Issuu on Google+

rne

e ng

af

v Ha

uli M

(30

Sjov

rk Tovvæ

ld enho Samm

•–

•– •–

hed Kærlig

kelte

Fælle

Etikken

okra

Dem

SM WO

ing

Trøst

er dybd

ti

jstring Bege

Men

elige rund Uudg

– •– • – •– •

– •– •

•–

•– •–

•– •

–•–

•–

•–

•–

•–

•– •

–• – • – •– •–•–•–

Tillid

Det

Tro

Ånde

lige

delse Tilbe

sskab

Dialog

verd

Om

enen

Kulturkløften

Holde

Af

ne Krist Denlturarv Ku

GGGS WA

nære jord Det

•–

n

m Visdo

er højd elige ærm Utiln

•–

ål Form

–•–

Udsy

nt geme Enga

En Den

Ro

for Uden rden En Ve

•–

•–

hed

Selvværd

sliv

• – •– –•–

kt Respe

Sund

ation

fund

ing Holdn

–•– • – •– •– •– •

Sam

r

ie Værd

–•

uljeliv Patr

ab eratsk Kamm

Fred

–•

Motiv

•–

Adfærd

•–

kt Respe

melse hed estem Medb svarlig og An

ing dvikl Selvu

Turn Good

åelse Forst

•–

ning Lear oing by D

•–

e bejd

- i sin helhed

Miljø •–

rer

ar Sam

Spejderidéen

ftsliv Frilu

Baden Powell Lufthavn

•–

eK ultu

min)

adser

r og itete er Aktiv ighed Færd

en Metodeslett

med 20

r

else

ev Opl

Frem

(4h

de

Glæ

(25 min)

gh

Et

Strab min )

ri ford Ud

er ed

•–•

–•–•

– •– • – •

– •– •–

•–

•–


Miljø

Forståelse

DDS’ grundlag

–•– •–•–•

Spejderidéen Respekt

Good Turn Det Danske Spejderkorps er en frivillig, ikkeSpejderidéen er det idégrundlag hvorpå vi bygger partipolitisk opdragende bevægelse af børn og unge mmelsespejderarbejdet i Det Danske Spejderkorps (DDS). vejledt af voksne. ighed Spejderidéen er en sammenskrivning af de forskellige Korpset er åbent for alle uden hensyn til oprindelse, elementer som tilsammen udgør det fundament race eller tro. Korpset arbejder i overensstemmelse med et formål, hvorpå vi baserer arbejdet i grupper,Kammer divisioner og ammeratskab ammer korps. nogle principper og en metode. – •– •–•–•–•–

En Ve

•–

•–

Udsyn

n

•– •–

Etikke

Den Kristne istne Kulturarv

Herudover kommer DDS’s formål som det er udtrykt i vores grundlov §3 og §4, samt vores arbejdsgrundlag Holde Af jf. vores grundlov §5. Formål og arbejdsgrundlag gengives i det følgende. De 3 elementer i fundamentet skal opfattes som de grundlæggende Kærlighed principper der på en gang er både mål og rammer for vores arbejde, se bagsiden.

§3. DDS har til formål at udvikle børn og unge til vågne, selvstændige mennesker, der er villige til efter bedste evne at påtage Holdning ansvar i det danske sig et medmenneskeligt samfund og ude i verden. §4. Korpset og de enkelte afdelinger tager ikke stilling i partipolitiske anliggender. Derimod forventes det, at korpsets voksne medlemmer personligt tager stilling i –• samfundsmæssige, etiske og religiøse – • – • – • – • – • – •– • – • – • – • spørgsmål. –

Ud fra de 3 elementer har vi i DDS formuleret de Blå værdier, (KAFSU), der er et værktøj til på en enkel Engagement måde at formidle hvad der er godt ved at være spejder. Se også her side 8.

•–•– •

Samfundsliv

Værdier Korpsets formål fremgår af grundloven:

elte

GS

DDS’ formål

– •–

Der er tale om 3 elementer, som er: Spejderprincipperne, Respekt (de 3 internationale, Sundhedbeskrevet af WAGGGS og WOSM) Spejderloven (7 punkter) og Spejdermetoden (8 ingredienser) Formål Formå som er gengivet i hver sin faktaboks og endvidere uddybet i denne folder på side 8.

–•– •–•

Patruljeliv

I vores arbejde bestræber vi os på at udvikle de grundlæggende sider af mennesket. Vi arbejder derfor med de fysiske, intellektuelle, sociale, åndelige, følelsesmæssige og kreative sider af mennesket. Vi ser disse sider som en helhed.

Alle de udgivne materialer om spejderidéen er naturligvis lavet for at give debat og dermed en bedre Begejstring forståelse af hvad spejderarbejdet indeholder. Således også denne folder!

SpejderprincipperneFællesskab og Spejderloven

I en holdningsdannende bevægelse som DDS er det vigtigt, at vi løbende debatterer vores tolkning af de grundlæggende principper, således at hvert WOSM enkelt medlem selv får lejlighed til at danne sin egen holdning hertil med passende mellemrum søger at Mening formulere og skabe bred tilslutning til en nutidig tolkning af principperne, så de kan indgå i den mere systematiske del af vores overordnede planlægning. Tillid Korpsledelsen, november 2004

formuleret af stifteren af spejderbevægelsen, Baden Powell, og er i dag formuleret af de to verdensspejder organisationer WAGGSS og WOSM. Dialog

Som nævnt i indledningen er ét af elementerne de 3 Demokrati internationale spejderprincipper. De blev oprindelig

2

Trøst

Tro

Omverd

Disse 3 principper genfindes i det andet element: spejderloven. Til spejderloven hører spejderløftet: ”Jeg lover at holde spejderloven”, og derudover korpsets motto: ”Vær Beredt”


Spejderidéen - i sin helhed

…en uddybning

-

af de 3 principper bl.a. vha. spejderloven.

I forhold til spejderen selv vil vi i DDS arbejde for: at spejderen accepteres som et helt, ligeværdigt menneske, der har krav på at blive taget alvorligt, at blive respekteret og at få opfyldt sine behov, at spejderen oplever, at alle får lige gode betingelser for at udvikle sig, ud fra egne behov og ønsker, - Fred at spejderen føler selvværd, kender sig selv, og har styrken til at følge sin egen overbevisning, at spejderen tror på, at alle har mulighed for Ro at få indflydelse på egen situation, at spejderen møder værdier og opøver færdigheder, der gør det muligt at skabe identitet og selvtillid, at spejderen går fordomsfrit til udfordringer, at spejderen forstår betydningen af at leve sundt, – •– •– at spejderen påtager sig ansvaret for, at egne •– evner og muligheder udnyttes bedst muligt, •– •– at spejderen lærer og erkender • -– •– sammenhængen i samfundet samt sin •– • –egen placering og muligheder i denne •– •–• sammenhæng, – •– •– • – erkender, at mulighederne som at spejderen •– •– menneske afhænger mere af holdninger og •– •– adfærd end af materielle goder, •– •– at spejderen får mulighed • – for at udvikle •– •– evnen til selvstændig stillingtagen og evnen •– til at vurdere normer og påvirkninger, • at spejderen lærer at være et kreativt – • og – • til at musisk menneske og derfor opmuntres –• – være idérig og skabende og til at finde nye løsninger frem for blot at acceptere det en gang vedtagne, at spejderen i sin søgen efter udvikling drives af evnen til at motivere sig selv frem for af udsigten til anerkendelse eller belønning.

erden Udenfo r

-

-

-

-

-

-

-

andre kulturer end den danske, at spejderen viser respekt for andre mennesker, at spejderen er hjælpsom, handler ansvarligt, viser omsorg og skaber glæde såvel over for sin familie, sine kammerater og sin omgangskreds, som over for de mennesker, man ikke kender, at spejderen erkender at den enkeltes handlinger har indflydelse på andres situation, og at samfundet bygger på, at vi deler med hinanden, at spejderen søger at løse uoverensstemmelser ved frie drøftelser, hvor den enkelte ikke misbruger større erfaring eller formuleringsevne, at spejderen hjælpes til at forstå, at fred og forståelse i verden tager udgangspunkt i spejderens egen dagligdag, at spejderen værdsætter demokratiet som fundamentet for fællesskabet, at dialogen er demokratiets væsen, og at demokratiet kendes på dets behandling af mindretallet, at spejderen udvikler evner til at deltage ansvarligt og aktivt i demokratiet og forstår, at handlinger eller mangel på sådanne har konsekvens, at spejderen erkender, at samarbejde i en gruppe medfører, at såvel gruppen som den enkelte når videre, end den enkelte kunne være nået alene, at spejderen oplever og respekterer ligeværdighed mellem kønnene,

Kultu

rkløf

ten

denen

I forholdet til omverdenen vil vi i DDS arbejde for: at spejderen kender og værdsætter vores danske og kristne kulturarv, at spejderen prøver at forstå og respektere

3


rne

-

ur

er

-

-

at spejderen dels oplever det værdifulde i, at drenge og piger på lige vilkår løser opgaver sammen, og dels får mulighed for at udfolde sig hver for sig på egne præmisser, at spejderen oplever glæden ved naturen og dens righoldighed, at spejderen gennem friluftslivet lærer at leve og færdes i naturen på naturens egne præmisser, at spejderen forstår, at naturen er grundlag for den menneskelige eksistens, samt at menneskets indgriben kan føre til nedslidning og ødelæggelse, at spejderen får lyst til at værne om naturen. (se endvidere i Faktablad om Natur og Friluftsliv).

Learning by Doing

Spørgsmålet om den enkelte spejders tro er et spørgsmål til personlig afgørelse. DDS overlader det til kirker og trossamfund at forkynde. Der er i DDS plads til alle trosretninger. Medbestemmelse

og Ansvarlighed

Adfær

d Sundhed

Motivation

Engagement 4

Visdom

Blå værdier er et værktøj til på en enkelt måde at forklare hvad der er godt ved at være spejder! Blå værdier er formuleret som en tankelavine der Glæde starter med bogstaverne KAFSU, over ordene for (25 hvert af forbogstaverne, Kammeratskab, tage Ansvar,min ) Friluftsliv og Sjovt og Udfordrende til fortælling med disse ord som omdrejningspunkt ud fra egne oplevelser. KAFSU kan også anvendes i en lyttende dialog med børnene og deres oplevelser og opfattelse ud fra disse Sjov Bad ord. en P owelettere at huske og Blå værdier antages at være ll Lu ftha spørgsmål og til bruge som forklaring overfor andres v egen forståelse, end en gengivelse ognforklaring af

er

ed ligh

u

fM a v a

Et H

I forholdet til det åndelige vil vi i DDS arbejde for: at spejderen søger efter en mening med tilværelsen, at spejderen får mulighed for at overveje etiske og åndelige problemstillinger, at spejderen søger efter åndelige værdier og sin egen tro, at spejderen lærer at respektere andre for at gøre det samme. (se endvidere i Faktablad om det åndelige).

ling g

Blå værdier

(

-

inge r d r o f Ud

Oplevelser

Meto

Spejdermetoden

Tovvæ

desle

spejderlov, principper og spejdermetoden. Se endvidere vejledningen til Blå værdier.

A F

tten

Spejdermetoden er en samlet pædagogik som beskriver de aktiviteter, som spejderne arbejder med, - Samarbejde den arbejdsform, som spejderne bruger, den måde, spejderarbejdet bliver ledet på.Sammen

Spejdermetoden er opbygget så den dels fører frem til Forståelse vores formål, og dels er i overensstemmelse med vores principper. Respekt Spejdermetoden baserer sig bl.a. på grundlovens §5 Good Tu (arbejdsgrundlaget), som lyder: §5.1. DDS søger at skabe et spændende og udviklende miljø for børn og unge. §5.2. Gennem gruppevirksomhed søger korpset at fremme samarbejdsevne og Kammer ammeratskab ammer arbejdsglæde. Ved at give spejderne lejlighed til at dyrke friluftsliv ønsker vi at give dem kendskab til naturen og lyst til at værne den. Gennem teoretisk og praktisk arbejdsstof Respekt søger man at opøve færdigheder, som både spejderne og deres medmennesker kan have glæde af. §5.3. Korpset søgerFormå endvidere For mål at give spejderne samfundsforståelse og viden om Danmark. Gennem korpsets tilknytning til den internationale spejderbevægelse gives der spejderne mulighed for kontakt med andre landes ungdom, natur og kultur.

Patruljeliv

Værdier

Udsyn


(30 m in)

Spejderidéen - i sin helhed Vi har formuleret spejdermetoden således: Spejdermetoden er et sammenhængende og Strabadser program, der giver den enkelte fremadskridende spejder mulighed for personlig udvikling i overensstemmelse med DDS’ formål og principper. Spejdermetoden består af otte elementer

Oplevelser Aktiviteter og Learning by doing Færdigheder Patruljeliv

ærk

-

Friluftsliv Værdier Medbestemmelse og ansvarlighed Aktiviteter og færdigheder Samfundsliv.

Den helhed og sammenhæng, som disse elementer er et udtryk for, er et særkende for DDS - og ingen af elementerne kan derfor udelades i det daglige spejderarbejde. Friluftsliv Spejdermetoden benyttes i alle spejdersammenhænge for børn, unge og voksne.

nhold At programmet er sammenhængende og fremadskridende vil sige: - Miljø at der er aktiviteter for spejdere i alle aldre, -

-

–•– •–•–•

urn

at udviklingen fortsætter for dem, der som voksne påtager sig en lederopgave, at arbejdet i gruppen (uanset aldersopdelingen) fungerer som en helhed, så spejderne oplever en sammenhæng i deres spejdertid.

-

for alle spejdere, en gensidig påvirkning mellem børn og voksne.

Hver af Spejdermetodens otte elementer uddybes i det følgende. Oplevelser Programmet udformes således: at det foregår i et spændende og udviklende miljø, at aktiviteterne er afvekslende og byder på oplevelser, at evnen til at betages og undres stimuleres, at det skaber begejstring, er sjovt og appellerer til fantasien, at glæden ved at gennemføre og afslutte et projekt er større end udsigten til belønning, at spejderne ser og vurderer resultatet af deres arbejde.

–•– •–•

Learning by doing Programmet udformes således: at spejderen lærer gennem handling og efterfølgende refleksion, at rammerne for arbejdet er kendetegnet ved råderum og frihed inden for klare værdier og holdninger, at spejderne involverer sig aktivt i at skabe programmet og aktiviteterne, at spejderne gennem deres handlinger samler erfaringer, som kan danne grundlag for videre udvikling og anvendelse, at lederen vælger sin metode og ledelsesstil i overensstemmelse med spejderens modenhed over for opgaven.

– •–

Helhed og sammenhæng i programmet sikres gennem: det overordnede formål (at udvikle børn Samfundsliv og unge mennesker …), som er det samme Patruljeliv uanset aldersgruppe, Programmet udformes således: en løbende debat i grupper og divisioner om at der lægges op til længerevarende Fred den røde tråd i spejderarbejdet, arbejdsfællesskaber i patruljer, sjak, gruppeledelser etc., et arbejdsstof, hvis grundlæggende opbygning og indhold er den samme, men at der lægges op til samarbejde Holdning som kræver større og større færdigheder og Ro mellem patruljer, samarbejde i andre gruppesammenhænge og samarbejde i større selvstændighed, jo ældre spejderne bliver, enheder, de symboler vi anvender (uniform, hilsen, at der skabes en vekselvirkning mellem sange, traditioner, ceremonier), som er fælles •–•– •

– •–

•–•–•–•–

•–

•– •–

En Verden Ud enfor

5

•–

–•

– • – • – • – • – • – •– • – • – • – • –•


erne

ring d r o f d U

he

lig u M f

av a

Et H

-

Oplevelser

(30 m in)

-

der

samarbejdet i patruljen og den enkeltes egen udfoldelse og fordybelse,Strabadser at spejderne lærer at samarbejde, at Glæde spejderne føler tryghed i og oplever sig (25som en nødvendig del af patruljen, selv mi at spejderne n) lærer at respektere og gøre brug af patruljemedlemmernes forskelligheder,Aktiviteter herunder også og at den enkelte kan have skiftende roller og funktion Færdigheder i forskellige situationer, at spejderne lærer at blive ledet af, at deltage i ledelse af og at lede jævnaldrende spejderkammerater.

Sjov Bad en P owe ll Lu ftha vn Friluftsliv Tovværk Programmet udformes således: at spejderen bliver begejstret for at færdes i naturen, at en væsentlig del af spejderlivet foregår i Friluftsliv naturen på naturens egne vilkår, at spejderen oplever naturens mangfoldigheder, at spejderen får lejlighed til at opleve både Samarbejde denSammenhold bynære, den dyrkede og den vilde natur, at spejderen får kendskab til naturens kræfter og muligheder, menMiljø også dens følsomhed, Forståelse at spejderen engageres aktivt i at værne Respekt om naturværdier, såvel i Danmark som ude i Good Turn verden.

Meto

desle

tten

–•– •–•–•

–•– •–•

Patruljeliv Værdier

bestemmelse nsvarlighed

– •–

Programmet udformes således: at spejderbevægelsens værdier formidles via Kammer ammeratskab det daglige spejderarbejde, ammer at lederen fremstår som et godt eksempel, Samfundsliv at spejderlov, spejderløfte og motto synliggøres, at det fremmer den åndelige udvikling, at det indbyder til refleksion og holdningsdannelse ved f.eks.: traditioner og ceremonier, Formål Formå fortællingerHoldning og fantasirammer, oplevelse af det danske kulturlandskab og indlevelse i historie, mulighed for deltagelse i gudstjenester,

Værdier

– •–

•–•–•–•–

En

•–

Udsyn

–•

6

•– •–

Engagement

•–

Respekt

Sundhed

•–•–

rd

– • – • – • – • – • – •– •


Spejderidéen - i sin helhed -

samtaler og debatter mellem spejdere og ledere, mellem spejdere indbyrdes og mellem ledere indbyrdes om spejderidéen og om etiske, moralske og religiøse spørgsmål.

Medbestemmelse og ansvarlighed Programmet udformes således: at spejderne i takt med stigende modenhed motiveres til at søge større og større indflydelse på og dermed påtage sig større og større ansvar for programlægning, herunder valg af projekter og aktiviteter samt gennemførelsen og vurderingen af programmet, at spejderne har reelle valgmuligheder i overensstemmelse med deres interesser og evner, at der er plads til individuelle aktiviteter for de spejdere, der ønsker det, at spejderne oplever og forstår konsekvenserne af medbestemmelse samt egne valg og handlinger, at spejderen motiveres til at påtage sig et større og større ansvar. Aktiviteter og færdigheder Programmet udformes således: at det bygger på spejdernes interesser , at det er alsidigt, med mange forskellige emner og med lette og svære aktiviteter inden for hvert emne, at spejderen lærer praktiske færdigheder,

-

som kan gøre gavn, skabe glæde og spænding eller danne identitet også uden for spejderbevægelsen, at spejderen lærer livsfærdigheder i form af bl.a. gå-på-mod samt evne til samarbejde, problemløsning og selvmotivering, at spejderens holdninger og evner bliver udfordret, at aktiviteterne opleves som en del af en helhed, hvorved spejderne ser meningen med og sammenhængen i spejderarbejdet, at lederne engagerer sig i aktiviteterne og er aktive sammen med spejderne.

Samfundsliv Programmet udformes således: at der er en gensidig påvirkning og sammenhæng mellem spejderarbejdet og det øvrige samfund, at der gennem en forståelse af samfundsforhold gives grundlag for stillingtagen hertil, at der arbejdes med good-turn og hjælpsomhed i det daglige spejderarbejde, og at der - for de større spejdere gennemføres tjeneste-projekter, at spejderne er aktive i lokalsamfundet, at der gennem samvær og kontakt med spejdere fra andre lande skabes grundlag for forståelse af forskellige kulturer og en global bevidsthed.

Spejderidéen

Denne beskrivelse (2. udg.) erstatter Spejderidéen fra 1996 (1. udg.), der var baseret på Principprogrammet Fred for Program (1983) (1979) og Principper © Det Danske Spejderkorps 2004 Redaktion: tilføjelser og justeringer ved Anders B. Wulff, ud fra Spejderidéen (1996, 1. udg.) af Hanne Voetmann, LeneRo Agersnap, Ulrik Skov, Birgitte Brinch Madsen, Finn Hove og Jesper Darum. Layout: Morten Lykkeberg. Foto: Michael Rolf, Per Therkildsen og Thomas Jensen. Tryk: Als Offset Oplag: 14000 stk.

n Verden Ude nfor

•–•– •–•–•

–•

7 –


Miljø Ordliste –•– •–•–•

Blå værdier

KAFSU forbogstaverne fra ordene Kammeratskab, tage Ansvar, Friluftsliv, Sjovt og Udfordrende der er de Blå værdier i spejderarbejdet WAGGGS World Association for Girl Guides and Girl Scouts WOSM World Organisation for Scout Movement Samfundsliv –•– •–•

KAFSU er huskeordet der kommer af forbogstaverne af værdiordene for De Centrale Værdier i spejderarbejdet. Blå værdier er et værktøj til at huske og forklare det der er godt ved at være spejder. Blå værdier er: * Kammeratskab * tage Ansvar * Friluftsliv * Sjovt og * Udfordrende

– •–

•–•– •

– •–

Øvrige – Spejderidéudgivelser •–•–•–•–

Fred

Spejderloven

I 2004 og 2005 har DDS udgivet der er med i spejdernes fællesskab, gør sit bedste for dning Spejderidéen i forskellige formuleringer Ro Den, til forskellige målgrupper i DDS. * at finde sin egen tro og have respekt for andres Målgrupperne er: * at værne om naturen børn; et brætspil med * at være en god kammerat dilemmakort til ”Rejs ind i * at være hensynsfuld og hjælpe andre Spejderland” (udsendes i 2005), * at være til at stole på unge; ”Vores spejderidé”, * at høre andres meninger og danne sine egne – - • – •forældre; ”Spejderidéen også * at tage medansvar i familie og samfund • – – – • – • – • – • – •– • – • •–• –• for dit barn” –• – • ”En ledere (forståelse af idéen); –• –• rejse til ”Spejderidéen” Spejderprincipperne –• ledere (hel beskrivelsen); –• –• Tre internationale principper danner grundlag for vores ”Spejderidéen i sin helhed” –• – • – arbejde: (denne folder) •–• –•– * Den enkelte: spejderen har ansvaret for sin egen alle; Morgensamlingsmateriale •– •– udvikling •– udgivet til Blå Sommer 2004, •– * Omverdenen: spejderen viser respekt for •– men det kan anvendes når som Fællesskab •– medmennesket, er hjælpsom og viser ansvar over for •– helst! naturen og• –det • – samfund, vi er en del af •– •– * Det åndelige: spejderen bestræber sig på at finde en Læs også: tro, et åndeligt princip, der er større end mennesket • –• ”I bevægelse – en bog om spejderledelse” –• –• af Niels Alstrup et. al. ISBN 87-87077– Spejdermetoden 92-2/0/18-500497 … der uddyber Dialog spejderidéen og wagggs og wosm. (de 8 elementer): Forhandles i Spejder Sport; www.spejder* Oplevelser sport.dk * Learning by doing Faktablad om det åndelige og Faktablad * Patruljeliv om Natur og Friluftsliv kan downloades * Friluftsliv fra www.dds.dk vælg lederservice og * Værdier download og faktablade eller ved * Medbestemmelse og ansvarlighed henvendelse til DDS, Arsenalvej 10, * Aktiviteter og færdigheder 1436 København K, tlf. 3264 0050. * Samfundsliv Det Danske Spejderkorps •–

•– •–

En Verden Ud enfor

•–

Kultu

rkløf

ten

8

Blå værdier

Omverdenen


Spejderideen - i sin helhed