. De har mulighed for at henvende sig når der er komplikationer, forværring eller andre særlige behov for pleje og behandling, som egen læge og hjemmeplejen ikke kan løse. Erfaringen er dog, at det langt fra er dem alle, der kommer til at benytte muligheden for ambulant behandling eller indlæggelse i den sidste periode af sygdomsforløbet.

Ud over muligheden for at skabe ro og tryghed for patienten, giver det at samle patienterne også bedre mulighed for at personalet udvikler en ekspertise på området.

Personalegruppen er fælles for Afsnit for Lindrende Behandling - M41 og Lungemedicinsk Sengeafsnit - M42, og udgøres nu af 40 medarbejdere, hvoraf nogle

er kommet fra andre centre og klinikker i forbindelse med, at der nu også vil være patienter med kræft i eksempelvis underliv, hals eller urinveje.

Størstedelen af medarbejdergruppen kommer til at indgå i en turnusordning hvor man skifter mellem M41 og M42 hver anden eller hver tredje måned, så man sikrer viden og erfaring om begge områder, men alligevel kan bevare fokus i forhold til den aktuelle patientgruppe.

Patienter og medarbejdere på Afsnit for Lindrende Behandling kommer ikke til at se på nøgne vægge. Aktuelt udstiller en kunstner i de fælles områder, og for nyligt har enheden fået tilsagn om 25.000 kroner fra Nordea Fonden til indkøb af kunst.