TV - April 2009

Page 26

vejbelægninger

Forbedring

af vejens bæreevne ved anvendelse af remix-metoder

Der kan spares mange vejbygningsmaterialer ved første kritisk at gennemgå vejenes tilstand inden valg af asfaltløsning. Af Salgs- & kvalitetsdirektør Niels Christoffersen, Inreco A/S nc@inreco.dk

Genbrug kan bevare miljøet Det er op til vor generations politikere og beslutningstagere at være miljøbevidste. Der er ikke ubegrænsede mængder af råstoffer tilstede. Olieprodukter og skærver skal importeres, der skal anvendes masser af energi til fremstillingsvirksomhed, samtidig med at CO2 udledes i atmosfæren som aldrig før. Ved at anvende asfaltgenbrug til en del af sine vejvedligeholdelsesopgaver er man med til at sikre, at vore fremtidige generationer kan leve i et sundt og velbevaret miljø.

Efterfølgende belyses en række faktorer, der gælder for valg af en remixløsning. Endvidere beskrives en ny forstærkningsløsning samtidig med udførelse af Remix Plus. Eksisterende forhold Inden der skal udlægges et nyt slidlag ovenpå et gammelt, udtørret og porøst underlag, er der en række faktorer, der skal tages stilling til. Slidlaget skal jo holde i mange år. Man kan vælge en forudgående reparation ved bortfræsning af de ødelagte asfaltarealer og derefter udlægge nye materialer i bassinet. Ved andre lejligheder vælges en opretning, eller måske vælges en kombination af begge. I alle tilfælde vil reparationsomfanget udgøre en større omkostning, og er man

Heating af asfaltbelægninger med meget stor dybdevirkning. Det remixede materiale udlægges varmt i varmt.

26 TRAFIK & VEJE • 2009 APRIL

i øvrigt sikker på, at man har garderet sig fuldstændig? Der kan være klæbesvigt imellem de gamle asfaltlag, hvor skaderne endnu ikke har vist sig. De kan være skjulte. Hvad enten man reparerer eller ej, kan vi se følgerne af dette problem ude på vejene med sporkøringer, revner og krakeleringer. Det nye slidlag har ikke den levetid, der var kalkuleret med – ikke på grund af dårligt slidlag, men på grund af et dårligt underlag. Derfor må opgaven være at bringe underlaget i orden inden udlægning af et nyt asfaltlag. Afhængig af bæreevne, trafikbelastning, kantstenslysninger m.v. kan en remixløsning være en økonomisk og teknisk god løsning. Partiel eller hel remix af vejarealet Man ved, at de største dynamiske forskydningskræfter ligger ca. 4 cm under en belægningsoverflade. Da bindemidlet i den gamle asfaltbelægning er hærdet i tidens løb, hvorved elasticiteten mindskes, er asfaltmaterialet ikke i stand til at optage de kræfter, trafikken afsætter, eller bevægelser der måtte komme fra ændringer i underbunden. Når der remixes i 3-4 cm’s dybde, regenereres belægningen, idet den opvarmes in situ, opfræses og blandes med nyt bitumen og 10-20% nye asfaltmaterialer for derefter at blive genudlagt. Alt sker i samme arbejdsoperation. Asfaltmaterialerne er nu blevet omhyllet med nyt, og stabiliteten er forbedret. Indirekte er bæreevnen øget. Vejen er blevet nyrenoveret, og vejprofilet afrettet. Omkostningen ved partiel remix er kun det halve af traditionel reparation. Remixes hele vejarealet vil omkostningen måske være større her og nu, men på sigt vise sig at være en god disposition. De remixede belægninger kan nu ligge uafdækket i mange år. Et senere udlagt asfaltlag kan tilmed reduceres i lagtykkelse.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.