Issuu on Google+

Nr. 2 • 2012

TRANEMOSEGÅRD

TIL FOR BEBOERNE SEKUNDAVAND I T13 BEBOERWORKSHOP MED STRØM I DU KAN VÆRE MED TIL AT GØRE EN FORSKEL


LEDER

Beboerbladet Tranemosegård udgives af boligorganisationen Tranemosegård Malervangen 1, 2600 Glostrup Tlf. 8818 0880 Fax 8818 0881 Redaktion: Dorthe Larsen (ansv.) Allan Nielsen Ulrik Brock Hoffmeyer Martin Kristiansen Cecilie Baungård Hansen Mette Schirmacher Andersen Lisbeth Christensen Foto: Dorthe Larsen Karsten Lundgren Martin Kristiansen Cecilie Baungård Hansen Mette Schirmacher Andersen Photos.com Oplag: 3.500 Layout: Karen Hedegaard Tryk: Rosenberg Bogtryk Forside: Gillesager-Lindeager Bagside: Vinter i Tranevænget

Skriv til os! Beboerbladet Tranemosegård er et talerør for beboerne i Tranemosegård. Indlæg modtages såvel maskinskrevne som på diskette. Håndskrevne artikler modtages også gerne. Indlæg optages kun med navn og adresse oplyst. Af pladshensyn og redaktionelle grunde forbeholder redaktionen sig ret at forkorte indlæg, der fylder mere end 1 A4-side. Beboerbladet Tranemosegård er planlagt til at udkomme 2 til 4 gange årligt.

2 l Tranemosegård 2/12

■ Samarbejde mellem beboerne, mellem afdelingsbestyrelserne og mellem boligselskaber skal samlet gøre vores liv lettere i Tranemosegård. I Tranevænget og Tranehaven har afdelingerne samarbejdet om Formand Dorthe Larsen Beboerworkshop for at diskutere el-, vand- og varmeforbrug. Tranevængets beboere var særlig interesserede i, hvordan de kunne måle deres varmeforbrug, da de er de eneste i Tranemosegård, der har målere på varmen. Tranemosegårds afdelingsbestyrelser mødes hvert andet år for at udveksle ideer og erfaringer. Vi bliver inspireret af de andre afdelinger i boligselskabet og af erfaringer på godt og ondt i andre boligselskaber. Det er vigtigt, at vi sammen udvikler vores afdelinger til at klare de udfordringer, fremtiden kræver af os. Bestyrelsen i Tranemosegård, afdelingsbestyrelserne og Lejerforeningernes bestyrelser samarbejder også med bestyrelser rundt om i landet. Vi var repræsenteret på Lejernes LO’s kongres, vi sidder i BL’s (Boligselskabernes Landsforening) repræsentantskab, hvor vi også er repræsenteret i bestyrelsen. Vi har et medlem i Landsbyggefonden. Alt dette for at følge med i, hvad der sker i den almene sektor og gøre vores stemme gældende. Vinteren står for døren, i skrivende stund er der ikke faldet sne, men det kan hurtigt komme. Der kan være glat om morgenen, inden ejendomsfunktionærerne møder, træd derfor varsomt. Der er i skrivende stund ved at komme blinkende og farvede lys op i vinduer og altaner. Juletræerne tændes, det er tegn på den mørke tid, men også glædens tid for dem, der har nogen at være sammen med. Der er beboere, der ikke har venner og familie, til dem et ekstra knus herfra. Glædelig Jul og Godt Nytår til alle, der bor og arbejder i Tranemosegård. Dorthe Larsen, formand

Indhold

Til for beboerne …………………………………………… 3 Julestjerner i Brøndby ……………………………………… 6 Nye tage i Tranevænget …………………………………… 7 Beboerdemokrater på kursus ……………………………… 8 Du kan være med til at gøre en forskel …………………… 10 Stort flertal i Gurrelund/Bjerrelund ………………………… 12 Sekundavand i T13 ………………………………………… 13 Beboerworkshop med strøm i ……………………………… 14


Til for beboerne I Tranemosegård er økonomien pæn, der arbejdes på helhedsplaner og regnvandsprojekter og beboerdemokraterne skal kunne noget. Alt sammen af hensyn til beboerne. Tranemosegård er nemlig til for dem. ”

eg synes, det går godt i Tranemosegård”. Ordene er Dorthe Larsens. Hun tænker sig om en ekstra gang, inden hun lader dem falde. Ikke fordi, hun er i tvivl om, at det går godt, men fordi hun udtaler sig som formand for bestyrelsen, og ikke som helt almindelig beboer i en af de syv boligafdelinger, der til sammen udgør Tranemosegård. ”Vi har pæne boligafdelinger, der alle har et aktivt besty-

J

relsesarbejde. Det er godt for afdelingerne, og det er godt for beboerne,” kommer det mere konsekvent fra Dorthe Larsen. Og netop beboerne ligger Dorthe Larsen meget på sinde. I Tranemosegård skal tingene gøres af hensyn til beboerne. Derfor skal der være orden i økonomien, og tingene skal kommunikeres forståeligt. ”Vi har en pæn økonomi i Tranemosegård, især når vi sammenligner os med andre bolig-

Fonden At økonomien er i orden kunne Tranemosegårds bestyrelse vise på repræsentantskabsmødet i maj. Overskuddet var på ca. 100.000 kr., men så var der også lagt næsten 2,4 mio. kr. i dispositionsfonden. Den bruger Tranemosegård eksempelvis, når der opstår pludselige behov i en af boligafdelingerne. For eksempel stod Tranevænget med et akut behov for at udskifte to varmecentraler. Her kunne Tranemosegårds dispositionsfond træde til og hjælpe med en del af det nødvendige beløb. For tiden indbetaler beboerne ikke direkte til dispositionsfonden. Det sker via ydelsen fra udamortiserede lån (lån, der er indfriede). Ifølge lovgivningen skal ydelsen på lån, der bliver indfriet fortsætte, man må ikke sætte huslejen ned for de penge. Til gengæld går en tredjedel af beløbet i dispositionsfonden, mens to tredjedele går i Landsbyggefonden. Tranemosegård 2/12

l 3

▲ Jan Bang Hansen, Moserne, på vej til at slå græs i Moserne.

organisationer,” siger Dorthe Larsen, inden hun tørt konstaterer, at ”den da gerne må blive bedre, men sådan er det vel altid?! Man vil selvfølgelig gerne have, at økonomien bliver bedre.”


”Så kan vi bruge penge fra dispositionsfonden til eksempelvis at isolere boliger, så folks varmeregning bliver lavere. Så henter vi alligevel noget hjem der,” fortæller Dorthe Larsen sikkert og demonstrerer, at hun har styr på detaljerne.

Man skal kunne meget ”Man skal have styr på detaljerne og kunne mange ting, når man sidder i bestyrelsen i sin afdeling. Man skal vide lidt, eller have lyst til at lære om økonomi, vedligeholdelse, beplantning, fjernvarme, lovgivning og håndtering af mennesker. Og så skal man kende sin plads som politiker, ikke som arbejdsgiver,” siger Dorthe Larsen, der selv har mange års erfaring fra beboerdemokratiet. ”Jeg kan godt forstå, hvis folk kan blive lidt utrygge ved arbejdet i en bestyrelse, men det er fagligt udviklende og giver mange gode sociale oplevelser,” fortsætter hun og siger også, at man i Tranemosegårds bestyrelse er begyndt at tænke i et generationsskifte. Både Dorthe selv og flere af de andre i bestyrelsen har rundet 60 år. ”Vi kigger efter emner, og håber, at emner kigger efter os,” som hun formulerer det. Om de mange forskelligartede opgaver fortæller Dorthe Larsen, at man som medlem af en bestyrelse altid har administrationen at læne sig op ad. Men det rækker alligevel ikke helt. 4 l Tranemosegård 2/12

”Hvis man intet som helst ved om hverken økonomi, lovgivning eller hvad man nu kan komme i berøring med som bestyrelsesmedlem, så ved man jo ikke, hvad man skal spørge administrationen om, eller hvor man skal sætte ind. På den måde kræver det noget af de mennesker, der sidder i bestyrelser, men det giver også meget igen,” mener Dorthe Larsen.

Svært at samle I Tranemosegårds bestyrelse er der aktuelt et fokus på helhedsplaner og samarbejdsorganer, foruden økonomi. Der bliver arbejdet med en helhedsplan i Gillesager/Lindeager og to helhedsplaner i T13, og så samarbejder Tranemosegård på kryds og tværs med andre boligselskaber i Brøndby Kommune og med kommune selv. Det sker i BIB – Boligselskaberne I Brøndby. ”Vi har adgang til en rigtig god dialog med kommunen gennem vores arbejde i BIB,” fortæller Dorthe Larsen og fortsætter, ”det virker dog bedst, når møderne ikke er så formelle. Det kender vi hinanden for godt til.” Seneste møde i BIB handlede om renoveringer, regnvand og fjernvarme. ”Vi snakkede om taksterne, om faste og variable afgifter og hvordan de skal vægtes i forhold til hinanden, og så snakkede vi om en overgang fra opmåling i kubikmeter til kvadratmeter,” fortæller Dorthe Larsen

▲ Det ligger Dorthe Larsen, formand i Tranemosegård, meget på sinde, at tingene bliver gjort af hensyn til beboerne. videre og uddyber om regnvand. ”I bestyrelsen arbejder vi på et regnvandsprojekt. Vi vil gerne blive bedre til at komme af med regnvand i vores områder. Derfor har vi ansøgt Ministeriet for By-, Bolig- og Landdistrikter, der har oprettet en pulje på 10 mio. kr., så vi kan undersøge mulighederne for, hvordan regnvand bedre og langsommere kan sive ud i kloakker. Det mindsker belastningen af de offentlige kloakker, og måske kan vi spare noget af tilslutningsafgiften,” siger Dorthe Larsen, der også var med til at støbe det fundament, der hedder BO-VEST. ”Jeg er nok ikke den helt rette at spørge, hvordan det går med BO-VEST,” fortæller hun. ”Jeg kender jo alle AB’ere og VA’ere. Du skal nok snarere spørge medlemmer af afdelingsbestyrelserne. De møder mest BO-VEST, når der er et eller


andet problem et eller andet sted, der skal løses. Det er blandt andet i de situationer, BO-VESTs styrke skal komme til udtryk,” siger formanden for Tranemosegård, som peger på et område, hvor hun mener, der er plads til forbedring. ”Jeg synes, det har været et problem at samle de to spor, der hedder ’frivillige’ og ’medarbejdere’. Der bliver det bestyrelsen i BO-VEST og til dels de tre organisationsbestyrelser, der kommer til at stå med ansvaret. Det burde være nemmere at følges ad, men der mangler fortsat noget på den front,” siger hun, men får alligevel undervejs nævnt, at ’det går godt med BOVEST’.

Et nært forhold En ting er Tranemosegård og BO-VEST, noget andet er hele den almene sektor. Her hen

imod interviewets ende, tager Dorthe Larsen sig igen god tid, inden hun svarer på spørgsmålet om den almene sektors fremtid. Som organisationsformand har og især føler Dorthe et meget stort ansvar de mennesker, der bor i Tranemosegård. Det er dem, hendes hjerte banker for, og det er dem, Tranemosegård er til for. ”Jeg tror, at de afdelinger rundt om i landet, der har det svært i dag, kan få det endnu værre om 10 år. Det skyldes, at folk klumper sig sammen med mennesker, der ligner dem selv, og det kan give nogle udfordringer visse steder,” fortæller Dorthe Larsen uden dog at sætte navn på de afdelinger og steder, hun tænker på. Hun ser også en nødvendighed i at udvikle boligtyper i den almene sektor. ”Enten skal man opdatere ældre boliger til fremtidens be-

hov, eller også skal man rive nogle utidssvarende boliger ned. Man kan komme til at stå i en situation, hvor det måske ikke kan betale sig at renovere, men hvor man kan få noget helt nyt og mere tidssvarende for nogenlunde samme penge. Måske går der mere end 10 år, men det kan ske,” giver hun udtryk for og fortæller i sammen ombæring, at ”familiemønstrene vil ændre sig i de kommende år; folk vil bo alment fra de er 2030 år, derpå i parcelhus med deres børn til de er 50 år og så igen bo alment i seniortilværelsen. Det stiller krav til almene boligselskaber.” ”Det betyder, at vi skal være gode til at håndtere de mennesker, der bor hos os og til at vurdere vores bygninger. Det er rigtige mennesker, der bor og lever i vores bygninger, der ganske vist har nogle år på bagen, men som mange mennesker holder meget af. Mange af vores beboere, har boet i samme lejlighed eller ejendom hele deres voksenliv. Så får man et nært forhold til sine fysiske omgivelser. Derfor skal vi udvikle vores bygninger, så de lever op til fremtidens standarder og behov. De skal være klimarigtige og energivenlige, men det er også vigtigt, at man skal kunne leve og bo på tilfredsstillende vis i sit eget hjem. Og man skal have råd til at betale for at bo i sit eget hjem,” slutter Dorthe Larsen, bestyrelsesformand i Tranemosegård af. Tranemosegård 2/12

l 5


❄ ❄

Julestjerner i Brøndby ❄ ❆ Der er julestjerner og julestemning i Tranemosegård-afdelingen Gillesager/Lindeager i Brøndbyøster, hvor dele af DR's julekalender foregår.

rets julekalender på DR1, Julestjerner, er blandt andet optaget i en af Tranemosegårds afdelinger – Gillesager/Lindeager i Brøndbyøster. Det er Wikke og Rasmussen, der i sin tid stod bag Voldsom Volvo, der har skrevet og instrueret Julestjerner.

Å

Skal flytte straks Ideen til denne del af julekalenderen har Wikke og Rasmussen fra virkelighedens Rødovre, hvor to højhuse måtte rives ned, da renoveringsbehovet blev for stort. Det er tilsyneladende også tilfældet i julekalenderen, hvor en storm ryster det højhus, ho6 l Tranemosegård 2/12

vedpersonerne, en familie på tre, bor i. Derfor får familien besked på straks at flytte, da der er risiko for, at højhuset vil styrte sammen.

Rundt i Gillesager/ Lindeager Det er her højhuset i Gillesager/ Lindeager kommer ind i billedet. Da far og datter kommer kørende under optræk til julestorm, er det nemlig højhuset i Gillesager, man ser. Desuden ses svalegangen og pladsen foran højhuset. Den lejlighed familien bor i, er dog ikke en af lejlighederne i Gillesager, selvom julekalenderen er lavet, så det ser sådan ud. Da familien i hi-

▲ Da far og datter kommer kørende under optræk til julestorm, er det højhuset i Gillesager, man ser. storien flytter derfra, er det kun i de første afsnit, vi ser Gillesager, og filmselskabet var da også kun på besøg med filmrullen halvanden dag. Derfor giver DR’s julekalender da også kun et flygtigt indtryk af livet i almene boliger, der kommer til at fremstå renoveringsmodne, men fulde af dejlige mennesker.  Også de kendte højhuse i Brøndby Strand danner baggrund for årets julekalender på DR1.


Nye tage til Tranevænget

▲ 11 blokke har fået nye tage i Tranevænget.

Onsdag d. 31. oktober mødtes de involverede parter i tagsagen i Tranevænget til en afleveringsforretning, hvor der blev sat punktum for en vellykket byggesag. ager man forbi Tranevænget i Brøndby, kan man i dag nyde synet af flotte nye tage på 11 boligblokke. De nye tage indgår i den renovering, som blev påbegyndt i februar 2011, og har omfattet efterisolering af 11 tagrum, samt udskiftning af gamle badeværelsesvinduer, ny fugning af dårligt murværk og maling af udhæng og vindskeder på de i alt 26 blokke.

T

Energibesparelse I forbindelse med efterisoleringen af tagrummene m.m. er der indgået en aftale med Brøndby Fjernvarme om salg af energi-

besparelsen til værket. Aftalen har sikret penge til også at kunne renovere taget m.m. på butik- og ejendomskontorets bygning.

Et vellykket samarbejde I byggesagen har BO-VEST samarbejdet med det rådgivende ingeniørfirma Birger Lund A/S og Snedkermester Arne Pedersen A/S, der var hovedentreprenør. Da parterne mødtes d. 31. oktober til afleveringsforretningen, var der enighed om, at det har været et vellykket samarbejde med et flot færdigt resultat,

og at afdelingsbestyrelsens og beboernes positive og hjælpsomme indstilling i høj grad har bidraget til det gode forløb. I løbet af byggeperioden har der været fokus på at skabe færrest mulige gener for beboerne samt at holde sikkerheden i top. Det har resulteret i, at tingene er gået, som de skulle, og at man har undgået skader og lignende. Det gode samarbejde har desuden medvirket til, at man har kunnet holde tidsplanen, så renoveringen nu står færdig til tiden og inden for det fastsatte budget.

Tranemosegård 2/12

l 7


Beboerdemokrater på kursus Beboerdemokrater i Tranemosegård var samlet to dage på Rørvigcentret, for at udveksle ideer og erfaringer. ærdom, viden og erfaringer. Hvert andet år drager beboerdemokrater i Tranemosegård til Rørvig for at blive klogere på alt mellem himmel og jord, der har berøring med almene boliger. Det er dermed et forum, hvor de mennesker, der sidder i din afdelingsbestyrelse kan udveksle viden og erfaringer, som kan komme dig og din hverdag til gode. ”Som deltager får man lærdom om aktuelle emner på vores kursus. Og så er det en lejlighed til at mødes og lære hinanden at kende på tværs af afdelinger. Det gør det nemmere at arbejde sammen og at trække på hinandens erfaringer i det daglige arbejde i bestyrelserne,” fortæller Dorthe Larsen, der er formand i Tranemosegård og næstformand i BO-VEST. Det aktuelle emne skulle være ’helhedsplaner’, men det blev i sidste øjeblik suppleret af et emne om ’udviklingen i beboersammensætningen i almene boliger’. Ulrik Brock Hoffmeyer, der er direktør i BO-VEST fremlagde nye tal for, hvordan beboersammensætningen kan blive i årene, der kommer. ”I de kommende år vil vi se flere unge i alderen 20-30 bo al-

L

8 l Tranemosegård 2/12

ment. De flytter så i parcelhus, når de er 30-50 år, hvilket også er den tid, de har børn i. Og når de kommer over 50, flytter de tilbage i en almen bolig,” fortæller Dorthe Larsen. ”Det betyder, at der bliver lidt færre børn i almene boliger og lidt flere voksne, og det stiller nogle krav til vores boligtyper, legepladser og faciliteter. Det kommer den almene sektor til at arbejde med fremover”.

Genhusning i pavilloner Dorthe Larsen beroliger og fortæller, at der altid vil bo børn i de almene boliger. Det tager de igangværende helhedsplaner da også højde for. For tiden bliver der arbejdet med helhedsplaner i Gillesager/Lindeager og i T13. Og for at blive klogere på helhedsplaner lagde kursisterne ud med at se på helhedsplaner i Brøndby. Her blev netop T13 besøgt, ligesom turen også gik forbi Tranevænget og Lejerboafdelingen Daruplund i Brøndby Strand. Her står man midt i en meget stor renovering og modernisering af boligerne, og det betyder, at beboerne i etaper bliver genhuset i pavilloner i ca. syv uger, mens arbejdet i deres lejligheder står på.

”Vi var i Daruplund på en flyttedag, så der var en masse aktivitet i afdelingen,” fortæller Dorthe Larsen og fortsætter, ”folk syntes ikke, det var så slemt at bo i pavilloner. Det var lidt som et sommerhus og blev taget som en oplevelse. Pavillonerne var møbleret efter alle kunstens regler, og folks ejendele var så opmagasinerede i de syv uger. Det er en vigtig erfaring, vi har gjort os, så nu kan vi bedre overveje pavilloner som genhusning, når vi renoverer”.

Væk hjemmefra Undervejs blev også nye varmecentraler drøftet blandt de næsten 30 beboerdemokrater fra Tranemosegård, der havde taget turen til Rørvig. I Tranevænget fik man to nye varmecentraler i 2011 til en pris på 2,4 mio. kr. Her fandt man pengene fra Tranemosegårds dispositionsfond, driftsmidlerne og fra rentefrie lån. Eksemplet tjener til at illustrere, hvordan løsningsmodeller kan udbredes til andre boligafdelinger, og at kurset i Rørvig eksempelvis kan danne ramme for en bred debat om anvendel-


▲ Ny viden, udveksling af erfaringer og hyggeligt socialt samvær er i højsædet, når Tranemosegård afholder kursus for beboerdemokrater.

▲ I Daruplund/Resenlund i Brøndby Strand bor beboerne i pavilloner, mens deres boliger bliver renoveret.

▲ Beboerdemokraterne blev vist rundt i de renoverede rækkehuse i T13.

se af midlerne i Tranemosegårds dispositionsfond, der træder til ved ’pludseligt opståede’ problemer. Om to år drager beboerdemokratiet i Tranemosegård igen på kursus i Rørvig. Og stedet er ikke tilfældigt valgt, fortæller Dorthe Larsen. ”Det er et godt sted. Det er rent og pænt, værelserne er gode, der er fri adgang til kaffe, the og vand, og den behandling vi får af personalet er fantastisk. Desuden skal det ikke være i nærheden af Brøndby, for folks skal ikke kunne komme hjem. Det giver en stor gevinst rent socialt, at vi får noget tid sammen, hvor vi kan drøfte både formelle og uformelle ting. På den måde bliver båndene mellem Tranemosegårds afdelinger styrket, og det skulle gerne gøre det både lidt nemmere og lidt sjovere at være beboerdemokrat i Tranemosegård,” slutter Dorthe Larsen af. Tranemosegård 2/12

l 9


Du kan være med til at gøre en forskel Som beboere i Tranemosegård har du og din familie mange muligheder for at få et anderledes og måske mere spændende socialt liv end de fleste andre mennesker i Danmark. Af Allan Nielsen, næstformand i Tranemosegård

ranemosegård er med sine syv boligafdelinger og 3.200 familier en del af Danmarks almene boliger. En enestående boligform, hvor vi godt nok ikke har skøde på vores bolig, men til gengæld har vi fuld råderet i et bolig-socialt fællesskab med naboerne. Dets lige findes ikke andre steder i verden. Samlet set er vi på landsplan en lille million mennesker, der deles om godt en halv million boliger. Eller sagt på en anden måde: Næsten hver 5. borger bor i Danmarks almene boliger. Alligevel er der uhyggeligt mange – og måske også dig selv – der ikke ved, hvordan tingene ”er skruet sammen”. Eller hvor stor indflydelse du kan få på dit egen hjem og hverdag.

T

Vi beklager Det er der mange årsager til. En er massemediernes negative omtale. En anden er en politisk begrundet virkelighed. I Danmark begunstiges ejere frem for lejere. Også selv om de fleste reelt ikke ejer noget som helst, men i virkeligheden betaler leje (læs lån) til banker og kredit10 l Tranemosegård 2/12

foreninger, der har pant i ejendommen. En helt tredje årsag er, at vi, der er valgt til at lede beboerdemokratiet og det boligsociale fællesskab, ikke altid er dygtige nok til at inspirere og aktivisere til at få flere til at være med til at gøre en forskel i hverdagen. Det beklager vi – og det vil vi godt gøre noget ved. Også fordi der er nogen, der skal tage over efter os, så vores unikke boligform ikke blot kvæles i EU’s super-liberalistiske favntag.

Lad os inspirere hinanden Men for at vi kan løfte i flok, er det en forudsætning, at du også er med til at inspirere os beboerdemokrater. At du stiller spørgsmål og forslag. Det er jo kun fantasien og grænsen for hvad vi kan betale i husleje, der ud over de gældende love begrænser vores muligheder for at skabe det, der er godt for os og vores børn. Derfor diskuterer vi i Tranemosegårds afdelinger og bestyrelse, hvad vi og du kan gøre. Hvad gør vi ved fremtiden I Afd. 13 i Brøndby Strand-par-

kerne og afd. 12 i Gillesager i Brøndbyøster er mange beboere draget ind i debatter om store renoveringer og bolig-sociale helhedsplaner. Måske kan vi også i de øvrige afdelinger tage en lokal debat med kun et emne på dagsordenen: Hvordan synes du vores afdeling skal se ud i fremtiden? Hvad skal der til for at det bliver bedre at bo her for alle? Hvad skal vi gøre for at gardere os mod skybrud og andre klima-forhold? Snak med din nabo og stil spørgsmål til din afdelingsbestyrelse. Vi er til for det samme.

IT er kommet for at blive Vi kan også tage en debat om IT. Alle taler om IT. De fleste er vilde med – eller forbander IT. Men vi alle ved, at IT er kommet for at blive. I dag er Udbetaling Danmark en realitet. Du presses hele tiden til at bruge nem-ID af stat, kommune, banker,a-kasser med flere. Hvad gør vi? I Afdeling 13 har der længe kørt IT-oplæring målrettet pensionister i Café 13.


I Afd. 15 har bestyrelsen besluttet at høre alle voksne beboere om behovet for IT-formidling, så snart der er klarhed over hvad Brøndby Kommune selv sætter i gang. Hvad siger du og din afdelingsbestyrelse?

der har tid til overs og lyst til at prøve noget nyt i fællesskab med andre. Hvad med en snak om, hvad der bydes på af fritidsaktiviteter i Brøndby Kommune, i din bydel – og har du lyst til noget specielt i afdelingen?

Har du for meget fri Vi er i dag mange beboere, der har mistet kontakten til arbejdsmarkedet. Du er måske en af dem – eller har en god nabo –

Vi har også børn og unge Vi har også en hel del børn og unge. Har vi tænkt nok på dem? Er lege- og opholdsarealerne

gode nok? Hvad skal vi gøre for, at de også føler, at det er deres byggeri? Kan vi skabe en følelse af medejerskab hos børn og unge, vil det hurtigt kunne ”læses” i regnskabet som færre udgifter til hærværk. Har vi råd til og mulighed for at skabe lidt fritids-job til unge? Det kan være i forbindelse med renholdelse, omdeling af materialer og aktivering af mindre børn? I København har unge fra en almen bebyggelse produceret et flot beboerblad for en løn, der svarer til Statens Uddannelsesstøtte for hjemmeboende. Andre steder er unge engageret i forbindelse med IT-hjemmesider.

Giv lyd fra dig Har du andre emner, ideer eller spørgsmål, så send en lille mail herom til Mette S. Andersen fra BO-VEST på msa@bo-vest.dk. Hun arbejder for tiden på en værktøjskasse for frivillige og samler alle gode ideer sammen. Er du til en ”gammeldaws” snak herom, er du velkommen til at kontakte din afdelingsbestyrelse.

Tranemosegård 2/12

l 11


(Foto: Karsten Lundgren)

▲ Et stort flertal stemte for, at vaskeriet i Gurrelund/Bjerrelund fortsat kan benyttes gratis.

Stort flertal for at fastholde den bolig-sociale linje i Gurrelund-Bjerrelund

okalet var fyldt til bristepunktet, da GurrelundBjerrelund afholdt ekstraordinært afdelingsmøde i Ulsøparken den 11. september for at fastlægge budgettet for 2013. Årsagen var enkel. En familie havde foreslået, at afdelingen skulle indføre betalingsvaskeri, individuel måling og betaling af vand, samt varmebetaling for lukkede terrasser. Da det blev kendt steg tilmeldingerne til mødet fra 28 til 78 – og på mødedagen dukkede i alt 101 beboere frem. De repræsenterede 43 pct. af husstandene i afdelingen. Ifølge afdelingsformand Allan Nielsen har så mange lejemål vist ikke tidligere været repræsenteret ved et

L

12 l Tranemosegård 2/12

beboermøde i Gurrelund-Bjerrelund.

God debat På mødet herskede en god og sober debat for og imod individuel betaling. Men der var ingen tvivl, da det kom til afstemningen. Her ønskede langt de fleste at fastholde den boligsociale linje. ”Det er jo derfor vi kan lide at bo her!” lød det fra flere. For betalingsvaskeri stemte 4 for, 1 undlod og resten stemte imod. For individuelle vandmålere stemte 8, 2 undlod og resten stemte imod. For varmebetaling for lukkede terrasser stemte 8, 10 undlod og resten stemte imod. Hermed faldt alle

tre forslag. Derefter godkendte mødet afdelingsbestyrelsens budgetforslag i enstemmighed.

Har den laveste husleje Huslejen i Gurrelund-Bjerrelund stiger dermed med 1,2 pct. eller 61 kr. for et 4-rums standardrækkehus til i alt 4.933 kr. pr. måned. Kvadratmeterprisen er 597 kr. pr. år, hvilket er den laveste almene leje i Brøndby Strand. Til sammenligning betaler Maglelund 688 kr. og Tranemosegård afd. 13 i Parkerne 760 kr. Lejerbos nye ældreboliger Æbleblomsten ved Æblehaven har en husleje på hele 1.138 kr. pr. kvadratmeter.


Sekundavand i T13 Ny teknologi giver nye muligheder. I T13 arbejder man med at anvende de nye muligheder inden for brugen af sekundavand. Det gavner både miljøet og beboernes pengepung.

I

Allerede i 2013 I T13 står man overfor en større renovering, der kan vise sig at blive åbningen for brug af sekundavand. For umiddelbart spærrer den nuværende lovgivning for at anvende sekundavand. ”I dag siger lovgivningen, at

al vand, der bliver ledt ind i boliger, skal være af drikkevandskvalitet,” fortæller Jens Andersen, der er planchef i Københavns Energi og fusionerede selskaber, da vi møder ham og Frank Brodersen, der er direktør for Ejerrelationer samme sted. Også Hugo Thuge deltager og alle tre er varme på projektet om sekundavand. ”Når vi alligevel skal renovere og skifte vores vandrør, vil det være tåbeligt ikke at lægge rør ind til sekundavand. Så er det gjort,” siger Hugo Thuge, der sammen med Jens Andersen og Frank Brodersen vil gå forrest i projektet om sekundavand. Det er så deres håb, at andre vil følge med, og Brøndby Kommune har givet udtryk for, at man der er positivt indstillet overfor projektet. Også beboerne i T13 har på et beboermøde

nikket til ideerne, og derfor håber afdelingsformanden og direktøren og planchefen fra Københavns Energi, at det vil være muligt at gå i gang allerede i løbet af 2013. Et ekstra vandrør i boligen giver ekstra mønter i pungen Rent praktisk vil projektet med sekundavand blive udformet sådan, at der vil komme til at ligge et ekstra rør, som går op til slangen i toilettet eller vaskemaskinen. Dette ekstra rør vil dog ligge bag muren, så beboerne vil ikke opleve en forskel – bortset fra den økonomiske. Sekundavand forventes nemlig ikke at være lige så dyrt som almindeligt drikkevand, da det ikke har gennemgået helt den samme behandling. Netop derfor er det ifølge Frank Brodersen muligt at slå flere fluer med ét smæk.

▲ Hugo Thuge vil, sammen med Jens Andersen og Frank Brodersen fra Københavns Energi, gå helt nye veje med vandforbruget i T13. Tranemosegård 2/12

l 13

T13 arbejder de lige nu på et nyt og unikt projekt, der kan blive lidt af en Danmarkspremiere. Her vil man udnytte det vand, som ikke er helt rent nok til at blive klassificeret som drikkevand; det såkaldte sekundavand. Det er tanken, at vandet skal bruges til toiletskyl og tøjvask. ”Det er ren logik, at man bør anvende vand, der ikke kan drikkes, til noget andet. Det kan så være til sådan noget som toiletskyl, der ikke kræver vand af topkvalitet,” mener Hugo Thuge, der er afdelingsformand i T13. Den logik Hugo Thuge henviser til er situationen både på lokalt plan og på verdensplan, hvor rent og tilgængeligt ferskvand bliver stadig vanskeligere at finde. Samtidig vokser antallet af mennesker på Jorden, og det lægger selvfølgelig et pres på vandressourcerne. Her kan anvendelse af sekundavand være med til at lette det pres, og derfor er de i T13 begyndt at tænke alternative måder at anvende vand, der ikke har drikkevandskvalitet.


Beboerworkshop med strøm i

Sekundavand... ”Ved at udnytte sekundavandet sparer man derfor på det sparsomme drikkevand, og beboerne sparer samtidig penge på vandregningen blot ved, at der bliver lagt et ekstra rør ind i konstruktionen” fortæller Frank Brodersen. Det er med andre ord en fremtidssikret investering, som samtidig er ret simpel.

Lovgivningsmæssige barrierer Som nævnt er der dog visse lovgivningsmæssige udfordringer, der skal løses, inden et projekt om udnyttelse af sekundavand kan blive en realitet i T13. I dag er det kun regnvand fra tage, der må ledes ind i boliger uden at være at drikkevandskvalitet. Alt andet vand skal kunne drikkes. ”Det er lovgivning, der er lavet på et tidspunkt, hvor der var fokus på sundhed. Nu er det også nødvendigt at tænke på, hvor meget vand vi forbruger. Derfor skal lovgivningen justeres, hvis sekundavand skal vinde indpas som en naturlig del af danske boliger,” fortæller Jens Andersen og Hugo Thuge afslutter, ”vi regner med at kunne få en dispensation til at anvende sekundavand. Det er naturligvis 100 pct. kontrolleret, at det ikke kommer til at have nogen sundhedsmæssige konsekvenser for beboere eller andre.” 14 l Tranemosegård 2/12

”Farveindikator på radiatoren, fællesapparat til at vise el-, vand- og varmeforbrug og forstå din regning.” Forslagene var mange, da beboere i Tranevænget og Tranehaven var til Plan C workshop om energiadfærd og -forbrug. Ideerne fra workshoppen skal bruges i Plan C’s videre arbejde med en visualiseringsløsning til boligens energiforbrug. ”

ye måder at følge og forstå dit energiforbrug på.” Det var oplægget, da omkring 30 beboere tidligere på året samledes til workshop i Tranehavens beboerhus. Plan C, BO-VEST, Brunata og Alexandra Instituttet havde inviteret beboerne i de almene boligselskaber Tranevænget og Tranehaven i Brøndby til workshop, hvor de kunne komme med deres bud på, hvordan energiforbruget enkelt kan vises, så de får lyst til at ændre deres energiadfærd. ”Beboerne var virkelig engagerede og kom med rigtig mange gode ideer til, hvordan de kunne forestille sig mere brugervenlige måder, de selv kan følge deres energiforbrug på,” fortæller Marie-Louise Lemgart, projektleder i Plan C. Også den tidligere afdelingsbestyrelsesformand Stig Rasmussen oplevede en engageret beboergruppe: ”Der var en rigtig god stemning, og beboerne var meget interesserede i, hvordan de kunne måle deres forbrug.”

N

Kaffe, kage og konkrete ideer til visning af energiforbrug Workshoppen bød på kaffe, kage, elspareråd og en præsentation af resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse blandt beboerne om deres energiforbrug og -vaner. På baggrund af undersøgelsen havde Plan C lavet tre relevante scenarier for energiforbrug i boligerne, som dannede grundlag for gruppearbejdet med nye ideer til, hvordan beboernes energiforbrug kan synliggøres bedre i fremtiden. ”Der blev stillet en del spørgsmål, og især under selve gruppearbejdet gik bølgerne højt, hvor nogle blandt andet diskuterede, hvordan varmemålere kunne gøres bedre,” fortæller Stig Rasmussen.

Ideerne fra beboerne var blandt andet: ● Farveindikator på radiatoren, der er blå, når den er kold og rød, når den er meget varm. ● Dioder på radiatoren, der blinker, når den er meget varm.


● ●

Skærm i entreen, der viser både el, vand og varmeforbrug. Regninger, der er til at forstå med visning af eksempelvis lagkagediagrammer eller speedometre. Regninger med tal fra sidste år, så man kan sammenligne – og med gennemsnitstal for hele ejendommen og lignende boliger.

”Der var en stor interesse for at spare på energien blandt deltagerne. Mange brugte allerede elsparepærer, elspareskinner og huskede at slukke for lyset, men de syntes blandt andet, at varmeregningen er vanskelig at forstå, og at tallene på termostater og radiatormålere skal være lettere at aflæse og forstå. Så deres behov gav sig i høj grad udslag i de gode ideer, der kom på bordet,” siger Marie-Louise Lemgart.

Ideer indarbejdes i visuel løsning Workshoppen er en del af Plan C’s forsøgsprojekt omkring visualisering af energiforbrug, som har til formål at synliggøre energidata på en letforståelig måde for beboerne i dagligdagen med ændret energiadfærd til følge. Plan C-partnerne i projektet arbejder fremadrettet på en digital løsning med en skærm til visning af energiforbrug, der skal afprøves i en bolig i Tranevænget eller Tranehaven. Beboernes behov og ideer vil blive indarbejdet i visualiseringsløsningen.

▲ Marie-Louise Lemgart, projektleder hos Plan C, styrede begivenhedernes gang på workshoppen.

▲ Der var faktisk rigtig god stemning blandt beboerne på workshoppen. Tranemosegård 2/12

l 15


Tranemosegård ønsker alle beboere en glædelig jul og et godt nytår!


Tranemosegårdbladet 2/2012