Regimentsblad nr. 1, 2012

Page 22

Nye soveposer og bivy bags er på vej Forsvarets Materieltjeneste (FMT) har indkøbt nye soveposer og tilhørende bivy bags til Forsvarets faste personel. Et antal er også indkøbt til Hjemmeværnet, og de første vil blive leveret i midten af januar. Selvom der er lidt leveringstid på de nye soveposer og bivy bags, så er de værd at vente på. Sådan lyder meldingen fra seniorsergent Michael W. Christiansen, som er ansvarlig for enkeltmandsudrustning i Forsvarets Materieltjeneste: - Denne gang tør jeg godt lægge hovedet på blokken og sige, at soldaterne nu får det bedste. Soveposerne og bivy bags er et samlet

system fra firmaet Carinthia. Helt specifikt hedder soveposerne Tropen og Defence 4 og kan, hvis de bruges samlet som inder- og ydersovepose, komfortabelt holde en soldat varm ved temperaturer ned til minus 35 grader og endog sikre mod kulde ned til minus 45 grader. - Vi har fået det testet af både Jægerkorpset og Sergentskolen har testen den i Oksbøl, og det var blandt andet under forholdene, vi havde sidste vinter, fortæller Michael W. Christiansen og fortsætter: - Tilbagemeldingerne var, at soveposerne er virkelig gode. De første soveposer og bivy bags ankom i januar, og de sidste af i alt 6.446 sæt vil være leveret inden midten af juni 2012.

Soveposerne er indkøbt via NATO’s indkøbssamarbejde NAMSA, og de vil først blive udleveret til det faste personel i Hæren og efterfølgende til resten af det faste personel i Forsvaret. - De værnepligtige skal fortsat benytte soveposen M/90, indtil de er slidt op, og det gælder for alle, at man indtil videre skal anvende det nuværende liggeunderlag, siger Michael W. Christiansen. Alle dele vejer ganske lidt, og de to soveposer har en samlet vægt på 3.300 gram. Bivy Baggen ved navn Explorer two Plus vejer 1.250 gram, og er således indrettet, at den giver plads til udrustningen.

Ny Forsvarschef Ny forsvarschef bliver brigadegeneral Peter Bartram. Statsministeren har, tirsdag den 20. marts oplyst, at den nye forsvarschef bliver brigadegeneral Peter Bartram. Han kommer fra en stilling som assisterende stabschef ved NATO-hovedkvarteret SACT (Supreme Allied Command Transformation) i USA. Peter Bartram er 50 år og har været i forsvaret siden 1981. Peter Bartram har tidligere været chef for 1. Brigade, som står for uddannelsen af de soldater, der sendes på international mission i Afghanistan. Endvidere har Peter Bartram været Chief Military Assistant ved Multinational Corps Northeast i Polen og chef for Udviklingsafdelingen i Hærens Operative Kommando. Peter Bartram har også i

22

en årrække arbejdet ved forsvarsstaben. I 2002 - 2003 var Peter Bartram udsendt som styrkechef for den danske bataljon ved KFOR i Kosovo. Det er Hendes Majestæt Dronningen, der har godkendt Peter Bartram som ny Forsvarschef. Indstillingen af brigadegeneralen kommer fra Forsvarsministeriet. -Jeg har stor tillid til, at Peter Bartram kan bidrage væsentligt til at lede Forsvaret sikkert igennem den udvikling og omstilling, som Forsvaret skal igennem, samtidig med at danske styrker fortsat vil skulle løse vanskelige internationale opgaver. Vi har brug for et stærkt Forsvar. Det er et Forsvar med dygtige ansatte, og nogle af de allerbedste soldater, siger Forsvarsminister Nick Hækkerup på Forsvarsministeriets hjemmeside.

Forsvarschef Peter Bartram fik straks mediernes bevågenhed. - Det er en vigtig tid, som vi går i møde. Det er min overbevisning, at vi kun kan klare udfordringerne ved en fælles og målrettet indsats. Derfor vil jeg også i den kommende tid gøre en stor indsats for at komme mest muligt rundt i Forsvaret, sådan at jeg får et opdateret billede af Forsvarets situation og de udfordringer, I hver især står med, siger Peter Bartram til Forsvarets ansatte.

TRÆNREGIMENTET nr. 1 • 2012


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.