
Unge chefer giver energiboost
Kvickly-veteran elsker sit arbejde
Zoo-drømme blev afløst af Coop-klatretur
Unge chefer giver energiboost
Kvickly-veteran elsker sit arbejde
Zoo-drømme blev afløst af Coop-klatretur
Vil du være en del af Coops kæmpe fællesskab?
SeCoop reklamefilm
8
Leder: Velkommen til Coop
4 Lynkarriere i Coop: TIL TOPS som 32-årig
12 Kvicklyveteran elsker sit arbejde
”Vi ser det enkelte menneske og mulighederne”
Coop er en særlig virksomhed. Grundlagt i 1866 - vi er en af de virksomheder i Danmark, der har den længste historie. Ejet af to millioner medlemmer - vi den eneste kundeejede virksomhed i branchen. Bestående af ca. 1000 butikker - vi er til stede flest steder og har en lokal betydning i et større omfang end nogen anden. Men det der i hverdagen for alvor gør os til en særlig virksomhed, er kollegerne. 40.000 er vi i alt.
At Coop skal være et godt sted at arbejde har vi i hele vores historie været meget bevidste om. At Coop er en virksomhed med plads til alle, et stærkt fællesskab, med de bedste udviklingsmuligheder og med masser af mulighed for indflydelse, gør os til et attraktivt sted at arbejde og gøre karriere.
I udviklingen af Coop har vi opdateret vores tilgang til arbejdet i hverdagen. Vi fokuserer på 3 ting – både over for vores kunder og kollegaer:
• Vær opmærksom. Vis overskud og nærvær.
• Gør det nemt. Når kunden eller kollegaen spørger, finder vi svaret.
• Tag ejerskab. Vi stoler på den enkelte kollegas evne til at træffe beslutninger.
Vi siger det også sådan: ”I Coop har vi masser af ambitioner, men ingen spidse albuer – kun hjælpende hænder.” Vi er en virksomhed, hvor vi lægger vægt på at like hinanden.
I dette magasin kan du møde nogle af menneskene i Coop. Som du vil se, er vi en virksomhed med plads til alle uanset alder, køn, etnicitet etc.
Jeg håber, at det vil give dig et indtryk af en særlig virksomhed, hvor det er attraktivt at arbejde og gøre karriere. En særlig virksomhed, der er en bid bedre.
Fordi vi liker hinanden.
Lotte Hjortlund Andersen, HR-direktør
Så skriv dig op nu og vær blandt de første til at få adgang til systemet, GS1Trade Packaging – et nyt digital system til nemt at indsamle, strukturere og deklarere dine emballagedata.
Hos Coop opfordrer vi alle vores leverandører til at bruge GS1Trade Packaging systemet
Thomas Roland, Chef for Kvalitet og Ansvarlighed hos Coop
Med GS1Trade Packaging får du:
Nem og sikker dataudveksling med underleverandører, kunder og kollektivordninger
Dansk system og support med blik for kommende lovgivning
Effektiv og struktureret tilgang til dine emballagedata
Et system der tager højde for de miljøgraduerede bidrag
Som medlem af GS1 Denmark kan du prøve Packaging gratis og uforpligtende frem til den 31. maj 2025
Susan Pedersen er blandt de unge uddelere i Coop. Hendes succes skyldes, at hun er helt på bølgelængde med kolleger og kunder.
32-årige Susan Pedersen voksede op i Esbjerg, og hun ville egentlig være damefrisør. Hun var nemlig tiltrukket af jobs, hvor man selv kan bestemme, og hvor omdrejningspunktet er handel og at tjene penge.
I skolen var Susan også med i front, når det gjaldt matematik. Men hun havde svært ved at tænde op under samme begejstring for boglige fag, hvor man skal læse og skrive meget.
Da hun var 17 år, valgte hun lidt tilfældigt en karrierevej, der skulle vise sig at dreje ind på en motorvej mod toppen af dagligvarebranchen.
Det anede hun bare ikke dengang.
En kvik beslutning
”Jeg fik job som ungarbejder i en Dagli’Brugsen i hjembyen. Jeg fyldte varer på hylderne og passede kassen. Jeg kunne rigtigt godt lide arbejdet og kollegerne. Det var livligt, og der skete noget. Uddeleren fortalte mig også om de mange muligheder i Coop, og det gjorde indtryk,” fortæller Susan.
Hun fik dog også prøvet andre jobs.
”Jeg havde lige en afstikker som ansat i Magasin, og så var jeg skiguide i Østrig.
Men ønsket om at fortsætte i Coop var plantet i min bevidsthed. Da jeg en dag mødte chefen fra dén Dagli’Brugsen, jeg havde arbejdet i, fortalte han, at de manglede elever i Kvickly Ribe. Jeg søgte og fik lov til at uddanne mig som ledertrainee i stedet for f.eks. at blive salgselev. Jeg havde besluttet, at jeg ville gå efter et lederjob. Uddannelsen var rigtig god. Det passede til mit temperament, at jeg ikke skulle sidde fastspændt til et skolebord. Jeg vekslede mellem arbejde og undervisning, og uddannelsen tager kun to år. Det meste var meget håndgribeligt og konkret, og det var et plus, at jeg fik løn gennem hele forløbet,” siger Susan.
Fra vest til øst
Hun har taget turen fra elev til top på under 10 år, og det har bragt hende rundt til en stribe Coop-butikker i Jylland og på Sjælland.
Som afdelingsleder i Kvickly i Roskilde blev hun meget grebet af at gøre frugt- og grønt-afdelingen rigtig indbydende. Hun viste også naturlig flair for at tale med kunderne og finde ud af, hvad de efterspørger. Susan avancerede til souschef i Kvickly Strandlodsvej på Amager i København.
Det
fantastiske ved dagligvarebranchen er, at vi lynhurtigt kan se resultaterne. Det gør jobbet ekstra spændende. Jeg har også stor frihed som uddeler. I andre brancher er man mere låst.”
Susan Pedersen, som leder SuperBrugsen Matthæusgade i København.
I juni 2023 blev hun uddeler – hvilket svarer til en butiksleder – i den travle hovedstadsbutik SuperBrugsen Matthæusgade.
”Det fedeste, ved at være uddeler, er, når jeg kan mærke, at medarbejderne trives, og at de rykker sig,” siger Susan og tilføjer: ”Drivkraften for mig er udvikling af mennesker. Jeg prøver at se den enkelte, frem for kun at fokusere på resultater. Det er fantastisk, når det hele kører for fulde omdrejninger og medarbejderne har det godt.
Det er enormt spændende at få sat sit hold i butikken og skabe en fælles strategi, så alle løber den samme vej. Når vi gør det, er jeg også sikker på, at resultaterne nok skal følge med,” fortæller den unge uddeler.
Lige før interviewet havde hun en jobsamtale med en 16-årig, som måske har taget sine første skridt mod en spændende karriere i Coop.
”Når man begynder som ungarbejder, er det rigtig vigtigt, at man får en god oplevelse. Sådan var det jo for mig selv. Jeg gør derfor meget ud af at fortælle de unge, at der er rige karrieremuligheder i Coop. De kan arbejde i mange forskellige butikker, i Coops bagland, med logistik, it osv. Det er noget af en øjenåbner for mange unge.
Som uddeler og leder gælder det om at være nærværende og give dem lyst til at forsætte i Coop,” siger Susan.
Hvis en af hendes unge medarbejdere en dag ender som uddeler, behøver vedkommende heller ikke frygte, at det er koldt på toppen.
”Der er selvfølgelig nogle beslutninger, jeg skal tage alene. Der følger ansvar med. Men jeg involverer min ledergruppe i beslutninger. Der er også hjælp at hente hos andre uddelere i mit område, og vi får opbakning fra baglandet i Coop.”
”Der er utrolig stærk holdånd, og det er også noget af det charmerende ved at arbejde i dagligvarehandlen. Vi tænker ikke så meget over titler i det daglige, når vi er optaget af at få butikken til at fungere,” siger Susan Pedersen.
48-årige Allan Kristoffersen er koncerndirektør og øverst ansvarlig for Coop. Han står i spidsen for 25.000 ansatte.
Men den unge Allan havde ingen idé om, at han en dag skulle ende i toppen af en af Danmarks største virksomheder.
Han voksede op i den lille jyske by Ødsted ved Vejle. Det gik ikke optimalt i skolen. ”Jeg var bedre til det praktiske og mennesker, end jeg var til skoleopgaver,” som han siger.
Som 16-årig besluttede Allan sig for, at han ville have et job, så han kunne tjene sine egne penge.
”I byen var der en købmand og en brugsforening. Jeg valgte at søge job i brugsforeningen, fordi stemningen var bedst der. Jeg gik derfor også ud fra, at det var det sjoveste sted at arbejde,” fortæller Allan Kristoffersen. Så var han solgt.
”Butiksarbejde passede mig rigtig godt. Jeg kunne li’ at være omgivet af mennesker, og jeg nød kontakten med medarbejdere
og kunder. Det var sjovt og uhøjtideligt, og jeg følte, at jeg gjorde en forskel. Jeg blev set og forstået. Det faldt mig helt naturligt at yde en god service, og efterhånden fik jeg mere og mere ansvar,” siger Allan Kristoffersen.
Hjemme i Coop
Han blev elev, og cirka 30 år senere er han stadig i samme koncern – det nuværende Coop. Der har han været i langt det meste af sin karriere, bl.a. som salgsdirektør i Irma og kædedirektør i Kvickly.
Allan Kristoffersen ved altså præcis, hvad det vil sige at begynde helt fra bunden og udvikle sig i en virksomhed.
”Det er altafgørende, at en virksomhed tager godt imod nyansatte, og at stemningen på arbejdspladsen er god. Det formår
vi i Coop. Vi ser det enkelte menneske og mulighederne. Det oplevede jeg også selv som ung.”
”Vi hyrer mere efter attitude og vilje, end vi kigger på, hvad man kan. I detailhandelen kan vi oplære ansatte fagligt. Men vi kan ikke lære dem at stå op om morgenen, selv tage ansvar og behandle kollegerne ordentligt. Vi hjælper gerne. Men man skal helst selv komme med de sociale og menneskelige kompetencer, sammen med et drive til at gøre en forskel,” siger Allan Kristoffersen.
Han leverer en række argumenter for, at det er oplagt for unge at søge job og karriere i Coop, som han står i spidsen for.
”Det er vores ambition at skabe Danmarks bedste butiks-arbejdsplads og at være Danmarks mest bæredygtige virksomhed. Som ansat i Coop-butikkerne – og i SuperBrugsen og Kvickly, kan man blive en del af en virksomhed og en koncern, der har visioner og målsætninger.”
Food is a journey. Enjoy the ride!
Vi vil gøre den nye Coop til det mest bæredygtige sted at handle – og til den bedste butiksarbejdsplads for de ansatte.”
Koncerndirektør Allan Kristoffersen.
”Alle er velkomne, og der er åbenhed over for diversitet af enhver art. Vi har også virkelig gode karrieremuligheder, hvor man kan skifte på tværs. Man kan arbejde på servicekontor, lager, i flere kæder og i mange jobfunktioner. Vi tilbyder nogle af de bedste detailuddannelser med personlig udvikling og spændende karriereplaner.
Der er virkelig højt til loftet i Coop, og der er mulighed for at gøre lynkarriere på alle niveauer,” siger Allan Kristoffersen.
Han understreger, at ingen bliver skubbet ud i noget, de ikke har lyst til, og at det selvfølgelig ikke er alle, der kan – eller skal –være leder eller direktør for det hele.
”Men derfor kan man godt påtage sig større ansvar. Alle kan få lyst til en bid mere, og det bliver man tilskyndet til i Coop,” lover koncerndirektøren.
Populære arbejdspladser
Han er også med på, at løfter og gode hensigter ikke gør det alene. Coop har resultater og initiativer, der skiller sig ud.
”Alle medarbejdere under 25 år er en del af et enestående univers, som ikke tilbydes andre steder i detailhandelen. De unge bliver hørt og taget alvorligt i kraft af vores Ungeråd og vores Ungeminister.”
”Vi har en god fastholdelsesprocent, hvilket viser, at vores ansatte er tilfredse. Det er selvforstærkende. Når vi har tilfredse medarbejdere, er det meget nemmere at rekruttere, for så ved de unge i en by f.eks., at SuperBrugsen eller Kvickly er en fed arbejdsplads.”
Kurs mod fremtiden:
I en verden i konstant forandring er dagligvarehandelen også nødsaget til at udvikle sig. Forbrugernes vaner, teknologiske fremskridt og et øget fokus på bæredygtighed tvinger branchen til at tilpasse sig og omfavne nye løsninger. Vi hos Coop er på kurs mod en lys fremtid, hvor indkøb bliver mere end bare en pligt - en oplevelse, der inspirerer, engagerer og styrker lokalsamfundet.
Vi ser en fremtid, hvor vores butikker ikke længere er anonyme rum, men samlingspunkter i lokalsamfundet. Vi vil tilbyde skræddersyede oplevelser, der afspejler de unikke behov i hvert område. Forestil dig duftende, friske råvarer fra lokale producenter, inspirerende workshops og events, der samler folk, og et hyggeligt butiksmiljø, der emmer af fællesskab. Vi tror på, at et levende hverdagsmarked styrker lokalsamfundet og skaber en følelse af tilhørsforhold.
Faglærte har nøglerolle:
Vores medarbejdere er vores hjerte og sjæl. Vi værdsætter faglighed og engagerer os i at videreudvikle vores medarbejderes kompetencer. I fremtiden ser vi en endnu mere central rolle for vores faglærte medarbejdere. De vil være eksperter i råvarer, inspi-
rerende rådgivere og hjertet i vores lokalsamfundsbaserede oplevelser. Vi investerer i faglig udvikling og skaber et arbejdsmiljø, hvor faglighed trives og blomstrer.
Rejse-Invitation:
Vi inviterer dig på en rejse ind i en verden af spændende indkøbsoplevelser. Forestil dig
Vidste du at alle Katjes ® produkter er 100% veganske og kun med naturlige farvestoffer?
BE YOU. BE STRONG.
at scanne dine varer på din mobiltelefon og betale med et enkelt tryk, modtage personlige anbefalinger baseret på dine præferencer, og endda handle online og hente dine varer i butikken eller få dem leveret direkte hjem. Vi vil forene bekvemmelighed med personlig service og skabe en indkøbsoplevelse, der passer til dine behov.
Sammen skaber vi en bedre fremtid:
Vi glæder os til at byde dig velkommen til en verden af spændende indkøb! Hos Coop er vi overbeviste om, at vi ved at sætte lokalsamfundet i centrum, omfavne teknologi og prioritere bæredygtighed, kan skabe en fremtid for indkøb, der er både inspirerende og meningsfuld. Sammen skaber vi en bedre fremtid for vores virksomhed, vores medarbejdere, vores lokalsamfund og vores planet.
Torben Dahlgaard fra Kvickly Vojens er fire gange blevet kåret til ”årets varehuschef”, og varehuset er to gange udpeget som ”årets varehus”. Succesformlen er høj tilfredshed blandt medarbejdere og kunder.
(Foto: Coop)
65-årige Torben Dahlgaard tænker både ud af boksen – og langt ud af forretningen. Kvickly Vojens har haft masser af succes med at sælge varer til institutioner, virksomheder og restauranter. Varehuset leverer bagerbrød og kager til seks SuperBrugsen-butikken, og Kvickly Vojens største kunde er et jysk fængsel
ICoops butikker kan unge gøre lynkarriere. Men rygraden i mange Coop-butikker udgøres også af erfarne medarbejdere og chefer.
Torben Dahlgaard er en af dem. Han er 65 år og en forretningslegende i det jyske. I 34 år har han været varehuschef i Kvickly Vojens.
I de senere år er det lykkedes ham at styre det velrenommerede sønderjyske varehus gennem hårde tider med inflation og skyhøje energipriser. Kvickly Vojens er lige nu lunt placeret budgetmæssigt.
Torben Dahlgaard kan kaldes veteran. Men i sine unge dage var han hurtigtløbende gulddreng i Coop-koncernen. I 1985 kunne han med sine 27 år kalde sig landets yngste varehuschef.
Forinden begyndte han på klassisk vis som 14-årig flaskedreng i Kvickly i Kolding.
Fra ølsjatter til chef Dengang i 1972 sorterede man flasker med håndkraft, og det var bogstavelig talt surt arbejde. Den unge Torben vaskede flaskerne i et stort kar, og som arbejdet
skred frem, opstod der en sur humledunst.
Der var mere glamour over det, når chefen kom susende forbi iført hvid skjorte og slips. Han hilste forhastet på flaskedrengen.
”Det imponerede mig. Jeg tænkte: ’En dag vil jeg være som ham’,” fortæller Torben Dahlgaard og tilføjer: ”Tiden som flaskedreng er god at have i bagagen. For jeg forstår fuldstændig, hvis en servicemedarbejder synes, at nogle opgaver kan være trælse. Så lytter jeg gerne. Måske kan vi finde løsninger.”
Torben blev udlært i Kvickly i Kolding.
Han fortsatte i Kvickly Vejle, derefter i SuperBrugsen Egtved, og så vendte han tilbage til Kvickly i Kolding som souschef. Efter nogle år i Kolding blev han varehuschef for Kvickly i Esbjerg.
Vild med Vojens
Men han faldt for alvor til i Kvickly Vojens, nogenlunde tæt på hjemmet i Ågård, og han har været trofast lige siden. Selv om han i årenes løb har fået flere fristende tilbud fra Coop og konkurrerende kæder.
Torben Dahlgaard fra Kvickly Vojens.
Torben har stadig energioverskud og arbejdsglæde. Og han mestrer jysk handelssnilde.
”Jeg elsker mit job, og jeg er heldigvis omgivet af superdygtige medarbejdere,” siger Torben. Han er god til at holde på de bedste, så staben har ret høj anciennitet.
”Mine rutinerede medarbejdere giver stabilitet, og kunderne er trygge ved dem. Men den nye generation skal selvfølgelig også have en chance. De unge er fremtiden for Coop. De kommer med fornyelse, og vi tager rigtig godt imod dem. Det halter med rekruttering i flere butikker landet rundt, så når unge kommer forbi med en ansøgning, prøver vi at være på pletten med det samme. Vi siger ikke: ’Vi kigger på ansøgningen, når vi får tid.’ Nej, vi kigger på den med det samme,” lover Torben.
Klar anbefaling
Han er helt på bølgelængde med Coops strategi, der handler om at gøre sig attraktiv for nye medarbejdere. De har mulighed for at sætte turbo på en spændende og vellønnet karriere i koncernen.
”Fødekæden skal være i orden. De unge er dygtige og skarpe. Vi kunne slet ikke drive Kvickly Vojens uden dem. Jeg kan virkelig anbefale unge at gå ind i detailhandelen og f.eks. tage Coops ledertrainee-uddannelse: man kan dælme komme hurtigt til tops, hvis man brænder for det og giver den gas. Og det handler altså om rigtig meget andet end at sætte varer på hylderne,” siger den erfarne varehuschef og deler ud af egne erfaringer.
”Grundlaget, for at skabe bedre resultater, er, at man har supermotiverede medarbejdere. Det giver tilfredse kunder, som handler mere og oftere i butikken. Derfor lytter jeg meget til mine medarbejdere. De skal være tilfredse med arbejdspladsen, og jobbet skal være spændende og sjovt. Samtidig skal der være en klar ledelse og strategi: Det nytter ikke, at vi løber hurtigt, hvis vi ikke løber i samme retning,” konstaterer Torben.
Coop er en hjertesag
Han taler varmt om Coop-kulturen, som han synes er helt unik.
”Alle bliver hørt. Og i butikkerne har vi stor selvstændighed. Dén frihed tror jeg ikke, jeg kunne få andre steder. Vi kan sætte fut i visionære projekter.
F.eks. har vi stor succes med satsning på blomstercenter i Kvickly Vojens. Vi styrker også indtjeningen ved at sælge varer ud af huset til institutioner, virksomheder og restauranter. Vores store bageri leverer til seks SuperBrugsen-butikker. Vi sørger for alle varer til Renbæk Fængsel, som er vores absolut største kunde. Så vi er meget opsøgende. Det er måske lidt usædvanligt for varehuse, men det virker,” konstaterer Torben.
Han får jævnligt spørgsmålet: ’Hvor længe bliver du ved?’
”Alt har jo en udløbsdato, og jeg tager et år ad gangen. Coop står lige nu over for en meget spændende udfordring. Jeg synes, at koncernen vælger den helt rigtige strategi med kæde-sammenlægninger og yderligere prismatch på discountvarer. Så jeg har slet ikke lyst til at stoppe, nu hvor det hele er så spændende,” lyder det entusiastisk fra veteranen fra Vojens.
GOOGLE ADS
Få flere kunder med Googles søgeannoncer, så du dukker op når potentielle kunder søger efter netop det, du tilbyder.
LÆS MERE
GOOGLE SHOPPING
Sælg flere af dine produkter og gør dem synlige med både tekst og billede direkte fra søgeresultatsiden med Google shopping annoncer.
LÆS MERE
FACEBOOK ADS
Få langt mere salg ved at annoncere på et af de største sociale medier, hvor rigtigt mange potentielle kunder færdes dagligt. LÆS
Få din hjemmeside øverst i søgeresultaterne. SEO handler om at få din hjemmeside kigget efter i sømmene, så alt spiller.
Det er vores
ambition at skabe
Danmarks bedste butiks-arbejdsplads og at være Danmarks mest bæredygtige virksomhed.”
Koncerndirektør Allan Kristoffersen
Når du har købt din nye bolig, så er der blevet udført et el-eftersyn, som munder ud i en el-installationsrapport
Denne gennemgang er visuel og stikprøvevis, så det er altid en god idé at få en autoriseret elinstallatør til at kontrollere installationerne iht. el-installationsrapporten
Skal du renovere? Har du gjort dig tanker om:
• Boligen har gamle stofledninger?
• Er der tegn på sjuskede gør-det-selv løsninger?
• Lovkrav ift. installationer i køkken og bad?
• Skal du have installeret spots?
• Skal du have lyddæmpning på dele af din belysning?
• Skal der etableres flere stikkontakter og afbrydere?
• Skal der forberedes til udendørsbelysning?
• Skal der laves sikringsløsninger såsom alarm eller overvågningskamera?
Rådfør dig med os, inden du renoverer
Vi giver et godt og uforpligtende tilbud på opgaven
Ring til os på 39 16 31 31 og hør nærmere
Læs mere på arla.dk/24
Arla 24 – frisk fra gårde med fokus på dyr og klima.
VIL DU VÆRE EN DEL AF
25.000 unge mellem
15 og 25 år arbejder i Coop. Vil du være med? Mulighederne er mange.
Er man motiveret, er der pivåben adgang til at blive ansat i en af Danmarks største virksomheder.
Er du ung, og er du ved at fare vild i uddannelses-labyrinten? Så kan Coop være noget for dig. Man vælger selv retningen og graden af ansvar.
(Foto: Jesper Hauge Pedersen / Coop)
Der er en stribe gode argumenter for at blive en del af Coop, som er en af Danmarks førende dagligvarevirksomheder.
Der er masser af jobmuligheder over hele landet.
Man kan tjene penge, samtidig med at man får en praktisk anlagt uddannelse.
Og der er mulighed for at gøre ekspreskarriere på arbejdspladser, hvor hverdagen er afvekslende og holdånden sprudler.
Men hvordan kommer man i gang, hvis man er ung og ret uerfaren på arbejdsmarkedet?
Ned i butikken!
Coops Ungeminister giver et uindpakket
svar:
”Gå f.eks. ned i din lokale butik og hør, om de skulle have et ledigt job. Det kan være
i butikkerne 365discount, Kvickly, SuperBrugsen, Brugsen, Dagli’Brugsen eller den helt nye Coop-kæde. Her kan man sikkert få en snak med en fra ledelsen, eller man kan få en aftale. Mange butikker har brug for ungarbejdere, som er på job få timer om ugen, og det er en perfekt indgang til dagligvarehandelen.”
Sådan siger 31-årige Tobias Simonsen, der er Ungeminister i Coop.
Han løb i 2022 med sejren, da medarbejderne i Coop for første gang skulle vælge en Ungeminister. ”Ministeren” er repræsentant for Coops cirka 25.000 medarbejdere omkring 15-25 år. Tobias sørger nu for, at unge i virksomheden bliver hørt.
Fedt første job
Mange unge, der tager et fritidsjob, passer det efter skoletid eller i weekenden.
I branchen skal man ikke lede længe efter medarbejdere og ledere, som kan fortælle, at de har kickstartet deres karriere med et fritidsjob – og Coop lokker med en dynamisk virksomheds-ånd.
”Rigtig mange unge lander deres første job i Coop. Så vi har et stort ansvar for, at de får en virkelig god oplevelse. Vi lægger meget vægt på, at de skal behandles ordentligt,” siger Tobias Simonsen.
Man kan altså komme direkte fra skolen og få et job i Coop. Man kan også bruge sin uddannelse som adgangsbillet.
”Det er en god karrierevej at blive salgselev i en butik, og det er der rigtig mange
indgange til. Hvis man kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, kan man først tage et ret kortvarigt EUD-grundforløb på en erhvervsskole. Men hvis man har en anden uddannelse eller erhvervserfaring, kan man også få fuldtidsjob i Coop. Så sørger vi løbende for den nødvendige opkvalificering,” siger Ungeministeren.
Lønnet uddannelse
En salgselevuddannelse i Coop tager kun to år, og den er lønnet hele vejen: også de otte uger, man er på skoleophold. Her lærer eleverne bl.a. om kunder, varer og værktøjer, og man slutter af med en fagprøve.
Som Ungeminister arbejder jeg for, at unge ansatte får mere at sige og at det bliver endnu sjovere at arbejde i Coop.”
Det er en spændende og konkret uddannelse, som veksler mellem arbejde og læring. Eleverne har mulighed for at opbygge et tæt fællesskab, både sammen og med medarbejdere i butikken. Det meste foregår i butikken, og man har relativt kort tid på skolebænken.
”Hvis man er færdig med en ungdomsuddannelse, og hvis man vil have et sabbatår, kan man tage et ekstra sabbatår og få en lønnet elevuddannelse. Efter to år kan man beslutte, om man vil fortsætte karrieren i en butik eller måske bruge uddannelsen som afsæt til noget andet,” anbefaler Tobias Simonsen.
Har man taget gymnasiale uddannelser som EUX eller HHX, kan man også gå efter at blive leder. Så skal man vælge Coops ledertrainee-uddannelse.
Unge med på råd
Når man er faglært indenfor kategorierne salg, leder, gourmetslagter, delikatesse, bager eller kontor, er der også masser af muligheder.
”Man kan specialisere sig i de enkelte butiksafdelinger, som frugt og grønt, man
kan søge mod ledelse, arbejde på lager eller f.eks. blive ansat på Coops servicekontor i Albertslund,” siger Tobias.
Uanset hvilken vej, man vælger, har Coop sørget for, at unge i koncernen har mulighed for at påvirke deres arbejdsplads og den kæmpe virksomhed.
”Som Ungeminister arbejder jeg for, at vores unge ansatte får mere at sige og at det bliver endnu sjovere at arbejde i Coop. Vi vil være Danmarks bedste første arbejdsplads, og vi har et nationalt Ungeråd, som rådgiver mig. Jeg bærer så idéerne videre. Det kan handle om alt fra arbejdsmiljøregler over firmaidræt til beklædning,” fortæller Tobias Simonsen.
Han kan godt forstå, hvis mange unge føler, at de farer vild i uddannelses-labyrinten. Det kan også være svært at overskue de mange muligheder inden for detailhandelsuddannelser.
”Men hos Coop er det nemt,” siger Tobias og opsummerer:
”Du kan få ansvar på det niveau, du ønsker. Du kan gå den vej, du har lyst til.”
MedDanskeskrabeæg 8smukkesolguleblommer. stkM/L
Vores Solblomme® æg kommer fra udvalgte danske gårde, hvor hønerne får en speciel fodersammensætning, der giver de cremede æggeblommer en smuk solgul glød – fulde af smag og lige til at nyde i godt selskab.
Jeg ved ikke om vi unge chefer og uddelere gør det markant anderledes end den ældre generation. Vi gør det på vores måde og vi gør op med holdningen om at arbejde og fritid er skarpt adskilt.”
NATURLIG BLØDHED.
Lige siden 1952 har ROSE Kylling været synonym med dejlig dansk kvalitetskylling.
Stegt kylling til det hurtige måltid og den nemmme madpakke
Hakket kylling kan bruges i alle retter med hakket kød og er et godt kødvalg, når du vil tænke klimaet ind i madplanen*
Se efter det danske flag på etiketten
Laura Kjær
To SuperBrugsen-butikker viser vej: Ungarbejdere strømmer til, og supermarkederne er kunde-magneter. Jonas på 23 år og 24-årige Mathies tænker nyt og holder samtidig fast i gode, gamle dyder.
Jeg er 23 år, men det er ingen hindring for at nå til tops i Coop. Der bliver ikke skelet så meget til, om man er ’for ung’ eller ’for gammel’. Det vigtigste er, at man gør det godt og er topmotiveret.”
Sådan opsummerer Jonas Svarre Knudsen, hvordan det er at arbejde i SuperBrugsen Skanderborg, som er en del af Coop-koncernen.
Han er souschef i supermarkedet, som i de senere år har været ledet af unge, der har skabt vækst og optimisme.
Super-søgning
”Vores nye uddeler er 26 år,” fortæller Jonas og fortsætter: ”Unge kræfter får virkelig chancen i Coop. Vi har fart på i butikken, og vi vil gøre tingene anderledes eller på vores egen måde. Vi, der står i spidsen for butikken, har sammen med medarbejderne skabt økonomisk vækst og glødende gejst. Flere kunder vælger os til. Derfor er
arbejdspladsen også meget eftertragtet. Vi får rigtig mange ansøgninger, både til fritids- og fuldtidsjobs,” siger Jonas.
For ham er det vigtigste, at opgaverne bliver løst rigtigt og at atmosfæren i butikken er positiv.
”Alle, der arbejder her, skal helst kunne tale indbyrdes om alt muligt. Vi er i øjenhøjde med hinanden, og der er plads til sjov og highfives,” erklærer den 23-årige Coop-komet.
Fedt fællesskab
Butikken holder samtidig fast i et godt gammeldags virkemiddel: Nemlig suveræn kundeservice.
”Vi hilser på kunderne, når vi går rundt i butikken. Nogle bliver lidt overraskede, men vi håber, at de føler sig set. Det er jo tilfredse kunder, vi kan takke for, at vi har et job. Vi gør gerne lidt ekstra. Vi guider dem hele vejen hen til den vare, de leder efter.
Vi vil differentiere os med kundeservice i topklasse.”
”Jeg ved ikke, om vi unge chefer og uddelere gør det markant anderledes end den ældre generation. Vi gør det på vores måde, og vi gør op med holdningen om, at arbejde og fritid er skarpt adskilt. Vi vil gerne skabe et fællesskab, der er så godt, at de ansatte også ses efter arbejdstid,” fortæller Jonas.
Derfor arrangerer personaleforeningen i SuperBrugsen Skanderborg bl.a. fredagscafe, fester og udflugter.
Flasket op i Coop
Jonas er fra Samsø, og han er opvokset med dagligvarehandel. Hans mormor arbejdede i butik, og det samme gør hans mor. Jonas begyndte at gøre rent i SuperBrugsen
Samsø som 13-årig, og så tog han turen fra flaskedreng over kassemedarbejder til lukkeansvarlig.
I 2019 flyttede han fra Samsø og blev salgselev i SuperBrugsen Hørning, og han avancerede til afdelingsleder. Nu kan han
kalde sig souschef i SuperBrugsen Skanderborg.
”Jeg tager et kursus, så jeg kan komme op på siden af de kompetencer, jeg skal have som souschef. Sådan er det i Coop. Man bliver hjulpet frem, hvis man har motivation, talent og gejst. Der ses ikke så firkantet på, hvilken uddannelse, vi har i bagagen,” siger Jonas.
24 år og på øverste hylde
Han drømmer om at blive uddeler og håber, at det kan gå i opfyldelse inden for de næste par år.
Netop dén drøm er allerede realiseret for 24-årige Mathies Storkehave fra Bramming tæt på Esbjerg.
Han har i et halvt år været frontmand i den store SuperBrugsen Strandby Plads i Esbjerg, og han chef for hele 80 ansatte.
Ligesom Jonas tog han også hurtigt en klatretur fra ungarbejder til leder.
Som leder kan jeg ikke gøre noget alene. Det sker i samarbejde med andre, og det involverer følelser, tanker og psykologi. Det er enormt spændende. Når det hele lykkes, skal det fejres, og det er vi også rigtig gode til.”
Souschef Jonas Svarre Knudsen fra SuperBrugsen Skanderborg.
”Som 15-årig fik jeg job som opvasker i slagterafdelingen i SuperBrugsen Bramming. Jeg gik meget op i, at det skulle gøres ordentligt, og det blev bemærket. Jeg fik ros og nye opgaver,” fortæller Mathies.
Han gik i gymnasiet og fortsatte sideløbende med at arbejde i SuperBrugsen.
”Min chef foreslog, at jeg efter gymnasietiden tog en to-årig uddannelse som ledertrainee. Det passede perfekt med, at jeg ville tage et eller to sabbatår efter gymnasiet. Jeg havde egentlig tænkt mig at læse på universitetet, men det var alletiders at kombinere job og uddannelse, så jeg slog til. Jeg blev meget grebet af at være ledertrainee. Det var spændende at opleve, hvor hurtigt mine beslutninger skabte resultater. Jobbet er praktisk og konkret.”
”Jeg blev souschef i SuperBrugsen
Strandby Plads i 2021, og efter cirka to et halvt år overtog jeg ansvaret som uddeler i butikken,” fortæller Mathies.
Vi gør rigtigt meget for ungarbejderne. De kan blive fremtidens medarbejdere og chefer i Coop, hvis vi behandler dem godt. Det var præcis på den måde, jeg selv fik lyst til at gøre karriere i Coop.”
Frokost ?
Lækre sild og rejer til det klassiske frokostbord i høj kvalitet fra Hirtshals
For ham kulminerer arbejdsglæden, når planer lykkes, og når holdånden minder om dén, man kender fra elitesport.
DK’s bedste arbejdsplads
”Jeg elsker begejstringen, når medarbejdere får succes. Som for nylig, da min chef i frugt og grønt nytænkte hele afdelingen og satte mere fokus på blomster. Effekten kunne straks ses på tallene.”
”Coop er et godt bud på Danmarks bedste arbejdsplads. Der er masser af frihed og fleksibilitet. Man griber tingene forskelligt an fra butik til butik. Det er selvfølgelig et ansvarsfuldt job at være uddeler. Det er mig, der skal afskedige, jeg skal tale med Fødevarestyrelsen, og jeg må rykke ud, hvis alarmen lyder, fordi der er gået en køler kl. 2 om natten. Men mit netværk i Coop er meget bredt,
så når der er problemer, kan jeg få hjælp,” fortæller Mathies.
Han har fået mange venner via uddannelse og arbejde i Coop, og ganske sigende kender han og Jonas hinanden.
Ligesom Jonas vil 24-årige Mathies også videre karrieremæssigt – selv om han er nået til tops i SuperBrugsen-butikken i Esbjerg.
”I første omgang fokuserer jeg selvfølgelig 100 procent på SuperBrugsen Strandby Plads. Men på sigt vil jeg gerne lede en endnu større butik. Måske bliver jeg distriktschef, direktør i en brugsforening – eller jeg nørder med tal på hovedkontoret. Det kan også være, at jeg gør karriere et helt andet sted.
Men lige nu er jeg rigtig godt tilfreds med at være en del af Coop, hvor der er masser af muligheder,” siger Mathies Storkehave.
Hvis alt det vigtigste foregår over en kop kaffe
Mennesker er forskellige, og man vil sikre, at der er plads til alle. Sådan er holdningen i Coop, når det gælder rekruttering og udvikling af medarbejdere. Virksomheden giver en chance til alle, der har lyst til at bidrage positivt.
Coop er en andelsforening, som er ejet af 1,9 millioner medlemmer, og Coop Danmark er en af landets største private arbejdspladser med cirka 40.000 medarbejdere.
Derfor er målet, at Coop skal afspejle hele befolkningen og rekruttere meget bredt.
’Mangfoldighed’ er et kernebegreb og en del af koncernens dna. Alle er velkomne i Coop – på tværs af forskelle i køn, alder, seksualitet, etnicitet, uddannelse, religion, politisk overbevisning og handicap.
”Det er både en forretningsmæssig og en værdimæssig agenda for os.
Mangfoldighed og inklusion er noget, vi har et stort fokus på. Det kræver tid og vedholdenhed at få skabt ændringer de steder, hvor vi gerne vil rykke ved noget,” siger Lotte Hjortlund Andersen, som er HR-direktør i Coop.
Gensidig gavn
I praksis har Coop fokus på en lang række områder. Bl.a. at fastholde og ansætte mennesker, der f.eks. er udfordret fysisk eller psykisk.
”Kolleger, som bliver ramt af sygdom, kan risikere at ende i langvarig ledighed. Dem gør vi meget for at fastholde og hjælpe så godt, vi kan. Gerne i tæt samarbejde med kommunerne. Udover vores stærke
DKi leverer Private Label-løsninger inden for husholdningspapir, plastprodukter og vådservietter
daglige indsats har Coop et særligt projekt, ’Klar til start’, der er et tilbud til mennesker med en autismediagnose. De bliver oplært til butiksjob af deres egen personlige vejleder. Vi kan se, at den indføring i virksomheden skaber en særlig langvarig fastholdelse til glæde og gavn for både den enkelte og Coop,” siger Lotte Hjortlund Andersen.
Alternativ job-indgang
Nogle unge i alderen 14-18 år har af forskellige årsager brug for særlig hjælp til at få et fritidsjob. Det lykkes med tiltaget ’Coop Crew’ i samarbejde med ungdomsskoler. De unge deltager i seks moduler i en Coop-butik, hvor de får grundviden om at arbejde i butik og hvilke kompetencer, det kræver.
”Coop Crew kører rigtig godt med en høj gennemførelsels-procent. De fleste ender med at få et fritidsjob. Primært i Coop, men også i andre virksomheder. De unge lærer helt grundlæggende, hvordan det er at være på en arbejdsplads. De får styrket selvværdet, og resultaterne er helt fantastiske,” fortæller Coops HR-direktør.
Nul topstyring
Når det gælder alder, har Coop initiativer henvendt til både unge og ældre.
”De unge bliver hørt via vores Ungeminister Tobias Simonsen. Han blev valgt af vores 25.000 unge kolleger i alderen 15-25 år,
www.dkicare.dk care@dkicare.dk 87 81 75 75
Vi
har en stærk unge-agenda, og det gavner rekrutteringen fantastisk godt. De unge skal trives i Coop, og vi vil være Danmarks bedste første arbejdsplads.”
Lotte Hjortlund Andersen, HR-direktør i Coop.
og det er helt i tråd med Coops demokratiske fundament. Før vi søsatte idéen, lyttede vi til mange unge foreningers råd om, at unge-initiativet ikke skulle være voksne, der klogede sig på de unges vegne. Så der er ingen topstyring. I det nedsatte Ungeråd, som Tobias står i spidsen for, taler de om det, der optager dem. Ungeministeren har frie tøjler, og Tobias kommunikerer meget både indadtil og udadtil på sociale medier som TikTok og Instagram. Jeg følger meget med og hepper, men jeg blandet mig så lidt som muligt. Ungeministeren og Ungerådet har en kæmpe frihed til at arbejde med de
agendaer, som de synes er vigtist. Tobias drøner bare derudad, og det virker,” siger Lotte Hjortlund Andersen.
Coops seniorpolitik har som mål at fastholde ældre medarbejdere i så lang tid som muligt til fordel for begge parter: Coop bevarer på den måde faglig viden og kulturel indsigt i organisationen.
God kønsbalance
Coop arbejder også med kønsbalance. F.eks. omkring løn, ledelsesroller, ledelsesuddannelser og HR-processer.
”Coop er en fantastisk arbejdsplads, men vi skal altid være opmærksomme på, hvor vi kan gøre det bedre. Det har vi bl.a. gjort omkring ligeløn,” siger Lotte Hjortlund Andersen og tilføjer: ”Vores analyser viser, at der generelt er så lille lønforskel mellem kvinder og mænd, at den statistiske usikkerhed gør, at vi reelt kan tale om ligeløn. I hele koncernen har vi også ansat nogenlunde lige mange kvinder og mænd, men i ledelseslaget har vi på visse områder stadig behov for forbedring. Derfor forsøger vi bl.a. at styrke tilgangen af kvinder til lederuddannelserne, så vi får en mere kønsbalanceret pipeline.”
Coop ansætter mange medarbejdere af anden etnisk herkomst. Antallet af disse medarbejdere svarer nogenlunde til befolkningsgennemsnittet, og ifølge Lotte Hjortlund Andersen er der ansatte med baggrund i ca. 90 forskellige lande.
Vi værner om den gode butiksoplevelse.
Vores dygtige teknikere udfører mange opgaver i din dagligvarebutik – lige fra behagelig belysning til installering af kasselinjer og videoovervågning, som alt sammen bidrager til den gode butiksoplevelse.
Vi er hjemmevante i dagligvarebutikker.
Når vi skal lave installations- og servicearbejde, gør vi det så vidt muligt, når din butik holder lukket. Hvis vi arbejder i åbningstiden, tilrettelægger vi arbejdet, så vi forstyrrer indkøbsturen mindst muligt.
Vi har lokale teknikere i hele landet.
Med 17 lokationer og et landsdækkende set-up holder vi din butik kørende –små som store butikker, og uanset hvor i landet de ligger. Hele døgnet, året rundt.
www.cbre-tekniskservicepartner.dk
Mohamad Mosleh er en af de medarbejdere.
40-årige Mohamad Mosleh er oprindeligt fra Palæstina og kom til Danmark i starten af 1990’erne. Han fandt senere sin plads i detailhandelen.
Afslappet tolerance
For halvandet år siden blev han landsdækkende salgsdirektør for SuperBrugsen.
Han er godt rustet med bred brancheerfaring. Det blev til 12 år i Aldi, hvor han tog hele karrierevejen som distriktschef, salgschef og regionsdirektør.
I tiden mellem Aldi og Coop blev det til en kort visit i Salling, og Mohamad giver sit bud på, hvordan man opnår en sund karriere i retail med god lederudvikling.
”Det har altid været vigtigt for mig, at have viljen til at lykkes – uanset hvilken virksomhed, jeg har været en del af. Andre tror ikke på dig, hvis du ikke tror på dig selv. Jeg har holdt fast i, at jeg skal være mig selv og ikke prøve at leve op til glansbilleder. Eller at lade som om, jeg er noget, jeg ikke er. Det er vigtigt at hvile i sig selv og holde fast i ens personlighed – og tro på sin egen dømmekraft.”
”Men samtidig gælder det om at lytte godt efter, hvad ens nærmeste kollega og medarbejderne siger, og være åben overfor diversitet. Der er medarbejdere, som ser anderledes på tingene, end jeg gør. Ved at være forstående og involverende, har jeg udviklet mig meget som leder. Styrken ligger i forskelligheder. Det handler også om at tilpasse sig dén organisation, man er en del af. Jeg skal ikke køre mit eget løb. Vi er
Klaus Overskov VVS TEKNIK ApS
Grusbakken 18 | 2820 Gentofte
Tlf.: 3966 1479 | klaus@overskov.eu
Styrken ligger i forskellighederne, samt at alle helhjertet udfylder deres roller med en holdindsats.”
Mohamad Mosleh, regionschef for Coop-kæden.
alle en del af et hold, og vi skal alle udfylde vores rolle på holdet for holdets bedste. Det kommer man længst med,” siger Mohamad Mosleh.
Coop i førersædet
Han anbefaler unge at finde en virksomhed og en chef, man kan identificere sig med. Det, mener han, giver energi og målrettethed.
”Mange vælger deres job ud fra, hvilken virksomhed, de gerne vil arbejde for. Men jeg vil anbefale, at man bliver i det job, hvor man har en rigtig god forståelse med sin chef eller ledelse. Det bedste er, hvis man
har en chef, der sætter gang i ens personlige udvikling og giver plads til forskelligheder.”
”I Coop lykkes vi i særklasse med at tage godt imod de helt unge, som kan blive fremtidens ledere. Jeg har været ansat andre steder i dagligvarehandelen, og der gør man også meget ud af at dygtiggøre unge. Men i Coop får de virkelig en kompetent skoling. Det skyldes både dedikerede uddelere, butikschefer og undervisere. Opkvalificeringen er helt unik – også når man ser på tværs af brancher,” siger regionschef Mohamad Mosleh.
Annemette Holst begyndte som butikselev uden store ambitioner. Dygtige ledere og chefer tændte karriere-gnisten i hende, og siden har hun været opsat på at komme videre. Undtagen fra Coop.
Annemette Holst er midt i en flytning, da hun bliver interviewet. Hun og datteren skifter bopæl fra Rødovre til et rækkehus i den lille østsjællandske by Havdrup.
Det er kendetegnende for 44-årige Annemette, som har flyttet sig rigtig meget, siden hun voksede op i trygge familierammer i den lille by Birkelse i Nordjylland. Hun har været vidt omkring geografisk og udviklet sig rigtig meget som leder.
Annemette kan se tilbage på en succesrig og spændende karriere i Coop. Og da interviewet finder sted, går hun spændt og venter på at tage fat på sin nye stilling som salgschef for 365discount i region Nordøst. En ansvarsfuld stilling, hvor hun skal holde vågent øje med 13 butikker. I stedet for at have ansvaret for en enkelt Coop-butik, som det har været hverdag for hende i en længere årrække: enten som butikschef eller uddeler.
Som teenager drømte hun om at blive dyrepasser. Men dén stilling dukkede sjældent op i jobannnoncer i Nordjylland i 1990’erne. Så efter en tid på handelsskole blev hun som 18-årig elev i Favør i Hobro. Hun kunne lide, at der var gang i den. Det var et godt job. Det blev til fire år i butikken, hvor hun blev udlært til salgsassistent.
Man kan sige, at mine chefer havde flere ambitioner på mine vegne, end jeg selv havde. Når jeg ser tilbage på det, er jeg utroligt taknemmelig over, at jeg som ung havde en megagod uddeler og dygtige chefer”
Annemette Holst, salgschef for 365discount i region Nordøst.
Men da hun skulle flytte til Aalborg, fortalte en travl sælger hende i forbifarten, at der var en ledig stilling i SuperBrugsen Vejgaard i Aalborg.
Hun fik jobbet, og det blev et markant vendepunkt.
”Kan jeg det?”
”Der var en afgørende forskel på de to kæder,” siger Annemette Holst og uddyber:
”I SuperBrugsen var lederne meget inspirerende. Uddeleren fortalte mig, at der var rigtigt gode karrieremuligheder i Coop.
Den slags havde der ikke været snak om i Favør. Det tændte en gnist i mig: Jeg tænkte, at det kunne være fedt, hvis jeg blev leder af et personale,” erindrer Annemette.
Hun havde dog stadig en uerkendt barriere af usikkerhed, som måske blev forstærket af, at stort set alle ledere og chefer, hun var omgivet af, var mænd.
”Der var ikke nogen kvindelige chefer, jeg kunne spejle mig i. Jeg var ung og skulle skubbes i gang. En rigtig dygtig chef kunne se, at jeg havde talent. Han sagde til mig: ’Nu skal du være salgsleder!’ Det lød jo godt, men jeg svarede: ’Kan jeg det?’ Svaret lød: ’Ja, det kan du da!’ Senere i et varehus blev jeg også opmuntret til at blive
souschef. Man kan sige, at mine chefer havde flere ambitioner på mine vegne, end jeg selv havde. Når jeg ser tilbage på det, er jeg utroligt taknemmelig over, at jeg som ung havde en megagod uddeler og dygtige chefer,” siger Annemette.
Aha-moment
Selv om hun blev alenemor med sin datter, formåede hun at træde speederen i bund på karrierevejen. Hendes mor hjalp til som børnepasser, når det brændte på, og Annemettes tour de force i Coop nåede vidt omkring: Hun rykkede først til Kvickly Aars og derefter længere nordpå til Kvickly Hjørring, hvor hun blev souschef.
”Det var fantastisk. Jo mere ansvar jeg fik, jo mere voksede jeg fagligt. En dag tog min varehuschef på ferie, og jeg styrede det hele. Det var en vild følelse. Jeg fik pludselig overblik over hele sammenhængen i varehuset. Jeg sad på kontoret i chefens stol og tænkte: ’Det her skal jeg også’.” fortæller Annemette. Så var der ingen vej tilbage.
Hun og datteren rykkede til hovedstaden, hvor der var flere muligheder for at score ønskejobs. Nordjyden blev butikschef i Fakta Spinderiet i 2015.
Hun havde tre forskellige Fakta-butikker i hovedstadsområdet, inden hun i 2020 blev uddeler i SuperBrugsen.
Jysk stædighed
Da hun startede i SuperBrugsen Nørrebrogade skulle hun for alvor omstille sig fra jysk mentalitet til den københavnske livsstil. Det kneb i første omgang med at engagere de yngste medarbejdere i butikken.
”I Nordjylland havde jeg været vant til meget loyale og stabile medarbejdere. Til gengæld er det nemmere at rekruttere i hovedstaden, og jeg fandt ud af, at jeg skulle sætte mig igennem overfor de yngste medarbejdere. Det gjaldt om at vinde deres tillid og respekt og vise, at de var værdsatte. Derefter var de fleste engagerede og bakkede op.”
”Nørrebro er kendt for uro og ballade, men i butikken var der oftest fredeligt. Jeg blev utroligt glad for min tid i Superbrugsen Nørrebrogade. Det er den mest spændende butik, jeg har ledet på Sjælland.
Den var inspirerende forretningsmæssigt. Kunderne er meget købestærke, og der var afsætning på luksusvarer, kvalitet og økologi,” siger Annemette Holst.
Dus med hestene
Hun blev altså ikke dyrepasser, men drømmen blev på en måde realiseret alligevel. Datteren går nemlig på Roskilde Tekniske Skole, og hun vil gerne arbejde med at passe og pleje dyr. Og Annemette tager sig godt af sin hund og fortsætter med at ride, som hun har gjort det, siden hun var fem år. Hesten holder til på en gård i Roskilde og får hver dag besøg af sin ejer. Det giver Annemette ro og nærvær, og det smitter af på jobbet.
”En god leder er empatisk, professionel, dygtig og ordentlig. Det er en, der er sig selv. Men man skal også ud med, hvad der
kan gøres bedre. Man skal både være venlig og krævende. Det er guld værd, hvis en leder eller chef inspirerer unge til at komme videre. Jeg har heldigvis selv haft virkelig mange af den slags ledere,” siger Annemette, som derfor nødig vil skilles fra Coop.
”Det er blevet til 21 år i Coop. Det er en fantastisk virksomhed. Der er en særlig ånd, hvor man hjælper hinanden og sparrer godt. Jeg er så tilfreds med Coop, at jeg forhåbentlig er i koncernen, til jeg skal pensioneres,” siger Annemette Holst.
Inden hun vender tilbage til flyttekasserne, når hun lige at give et råd til koncernens unge, der gerne vil gøre karriere:
”Du kan alt det, du sætter dig for. Tro på dig selv, og gå efter dine mål. Der er en uanet mængde af muligheder i Coop, og der er masser af hjælp at hente!”
Annemette Holst fra tiden i SuperBrugsen, hvor hun var uddeler i flere butikker i København. Den omskiftelige og spændende karriere i Coop har nu ført til en stilling som salgschef for 365discount i region Nordøst. (Foto: Coop)
Alle Thises landmænd har skiftet importeret soja ud med proteinafgrøder som hestebønner, ærter og lupiner.
Soja dyrkes overvejende på arealer, hvor der tidligere var regnskov og en stigende efterspørgsel efter soja bevirker, at der ryddes mere regnskov end nogensinde før – til skade for biodiversitet og klima.
Klimabelastningen fra importeret soja svarer til ca. 1/3 af dansk landbrugs samlede udledning af drivhusgasser.
I Thise tager vi nu ansvar for vores del af den udfordring