Nyt fra Trænregimentet

Page 17

- Vores regiment fremstår i dag stærkere og mere professionelt en nogensinde, konstaterede obersten i sin efterfølgende tale til regimentet. - Regimentet har de sidste årtier været igennem en udvikling, hvor vi både har fået en masse krigserfaring og samtidigt er blevet moderniseret på rigtigt mange områder. Kvaliteten af vores uddannelse og vores materiel er i dag lysår bedre end vi kender fra før i tiden. Obersten udtrykte sin glæde over det gode forhold mellem Trænregimentet og Aalborg By, hvor størstedelen af regimentet er placeret, og han understregede, at Trænregimentet også er en del af såvel det officielle som private liv ”uden for hegnet” i Aalborg og hele region Nordjylland. - Tillykke til os alle ved Trænregimentet, og lad os nyde resten af dagen i fællesskab, afsluttede regimentschefen inden han gik over til det punkt på programmet, som betød mest for ham. Uddeling af ”medalje for sårede i tjenesten” og ”medalje for fortjenstfuld indsats” - Det er en stor glæde for mig at kunne uddele disse medaljer, udtrykte obersten, som med stor respekt kaldte de soldater frem, der skulle dekoreres: Overkonstabel af 1. grad Christian Lund Erichsen efter den 24. september 2009 at blive såret under udførelse af tjeneste ved Danish Battle Group/Regional Command (South West/ISAF, Afghanistan. Overkonstabel Michael Junker Hansen efter den 24. september 2009 at blive såret under udførelse af tjeneste i Afghanistan på ISAF hold 8. Sergent Mark Nielsen efter den 18. juli 2011 at blive såret under udførelse af tjeneste i Afghanistan på ISAF hold 11. Overkonstabel af 1. grad Mads Vejby Thomsen efter den 5. februar 2011 at blive såret under udførelse af tjeneste i Afghanistan på ISAF hold 11. Sergent Morten Hørby Olsen modtog den 26. august 2014 Forsvarets Medalje for fortjenstfuld indsats med følgende motivering: Den 6. oktober 2011 trådte en lokal tolk ed siden af det søgte spor og udløste en

NYHEDSBREV NR. 2 • 2015

improviseret sprængladning. Der udløses endnu en sprængladning og der er flere sårede. Sweeperne afsøgte et spor frem til de sårede og sergent Morten Hørby Olsen søgte frem med stort mod og påbegyndte prioriteringen og behandlingen. Han bidrog også til at få de sårede hejst op i helikopteren, en procedure, der er meget vanskelig. Sergenten har ved flere hændelser vist stort overblik, når der har været mange sårede, og han har på bedste vis prioriteret og ført i situationen, således at hjælpen er kommet til alle på rette tid. Sergenten er et eksempel til efterfølgelse. Uddeling af påskønnelser Traditionen tro blev der også uddelt påskønnelser til soldater, der på forskellig vis i løbet af det forgangne år, har gjort sig fortjent til en særlig påskønnelse. Påskønnelsen til en soldat af officersgruppen: KN Morten Møller, 3. Vedligeholdelsesbataljon Påskønnelse til soldat af sergentgruppen: SSG Henrik Hyldgaard Nielsen, 2. Logistikbataljon Påskønnelse til soldat af konstabelgruppen: OKS-1 Klaus Jensen, 4. Nationale Støttebataljon Påskønnelse for bedste soldat ved regimentets værnepligtsenheder: - 4 HBUKMP: Menig Josephine Damgaard Nielsen - 5 HBUKMP: Menig Søren Vestergaard Jensen - 6 HBUKMP: Menig Mathias Bo Jensen

Reception, idrætsdag og sommerfest Da bifaldet havde lagt sig efter tildeling af påskønnelserne, kunne regimentschefen lade enhederne formere til gennemførelse af idrætsdag og socialt samvær. Obersten selv havde inviteret gæster til en mindre reception i messen. I sin korte tale til receptionen gæster udtrykte obersten igen sin glæde over at have fået lov til at uddele medaljerne til paraden. - Men det er også en glæde at blive regimentschef, fulgte han hurtigt op og afsluttede med at opfordre gæsterne til, efter receptionen, at gå ud og hygge med soldaterne til idrætsdagen. Trænregimentets stabschef oberstløjtnant A.P. Sundahl benyttede lejligheden til i en kort tale at lykønske obersten med den store ære det er at bliver chef for Trænregimentet og indviede gæsterne i, at chefen og stabschefen har kendt hinanden hele deres tid i Forsvaret, idet de startede sammen den 18. august 1980 på Sergentskolen i Sønderborg og i øvrig fulgtes ad til Jyske Dragonregiment, hvor de endda delte værelse sammen. De endte begge efter officersskolen ved Trænregimentet. - Du er højt uddannet og har en solid og bred baggrund, såvel logistisk og MP-fagligt som generelt. Det gør dig til en oplagt regimentschef og tjenestegrensinspektør, konstaterede stabschefen.

17


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Nyt fra Trænregimentet by Traenregimentet - Issuu