Magasinet Bus 12 - 2017

Page 37

Arbejdsforhold

Olieselskab øget kampen mod brændstofsvind Brændstofsvind er fortsat et problem for landets vognmænd, som jævnligt oplever, at deres dieselkort bliver misbrugt, selvom sikkerheden de sidste år er blevet opgraderet markant. Derfor lancerer olieselskabet YX Erhverv nu endnu et tiltag - Kortløs tankning - på selskabets truck-anlæg

- Vi oplever fortsat misbrug af vognmændenes dieselkort på trods af diverse foranstaltninger, og derfor introducerer vi nu endnu et tiltag, der skal øge sikkerheden yderligere. Med kortløs tankning fjerner vi den største risiko - nemlig kortet, og indfører i stedet et nyt system på vognmændenes telefoner. Hvis tyvene ikke har et kort at stjæle, men derimod skal have fat i en låst telefon, bliver det automatisk også sværere for dem at misbruge virksomhedens brændstofkonto, siger Claus Gottlieb, der er direktør i YX Erhverv. Med det nye sikkerhedstiltag skal vognmændene altså tanke med deres telefon i stedet for et plastickort. Det gør de ved at sende en SMS til YX, herefter får chaufføren tilsendt en kode som skal indtastes på terminalen, så fortsætter transaktionen som man kender den. Kundens hverdag skal være nemmere YX Erhverv gør med kortløs tankning det traditionelle kort og pinkode overflødig og sikrer kundens sikkerhed yderligere. En løsning, som samtidigt kan gøre kundernes hverdag så effektiv og bekymringsfri som muligt.

- Vi er tilfredse med at lancere endnu et initiativ for at mindske brændstofsvindet. Vi ønsker at gøre kundens hverdag nemmere og øge deres bundlinje ved at undgå dieselsvind. Ved at ændre måden, der tankes på, tager vi endnu et skridt i den rigtige retning, men for os er hver kunde unik, så vi fortsætter med at udvikle løsninger, siger Claus Gottlieb. Den nye sikkerhedsløsning bliver indført i januar næste år og forventes at inkludere samtlige YX’s truckstationer landet over, der er forbeholdt erhvervskunder med brændstofkort. Udover den kortløse betaling har YX Erhverv tidligere også indført sikkerhedstiltag som videoovervågning, to-kort-systemer og ‘Alarm 24/7’, Købsmax, Geografisk spærring, Tidsbegrænset spærring og Kilometer Alarm.. Magasinet Bus 12 - 2017


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Magasinet Bus 12 - 2017 by transportnyhederne.dk - Issuu