PORTFOLIO_Trine Larsen

Portfolio Trine Larsen

Kirkevej 8, DK-2920 Charlottenlund +45 · 52 39 37 53 trine.larsen@live.com linkedin.com/in/trinelarsen-grafiskdesigner Instagram @trine555

Psykosocialt arbejdsmiljø

Formålet med NFA’s forskning i det psykosociale arbejdsmiljø er at bidrage med viden om faktorer, der kan øge risikoen for et dårligt psykosocialt arbejdsmiljø og fremme et godt psykosocialt arbejdsmiljø. På det psykosociale område prioriterer NFA temaerne: Psykosocialt arbejdsmiljø og helbred, Organisation og sociale relationer samt Arbejdsfastholdelse.

Økonomi og personale

Ordinære driftsomkostninger Personaleomkostninger 73,974,974,777,979,9 Øvrige driftsomkostninger 45,544,341,943,945,6

Ordinære driftsindtægter ialt 119,4119,2116,6121,8125,5

Årets resultat 0,50,71,90,60,6

Om Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) er en sektorforskningsinstitution under Beskæftigelsesministeriet, som udfører forskning indtil højeste internationale niveau for at kunne rådgive og udføre myndighedsopgaver inden for institutionens kerneområder, udføre udviklingsarbejde med et klart samfundsmæssigt sigte, formidle forskningsbaseret viden til arbejdspladser, myndigheder, arbejdsmarkedets parter og arbejdsmiljørådgivere og medvirke til at uddanne forskere og forestå undervisning på universiteterne inden for sine kerneområder.

og udvikling. Bestyrelsen består af en formand, seks medlemmer med kendskab til arbejdsmiljøområdet efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet, fire medlemmer med relevant forskningskompetence fra universiteterne og to medarbejderrepræsentanter.

NFA’s forskning var 2018 organiseret 5 forskningsprogrammer: Psykosocialt arbejdsmiljø Muskel- og skeletbesvær og fysisk arbejdsbelastning Arbejdsulykker og sikkerhedskultur Kemisk arbejdsmiljø, toksikologi, nanosikkerhed og mikrobiologi Arbejdsmiljøepidemiologi

Hertil kommer det tværgående forskningstema: Et sundt og sikkert arbejdsliv – arbejdsmiljøfaktorers betydning for fastholdelse og for seniorers arbejdsliv

NFA’s brede formidling er forankret Videncenter for Arbejdsmiljø (VFA). VFA har til formål at indsamle og formidle national og international arbejdsmiljøviden og at skabe én indgang til arbejdsmiljørelevant information og kvalitetssikret viden med fokus på brugerkredsen.

NFA overvåger udviklingen arbejdsmiljøet og det arbejdsmiljørelaterede helbred. Arbejdsmiljøovervågningen indgår, sammen med den generelle forskningsaktivitet, centrets videnberedskab, der skal sikre, at Beskæftigelsesministeriets forvaltnings- og lovgivningsarbejde baseres på den nyeste danske og internationale viden.

Tabel 2. Økonomi, Videncenter for Arbejdsmiljø (mio. kr.) 20142015201620172018

Ordinære driftsindtægter Indtægtsført bevilling 5,85,06,98,74,0 Øvrige driftsindtægter 8,38,66,97,29,9 Driftsindtægter alt 14,113,613,815,913,9

Ordinære driftsomkostninger

Personaleomkostninger 4,54,2777,9 Øvrige driftsomkostninger 8,58,77,18,45,8 Ordinære driftsindtægter ialt 13,012,914,115,413,7 Årets resultat 1,10,7-0,30,50,2

G, Basinas Bolund ACS, Hjort C, Grønager PM, Omland Ø, Sigsgaard T. Høj endotoxineksponering landbruget er associeret med mindre nyopstået pollensensibilisering. Miljø og sundhed 2018;24(2):17.

Hougaard KS & Vogel U. Scanning af ny nanoemballage. EU Indblik 2018;2:4-5.

Kopp TI, Vogel U, Tjonneland A, Andersen V. Kød og kostfibre interagerer med det medfødte immunsystem forhold til udvikling af tyktarmskræft. Miljø og sundhed 2018;24(3).

Korshøj M. Arbejdsmiljø som arena til forebyggelse af hjerte-kar-sygdom. Almen Praksis maj 2018. https://bestprac. dk/2018/05/01/arbejdsmiljoe-som-arena-til-forebyggelseaf-hjerte-kar-sygdom-2/

Madsen AM, Jenabian SM, Frederiksen MW, Tendal K. Luftbårne Staphyloccus-arter indeklimaet. Miljø og sundhed 2018;24(2):3-9.

Saber

Sørli

Svanes

arbejde-med-naesten-uddoedt

3. Et stigende sygefravær eller et konstant sygefravær over tid.

30-40 procent af arbejdstagerne den danske arbejdsstyrke angiver, at de har en mere eller mindre alvorlig kronisk sygdom, og andelen må forventes at stige takt med, at den gennemsnitlige alder arbejdsstyrken stiger. Et vigtigt aspekt arbejdsmiljøarbejdet er derfor at sikre, at arbejdsmiljøet ikke forværrer eksisterende sygdom, eller gør det vanskeligt for arbejdstageren at håndtere sin kroniske sygdom løbet af arbejdsdagen.

Resultaterne fra NFA’s analyse viser, at forskellige kroniske sygdomme har forskellig betydning for arbejdsevnen. Det er vigtigt at tage højde for dette arbejdsmiljøet.

Lavere sygefravær på arbejdspladser med høj social kapital Høj social kapital ser ud til at have en positiv effekt på sygefraværet. Det tyder resultater fra en undersøgelse, som danske forskere fra bl.a. NFA har gennemført.

Forskerne har koblet resultater for social kapital fra trivselsundersøgelser på hospitaler Region Hovedstaden med data om sygefraværet på hospitalerne det efterfølgende år.

Graden af social kapital på hospitalerne blev sammenfattet som gennemsnittet af social kapital for hver arbejdsenhed (hospitalsafsnit).

Efter kontrol for en række baggrundsfaktorer som fx køn, alder, anciennitet og jobgruppe viste undersøgelsen, at der var et lavere langtidssygefravær de arbejdsenheder, hvor der er en høj social kapital. Resultaterne fra undersøgelsen understøtter

betydningen af at arbejde med social kapital forbindelse med det psykiske arbejdsmiljø.

Evaluering af udvidede risikobaserede tilsyn (URT) Arbejdstilsynet Arbejdstilsynet gav flere påbud og skriftlige vejledninger som følge af deres udvidede risikobaserede tilsyn (URT) 2018, men URT havde tilsyneladende ikke nogen målbar effekt på medarbejdernes oplevelse af eventuelle problemer arbejdsmiljøet, deres tilfredshed med det psykiske arbejdsmiljø eller deres opfattelse af, hvor fysisk hårdt arbejdet var.

Det viser en evaluering af URT branchen ’Døgninstitutioner og hjemmepleje’, som NFA har foretaget forhold til Arbejdstilsynets almindelige risikobaserede tilsyn (RT).

Supplerende effektmål viste, at medarbejdere på arbejdspladser, hvor Arbejdstilsynet havde udført URT, højere grad oplevede, at der havde været større fokus på arbejdsmiljø og trivsel inden for de seneste seks måneder sammenlignet med medarbejdere på arbejdspladser, hvor Arbejdstilsynet havde udført RT.

Arbejdsmiljøinitiativerne havde bidraget til et bedre arbejdsmiljø (både psykisk og fysisk) på arbejdspladser, hvor der var gennemført URT, sammenlignet med arbejdspladser, hvor der var gennemført RT.

Rengøringsarbejde skader lungerne Kvinder, der har gjort rent professionelt gennem 20 år, har et tab af lungefunktion, der svarer til at ryge cirka 10 cigaretter dagligt 10-20 år. Der er ingen sikker sammenhæng mellem professionel rengøring og tab af lungefunktion for mænd.

• 30-40 procent af arbejdstagerne den danske arbejdsstyrke angiver, at de har en mere eller mindre alvorlig kronisk sygdom, og andelen må forventes at stige i takt med, at den gennemsnitlige alder i arbejdsstyrken stiger.

Mission Vi forsker, formidler og uddanner for at bidrage til et sundt og sikkert arbejdsmiljø Danmark.

Vision Vi skaber viden, som inspirerer og anvendes af arbejdspladser, myndigheder og andre aktører deres indsats for at udvikle et godt arbejdsmiljø.

FOLKEMØDET 2023

Få et fagligt indspark fra NFA’s forskere

Flere gode arbejdsår for alle

Danske arbejdspladser mangler hænder – både nu og på længere sigt. En væsentlig udfordring i arbejdsmiljøet er derfor at sikre flere gode arbejdsår for alle. Der er politisk enighed om, at vi bl.a. skal finde løsninger, så seniorer får mulighed for at arbejde, så længe de ønsker, og skabe rammerne for et langt, sundt arbejdsliv for alle. Men hvordan gør vi det bedst?

Så meget koster muskelog skeletlidelser og smerter hvert år samfundet:

17,2 mia. kr.

(ca.) produktionstab og behandling

10,5 mia. kr.

til bl.a. sygedagpenge og førtidspension.

Stadig flere medarbej dere over 50 år forventer, at de må forlade arbejdsmarkedet før tid, fordi de ikke længere vil kunne klare arbejdet.

Den gode nyhed er, at en stor andel af dem sagtens kan forestille sig at arbejde til en højere alder, hvis ar bejdet er mindre fysisk og/ eller psykisk anstrengende.

Kilde: Seniorarbejdsliv 2021. Kilde: Danskernes

Top 5 jobgrupper:

Andelen af seniorer (+50 år), der forventer at forlade arbejdsmarkedet, fordi de ikke længere vil kunne klare arbejdet:

Styr på kemi og støv på jobbet

Kemikalier og mikroorganismer er fast inventar på mange danske arbejdspladser. Politisk er ambitionen, at færre skal udsættes for farlige stoffer på jobbet – eller lære at omgås de farlige stoffer på en sikker måde. Hvordan gør vi det bedst?

Top 5 branchegrupper:

De fem branchegrupper med den største andel af lønmodtagere der vurderer, at de er udsat for biologisk materiale mindst ¼ af arbejdstiden.

Landbrug, skovbrug og fiskeri Læger, tandlæger og dyrlæger

Gartnere og landmænd Pædagoger SoSu’er

Rengøringsassistenter Skolelærere

Andelen af seniorer (+50 år), der ville arbejde til en højere alder, hvis arbejdet ikke var så fysisk og/eller psykisk anstrengende:

57% 51% 51% 43% 44%

56% 50% 50% 44% 48% SoSu’er Pædagoger Rengøringsassistenter Specialpædagoger Smede

NFA’s forskere står klar med omfattende viden om seniorernes arbejdsliv NFA har et stærkt hold af forskere, som har opbygget en omfattende viden om seniorer og muligheder og barrierer for, at de kan blive arbejde, så længe de ønsker. En viden, som forskerne gerne vil bidrage med i relevante sammenhænge.

Mulighed for at arbejde til en høj alder

Stik imod politikernes ønsker, forven ter hver anden +50 årige at forlade arbejdsmarkedet helt før folkepensionsalderen. Det bliver nu spændende at diskutere, hvordan vi gør arbejdsmiljøet så godt, at vi både kan og vil arbejde til en høj alder. Professor MSO

Mulighederne for at fastholde seniorer på arbejdsmarkedet ser ud til at stige, hvis de bliver inddraget i arbejdet med at indføre ny teknologi på arbejdspladsen og får tilstrække lig uddannelse at bruge den nye teknologi.

Aldersdiskrimination kan sende seniorer ud af arbejdsmarkedet

Arbejdspladser, der vil holde på gode, erfarne medarbejdere, kan med fordel sætte ind mod aldersdiskrimination. Medarbejdere, der oplever aldersdiskrimination, risikerer nemlig i højere grad at mi ste deres arbejde.

Forsker Annette Meng 3916 5291 ame@nfa.dk

De fem branchegrupper med den største andel af lønmodtagere, der kan se eller lugte støv fra mineraler eller metaller mindst ¼ af arbejdstiden.

Opførelse og nedrivning af byggeri Færdiggørelse af byggeri Transportmidler Inst.og rep. af maskiner og udstyr Metal og maskiner Gennemsnit for alle branchegrupper

Hospitaler Døgninstitutioner og hjemmepleje Vand, kloak og affald Gennemsnit for alle branchegrupper

46,2% 43,9% 40,3% 28,7% 32,7%

Kilde: National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere, NOA-L 2021. Arbejdstilsynet, 2022.

63,6% 38,3% 38,3% 37,0% 38,3%

Kilde: National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere, NOA-L 2021. Arbejdstilsynet, 2022.

De fem branchegrupper med den største andel af lønmodtagere, der kan se eller lugte organisk støv mindst ¼ af arbejdstiden.

Landbrug, skovbrug og fiskeri Vand, kloak og affald

Rengøring Anlægsarbejde Slagterier Gennemsnit for alle branchegrupper

53,7% 39,0% 22,2% 20,2% 21,6%

Kilde: National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere, NOA-L 2021. Arbejdstilsynet, 2022.

NFA har omfattende viden om det kemiske og biologiske arbejdsmiljø

Et stærkt hold af forskere fra NFA har opbygget en omfattende viden om kemikalier og mikroorganismer i arbejdsmiljøet, og hvordan det kan påvirke vores helbred og vores evne til at få børn. En viden, som vi gerne bidrager med relevante sammenhænge.

Reproduktion på dagsordenen

Kemiske stoffer i arbejdsmiljøet kan påvirke fertilitet og graviditet, viser forskning fra bl.a. NFA. Hvordan finder vi gode løsninger, der effek tivt beskytter vores evne til at få børn?

Undgå støv og partikler i arbejdsmiljøet

Partikler, støv og røg er farligere at indånde, end hidtil antaget, viser ny forskning. NFA bidrager gerne til at pege på indsatser, der kan begræn se udsættelsen på danske arbejdspladser.

Professor Ulla Vogel 3916 5227 ubv@nfa.dk

Cirkulær økonomi påvirker arbejdsmiljøet

Bedre affaldssortering er en vigtig brik i den grønne omstilling, men det påvirker bl.a. arbejdsmiljøet for dem, der håndterer vores affald, viser forskning fra NFA. Løs ningerne skal findes tæt samarbejde med brancherne.

Seniorforsker

Anne Mette Madsen 3916 5242 amm@nfa.dk

Kilde: National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere, NOA-L 2021. Arbejdstilsynet, 2022.

Transportmidler

Forskning der sætter aftryk

Forskning fra NFA publiceres internationalt aner kendte fagfællebedømte tidsskrifter, men ambitio nen går videre end det. Forskningen skal også ud og gøre en forskel på arbejdspladserne. NFA har derfor 2020 vedtaget en forskning til praksis-strategi, der skal understøtte et frugtbart samspil mellem forsk

ning og praksis. Denne tilgang skal sikre, at praksis perspektivet er med hele vejen gennem forsknings processen og at forskningen hele tiden er relevant og matcher behovet for ny viden hos vores interes senter. Det bliver et vigtigt element NFA’s kommende institutionsstrategi.

På trods af et år med særlige udfordringer er vi nået langt i 2020 med at sætte den nye retning for NFA med mere fokus på at skabe anvendelsesorienteret viden og styrke samarbejdet med vores omverden. I 2020 har vi vedtaget en forskning til praksisstrategi, og vi glæder os til at komme ud over isen med institutionsstrategien 2021.

Steffen Bohni, direktør for NFA

Dokumentation af NFA’s samfundsmæssige aftryk

Vi er også gang med at udvikle en systematisk tilgang til at dokumentere det aftryk NFA’s forskning har på samfundet. Det gør vi med en tretrinsraket. På kort sigt måler vi spredning af viden via NFA’s forsknings- og formidlingsaktiviteter, på mellemlangt sigt måler vi, hvordan viden anvendes via målinger

1 2 3

af samfundsmæssigt aftryk, og på langt sigt bruger vi eksempler til at beskrive de mere komplicerede processer, der fører til, at forskningsviden skaber en forandring. Det skal bidrage til, at vi løbende har fin geren på pulsen forhold til det aftryk, vores forskning har på samfundet.

Forandring: Eksempler, der illustrerer samfunds mæssigt aftryk langt sigt Eksempler, der beskriver de mere komplicerede formidlings- og bearbejdningsprocesser, og hvordan viden har skabt en forandring.

Anvendelse: Måling af aftryk – mellemlangt sigt NFA’s redskab til måling af samfundsmæssigt aftryk giver med en årlig måling et billede af, hvordan viden er blevet brugt, anvendt og omsat.

Spredning: Overvågning af sociale medier – kort sigt NFA måler, hvordan viden spreder sig på sociale medier et dag til dag-perspektiv. Det giver et billede af, hvad der optager og engagerer brugerne.

Redskab til måling af det samfundsmæssige aftryk Et særligt fokus 2020 har været udviklingen af NFA’s eget redskab, der skal bruges til at måle og dokumentere anvendelsen af forskningsviden fra NFA på mellemlangt sigt. Redskabet er et indeks, der måler rækkevidde, anvendelighed og generel brug af NFA’s forskningsviden. Udgangs punktet skal fastlægges 2021. Redskabet skal bruges til løbende at forbedre NFA’s samfunds mæssige aftryk og er det første af sin slags inden for arbejdsmiljøområdet.

Muskel- og skeletbesvær og fysisk arbejdsbelastning

NFA forsker de aspekter, der har størst betydning for at forebygge og håndtere smerter muskler og led primært fysisk belastede brancher og jobgrupper, og konkrete tiltag for at forebygge og håndtere smerter, som kan gennemføres på arbejdspladserne. Her er udvalgte resultater fra 2020. Se flere resultater på nfa.dk.

God kondition er en fordel Medarbejdere rengøring og industri med god kondition kan udføre det manuelle arbejde med en lavere puls, sammenlignet med medarbejdere med lav kondition, viser resultater fra NFA. praksis betyder det, at det samme manuel le arbejde kan udføres med mindre belastning af kroppen, hvilket kan mindske risiko for fx sygefravær og hjertekarsygdom. En høj kondition er derfor noget, der generelt er vigtig for forebyggelsen blandt produktionsmedarbejdere.

Ny viden om ”Det ergonomiske paradoks”

Der er forskel på, hvordan fysisk aktivitet påvirker risikoen for sygefravær. Er man fysisk aktiv fritiden, mindsker det risikoen for sygefravær, er man fysisk aktiv på jobbet, øger det risikoen. Det viser objektive målinger med bevægelsessensorer, som NFA har gennemført. Grunden er muligvis, at der er forskel på den fysiske aktivitet, man udfører sin fritid og på jobbet.

Fx kunne medarbejdere med meget stille stående arbejde eller mange tunge løft få tilrettelagt nogle arbejdsopgaver, så de kan udføres siddende. Der er dog brug for mere forskning i, hvordan man tilrettelægger arbejdsopgaverne løbet af en arbejdsdag,

man kan forebygge smerter muskler og led og sygefravær.

”Hvis arbejdspladserne vil gøre en indsats for at nedbringe sygefraværet, kan de prøve at tilrettelægge arbejdsopgaverne og organisere arbejdet, så medarbejdere får mulighed for restitution og aflastning ved hård fysisk aktivitet.

Seniorforsker Nidhi Gupta

Et langt, sundt og sikkert arbejdsliv

NFA forsker i, hvad skal der til for at sikre, at vi får et langt og sikkert arbejdsliv. Det omfatter bl.a. overgange arbejdslivet, betydningen af de samlede påvirkninger gennem et langt arbejdsliv og årsager til, at nogle skubbes ud af arbejdsmarkedet før tid og andre fortsætter ud over folkepensionsalderen. Her er udvalgte resultater fra 2020. Se flere resultater på nfa.dk.

Seniorerne svarer vidt forskelligt, når de bliver spurgt om, hvad der kan få dem til at blive længere på arbejdsmarkedet. Det viser resultaterne fra en under søgelse blandt ca. 30.000 seniorer, som NFA har gen

nemført. Og det er måske ikke så underligt, da deres jobfunktioner og arbejdsmiljø også er vidt forskellige. Her er et enkelt eksempel fra undersøgelsen.

Hvis arbejdet var mindre fysisk anstrengende, så ville jeg blive længere på arbejdsmarkedet

Vidt forskellige årsager til at blive arbejde Kilde: SeniorArbejdsLiv

10 30

0

46% 50 %

og bærer mindst en fjerdedel af arbejdstiden får en sygefraværsepisode på dage eller mere end andre mænd på arbejdsmarkedet. Og kvinder, som har lav indflydelse på deres arbejde, har 41% større risiko for at få en sygefraværsepisode på 6 dage eller mere, end kvinder med det højeste niveau af indflydelse. Det viser en undersøgelse fra NFA.

end fritiden

Seniorer skifter gerne til: Anden jobfunktion

39% Køkkenmedhjælpere

46% Regnskabsmedarbejdere

2% Tømrere og snedkere

53% Job med anden uddannelses baggrund

47% Mindre ansvar

54% Kvalifikationer

43% Mindre timetal

Et godt psykosocialt arbejdsmiljø forlænger arbejdslivet Mens fysisk hårdt arbejde er en barriere for et langt ar bejdsliv,

20 40 Ledige seniorer tager gerne andre typer jobs Godt 1.500 ledige seniorer (50+) har svaret på spørgsmål om, hvordan de opfatter deres muligheder for at komme arbejde. De foreløbige resultater fra undersøgelsen viser, at et stort antal ledige seniorer oplever, at deres alder er en barriere for at komme job. Samtidig viser resultaterne, at omkring halvdelen af de seniorer, der bliver ledige, er villige til at tage en helt anden type job, end det de havde, før de blev ledige – også et job, der ikke matcher deres uddannelsesbaggrund. Barrierer for nyt job: Højere alder

26% Helbred

17%

19% Manglende netværk

41% Udvalgte resultater fra arbejdsmiljøforskningen NFA Årsberetning 2021

3% Revisorer, rådgivere og analytikere

1% Rengøringsassistenter

Hvis arbejdspladserne vil holde på seniorerne, er der meget at vinde i at fremme positive faktorer i arbejdsmiljøet som supplement til deres indsatser for at begrænse de fysiske belastninger. Professor Lars L. Andersen

”

så

Hjælpemidler mindsker risikofaktorer for rygskader Konsekvent brug af loftlift og intelligent seng til forflytninger af patienter kan mindske de faktorer, som øger risikoen for at få en ryg skade. SOSU’er og sygeplejersker bør derfor bruge hjælpemidler, når det kan lade sig gøre for at mindske den fysiske belastning en allerede fysisk betonet hverdag. Det viser en undersøgelse af den fysiske belast ning, som plejepersonale udsættes for under patientforflytninger, som NFA har gennemført.

– så meget større er risikoen for, at mænd, som løfter

Udvalgte resultater fra arbejdsmiljøforskningen

17 Årsberetning NFA 2020

”

Dansk Center for Nanosikkerhed

Nanomaterialer kan udfordre kroppen

Det

Der

Nanomaterialer

De

Det

Tilstedeværelsen

igangsætter kroppens biologiske forsvarsmekanismer mod fremmedlegemer.

Øget risiko for kræft og hjertekarsygdom

Nogle typer af nanomaterialer lungerne kan øge forekomsten af DNA-strengbrud, som er en biomarkør for en øget risiko for kræft. Nanomaterialer kan også sætte en naturlig kæde reaktion i gang, som giver langvarig inflammation og udløser et såkaldt akutfaserespons, der er en biomarkør for en øget risiko for hjertekarsygdom.

Hvor kraftigt kroppen reagerer, afhænger af, hvor stort det samlede overfladeareal er af de partikler, der kommer ned i lungerne.

Derudover tyder det også på, at nanomaterialer kan påvirke fertilitet og fosterudvikling hos mus.

Ny

Vigtige fysisk­kemiske egenskaber

Viden om nanomaterialers fysiske og kemiske egenskaber er afgørende for at gøre arbejdet med nanomaterialer på arbejdspladsen sikkert.

Nanomaterialer varierer meget fysisk og kemisk og omfatter princippet alle former for materialer nanometerskala. Det har derfor været nødvendigt først at finde ud af, hvordan nano materialer skal defineres, karakteriseres og undersøges, så man kunne forstå deres egenskaber og klassificere og risikovurdere dem på samme måde som andre kemiske stoffer.

Detaljeret viden om nanomaterialers fysisk-kemiske sammen sætning og egenskaber er også afgørende for at kunne forstå og generalisere viden om, hvordan nanomaterialer kan påvirke menneskers helbred.

Ambitionen er, at man ud fra fx nanomaterialers karakteristika og egenskaber kan forudsige, i hvor høj grad man risikerer at blive udsat for dem i arbejdsmiljøet, og om de kan udgøre et muligt sundhedsproblem.

Ved man, hvilke egenskaber der kan gøre nanomaterialer farlige, kan man også fokusere på at designe nanomaterialer, der er mindre farlige for mennesker.

Nanomaterialer

i arbejdsmiljøet

Viden anvendt bredt

Helbredseffekter af nanopartikler

På danske arbejdspladser

Medarbejdere på danske virksomheder bliver udsat for nanomaterialer arbejdsmiljøet. En interviewundersøgelse blandt godt 1.200 virksomheder fra 13 brancher industrien samt branchen Forskning og udvikling viste i 2017, at cirka hver femte af dem arbejdede eller muligvis arbejdede med nanomaterialer.

Virksomhederne arbejdede både med teknisk fremstillede nanomaterialer, som er produceret for deres særlige egenska ber, og med procesgenererede nanomaterialer, der opstår i forbindelse med arbejdsprocesser på virksomheden.

Klassisk forebyggelse

De klassiske principper for forebyggelse af udsættelse for støv virker også for nanomaterialer.

Den mest effektive måde at beskytte medarbejderne mod skadelige kemiske stoffer arbejdsmiljøet er naturligvis helt at undlade at bruge dem, men det er ikke altid muligt.

Næste skridt er at mindske udsættelsen ved at forhindre, at partiklerne spredes arbejdsmiljøet. Det kan man gøre ved at benytte velkendte metoder som at indkapsle støvende arbejds processer eller effektiv udsugning.

Hvis det ikke kan lade sig gøre, er den sidste udvej at benytte personlige værnemidler som fx luftforsynet eller friskluftforsy net åndedrætsværn, som er testet og har den dokumenterede effekt. Det er vigtigt, at værnemidlerne fungerer optimalt og anvendes korrekt.

Anvendt forskning

Grænseværdier for nanomaterialer

Arbejdstilsynet har bedt Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø om at udarbejde dokumen tation for forslag til helbredsbaserede grænseværdier for 4 nanomaterialer kulstofnanorør, titanium dioxid og carbon black nanopartikler og dieseludstødnings partikler.

Dokumentationen er nu under videre behandling arbejdsmiljøsystemet.

Kort sammenfatning af syv års forskning fra Dansk Center for Nanosikkerhed, DCN

Arbejdsmiljø/sundheds

Brancher AT’s brancher

Landbrug og fødevarer Landbrug, skovbrug og fiskeri

Landbrug og fødevarer Nærings- og nydelsesmidler

Landbrug og fødevarer Landbrug, skovbrug og fiskeri

Brancher AT’s brancher

Undervisning og forskning Undervisning

Handel

Undervisning og forskning Universiteter og forskning Handel Butikker Handel Engros

Dataindsamling

Offshore Offshore olie- og gasaktiviteter

Landbrug og fødevarer Slagterier

Landbrug og fødevarer Landbrug, skovbrug og fiskeri

Industri

Social og sundhed Læger, tandlæger og dyrlæger

Social og sundhed Daginstitutioner Social og sundhed Døgninstitutioner og hjemmepleje

Landbrug og fødevarer Nærings- og nydelsesmidler

Arbejdsmiljø/sundheds effekter Løft

Social og sundhed Hospitaler

Social og sundhed Læger, tandlæger og dyrlæger Vuggestue

FaldTrappegang Ulykke

Bevaegelse_ Gang2 Bevaegelse_ Gang1 Bevaegelse_ Loeb Bevaegelse_ Gym Bevaegelse_ Cykling2 Bevaegelse_ Cykling1 Bevaegelse_1Bevaegelse_2Bevaegelse_3 Mentalt helbred Mentalt helbred Mentalt helbred Mentalt helbred Mentalt helbred

Angst/depression

Interview_enkelt person Interview_enkelt person Interview_enkelt person

Gruppeinterview

Interview_enkelt person Gruppeinterview Gruppeinterview Gruppeinterview

Workshop_ Netvaerksmøde Fokusgruppe Fokusgruppe FokusgruppeFokusgruppe

Registeranalyse

SpørgeskemaSpørgeskema

MikrobiologiMikrobiologi Dna

Arbejdsmiljø/sundheds effekter

hudlidelser

Omgivet af støv Lunger Omgivet af støv Hjerte Hoste1 Hoste2

Hårdt ergonomisk arbejde. Ofte gentagne armbevægelser

Hårdt ergonomisk arbejde. Knæ-hugsiddende Hårdt ergonomisk arbejde. Særligt stående arbejde

Forebyggelseskultur Negative handlinger Forebyggelseskultur Forebyggelseskultur Forebyggelseskultur

GULDLOK-LEGE

NFA - illustrationer til forskningsprojekt

nye såkaldt samarbejdende

ter adskiller sig fra

industrirobotter ved, at der ikke er de samme krav til afskærmning, som ellers har været et grundlæggende princip. De samarbejdende robotter er stedet for afskærmning forsynet med sensorer, som

stopper

Nyt koncept for sikkerhed Japan har en gruppe forskere arbejdet med at udvikle et nyt koncept

at være social, eller at vi får en løn, vi er tilfredse med, er noget af det, der kan aktivere belønningssyste met på jobbet. Hvis ledelsen ikke er opmærksom på det og bare tænker, at tin gene skal laves og øvrigt er ligeglade med, hvordan medarbejderne har det, og

om de for eksempel synes, det er kedeligt, så er det et problem, fordi det bliver svært at få motiverede og glade medarbejdere, der har lyst til arbejdet. Ryger motivatio nen, kan det gå ud over vores fremmøde og vores ønske om at blive jobbet. Så længe hjernen oplever en glæde ved arbejdet, er det næsten ligegyldigt, hvad vi laver.

? Hvilken rolle spiller den fjerne fortid?

! Hjernen er vokset og har udviklet sig gennem mange generationer, men ændringerne sker meget langsomt. Noget af det, vi tidligere havde brug for, fylder stadig meget. Eksempelvis at vågne om natten, hvis der er ulve nærheden eller at være god til at gå på jagt. På jobbet udfor drer det hjernen, at den så at sige er vok

set op et andet miljø. Når vi er på arbejde, er der en masse kontrol og faste rammer. Vi skal møde til tiden, tjekke så og så mange varer igennem supermarke det eller passe så og så mange børn bør nehaven. De rammer er svære for en hjerne, der ikke er vokset op et miljø med så mange rammer og kontrol.

? Hvad med teknologien?

! Jeg mener, at teknologi er en af de ting, der uden tvivl udfordrer hjernen. Vores hukommelse bliver lidt sløv af, at der er mange ting, vi ikke behøver at huske, fordi vi bare lige kan gå på nettet. Vi skal lære at styre teknologien, så det ikke er den, der styrer os, men ingen af os kan forestille os, at vi ikke lige kan google.

i

Ingen SMØG på gaden

arbejdstiden

En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at 12 procent af 500 adspurgte virksomheder er begyndt at indføre røgfri arbejdstid. Det vil sige nul smøger indendørs,udendørs og uden for matriklen, skriver Dansk Erhverv. Og det gælder også på offentlige arbejdspladser. Omkring 300 medarbejdere Sundheds og Omsorgsforvaltningen Københavns Kommune må fx ikke længere ryge løbet af arbejdstiden – og det gælder ifølge Berlingske Tidende både på forvaltningens matrikel, og når de fx transporterer sig til og fra møder løbet af arbejdsdagen.

Sæt tal på CSR-bidrag

Online værktøjet ’Den Sociale Beregner’ kan hjælpe virksomheder med at få viden om, hvad den samfundsøkonomiske gevinst løber op i, når de ansætter udsatte mennesker, skriver CABI Nyt – juni 2018. Bag værktøjet står Virksomhedsforum for Socialt Ansvar (VFSA) og CABI. VFSA har også lanceret en benchmark model, så virksomhederne kan sammenligne sig selv med tallene for alle virksomheder i Danmark eller med tallene på brancheniveau forhold til at ansætte og indsluse udsatte på kanten af arbejdsmarkedet. Målet er, at motivere til at arbejde strategisk med Corporate Social Responsibility (CSR).

Eksperter skal forebygge stress

11 eksperter skal de kommende måneder diskutere stresshåndtering, forebyggelse, perfekthedskultur, sociale medier, work life balance samt kort og langvarig stress, skriver www.altinget.dk. Det sker i et nationalt stresspanel, der er nedsat af regeringen. Her er planlagt fire temamøder, som skal munde ud konkrete forslag. Ministrene for sundhed, beskæftigelse, ligestilling, undervisning, uddannelse og forskning samt børne- og socialministeren deltager også.

Digitalt arbejdsmiljø skal under lup

Snak forstummer

i storrumskontor

Talende kolleger forstyrrer da koncentrationen i et storrumskontor? Nej, sådan forholder det sig faktisk ikke. Medarbejdere ser nemlig ud til at være mindre tilbøjelige til at tale sammen, når de skifter enkeltmandskontoret ud med et storrumskontor, skriver www.videnskab.dk med henvisning til et studie fra Harvard University. Forskere fulgte en gruppe medarbejdere, der blev flyttet sammen. Her viste det sig, at antallet af samtaler faldt med 70 procent, samtidig med at e-mails og chat steg med 50 procent, da væggene blev revet ned.

procent af de danske lønmodtagere fortrækker, at lederen er ældre end en selv. Men for 88 procent har alderen ingen betydning, hvis chefen blot evner at inspirere og motivere. Det skriver www.lederidag.dk på baggrund af den seneste udgave af Randstad Workmonitor. Her indgår interview med lønmodtagere fra 34 lande heriblandt Danmark.

Er der fokus på brugen af høreværn på din arbejdsplads?

Phonak høreværn har perfekt pasform, høj komfort samt dæmpningsfiltre, der er tilpasset arbejdsopgaverne og behovet for støjdæmpning. Phonak høreværn har klassifikation for god tale- og signalforståelse støjende omgivelser. Kontakt os på telefon 70 20 60 45 for en uforpligtende aftale. Du kan læse mere her: phonak.dk/am

Arbejdsmiljø.1/2side.2018.indd 2 25/04/2018 10.44

Gode råd:

Til medarbejderen med hjernerystelse Hjernerystelse kan udvikle sig meget forskelligt fra person til person. Tid ligere sygdomsforløb og personlig hedstræk spiller også ind. Her er forkortet udgave gode råd fra neuropsykologer ved Hans Knudsens Institut, HKI:

• Læg en plan sammen med din læge.

• Tilpas dig og lær at respektere dine nye grænser. En hjernerystelse rammer både arbejdsliv, identitet, det sociale liv og dine relationer.

• Lær din krop at kende og lyt til den, når den er træt – tag masser af pauser.

• Du kan få problemer med søvnen, og den skal der styr på. Når det

sker, får du bedre forudsætninger for at få det bedre.

Lav afspændingsøvelser, mindfulness og få kropsbevidsthed. Fysiske smerter forplanter sig hurtigt til kroppen og gør dig træt og nedsætter koncentrationsevnen.

Søg viden om, hvad hjernerystelse er, og få rådgivning fra professionelle, så du forstår dine symptomer og ikke fejlfortolker dem.

Forcér ikke optrapning af arbejdstimer og arbejdsopgaver, det giver kun bagslag. Læs flere af de gode råd på www.hki.dk

Arbejdsmiljørepræsentanternes år

LO og FTF vil styrke og støtte medlemsforbundenes 25.000 arbejdsmiljørepræsentanter (AMR). Formålet er at sikre bedre arbejdsmiljø ude på arbejdspladserne. Det sker med en landsdækkende kampagne ’Arbejdsmiljørepræsentantåret 2019’, som bl.a. vil sætte fokus på tid, uddannelse og kompetence, inddragelse det strategiske arbejdsmiljøarbejde samt klar hed og roller. Disse faktorer er udvalgt efter en ny kortlægning af AMR’s vilkår blandt 14 LO-for bund. Læs rapporten ’Arbejdsmil jørepræsentantens rolle – kort lægning’ på www.lo.dk. Her er også en FTF-undersøgelse fra 2017 med titlen ’Arbejdsmiljøar bejdet kræver kompetencer’.

nerystelse i de senere år, men at der er meget lidt opmærksomhed omkring, hvordan medarbejderne kommer godt tilbage på jobbet. Et vigtigt budskab er, at tilbagevenden til jobbet skal ske det tempo, den ramte kan magte, ellers er der risiko for, at den ramte ikke kan bevare det aktuelle ansættelsesforhold og derfor må sygemeldes og modtage førtidspension.

– Arbejdspladserne har bl.a. brug for støtte til at lave en realistisk genoptrap ningsplan. Det handler ikke kun om, hvor mange arbejdstimer medarbejde ren kan præstere, men ligeså høj grad om vejledning at tilrettelægge arbejds opgaver forhold til deres kompleksitet, sagde Stine Poulsen. Hun er ansat på Hans Knudsens Instituttet, der siden 2010 har arbejdet med folk Køben havns Kommune, der har længereva rende skader efter en hjernerystelse.

De primære klager, som Stine Poul sen hører fra folk med hjernerystelse, er, at de lider af hovedpine, svimmel hed og er lyd- og lysfølsomme. Grund læggende giver en hjernerystelse

fysisk og mental træthed. En tommel fingerregel er en lille pause hver time.

Gradvis optrapning

Erfaringen fra Hans Knudsens Institut tet er, at der skal tages individuelle hensyn. Og man kan godt komme til bage jobbet uden at være fuldstændig fri for symptomer: – Men det kræver, at arbejdsplad sen sørger for at tage de nødvendige hensyn forhold til, hvor komplekst arbejdet er. Der skal være tale om en gradvis optrapning, og det kræver stor tålmodighed. Den ramte har ofte dår lig samvittighed over situationen og brænder sandsynligvis for bare at komme igen, samtidig med at perso nen er påvirket af ikke at kunne det samme som tidligere, lød Stine Poul sens vurdering, som hun uddybede: – Arbejdsgiverne skal selvfølgelig lytte, men det er meget vigtigt at tage hensyn til medarbejderens formåen mere end medarbejderens vilje og lyst til at ville hurtigt gang. Langsomhed lønner sig det her tilfælde.

Arbejdsmiljørepræsentantens vilkår kortlægning

Arbejdsmiljøarbejdet kræver kompetencer Arbejdet med arbejdsmiljø FTF området

2017

STEDER DU KAN BESØGE

MIDT I NATUREN

Med en beliggenhed ud mod Svendborgsund Det Sydfynske Øhav har Thorséng Nature Re sort de bedste forudsætninger for at give sine gæster et ophold pagt med naturen. Man bor high-end telte møbleret med rigtige senge, redt op med puder og dyner. Der er også et hyggeligt loungeområde selve teltet, strøm til opladning af telefoner og træterrasse udenfor. Selv om stranden, havet og engene venter med alle de muligheder for at være aktiv, dét indebærer, har resortet eget moderne wellnesscenter med fokus på at forkæle krop, sjæl og sind med blandt andet yoga-inspireret morgentræning og flydeterapi varmtvandsbas sin. For at understøtte kroppens velvære er de retter, der serveres caféen, 100 procent plan tebaserede, økologiske, gluten- og sukkerfri og antiinflammatoriske. Thorséng Nature Resort er bygget op omkring en gammel stråtækt slægtsgård på det vestlige Tåsinge og drives af Bodil Brems og Anders Hulgaard. Du kan læse mere her: thorseng.dk. Klimapåvirkning: 18 kg CO for to personer med tog/bus retur København-Tåsinge.

DIN SUNDHED

DET

ER

PLANEN DEN ER GAL MED

Har man det med at lægge store planer for sin fremtidige sundhed, så som at man skal træne tre gange om ugen, spise grøntsager til alle måltider og så videre. Så ved man også, hvor meget man kan slå sig selv hovedet, når planen endnu en gang ikke lykkedes. Men måske kan man med fordel se anderledes på det, som den amerikanske kost og træningsekspert Adam Bornstein siger: ”Jeg tror ikke, at du kan fejle en plan. Enten passer planen godt, eller også gør den ikke.” Med andre ord: Hvis man ikke kan følge en plan, er det ikke en selv, den er gal med, det er planen. Så stedet for at slå sig selv hovedet og tænke, at man er uduelig, kan man med fordel gå gang med at udtænke en plan, der virker.

Kilde BORNFITNESS.COM

V IDSTE DU …

at motion –uanset hvilken form, kan forbedre din søvn samt varigheden af den? Det viser en gennemgang af 34 studier.

KILDE: HEALTHLINE.COM

Sund hobby

Det at have en hobby, der virker intellektuelt stimulerende som at lære et sprog eller spille et instrument, kan være godt for ens mentale sundhed, viser en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, der er offentliggjort tidsskriftet Mental Health and Social Inclusion. ”Studiet viser, at jo oftere man engagerer sig udfordrende fritidsaktiviteter, jo bedre mental sundhed, og jo færre symptomer på psykiske problemer oplever man,” siger en af forskerne bag undersøgelsen, Ziggi Santini fra Statens Institut for Folkesundhed, til sdu.dk

”JEG PLANTER ALT, HVAD JEG KAN KOMME TIL”

går op biodiversitet, men ud over glæden ved at plante træer, buske og blomster, inkluderer hendes sunde vaner også rødvin og en infrarød sauna.

1. Jeg går meget op at være forbundet med andre mennesker og tilbringe tid sammen med dem, jeg elsker både venner og familie. Det at kysse, kramme og være fælles om noget betyder så meget for vores psykologiske velbe findende. Det gør blandt andet, at vi producerer ”lykkehormonet” oxytocin, ligesom det også spiller en rolle for vores immunforsvar. Og det giver mig en dyb glæde og tilfredshed at være sammen med andre på en måde, hvor man er til stede og laver noget andet end at sidde med hver sin skærm. Det behøver ikke være noget avanceret, det kan bare være, at man går tur med hunden eller ser en film sammen.

2. Jeg regulerer mit nervesystem. Hvor man ge andre er gået kuldevejen med vinterbadning og isbad, er jeg gået modsat. Jeg har en infrarød sauna. Det er ikke en rigtig sauna, men mere en sovepose, der giver infrarød varme, som jeg lægger mig ned i. Den infrarøde varme beroliger og afspænder kroppen og gør den blød og vel tilpas. modsætning til en almindelig sauna, der varmer kroppen op udefra, varmer den infrarøde sauna kroppen op indefra, og man kan simpelt hen mærke, at det er det der sker. Om vinteren bruger jeg den nogle gange hver dag, men ellers gør jeg det, når jeg kan mærke, at jeg er lidt stresset og opkørt.

huller det kan for eksempel være Landbohøj skolens Have og jeg kan virkelig mærke, at det gør en forskel for mig. Forskningen viser det jo også. Alene det at sidde og kigge på en busk eller et træ et kvarter gør virkelig noget. Der udover forsøger jeg også at integrere naturen mine ferier. For eksempel har jeg lige været Lapland med min familie.

4. Jeg får næring til krop og sjæl. Jeg er ret bevidst om at få kvalitet indenbords. Det gælder blandt andet min mad. Så hvis jeg har haft travlt og spist usundt, sørger jeg for at få masser af grøntsager. Hvis man bare tager tre dage, hvor man kun spiser grøntsager, påvirker det tarmen positivt, så det gør jeg en gang imellem. Derudover tager jeg kosttilskud for eksempel fiskeolie og magnesium. Og så sørger jeg også for at drikke noget god rødvin, kigge på noget smuk kunst, lytte til musik og læse nogle gode bøger. Det er er også næring at stimulere sanserne.

"Klimapsykologi", af Solveig Roepstorff, People’s, 250 kr.

3. Jeg sørger for at få så mange naturoplevel ser, jeg kan. Jeg bor lejlighed på Frederiksberg, men har en hund, som jeg går ture med. Og dér forsøger jeg hver dag at finde nogle naturånde

5. Jeg dyrker biodiversitetsfremmende aktiviteter. Det vil sige, at jeg går op at øge biodiversiteten, der hvor jeg er. Udover, at vi har en klimakrise, har vi jo også en biodiversitetskrise, hvor en masse arter uddør. Så jeg giver selvpodede træer til folk omkring mig og planter alt, hvad jeg kan komme til, for eksempel vores gård, hvor vi lige lavet levende tag på garagen. Det er selvfølgelig en dråbe havet, men på den måde føler jeg, at jeg kan bidrage, og det giver mig en oplevelse af meningsfuldhed.

62 63 PSYKOLOGI 04/2022 PSYKOLOGI 04/2022

Så meget natur som muligt.

O3 kapsler med fiskeolie fra Puori.dk, 120 stk., 269 kr.

NY VIDEN

VIDSTE DU …

at mænd har næsten tre gange så stor risiko for at blive afhængige af alkohol og dobbelt så stor risiko for at blive afhængige af hash og kokain sammenlignet med kvinder?

FIND DIT FORMÅL

Hvad er dit livsformål? Måske et stort spørgsmål her midt i hyggen. Men også en vigtig refleksion. For livsformål kan guide livets beslutninger, give dig en følelse af retning og skabe mening. For nogle mennesker er deres formål forbundet med et kald, et meningsfuldt arbejde, mens andre søger mening gennem religion eller spiritualitet. For andre igen ligger deres livsformål deres relationer til familie og venner. Dit livsmål kan også ændre sig flere gange løbet af livet. Udover at det at have et livsformål giver dit liv mening og retning, kan det fak tisk også nedsætte din risiko for at udvikle demens, indikerer ny forskning. Mentalt velvære hjælper nemlig med at beskytte hjernens sundhed, når vi bliver ældre. For bedre at forstå, hvordan mentalt velvære er forbundet med kognitiv funktion og demensrisiko, har forskere ved University College London undersøgt data fra 62.250 mennesker på tværs af tre kontinen ter med en gennemsnitsalder på 60 år. Den systematiske gen nemgang så på sammenhængen mellem positive psykologiske faktorer – såsom et liv med et formål – og risikoen for demens og mild kognitiv svækkelse hos ældre voksne. Resultaterne in dikerer, at det at have formål og mening med livet er signifikant forbundet med en 19% reduceret risiko for demens. Dette var mere statistisk signifikant end andre positive faktorer som optimisme og lykke.

400.000

voksne danskere skønnes i løbet af et år at have symptomer på angst.

Kilde ANGSTFORENINGEN

DU FÅR DE BIVIRKNINGER, DU FORVENTER

Du kender sikkert placeboeffekten: Når virkningsløs ”medi cin” som en kalktablet viser sig at have positiv virkning hos en patient, simpelthen fordi hun tror, at medicinen vil virke. Men vidste du, at placebo har en negativ fætter, der hedder nocebo? For hvis patienter tror, at de vil få bivirkninger ved en behandling eller medicin, så oplever mange, at de også får det, selv om medicinen er en virkningsløs vitaminpille. Det bliver understreget af et aktuelt meta-studie fra Harvard Medical School, hvor forskere så nærmere på data fra 12 studier om coronavacciner med alt 45.000 deltagere – nogle fik coronavaccine, mens andre fik en sprøjte med virkningsløst saltvand. Resultaterne viser, at når man så på bivirkninger som hovedpine og udmattelse, fik 35 procent af saltvandsmodtagerne disse bivirkninger efter første dosis og 32 procent efter anden dosis. For coronavaccine-modtagerne var tallene 46 procent efter første sprøjte og 60 procent efter anden sprøjte. Ifølge de amerikanske forskere peger det på, at en betydelig del af bivirkningerne, som folk oplever efter at have modtaget coronavaccinen – især hovedpine og udmattelse – formentlig skyldes nocebo-effekten. Forsker ne vurderer, at omkring 75 procent af bivirkningerne efter første dosis skyldes nocebo-effekten, mens antallet ved anden dosis er omkring 50 procent. Så næste gang, du skal behandles for noget – eller livet generelt – kan det måske bedst betale sig at forvente det bedste.

Kilde “GENDER GAP: THE BIOLOGY OF MALE-FEMALE DIFFERENCES” AF DAVID BARASH OG JUDITH EVE LIPTON

Risikoen for demens nedsættes, når du har et livsformål.

Må man DØ når man vil?

LINE FELHOLT Foto SHUTTERSTOCK

Emnet er blevet diskuteret livligt og jævn ligt herhjemme to årtier. – Det er debatten, der aldrig vil dø, lyder det fra professor etik Thomas Søbirk Petersen, RUC. Det er debatten, der altid sander til, ly der det fra filosof og forfatter Jacob Birkler. De er begge debattører af aktiv dødshjælp, begge har siddet Det Etiske Råd, og de er med årene landet på hvert sit ståsted. Men de er enige om, at debatten desværre ikke rykker sig det store. Hvorfor tale for? Hvorfor imod? hvilke lande har de det? Hvorfor så ikke Danmark? Svarene kommer altid fra eksperter, der står hvert sit ringhjørne og pudser de samme argu

menter af igen. Derfor sander det til hver gang. Det er faktisk meget trist, mener Jacob Birkler. Googler man aktiv dødshjælp, er det ganske rigtigt meningsmålinger, lande og enkeltsa ger, der fylder. Især det sidste. Blandt dem hø rer 53-årige og uhelbredeligt ALS-syge Jane Hoffmann, der en DR2-dokumentar fra 2014 lod danskerne følge sin beslutning om at rejse til Schweiz for at få hjælp til at dø. Eller længere tilbage, da cirkusdirektør Di ana Benneweis 2006 undgik at blive til talt for medlidenhedsdrab på sin uhelbrede ligt lungekræftsyge far, Eli Benneweis, som hun havde givet en dødelig dosis morfin 1993, for at gøre en ende på hans lidelser.

Og senest er debatten blusset op ved, at den tid ligere læge Svend Lings har udtalt, at han fortsat rådgiver syge ved hjælp af en selvmordsmanu al på trods af, at han er dømt for at medvirke til selvmord. Ifølge Svend Lings selv modtager han cirka hver anden dag en ny henvendelse fra uhelbredeligt syge danskere, der ønsker at dø. Debatten blusser typisk op, når der kommer en sag, hvor den syge eller de pårørende har taget sagen egen hånd og enten brudt loven inden lands eller taget udenlands. Der går nogle måne der imellem den slags historier, og så blusser det hele op igen, fortæller Thomas Søbirk Petersen. Der findes ingen sikre tal på, hvor mange danske re der er rejst til udlandet for at modtage hjælp

filterkaffe ud til at forebygge hjerte-kar-sygdom, mens ufiltreret kaffe inklusiv espresso og stempelkandekaffe kan være med til at øge kolesteroltallet. Det skyldes, at indholdet af usunde olier ikke bliver siet fra, som den gør filterkaffen.

Kilde: KROP+FYSIK

FIND DE

”FORKERTE” FILTRE

Vi tænker, og nogle gange er vi gode til det, og andre gange er vi ikke så gode. Det sidste gælder blandt andet, når man ser verden gennem et negativt filter, som når man f.eks. er overbevist om, at man er ved at blive fyret, fordi chefen ikke kiggede på én på morgen mødet. Men hvordan fjerner man så de negative filtre? Det handler først og fremmest om at blive bevidst om, at man har dem. Og det kan f.eks. være:

At man har en tendens til katastrofetanker, hvor en lille begivenhed ender det værst tænkelige scenarie.

At man tænker sort-hvidt og ser sine muligheder ét lys af alt eller intet.

At man antager, at visse ting vil ske, stedet for at vente og se, om de sker.

At man tror, man ved, hvad en anden person tænker, selv om man ikke har meget bevis for at personen rent faktisk tænker sådan.

Når først man så har fundet sit uhensigtsmæssige filter, kan man begynde at udfordre det. F.eks. ved at finde på fem alternative forklaringer til det, der er sket. Måske kiggede chefen ikke på dig, fordi hun var optaget af at kigge på sin egen chef? Måske havde hun dårlig samvittighed, fordi hun vil bede dig om at blive længe på arbejde for at løse en opgave?

det, så gør jeg det altid med krystaller. For tiden har jeg en placeret ved mit rodchakra en sort turmalin, der støtter mig min grounding og en bjergkrystal til kronechakraet hånden. Grunden til, at jeg lige nu arbejder meget med de to krystaller, er, at jeg har haft nogle hektiske måneder forbindel se med, at min bog udkom, og disse krystaller hjælper mig med at komme ud af den hektiske energi og ned kroppen.

2. Jeg er naturen så vidt muligt hver dag. Jeg bor ude på landet, så nogle gange sidder jeg bare ude haven, og andre gange går jeg tur, men selv om jeg er byen, kan jeg sagtens forbinde mig med naturen alligevel. Det handler om at observere og at være opmærksom på en fugl eller et smukt træ stedet for bare at suse forbi. Når jeg gør det, forbinder jeg mig med naturen, og det giver mig en fornemmelse af at være en del af noget større, og det giver mig en dyb ro. Den slags små åndehuller som at være opmærksom naturen og også min meditation er min over all sundeste vane.

3. Jeg bevæger mig. Jeg bryder mig ikke så meget om ordene træning og motion, for mig ligger der noget dem med konkurrence og at være helt vildt forpustet og svede, og det er slet ikke mig. Men jeg kan godt lide at bevæge mig.

Så jeg går raske gåture, og så er jeg også glad for yoga og pilates. Lige nu træner jeg online med en, der hedder Melissa Wood (melissawoodhealth.com), der laver en kombina tion af pilates og yoga. Det er hårdt og får også pulsen op, men det er samtidig selvkærligt.

4. Jeg har fundet en måde at spise på, der passer til min krop. dag spiser jeg økologisk og lever som pescetar, hvilket bl.a. vil sige, at jeg ikke spiser kød. Jeg har tidligere haft pro blemer med min fordøjelse, og på et tidspunkt læste jeg, at det kunne hænge sammen med, at man ikke rigtig tålte kød, og så tænkte jeg at jeg ville prøve tre uger, hvor jeg droppede kødet, og allerede efter et par dage, kunne jeg mærke, at det hjalp. dag har jeg ikke spist kød ni år. det hele taget mærker jeg meget efter, om det, jeg gør, hjælper. Også når det kommer til kosttilskud. Og hjælper det ikke inden for to-tre måneder, dropper jeg det igen. En af de ting, der har hjulpet mig, er magnesium her kan jeg mærke, at jeg sover dybere og bedre, når jeg tager det.

5. Jeg stimulerer mit sind. Og det gør jeg på alle mulige måder, jeg laver skyggearbejde, går til clairvoyant, lytter til podcasts, går til foredrag med spændende mennesker og læser masser af bøger. Fælles for de bøger, jeg læser, er, at de enten har et spirituelt, filosofisk eller videnska beligt omdrejningspunkt. Hvis man ikke har læst så meget indenfor det spirituelle område, vil jeg anbefale, at man læser “Den niende indsigt” af James Redfield. Det er en af mine personlige favoritter.

NÅR DU

D A N S E R

HUSKER KROPPEN

Det man glemmer, sidder kroppen – både det gode og det dårlige. Så vil man have det fortrængte frem lyset, er dansen en vej at gå. Her skriver Anette Kirsti ne Birkkjær Olesen om, hvordan dans kan få os til at huske, mærke og hele. Af ANETTE KIRSTINE BIRKKJÆR OLESEN Foto UNSPLASH

Kroppen finder vej til musikkens rytme og kaster sig ud hæmningsløse bevægelser og fri dans. Mine arme løfter sig op og ned, ud og ind. Fødderne tramper, benene ryster, og kroppen drejer rundt og rundt. Langsomme sanselige bevægelser og hurtige skiftende bevægelser tager form og folder sig ud. Op og ned, ud og ind, frem og tilbage et virvar af inderlighed og rytmisk vanvid. Jeg giver mig hen til musikken, der forfører mig og skaber noget noget nyt, noget kendt, gentagelser, struktur, liv og ikke mindst frihed til at gøre og være den, jeg er. Skiftevis lukker jeg mig om mig selv og vender tilbage til rummet og gruppen. Bevægelserne bevæger mig og berører mig. Pulsen stiger, og hjertet svømmer over – en følelse af samhørighed og euforisk glæde. Kroppen taler sit eget sprog, udtrykker noget, der kommer ud. Nysgerrig, opmærksom, undrende og fokuseret tager jeg imod det, der kommer og giver slip igen. Måske danser jeg bare, eller måske er det en inderlig dans, der har skabt kontakt til noget dybereliggende, noget indefra der vil ud. Jeg har meldt mig til en uges danseterapi, der en del af uddannelsen til kunstterapeut, som jeg er ved at tage. Jeg er 52 år og har en baggrund som underviser, konsulent, coach og vejleder. Jeg har altid været optaget af menneskets psyke. Hvordan får vi det bedste frem os selv og andre. Hvordan bruger vi vores fulde potentiale, og hvordan lever vi overensstemmelse med vores værdier. Det, der kommer ud af vores mund, kan være tillært, et mønster vi hænger fast eller en overbevisning, der spænder ben for vores udvikling. Kroppen har sin egen sandhed, og ved at bruge kroppen terapi kan vi blive opmærksomme på noget nyt og bringe det spil.

DET GODE OG DET DÅRLIGE Det er forløsende at lade kroppen arbejde og gøre det, den kalder på, og danseterapi kan noget, som gør ord overflødige, fordi kroppen husker både gode og dårlige oplevelser, både dem vi har fortrængt og dem vi bare har glemt. Alt lagres og bliver en del af vores

JUNGS KREATIVE ADGANG TIL PSYKEN C.G. Jung (1875-1961) var optaget af, hvordan drømmens funktion kompenserede for mangler eller forstyrrelser den bevidste psyke. Han lod patienterne fortælle om deres drømme og fantasier og stillede af og til støttende spørgs mål som f.eks.: ”Hvad skyldes det? ”Hvad får det dig til at tænke på?” osv. Af svarene og associationerne fremstod tolkningen næsten af sig selv. Han lod teoretiske anskuelser ligge og hjalp stedet patienterne med at forstå deres drømme igennem aktiv imagination. Men han arbejdede ikke kun med drømme, han anvendte enhver kreativ form, der kunne hjælpe klienten/patienten med at udtrykke den stem ning eller tanke, en drøm kunne have igennem tegning, maling, billeder, dans, ”sandplay” mm. Han hjalp de indre processer med et ydre udtryk som kunne bearbejdes bevidstheden. JUNG C.G. 1961 ”ERINDRINGER, DRØMME, TANKER” LINDHARDT OG RINGHOF FORLAG

>

Kilde:

Af

SUNDHED MIGRÆNE

AF VIVVI ALSTRÖM FOTO UNSPLASH

Anette Støvelbæk

tre forskellige CGRP-lægemidler tabletform. De er endnu ikke godkendt herhjemme, men lignende medicin er for nylig afprøvet herhjemme med gode resultater. Forskerne forventer, at det kan blive godkendt til brug Europa inden for få år. Det vil være en stor fordel, da midlet så kan ordineres af den praktiserende læge og patienten selv kan stå for behandlingen ved at tage en pille.

Tre ud af fire med migræne får det bedre med de nye CGRP-lægemidler. Den sidste fjerdedel oplever ikke nogen effekt. Men der er håb også for dem. Forskerne har også kig på andre, alternative lægemidler. En anden vigtig faktor knyttet til migræne er hor monerne oxytocin og østrogen, som vi naturligt har kroppen. Ny svensk forskning viser, at østrogen og oxyto cin kan holde CGRP skak og forhindre migræneanfald. Hos kvinder kom mer migrænen ofte en til to dage før menstruationen, hvor kroppens ni veau af de to hormoner er lavest. Beskyttel sen imod CGRP mindskes dermed, og det udløser migræneanfaldet. Opdagelsen vil forhåbentlig med tiden føre til udviklingen af ny, effektiv medicin.

Terapi kan dulme smerterne De seneste år er der også dukket nye terapi former op, som har vist sig at hjælp imod

HVAD ER MIGRÆNE?

spiller lige nu teater hver aften under åben himmel, men nyder også sommeren mest muligt i sit sommerhus, der er blevet familiens nye samlingssted – og et lokkemiddel til at få lidt mere tid med sine voksne sønner. Mød den populære skuespiller, som er super opmærksom på altid at få det bedste ud af livet. SKUESPILLER ANETTE STØVELBÆK AF DORTE MOSBÆK FOTO STINE HEILMANN OG SCANPIX Jeg elsker at kunne se alder folks ansigter, det er så smukt, men jeg kan da godt blive mindre glad for det, når jeg kigger mig selv spejlet, griner Anette Støvelbæk. sommer Min INTERVIEW ANETTE STØVELBÆK 54 55 M Til kamp mod migrænen Et migræneanfald kan slå den ramte fuldstændig ud, nogle gange i dagevis. Heldigvis forskes der meget i området – og nye behandlinger er på vej. TERAPI OG NY MEDICIN ere end 800.000 danskere, svarende til 17,9 procent af befolkningen, lider af migræne: En intens, pulserende hovedpine, som kom mer anfald, der værste fald kan vare flere dage. Sygdommen rammer flere kvinder end mænd, og stress anses for at være den mest almindelige udløsende faktor. Verdenssund hedsorganisationen WHO har klassificeret migræne som en af de sygdomme, der er sværest at leve med og mest invaliderende for de ramte. Heldigvis udvikles der hele tiden bedre behandling og nye typer medicin, som skal bekæmpe

Tine, Stine og Camilla

Migræne er en neurologisk sygdom som giver en pulserende hovedpine, der kommer anfald. Man kan få kvalme og blive ekstra følsom over for lyd, lys og lugte. Smerterne kan forværres af fysisk aktivitet. Man skelner oftest imellem to typer migræne: Migræne med aura begynder ofte ved, at synet påvirkes, så man ser en flimren for øjnene inden hovedpinen kommer. Mange får sanseforstyrrelser den ene side af kroppen. Man kan også opleve taleproblemer eller høreforstyrrelser, inden smerterne kommer. Migræne uden aura kan begynde med, at man rammes af humørsvingninger, træthed, koncentrationsbesvær eller en stærk sukkertrang.

Tine

Tine

… er tre af den nyeste generations kvindelige forfattere. Deres bøger er humoristiske og begavede fortællinger om alle de fejltrin, vi mennesker uundgåeligt begår – sat i scene en meget genkendelig dagligdag. Derfor er de interessante og vigtige for os alle sammen, fortæller litteraturanmelder Anna Møller.

“Nye Rejsende”,

Debutantpris. Informations

kaldte digtromanen “veloplagt”,

Weekendavisen blev den rost for sin “vidunderlige

blev

teaterstykke, og forventningerne til ef terfølgeren var store. De blev 2020 indfriet med “Tour de chambre”. Også denne digtroman blev en bestseller og opsat som teater til udsolgte sale. Det forstår man godt. Tine

Høeg kan nemlig noget særligt med sproget og de dirrende pauser, der opstår mellem os. Vi får ikke mere at vide end højst nødvendigt, men til gengæld er det, vi får, så skarpt og præcist, at man ikke kan undgå at føle sig ramt på kornet.

Ligesom det er tilfældet Helle Helles bøger, har Tine Høeg en helt særlig evne til at fokusere på det drama, der kan udspille sig selv de mindste hverdagsagtige hæn delser. Foruden Helle Helle kan Tine Høegs stil minde om Pia Juuls og Tove Ditlevsens.

Hverdagslivet er fokus med alt, hvad der hører til af misforståelser, forventninger og

forliste drømme. Det lyder måske tungt, men det er det ikke. Tine Høeg skriver nemlig, som blandt andre Weekendavisens anmelder allerede påpegede anmeldelsen af debuten, med en ganske underfundig humor, det er let at blive afhængig af.

kollegiegangene og den unge kærlighed. Vi lukkes den ordknappe og finurligt konstate rende stil ind det mikrokosmos, et kollegie er, og hvor et trekantdrama mellem Asta, veninden Mai og Mais kæreste trækker lange tråde ind nutiden. Tine Høeg evner at skrive ungdomslivet frem, så man er der. Samtidig mestrer hun også de eksistentielle problema tikker, vi alle kender til, uanset alder og ophav. Store emner som skyld, sorg og skam blander sig den virkelighedsnære fortælling og rejser spørgsmålet: Hvor meget kan vi bebrejde os selv fortidens – og ungdommens – fejltrin? Det er et spørgsmål, der vedrører os alle, og TRE FORFATTERSKABER 13 SØNDAG 29/2022

sådan er det det hele taget med Tine Høegs forfatterskab: Man genkender sig selv de sy lespidse sætninger, som optræder med rig luft mellem linjerne, næsten uden punktummer og stort set uden brug af store bogstaver. Det er morsomt, det er rørende, og mest af alt er det så dragende, at man vender den næste side nærmest uden at lægge mærke til det. “Tour de Chambre” fik bl.a. seks stjerner Berlingske, som kaldte den en “formidabel, fortvivlet og morsom rejse frem og tilbage mellem ungdom og voksenliv.” Og ja, “Tour de Chambre” er en rejse af den slags, man som læser meget gerne deltager i.

Sund 14 20% Godt nyt

Frugtjuice er lækkert og sundt, men det skal drikkes med måde. Det indeholder nemlig meget frugtsukker og cirka lige så mange kalorier per liter som sodavand. Hold dig til et lille glas daglig, som du til gengæld kan tælle med som én af dine anbefalede seks stykker frugt og grønt. Kilde: Allers

GØR DIG

Spinat er kilde til næsten alle vigtige vitaminer og mineraler, din krop har brug for. Men den kan også give følelsen af “lodne tænder” på grund af sit indhold af stoffet oxalsyre, der går til angreb på tændernes emalje. Oxalsyren hæmmer desuden optagelsen af det sunde jern og kalcium, spinaten ellers er rig på. Kombinerer du spinaten med et mælkepro dukt, neutraliserer det denne virkning. Oxalsyre findes også rabarber og bladbeder, og selv om den altså er lidt proble matisk, spiser de færreste mennesker så store mængder, at der er noget at bekymre sig om. Kilde: madpyramiden.dk. 0,83 gram protein per kilo kropsvægt. Så meget skal vi bruge om dagen. En dansk gennemsnitskost giver 1,1 gram protein per kilo kropsvægt, så de fleste af os er dækket godt ind på proteinfronten. Kilde: sundhed.dk

kan du huske dengang i IKEA, Mai tager et sug af sin e-cigaret hvor der pludselig lugtede af hans parfume? ja siger jeg sådan lidt harpiksagtig siger hun vi er stille et stykke tid citat fra “Tour de Chambre”

AF ANNA MØLLER FOTO ANDREAS HOUMANN OG NELLIE MØBERG

TINE HØEG, født 1985 Albertslund. Cand.mag. dansk og filosofi. Debuterede med “Nye Rejsende” (Rosinante, 2017) og har siden udgivet “Tour de chambre” (Gutkind, 2020). Aktuel nu med romanen “SULT” (Gutkind, 2022).

til smørtyve

Sådan påvirker kræftbehandlinger din hud

af den første måned efter strålebehandlingen kan man opleve rødme, irriteret hud og kløe, nogle til fælde kommer der sårdannelse. Huden kan være rød, stram og sart over for stød flere måneder efter, fortæller Katrine Elisabeth Karmisholt, der er overlæge, klinisk lektor og ph.d. på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Hun forklarer, at forandringerne huden mindskes med tiden, men at de ikke altid forsvinder. De fleste vil få lette forandringer hudens farve – pigmentforandringer, og efter noget tid kan der opstå blodkarspræng ninger det bestrålede område. – De kan fjernes med laserbehandling, der lukker de små kar under huden. Mange får forbindelse med strålebehandlingen lavet en eller flere tatoveringer huden for at rette strålerne til eksakt samme sted hver gang. Også de kan fjernes med laser bagefter. Man kan ikke mærke strå lebehandlingen, når den gives, men efter nogle dage kan der komme, hvad der føles som en svær solskoldning.

Plejen Læge og forsker dermatologi, Cæcilie Bachdal Johansen, anbefaler en simpel pleje med rens, fugt og beskyttelse. –Rens for at forebygge infektion og med mild, parfumefri sæbe gerne Astma Allergi Danmark-mærket. Plej det be strålede område med fed, parfumefri fugtighedscreme, og beskyt huden mod solen ved at bruge uv-beskyttende tøj (hun anbefaler uv-fashions.com) og sol creme, der beskytter både mod uva- og UVB-stråler.

Let

Kemoterapi Kemoterapi er cellegift, der hæmmer cellernes deling og gives for at bremse kræftens spredning kroppen. Kemoterapien rammer først og frem mest cancercellerne, fordi de deler sig hyppigt, men normale celler, der deler sig relativt hyppigt, bliver desværre også ramt. Det gælder de normale celler knoglemarv, tarm, slimhinder, hud og hår. De mest almindelige hudforandringer er tør og revnet hud, vedvarende rødme eller forbigående rødme form af flushing, hyperpigmentering (far veforskelle huden), negleforandringer og øget følsomhed for sollys. Nogle kemostoffer kan også hos enkelte personer give hududslæt og akne udbrud, forklarer Katrine Elisabeth Karmisholt.

Plejen – Fugt og solbeskyttelse er det allervigtigste under og efter kemo. Find en god bodylotion, jo federe desto bedre, og en fed ansigtscreme. De er med til at styrke hudens barrierefunktion og kan bidrage til hurtigere forbedring af symptomerne på den ultrafølsomme hud som rødme og tørhed, lyder rådet fra Cæcilie Bachdal Johansen.

Efter operation – Mange cancerformer kræver kræftoperation som led den samlede kræftbehandlingsplan. Alt efter hvor stort indgrebet er, vil der komme et større eller mindre kirurgisk ar huden. Heldigvis heler de allerfleste med mindre og uproblematisk ar dannelse, men hos nogen kan der komme strammende, kløen de, ømt eller udbulende ar. Der er muligheder for at behandle de problematiske ar med steroidinjektioner og forskellige ty per lasere, forklarer Katrine Elisabeth Karmisholt, og uddyber; – Lige efter operationen skal man forholde sig ro. Blødning og hævelse kan forsinke helingsprocessen og øge risiko for infektion, der yderligere komplicerer helingen. Hudområ der uden hudsygdomme heler overordnet set bedre, og et operationsplaster, der dækker arret uger til måneder efter operationen, kan forhindre, at arret buler udad, og beskytte mod solpåvirkning, hvis arret er lysudsat.

Gå efter pink

Hvis du er løbet tør for ansigtscreme eller bare gerne vil støtte forskning brystkræft, så kan du hele oktober måned få udvalgte lyserøde skønheds produkter limited edition udgaver – fra serum til glattejern.

Bodylotion

Ingen fortryder nogensinde at have blød hud på hele kroppen. Origins Body smelter på huden og efterlader en blid duft af ingefær.

Ginger Soufflé Whipped Body Cream, Origins, 350 kr.

sine bryster hver måned. 30 kr. for hvert Pink Edition køb går til danske brystkræft organisationer. GHD Gold, 1.899 kr.

Nogle bruger tusindvis af kroner på plastikkirurgi eller køber sig fattige skønhedsprodukter. Omkring to procent af befolkningen lider af body dysmorphic disorder. Her fortæller en psykolog om lidelsen, hvor optagetheden af fejl ved ens udseende står i vejen for ens liv.

Fugt til kroppen Xera Confort, A-Derma, 199 kr.

Antihormonbehandling

Plejen Solbeskyttende tøj og solcreme samt mild, parfumefri sæbe, som efter kemo gælder også efter operation – og undgå at skrubbe med svampe og klude! Brug fed creme på arret, som forhindrer fugttab. Når såret er helet, og et rødt ar er tilbage på huden, kan man (hvis arrets størrelse og placering tillader det) beskytte det mod solen ved at bruge plaster. Man kan med fordel fortsætte arplejen med et produkt som A-Dermas geléolie, anbefaler Cæcilie Bachdal Johansen.

Antihormon-behandling kan være en del af behandlingsplanen, hvis kræftcellerne er fundet hormonsensitive. Ved behandlingen kan de hormonfølsomme kræftceller forhin dres at komme tilbage efter f.eks. kemo, operation og strålebehandling samt nedsætte risikoen for cancerspredning. Antihormonbehandling gør også, at man går overgangsalder midlertidig eller vedvarende. Jo tættere man er på overgangsalderen, jo mindre sandsynligt er det, at antihormonbehandlingen giver midlertidig overgangsalder. overgangsalderen bliver huden typisk mere tør og tynd, og huden har lettere ved at krakelere. Antihormon behandlingen sig selv kan give hududslæt og flushing huden.

Plejen Pleje af huden under og efter antihormonbehandling er den samme som ved kemo fugt og solbeskyttelse. Tænk fede cremer og høj faktor. •

Fugt til ansigtet Toleriane Ultra Creme, La Roche-Posay, 183 kr.

Serum 30 år har Esteé Lauder stået bag Breast Cancer Campaign, der bl.a. støtter forskning uddannelse brystkræft hele verden. Igen år lancerer mærket limited edition versioner af udvalgte bestsellers, hvor dele af overskuddet går til kampagnen. Klassikeren, det bløde ansigtsserum, er selvfølgelig en af dem, og kan trods sit navn bruges morgen og aften, hvor det leverer frisk glød kinderne.

Advanced Night Repair Synchronized Multi-Revovery Complex, Estée Lauder, 985 kr.

Håndcreme Hold hænderne bløde og støt forskning brystkræft med Avedas nærende håndcreme, der år fås en 100 ml version, der gør det nemt at have den med overalt – selv på flyet. Håndcremens rare duft af friske blomster og grønne planter giver én lyst til at smøre den på igen og igen.

Limited Edition Hand Relief Moisturizing Crème with Shampure Aroma, Aveda, 210 kr.

Dagcreme En god fugtgivende dagcreme, der fjerner tørhed. Moisture Surge 100H Auto-Replenishing Hydrator, Clinique, 295 kr.

36 SØNDAG 39/2022 SØNDAG 39/2022 37

kan slippe den det bliver til en tvangstanke, siger psykolog Malene Klindt Bohni, der har privat praksis Aarhus, hvor hun blandt andet har specialiseret sig at behandle folk, der lider af BDD.

Nogle af ting, som folk med BDD typisk kan bekymre sig om, er noget med hud, kropsbehåring, næse, køns dele eller kropsform om noget er for stort eller lille, tykt eller tyndt, asymmetrisk, ikke-proportionelt, har forkert farve, form og så videre, siger hun og fortæller, at omkring to procent af befolkningen menes at lide af BDD, og at næsten lige så mange mænd som kvinder bliver ramt af lidelsen, der har symptomer, der karakter kan minde om dem, man ser forbindelse med både spiseforstyrrelser og OCD.

På samme måde som for eksempel folk med anoreksi ikke kan se, at de ikke er overvægtige, kan en, der lider af BDD, heller ikke se, at der ikke er noget galt med dem. De er overbeviste om, at der er noget galt med deres udseende, selv om det aldrig er noget, nogen andre ville lægge mærke til. Samtidig har de også de tvangsprægede handlinger,

der kan minder om OCD, hvor de for eksempel konstant tjekker deres udseende spejlet, bruger tusindvis af kroner på hårprodukter og ansigtsmasker eller opsøger plastikkirurger, dermatologer og så videre uden at få det bedre, siger Malene Klindt Bohni og fortæller, at læger og behandlere ofte ikke opdager, at de sidder overfor en person med BDD, der som det ser ud nu hører ind under diagnosen helbredsangst, men får sin egen selv stændige diagnose, når diagnosesystemet opdateres fra det såkaldte ICD-10 til ICD-11. – Jeg har haft klienter, der er gået til deres læge og

Folk med anoreksi ikke kan se, at de ikke er overvægtige. På samme måde kan en, der lider af BDD, heller ikke se, at der ikkeer noget galt med dem.

Som når en person taler om deres “store næse”, og ingen forstår, hvad han eller hun mener. Ligesom den tid, personen bruger på at undersøge måden, han eller kun kan “gøre noget ved” problemet på, heller ikke vil give mening for andre.

har fået hardcore aknemedicin, selv om de nærmest kun har haft to bumser. Jeg var ude Dansk Selskab for Vulvalidelser og fortælle om BDD, og der har man jo set en stor stigning kvinder, der vil opereres, fordi de mener deres kønslæber, ser forkerte ud. Og dag er det sådan, at man skal screenes for BDD, inden man får opereret sine kønslæber mindre, men sådan er det ikke, hvis man for eksempel vil have opereret sin næse.

BDD opstår ifølge Malene Klindt Bohni typisk ung domsårene og har som regel en karakter, hvor den tager gradvist til.

– Et tegn på, at en person lider af BDD, kan være, at det slet ikke giver mening for omgivelserne, det personen taler om. Som når en person taler om deres “store næse”, og ingen forstår, hvad han eller hun mener. Ligesom den tid, personen bruger på at undersøge måden, han eller kun kan “gøre noget ved” problemet på, heller ikke vil give mening for andre. Et andet tegn er, at de behandlinger, folk med BDD kaster sig ud i, heller ikke gør dem gladere for deres eget spejlbillede. – De går til plastikkirurger, dermatologer og så videre og får lavet alt muligt, men de bliver meget sjældent tilfredse. Får en med BDD for eksempel lavet større bry ster, vil hun typisk ikke være glad for resultatet. stedet vil BDD’en få hende til at fokusere på, at det ene bryst sidder skævt, at arret er for stort eller noget tredje – folk med BDD er ofte meget detaljeorienterede, og BDD’en

vil få dem til at zoome ind på detaljer, der på trods af eventuel operation stadig ikke er perfekte. Andre vil hele tiden have lavet noget nyt, og kan ikke se, at det, de får lavet, ser mærkeligt ud. – Det kan for eksempel være én, der får indopereret kunstige kindben for at få et mere markeret ansigt, men hvor resultatet ender med at se helt aparte ud, siger Malene Klindt Bohni og fortsætter.

– Det, der sker, når du er så detaljefokuseret, er jo, at du ikke ser helheden. Du ser kun den detalje, du zoomer ind på. Det vil sige, at du ser, at rynken panden er væk, men du ser ikke at hele ansigtet er stivnet.

Ifølge Malene Klindt Bohni er det ofte familiemedlem merne til den BDD-ramte, der opdager, at der er noget galt. For de fleste personer med BDD kan som udgangs punkt kun se, at de har et problem, der har at gøre med deres udseende. Derfor er der også mange, der aldrig får den hjælp de har brug for, fortæller Malene Klindt Bohni. – Jeg har en del klienter med BDD, men der er også rigtig mange af dem, der aldrig kommer psykologbe handling, fordi de ikke tænker, at de har et psykologisk problem. De oplever jo, at deres problem er udseende mæssigt, siger hun og fortæller at man dag ofte behand ler BDD med en kombination af SSRI, altså antidepressiv medicin, og såkaldt kognitiv adfærdsterapi. – Kognitiv adfærdsterapi handler blandt andet om at stoppe de tvangsprægede handlinger. For ligesom en, der har OCD, bekræfter sig selv at bakterier er farlige, når han eller hun vasker hænder igen og igen, så bekræfter en med BDD også sig selv at der er noget galt, når han eller hun hele tiden kigger sig selv spejlet. Så den inde cirkel skal stoppes, siger Malene Klindt Bohni og fortæller, at de fleste med BDD oplever det som en kæmpe lettelse, når de finder ud af, hvad de virkeligheden fejler. •

De er overbeviste om, at der er noget galt med deres udseende, selv om det aldrig er noget, nogen andre ville lægge mærke til.

Styler Hårmærket ghd lancerer for 18. år træk en pink limited kampagne, der bl.a. består af deres Gold-styler, som er eminent til at lave både glat hår og krøller. Kollektionen bærer ordene ’take control now’, der er en opfordring til alle kvinder om at tjekke

Solbeskyttelse til ansigt og bryst Sheer Daily Protector SPF 50, Exuviance, 399 kr

AF JO BRAND FOTO UNSPLASH

SUNDHED BODY DYSMORPHIC DISORDER

SUNDHED BODY DYSMORPHIC DISORDER

hverdag

Hvordan

Book dig selv

Det kan være svært at få prioriteret træningen i travle perioder. Skriv derfor din træning ind i kalenderen, og prioritér dine træningsaftaler på lige fod med møder – du kommer, til tiden, velforberedt! Book eventuelt en personlig træner eller et bootcampforløb, så du står yderligere til regnskab for at overholde din træning og dine mål og opnår det bedst mulige resultat.

9 to 7-eleven

”Læs”,

mens du træner

Der er ikke noget bedre end en god bog. Desværre er det ikke altid lige let at finde tid til at læse. Men hvad med en lydbog? Det lyder lidt momset, men det er faktisk drønhyggeligt. Hør din yndlingsbog, imens du træner, løber eller går en lang tur. Hent dine lydbøger på Mofibo-appen, der har tusindvis af lydbøger, som du frit kan lytte til for 129 kroner om måneden.

Abonnement, Mofibo, 129 kr., hørretelefoner, Beoplay H8, B&O Play 3.699 kr.

Slank & øko

en travl hverdag. Du sparer nemlig dig selv for både overvejelser om, hvad du skal finde på til aftensmad, tid på at købe ind og kalorier regnskabet, hvis du vælger for eksempel Slanke- eller low carb-kassen.

Måltidskasse, aarstiderne.com, fra 276 kr. per person fire dage

Når du er på farten, og sulten melder sig, gælder det om at have sunde mellemmåltider baghånden. Smut forbi 7-eleven, og prøv blandt andet deres neutrale kyllingespyd – et nemt, sundt og proteinrigt mellemmåltid – eller salaterne fra Protein Kitchen, Palæo og Cofoco. Salat, Protein Kitchen, xxx kr.

Spis grønt til Husk grøntsagerne, også i en travl hverdag, hvor det kan være lidt ekstra svært. De officielle anbefalinger lyder på 600 gram grønt om dagen, her tæller frostgrøntsagerne også med, de er nemlig lige så gode som almindelige grøntsager. Grøntsagerne bliver frosset ned kort tid efter høst, hvilket gør, at de bevarer deres vitaminer og mineraler. Gør det nemt for dig selv de aftener, hvor du ikke har så meget tid, ved at have grøntsager i fryseren klar til brug.

Omega-3 to go Når du heller ikke liiige at få dine omega-3-fedtsyrer? Klik ind på retnemt.dk, og bestil en måltidskasse med fisk. I kassen får du sendt alt, hvad du skal bruge til retten, der tager maks. 30 minutter at forberede! Yes, der er ingen undskyldninger – heller ikke, at du ikke er hjemme til at modtage kassen. Råvarerne er nemlig pakket ind, så det kan holde sig hele dagen. Måltidskasse med fisk, retnemt.dk, priser fra 49 kr. pr. person inklusive

Vand, vand, vand Har du også svært ved at få drukket nok vand i løbet af dagen? Dehydrering er hverken sundt for dig eller din hud. En god idé kan være at drikke et glas vand før hvert måltid, på den måde husker du dig selv på det. Du kan også investere i en lækker drikkedunk, du altid har med dig eller stående på dit bord på arbejdet, så du kan få drukket de anbefalede 1,5 liter vand om dagen.

Løb hjem fra arbejde

Brug din transport som træning. Hop løbetøjet, når arbejdsdagen er slut, og løb hjem. Invéster i et par gode løbesko og en let løbetaske, som du, uden det store besvær, kan have dine ting med i. På den måde får du hurtigt klaret dagens træning uden egentlig at skulle finde ekstra tid til det. Sko, Air Max, Nike 1.950 kr.

SMAGfuld takeaway

Hos SMAG får du sund mad baseret på sæsonens råvarer. Deres udvalg af velsmagende salater bliver skiftet ud hver uge, og er du ikke til salat, kan du vælge én sund sandwich eller varm ret. Find SMAG København Ø, K og N. Salat, smagnu.dk., fra 52 kr.

Michelin-mad for 85 kroner Byd dine middagsgæster på lækre michelin-retter med GoTipster – et koncept, der samarbejder med nøje udvalgte restauranter og kokke. Bestil din mad online, og spar tid på indkøb, og undgå at stå køkkenet en hel eftermiddag. Men så er det vel også vildt dyrt? Nej, retterne fås for den labre sum af 85 kroner. GoTipster leverer til postnumre fra 1000-2450. Ret, gotipster.dk, fra ca. 85 kr. pr. person

Sunde snacks

Husk små og store snacks til tasken, så du undgår at blive for sulten op til dine hovedmåltider og spiser meget mere, end du reelt har brug for. Prøv de nye MÄT-bar, der findes tre forskellige proteinrige udgaver – peanut & chokonibs, hindbær & vanilje eller lakrids. Barerne er øvrigt økologiske og glutenfrie. MÄT-bar, 20 kr.

Dobbelt op

Lav mad til flere dage, når du alligevel er gang. Det sparer dig for tid fremtiden, gør det supernemt at servere sund, hjemmelavet mad. Investér tupperware, der evt. kan tåle både frost og mikroovn, så du bare lige kan sætte bøtten ind mikroen, et voila – bon appetit! F.eks. Rosti Mepal Margrethe røreskåle 8 dele. Pris: 349,95 kr.

Step by step

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du går 10.000 skridt om dagen. Investér en skridttæller eller aktivitetsuret Nike Apple Watch Series 2, der kan registrere din daglige aktivitet. Hent kaffen fra kaffemaskinen længst væk, tag kaffen to go til din næste kaffeaftale, eller ’walk and talk’ til dine møder. ALT tæller.

Nike Apple Watch Series 2, 3.299 kr.

derhjemme

Træn

2

Kender du dine

Er det altid en god ide at snuppe en vitaminpille? Hvilket mineral er især vigtigt for kroppen, og kan du spise dig fra ømme muskler efter træning? Se, om du kan svare på 15 skarpe spørgsmål, og bliv klogere din sundhed.

1

Vitaminerne A, D, E og K er fedtopløselige. For at sikre optimal optagelse af dem skal du spise ...?

vitaminer?

3

Befolkningsgrupper, som er mest tilbøjelige til at mangle vitaminer og mineraler, er ...?

A: Svømmere og langdistanceløbere A: Ældre, gravide samt småbørn og spædbørn A: Rødhårede

Svar B. Ældre, gravide og helt små børn er mest tilbøjelige til at mangle visse vitaminer og mineraler. Af samme grund anbefales det fx gravide at tage et til skud af folinsyre, jern og kalk.

4

5

Tranebærekstrakt kan reducere din risiko for at få en urinvejsinfektion med ...?

A: 10 % B: 25 % C: Over 50 %

Svar C. Mange kvinder løber desværre ind urinvejsinfektioner. Har du først

6 Antioxidanter er ...?

fået den, kan tranebær ikke gøre det store, men en fra Harvard Medical

og flerumættede varianter.

Mineralet, der booster din energi, er ...?

processer. Magnesium har også en særlig funktion kroppens hormonsystem og nervesystem og deltager derudover også kroppens stofskifteprocesser, dannelse af enzymer, deling af celler og proteinsyntesen.

Symptomerne på jernmangel er ...?

A: Træthed, svimmelhed og nedsat fy sisk ydeevne. B: Hjertebanken og åndedrætsbesvær.

C: Muskelømhed og ledsmerter D: Kvalme, diarré og fordøjelsesproble mer

Svar A. Symptomerne opstår som regel først efter længere tids underskud. Jern er nødvendigt for kroppen for at danne proteinet hæmoglobin, som transporte rer ilten rundt blodet.

A: Kemiske stoffer, der modvirker oxi dering. Antioxidanter beskytter derfor mod beskadigelse af sunde stoffer og organer B: En betegnelse for C-vitamin, Evitamin, betakaroten og selen C: Stoffer, som findes naturligt særligt fuldkornsprodukter, frugt og grønt

Alle svar er korrekte. Kroppen danner frie radikaler, som ødelæg ger cellerne kroppen. Antioxi danterne hjælper til inaktivering af de frie radikaler og er derfor med til at beskytte cellerne. Herudover har antioxidanterne også en positiv effekt på immunforsvarets bekæmpelse af bakterier og på nedbrydelse af beska diget væv.

9 Du kan reducere din muskelømhed efter træning ved at spise ...?

A: Ingefær B: Kamille C: D-vitamin

Svar A. Et studie fra Univer sity of Georgia har vist, at 2 gram ingefær om dagen

B og C er vandopløselige, hvilket betyder, at ...?

A: De reducerer mængden af den urin, din krop producerer B: De ikke ophobes kroppen, hvis du indtager for store doser C: Du kan opløse din vitamin B- og Cpille et glas vand og drikke dem

Svar B. De vandopløselige vitaminer ud skilles med urinen, hvis der er for store mængder kroppen. De fedtopløselige derimod kan ophobes din lever og dit fedtvæv. Hvis du overdoserer, kan du derfor godt få en forgiftning af de fedtopløselige, men ikke af de vandopløse lige vitaminer.

13 Du kan løfte din sexlyst med ...?

A: Selen B: Folat C: Jern

Svar C. Mange kvinder lider af jernman gel, hvilket kan medføre træthed og en følelse af energiforladthed, som bl.a. kan medvirke til mindre sexlyst. Når balan cen bliver genoprettet, vender energien tilbage og forhåbentlig også lysten. Rødt kød er en god kilde til jern.

14 Kroppen kan ikke selv danne vitaminer med undtagelse af ...?

A: C-vitamin B: K-vitamin C: B3 (niacin)- og D-vitamin Svar C. D-vitamin kan dannes gennem huden ved eksponering sollys. Kroppen kan ved hjælp af B6-vitamin og aminosy ren tryptofan selv producere B3-vitamin.

15 Hvis du husker din daglige multivitamin pille, betyder sam mensætningen af din kost ikke så meget?

A: Sandt B: Falsk

Svar B. Med en sund og varieret kost er vitaminpiller overflødige for de fleste, for det vil dække dit behov for vitaminer og mineraler. Nogle, fx æl dre og kvinder den fødedygtige al der, kan dog have svært ved at dække alle behov. Mange vælger alligevel at supplere med en vitaminpille for en sikkerheds skyld. Det kan være et fint supplement til din kost, men vær opmærksom på, at et forhøjet indtag af vitaminer nogle tilfælde kan være skadeligt. Spørg altid din læge til råds, hvis du er tvivl.

Maja Schle baum er autoriseret klinisk diætist,

Eksperten