baggrund
E
n søndag i august 2008 stormede de direkte ind i danskernes bevidsthed. I et af OL-historiens største dramaer knækkede masten på Jonas Warrer og Martin Kirketerps 49er-jolle lige inden den afgørende sejlads. Men et par venlige kroater, der ikke længere var med i konkurrencen, lånte danskerne deres båd. Resten er, som man siger, historie. Dramaet på havnen, i vandet og protestlokalet i den kinesiske havneby Qingdao var ikke blot kulminationen på to sejleres mangeårige hårde arbejde. Men også det foreløbige højdepunkt i en bådklasse, hvor det vrimler med gode danske sejlere. Siden 49eren blev introduceret som olympisk bådtype i 1997 forud for OL i Sydney, har der konstant været mindst én dansk båd i top 10 på verdensranglisten. Danskernes succes skyldes et unikt samarbejde mellem en gruppe elitesejlere, der hele tiden er i stand til at udklække nye talenter. Den fortsatte danske dominans blev understreget, da der i december blev afholdt verdensmesterskaber i australske Perth. Tre danske både endte i top ti inklusiv en bronzemedalje til brødrene Simon og Emil Toft. Undervejs slog det dog gnister mellem danskerne, da brødrene Toft nedlagde en protest mod Jonas Warrer og Søren Hansen i en afgørende situation. Efter VM valgte Simon og Emil Toft at indstille karrieren. En beslutning, som, de hævder, ikke har noget at gøre med kontroverserne i Perth. MILJØ I VERDENSKLASSE Kristoffer Henriksen er sportspsykolog i Team Danmark og har udgivet bogen ’Talentudviklingsmiljøer i verdensklasse’, hvor han blandt andet har nærstuderet de danske 49eres succes. Han er ikke i tvivl om, hvorfor de danske 49-sejlere så gode: ”I mine øjne handler det om miljøet. Man har skabt et attraktivt miljø, hvor man hurtigt bliver god, fordi de rigtig dygtige er villige til at dele deres viden, erfaring og kompetencer med de unge.” I sejlsport er de olympiske lege alfa og omega. Da en nation kun kan få én båd med i hver klasse, overgår den in-
At være en gruppe af gode sejlere har også klare fordele, når sejlerne er hjemme i Danmark mellem deres 150-200 årlige rejsedage. ”Vi kan få træning af virkelig høj kvalitet hjemme i Aarhus. I mange andre lande er der kun én topbesætning, så de er nødt til at rejse ud af landet for at få den kvalitetstræning, som vi kører ti minutter på cykel for at finde. Det er en stor fordel,” siger Jonas Warrer. VILD OG SPEKTAKULÆR BÅD At det er netop er 49eren, der er blevet dansk sejlsports flagskib, er ikke tilfældigt. Det mener træneren Finn ’Beton’ Jensen, der har været knyttet til 49er-gruppen lige fra starten i sluthalvfemserne. I dag er han træner i Dansk Sejlunions kraftcenter i Aarhus, men han følger stadig med sejlerne rundt i verden. 49eren er en hurtig og vild jolle. Vildskaben blev vel nok bedst understreget under det berømte OL-drama fra Beijing, hvor bådene kæntrede på stribe. Det passer godt til mentaliteten hos de danske sejlere. ”I dansk sejlsport har vi aldrig været til det meget uniforme, hvor vi skulle gøre som alle andre. Det skal helst være lidt sjovt og spektakulært,” siger Finn ’Beton’ Jensen, som selv var med til at udvælge 49eren som olympisk bådklasse i sin tid. Det foregik ved Gardasøen, hvor en masse sejleksperter testede forskellige bådproducenters bud på en ny olympisk båd. ”Allerede på vej ned til Gardasøen sagde jeg til de andre i bilen, at båden skulle være så svær at sejle, så jeg ikke kunne finde ud af det. 49eren var den eneste, hvor jeg to minutter efter at være steget om bord lå og badede ude i vandet,” fortæller Finn ’Beton’ Jensen. Selvom båden var særdeles vanskelig at styre for Finn ’Beton’ Jensen, så kom de danske elitesejlere hurtigt efter det. Det skete ikke mindst, fordi verdens allerbedste sejlere blev inviteret til Danmark for at øse ud af deres viden. Blandt andet kom australieren Chris Nicholson forbi, efter han i 1997 havde vundet det allerførste verdensmesterskab for 49ere. ”Vi tog nogle 49er-eksperter ind i gruppen og betalte dem for at komme til Danmark. Der fik vi en læringsproces, der gik lige til himmelen med det samme,” siger Finn ’Beton’ Jensen.
”Man har skabt et attraktivt miljø, hvor man hurtigt bliver god” Kristoffer Henriksen, sportspsykolog, Team Danmark
terne konkurrence ofte den, man har med de andre landes udøvere. På det punkt skiller den danske gruppe sig ud. Kristoffer Henriksen mener, at kulturen er vokset frem i kraft af en stor åbenhed fra start af kombineret med et godt kammeratskab blandt sejlerne, der ofte har kendt hinanden i mange år. Den olympiske mester Jonas Warrer kan sagtens nikke genkendende til, at det danske 49er-samarbejde skiller sig ud. ”De udenlandske konkurrenter forstår ikke, at vi er så åbne over for hinanden og deler vores viden og oplysninger. De mener, at man så giver konkurrenterne alle fiffene,” siger Jonas Warrer om den reaktion, han møder, når han taler med sejlere fra andre nationer. Logikken hos danskerne er, at nok giver man et godt trick væk den ene dag, men den næste får man et igen. På den måde får hele gruppen et samlet løft.
50
IDRÆTSLIVmarts2012
I MESTERLÆRE HOS DE BEDSTE På samme måde kan man beskrive den læringsproces, som nye danske 49ere gennemgår. Talenterne får lov til at træne med de bedste, i hvad man kunne beskrive som en form for ’mesterlære’. Det er med til at tiltrække unge sejlere. En af de unge, som nyder godt af ordningen, er Niels Joachim Gormsen. Han blev sidste år U23-verdensmester sammen med Anders Thomsen. ”Lige meget hvor godt man sejler, er der altid mere at lære af de andre, fordi de er så gode. På den måde kan man hele tiden se, at man er nødt til at blive bedre, hvilket motiverer én til at holde skruen i vandet i forhold til træning,” siger Niels Joachim Gormsen. Udover træningen på vandet peger Niels Joachim Gormsen også på, at det er en stor hjælp, at man altid kan spørge de etablerede landsholdssejlere til råds. Han kan se, at det er en stor fordel i forhold til de jævnaldrende konkurrenter fra andre nationer. ”Mange af de unge fra andre lande, som vi begyndte at sejle samtidig med, er vi bedre end nu. Jeg er sikker på, at