Page 1

idrætsliv Nr. 1 - marts 2011 - www.dif.dk

20 år på toppen

Lars Christiansens og hans forenings-rødder

tæt ved Polarcirklen

Grønlandsk idræt på vippen

Et nemmere liv for de frivillige

DIF-kongressen viser fremtidens vej

Tema: Små sko – Viktor på stjernekurs – Floorballklubbens stolthed – Gymnaster med en plan


leder Kulturministeren og DR har nu fået sat det sidste punktum i den public serviceaftale, der for de næste fire år fastlægger de public service-forpligtelser, DR skal opfylde for de 3,5-4 milliarder kroner, DR årligt modtager af licensprovenuet.

Idrætsliv Idrættens Hus, 2605 Brøndby Telefon 43 26 26 26 idraetsliv@dif.dk

Public service-kontrakten fastlægger en række specifikke forpligtelser for DR på programområder som nyheder, uddannelse, børn, unge, dansk dramatik, dansk musik og dansk kultur. Og ja, så er der i public service-kontrakten faktisk også indsat en række konkrete forpligtelser på idrætsområdet.

Magasinet udgives af Danmarks IdrætsForbund og udkommer fire gange om året til cirka 11.000 idrætsforeninger, 60 specialforbund, haller, klubhuse, pressen og til idrættens beslutningstagere.

Public service

Redaktion: Jacob Bech Andersen (Ansvarshavende redaktør) jaa@dif.dk

Det er vi i DIF meget glade for. For forpligtelserne på idrætsområdet betyder, at DR i de næste fire år skal øge omfanget af dækningen af såkaldte smalle idrætsgrene samt handicapidræt. Da smalle idrætsgrene er defineret som alle andre idrætsgrene end de tre mest eksponerede (fodbold, håndbold og cykling), vil DR’s nye public service-kontrakt kunne komme næsten alle DIF’s specialidrætter til gode.

Jannik Lund Andersen (Journalistpraktikant) jla@dif.dk 43 26 20 76

DR har i de seneste to år været inde i en god udvikling, hvor der er blevet produceret op til 25 særskilte lørdagsprogrammer årligt om de smalle idrætter – og endda med imponerende seertal. Vi kan nu i idrætten forvente, at denne positive udvikling vil fortsætte. I public service-kontrakten hedder det helt konkret, at DR ikke blot generelt skal øge omfanget af dækningen, men også helt konkret øge omfanget af særlige programmer samt herudover anvende øvrige relevante platforme, herunder internettet, for at opfylde kravet om øget dækning af smalle idrætsgrene og handicapidræt. Vi tror i DIF på, at det – frem for alene at satse på traditionelle transmissioner - er fornuftigt at satse på at skabe særlige programmer om den mangfoldighed af idrætter, som vi har i DIF-familien. Vi har brug for, at der bliver lagt redaktionelle kræfter i at finde de mange spændende vinkler, der kan lægges på DIFidrættens sportspersonligheder og idrætsgrene. Vi ser derfor frem til at samarbejde med DR om at gøre DR’s dækning af DIF-idrætterne endnu stærkere. En glædelig nyhed i en tid, hvor der ellers ikke er plads til megen mangfoldighed i sportsmediebilledet!

Annebeth Mortensen Journalist anm@dif.dk 43 26 20 29

Skribenter: Torben Lollike, Lars Hestbech. Grafik Peter Larsen info@creativedesign.dk 31 71 11 12 Abonnementer Malene V. Henriksen mvh@dif.dk, 43 26 20 10 Adresseændringer for klubber meldes til de respektive forbund. Tryk: KLS Grafisk Hus Oplag: 17.000 Annoncer: FL-Reklame Telefon: 70 22 18 70 E-mail: fl@flreklame.dk

Forsidefoto: Heidi Lundsgaard

DIF samarbejdspartnere: Morten Mølholm Hansen Kommunikationschef i DIF


foreninger

11

Floorballklub i flere bidder

Foreningsfif

24

Små sko i idræts-danmark

Tema

30

Rundt om den frivillige kongres

8

40

Interview

14

Lars Christiansen ”Ingen skal komme og fortæller mig, at

jeg ikke kan være med på toppen.”

38

Nadia Nadim

”Brian har været med til at forme mig både som spiller og som person.”

46

Viktor Axelsen

”Jeg føler mig ikke skræmt overhovedet.”

baggrund

10

Gymnastik i offensiven

Forbundsfif

40

Grønlandske udfordringer

48

38

30

Fremtiden banker på

Ungdoms-OL

57

VM-galleri

faste spalter

4

Update

12

Pilotprojekt tæt på affyring

DIF Uddannelse

22

Spørg idrætsliv

Brevkasse

37

’Grønt Forbund’ har Fødselsdag

Natur og miljø

44

Verden Rundt

50

Idrætsdanmark

56

Danske Medaljer IDRÆTSLIVmarts2011

14 3


update Sparta løbet over ende Der er faldet dom i sagen mellem atletikklubben Sparta og ugebladet ALT for damerne. Sparta har siden 1981 arrangeret kvindeløb med ugebladet som periodevis sponsor. Efter et brud i 2009 fortsatte begge parter med hvert sit kvindeløb, men de mente hver især, at den anden part havde benyttet sig af rettigheder, de ikke havde ret til. Egmontkoncernen, der ejer ALT for damerne, rejste et erstatningskrav på 500.000 kroner, fordi koncernen mente, at Sparta krænkede ALT for damernes varemærke, da atletikklubben lancerede sin 2010-udgave af kvindeløbet. Sparta mente på sin side, at ugebladet havde stjålet den goodwill og de løbsdeltagere, som var knyttet til Spartas løb. Og klubben hævdede, at ugebladet overtrådte markedsføringsloven, når ALT for damerne kalder sit løb for Europas ældste kvindeløb. Sparta mener nemlig, at de ejer kvindeløbet som opfinder og arrangør af løbet siden 1981. Sø- og Handelsretten har nu dømt Sparta til at betale en erstatning på 100.000 kroner til ugebladet plus sagsomkostninger. Sparta har anket dommen til Højesteret. ”Dommen skaber usikkerhed for de mange idrætsforeninger, der arrangerer motionsløb eller andre events med en sponsor involveret, fordi rettighederne helt klart bør ligge hos eventarrangøren,” siger DIF-direktør Karl Chr. Koch. DIF opfordrer foreninger til at tydeliggøre i kontrakten med en sponsor, at arrangøren ejer alle rettigheder til arrangementet.

Foto: stock.xchng

Kim Staal fik børn og unge på is Ishockeyspilleren Kim Staal blev kort før jul tildelt ’IOC Trophy’ for sin rolle som frontfigur i Danmarks Ishockey Unions vellykkede kampagne for at få flere børn og unge på is. Ved at gennemføre en landsdækkende rundrejse med støtte fra DIF gav DIU i sensommeren 2010 børn og unge mulighed for at udstyre sig med skøjter, stav og puck og prøve isen af i selskab med Kim Staal. Kampagnen trak masser af eksponering og flere end 500 børn og unge til skøjtehallerne. ’IOC Trophy’, som blev overrakt af HKH Kronprins Frederik, består af en statuette fra IOC samt et legat på 5.000 kroner doneret af DIF, som udvælger prismodtageren på vegne af IOC.

4 IDRÆTSLIVmarts2011 Foto: Jan Korsgaard

On-sport.dk har været med kim staal og ungerne på is.


Og vinderne er… DIF’s nytårsquiz 2010 er afgjort, og 446 personer havde været forbi www.dif.dk for at give et bud på, hvordan sportsåret 2010 ville falde ud. De tre vindere er fundet og kontaktet, og på en delt førsteplads kom Jan Madsen og Martin Bjørnestad med hver ti rigtige svar, mens den sidste vinder, Ulla Håkannson, havde ni rigtige og blev fundet via lodtrækning, da yderligere tre personer havde samme antal korrekte svar. De tre vindere er blevet præmieret med en sportstaske fra Puma indeholdende diverse sportssager. 1) Hvor langt når det danske fodboldlandshold ved sommerens VM i Sydafrika? (1) Indledende gruppespil (X) Ottendedels- eller kvartfinalen (2) Semifinale eller finale 2) Hvor mange medaljer opnår Danmark ved VM i banecykling i Ballerup? (1) 0 (X) 1-2 (2) 3 eller flere 3) Fra hvilken region kommer ’Årets Idrætskommune 2010’, som kåres af DIF? (1) Region Nordjylland/Region Midtjylland (X) Region Syddanmark/Region Sjælland (2) Region Hovedstaden 4) Hvem bliver danmarksmester i badminton for herrer? (1) Peter Gade (X) Joachim Persson (2) En tredje spiller 5) Hvilken verdensranglisteplacering har tennisspilleren Caroline Wozniacki pr. 31.12.2010? (1) 1-3 (X) 4-7 (2) 8 eller dårligere 6) Hvor mange medaljer vinder de danske deltagere ved Youth Olympic Games i august i Singapore? (1) 0 (X) 1-2 (2) 3 eller derover 7) Fra hvilket parti kommer den danske kulturminister ved udgangen af 2010? (1) Det Konservative Folkeparti (X) Venstre (2) Et tredje parti 8) Hvor mange danskere kommer med på Ryder Cup-holdet i golf? (1) 0 (X) 1 (2) 2 eller flere 9) Hvilket forbund får størst procentvis medlemsfremgang i 2010 (eller mindst tilbagegang) i henhold til DIF’s medlemsopgørelse, som offentliggøres i august/ september? (1) Volleyball (X) Automobilsport (2) Styrkeløft 10) Hvor mange medaljer vinder de danske deltagere ved vinter-OL i Vancouver? (1) 0 (X) 1 (2) 2 eller flere 11) Hvilket land vinder EM i håndbold for herrer i Østrig? (1) Danmark eller Frankrig (X) Kroatien eller Tyskland

(2) Et femte land

12) Hvor mange medaljer vinder danske idrætsudøvere i 2010 ved OL, EM og VM for seniorer (handicapidrætten medregnet)? (1) 0-95 (X) 96-106 (2) 107 eller derover 13) Fra hvilken idrætsgren kommer årets sportsnavn 2010, som kåres af DIF og Jyllands-Posten? (1) Håndbold/svømning (X) Tennis/cykelsport (2) En femte idrætsgren

Farums frivillige unge At kunne skrive frivilligt arbejde på sit CV er noget, danske elever på ungdomsuddannelserne kan bruge til noget. Det har Farum Volleyball Klub erfaret i arbejdet med at rekruttere de unge. ’Projekt Frivillig’ har siden 2010 gjort det muligt for 250.000 elever at notere den frivillige erfaring på CV’et, og volleyballklubben har lavet flere tiltag for at vise, hvad eleverne kan få ud af at være frivillig. Sidste år lancerede klubben ’Leder-for-en-dag’, hvor de unge spirer blandt andet deltog i foredrag, coaching og afvikling af et børnestævne i volleyball – og den succes gentog Farum Volleyball Klub i marts 2011.

Sportssnak Sagt og hørt siden sidst:

”Jeg har især lagt mærke til Niklas Landin under VM, for han har stået i skyggen af en stor personlighed i lang tid (Kasper Hvidt, red), men nu viser han, at han formår at tage ansvar.” Statsminister Lars Løkke Rasmussen om håndboldmålmanden, med en slet skjult hentydning til sig selv og forgængeren Anders Fogh Rasmussen, TV 2 25. januar 2011. ”Hvordan løser vi problemet med den globale opvarmning, Caroline?” Journalist til Caroline Wozniacki på et utraditionelt pressemøde ved Australian Open 2011. ”Jeg er jo gammel, så mit nytårsfortsæt er at holde mig skadesfri. ” Håndboldspiller Josephine Touray, On-Sport 8. januar 2011. ”Fernando Torres ville kunne finansiere omkostningen for hele FC Københavns spillertrup i mere end fem år.” FCK’s sportsdirektør Carsten V. Jensen om den spanske Chelseaangiber, MetroXpress 22. februar 2011. ”Jeg vil ikke love, at det bliver en flot boksekamp. Men jeg synes, det er sjovt.” Stig Tøfting til Ekstra Bladet om sin kommende boksekamp mod René Dif inden Holyfield-Nielsenkampen . ”I alle de kampe, vi har vundet, har modstanderne klaget over dommerne. Så nu vil jeg ikke klage, for når jeg kommer hjem og ser det, så er det nok fifty-fifty,” Håndboldlandstræner Ulrik Wilbek, haandbold.com 30. januar 2011. ”Har ikke meget med Anders at gøre, men hvis du kan lide Nik og Jay, ligesom jeg kan, så hør deres nye single her.” Forvirret Nik og Jay-fan på fodboldmålmanden Anders Lindegaards Facebook-fanside 21. februar 5 IDRÆTSLIVmarts2011 2011.


update

Hans Nielsen kørte sig i Hall of Fame

OL-programmet offentliggjort

Speedwaykoryfæerne Ole Olsen og Erik Gundersen har fået selskab i idrættens fornemmeste klub af deres tidligere kollega og rival Hans Nielsen. Med hele 43 VM-medaljer i bagagen er Hans Nielsen historiens mest vindende speedwaykører, og han modtog et bragende bifald, da han ved den årlige sportsgalla i januar indtog scenen i Jyske Bank Boxen på sin speedwaycykel. Her blev han præsenteret for den buste, der er det synlige bevis på, at han er det 26. medlem af Hall of Fame.

Arrangørerne af OL 2012 i London offentliggjorde i februar det fulde OL-program. Skulle man være interesseret i at overvære et af de mange arrangementer fra tilskuerpladserne, skal billetønskerne sendes i perioden 15. marts til 26. april 2011. Der vil være 6,6 millioner billetter til salg, og efterspørgslen kommer til at overstige antallet af billetter. OL foregår fra 27. juli - 12. august 2012. Den olympiske fodboldturnering begynder allerede 25. juli, og om det bliver med dansk deltagelse afgøres ved EM for U21 i Danmark, som spilles fra den 12. juni 2011 i Herning, Aarhus, Viborg og Aalborg. Se billetpriser og program på www.tickets.london2012.com

Foto: Sportsagency

Kommunepris til HøjeTaastrup Høje-Taastrup Kommune blev ved sportsgallaen i Herning kåret til årets idrætskommune 2010. Kommunen har rigtig mange indbyggere, der ikke er etniske danskere, og den har brugt idrætten til at løse nogle af de udfordringer, som det giver. ”Vi bruger idrætten til at binde kommunen sammen på tværs af etniske og sociale skel. Vi har brugt mange kræfter på at implementere de gode intentioner til handling, så vi ikke står tilbage med nogle fine ord på glittet papir,” sagde Høje-Taastrup Kommunes borgmester, Michael Ziegler, efter han havde modtaget prisen i Herning. Kommunen har blandt andet med stor succes kørt en rekrutteringsoffensiv blandt dens voksne tosprogede indbyggere for at få dem til at yde en frivillig indsats i idrætsforeningerne. Det var sådan et initiativ, der var med til at sikre kommunen prisen foran Herning Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune. ”Man kan sige, at idrætten i Høje-Taastrup Kommune bliver løftestang for fællesskab, sundhed og glæde. Og det kan vi kun bakke op om i DIF,” sagde DIF-formand Niels Nygaard, efter han sammen med statsminister Lars Løkke Rasmussen og DIF-næstformand Preben Staun havde overrakt prisen til Michael Ziegler. Med prisen følger 200.000 kroner fra DIF til et idrætsprojekt i kommunen.

Foto: London 2012

Fodbold i frokostpausen Man kan lige så godt bruge fodboldbanerne til noget fornuftigt om dagen, hvor de alligevel ligger øde hen. Og når nu danskerne ikke kommer op af sofaen og i gang med motionen, selvom undersøgelser viser, at antallet af overvægtige landsmænd vokser, så må andre metoder i brug. Det mener i hvert fald tre idrætsforskere ved Københavns Universitet, som har lavet et forsøg med frokost- og eftermiddagsfodbold. Det er der kommet en dybdegående rapport ud af, som blandt andet giver kommuner 20 helt konkrete bud på, hvordan borgere med forskellig alder, vægt og køn skal inspireres til at spille fodbold i løbet af dagen.

Fakta Tidligere vindere af årets idrætskommune: 2009: Gentofte Kommune 2008: Svendborg Kommune 2007: Ballerup Kommune 2006: Fredericia Kommune

6

IDRÆTSLIVmarts2011

Foto: stock.xchng


Frivillig – eller bødestraf For forældre i Vojens Ishockeyklub kan det virkelig betale sig at yde en frivillig indsats. Det koster nemlig 10.000 kroner at lade være. Klubben har fra i år vedtaget at indføre det høje strafkontingent, som fremover vil blive pålagt de forældre, der pjækker fra det frivillige arbejde. Og Vojens Ishockeyklub er ikke alene om at tænke i de baner. ”Vi oplever, at flere og flere foreninger har indført differentierede kontingenter, hvor man forlanger lidt mere af de forældre, der ikke giver en hånd med. Der er store krav til foreningerne i dag, og de kan blive tvunget til at tænke i alternative løsninger for at finde den nødvendige frivillige arbejdskraft,” siger DIF’s kommunikationschef Morten Mølholm Hansen.

Foto: Lars Møller

Et ’kikset’ samarbejde Et sundere alternativ til andre kikseprodukter og kager. Sådan lyder beskrivelsen af Biscas nye produktserie ’All in One’, som består af tre varianter af en grovkiks med tørrede grøntsager. Noget utraditionelt har DIF valgt at samarbejde med kikseproducenten, som kan bruge DIF’s brand til at markedsføre kiksen. Samarbejdet med Bisca betyder samtidig, at 25 øre går til DIF’s aktiviteter for børn og unge, hver gang forbrugerne køber en pakke. ”Samarbejdet er en god idé, fordi det gør det muligt at skaffe flere midler til vores børne- og ungeaktiviteter. Samtidig vil vi gerne støtte op om et sundere alternativ til de kiks og kager, der ellers er på markedet,” siger DIF’s kommunikationschef Morten Mølholm Hansen.

IDRÆTSLIVmarts2011

7


update

Ungejagt med enkelte fuldtræffere På trods af flere spændende tiltag og aktiviteter er der ikke opnået en samlet fremgang i antallet af 13-18-årige, der dyrker idræt i DIF-regi. Flere steder har ungeindsatsen dog alligevel været en succes. Af Jannik Lund Andersen. Foto: Dansk Volleyball Forbund

T

re års fokuseret indsats for at trække flere unge til foreningsidrætten er ved udgangen af 2010 indstillet som planlagt. Målsætningen – at mindst 60 procent af alle 13-18-årige skal være idrætsaktive i DIF-regi – er ikke blevet indfriet. Medlemstallene fra 2010 viser, at 57,9 procent af alle i aldersgruppen dyrker idræt i en idrætsforening under DIF. Jagten på de danske teenagere blev for alvor sat ind i 2008 på baggrund af tal, der viste, at andelen af 13-18-årige i DIF-regi var faldet med 4,1 procent fra året før, samtidig med at de unge brugte væsentligt mindre tid på idræt end tidligere. For at vende den udvikling afsatte DIF over tre år 3,5 millioner kroner til specialforbundsinitiativer samt en række pilotprojekter i foreningsregi. ”I forhold til at nå den konkrete målsætning mangler vi godt nok to procent, men det er samtidig værd at bemærke, at vi har fået dæmmet op for den negative udvikling,” siger Helle Carlsen, der er udviklingskonsulent i DIF og har fungeret som tovholder på ungeindsatsen. ”Samtidig har DIF og specialforbundene lært en hel del af satsningen, som vi kan bruge fremadrettet. Vi kan blandt andet se, at det er altafgørende hele tiden at være fremme i skoene og tænke nyt, hvis vi skal nå ind til teenagerne. Det har nogle specialforbund og foreninger været bedre gearet til end andre,” siger hun.

8

IDRÆTSLIVmarts2011

Volleyball har ramt plet Et sted, hvor ungeindsatsen i hvert fald har båret frugt, er i Dansk Volleyball Forbund (DVBF). Fra 2007 til 2010 har forbundet oplevet en fremgang på 16 procent – 335 medlemmer – i aldersgruppen 13-18 år. Ifølge Peter Morell, udviklingschef i DVBF, har det været vigtigt, at DIF har sat fokus på aldersgruppen. ”DIF er gået forrest, har motiveret og inspireret os til at tænke nyt og har givet os en række muligheder, som vi har været hurtige til at gribe,” siger han. Med målrettede initiativer som ’Teenvolley’ og ’UVX’, der vandt DIF’s ’Unge i fokus-pris’ i 2008, har DVBF sat fokus på de 13-18-årige og samtidig vist en evne til at tænke i nye baner. ”Jeg tror, det har været altafgørende, at vi har været villige til at tænke anderledes. Og så har vi været dygtige til at synliggøre os ved at tage ud på folkeskoler, efterskoler og gymnasier og give de unge smag for sporten,” siger Peter Morell. Den fulde evaluering af DIF’s ungeindsats kan findes på www. dif.dk.


Kontant belønning for sunde snacks Det skal kunne aflæses på hallens bankkonto, hvis frituren bliver slukket til fordel for sunde snacks og sandwich. Det foreslår i hvert fald en fynsk kommune. Af Annebeth Mortensen. Foto: Jacob Bech Andersen

N

u skal det være slut med fedtede pommes frites i idrætshallerne i Faaborg-Midtfyn Kommune. I hvert fald blev et forslag sendt til offentlig høring i begyndelsen af februar, hvor kommunen foreslår kontant afregning til de haller, som bytter frituren ud med sunde snacks og friske sandwich. Helt konkret går tiltaget ud på at give 20 kroner mere per time, som hallen er udlejet til en forening, hvis den sunde mad afløser røde pølser med brød og pommes frites. En mulighed kunne være at benytte sig af DIF og FDB’s initiativ ’Stævnesnacks’, som har været på markedet knap et år, og status på projektet er, at det går fremad med at udbrede kendskabet. ”Flere og flere kender til det og benytter sig af det. Og her taler vi om et bredt spektrum af foreninger og forbund, så det er helt sikkert en positiv udvikling,” lyder det fra tovholder på ’Stævnesnacks’, Sidsel Rytcher Lauridsen. Læs mere om DIF og FDB´s sunde stævneordning på www.staevnesnacks.dk

IDRÆTSLIVmarts2011

9


forbundsfif

Konceptet ’Corebar’ er centreret om en lang, letbøjet stang i forskellige vægtklasser.

Tilbage på beatet Med økonomisk hjælp fra DIF har Danmarks Gymnastik Forbund udviklet konceptet GYMFIT, der skal vende medlemstilbagegang til fremgang. Af Lars Hestbech. Foto: Corebar

M

ange nye gymnatiktrends som eksempelvis zumba har gjort deres succesfulde indtog i Danmark i de seneste år. Nu skal de nye trends være med til at vende medlemsudviklingen i Danmarks Gymnastik Forbund (DGF), som sammen med en række andre traditionelle idrætsgrene har oplevet tilbagegang i medlemsskaren. DGF har derfor udviklet fem nye træningskoncepter under fællesbetegnelsen GYMFIT. ”I DGF var vi kendt for at tage nye impulser som eksempelvis aerobics til os og være fremme på beatet. Vi tabte på et tidspunkt momentum, men med GYMFIT forsøger vi at komme tilbage,” siger Anne J. Pøhl, kommerciel chef i DGF. GYMFIT er et konkret resultat af det udviklingsprojekt, som DIF og gymGYMFIT blev offentliggjort den 1. marts, og den 5. marts blev instruktørerne introduceret for de fem nye træningskoncepter. I løbet af 2011 vil gymnastikforeningerne være klar til at tilbyde GYMFIT til nye og eksisterende medlemmer.

10

IDRÆTSLIVmarts2011

nastikforbundet samarbejder om. DIF bidrager med fire millioner kroner, og det overordnede mål er, at 25.000 nye medlemmer skal troppe op i foreningerne inden 2014. Tomme gymnastik-hylder Fra begyndelsen stod det klart, at medlemsudviklingen skulle vendes ved at bruge de nye trends i stedet for at vende dem ryggen. ”Vi var ærgerlige over, at vi ikke kom med på bølgen med de nyeste trends. Og vi har været gennem en svær erkendelsesproces, hvor vi har konstateret, at hylderne med varer til dem over 25 år har været halvtomme,” sige hun. Da udviklingsprojektet blev vedtaget, tog gymnastikforbundet kontakt til nogle af de mennesker i ind- og udland, som har haft held med at få tusindvis af voksne til at dyrke idræt. De fik til opgave at udvikle nogle nye koncepter, som er skræddersyede til det voksne publikum. ”GYMFIT er meget vigtig for fremtiden i DGF og for vores selvforståelse, som går ud på, at vi skal favne bredt. Det her skal ikke erstatte vores eksisterende tilbud, men det skal være

med til at undgå, at vi taber medlemmer, og jeg tror, det henvender sig til et publikum, der ikke kan se sig selv hverken i den traditionelle gymnastik eller i fitness,” siger Anne J. Pøhl.

De fem koncepter i GYMFIT 1. Bootcamp Inspireret af Cross Fit, men dyrkes uden redskaber. 2. Corebar Inspireret af kampsport, aerobic, yoga, pilates mm. 3. Ballroom Jam Man danser sig i form med vals, cha cha cha og jive. 4. Dance n’ Fun Udspring i funk, jazz, salsa og fitness. 5. Seniors Udgangspunkt i de bevægelser, der er nødvendige for at mestre hverdagslivet.


foreningsfif Har din klub eller forening fundet en fidus eller indført et tiltag, der potentielt kan hjælpe eller inspirere andre rundt om i idrætsdanmark, så send jeres foreningsfif til redaktionen på Idrætsliv via mailadressen idraetsliv@dif.dk eller skriv på magasinets Facebook-side.

Fra ét til 318 medlemmer Lokal stolthed er kernen i floorballklubben Copenhagen SFC, som på utraditionel vis har haft succes med at splitte klubben op i underafdelinger rundt om i hovedstaden. Tekst og foto af Jacob Bech Andersen

D

et kan umiddelbart være lidt svært at finde gymnastiksalen i hjørnet af Ellebjerg Skole i den københavnske Sydhavn, hvor floorball-klubben Copenhagen SFC træner. Men er man i tvivl, skal man blot gå efter lyden af dunkende hip hop-toner, høje børneråb og floorballstave, der hamres mod hinanden. Her spilles der floorball, og det i en sådan grad, at Copenhagen SFC har oplevet en eksplosiv medlemsudvikling i de senere år, til trods for at der er tale om en lille sportsgren målt ud fra danske forhold. ”Første gang, vi tilbød træning i 2006, kom der én person. I dag har vi 318 medlemmer, og langt de fleste er børn,” fortæller formand Per Stærk Larsen. Egentlig hed klubben Valby Floorball Club og havde sit naturlige hovedsæde i Valby, men da en af de unge spillere syntes, der var for langt til træning og kamp fra bopælen på Vesterbro, opstod idéen om at lave underafdelinger - først på Vesterbro og senere andre steder i byen. Netop vigtigheden af lokal forankring og identitet har nu ført til, at Copenhagen SFC rummer hele syv

københavnske underafdelinger på Nørrebro, Vesterbro, Østerbro, Valby, Sjælør, Ålholm og Freinet. ”For de unge handler det om lokal stolthed og æren i at repræsentere sit kvarter. Børn, der eksempelvis kommer fra Sjælør, er stolte af det, selvom det måske ikke er byens mest kendte kvarter, siger Per Stærk Larsen.” KIDZLIGAEN De syv hold spiller i farver, som de selv har valgt, når de mødes i den såkal­dte Kidzliga, som er en månedlig turnering, hvor by-holdene mødes. Når børnene bliver ældre, får de muligheden for at spille på moderklubbens fælles hold, Copenhagen SFC.

Kidzliga-konceptet, der har været med til at vække floorball-interessen hos mange unge københavnere, var blandt årsagerne til, at Copenhagen SFC for nylig blev kåret til ’Årets Idrætsforening 2010’ i Københavns Kommune. ”Det er lykkedes os at fange mange børn, som ellers ikke er med i idrætsforeninger, og det, tror jeg, er sket, fordi vi lader børnene dyrke idræt på deres egne præmisser. Vi fokuserer ikke på at vinde medaljer, men på at have det sjovt i sit eget kvarter, og det har givet bonus,” slutter Per Stærk Larsen.

IDRÆTSLIVmarts2011

11


DIF Uddannelse

Ny pilot på skoleskemaet At uddanne ledere til forening og forbund kan være lidt af en mundfuld. Derfor står DIF klar med en hjælpende hånd – blandt andet er et nyt pilotprojekt lige på trapperne. Af Torben Bundgaard, chefkonsulent DIF. Foto: Scanpix

De involverede ledere i dynamiske og handlekraftige klubber skal kunne håndtere ledelse i relation til såvel driftsmæssige som udviklingsmæssige perspektiver. Det er alfa og omega for at skabe resultater, samspil, forandring og fornyelse. Lederen er derfor i centrum, når foreningen eller forbundet skal leve op til sine værdier og mål. Det er ansvarsfuldt, og mange nyvalgte ledere kan måske føle, at de ikke har de fornødne kompetencer til at lede foreningen. Ledelse foregår sammen med andre mennesker, og det er værd at være opmærksom på, at foreningen kan trække på både specialforbund og DIF, når klubben eller den enkelte leder skal kompetenceudvikles. Pilotprojekt i det syddanske Udvikling af idrætsforeninger handler om kompetente ledere på alle niveau-

12

IDRÆTSLIVmarts2011

er; det politiske, faglige og det udførende niveau. For at understøtte den udvikling har DIF uddannelsestilbud, som går fra målrettede værktøjskurser til korte kurser, længerevarende modulkurser og endelig en diplomuddannelse. De øverste uddannelser afvikles i samspil med offentlige uddannelsesinstitutioner. Fra 1. april iværksættes desuden et pilotprojekt i Syddanmark, hvor DIF, University College Syddanmark og Syddansk Universitet har etableret Syddansk Idrætslederakademi – DIF’s Uddannelsescenter SYD. Akademiet skal i samspil med interesserede kommuner sætte fokus på lederuddannelse og klubudvikling. Deltagere på DIF’s lederkurser har lært, at ledelse er et fag, som kan indlæres i lighed med andre fag, men også at kurserne udvikler på det personlige plan. At uddanne lederne giver en bedre

forening, som er mere præcis i forhold til det daglige arbejde, og DIF anbefaler derfor, at foreningen prioriterer uddannelse både med hensyn til resurser og det at gøre uddannelse attraktivt.

Hvad siger deltagerne på DIF-kurserne? ”At gå fra praksis til teori har været en kanon oplevelse.” ”Har allerede gjort brug af nogle af værktøjerne.” ”Har lært, at ledelse er et fag – ikke noget man bare kan vælges til.” ”Nu har jeg noget at ha´ det i.” ”Kan nu tillade mig at stille yderligere krav om uddannelse til andre.” ”Klubben er kommet i omdrejninger igen.” ”Ledelse med de rette værktøjer kan være sjovt, givende og udviklende.”


Prøv vores spændende varianter og følg os på nettet

Få inspiration til en mere aktiv hverdag for dig og din familie og vær med til at støtte lokalsporten i Danmark.

www.facebook.com/All in One

www.bisca.dk

48867_AIO_DIF_ann_184x260.indd 1

21/01/11 9:49:49

IDRÆTSLIVmarts2011

13


interview

20 år på håndboldtoppen Fra at få lønnen betalt som kørepenge til at være en af de mest profilerede håndboldspillere i verden. Lars Christiansen er en rekord i sig selv, og succesen begyndte allerede i en lokal idrætshal, da han var fire år gammel. Af Annebeth Mortensen. Foto: Heidi Lundsgaard og Sportsagency

14

IDRÆTSLIVmarts2011


IDRÆTSLIVmarts2011

15


interview ’Du kommer aldrig til at leve af at spille håndbold’. Nogenlunde sådan lød ordene fra dansklærer Rita, når hun forgæves forsøgte at få sin unge elev til at interessere sig lidt for skolearbejdet. Men lige lidt hjalp det. Lars Christiansen brugte hellere sin tid i håndboldhallen end ved køkkenbordet hjemme i Sønderborg bøjet over lektierne. Og mange år senere kunne han returnere den besked med et passende svar. ”Jeg havde inviteret Rita og hendes mand til en kamp i Flensburg, og da vi sad sammen efter kampen, fik jeg da sneget ind i samtalen, at jeg nu havde spillet professionel håndbold i 15 år,” kommer det grinende fra Lars Christiansen. Formiddagens styrketræning er overstået, og et velfortjent bad senere ærgrer han sig over, at skægget har fået lov at leve videre, da han kommer i tanke om, at der dukker en fotograf op senere på dagen. Det er dog hurtigt glemt, da tjeneren på stamcafeen i hjertet af Kolding stiller den sædvanlige ’luksus’-brunch foran ham. Drømmen om finalen Tilbage i Sønderborg var Lars Christiansen blot en purk på fire år, da han første gang tøffede rundt på en håndboldbane. Hele familien var involveret i det lokale foreningsliv, og tre onkler befandt sig sammen med deres koner i håndboldens verden. For at være sammen med dem og sine fætre dryssede lille Lars med i hallen, når der var træning. Og det greb om sig, som han blev ældre. Onkel Viggo var nemlig halinspektør, og det åbnede nogle døre for Lars, som sammen med Viggos søn brugte det meste af fritiden i hallen. ”Vi legede altid sammen, og så snart vi var færdige med at gå i skole, tog vi ud i hallen og spillede fodbold, håndbold,

Lars Christiansens fakta: Fødselsdag: 18. april 1972 i Sønderborg Civilstand: Single. Har sønnen Frederik på fem år med tidligere håndboldlandsholdsspiller Christina Roslyng Uddannelse: Idrætslærer, manufakturhandler Andre interesser: Golf, familie, venner, film (Ringenes Herre, The Negotiator, Klovn) Største resultater: DM guld med Kolding IF (1992/93 og 1993/1994), U-VM sølv (1993), tysk mesterskab og pokalmester med SG Flensburg-Handewitt (2003/2004), EM bronze (2002, 2004 og 2006), VM bronze (2007), EM guld (2008) og VM sølv (2011) Landsholdskarriere: Debuterede 25. oktober 1992. Har i alt spillet 322 A-landskampe og scoret 1467 mål (opgjort pr. 1. marts 2011, red.). Den spiller, som kommer tættest på – og stadig er aktiv på landsholdet – er Michael V. Knudsen med 215 16 IDRÆTSLIVmarts2011 kampe og 315 mål.

badminton og skumtennis. I weekenderne mødtes vi nogle gange klokken ni lørdag morgen, og så kom jeg først hjem søndag aften, når jeg skulle i seng,” fortæller Lars. Det var dog håndbolden, der blev brugt mest tid på. Fætter Jan, som hedder Paulsen til efternavn, er et godt bekendtskab af dansk håndbold med 72 A-landskampe i bagagen og en efterfølgende trænerkarriere på både kvinde- og herresiden. Og de to knægte brugte oceaner af tid på at drømme om landsholdskarrierer, mens de øvede sig på finurlige skud og afslutninger. ”Det foregik ikke kun på selve banen. Vi var ret kreative, så hvis hallen var optaget, gik vi ned i kælderen, hvor der stod nogle små håndboldmål. Så stod vi og skød straffekast med skumgummibolde. Eller også mødtes vi hjemme hos en af os og samlede nogle strømper, som vi lavede en bold af, og så brugte vi dørkarmene som målstolper,” husker Lars Christiansen.

”det har virkelig lønnet sig at stå dernede i hallens kælder time efter time” Når den garvede landsholdsspiller afslutter fra cirka nul grader og alligevel formår at snøre målmanden med en fiffig afslutning, så ligger baggrunden i barne- og ungdomsårene. ”Det er helt afgjort derfra, jeg har min teknik. Jeg prøvede en masse skud af, og hvis jeg var alene, stod jeg bare og skød straffekast. Faktisk drømte jeg som barn, at jeg en dag ville afgøre VM-finalen for Danmark på et straffekast efter tid,” fortæller han. Den drøm kom næsten til at holde stik i 2008. Godt nok var det ved EM og i en semifinale, men ikke desto mindre var det Lars Christiansens straffekast mod tyskerne, efter slutsignalet havde lydt, der sendte Danmark i finalen mod Kroatien. Og den endte som bekendt med dansk metal af fineste karat. ”Det er helt vildt at tænke på. Det har virkelig lønnet sig at stå dernede i hallens kælder time efter time. Det tænker jeg tit på,” siger Lars Christiansen. Ikke til individuel idræt Det var dog ikke kun tiden sammen med fætter Jan, der gjorde, at han blev hængende på håndboldbanen, selvom der var flere andre tilbud i hallen. Også onkel Viggo skal have en del af æren. Han var nemlig Lars’ træner i ungdomsårene. ”Han sørgede altid for at gøre det sindssygt spændende. Vi var tit til store stævner, så vi oplevede hele tiden noget, og det var smart tænkt af ham. Jeg tror også, de stævner var med til at gøre mig til den sociale person, jeg er i dag. Dengang gik det op for mig, at det var fedt at være sammen med mange mennesker. Så individuel idræt var ikke noget for mig.” Hjemme hos forældrene hentede Lars også støtte, for som årene gik, endte han på både Y- og U-landsholdet. Og som 17-årig fik han tilbudt at spille for Ribe HK, som dengang huserede i den bedste danske herreliga. Det eneste


IDRÆTSLIVmarts2011

17


interview problem var bare, at Lars ikke havde kørekort, og de små 100 kilometer mellem Sønderborg og Ribe var temmelig langt med offentlig transport. ”Hvis mine forældre havde sagt, at jeg måtte vente med at spille i Ribe til året efter, hvor jeg fik kørekort, så havde jeg måske taget nogle helt andre valg. Men min far kørte mig frem og tilbage fem dage om ugen i et år. Hvor er det fedt, han gad det. Sådan skal mine børn også have det,” lyder det eftertænksomt fra den nu 38-årige sønderjyde.

i klubben at gøre. De mødtes ikke til træning eller til andre arrangementer, og der er mentaliteten helt anderledes i Kolding. ”Nu er jeg kommet hjem til en forening, hvor der både er herrer, damer og ungdomshold. Vi ses til julefrokoster og laver en masse ting på kryds og tværs. Det har jeg savnet de år, jeg har været væk, så det har været en gave for mig at komme hjem. Jeg har ikke fortrudt det en eneste gang,” siger Lars Christiansen.

En gave at komme hjem Fra Ribe gik turen til Kolding IF i 1992; samme år som han debuterede på det danske A-landshold, og efter fire sæsoner endte han i SG Flensburg-Handewitt. Her blev det til 14 år med et tysk mesterskab, en pokaltitel og to Champions League-finaler som de bedste præstationer. Sidste sommer vendte han tilbage til dansk håndbold, og klubben, hvor det professionelle eventyr begyndte i 1992, som nu hedder KIF Kolding. Og der er sket meget i håndboldsporten siden da. Dengang kørte de lokale sportsjournalister for eksempel med i bussen, når der skulle spilles udekampe; noget der nærmest er uhørt i dag. Selve spillet har også ændret sig. Det går hurtigere, der bliver løbet mere, og der bliver scoret mange flere mål, men det er ikke det hele.

Ingen grædende børn Han læner sig lidt tilbage i stolen og registrerer tilsyneladende ikke de to ældre kvinder, som er på vej ud på toilettet. Den forreste standser med et sæt få centimeter bag hans ryg, da hun opdager ham og får med hvisken og fingerpeg gjort veninden opmærksom på, hvem der sidder lige der. Lars Christiansen er en af de mest eksponerede danske håndboldspillere overhovedet, og han bliver genkendt overalt. Til dels noget han selv har valgt ved at bruge rigelig tid på både sponsorer, pressen og fans. ”Det generer mig ikke. Jeg har altid haft den holdning, at håndbolden ikke er isoleret til de 20x60 meter inde på banen og 60 minutters spilletid. Jeg ved, at folk kommer og betaler penge for at være der, så jeg gider ikke irritere mig over at skulle skrive autografer eller snakke med sponsorer efter kampen. Det er en del af det. I Flensburg skrev jeg måske 1000 autografer efter hver kamp, og 800 af dem var til de samme, som fik ugen før, og som kom igen ugen efter,” siger han og fortsætter:

”Det er jo heller ikke tilfældigt, at mange danske profiler gerne vil hjem og spille” ”Alt har udviklet sig. Showet omkring kampene, træningsfaciliteterne, der er flere trænere til hvert hold med hver deres kompetenceområde. Da jeg tog af sted i 1996, var den danske liga måske den tredje- eller fjerdebedste i verden. Nu snakker vi i hvert fald den næstbedste efter den tyske,” siger Lars Christiansen og fortsætter: ”Den spanske og franske liga har to-fire gode hold, men bunden er svag. I Danmark har man mange gode hold, og interessen er stor. Det er jo heller ikke tilfældigt, at mange danske profiler gerne vil hjem og spille, og at mange udenlandske stjerner kommer hertil. Jeg synes, ligaen er sindssygt attraktiv.” På den økonomiske front er der også sket noget af en revolution. Godt nok har finanskrisen banket hårdt på døren hos nogle klubber, mens andre har været nødt til at kaste håndklædet i ringen. Men alligevel tales der om helt andre pengebeløb, end da Lars Christiansen første gang spillede i den danske liga. ”Dengang fik vi kørepenge og var ansat som ungdomstrænere. Det var den måde, vi fik løn på. I dag er det jo helt anderledes, hvor spillerne er fuldtidsprofessionelle og kan leve af lønnen uden problemer. Det er blevet en forretning.” Det fik han allerede en forsmag på i Flensburg. Her havde førsteholdet nemlig ikke noget med de resterende hold

18

IDRÆTSLIVmarts2011

”Bare tanken om at skuffe en dreng eller pige, som går grædende hjem, fordi jeg tager mine ting og forsvinder, vil ødelægge min dag. Jeg kan huske, at jeg selv syntes, det var fedt at få autografer, da jeg var lille, og det har da helt sikkert betydet noget for min popularitet, at jeg bruger tid på det, længe efter holdkammeraterne har været i bad og fået noget at spise.” Netop populariteten og de tilkendegivelser, der kommer fra helt almindelige mennesker på gaden eller med posten, er med til at holde motivationen intakt, selvom det efterhånden er blevet til et halvt menneskeliv som håndboldspiller. Medvirkende har også været, at Lars Christiansen har været forskånet for længere skadespauser.


IDRÆTSLIVmarts2011

19


interview ”Jeg tænker, at jeg stadig er sund og rask, og jeg trives med det, jeg laver. Og nu handler det også om, at ingen skal komme og fortælle mig, at jeg ikke kan være med på toppen, bare fordi jeg er 38 år. Hvorfor skal alderen være afgørende? Jeg glæder mig stadig til at komme til træning, og siden jeg blev professionel i 1992, har der maksimalt været fem gange, hvor jeg ikke havde lyst til at træne,” fortæller han. Sønnen med på job Når han ikke bruger sin tid på banen eller i træningslokalet, handler det meste af livet alligevel om sport for Lars Christiansen. Sammen med vennen Jesper Jensen (Skjern Håndbold) og ungdomskammeraten Christian Henriksen ejer han firmaet CHJ Management, som blandt andet varetager kommercielle og sportslige interesser for nogle af de største profiler i den danske håndboldverden. I en periode var der også mange andre jern i ilden, men bruddet fra konen, den tidligere landsholdsspiller i håndbold Christina Roslyng, i 2009 fik sat en stopper for nogle af de mange aktiviteter, som Lars Christiansen brugte tid og energi på.

”i flensburg skrev jeg måske 1.000 autografer efter hver kamp” ”Det gjorde ondt, og jeg kunne godt have ønsket, at det aldrig var kommet dertil, men det fik mig også til at rydde op i mit liv. Jeg føler mig ret stærk nu, men jeg lærte det på den hårde måde,” erkender han. Sammen har det tidligere ægtepar sønnen Frederik på fem år, som i den grad har fået håndbold ind med modermælken. Og han står da heller ikke tilbage for at spille bold med nogle af fars kollegaer. ”Når jeg har ham, er han med til træning. Så løber han og leger med spillerne, og når vi træner for alvor eller er til taktikmøde, sidder han stille og spiller spil. Han kender reglerne, og han er begyndt at forstå, hvad der foregår. For bare et år siden undrede det ham, at alle folk ville have mit navn på et stykke papir,” siger Lars Christiansen og griner på den drengede facon, som håndbold-danmark efterhånden kender så godt. Kollegaerne i KIF Kolding kommer til at se noget til Frederik i hvert fald to år endnu, for Lars Christiansens kontrakt med klubben løber til sommeren 2013. Hvad der så skal ske, vil tiden vise, men når dåsen med harpiks bliver lagt væk for sidste gang, er det firmaet, som skal være ernæringsvejen. Der er bare lige nogle sportslige mål, der stadig skal have en plads i håndboldtasken; og specielt ét vejer tungt. ”Det kunne være fedt at komme med til OL i London næste år. Jeg debuterede på A-landsholdet i 1992, og hvis jeg løber på banen derovre, kan jeg fejre 20 års jubilæum på landsholdet,” lyder det fra koryfæet, som sætter rekord, hver gang han løber på banen, og hver gang han scorer et mål på landsholdet – og dermed så sandelig gør ordene fra dansklærer Rita i folkeskolen alvorligt til skamme.

20

IDRÆTSLIVmarts2011

Lars Christiansens favoritter: Bedste træner: ”Det er svært at pille nogen ud, men Viggo (onkel og ungdomstræner, red.) har nok haft størst betydning. Han havde evnen til at få leg og seriøsitet til at gå hånd i hånd, og det gjorde, at jeg blev ved med at synes, håndbold var sjovt. Den komplette træner findes ikke, men jeg har taget rigtig meget med fra forskellige trænere. Rent sportsligt var der Kent-Harry Andersson, som jeg havde fem år i Flensborg. Han gav mig lov til at gøre, som jeg ville på banen, ment på den måde at han ikke straffede mig, selvom jeg lavede en afslutning, der så helt tosset ud – og brændte. Han vidste, at mit våben er den slags afslutninger i stedet for bare at skyde til, som andre trænere har villet have mig til.” Yndlingsværelseskammerat gennem årene: ”Jeg boede sammen med Jesper Jensen i mange år på landsholdet, og vi har et helt specielt forhold til hinanden. Vi passer godt sammen, og han er kommet meget tæt på. Til VM i Sverige boede jeg med Lasse Boesen. Det var sgu lidt anderledes. Han sover meget, men jeg har altid betragtet ham som en slags lillebror, for jeg lærte ham at kende, da jeg spillede i Kolding første gang, og han var en teenage-knægt, som tørrede gulv i hallen til kampene.” Sjoveste medspiller gennem årene: ”Kasper Søndergaard, men det er, fordi han ikke selv ved det. Han siger så mange dumme og sjove ting, som han ikke selv er klar over. Det er virkelig morsomt.”


KLS GRAFISK HUS fortsætter strategien:

Strøm fra nye vIndmøLLeR og rådgivning om RedUKTIon AF Co2 Hos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og planlægning.

Ikke alene er KLS Grafisk Hus danmarks første Co2-neutrale trykkeri – KLS rådgiver også kunder, samarbejdspartnere og andre om Co2-reduktion. vi har i flere år arbejdet målrettet med LCA og ‘cradle to cradle’ tankegangen. Så kontakt KLS hvis du vil gøre brug af vores erfaringer i din organisation.

• KLS Grafisk Hus blev danmarks første Co2-neutrale trykkeri 1. januar 2009. • KLS Grafisk Hus vandt strategiprisen ved Climate Cup 2008. Prisen blev uddelt af PriceWaterHouseCoopers, Berlingske Tidende og mandag morgen.

• KLS Grafisk Hus løser alle opgaver inden for grafisk produktion; lay-out og billedbehandling, tryk, bogbind og adressering, udstillingsmaterialer, bannere, samt pakning, kuvertering og distribution.

• Som de første i branchen tilbyder vi certificeret klimamærke på din tryksag.

KLS Grafisk Hus A/S Jernholmen 42 A 2650 Hvidovre Telefon (+45) 36 34 29 00 www.kls.dk IDRÆTSLIVmarts2011

KLS

GRAFISK HUS

21


spørg DIF

Send dit spørgsmål til idraetsliv@dif.dk

Modelfoto: Polfoto

En træner i maven Jeg har hørt, at det er muligt at tage en Træner 1 og Træner 2 uddannelse i DIF. Hvordan kan jeg komme med på disse kurser? DIF tilbyder hvert efterår kurserne i DIF’s Træner 1 og Træner 2 uddannelse. Tilmelding sker gennem dit specialforbund. Kurserne i DIF’s Træner 1 og Træner 2 omfatter den idrætsteoretiske del af træneruddannelsen (anatomi, fysiologi, træningslære, idrætsskader, psykologi og pæda-

gogik), mens specialforbundet selv står for den idrætsgrenspecifikke del. Mange specialforbund vælger at integrere den idrætsteoretiske og den idrætsspecifikke del i et samlet forløb. Det er derfor op til det enkelte specialforbund, om det vil benytte sig af DIF’s kursustilbud, eller om det selv udbyder alle kurserne i deres træneruddannelse. Ring til dit forbund og hør nærmere. Kurserne udbydes næste gang til efteråret 2011. Du kan læse mere om uddannelserne på www.dif.dk Nina Bundgaard

Modelfoto: Scanpix

Køretøj til klubben Hvordan er reglerne, hvis vi anskaffer os et køretøj til brug ved kampe m.m? Hvilke krav stiller det til os som forening - dels med hensyn til forsikringer og dels med hensyn til brugen af køretøjet? Det fremgår ikke af dit spørgsmål, hvilket køretøj I påtænker at anskaffe. Er det en personbil eller en bus? Definitionen på en bus er følgende: ’Et motorkøretøj indrettet til befordring af flere end ni personer, føreren medregnet’. Hvis der er tale om en personbil eller minibus til almindeFoto: stock.xchng ligt kørekort (max. ni personer inklusiv føreren), stilles der ikke særlige krav til chaufføren. Det gør der derimod, hvis der er tale om en bus. Disse krav kan du læse mere om på Færdselsstyrelsens hjemmeside: www.fstyr.dk. Med hensyn til forsikring gælder de samme regler uanset køretøjets størrelse. Der skal altid minimum tegnes en lovpligtig ansvarsforsikring, men typisk tegnes der også en kaskoforsikring. Willy Rasmussen

22

IDRÆTSLIVmarts2011


Nina Bundgaard Sundhed, træning og uddannelse

Willy Rasmussen, Jura, skat, moms og forsikringer

Helle Carlsen Børn og unge

Jan Darfelt Foreningsarbejde generelt

Stop mobningen Jeg har en fornemmelse af, at der foregår noget mobning i krogene blandt mine spillere på et håndboldhold. Det går ud over stemningen under træning og til kampe. Hvordan griber jeg det an? Dårlig stemning på holdet forpester ikke alene stemningen til træning og kamp, men kan i yderste konsekvens betyde, at nogle unge vælger at droppe ud af sporten. DIF har derfor udviklet ’Hva´med respekten?’, som er et konkret redskab til træneren, der vil tage pulsen på det sociale klima på holdet. Blandt andet skal spillerne anonymt svare på 13 spørgsmål om holdet, og deres svar giver træneren indsigt i, hvordan spillerne oplever sammenholdet. Materialet kan downloades fra DIF’s hjemmeside eller rekvireres gratis. I 2011 går DIF med støtte fra Trygfonden desuden på banen med en ny antimobningskampagne rettet mod det sociale miljø i børne- og ungdomsidrætten. Kampagnen har samme udgangspunkt som ’Hva´med respekten?’ og vil blandt andet blive udvidet med holdningsmateriale til forældrene. Helle Carlsen

Foto: stock.xchng

Betalt telefonregning Jeg mener at have hørt, at frivillige, ulønnede ledere og trænere kan få refunderet deres telefonregning. Er det rigtigt forstået? Af SKAT’s Ligningsvejledning fremgår følgende: ’Får en person stillet en pc, telefon eller internetforbindelse til rådighed til brug for vedkommendes bistand som led i foreningens skattefri virksomhed, anses personen fortsat for ulønnet, og vedkommende er ikke skattepligtig. Får en sådan person stillet multimedier til rådighed, kan der dog ikke samtidig udbetales godtgørelse for udgifter, som modtageren afholder til tilsvarende ydelser’. Som det fremgår, er ulønnede trænere og ledere ikke omfattet af den nye multimediebeskatning, selvom han eller hun fx får betalt sine telefonudgifter (fuldt ud). Der skal altså ikke ske nogen beskatning, og der er heller ikke noget krav om, at den ulønnede medhjælper skal have en egenbetaling. Det var der efter de gamle regler, hvor egenbetaling pr. år skulle udgøre mindst 3.000 kroner, for at personen kunne bevare sin status som ulønnet medhjælper. Willy Rasmussen Foto: stock.xchng

IDRÆTSLIVmarts2011

23


tema

Fy til kommunerne Højesteret skal afgøre ’kridt-sagen’ om cirka et år. Men flere kommuner har allerede taget forskud på glæderne og påtvinger foreninger selv at tage sig af opgaver, som i bund og grund stadig hører under kommunernes ansvarsområder. Af Annebeth Mortensen. Foto: Polfoto

Spørgsmålet er, hvad der er ’nødvendigt udstyr’ i kommunernes øjne. Er det tove i svømmehallerne og håndboldmål i idrætshallerne?

24

IDRÆTSLIVmarts2011


Den har givet ekko i den danske foreningsverden i snart to år. Og det fortsætter den med at gøre minimum et år endnu. Den såkaldte ’kridt-sag’ er et af de mest klare eksempler på, hvor svært det kan være at gebærde sig i den verden af frivillighed, Danmark bryster sig af at have. Sagen begyndte i 2009, da Jammerbugt Kommune i Nordjylland besluttede, at foreningen Jetsmark IF selv skulle sørge for opkridtning af fodboldbanerne, som klubben spiller på. Det var både klubben, DIF, DGI og DFIF uenige i, så turen gik til Vestre Landsret, der i februar 2010 gav kommunen medhold. Den dom er nu anket til Højesteret, og sagen er sat til at begynde 14. marts 2012 – altså om et års tid. Urimelig situation At sagen endnu er i gang har dog ikke afholdt flere kommuner fra at tage Vestre Landsrets ord som værende den endelige dom. I hvert fald har de bedt deres lokale foreninger om selv at stå for opstilling af nødvendigt udstyr, vedligeholdelsesudgifter og så videre. Dermed har de på baggrund af en verserende sag ændret deres hidtidige praksis i forhold til kommunernes forpligtelser efter Folkeoplysningslovens bestemmelser. Og det er problematisk, lyder det fra DIF. ”DIF finder det forkert og umoralsk af kommunerne at ændre praksis, mens en sag endnu ikke er afgjort. Det skaber en urimelig og uretfærdig situation for mange foreninger, der pludselig skal forholde sig til en ny midlertidig situation,” lyder det fra DIF’s kommunikationschef Morten Mølholm Hansen. Med midlertidig mener han, at hvis Højesteret omstøder Vestre Landsrets ord, så skal foreningerne igen til at omstille sig til en ny situation. ”Så skal kommunerne til at rulle noget tilbage, som de allerede nu har rullet ud, og det skaber utryghed hos foreningerne. Så ved de aldrig, hvad de har at forholde sig til, og

hvor mange penge de skal sætte af på deres eget budget for overhovedet at kunne drive foreningen,” siger han og fortsætter: ”Samtidig frygter DIF, at selvom resultatet af dommen fra Højesteret måtte give Jetsmark IF medhold i sagen, vil der ikke ske en tilbagebetaling af de omkostninger, som klubberne er blevet pålagt som følge af kommunernes ulovlige administration på området.” Hvor går grænsen? Kernen i sagen er Folkeoplysningslovens paragraf 22. Den omhandler lokaler og udendørsanlæg inklusiv nødvendig udstyr, som kommuner skal stille til rådighed for blandt andre idrætsforeninger. Og Jammerbugt Kommunes fortolkning af nødvendigt udstyr får DIF til at rynke panden. ”Vi er bange for, at kommunerne begynder at tænke kreativt og bøje Folkeoplysningsloven til egen vinding. For hvis ikke kridt på en fodboldbane er en del af det ’fornødne udstyr’, hvad så med lydanlæg i gymnastiksalen? Hvad med håndboldmål i hallen? Hvad med banetove i svømmehallen - er det ’fornødent udstyr’? Spørgsmålene er mange, og de stiller alle de frivillige idrætsforeninger over for en række udfordringer, der truer deres pengepung og viljen til at yde en frivillig indsats fremover,” forudser DIF-konsulent Søren Gøtzsche. Klubberne gør det selv I januar måned lavede DIF en spørgeskemaundersøgelse blandt 4059 medlemsforeninger. Af dem angav knap 12 procent af foreningerne, at de oplever, at deres kommune har ændret praksis, efter Vestre Landsret lod ’kridt-sagen’ falde ud til Jammerbugt Kommunes fordel. Omregnet svarer det til, at mere end 1.200 af DIF medlemsforeninger har angivet, at de i dag varetager opgaver som opkridtning, opstilling af nødvendigt udstyr, ekstra rengøring og så videre i forhold til, hvad de tidligere har skullet stå for. ”Det er ikke anstændig adfærd af kommunerne, og mange mindre velorganiserede idrætsforeninger kan komme til at betale den ultimative pris for kommunernes umoralske ændring af praksis,” siger Martin Borch, konsulent i DIF.

Væk med bøvlet I januar åbnede kulturministeriet en elektronisk postkasse, som borgere bliver opfordret til at komme med forslag til. Det kan være forslag til, hvordan regler og vejledninger vedrørende ministeriets ansvarsområder kan gøres nemmere og mere overskuelige. Postkassen går godt i spænd med de udmeldinger, der kom fra kulturminister Per Stig Møller under DIF’s foreningskongres i februar, hvor han sammen med statsminister Lars Løkke Rasmussen udtrykte ønske om at få gjort foreningsarbejdet nemmere for de frivillige. Det kan postkassen i visse tilfælde hjælpe med. Omkring selve initiativet siger Per Stig Møller: ”Det er vigtigt at lytte til borgernes ideer og forslag, hvis der er noget, vi fra myndighedernes side kan gøre mindre bøvlet.” Postkassen findes på kulturministeriets hjemmeside www.kum.dk under navnet ’Mindre bøvl, tak!’

IDRÆTSLIVmarts2011

25


tema

De frivilliges bånd skal løsnes Frivilligt arbejde kan medføre en ekstraregning fra kommunen. Fra begge sider af folketingssalen opfordres der til at fjerne de forhindringer, der ligger på de frivilliges vej. Af Lars Hestbech. Foto: Polfoto

Det skabte store overskrifter, da det tidligere på året kom frem, at håndboldklubben KIF Kolding ville blive frataget sygedagpenge. Årsagen var, at klubbens profil Lars Krogh Jeppesen, der var skadet, havde skrevet autografer i forbindelse med en Kolding-kamp, som han dukkede op til på krykker. Ved at skrive autografer arbejdede han for klubben, lød begrundelsen fra kommunen, der dog senere besindede sig og undlod at kræve sygedagpengene tilbage. Det er ikke kun elitespillere og eliteklubber, som det offentlige har et godt øje til. Også de frivillige ude i idrætsforeningerne mærker med jævne mellemrum de snærende offentlige bånd. Det har der været flere eksempler på i den seneste tid, og det er med til at besværliggøre både fastholdelsen og rekrutteringen af frivillig arbejdskraft. I Struer Sejlklub har formand Gitte Grimstrup trukket sig, fordi hun anonymt blev anmeldt for socialt bedrageri.

26

IDRÆTSLIVmarts2011

På grund af sygdom er hun i fleksjob, og anmeldelsen gik på, at hun ikke burde kunne varetage funktionen som frivillig formand samtidig. Kommunen kræver nu en prøvning af hendes arbejdsevner. Efterlønnere stjæler ikke I en anden sag blev en frivillig volleyballdommer trukket i kontanthjælp, fordi han fik 200 kroner i omkostningsgodtgørelse i forbindelse med en kamp, han dømte. Den sag gik DIF ind i, og i februar fik DIF i Beskæftigelsesankenævnet omstødt afgørelsen. Efterløn er et tredje område, hvor en frivillig er stødt på kommunale hindringer. Der er et eksempel, hvor en frivillig på efterløn ville hjælpe en forening med noget bogholderi. Men personen måtte opgive ideen, da hun blev stillet i udsigt, at hun ville blive trukket i efterløn. Baggrunden er en regel, der siger, at efterlønnere kun må


påtage sig frivilligt, ulønnet arbejde i fire timer om ugen, hvis det drejer sig om et arbejde, som kan udbydes som almindeligt arbejde. Reglen skal forhindre, at efterlønnere hindrer arbejdssøgende i at komme ind på arbejdsmarkedet. Men efterlønneren tager ikke arbejde fra nogen, siger DIF-jurist Willy Rasmussen. ”Disse foreninger baserer sig udelukkende på frivillig, ulønnet arbejdskraft. Der er slet ikke penge til at ansætte professionel arbejdskraft til bogholderiopgaver, og derfor holder efterlønneren på ingen måde en anden person uden for arbejdsmarkedet ved at hjælpe til i foreningen. Dermed er det efter vores mening en helt urimelig og forkert anvendelse af reglen,” siger Willy Rasmussen. Urimeligt at spænde ben Ved DIF’s store kongres, der blev afholdt i februar, var der fokus på de frivilliges arbejdsvilkår. En stor frivillighedsundersøgelse viste, at foreningerne havde svært ved at få besat de ’tunge’ poster som formand og kasserer, og at disse opgaver er hængt op på meget få personer. Hvis foreningerne ikke længere kan få hjælp fra efterlønnere til at løse de tunge opgaver, bliver udfordringen for klubberne med hensyn til fastholdelse og rekruttering af frivillig, ulønnet arbejdskraft bare endnu større. På kongressen var der fra alle sider opbakning til de frivillige ude i foreningerne, og budskabet var, at hvis der er lagt forhindringer i vejen for dem, så skal disse fjernes. Sådan lød det blandt andet fra Socialdemokraternes formand Helle Thorning Schmidt, der var en af de mange politikere på talerstolen i forbindelse med kongressen. ”Vi skal fjerne overflødige regler, der hindrer flere i at

fungere som frivillige i foreninger,” sagde hun og rettede derefter fokus specifikt på fire timers-reglen. ”Vidste I, at der stadig er begrænsninger for, hvad en efterlønner må bruge af tid på frivilligt arbejde? Hvorfor har vi stadig disse regler? De skal selvfølgelig væk,” lød det klare budskab. På den anden side af den politiske midte hos Liberal Alliance er der også opbakning til at lette de frivilliges kår ude i foreningerne. ”Det er urimeligt, at kommunerne spænder ben for de frivillige – uanset om de er på efterløn eller ej. Antallet af regler og krav over for frivillige, såvel som over for alle andre, skal begrænses. Det er det mindste, man kan gøre, når folk aktivt vælger at bruge en stor del af deres tid på at hjælpe andre og gøre en forskel,” siger Simon Emil Ammitzbøll, politisk ordfører i Liberal Alliance, til Idrætsliv, og fortsætter: ”Det er vigtigt, at folk, der arbejder frivilligt i foreninger, ikke bliver mødt af en mur af forhindringer. Deres arbejde er nemlig af stor værdi for samfundet. De frivillige sikrer, at unge bruger deres tid på sunde fritidsinteresser, at ensomme ældre bliver holdt med selskab, og at udsatte børn får hjælp til lektielæsningen. Vores samfund ville slet ikke kunne eksistere uden danskere, der arbejder frivilligt. Og derfor skal vi gøre alt for at værne om foreningslivet og de mange frivillige ildsjæle.” DIF har taget kontakt til beskæftigelsesministeriet for at gøre opmærksom på problemstillingen og har i den forbindelse stillet en række opklarende spørgsmål, som man nu afventer svar på.

IDRÆTSLIVmarts2011

27


tema

Verdens længste badmintonbane En forkert optegnet badmintonbane på Valdemarskolen i Ringsted koster den lokale badmintonklub medlemmer, mens hverken skole eller kommune vil tage affære. Af Jannik Lund Andersen, Torben Lollike og Lars Hestbech. Foto: Torben Lollike

Fjerbolden suser frem og tilbage over nettet. Sveden hagler af dig, mens du kaster dig frem for at vippe endnu en bold over på modstanderens banehalvdel. Det er dit livs bedste duel, og du vil vinde den. Endelig kommer fejlen, du har ventet på. Din modstanders slag er mindst en halv meter for langt, og du lader bolden falde til gulvet bag dig. Da du vender dig for at samle den op, ligger fjerbolden forbløffende nok en halv meter inde på banen. Det er ikke så mærkeligt, at mange motionister i Ringsted Badminton har mistet lysten til svinge ketcheren på Valdemarskolen i Ringsted. En nyoptegning sidste sommer gjorde nemlig banen hele to meter for lang, og trods klubbens henvendelser til skole og kommune er intet sket. ”Det er grotesk. Skolen slår ud med armene og siger, at de stiller en badmintonbane til rådighed. Når jeg og andre fra bestyrelsen påpeger, at banen ikke har de rigtige mål, svarer de: ´Nå ja, men det er den bane, vi stiller til rådighed´,” fortæller Karsten Hvidesten Trampedach, formand i Ringsted Badminton, og forklarer at han har sat kommunen som cc på de mails, han har sendt til skolen, men kommunen er ikke vendt tilbage.

”Reglerne siger, at vi skal stille vores idrætsfaciliteter til rådighed for klubben, og det gør vi. Der står ikke noget om, hvilke mål banen skal have. Banen har forkerte mål, men det har den altid haft, for den nye optegning er lavet ovenpå den gamle,” siger han. Badmintonspillerne må derfor vænne sig til den nye bane eller vente på, at banen engang ude i fremtiden igen trænger til at blive slebet. ”Til den tid skal vi være opmærksomme på problemet. Men vi har slet ikke midlerne til at gå ind og lave om på banen her og nu,” siger viceinspektøren.

Ikke sjovt længere Indledningsvis tog både motionister og formand ellers fejlen med ro. ”Da jeg efter sommerferien fandt ud af, at den nyoptegnede bane var en meter for lang på begge sider af nettet, kontaktede jeg skolen. Tilbagemeldingen fra viceinspektøren var, at det ville blive ordnet i efterårsferien. Det kunne vi leve med,” siger Karsten Hvidesten Trampedach. Efter efterårsferien kunne de dog konstatere, at intet var sket. ”Jeg skriver igen til viceinspektøren og Ringsted Kommune, men ingen af parterne har reageret,” konstaterer formanden, som ærgrer sig over, at fejlen er begyndt at koste medlemmer. ”Nogle af motionisterne er flyttet til andre baner, mens andre simpelthen er stoppet. Det er meget ærgerligt,” siger han. Men han og badmintonspillerne i klubben må affinde sig med den ekstraordinære lange bane, for skolen vil ikke gøre noget. Det siger viceinspektør Per Aagaard Kristensen, der afviser at have lovet, at problemet ville blive løst i efterårsferien 2010.

28

IDRÆTSLIVmarts2011

Fjerbolden, som formand i Ringsted Badminton Karsten Hvidesten Trampedach her kigger på, lander omkring 90 centimeter fra baglinjen og er dermed inde. På en bane med de korrekte mål ville bolden være 10 centimeter ude.


Små sko i idræts-danmark Det kan være en vanskelig størrelse at være forening, når bureaukratiet i Danmark skruer op for blusset. Idrætsliv har fundet nogle eksempler fra det sidste halve år. Af Jannik Lund Andersen

Overnatning forbudt

relsen på baeredskabssty B r va 10 20 på skoler og I august overnatninger at , om v ra k s lokanen med et finde sted, hvi te åt m n ku r te ngsForeningerne idrætsfacilite øje brandsikri h e m m HOG Hinneru sa af et e tt ll fa vi e om p og Nibe Bol n r har haft besø regler lerne va af n se dklub g el af rp V ia kæ S sa r. ts le ko el er n ot vn tr tvunget sig ad olpersonale, d ge stæ an krav som h m e d r g er har fo an g og fotografer hårdt slag mens de sad et tilstedevæ dybt afer er have været et d r, og te rende, så en fodboldkam rrangemen er efterfølgen eder gh p li . u B eg sm og turneringsa g g e in n d fo e reninger blevet mødt m illige overnat følge af offen ed krav om b hængige af b r. DIF protete tl et ig te al li vi ing som ci sn fa in ts g af tv. På vegn idræ DIF kontakt ti e af klubbern skabsstypå skoler og ed er l B V r ia sa fo t e tog for at høre, om r over blem i forhold rsvarsik fo ke sterede der fo af d g e in h ti n ar l d st le et raffelovens be proå foran ar indtrængen. D stemmelser om relsen, der p d Bech (V) h n et lu h le u ar il lo L vlig V ia te sa it t svaret benæ DIF over vejer minister G ne. gtende på, og er g in n n u m n æ ra st st e skridt i sagen annulleret .

Unødvendige tilsyn

Så lidt som én enkelt lønnet medarbejder været tilstræ har kkelig grund ti l at, at hundre af idrætsforen d vis inger har fået besøg af Arbej tilsynet. Scree dsningsbesøgen e har til hensi afdække belas gt at tende arbejdsm iljøproblemer ske virksomh i daneder, men i id rætsforening de snarere væ erne har ret en belastn ing i sig selv fo villige træner r de frie og ledere. D a de mange b har vist, at der e sø g hidtil som ventet gen erelt ikke er n komme efter oget at i idrætsforenin gerne, har be gelsesministe sk æftir Inger Støjber g (V) til stor gl for DIF beslutt æde et, at screenin gsbesøgene kun skal finde sted i de særl ige tilfælde, hvor der fo rventes at væ re en særlig risi ko.

Luk op – det er Viasat-po litiet!

Katastrofal skatteregel

arbejgning til med re te at sk en ed til Bør det udløse st drager af st u g au l ti t ae en tur e firm næppe blive derne, når hel er d e ll vi ld tiI så fa lignende initia ke k DHL-stafetten? ræ g n la ligesom en trivsel på de overhovedet, s sundhed og e n er d ej b ar o mindre r med nde. Ikke dest vi ver til gavn fo rs fo e ll vi r r tilfælspladse 2010, at det va er b danske arbejd em ec d i katterådet DIF og Dansk tilkendegav S blandt andet a fr k ti ri k d år se. Derrh på den afgørel det, men efte om t ve la u n for ekr der deltagelse i Erhverv, blive t al et b er iv sg agabejd de såkaldte ’b med bliver ar af et tt fa om nsløb ikke skal sempel motio medarbejdere så ’, er gl re almintelgrænse eltage i helt d at r fo e n enter til lommer firmaarrangem delige sociale jsom omdre med motion ningspunkt. IDRÆTSLIVmarts2011

29


baggrund - kongres

Frivillighedsundersøgelsen 2010

DIF Kongres 2011

Spørgeskemaundersøgelsen er foretaget af Syddansk Universitet og Idrættens Analyseinstitut. Den er sendt til samtlige af DIF’s 10.500 medlemsforeninger og bygger på 5.203 besvarelser. Analysen af undersøgelsen, som er støttet af Tuborgfondet, blev indledt i oktober 2010 og forventes afsluttet i løbet af 2011.

Kongressen, der afholdes hvert femte år, foregik 3.-5. februar, og flere end 500 deltagere og 40 oplægsholdere var med til at stille skarpt på udviklingstendenser og udfordringer i det danske foreningsliv. Blandt de mange temaer var kommunernes samspil med idrætsforeningerne og idrættens samfundsansvar. Læs mere om kongressen på www.foreningsliv.dif.dk

30

IDRÆTSLIVmarts2011


Foreningsliv og frivillighed under lup Den hidtil største undersøgelse af frivilligheden i DIF’s 10.500 foreninger viser, at foreningslivet generelt er sundt, men også at der er faresignaler. DIFkongressen satte spot på udfordringerne, og et nyt ’frikommuneforsøg’ er sat i søen. Af Jannik Lund Andersen. Foto: Jan Christensen

D

er er ikke krise i foreningslivet. Et stort flertal af idrætsforeningerne oplever nemlig, at økonomien er sund, og at de fysiske rammer er i orden. Samtidig er der inden for de sidste fem år flere foreninger med fremgang end tilbagegang i antallet af frivillige, og foreningerne er generelt optimistiske i forhold til de fremtidige rekrutteringsmuligheder. Foreningsidrætten står dog over for en ledelsesmæssig udfordring, som foreninger, forbund, kommuner, staten og idrætsorganisationer må løse i fællesskab. Det er et par af de tidlige konklusioner, der kan drages på baggrund af den største undersøgelse nogensinde af foreningsliv og frivillighed i Danmark. ’Frivillighedsundersøgelsen 2010’ blev som indledning på DIF-kongressen i februar præsenteret for de 500 deltagere fra alle dele af foreningsidrætten. Mens analysen af de flere tusinde spørgeskemaer fortsætter gennem 2011, fik kongresdeltagerne rig lejlighed til at diskutere de foreløbige konklusioner. Resultatet er blandt andet et nyt frikommuneforsøg, hvor DIF vil samarbejde med interesserede kommuner om at gøre livet lettere for de frivillige ledere.

Fundamentet er intakt Rygsøjlen i DIF-idrætten udgøres ifølge frivillighedsundersøgelsen af 361.000 frivillige, og der er siden 2004 sket en markant stigning i antallet af trænere og instruktører. DIF’s formand, Niels Nygaard, glæder sig over, at så mange fortsat bakker op om foreningsidrætten. ”Frivilligheden trives fortsat i idrætten, og det er årsagen til, at billedet af det danske foreningsliv anno 2010 er overvejende positivt. Der er forståelse for, at en forening er et fællesskab, hvor man bør yde en frivillig indsats, og det er årsagen til, at foreningerne generelt er sunde og velfungerende,” siger han. Udfordringer på ledersiden Mens der er kommet flere frivillige trænere, viser frivillighedsundersøgelsen, at der er blevet færre om at løfte det tunge lederarbejde i foreningerne, hvor kasserer- og formandsposterne især er svære at besætte. Samtidig er gennemsnitsalderen stigende for både ledere og trænere.

”Det er en bekymrende udvikling, som vi på tværs af foreningsidrætten må gøre en fælles indsats for hurtigt at vende. Foreningerne kan ganske enkelt ikke overleve uden frivillige, der er villige til at tage sig af det administrative arbejde,” siger Niels Nygaard. Af samme grund stod udviklingen højt på dagsordenen under DIF-kongressen, hvor gruppediskussioner, oplægsholdere, temacaféer og paneldebatter altsammen bidrog til at sætte fokus på at komme de fremtidige udfordringer i møde. Og konklusionen var klar: ”Der skal skæres drastisk ned på alt den bureaukrati, som afskrækker mange fra at yde en frivillig indsats,” siger Niels Nygaard. Hjælpen er på vej På den baggrund har DIF hurtigt lanceret et nyt frikommuneforsøg, hvor indrætsforeninger i de udvalgte kommuner skal opleve, at de kommunale krav holdes på ekstraordinært lavt niveau. ”Vi skal sammen med de interesserede kommuner have udstukket en klar og simpel vej til kommunen for foreningerne, og vi skal have luget ud i dyngen af regler og papirarbejde, der tynger de frivillige lederposter. Samtidig skal vi have mere anerkendelse omkring det frivillige lederarbejde. Der er kommet rigtig mange værdifulde inputs under kongressen, som vi kan bruge til at finde ud af hvor og hvordan, vi skal sætte ind,” siger Niels Nygaard. Ni kommuner har hurtigt meldt deres interesse i frikommuneforsøget. Det gælder blandt andet Greve, hvor Knud Højer, der er formand for Idrætsrådet, ser forsøget som en mulighed for at komme hurtigt i gang med et uundgåeligt arbejde. ”Der blev på DIF-kongressen sat en tyk streg under, at vi må lave om på forholdene for de frivillige ledere nu. Derfor er vi meget opsatte på at få forenklet de regler og procedurer, der truer foreningslivet,” siger han. I løbet af de næste måneder vil DIF sammen med de interesserede kommuner tage stilling til, hvem der i første omgang skal deltage i forsøgsordningen, og hvilke konkrete tiltag der skal iværksættes.

IDRÆTSLIVmarts2011

31


baggrund - kongres

Udbytterigt gruppearbejde Problemer, løsninger og nye ideer blev vendt i kongressalens små grupperum, hvor deltagerne trak i arbejdstøjet og fik diskuteret tidens store udfordringer for foreningslivet. Af Jannik Lund Andersen. Foto: Jan Christensen

I

gruppe 14 mangler der ikke bud på, hvad der kan gøres for at skaffe nye medlemmer og flere frivillige til DIF-idrætten. Gruppen er sammensat af repræsentanter fra foreninger, forbund, organisationer og kommuner, og de skal diskutere, hvordan flere kan overbevises om at vælge idrætsforeningen frem for de kommercielle fitnesskæder. Målet er at få så mange kvalificerede og nytænkende forslag som muligt, og enighed er der da heller ikke om alle forslag i gruppe 14. En deltager mener for eksempel, at det er nødvendigt for foreningerne at slække på kravene til medlemmerne. ”Faste mødetider, tøjvask og lange transporttider til kampe kan virke afskrækkende, når alternativet er at gå ned i et fitnesscenter, når man har lyst og uden at have nogen forpligtigelser over for andre,” siger han. ”Men det er nødvendigt at stille krav i holdsport, og jeg tror, at mange ser det som et plus, at man i en forening ikke bare kan nøjes med tænke på sig selv,” lyder reaktionen fra en anden. En væsentlig del Gruppearbejdet var i højsædet på DIF kongressen. Gruppe 14 og de 23 øvrige grupper mødtes i kongressalens små adskilte gruppestuer udstyret med stole, borde og store flipover ark.

32

IDRÆTSLIVmarts2011

Efter gruppearbejdssessionerne blev grupperne bedt om at klistre de udfyldte papirark op på de gennemsigtige vægge udenfor grupperummet, så andre efterfølgende kunne få indtryk af forslagene. Prioriteringen af gruppearbejdet var der stor tilfredshed med blandt flere af kongressens deltagere. ”Det er tydeligt, at der er tænkt meget over det, og det er et vigtigt element at have med på sådan en stor kongres. Meget vigtigere end alle de fine taler,” siger Mogens Jensen fra Dansk Handicap Idræts-Forbunds breddeudvalg. ”Det er en god måde at udveksle erfaringer med de andre deltagere på, og det er den bedste kilde til inspiration overhovedet. At sidde sammen med andre og diskutere de her spørgsmål og samtidig udvikle et netværk er alfa og omega for mig,” fortsætter han. Det er ikke kun i specialforbundene og i idrætsforeningerne, at gruppearbejdet har vakt begejstring. Susan Roulund, bestyrelsesmedlem i DIF, understreger, at det nu er vigtigt, at der arbejdes videre med de mange erfaringer. ”Mange af foreningslivets store udfordringer er blevet vendt og drejet, og det er der kommet mange spændende inputs ud af,” fastslår Susan Roulund, der selv var med i gruppe 10.


Gruppearbejde 1: Der var plads til både networking, kaffe og stævnesnacks i pauserne på DIF-kongressen.

Hørt under gruppearbejdet

”Foreningerne må fokusere på at tilbyde mere attraktive faciliteter. Små, nedslidte omklædningsrum og ildelugtende haller har det svært mod de moderne fitnesscentre.” ”DIF skal være meget mere synlige på breddeområdet og være bedre til at gøre reklame for foreningslivet. De kommercielle kæder er meget bedre til at sælge deres tilbud.” ”Den tid er forbi, hvor specialforbundene bare kan gøre, som de altid har gjort. De må udvikle sig – eller afvikle sig.”

Idrættens Hus Kursus og konferencecenter - Konference- og mødelokaler op til 275 personer - Moderne lokaler og teknik - Hyggelige omgivelser og god stemning i den rigtige sportsånd Prisniveauet er meget konkurrencedygtigt, og vi lægger en stor ære i god og fuldendt service, og i samarbejde med arrangørerne at udarbejde planen for det fuldendte møde ved både store og mindre arrangementer. Hotel med 67 moderne værelser med stort baderum, fladskærm og tæt på motionsmuligheder både indendørs og udendørs. Mulighed for leje af haller i forbindelse med jeres mødeaktiviteter.

Idrættens Hall of Fame kan ses, og man kan læse nærmere om de store resultater medlemmerne af denne unikke ’klub’ har udført. Kontakt os for nærmere aftale om arrangementer, mulighederne i Idrættens Hus eller en fremvisning af lokaler, hotel med mere. På hjemmesiden kan du se muligheder og billeder samt booke værelser. Vi kan kontaktes på telefon 4326 2631 eller via hjemmesiden: www.idraettenshus.dk IDRÆTSLIVmarts2011

33


baggrund - kongres

Fire hurtige til Per Stig Møller Kulturministeren var en af de politikere, der indtog talerstolen, da DIF afholdt frivillighedskongres. Efter hans oplæg om regeringens idrætspolitik fangede Idrætsliv ham for at stille et par uddybende spørgsmål. Af: Torben Lollike og Annebeth Mortensen. Foto: Jan Christensen

Hvordan mener du, man skal understøtte det frivillige arbejde, som mere end 360.000 danskere udfører i DIF- idrættens regi? ”Det skal man gøre ved at gøre deres arbejdsbetingelser så lette som overhovedet mulig. Man skal også give dem de bedst mulige faciliteter. Det er jo altså sjovere at træne de unge i en ordentlig hal frem for i et skur. Det sørger de fleste kommuner da heldigvis også for. I den kommune, hvor jeg bor (Allerød, red.), har klubberne for eksempel udmærkede forhold.” Breddeidrætten kæmper med, at eliteidrætten får meget opmærksomhed. Du selv, statsministeren og kronprisen var alle en tur i Sverige for at se VM i herrehåndbold i januar. Hvordan sikrer man sig fra regeringens side, at det også er værdifuldt at være involveret i breddeidræt? ”Det er derfor, jeg efterlyser, at man laver nogle samlede breddeidrætsbegivenheder. Københavns Havn og vores kanaler er eksempelvis oplagte til, at man kan lave noget samlet roning for hele Østersø-området. Der er også svømmemuligheder, der er triatlon, og en stor international breddebegivenhed i Danmark vil kunne tiltrække folk.” I folkeskolen ser man tit, at pigerne, og nogle gange drengene, sidder over i gymnastiktimerne af forskellige årsager. Hvordan får man ændret forældrenes holdning til, at idræt i folkeskolen også er vigtig? ”I skolen skal man ikke bare acceptere, at de samme børn springer idrætten over hver gang. De skal styres i den rigtige retning, for det handler også om fællesskab, og her spiller sport og idræt en kolossal rolle for børns selvtillid. Det er også derfor, vi i den nye public service-kontrakt har sagt, at der skal holdes mere øje med de smallere idrætsgrene. Det er jo ikke sikkert, barnet er god til fodbold, men så er han eller hun måske rigtig god til skydning eller kuglestød. Derfor skal de mindre idrætsgrene have mere opmærksomhed, for normalt er et barn god til et eller andet.” Hvordan forholder du dig til, at vi i Danmark har to store organisationer, som på mange måder overlapper hinanden (DIF og DGI), og som var parter i en mislykket fusion for nylig? Hvordan skal rollefordelingen være i fremtiden? ”Det skal de selv finde ud af. Det er fint, hvis de kan fusionere, men jeg går ikke ind for tvangsægteskaber, så det blander jeg mig ikke i. Heller ikke i denne situation. Men jeg har indtryk af, at DIF og DGI har et bedre og bedre samarbejde, så det finder de jo nok ud af.”

34

IDRÆTSLIVmarts2011


Thorning vs Løkke Det er normalt ikke meget, Helle ThorningSchmidt (S) og Lars Løkke Rasmussen (V) er enige om. Men ved DIF-kongressen udtrykte begge stor begejstring for den danske frivilligheds-kultur. Af Annebeth Mortensen. Foto: Jan Christensen

D

er var store roser til de frivillige i det danske idrætsliv, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og formand for Socialdemokraterne, Helle Thorning-Schmidt (S), indtog talerstolen på DIF-kongressen i februar. Her sendte begge politikere således en varm tak i retning mod de mange tusinde mennesker, som hver dag bruger tid på frivilligt arbejde under DIF. Det var dog ikke det eneste punkt, hvor de to var enige. Også børns sundhed stod højt på prioriteringslisten. ”Idræt sikrer, at børn og unge vokser op med sunde vaner. Og det unikke ved foreninger er, at der er plads til alle. Det giver håb at opdage, at man har noget godt at byde på,” lød det således fra statsministeren, som et par dage senere blev suppleret af Helle Thorning-Schmidt: ”Der skal mere idræt ind i skolerne. Og vi vil gerne høre jeres bud på, hvordan vi får idrætsforeningerne ind på uddannelsesinstitutionerne,” sagde hun.

Væk med bureaukratiet Et tredje punkt var begge politikere også enige om: Det skal være nemmere at bevæge sig i den frivillige verden, og regeringen er da også på vej med en strategi, som skal komme de frivillige til gode, men Lars Løkke Rasmussen opfordrede også andre til at byde ind. ”Alle landets kommuner skal stramme sig an, for i sidste ende er det deres ansvar, at det frivillige arbejde er så nemt som muligt, og man skal passe på med at belemre folk med en masse bureaukrati,” lød opfordringen, som også blev bakket op fra socialdemokratisk side. ”Det frivillige Danmark er en hjertesag for mig, og vi skal huske at værdsætte det, som andre gør, og så skal vi sørge for at fjerne alle overflødige regler, som gør det frivillige arbejde svært,” var Helle Thorning-Schmidts syn på sagen. Hun fik også tilføjet, at den frivillige sektor skal forblive selvstændig, som den er i øjeblikket, og altså ikke skal havne under den offentlige sektor.

Idrætten bør udnytte de sociale medier At specialforbund og idrætsforeninger kan drage fordel af Facebook og de sociale medier, blev understreget på DIF-kongressen. Af Jannik Lund Andersen Næsten hver anden dansker har i dag en profil på Facebook. Hele ni ud af ti i aldersgruppen 16-24 år. Alligevel mangler 20 af DIF’s 61 specialforbund og masser af foreninger endnu at tage det nye medie til sig. Samtidig er det ikke alle, som allerede har taget Facebook i brug, der udnytter det optimalt. Og det er en skam, for der er masser af potentiale i de sociale medier. Nogenlunde sådan lød hovedbudskabet fra de oplægsholdere, der på DIF-kongressens temacafé ’Idrætten på Facebook’ fortalte om de mange

muligheder, der ligger i de nye sociale medier. Kæmpe potentiale Især på kommunikationsfronten er de sociale medier et godt værktøj. Internt kan de bidrage til at skabe bedre rammer for en nem medlemsdialog samt for planlægning og informationsudveksling. Eksternt kan de lette arbejdet med at mobilisere frivillige, skabe en uformel kontakt til pressen samt være et middel til at reklamere for sig selv og ’hype’ egne events.

Brugen af de sociale medier sender samtidig et par vigtige signaler i sig selv: At man er tidssvarende, og at man gerne vil gøre noget for fællesskabet. Frugterne høster dog ikke sig selv. Det er nødvendigt, at en Facebookside, lige så vel som enhver anden hjemmeside, holdes opdateret og er rig på indhold. En anden af de store fordele ved Facebook er dog netop, at alle brugerne kan tage del i at skabe liv på siden. IDRÆTSLIVmarts2011

35


baggrund - kongres

Ind i kampen

Udfordringen blev taget op, da et panel under kongressen skulle diskutere fremtiden for dansk idræt. Muligheden for at lukke nye aktiviteter ind var et forslag, som delte vandene. Af: Annebeth Mortensen. Foto: Jan Christensen

I

sidste nummer tog Idrætsliv fat på en vigtig diskussion i dansk idræt: Muligheden for at udvide DIF-familien med eksempelvis netball, bordfodbold, cheerleading og e-sport. Under kongressen var det et punkt, som blev diskuteret ivrigt af et nedsat panel bestående af Mogens Jensen (kulturordfører fra Socialdemokratiet), Kaj Aagaard (formand i Dansk Svømmeunion), Camilla Andersen (medlem af Aktivkomiteen og tidligere håndboldspiller), Else Trangbæk (professor på Københavns Universitet) samt Thomas Bach (medlem af DIF’s bestyrelse). Bordtennis under lup Under ledelse af journalist Kurt Strand så panelet og resten af kongressen videopræsentationer af e-sport, bordfodbold og skating, som alle er interesserede i at komme under DIF’s vinger på den ene eller den anden måde. En livlig debat i panelet gik i gang, da Kurt Strand efter videoklippet om e-sport ville vide, om aktiviteten skulle optages i DIF, og her var specielt Thomas Bach positivt indstillet. ”Nogle dele af e-sporten kan godt blive optaget. Man kan jo sammenligne det lidt med bordtennis. I 40’erne diskuterede man også, om det var en idrætsgren,” lød ræsonnementet. Lidt andre vinde blæste der fra specielt Camilla Andersen, som ikke mente, at e-sport har noget med idræt at gøre overhovedet. Samme argumenter blev hevet frem, da turen kom til bordfodbold. Det kunne eventuelt komme i betragtning som et supplement til et allerede eksisterende forbund, men ikke som en selvstændig enhed under DIF.

36

IDRÆTSLIVmarts2011

Skatere skal ind i varmen Til gengæld var panelet rørende enige om, at skaterne udøver en idræt. Og ifølge Kaj Aagaard skal de ind i DIF, hvis de har lyst. ”DIF skal finde ud af, hvordan skaterne kan komme ind, selvom deres organisering er mere løs end hos andre forbund. Skaterne er frie fugle, men DIF skal være mere åbne og fleksible over for den slags,” sagde han. Tilbage sidder DIF med en masse input om, hvorvidt nye sports- eller idrætsgrene skal lukkes ind. Og spørger man direktør i DIF, Karl Chr. Koch, er det i høj grad en udfordring, man er klar til at bruge ressourcer på. ”Vi vil i den kommende tid både se på, om DIF’s idrætsog foreningsbegreber skal ændres. Vi skal naturligvis ikke tage hvad som helst ind, men vi skal måske være bedre til at kunne opfange nye strømninger,” siger han.

eSport Danmark havde sat en stand op under kongressen, hvor der lå informationsmateriale klar til interesserede deltagere.


dif’s natur & miljø forum

Få det grønne stempel Det er ved at være tid til at melde sig under de grønne faner og dermed følge i fodsporene på de 12 specialforbund, som allerede har kridtet banen op. Af Annebeth Mortensen. Foto: Polfoto Det er knap et år siden, DIF lancerede initiativet ’Grønt Forbund’. Det går i sin enkelhed ud på, at idrætten har et ansvar for at passe på miljøet, og de specialforbund, som gør en aktiv indsats på området, bliver certificerede grønne forbund. Sidste år meldte ni specialforbund sig på banen, og mindst tre yderligere ansøgere er nu kommet til. Desuden skal der genansøges hvert år, og de ni forbund fra sidste år har allerede meldt, at de har tænkt sig at genansøge. Skal give mening Andre forbund kan stadig nå at komme med i dette års pulje, som har tilmeldingsfrist fredag den 1. april. Der er dog seks kriterier, som skal være i orden, før et specialforbund kan bryste sig med den grønne titel. Blandt andet skal der være lavet miljøkodeks, forbundene skal sørge for at opfordre medlemsklubberne til at agere miljømæssigt ansvarligt samt lave nogle anbefalinger til den enkelte idrætsudøver. Disse kriterier er der forskellige måder at efterleve, fortæller DIF’s miljøkonsulent, Dorthe O. Andersen. ”Hvert forbund skal gøre det, der giver mening for dem. For eksempel opfordrer svømmeunionen til, at deres åbent vand-svømmere udviser hensynsfuld omgang med naturen, og deres almindelige svømmere bliver opfordret til høj hygiejne, inden de hopper i bassinet, for at nedbringe brugen af kemikalier i svømmehallerne,” siger hun. Foden indenfor At kunne kalde sig ’Grønt Forbund’ giver større troværdighed som samarbejdspartner hos eksempelvis myndigheder, og DIF er glade for at kunne give spe-

cialforbundene den mulighed, selvom der er flere fordele ved at være med fremme på det grønne område. ”Når man har en certificering, åbner det nogle døre, som ellers kan være lukkede. Og når forbundene samtidig har mulighed for at udveksle erfaringer med hinanden, behøver de ikke så mange ressourcer penge- og personalemæssigt,” lyder det fra Dorthe O. Andersen. For yderligere information eller tilmelding, kontakt DIF’s miljøkonsulent Dorthe O. Andersen på doa@dif.dk eller 43 26 20 34.

Certificerede grønne forbund:

Dansk Boldspil-Union Dansk Faldskærms Union Dansk Forening for Rosport Dansk Golf Union Dansk Kano og Kajak Forbund Danmarks Motor Union Dansk Orienterings Forbund Dansk Sejlunion Dansk Svømmeunion

Nye ansøgere på listen: Danmarks Cykle Union Dansk Ride Forbund Danmarks Skiforbund

r r sætte jde, de e b r d a u sam en e t et ny t orbund tablere og miljøet. F skrive store e r a h n be und nature ialforb rætsliv ke spec e i forhold til andet her i Id k æ , r n e ndt nionen s roll DIF og motoru faldg vil bla rætten o a id r fr e å g p r fokus er farin t. entante tering, internt repræs r t, golf, orien de veksler ger på områ r i udvalget o p jl s sa jak, se er de og små o og ka IF sidd n D a r k e , t v . r Udo ridning obil spo , autom g, fodbold og roning in n , s v øm skærm IDRÆTSLIVmarts2011

37


ildsjæl

Formet af fodbolden At Nadia Nadim har fundet sig godt til rette i det danske foreningsliv, tilskriver hun i høj grad Brian Sørensens træning, støtte og venskab gennem mere end ti år. Af Jannik Lund Andersen. Foto: Henrik Bjerregrav

38

IDRÆTSLIVmarts2011


”Nej nej, det er ikke planen,” lyder det i kor fra Nadia Nadim og Brian Sørensen, da Idrætsliv vil vide, om de to har aftalt at fortsætte på samme hold altid. ”Jeg skal videre fra Skovbakken. Det har været rigtig fedt at følges med Brian, men jeg skal til udlandet og videreudvikle mig i en større klub,” siger Nadia Nadim. Cheftræner Brian Sørensen er helt enig med sin stjernespiller. ”Egentlig burde hun allerede have været sendt af sted, men skader og sygdom det sidste halvandet års tid har været en bremseklods. Det er klart mit mål at aflevere ’Nadi’ til en stor udenlandsk klub,” siger han. Fra GUG til Skovbakken Det er ellers nærliggende at tro, at Nadia Nadim og Brian Sørensen har aftalt at følges ad. Først til Aalborg-klubben B52, hvor de dominerede landets bedste ungdomsrækker gennem fire sæsoner, og derefter et smut til Team Viborg for at få seniorerfaring i bunden af landets bedste række, 3F Ligaen, inden turen i 2006 gik videre til topholdet Skovbakken. Brian, som var frivillig ungdomstræner i Arden I.F., opdagede 12-årige Nadia under et nordjysk finalestævne i efteråret 2000. Sammen med søstrene Diana og Gitti spillede Nadia i GUG Boldklub med træningsbaner lidt længere nede ad gaden fra det asylcenter, hvor familien Nadim havde boet, siden de tidligere på året var flygtet til Danmark fra Afghanistan. ”Vi (Arden, red.) regnede dem ikke for nogen seriøs modstander. Men der var Nadia og hendes søstre pludselig, og især Nadia kunne nogle ting, som ingen andre kunne. Så de vandt selvfølgelig,” fortæller Brian Sørensen. Han ville gerne have søstrene Nadim til Arden, men de rykkede i stedet til B52, og kort tid efter gik han selv samme vej og blev træner for Nadia på klubbens pigehold. ”Vi var landets klart bedste pigehold. Vi vandt alt og havde en målscore på plus 400, og Nadia scorede vel over 200 mål på en sæson. Vi måtte melde os til en drengerække og spille onsdagskampe for at få modstand,” siger han. Ændrede opførsel I starten havde Nadia Nadim dog lidt svært ved at tilpasse sig livet i en dansk idrætsforening. ”Jeg kom fra en helt anden baggrund end de andre piger,” forklarer Nadia Nadim, som kom til Danmark med sin mor og fire søstre. Helt basale ting som at bade med holdkammeraterne, overnatte til stævner og deltage i klubfester var en udfordring. ”Men Brian var meget forstående og tålmodig, og han tog sig tid til at lære mig, hvad der var normal opførsel i en klub. Han fik mig til at føle mig tilpas,” siger hun. Ydmyghed og solidaritet var blandt de værdier, Brian Sørensen også måtte forsøge at tilegne Nadia Nadim. ”Hun havde en helt anden mentalitet. Det med at vise hensyn til fællesskabet var ikke noget, hun tænkte over. ’Nadi’ var så overlegen på banen, at hun lynhurtigt blev frustreret over de andre,” siger han. ”Jeg slog meget ud med armene og syntes, at alle var mega elendige, når det ikke gik godt,” uddyber Nadia Nadim hovedrystende. ”Men Brian sagde, at det ikke var en ok opførsel. Han fortalte mig, at man skulle støtte og hjælpe sine holdkammerater, og jeg tog det til mig, fordi jeg havde så meget respekt for ham,” siger hun og understreger samtidig, at lektionerne fra fodboldtræningen har været lige så vigtige uden for fodboldbanen.

”Brian har været med til at forme mig både som spiller og som person, og det har været en vigtig grund til, at jeg hurtigt faldt godt til i Danmark,” fortæller hun. Gensidig motivation Brian Sørensen tilskriver også Nadia Nadim en stor del af æren for, at han i dag har skiftet den frivillige trænergerning ud med et fuldtidsjob som cheftræner i Skovbakken. ”Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle være træner på topniveau. Fodbold var sjov og glæde, men med Nadia og et par af de andre piger fra B52, blev det også mere end det. Jeg kunne se, de kunne komme langt, og det inspirerede mig til at tage en masse trænerkurser, så jeg kunne hjælpe dem til at udvikle sig,” siger Brian Sørensen. I maj 2009 fejrede han og Nadia Nadim, der kort forinden havde fået debut på det danske A-landshold, deres hidtil største fælles triumf, da Nadia blev matchvinder for Skovbakken i pokalfinalen mod Fortuna Hjørring. Siden har Nadia Nadim døjet med flere skader og senest en afkræftende blodsygdom, som hun fortsat er i behandling for. Fremtiden ser dog lys ud. ”Jeg føler mig godt tilpas igen, og jeg kan mærke, at jeg har et helt andet overskud nu, end jeg har haft det sidste år,” siger hun. ”Det har været en svær periode, men heldigvis har jeg haft Brian til at støtte mig. Han har hjulpet med at få mig testet, til genoptræning og kiropraktor, og han har sørget for, at jeg aldrig har tabt modet. Som altid har jeg kunnet regne med ham.”

Mig og min ildsjæl Hver dag bruger frivillige ledere og trænere flere timer ude i idrætsklubberne. Her er de med til at forme morgendagens stjerner. Idrætsliv er i gang med artikelserien om en sportsstjerne og en ildsjæl, der har haft betydning for stjernens karriere. I dette nummer fodboldspilleren Nadia Nadim og Brian Sørensen fra Skovbakken IK Fodbold.

IDRÆTSLIVmarts2011

39


reportage

Kærligheden til sport er stor i Grønland. Alligevel går det langsomt med udviklingen af den grønlandske idræt, og mange foreninger kæmper for at holde sig oven vande. Idrætsliv rapporterer fra en del af det danske rige, hvor klubbernes udfordringer er meget lig og alligevel meget forskellige fra det, vi kender fra Danmark. Af Jacob Bech Andersen. Foto: Scanpix og Jacob Bech Andersen

Op og ned i Grønland 40

IDRÆTSLIVmarts2011


Aasiaat, Grønland Det kan sagtens lade sig gøre at gå en kilometer eller to i Grønlands fjerdestørste by, Aasiaat, uden at møde et eneste menneske, selvom byen rummer cirka 3.200 indbyggere plus et ukendt, men højt antal slædehunde. Det er nemlig rigtig grønlænderkoldt denne lørdag eftermiddag i februar, og derfor foretrækker de fleste indbyggere af gode grunde at holde sig inden døre. Der er dog undtagelser, og efterhånden som man på sin tur igennem Aasiaat nærmer sig byens største idrætsforening, langrendsklubben ASP, står det klart, at en stor del af byens liv er centreret omkring skiklubben og dens velpræparerede langrendsløjper med dertilhørende lille, hyggeligt klubhus. Mens tonerne fra 70’er-hittet ‘Have You Ever Seen Rain’ brager ud af et par skrattende højtalere i en lettere speciel grønlandsk version, gør en stor del af byens børn i alderen 2-14 år sig klar til dagens langrendsturnering. Nogle af de unge skiløbere ser motiverede, målrettede og ambitiøse ud. Andre ligner bare børn, der glæder sig over det kolde, men fortrinlige skivejr. IDRÆTTEN HALTER At ASP er en af Grønlands mest traditionsrige skiklubber, vidner klubhusets mange billeder om. Væggene er plastret til med fotos af børn med medaljer, diverse grønlandske seniormestre og ikke mindst klubbens stolthed, OL-kandidaten Kristian Kristoffersen. Breddemæssigt er man også godt med, idet klubben har omkring 200 medlemmer (en del af dem dog passive). ”Vi synes, det går godt i ASP. Vi arbejder godt sammen i bestyrelsen, og vi er gode til at fordele ansvaret mellem os. Det er ikke hårdt arbejde, men godt arbejde at være her i klubben,” siger ASP’s nyvalgte formand, Conny OstermannSøholm, over en kop kaffe i klubhuset. På nogle fronter er ASP i Aasiaat en helt typisk grønlandsk idrætsforening i forhold til nogle af de udfordringer, foreningen står med. På andre områder skiller den sig markant ud. Spørger man til sundhedstilstanden i grønlandsk idræt generelt og specielt til foreningernes ve og vel, er svaret nemlig noget mere dystert, end det, den gode stemning i Aasiaats langrendsklub indikerer. ”Vi halter med idrætten i Grønland, og vi er stort set samme sted som for 25 år siden. Idrætten har ikke den rette status heroppe blandt politikerne, og udviklingen går helt ufattelig langsomt,” lyder kritikken fra Kim Godtfredsen fra Grønlandsk Skoleidræt. Kim Godtfredsen, som også er en af Grønlands bedste og mest erfarne langdistanceløbere, blander sig ofte i idrætsdebatten i Grønland, og han tøver ikke med at give såvel bredden som eliten en kold skuldertackling. ”Der bliver dyrket meget idræt i Grønland, og der er da også klubber, som har det godt. Men generelt kæmper foreningerne for overlevelse, fordi de er afhængige af sponsorer og desuden ikke har ordentlige faciliteter. Vi er kommet til et punkt i grønlandsk idræt, hvor vi er nødt til at bruge idrætten langt mere aktivt i samfundet, hvis vi ikke skal hægtes helt af,” påpeger Kim Godtfredsen. I Illusiat sidder formanden for Grønlands Idræts-Forbund (GIF) gennem syv år Nuka Kleemann. Han giver Kim Godtfredsen delvist ret i den hårde kritik. ”Det er rigtigt, at der fra politikernes side har manglet mål og visioner for idrætten. Men jeg synes, at Selvstyret langsomt er ved at få øjnene op for, hvad man kan bruge idrætten til i samfundet,” siger Nuka Kleemann og henviser

IDRÆTSLIVmarts2011

41


reportage blandt andet til et kommende samarbejde mellem Selvstyret og Grønlands Idræts-Forbund. Et samarbejde, der ifølge GIF’s formand eksempelvis kunne bestå i, at man bruger idrætten som værktøj i forhold til at forebygge de mange selvmord blandt unge, der præger det grønlandske samfund. ENORME AFSTANDE Men selvom udviklingen ifølge Nuka Kleemann går den rigtige – om end ret langsomme – vej, så lægger han ikke skjul på, at det sjældent er verdens sjoveste job at være foreningsleder i en grønlandsk idrætsforening. ”Foreningerne har det meget, meget hårdt. De mangler frivillige, og de mangler trænere. Næsten alle ressourcerne i foreningerne bliver brugt på at skaffe penge og sponsorer, så klubberne kan komme ud og deltage i konkurrencer, men det er svært og meget tidskrævende,” siger han.

”Vi halter med idrætten i Grønland, og vi er stort set samme sted som for 25 år siden” Kim Godtfredsen, Grønlandsk Skoleidræt De vigtige sponsorkroner er blevet færre i de seneste år. Ikke så meget på grund af finanskrisen, men ganske enkelt fordi, Grønland er et lille land, der rummer begrænsede midler. ”Der er bare ikke flere sponsorer, så det handler lidt om

42

IDRÆTSLIVmarts2011

’først til mølle’-princippet for foreningerne,” lyder det fra GIF-formanden. Sponsorkroner er ekstra vigtige i grønlandske idrætsforeninger, for uden ekstern støtte er det så godt som umuligt at dyrke konkurrenceelementet mod andre klubber i en given idrætsgren. De store afstande mellem de grønlandske byer og det faktum, at man er nødt til at flyve eller sejle mellem alle byer, gør transportudgifterne enorme for klubberne. Der er nemlig kun reelle veje inde i byerne. MODVIND I skiklubben ASP i Aasiaat har man dog haft nogenlunde held til at skaffe sponsorer og ekstra midler. ”Vi har haft nogle gode sponsorer gennem årene, og vi holder også et julemarked hvert år. Derudover står vores forældreforening for salg af pølser osv. i klubhuset. Men det er også nødvendigt at skaffe penge, for vi vil jo gerne deltage i eksempelvis grønlandsmesterskaberne, og det er meget dyrt. I år sender vi 50 deltagere med fly til GM i Illuisat,” siger ASP’s formand Conny Ostermann-Søholm. Hun erkender, at netop langrendsklubben i Aasiaat nok har det bedre end den lille bys øvrige idrætsforeninger, blandt andet fordi man ikke er afhængig af den konstant overbookede idrætshal, hvor byens håndbold-, fodbold-, badminton-, og volleyballhold har hjemmebane – plus bordtennisspillerne og taekwondo-kæmperne. Netop de få – og ofte slidte - idrætsfaciliteter er et stort problem for grønlandsk idræt, mener GIF’s formand, Nuka Kleemann. ”Vi har brug for mindre aflastningshaller i byerne, så man ikke kun er afhængig af én hal. For det betyder jo, at folk kun kan træne en eller to gange om ugen i deres sportsgrene. Vi får helt sikkert ikke taget det næste eliteskridt, hvis vi ikke får nogle flere idrætsfaciliteter.” I øjeblikket tyder meget på, at det er på skiområdet,


Grønland kommer til at levere de bedste eliteresultater i de kommende år, selvom GIF’s formand mere end én gang har måttet lægge øre til kritik især fra dansk side om, at Grønland ikke har et væld af skistjerner. ”I har jo sneen lige foran vinduet, har jeg fået at vide af en dansk specialforbundsformand, men der har jeg så bare svaret: ’Prøv du at stå på ski i 20 graders frost og stiv modvind’. Der er altså også nogle fysiske begrænsninger for at dyrke idræt i Grønland,” understreger Nuka Kleemann, inden han fortsætter: ”Men efter en lidt stille periode er vi igen ved at få en god generation af skiløbere, og vi har et par dygtige snowboardere og langrendsløberne Niviaq Chemnitz Berthelsen og Kristian Kristoffersen er på vej frem.” Såvel Niviaq Chemnitz Berthelsen som Kristian Kristoffersen har gode muligheder for at kvalificere sig til vinterOL 2014 i russiske Sochi. Kristian Kristoffersen stammer fra ASP i Aasiaat, og kvalificerer han sig til OL, bliver der helt sikkert plads til endnu et billede i ASP’s klubhus.

Fakta om grønlandsk idræt Grønlands Idræts-Forbund er paraplyorganisation for otte specialforbund; fodbold, håndbold, badminton, volleyball, bordtennis, taekwondo, kajak og ski. GIF har cirka 18.000 medlemmer, hvoraf omkring 11.000 er aktive fordelt på foreninger over hele landet. Indtil 1996 var Grønlands Idræts-Forbund en del af DIF, men i 1996 opnåede GIF og de grønlandske specialforbund fuld selvstændighed. Grønlands Idræts-Forbund modtager midler fra Tips og Lotto i Grønland samt den grønlandske finanslov.

Lang vej til selvstændig OL-deltagelse Drømmen har været glødende i årevis, men grønlandske atleter må se i øjnene, at der stadig er meget lang vej til selvstændig deltagelse ved OL. DIF’s elitechef Jesper Frigast Larsen siger: ”Efter IOC’s nuværende praksis forudsætter grønlandsk medlemskab af IOC, at Grønland opnår fuld selvstændighed og medlemskab af FN. DIF støtter sammen med de øvrige nordiske rigsidrætsforbund og OL-komiteer Grønland og Færøernes selvstændighed inden for internationale idrætsorganisationer, herunder IOC. Emnet er gentagne gange taget op, blandt andet på de nordiske idrætsmøder og af daværende kulturminister Brian Mikkelsen under vinter-OL i Torino i 2006.” Skåret ud i pap betyder det, at man først ser det grønlandske flag ved OL den dag, Grønland ikke længere er en del af Danmark. Formanden for Grønlands Idræts-Forbund, Nuka Kleemann, ligger imidlertid ikke søvnløs over Grønlands manglende OLselvstændighed. Han glæder sig i stedet over, at det i 2006 lykkedes at argumentere for, at DIF’s hårde OL-krav burde ændres, således at Grønland fremover ville få lettere ved at få OL-deltagere med. ”Det var en meget stor dag. Det betyder utroligt meget for det grønlandske folk at have atleter med ved OL, og siden DIF ændrede kravene, er mulighederne blevet større, og det glæder os.”

Fitnessbølgen ruller i Grønland På bare én måned har hver 20. indbygger i Aasiaat meldt sig ind i et af verdens nordligst beliggende fitnesscentre. Tekst og foto af Anders Holt ”Da jeg kom her til byen for fem år siden, irriterede det mig, at man kun kunne dyrke skiløb eller gå til boldspil i hallen. Man måtte da kunne tilbyde noget mere.” Sådan siger idémand og ulønnet direktør, David Kofoed, fra motionscentret i Aasiaat, 300 kilometer nord for Polarcirklen i den grønlandske Diskobugt. Og han er ikke ude i kulden, for interessen har været enorm. ”Som minimum skal vi have 50 medlemmer, før det løber rundt. Så 150 medlemsskaber på bare den ene måned, vi har holdt åben, sprænger alle rammer,” siger en glad David Kofoed. Men det er frivilligt forarbejde, der gør, at grønlænderne nu kan flekse musklerne. ”Der skete ingenting, da jeg gik til kommunen. Der blev jeg lovet og lovet og holdt hen med snak. Sådan er det heroppe. Men efter et par år tabte jeg tålmodigheden og gik så ind i det frivillige bestyrelsesarbejde i hallen,” forklarer nybyggeren. ”Det gjorde jeg kun med henblik på, at her skulle være et fitnesscenter,” lyder det fra David Kofoed, der til daglig er betjent i byen. Alle byggematerialer fra gulvbrædder og isolering til vægmaling og lamper i loftet er hentet fra private sponsorer. Og arbejdskraften kommer fra nogle få frivillige. Men sportshallen, der er en selvejende institution, har givet de 500.000 kroner til træningsudstyret, som er i bedste kvalitet. ”Det er rigtigt dyrt, hvis noget går i stykker heroppe. Så skal det først sendes 4.000 kilometer til Danmark og repareres. Og så tilbage igen,” siger David Kofoed. Aasiaat Fitnesscenter er det syvende motionscenter, der åbner i Grønland.

IDRÆTSLIVmarts2011

43


verden rundt Rio viser logoet frem Rio de Janeiro, der som den første sydamerikanske by nogensinde skal arrangere de Olympiske Lege, fejrede nytåret ved at offentliggøre logoet for OL 2016 på en tætpakket Copacabana strand. ”Logoet udtrykker passion og transformation. Den passion som alle indbyggere i Rio og alle brasilianere har for sport og fester,” sagde Carlos Nuzman, præsident for Rios olympiske komite, ved offentliggørelsen.

Svenske kommuner har fået nok Siden 2000 er der i Sverige bygget nye skøjtearenaer, sportshaller og fodboldstadions for mindst 12,5 mia. danske kroner. I de fleste arenaer er kommunerne involveret enten som direkte ejer, medejer af et driftsselskab eller som fast lejer eller bidragsyder. Men nu er de svenske kommuner ved at være trætte af at finansiere eliteidrættens stigende krav til moderne anlæg, og det forventes, at SKL, det svenske modsvar til KL, til marts vil vedtage et princip, som opfordrer landets kommuner til at yde hårdere modstand mod de store idrætsgrenes krav.

Foto: Malmø Arena

Finland som verdens bedste I 2020 vil Finland være verdens mest aktive sportsnation. Det er i hvert fald planen hos det finske idrætsforbund. Det er meningen, at idræt skal være en livsstil, og det skal begynde allerede hos børnene. Drømmen er således, at alle skal have mulighed for at dyrke idræt efter eget ønske og mål. Til det skal man bruge hjælp fra idrætsklubber, skoler, forældre, kommuner, forretninger og flere andre organisationer.

Foto: Polfoto

Israel og Palæstina snakker sport

Foto: IOC

44

IDRÆTSLIVmarts2011

Under IOC-præsident Jacques Rogges rundrejse i Mellemøsten i oktober 2010 indvilgede de nationale olympiske komitéer for Israel og Palæstina i at sætte sig sammen for at drøfte en række sportsrelaterede forhold. Mødet, som var det første mellem de to parter, fandt sted i Lausanne i januar og betegnes som en succes. Højt på dagsordnen var restriktionerne mod de palæstinensiske atleters fri bevægelighed, som blandt andet forhindrede det palæstinensiske fodboldlandshold i at spille kvalifikationen til VM 2010 til ende. Parterne drøftede også forberedelserne til OL i London 2012, og Israel tilbød i den forbindelse at arrangere træningslejre og afholde trænerseminarer for de palæstinensiske atleter og trænere.


IDRÆTSLIVmarts2011

45


profilen

Viktor på komet-kurs Som bare 16-årig vandt han sidste år U-VM i herresingle som den første europæer nogensinde. Det indbragte badmintonspilleren Viktor Axelsen priser som ’Årets Fund’ og ’Olympisk håb’, men de tårnhøje forventninger er ikke noget, der skræmmer den unge fynbo. Af Annebeth Mortensen. Foto: Jeanne Kornum

Hvorfor faldt valget lige på badminton? ”Jeg kan godt lide at være alene på banen. Jeg bryder mig ikke om at være afhængig af andres præstationer, som man er i holdsportsgrene. Selvfølgelig kan det også være lidt skræmmende at stå med det hele alene, men sådan er jeg bygget. Det at turde gøre ting i afgørende situationer og tage de rigtige valg. Det er dig selv, det går ud over, hvis der er fejl, og det er dig selv, det kommer til gode, hvis det går godt. Man kan selvfølgelig godt have en offday, hvor intet fungerer, men man kan arbejde med det mentale, så det ikke sker så tit. Det skal jeg blive bedre til, for nogle gange tager jeg nogle dumme beslutninger.” Hvordan er det at gå fra at være forholdsvis ukendt til nu at være udråbt som Peter Gades efterfølger og olympisk håb? ”Det er selvfølgelig fedt, men samtidig er det ikke noget, jeg tænker specielt meget over. Jeg kan godt mærke, der bliver trukket i mig, men jeg har det fint nok med det. Jeg føler mig ikke skræmt overhovedet, det er der ingen grund til. Det giver mig bare lyst til at give den endnu mere gas i hverdagen til træning, og det er jo ikke meningen, jeg skal ud og vinde VM og OL lige nu.” Hvordan tackler du den opmærksomhed, som medierne pludselig har vist dig? ”Jeg tager det med et smil, og jeg behandler alle på samme måde. Jeg forsøger at svare på alle spørgsmål, som jeg ville gøre, hvis jeg var helt ukendt. Det er vigtigt, at man melder ærligt ud. Man kan ikke fortryde noget, hvis det er ens egen holdning, og hvis man melder hårdt ud, skal man også tage skraldet, hvis det kommer. Nogle gange skal man også være god til at sige nej til medierne, så man kan fokusere på sit spil. For eksempel var der nogen til DM (som blev spillet i fe-

46

IDRÆTSLIVmarts2011

bruar, red.), der spurgte, om jeg kunne komme tidligere for at lave et interview, men jeg har faste rutiner, når jeg skal spille kamp, så der måtte jeg sige nej.” Selvom du bor og spiller i Odense, kommer du nogle gange til Idrættens Hus i Brøndby for at træne med blandt andre Peter Gade og Jan Ø. Jørgensen. Hvordan bruger du dem? ”Jeg sparrer med dem og lytter til deres råd. Vi kører tit intervaller, hvor der er små pauser, og så kommer de med input, som jeg tager til mig. Jeg kan tit bruge de ting, der kommer fra dem. Jeg kan også sige noget til dem, men jeg gør det er ikke så meget endnu.” Hvornår kommer vi til at se dig som fast deltager ved de store internationale turneringer? ”Udvikling er stadig det vigtigste for mig. Nu er der selvfølgelig snart OL, så det bliver svært at komme med til turneringer det næste år, for alle de stærke spillere stiller op. Men efter OL burde jeg helt sikkert have en chance for at kunne tage nogle skridt frem på verdensganglisten, hvor jeg lige nu ligger omkring nummer 60.” Hvad vil kunne stoppe dig? ”Jeg kan altid rende ind i en skade, men hvis jeg sørger for at passe min styrketræning to-tre gange om ugen, minimeres chancen. Jeg er også en høj spiller (185 cm, red.), men det bliver ikke noget problem. Det har sine fordele, for slag fra baglinjen kan jeg for eksempel få mere stejlhed på.”

On-Sport.dk har afluret en af Viktor Axelsen baghånds-finter.


FAKTABOX Navn: Viktor Axelsen Født: 4. januar 1994 (17 år) Bopæl: Odense, hvor han er født og opvokset

Uddannelse: Færdig med 10. klasse i en eliteidrætsklasse til sommer. Regner derefter med at flytte til København og følge enkelte fag på Brøndby Gymnasium. Andre interesser: Venner, familie, computer og film Bedste resultater: Vinder af U-VM (2010), vinder af Cyprus InIDRÆTSLIVmarts2011 ternational (2010), finalist ved Swedish International (2010 47 og 2011)


ungdoms-ol

Frederik Munck Bigom, Oskar Vedsted-Jakobsen og Johnny Albertsen.

De første olympiske indtryk OL-guldvindere bliver de måske aldrig, men de tre unge atleter, der i februar repræsenterede Danmark under ungdommens vinter-OL (EYOWF), har lært en hel del om, hvad en fremtid som elitesportsudøver indebærer. Af Jannik Lund Andersen. Foto: Ole Vedsted-Jakobsen og Jesper Frigast Larsen

48

IDRÆTSLIVmarts2011


Nummer 13. Nummer 36 og DNF (Did Not Finish, red.). Ikke umiddelbart resultater, der løfter mange øjenbryn. Men kunstskøjteløberen Anita Madsen og alpinskiløberne Oskar Vedsted-Jakobsen og Frederik Munck Bigom var slet ikke til European Youth Olympics Winter Festival (EYOWF) i Liberec, Tjekkiet, for at jagte medaljer. For de tre 15-årige atleter handlede turen primært om at samle erfaring, inspiration og indtryk – og gøre sig tanker om et presserende spørgsmål. ”De er færdige med folkeskolen til sommer, og hvis de skal kunne følge med konkurrenterne fremover og senere også være i stand til at klare den svære overgang fra juniortil senioreliten, skal de optrappe deres satsning til efteråret,” siger Jesper Frigast Larsen, der er OL/Elitechef i DIF. Et skridt på vejen En række af vintersportens største profiler gennem de sidste 20 år har vundet guldmedaljer ved EYOWF, og flere unge danske talenter har brugt det som et skridt på vejen til senioreliten. Ifølge Jesper Frigast Larsen er det langt fra tilfældigt. ”DIF sender atleter til EYOWF for at øge deres internatio-

nale erfaring og give dem et indtryk af, hvordan deres fremtid kan komme til at se ud. De får lejlighed til at prøve sig af mod de bedste i deres aldersklasse, og de oplever suset af at være til et stort og topprofessionelt internationalt mesterskab. Forhåbentligt motiverer det dem til at blive i sporten,” siger han. Den nu pensionerede alpinskiløber Johnny Albertsen deltog i 1993 i Aosta, Italien, da EYOWF blev afholdt for første gang. Siden har han været til vinter-OL i 1994 og 2010, men han husker stadig de første olympiske indtryk. ”I ’93 var det et noget mindre arrangement, men det var alligevel noget særligt at være med til, og jeg fik afgjort mod på mere, selvom jeg vist styrtede flere gange,” fortæller Johnny Albertsen, som var tilbage ved EYOWF i år som træner for det danske hold. Fik vist potentialet I 1993 sluttede Johnny Albertsen på 19.-pladsen i slalom. Helt så godt gik det ikke for de to danske alpinskiløbere i år. Frederik Munck Bigom sluttede som nr. 46 i storslalom og nr. 36 i slalom ud af knap 100 deltagere, mens Oskar Vedsted-Jakobsen ligesom mange af konkurrenterne ikke gennemførte sine løb på den meget isede piste. ”De gjorde det fornuftigt begge to. Frederiks resultat var en positiv overraskelse, mens Oskar var lidt uheldig. Det vigtigste er dog, at de har været gode til at lytte til den rådgivning, de har fået af trænerne,” siger Jesper Frigast Larsen. Kunstskøjteløberen Anita Madsen stod med sin 13.-plads for den bedste danske placering under EYOWF. Samtidig opnåede hun sin hidtil bedste score i international konkurrence.

”Anita leverede en flot præstation, og hun var ikke langt fra at være blandt de ti bedste. Ligesom drengene skal hun dog først og fremmest roses for at have haft en rigtig fin indstilling til det at være med. Hun har været meget bevidst om at suge til sig af omgivelserne hernede,” siger Jesper Frigast Larsen. Elite eller ej Muligheden for at prøve kræfter med de største europæiske talenter og samtidig få et sus af den olympiske stemning er noget, alle de danske atleter har sat stor pris på. ”Det er klart det største, jeg nogensinde har været med til, og det er noget, jeg aldrig vil glemme,” siger Oskar Vedsted-Jakobsen. Anita Madsen, der var dansk fanebærer under åbningsceremonien, har under EYOWF fået bekræftet, at hun er klar til at satse på kunstskøjteløb. ”Jeg drømmer om at komme med til vinter-OL i 2014, og det er som om, den drøm er kommet en lille smule tættere på nu. Afstanden til top tre er da stor, men jeg føler, jeg kan være med i den næste gruppe,” siger hun.

Efter sommerferien er det planen, at hun begynder på Falkonergårdens Gymnasium på den fireårige Team Danmark-ordning. Alpinskiløberen Oskar Vedsted-Jakobsen har også for alvor fået blod på tanden. ”Jeg bliver aldrig en af verdens bedste, men jeg vil rigtig gerne se, hvor langt jeg kan nå, hvis jeg gør et seriøst forsøg. Hvis jeg kan få flere oplevelser som denne, vil jeg være glad,” siger han. Mens han derfor kraftigt overvejer at tage på skigymnasium i Olso eller Lillehammer, ligesom Johnny Albertsen i sin tid gjorde, har Frederik Munck Bigom ikke tænkt sig at jagte en elitesportsfremtid i bjergene. ”Det har været fantastisk at være med til EYOWF, og det har mindet mig om, hvor meget jeg elsker skiløb, men jeg synes, at afstanden til de bedste er for stor til, at jeg for alvor vil satse på sporten,” siger han.

European Youth Olympics Winter Festival EYOWF afholdes i ulige år og løb af stablen for tiende gang fra 12. til 19. februar 2011 i Liberec, Tjekkiet. Danmark har tidligere vundet EYOWF-sølv og -bronze i curling, som dog ikke var blandt de otte vintersportsdiscipliner på årets program.

IDRÆTSLIVmarts2011

49


Idrætsdanmark Stort og småt fra specialforbundene

orientering

fodbold

U-21-drenge på Facebook Danmarks U-21-landsholdspillere skal til sommer forsøge at spille sig til OL i forbindelse med EM på hjemmebane i Danmark. Turneringen bliver en af de største idrætsbegivenheder på dansk jord nogensinde, og har man lyst til at varme op til begivenheden, kan det foregå på Facebook-siden ’U21 EM Danmark’. Her finder man blandt andet portrætter af spillerne, web-tv-indslag og beskrivelser af værtsbyerne.

Foto: Jannik Lund Andersen

Stor elitesatsning i Orientering 2010 var et rigtig flot år for dansk orienteringsløb. Signe Søes, Maja Alm og Tue Lassen markerede sig alle med internationale toppræstationer. Men niveauet skal hæves yderligere. Derfor har Dansk Orienterings-Forbund i januar indviet Elitecenter Orientering i Marselisskoven ved Århus, hvor de bedste danske løbere træner sammen fire-fem gange om ugen under ledelse af elitecentrets trænerteam, Henrik Jørgensen og Torbjørn Gasbjerg, samt den nye seniorlandstræner Lars Lindstrøm. ”Hidtil har løberne været spredt og har været meget overladt til sig selv, men nu prøver vi for første gang i dansk orienterings historie at samle dem, og forhåbentlig gør det, at vi får flere verdensklasseløbere og topresultater,” siger Lars Lindstrøm. Se indslag om det nye elitecenter og om landsholdsløbernes træning frem mod sommerens VM i Frankrig på www.on-sport. dk.

Foto: Polfoto

softball

Kvinde i spidsen for Softball Henriette Gilhøj er navnet på Dansk Softball Forbunds nye formand. Hun afløser Bo Orla-Jensen, som har siddet på posten i 13 år. ”Vi er kommet langt under Bos formandskab, men vi har fortsat et stykke vej endnu. Hvis vi skal fastholde vores medlemskab af DIF og dermed bibeholde det aktivitetsniveau, vi har nu, så er det et must, at vi bliver flere medlemmer,” sagde Henriette Gilhøj ved sin tiltræden som formand på DSoFrepræsentantskabsmødet sidst i november.

50

IDRÆTSLIVmarts2011

Foto: Jeanne Kornum


sportsdans

Idrætskalenderen

Sportsdans på tv i tre år Danmarks Sportsdanserforbund og tv-kanalen dk4 har indgået en treårig tv-transmissionsaftale. Aftalen skal sikre, at dansens sportslige kvaliteter formidles til såvel danske som udenlandske seere på dansens præmisser. Formanden for Danmarks Sportsdanserforbund, Flemming Riis, siger: ”I Danmarks Sportsdanserforbund har vi oplevet en stigende interesse for dans i forbindelse med tv-programmet Vild med Dans. En interesse vi som forbund er rigtig glade for – og stolte af. Desværre har det også medført, at dans som sportsgren har svært ved at blive taget seriøst. Sportsjournalister mener, dans hører under kultur og ikke elitesport. Danmarks Sportsdanserforbund har haft meget fokus på denne problemstilling gennem det sidste års tid, og da dk4 henvendte sig med ideen – og med det sportslige i højsædet – var der ingen betænkningstid. Dk4 er dansens kanal.”

Idrætsbegivenheder og idrætsmøder i Danmark Marts:

18. – 27. marts Curling VM for kvinder i Esbjerg 26. marts Taekwondo DM i Odense

April:

2. – 9. april Tennis DM (inde) i København 9. april Orientering DM (sprint) i Silkeborg 9. – 10. april Svømning DM for hold i Aalborg 13. – 16. april Vægtløftning VM (bænkpres) i Rødby 16. – 17. april Boksning DM i Pandrup

Foto: Polfoto

30. april Floorball DM

Maj:

14. maj Bowling DM (single) i Rødovre 20. – 22. maj Fægtning DM 22. maj Bowling DM (double) i Rødovre

Juni:

12. juni Triatlon DM i Fredericia 12. – 25. juni Fodbold VM (U21) i Aarhus, Aalborg, Herning og Viborg 20. – 25. juni Svømning DM (langbane) i København 27. juni – 9. juli Handicapidræt EM (døvefodbold) i Odense

Foto: Polfoto

Senioridrætsbegivenheder på dansk grund 51 IDRÆTSLIVmarts2011 meldes til idraetsliv@dif.dk


orientering

håndbold

Fire års håndbold­ feber Først var det kvinderne ved EM i december, og måneden efter var det herrerne, der begejstrede ved VM. Og det foregik ikke kun i hallerne. De rød/hvide piger scorede rekord blandt tv-seere. Det samme gjorde herrerne, hvor omkring tre mio. danskere sad klistret foran tv’et under finalen. Det er den mest sete sportsbegivenhed i Danmark nogensinde, og håndboldglade danskere kan glæde sig over, at Dansk Håndbold Forbund har indgået en aftale med TV 2. Det betyder, at dansk klub- og landsholdshåndbold bliver en fast bestanddel på TV 2 og TV 2 Sport de næste fire år.

volleyball

Foto: Dansk Orienteringsforbund

Tøser i terræn Danmarks første officielle orienteringsløb arrangeret for og af kvinder ser nu skovens lys lørdag den 30. april 2011 i Præstevang Skov i Hillerød. Løbet sætter fokus på brystkræft, og dagen er skabt i samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse og Dansk Orienteringsforbund. Orienteringsløbet er for alle piger og kvinder. Overskuddet fra stævnet går til Kræftens Bekæmpelse. Læs mere på www-toser-i-terraen.dk.

Flere frivillige volleyhænder I anledning af det europæiske frivillighedsår sætter Dansk Volleyball Forbund nu ekstra fokus på rekruttering af frivillige ledere og trænere. I et nyt udviklingsforløb tilbydes klubber i DVBF blandt andet et samarbejde med forbundet i forhold til at skabe bedre rammer for de frivillige og kigge på, hvordan rekruttering og fastholdelse af frivillige kan optimeres. Projektet skydes i gang i Sydjysk Volleyball Kreds.

skisport

Foto: Jacob Bech Andersen

Sikker på ski via mobilen Hvordan undgår man alpine skiskader? Hvordan reagerer kroppen under en anstrengende skiferie? Og hvordan bliver vejret i det hele taget det sted, hvor man skal slå sine folder i sneen? Disse spørgsmål og en masse andre kan man få besvaret via den nye smartphone-applikation ’Sikker på ski’, som Danmarks Skiforbund har udviklet i samarbejde med SOS International. Applikationen ’Sikker på ski’ kan hentes gratis på iTunes & Android Market nu.

52

Foto: Scanpix

IDRÆTSLIVmarts2011

cykling

Folkefest på VM-ruten Der bliver gang i gaden, når verdens bedste cykelryttere til sommer kommer til Rudersdal Kommune i Nordsjælland for at dyste om VM-titlerne i landevejscykling. Udover de sportslige højdepunkter lægger Rudersdal op til masser af fest og farver under VM-arrangementet. Der arbejdes på en lang række forskellige typer arrangementer, som overvejende vil sætte festlig fokus på danskernes ynglingstransportmiddel – cyklen.


handicapidræt

sejlsport

Foto: Sportsagency

Keep Living-prisen til ridelandsholdet De danske landsholdsryttere med handicap leverede næsten historisk flotte resultater ved VM i ridning i oktober 2010 i Kentucky, USA – og var stærkt medvirkende til, at Danmark sluttede som tredjebedste nation. Landsholdet har på den baggrund fået prisen som årets handicapidrætsudøver – Pressalits Keep Living-pris 2010. De fire ryttere var naturligvis stolte over at modtage prisen. ”Det betyder rigtig meget – det er motiverende at blive belønnet på denne her måde, og det giver da selvtillid og gåpå-mod i forhold til de mange træningstimer, vi lægger hver dag,” lød det fra veteranen på det danske hold Henrik W. Sibbesen. Det er ikke første gang, det danske landshold er blevet hædret for den flotte sæson. De danske VM-ryttere og chef d’equipe Lis Lihme modtog tidligere Kulturministerens Handicapidrætspris 2010, som blev overrakt på Sportsgalla 2010 i Herning af kulturminister Per Stig Møller.

Foto: Jeanne Kornum

Gik glip af VM Dansk Sejlunion håbede og troede på, at det ville lykkes at skaffe VM i samtlige bådklasser til Aarhus i 2014. Imidlertid var det ambitiøse bud ikke nok, idet det blev spanske Santander, der sejlede af sted med værtskabet. Udover danske Aarhus var Kingston (Canada), Qingdao (Kina), Busan (Korea), The Hague (Holland) og Gdynia (Polen) med i opløbet om VM 2014.

fodbold

håndbold

Gode oplevelser I kølvandet på det danske hjemmepublikums buh-råb i retning af modstanderne under kvindernes EM-turnering i december lancerede Dansk Håndbold Forbund (DHF) i januar en kampagne kaldet ’Den gode oplevelse’. Den handlede om at sætte fokus på fair-play og på at få en god oplevelse, når turen hver søndag eftermiddag går til håndbold i landets haller – helt ned i børnerækkerne. Målsætningen var at få tilmeldinger fra 425 klubber, men hele 500 meldte sig på banen, og det var det maksimale antal foreninger, som DHF havde lavet materiale til. Håbet er, at kampagnen har fået blandt andet forældre til at reflektere over deres opførsel, når de følger poderne på håndboldbanen.

Foto: Polfoto

Mindre dommervold 32 fodboldkampe i DBU-regi måtte sidste år afbrydes på grund af trusler om vold – eller faktiske voldsepisoder - mod fodbolddommere. Dette er en halvering af sager over fire år på trods af en stigning i antallet af fodboldkampe. ”Det markante fald i antallet af afbrudte kampe skyldes utvivlsomt de tiltag, som vi iværksatte i 2008. Og det er rigtig glædeligt, at vi nu høster frugterne af denne indsats,” siger bestyrelsesmedlem Finn Ryberg, som er formand for DBU’s Dommerudvalg Læs mere om kampagnen mod dommervold på www.dbu.dk.

fodbold

Piger rammes af gådefulde korsbåndsskader Hvorfor er der rigtig mange piger mellem 14-19 år, som får alvorlige korsbåndsskader? Og hvordan kan de undgås? De spørgsmål arbejder en gruppe forskere på Syddansk Universitet i øjeblikket på at besvare. ”Det, vi gerne skulle ende op med ved den her forskning, er, at vi bliver i stand til at identificere de spillere, der har risiko for at få en korsbåndsskade,” siger idrætsforsker Mette Zebis til dbu.dk. Hun har dog har en tese om, hvorfor de gådefulde skader rammer netop teenagepiger i stor stil. ”I og med at man vokser, og som kvinde får nogle ekstra kilo på kroppen, som nødvendigvis ikke handler om muskelmasse, tror vi, at det, der mange gange kan ske, er, at man indlærer sig nogle forkerte strategier i sine bevægelser.”

IDRÆTSLIVmarts2011

53


54

IDRÆTSLIVmarts2011


IDRÆTSLIVmarts2011

55


medaljer

Danske Medaljer Vundne medaljer i perioden 12. december 2010 - 20. februar 2011. Alle officielle EM-, VM og OL-medaljer fra 1975 findes på www.dif.dk

EM GULD

VM SØLV

Badminton – hold: Jan Ø Jørgensen, Hans Kristian Vittinghus, Mathias Boe, Rasmus Bonde, Anders Kristiansen, Carsten Mogensen, Joachim Fischer Nielsen, Karina Jørgensen, Tine Baun, Kamilla Rytter Juhl, Christinna Pedersen og Marie Røpke

Håndbold: Niklas Landin Jacobsen, Søren Rasmussen, Thomas Mogensen, Mads Christiansen, Lasse Boesen, Jacob Bagersted, Rasmus Lauge Schmidt, Lars Christiansen, Anders Eggert, Bo Spellerberg, Jesper Nøddesbo; Lasse Svan Hansen, Hans Lindberg, René Toft Hansen, Kasper Søndergaard Sarup, Mikkel Hansen og Kasper Nielsen

Foto: Sportsagency Foto: BadmintonPhoto

EM SØLV

Svømning - 1500 m fri, kortbane: Mads Glæsner Roning - Ergometer 2000 meter: Steffen Bonde Jensen

Curling - herrer: Rasmus Stjerne, Mikkel Krause, Mikkel Poulsen, Troels Harry og Johnny Frederiksen

VM BRONZE

VM GULD

Svømning - 200 m. bryst, kortbane: Rikke Møller Pedersen

Handicapidræt - Kuglestød, herrer: Jackie Tony Christiansen

Svømning - 50 m butterfly, kortbane: Jeanette Ottesen

Roning - Ergometer 2000 meter: Sarah Jürgensen, Roning - Ergometer 2000 meter: Henrik Stephansen

Foto: Das Büro for Team Danmark

Foto: Svend Aage Nielsen/rowing.dk

56

IDRÆTSLIVmarts2011

Sejlsport - Dragebåd: Frank Berg, Søren Holm og Søren Kæstel


Sølv smager også godt

Der var ikke langt fra altoverskyggende glæde, da VM-finalen var sikret efter en sejr over Spanien, til inderlig skuffelse, da Frankrig satte de danske håndboldherrer på plads i Sverige med sejren på 37-35. Idrætsliv har lavet et lille galleri fra de sidste kampe for at genopleve det trods alt fornemme resultat, som Danmark opnåede i januar måned, hvor herrelandsholdet befandt sig i en VM-finale for første gang siden 1967. Ligesom dengang måtte holdet anno 2011 altså tage til takke med sølvmedaljen. Fotos: Sportsagency

IDRÆTSLIVmarts2011

57


58

IDRÆTSLIVmarts2011


IDRÆTSLIVmarts2011

59


Ændringer vedr. abonnement Al henvendelse: ring venligst 43 26 20 10

Post Danmark

PP Magasinpost PMP ID nr.: 42267

60

IDRÆTSLIVmarts2011

Idrætsliv nr. 1 2011  

Danmarks Idræts-Forbunds officielle magasin.

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you