Pinse 2015 kantategudstjeneste

Kantategudstjeneste i Trinitatis Kirke Pinsedag den 24. maj 2015 kl. 10.30

J.S. Bach: kantate 68 �Also hat Gott die Welt geliebt�

Præludium: J.S. Bach ”Komm heiliger Geist, Herre Gott” (BWV 651) Indgangsbøn Salme 290 I al sin glans nu stråler solen (vi står op og synger) 1. I al sin glans nu stråler solen, livslyset over nåde-stolen, nu kom vor pinselilje-tid, nu har vi sommer skær og blid, nu spår os mer end englerøst i Jesu navn en gylden høst.

5. Opvågner, alle dybe toner, til pris for menneskets forsoner!

Forsamles, alle tungemål, i takkesangens offerskål!

Istemmer over Herrens bord nu menighedens fulde kor!

2. I sommernattens korte svale slår højt fredskovens nattergale, så alt, hvad Herren kalder sit, må slumre sødt og vågne blidt, må drømme sødt om Paradis og vågne til vor Herres pris.

6. I Jesu navn da tungen gløder hos hedninger så vel som jøder; i Jesus-navnets offerskål hensmelter alle modersmål; i Jesu navn udbryder da det evige halleluja.

3. Det ånder himmelsk over støvet, det vifter hjemligt gennem løvet, det lufter lifligt under sky fra Paradis, opladt på ny, og yndig risler ved vor fod i engen bæk af livets flod.

7. Vor Gud og Fader uden lige!

Da blomstrer rosen i dit rige, som sole vi går op og ned i din Enbårnes herlighed; thi du for hjertet, vi gav dig, gav os med ham dit Himmerig.

N.F.S. Grundtvig

4. Det volder alt den Ånd, som daler, det virker alt den Ånd, som taler, ej af sig selv, men os til trøst af kærlighed med sandheds røst, i Ordets navn, som her blev kød og fór til Himmels hvid og rød.

Hilsen og Bøn Læsning Apg. 2,1-11

Salme 282 Apostlene sad i Jerusalem (vi står op og synger) 1. Apostlene sad i Jerusalem og bied på Herrens time; for øren da brat det ringed dem, som tusinde klokker kime.

5. Da sås der tunger som ild og glød, Guds venner de fløj i munden, på alle folks tunger Guds ord genlød, mangfoldig, men ens i grunden.

2. Det rørte dem alle så underlig, det var ikke før oplevet, der taltes om dem i Himmerig, dér blev deres navne skrevet.

6. Så tændtes på jorden det lys fra Gud, der haver som solen strålet, hvor levende røster Guds julebud forkyndte på modersmålet.

3. Der taltes om dem, som livets ord nu skulle med kraft forkynde, om Himmel-glæden ved Herrens bord, som skulle på jord begynde.

7. Og har vi til nu på det store ord som børnene små kun stammet, af Himmelens ild, som kom til jord, vi har dog en gnist annammet.

4. Da hørtes på Zion der sus og brus, det bølgede som et lagen, med kraft fra det høje det lave hus opfyldtes på pinsedagen.

8. Den gnist den ulmer hos os endnu, opblusser og i Guds time, så gladelig rinder det os i hu, at Himmerigs klokker kime!

ApG 2,1-11 N.F.S. Grundtvig 1843 og 1857.

Evangelielæsning: Joh 14,22-31 Trosbekendelse J.S. Bach : Kantate ”Also hat Gott die Welt geliebt” (BWV 68) 1. Kor Also hat Gott die Welt geliebt, Dass er uns seinen Sohn gegeben.

Wer sich im Glauben ihm ergibt, Der soll dort ewig bei ihm leben.

Wer glaubt, dass Jesus ihm geboren, Der bleibet ewig unverloren, Und ist kein Leid, das den betrübt, Den Gott und auch sein Jesus liebt.

Så har vor Gud sin verden kær, at han sin søn til os har givet.

Den, som i troen er ham nær, i ham skal evigt have livet.

Og Jesu fødsel er hans gave, han skal deri sin frelse have.

Mod kummers nød han styrket står, thi alt Guds kærlighed formår.

2. Arie Sopran Mein gläubiges Herze, Frohlocke, sing, scherze, Dein Jesus ist da!

Weg Jammer, weg Klagen, Ich will euch nur sagen: Mein Jesus ist nah.

Spring, hjerte, af glæde, du, gudstroens sæde, din Jesus er her!

I, sorger, skal vige, jeg vil jer blot sige: min Jesus er nær.

Prædiken Apostolsk velsignelse 3. Recitativ Bas Ich bin mit Petro nicht vermessen, Was mich getrost und freudig macht, Dass mich mein Jesus nicht vergessen.

Er kam nicht nur, die Welt zu richten, Nein, nein, er wollte Sünd und Schuld Als Mittler zwischen Gott und Mensch vor diesmal schlichten.

Med Peters mål jeg aldrig stemmer, men jeg er trøstig, glad og fro, at mig min Jesus ej forglemmer.

Han kom ej blot til doms med rette, nej, nej, han ville synd og skyld som midler mellem Gud og mand for evigt slette.

4. Arie Bas Du bist geboren mir zugute, Das glaub ich, mir ist wohl zumute, Weil du vor mich genung getan.

Das Rund der Erden mag gleich brechen, Will mir der Satan widersprechen, So bet ich dich, mein Heiland, an.

Din fødsel er mig ret til gode, det tror jeg, jeg er vel til mode; du har mig frelst, Gud Faders søn.

Om jordens kreds nu måtte revne, om Satan vil til strid mig stævne, så hør, min frelser, da min bøn.

5. Kor Wer an ihn gläubet, der wird nicht gerichtet; wer aber nicht gläubet, der ist schon gerichtet; denn er gläubet nicht an den Namen des eingebornen Sohnes Gottes.

Den, som ham tror, han bliver ej dømt, hvo, ham ej tror og fornægter, på forhånd er dømt, thi han tror ej på navnet, det navn, der er Guds den enbårne søns.

Kirkebøn Salme 291 Du som går ud (vi står op og synger) 1. Du, som går ud fra den levende Gud, åndernes Ånd i det høje!

Menneskens køn mod Guds enbårne Søn stridende står dig for øje, men af din nåde, o, bliv dog her!

Natten er skummel, og den er nær.

4. Skin over vang som en morgen med sang, morgen i maj, når det grønnes!

Lifligheds magt gøre dorskhed opvakt, så på Guds nåde der skønnes!

Tonerne dybe i gry og kvæld røre selv hjertet så hårdt som fjeld!

2. Tunger af ild og dog prædiken mild giv dem, du salver og sender!

Saligheds ord i apostlenes spor vandre til jorderigs ender, så ingen menneskefod har rørt pletten, hvor ikke dets røst blev hørt!

5. Pinselig dåb til Guds herligheds håb folkefærd alle genføde!

Tale og skrift om vor frelsers bedrift blomstre som roserne røde!

Livstræet skyde af korsets rod!

Smage lad alle, vor drot er god!

3. Glæde og lys med dem komme til bys, blomstre lad muld, hvor de træde!

Styrke og mod bringe svaghed på fod, trøst finde alle, som græde!

Ved evangeliets milde røst miskundhed vågne i hvert et bryst!

6. Saligheds fryd for Genløserens dyd times lad mennesker alle!

Faderens råd og den Helligånds dåd sammen i Frelseren falde, så af det hele, som Gud har skabt, går kun fortabelsens æt James Montgomery 1823 N.F.S. Griundtvig 1837

Nadver (kontinuerlig)

Salme under nadver 286 Var I ikke galilæer 1. Var I ikke galilæer, kaldte eder farisæer ej med hån ulærde mænd, I, som bragte først på tale ham, som lå i dødens dvale, men stod herlig op igen!

5. Ikke jer det er, som tale, siger han, som kan befale, men det er min Faders Ånd; derfor, skønt I tidlig døde, eders taler evig gløde, smelter alle sjælens bånd.

2. Jødelands apostelskare!

Hvad i verden kan forklare kraften i dit gamle ord, som endnu gør underværker, har til stolte mindesmærker kirker alle trindt på jord!

6. Sandelig, det var Guds finger, som gav bruden ørnevinger, midt i ørken hus og gård,1 som gav korsets ord fra Østen sangerstemmen, kæmperøsten her hos os i tusind år.

3. Ja, hvor kan, skønt sproget døde, eders ord på tunger gløde, trodse vid og blok og bål!

Hvor kan eders ånd i Norden, i hver stad og vrå på jorden, tale folkets modersmål!

7. Derfor gløder vore tunger, derfor sødt det i os sjunger, når vi priser Jesu navn, og vor sjæl i kirkeordet, smeltende ved nådebordet, synker sødt i Jesu favn.

4. Påskemorgen, pinsedagen, ikkun de forklarer sagen, gav jer alle tungers Ånd: Ånden, som kan alt udvirke, som i Jesu Kristi kirke løser alle tungebånd.

8. Modersmålet dybt sig bøjer, let og lifligt det sig føjer efter Herrens tankegang; yndigt selv, men blødt derefter, låner ånd og ild og kræfter det af Zions heltesang.

N.F.S. Grundtvig 1836 og 1850.

Bøn og velsignelse

Salme 725 Det dufter lysegrønt af græs (vi står op og synger) 1. Det dufter lysegrønt af græs i grøft og mark og enge.

Og vinden kysser klit og næs og reder urtesenge.

Guds sol går ind i krop og sind, forkynder, at nu kommer en varm og lys skærsommer.

4. Ja, du gør alting nyt på jord, en sommer rig på nåde.

Men klarest lyser dog dit Ord af kærlighedens gåde.

Alt kød må dø, hver blomst blir hø.

Når vissentørt står floret, da blomstrer evigt Ordet.

2. Hør fugletungers tusindfryd fra morgen og til aften!

De kappes om at give lyd, der priser skaberkraften.

Hvert kim og kryb i jordens dyb en livsfryd i sig mærker så høj som himlens lærker.

5. Ja, Jesus Kristus er det Ord, der skaber liv af døde, så ny blir himmel, ny blir jord en verden grøn af grøde.

Kom, Jesus, snart, og gør det klart: den morgenstund, du kommer, da gryr en evig sommer.

3. Se, blomsterflorets farvepragt gør alle ord forlegne.

Kong Salomon i kroningsdragt misundeligt må blegne!

Alt smukt, vi ved, al kærlighed, den mindste fugl og lilje er, Gud, din skabervilje.

Carl David af Wirsén 1889.

Johannes Johansen

Meddelelser Udgangsbøn Postludium: Ch.-M. Widor: Toccata I F dur fra 5. orgelsymfoni Dagens kollekt går til Folkekirkens Nødhjælps katastrofearbejde, fortrinsvist i Nepal: Mobile Pay: 50602020 SMS: HÅB50 til 1911 og støt med 50 kr.

Indbetaling: Reg.nr.: 4183 Konto/Giro: 605 2800 Mrk. *Pinsekollekt 12100* Angiv Trinitatis Sogn og sogneID 7003

Medvirkende: Prædikant Kirsten Sandholt.

Trinitatis Kirkekor Sopraner: Camilla Toldi Bugge, Annemette Pødenphandt, Clara Cecilie Thomsen, Louise Skovbæch Alter: Rikke Lender, Kristin Mulders, Elisabeth Ørsnes, Eva Wöllinger Tenorer: Christian Damsgaard, Rasmus Gravers Knive, Brian Petro Basser: Rasmus Kure Thomsen, Torsten Nielsen, Lasse Ryberg Solister:

Camilla Toldi Bugge, sopran, Rasmus Kure Thomsen, bas.

Trinitatis Kirkes Barokensemble: Merete Steffensen og Maria Solgaard Holm, violin.

Rastko Roknic, viola. Kjeld Steffensen, cello. Lars Baunkilde, violone.

Per Bengtson og Morten Kiernan, obo.

Orgelstuderende Sanne Behrends Lorenzen og Amanda Marie Mortensen, orgel-continuo.

Bine Bryndorf og Søren Christian Vestergaard, orgel.

Oversættelse af kantate 68: Erling Ingemann Petersen

www.trinitatiskirke.dk