Trafik&Veje August 2018

Page 4

VEJSTØJ

Nyheder om støj fra verden derude! Mindre støjende dæk, slidlag og dilatationsfuger samt interaktive støjkort med muligheder for at beregne støjreduktion. Hans Bendtsen, Vejdirektoratet hbe@vd.dk

Sidst i maj dette år deltog jeg i konferencen Euronoise i Grækenland sammen med 700 andre støjfolk fra 44 lande [1]. Konferencens tema var ”reducer støjen for at forbedre livskvaliteten”. Blandt de 500 præsentationer var der mange, som omhandlede forskellige aspekter af vejtrafikstøj som for eksempel støjens sundhedsmæssige og miljømæssige konsekvenser, metoder til kortlægning samt virkemidler til at reducere støjen.

NordTyre projektet og dækstøj Mit bidrag til konferencen var denne gang en gennemgang af resultaterne fra projektet NordTyre, hvor vi testede støj fra flere dæktyper af nyere dato til både personbiler og lastbiler på typiske nordiske slidlag

[2]. Projektet blev omtalt i en artikel i Trafik og Veje juni 2018. Resultaterne viser bl.a., at når dæk anvendes på typiske nordiske slidlag som SMA 11, er støjen væsentlig anderledes, end når de testes på et ISO test-slidlag, der har en helt anderledes meget jævn og tæt overfladetekstur. Projektet konkluderer, at der derfor kunne være et behov for at supplere den støjmæssige test og typegodkendelse af nye dæk med målinger udført på et testslidlag med en grov overfladetekstur som SMA 11. Repræsentanter fra EU var tilstede, lyttede interesseret og gav senere udtryk for, at der burde ses nøjere på procedurerne for test af støj fra nye dæk.

Potentiale for mindre støjende dæk Et indlæg fra Schweitz omhandlede ligeledes støjmålinger af nye dæk til personbiler

Figur 1. Personbildæk klar til test i NordTyre projektet.

4  TRAFIK & VEJE • 2018 AUGUST

på forskellige slidlag [3]. På det grundlag var det blevet beregnet, at den generelle støj fra vejtrafikken vil stige med 1 dB i 2030, hvis der ikke gøres noget ved dækkene. Resultaterne viste, at støjniveauet primært afhænger af dækbredden, dækkets radius og gummiets hårdhed. Hver gang dækbredden forøges med 5 cm, stiger støjen alt andet lige med 1 dB. For en given størrelse dæk varierer støjen fra forskellige dæktyper og fabrikater inden for et interval på 5 dB. Der var gennemført nogle scenarie-beregninger, som viste, at der er et potentiale for at reducere støjen fra personbiler med omkring 3 dB, hvis der kun anvendes de mindst støjende dæk i hver dækklasse! På den baggrund foreslås det, at beslutningstagere arbejder på at fremme de mindst støjende dæk.

Støjreducerende slidlag i Schweitz I Schweitz skal vejejerne sikre, at støjen ikke overstiger givne støjgrænser både for nye veje, og i modsætning til mange andre lande skal støjgrænserne også overholdes for det eksisterende vejnet. Derfor er det almindeligt at anvende støjreducerende slidlag – både tynde slidlag og drænasfalt [4]. Desuden anvendes skærme samt hastighedsbegrænsninger til at reducere støjen. De seneste 10 år er der udlagt over 1000 nye strækninger med støjreducerende slidlag. Forskningen frembringer stadig bedre og mere holdbare slidlag. Under diskussionerne kom det frem, at der er et firma, som markedsfører støjreducerende slidlag og giver en garanti på støjniveauet efter 5 år. Det havde ført til situationer, hvor det af støjmæssige årsager havde været nødvendigt at udskifte et slidlag efter 5 år!


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.