Trappe Tusind nr. 8

Page 32

kontrol over kroppens udfoldelse, eller snarere en forkrampning, en umulighed i at slippe energien ud på samme måde som Muehl, Brus og Nitsch gør det. Han udkrænger og indhyller samtidig, og på obskur vis virker den praksis som en interessant selvkritik af overskridelsens potentiale, der fører til et udsagn om kunstens potentiale. Man kan sige, at vanviddet og udbruddet hos Schwarzkogler hele tiden er i konflikt med omgivelserne, og derfor er udførslen hæmmet. Det fører til en grad af uudførlighed i hans kunst – til en fortolkning af sanselighed, der er meget anderledes end den umiddelbare sanselighed, når fx Nitsch udkrænger kroppe ved at smøre dem ind i indvolde og blod under timelange rituelle performances. Schwarzkogler svælger ikke i det sanselige vanvid, han kontrollerer, han fryser det ned i uhyggelige rum, hvor man indelukkes i gaze og farve. Derfor adskiller han sig også i de opførte performances ved ikke at udføre dem i det offentlige rum for et antal spontane tilskuere, som de andre gør. Hans få udførte performances finder sted i hans lejlighed eller i Nitschs kælder foran et meget lille indviet publikum. Dette bliver endvidere interessant for den læsning af de, i dette nummer af Trappe Tusind oversatte, aktionspartiturer som denne tekst bygger på. De uopførte performances findes kun i form af aktionspartiturer, som aldrig virkeliggjordes, hvilket peger på, hvordan Schwarzkoglers værk emmer af uudførlighed i dets eksperimenteren. Videre vil jeg indsnævre mig til at placere Schwarzkogler i forhold til Nitsch, idet Brus og Muehl trods deres forskelle i høj grad repræsenterer den samme insisteren på overskridelsens mulighed som netop Nitsch.

4. Ziegler: 1-2.

32

Ståltråd spændes Jeg vil starte med at indkredse nogle af de ting, der er på spil i den opførte del af værket for derefter at bevæge mig ind i partiturerne til den uopførte del. Schwarzkogler opfører otte performances i årene 1965-67.4 I størstedelen bruger han sin egen krop som aktør i de udspillede handlinger. Aktionerne kredser som oftest om at manipulere en eller flere kroppe ved at afklæde den/dem, indbinde i gaze, overdænge med farver eller æg og påføre objekter, fx store kugler, ledninger, elpærer eller madvarer fx fisk. I hans performance Højtid (Hochzeit) fra 1965 iscenesætter Schwarzkogler et bryllup med dertilhørende festligheder, men i fuld forvrængning. Ziegler skriver:


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.