DSK 2022

April 2022

De Samvirkende Købmænd

Alt fra flaske­ dreng til købmand søges

NY DRET FORBE DESIGN IFT OG OPSKR ASSER AF MED M PPEAL FOODA

Vi hæver kvaliteten på vores største pizzabrands i 2022!

Vi har reduceret salt, sukker og fedt - og sætter ny mærkning på forsiden, der giver dine kunder overblik over pizzaens næringsprofil og sundhed.

I løbet af 2022 indfører Dr. Oetker Nutri-Score mærkning på alle vores frysepizzaer, og vi starter med vores storsælgere Ristorante og Tradizionale samt Casa di Mama til marts.

Resten af vores sortiment bliver klar med mærket over sommeren, og vi sætter naturligvis barren højt og går efter en Nutri-Score bedre end - eller på niveau med øvrige pizzaer i frysedisken.

Kontakt din lokale Dr. Oetker salgskonsulent, hvis du har spørgsmål til Nutri-Score eller vores produktsortiment.

Nutri-Score angiver den overordnede næringsværdi for fødevarer, baseret på et avanceret pointsystem.

Frugt og grønt

Kalorier

Nødde- og olivenolie

Umættede fedtsyrer

Fibre

Sukker

Proteiner

Salt

INDHOLD De Samvirkende Købmænd Islands Brygge 26 2300 København S +45 3962 1616 · dsk@dsk.dk www.dsk.dk Følg os på:

6

Udgiver:

4

De Samvirkende Købmænd

16

10

18

Leder: Udfordringer i krigs- og krisetid

ARBEJDSKRAFT

Redaktion:

6 Rekord stor mangel på arbejdskraft

Niels Tønning Rasmussen (ansvarshavende)

10 Det handler om et bedre image 14 Dagligvarehandel skal have den anerkendelse de fortjener!

16 Jagten på de ledige hænder er indledt 18

Det er blevet sværere at fange de unges interesse

UDDANNELSE

24 Det er motiverende at få rigtige udfordringer 26 Det handler om ansvar og anerkendelse 28 Store ambitioner for ny detailuddannelse 30 De unge ønsker mere ansvar KØBMÆND

33 Valget stod mellem politiker eller købmand!

Forsidefoto & kampagne annoncer:

36 DSK opruster på det juridiske område 38 Butikstyverier fylder stadig for meget og skaber utryghed

Michael Falgren

40 KFI støtter købmændene

Produktion:

OM DSK

AD BRANDING

42 DSK’s medarbejdere og opgaver

Layout:

43 DSK’s bestyrelse

Circle Line Graphic Design

Udgivet:

April 2022 Redaktion sluttet mandag d. 21. marts 2022 ISSN 2596-5905 ISSN 2596-5913 (online)

26

30

33

38

Billigst på hele indkøbet

DE SAMVIRKENDE KØBMÆND

3

LEDER

Udfordringer i krigs- og krisetid

M

ed en forfærdelig og gammeldags angrebskrig i Europa og to års kamp mod Covid-19 in mente skal man så sandelig passe på med at overdrive andre problemer.

Det gælder også de afledede effekter af krigen og kampen, hvad enten vi taler om de stigende omkostninger til energi eller længere ventelister til sygdomsbehandling.

MEN – når det er sagt – så er der desværre også andre udfordringer for dansk dagligvarehandel. Og her tænker jeg såmænd hverken på eventuelle nye aldersgrænser for køb af tobak og alkohol, nye regler for prismarkedsføring, mere og mere komplicerede regler på fødevareområdet, det kommende producentansvar for emballager eller andet mere administrativt bøvl.

Jeg hentyder heller ikke til det truende Bilka-hypermarked i Hjørring, som vi i DSK naturligvis vil gøre alt, hvad vi kan, for at forhindre at hensyn til bymidten og dagligvareforsyningen i oplandet.

Jeg tænker såmænd heller ikke på hverken Wolt eller Gorillas, som er nye aktører på dagligvaremarkedet.

Nej, UDFORDRINGEN, jeg her og nu har i tankerne – og frygter – er slagsmålet om arbejdskraften, fra flaskedreng til købmand.

Desværre tyder alle prognoser på, at vi kommer til at mangle arbejdskraft mange år

4

DE SAMVIRKENDE KØBMÆND

frem; at det specielt bliver både sværere og dyrere at få fat på nye faste medarbejdere, som vil gøre karriere i vores (og konkurrenternes) butikker.

Hvis vi ikke i købmændenes verden skal tabe dette slagsmål, skal hver enkelt købmand, hver enkelt kæde og vi alle sammen – som vi nu gør det i regi af DSK med velkommen støtte fra KFI Erhvervsdrivende Fond – yde en ekstraordinær indsats for at styrke vores image som samlingspunkt i lokalsamfundet, arbejdsplads, uddannelsessted, karrierevej og centrum for selvstændighedskulturen i dansk detailhandel. Det handler om mere end bare at handle!

Forhåbentlig kan artiklerne i dette magasin forstærke denne indsats – nødvendig, som den er også i disse tider. Eller måske ikke mindst i disse tider.

Og så har vi jo også i vores egne rækker et eksempel – se side 33 -på, hvordan man kan begynde karrieren som flaskedreng i et supermarked for som 50-årig at være vice­direktør i DSK. Stort TILLYKKE til Claus, som i den grad har gjort livet lettere for mange købmænd i sine mange år i DSK. De bedste hilsener og god påske

John Wagner, adm. direktør i De Samvirkende Købmænd

Energi optimerede kølemøbler Knudsen Køling har som en del af Epta et bredt produktprogram af energioptimerede løsning til din butik.

Alt i kølemøbler, rum til maskinanlæg

Se mere på www.knudsenkoling.dk Knudsen Køling A/S · Sandvadsvej 5 · 4600 Køge · Tlf.: +45 56 64 63 63 Fax: +45 56 64 63 64 · ao@knudsenkoling.dk www.knudsenkoling.dk · www.costan.com · www.eurocryor.com · www.misa-coldrooms.com

ARBEJDSKRAFT

Rekord stor mangel på arbejdskraft Manglen på arbejdskraft og kvalificerede medarbejdere betød ifølge Dansk Erhverv, at der i sidste halvdel af 2021 var op imod 150.000 forgæves rekrutteringer – altså stillingsannoncer, der ikke medførte en ansættelse og en ny kollega.

D

et er langt fra kun inden for de traditionelle brancher som industrien og byggeriet, at der mangler arbejdskraft. Det rammer naturligvis også dagligvarehandlen. ”Der har jo været et vejrskifte, der har været helt ekstremt set ud fra dansk økonomi. Vi er gået fra en Corona-krise, hvor alt var lagt i dybfryseren, til en økonomi, der er brandvarm og bare buldre derudad, og som i den grad tester kapaciteten i dansk økonomi”, for­tæller Tore Stramer, cheføkonom i Dansk ­Erhverv.

Mangel på arbejdskraft

”Vi er faktisk nået et niveau i forhold til manglen på arbejdskraft, som vi ikke

har set siden før finanskrisen. Den store mangel på arbejdskraft betyder, at vi så småt begynder at se, at lønvæksten accelererer, og det vil naturligvis smitte af på handel- og servicefagene, hvor der vil være konkurrence om den arbejdskraft, der reelt er til rådighed.

Lige nu ser vi en inflation på mellem 4 og 5 pct., og det er med til at udhule købekraften af danskernes økonomi, så hvis ikke inflationen kommer under kontrol, vil det over tid bremse vores købelyst, og det gælder også i forhold til dagligvarer”.

Tore Strammer peger derudover på, at der i kølvandet på den manglende arbejdskraft er en tendens til hyppigere jobskift, og de mange hyppige skift er

Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv

6

DE SAMVIRKENDE KØBMÆND

med til at øge lønpresset. En af årsagerne til, at de unge skifter job hyppigere, er, at de ikke kan se sig selv i de traditionelle vagtordninger. De ønsker større frihed og medbestemmelse og ønsker at være løsere tilknyttet. ”Et af værktøjerne til at standse udviklingen er hurtigst muligt at få tilbagerullet alle de mange Corona-tiltag som testcentre, smitteopsporing, coronavagter og vaccinationscentre, så medarbejderne herfra kan vende tilbage i den private sektor, herunder detailhandlen”.

Større konkurrence

Tore Strammer peger på, at det stort set er i alle afkroge af erhvervslivet, der mangler hænder. Konkurrencen må derfor forventes at blive større i forhold til at kunne ansætte kvalificeret arbejdskraft. Han nævner i den forbindelse, at antallet af forgæves rekrutteringer i anden halvdel af 2021 lå på omkring 150.000, hvor virksomheder forgæves havde slået et job op, som man så efterfølgende ikke var i stand til at besætte.

Et af de elementer, som Dansk Erhvervs cheføkonom mener, kan være med til at afhjælpe situationen, er mere udenlandsk arbejdskraft. ”I værste fald vil manglen betyde, at virksomhederne må sige nej til ordrer, og det får negativ påvirkning af vores eksport. En effekt der også vil ramme dagligvarehandlen, hvor vi så vil handle mindre og mere økonomisk bevidst,” siger Tore Stramer.

S ka l d i t n æ ste kø l e a n l æ g væ re p l u g - i n ?

- L a v e i nv e ste r i n g s o m ko st n i n g e r - I n g e n o m ko st n i n g e r t i l v e d l i g e h o l d e l s e - S a m m e d a g i n sta l l a t i o n - S to r d r i f t s s i k ke r h e d - Fr e mt i d s s i k r et - En e r g i r i g t i g - Miljørigtig - S to r f l e ks i b i l i tet

A H T No r d i c e r l e v e r a n d ø r a f m a r ke d s l e d e n d e p l u g - i n l ø s n i n g e r t i l d e n d a n s ke d a g l i g v a r e h a n d e l . Vi t i l p a s s e r e n l ø s n i n g t i l d e n e n ke l t e b u t i k o g ka n o g s å tilbyde finansiering.

www.aht.at Kontakt AHT Cooling Systems Nordic Aps og få en uforpligtende gennemgang af din bu�k: Jesper Ulriksen, e-mail: jesper.ulriksen@dk.aht.at, tlf. 53 63 13 tlf.

82,31find os 93 på Vest: Per Hald, e-mail: per.hald@dk.aht.at, 67 69 Øst: Jesper Ulriksen, e-mail: jesper.ulriksen@dk.aht.at, tlf. 53 63 13 82

EN INNOVATIV VERDEN AF ÆG FRA DAVA®

www.dava.dk

AKTIV

ÆG

MADLAVNING & BAGNING

CONVENIENCE

Udvid dit sortiment med internationalt læsestof – det koster dig ikke ekstra!

Som forhandler ved Bladkompagniet: • får du først afregningen efter dit salg • betaler du én samhandelsomkostning for både danske og internationale produkter • kan du få konsulenthjælp til optimeringen af dit sortiment, håndteringen af magasinsalget og meget mere • kan du vælge imellem et sortiment på over 1000 danske og internationale titler.

Vil du i gang med at sælge internationale magasiner?

Kontakt Bladkompagniet på telefon 44 51 74 51.

TEMA

Arbejdskraft

Det handler om et bedre image 10

DE SAMVIRKENDE KØBMÆND

Det handler om dem, vi har tættest på Din lokale købmand handler om mere end at handle ind.

Gode indkøbsmuligheder tæt på dig øger værdien af din bolig. Men endnu vigtigere: Den korte afstand til købmanden betyder, at du kan bruge mindre tid på indkøb og mere tid på dem, du har allertættest på.

Der har været indrykket fem forskellige printannoncer i en række regionale-, lokale- og landsdækkende aviser med en forventet eksponering på over 2 mio. læsere.

O

pskriften er simpel: Dagligvarehandlen skal have styrket sit image, så flere medarbejdere ønsker at arbejde og gøre karriere i branchen.

Derfor er der siden sommeren 2021 arbejdet intenst på at få stykket en kampagne sammen, der kan løfte branchens image i tråd med det engagement og den betydning, den enkelte købmand har for lokalsamfundet.

Bag den fælles image- og rekrutteringskampagne, der er finansieret af KFI Erhvervsdrivende Fond, står REMA 1000, Meny, Spar, Min Købmand, Let Køb, Løvbjerg og ABC Lavpris med DSK som tovholder.

Målet har været at få skabt en kampagne, der imagemæssigt skal løfte dagligvarehandlen og jobbet som købmand og i det hele taget det at arbejde i en dagligvarebutik. Det skal blandt andet ske ved at skabe opmærksomhed på de mange karrieremuligheder, der er i branchen, herunder jobbet som selvstændig købmand.

Kampagnen har fået overskriften ”Det handler om”, som er blevet et gennemgående tema i hele kampagnen, netop fordi den lokale købmand er omdrejningspunktet for rigtig mange aktiviteter.

Fortsættes på side 12

DE SAMVIRKENDE KØBMÆND

11

ARBEJDSKRAFT

Kampagnen er blevet til i tæt samarbejde med bureauet Primetime, der helt tilbage i foråret 2021 bød ind på opgaven i en bureaukonkurrence. Helt overordnet kører kampagnen i to spor: Det ene er et image-spor, der har til formål at løfte dagligvarehandlens generelle image, herunder jobbet som købmand og det at arbejde i en dagligvarebutik. Det andet spor er et rekrutteringsspor, hvor målet er at skabe opmærksomhed

Scan til se vide o

For at nå ud til de unge i forbindelse med rekrutteringskampagnen, har to kendte influencere, Julia Sofia og Danmarks største prankster Alexander Husum været på besøg hos forskellige købmænd og tale om jobbet som købmand.

12

DE SAMVIRKENDE KØBMÆND

på karrieremulighederne, så der kommer flere ansøgere. Det gælder særligt de unge, der står og skal vælge karriere.

Elementerne i kampagnen består af en reklamefilm, der har været vist i 41 Nordisk Film biografer og 84 biografer i landdistriktsområder. En film som også er at finde på nettet. Derudover har der været produceret fem avisannoncer, der har kørt i en række aviser over hele landet.

Det handler om at handle lokalt

Det handler om at være på fornavn

Din lokale købmand handler om mere end at handle ind.

Din lokale købmand handler om mere end at handle ind.

Det gør en forskel, hvor du handler. Både for dit lokalmiljø og miljøet generelt.

Vores købmænd ejer deres egne butikker, og ejerens navn er ofte synonym med butikken.

Vi har altid et bredt udvalg af frisk frugt og grønt – med mere og mere økologi.

Her mødes man lokalt – og det er tit hos os, de unge har deres første job.

Parallelt med film og annoncer er der arbejdet med to influencere, som er Julia Sophia og Alexander Husum. De har sammen med lokale købmænd produceret indhold til de sociale medier. Det har betydet, at kampagnen har haft sit eget liv på Facebook, Instagram, Snapchat og YouTube, som selvfølgelig er målrettet de unge. Det har givet en heftig trafik og betydet, at der i løbet af kampagnen har været næsten 14 mio. visninger, og at over

Parallelt med kampagnen har der kørt en challenge på de sociale medier, hvor købmænd og deres medarbejdere skulle lægge sjove indslag op på f.eks. TikTok, Facebook eller Instagram. Indslag der beskriver sammenholdet i butikken, og at det er sjovt at arbejde i butik.

2.6 mio. enkeltpersoner har set kampagnen mindst én gang.

Hele kampagnen er understøttet af en fælles hjemmeside www.dinlokalekøbmand.nu, der guider brugerne videre til kædernes karriere sites, hvor forventningen er, at der vil være nogen, der fristes til at søge job.

Scan til se vide o

DE SAMVIRKENDE KØBMÆND

13

ARBEJDSKRAFT

Dagligvarehandel skal have den anerkendelse de fortjener!

Bag den fælles image- og rekrutterings-kampagne, som er finansieret af KFI Erhvervsdrivende Fond og blevet til i et tæt samarbejde med kæderne REMA 1000, Meny, Spar, Min Købmand, Let Køb, Løvbjerg og ABC Lavpris - og med DSK som tovholder står bureauet Primetime.

D

et er hos Primetime, at alle de gode og kreative tanker er blevet samlet og omsat til handling og konkrete elementer i kampagnen, f.eks. annoncer og indhold på de sociale medier, ligesom de har stået for produktionen af den imagefilm, der har været et gennemgående tema i hele kampagnen. ”Det har været en super spændende opgave, fordi det er en af de her opgaver, hvor kommunikation kan gøre en forskel. Vi har en dagligvarehandel, der i mange sammenhænge ikke får den anerkendelse, de fortjener. Sandheden er, at en række dagligvarebutikker over hele landet, gør en kæmpe forskel i forhold til lokalsamfundet, i forhold til arbejdspladser og i forhold til sammenhængskraften i samfundet. Den anerkendelse tager sektoren

14

DE SAMVIRKENDE KØBMÆND

ikke helt hjem i dag. Samtidig har branchen en stor udfordring i forhold til at skaffe dygtige og kvalificerede medarbejdere - herunder fremtidige købmænd. Lægger vi de opgaver og udfordringer sammen, så giver det jo en super spændende udfordring, som vi rigtig gerne vil være med til at løse”, fortæller Thomas Juul-Dam, der er partner i Primetime. ”Udfordringen var, at vi her skulle løse et problem, som har rigtig mange årsager, og det udfordrer den kommunikationsløsning, som skal på banen. Men heldigvis har der været et stort ønske og forståelse for, at vi skulle sprede kampagnen ud på flere kanaler for at nå bredt ud i forhold til de forskellige målgrupper.

Helt overordnet har vi en målgruppe, der dækker hele den danske befolkning, som skal

gøres opmærksomme på branchens betydning og derigennem være med til at tale faget op. Og så har vi en helt særlig målgruppe, som er de unge mennesker. Det er en målgruppe, som vi ved er svære at få i tale, og det er svært at få deres opmærksomhed og særligt at fastholde den. Det har selvfølgelig været en udfordring, som jeg mener, vi har godt fat i i forhold til de mange aktiviteter på de sociale medier og med de to influencere Julia Sofia og Alexander Husum. Hvilket også understreges af, at der allerede nu har været over 14 mio. visninger”.

Jakob Høegh, der er Senior Advisor i Primetime, påpeger samtidig, ”at vi er også ramt af nogle megatrends, eller i hvert fald nogle

uddannelsesmæssige trends, der betyder, at alle gerne vil de gymnasiale uddannelser. Det at bruge sine hænder og bruge sin krop, det er der ikke så mange, der er interesseret i, og sådan har det været nogle år. Så der er også en udfordring i forhold til det uddannelsesmæssige valg og fokusområder, at de unge ikke har fokus og interesse for købmandsfaget”. ”Jeg håber virkelig, at kampagnen giver købmændene og de ansatte et imageløft og noget mere anerkendelse. Det synes jeg virkelig, de fortjener. Og så håber jeg, at kampagnen her har sået nogle frø til, at de unge fremadrettet giver dagligvarehandlen og rollen som købmand en tanke, når de står med det svære uddannelsesvalg”, siger Thomas Juul-Dam.

Holdet fra Primetime der står bag kampagnen. På billedet er (venstre mod højre) Jakob Høegh, projektleder, Frederik Kornum, ass. projektleder Heidi Lindbjerg, analyseansvarlig, Ann-Sofie Bøgelund, ansvarlig for medieindrykning, Julie Hougaard Sørensen, grafiker, Jesper Wendelbo, art director, Mathilde Herbert, analyseassistent, Rasmus Frimand Jensen, kreativ ansvarlig.

DE SAMVIRKENDE KØBMÆND

15

ARBEJDSKRAFT

Jagten på de ledige hænder er indledt Manglen på arbejdskraft og mange huller i vagtplanen betyder, at kampen om dem, der er til rådighed for arbejdsmarkedet, bliver hård. Meget tyder på, at det vil kræve noget ekstra at kunne tiltrække og specielt fastholde de rette medarbejdere.

N

u har vi i mange år talt om generation X og Y, og hvad de krævede af samfundet og havde af forventninger til job og karrierer. Men nu står en ny generation på dørtærsklen og er så småt på vej ind på arbejdsmarkedet. Det er generationen, der er betegnet generation Z. De ligner langt fra de tidligere generationer og medbringer helt ny forudsætninger og forventninger til arbejdsmarkedet, der kan være svære at forene med et job i f.eks. et supermarked.

Det helt overordnede er, at de unge mellem 10 og 25 år er født ind i en verden med internettet. Internettet har været en del af deres hverdag fra begyndelsen, og internettet og de sociale medier udgør en meget stor del af deres samlingspunkt og sociale relationer, men det kan også ses i deres handlemønstre og købsmønstre. De er kritiske på en helt anden måde og stiller sig ikke tilfredse med et nej.

Et nej vil altid blive efterfulgt af spørgsmålet ”hvorfor”? Og vi kan med sikkerhed sige, at de er online – både dag og nat.

Nysgerrig unge

Men hvem er de unge, og hvad har de af krav og forventninger til karriere og fremtid? Det spørgsmål har vi stillet til professor i ungdomsforskning hos Center for Ungdoms-

16

DE SAMVIRKENDE KØBMÆND

forskning på Aalborg Universitet, Niels Ulrik Sørensen. ”Det kan være ganske svært at slå en tyk streg under, hvem de unge er, og hvad de vil.

Der er rigtig store forskelle på de unge, men en af de ting, der kendetegner dem, er, at de ofte er nysgerrige og søgende, de er vant til at hente viden mange steder fra, og som udgangspunkt er de derfor også yderst velinformerede. De ved, hvad der rører sig, og kan nemt finde nyheder og informationer efter behov. Da mange unge samtidig er vokset op i, hvad man kan kalde ’forhandlingsfamilier’, hvor deres stemme bliver hørt, og de involveres i familiens beslutningsprocesser, tager de sjældent et nej for et nej – de vil forstå tingene og kan være yderst krævende at diskutere med,” fortæller Niels Ulrik Sørensen.

Fremtidsplaner

”De unge er vokset op i et samfund, der forandrer sig hurtigt, og hvor det kan være svært at lægge faste fremtidsplaner. Mange unge forholder sig løbende til deres livssituation og justerer deres planer efter de begrænsninger og muligheder, der tegner sig for dem. Som udgangspunkt har de derfor et stort behov for frihed og retten til at vælge til og fra. De er fleksible og forventer også, at omverden er

Niels Ulrik Sørensen, professor i ungdomsforskning hos Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet

det samme. Derfor kan det være svært at få dem med ind i en vagtordning eller turnus.

Og hvis de ikke føler, det giver mening, det, de arbejder med, så er de videre. Til gengæld vil de gerne have ansvar, og de vokser med ansvar og anerkendelse – faktisk har de et udpræget stort behov for at blive anerkendt,” siger Niels Ulrik Sørensen og fortsætter. ”Selvom mange unge fremstår kompetente og dygtige til at vælge til og fra, kan de have svært ved at gennemskue de krav og forventninger, der gør sig gældende på arbejdsmarkedet. En del unge oplever udfordringer i overgangen til arbejdslivet og kan have brug for at blive taget under vingen i den første tid.

Indimellem ser vi, at far og mor tager over, når der er problemer, og de møder modstand, og så kan de kompetente og dygtige unge pludselig fremstå lidt uselvstændige. Man kan dog spørge sig selv, om det handler om børnenes behov eller forældrenes eget behov for at opleve sig selv som gode og engagerede forældre.

Nutidens unge er formet af et samfund, hvor fleksibilitet og udvikling har været kerneværdier, og det præger også deres tilgange og forventninger til uddannelse og arbejde. Vi kan derfor være nødt til at gå på kompromis med nogle af de rutiner og metoder, vi tidligere har opereret efter på arbejdsmarkedet.

Vi er nødt til at finde ud af, hvordan vi kan tilpasse arbejdsmarkedet delvist til deres forventninger om frihed og muligheden for at flekse ind og ud. Samtidig spiller det fortsat en rolle for de unge, om arbejdsforholdene er gode, om de føler sig værdsatte på arbejdspladsen, og om der er fremtidsperspektiver i jobbet. Så der er flere strenge, man som virksomhed kan spille på, hvis man vil gøre sig attraktiv for de unge.”

DE SAMVIRKENDE KØBMÆND

17

ARBEJDSKRAFT

Det er blevet sværere at fange de unges interesse

Mikael Kristiansen købmand i MENY i Nordhavn

18

DE SAMVIRKENDE KØBMÆND

MENY-købmand Mikael Lindegaard Kristiansen i Nordhavn på Østerbro i København har valgt at gå yderst professionelt til værks i et forsøg på få besat de godt 15 deltidsstillinger, der i øjeblikket står ubesat, og som til tider kan være en udfordring, når vagtplanen skal lægges, og serviceniveauet skal opretholdes i butikken.

M

anglen på arbejdskraft betyder, at Mikael har valgt at gå nye veje.

Hvor det før var almindeligt, at der på kontoret lå en liste med navne og telefonnumre på personer, der havde været forbi for at søge arbejde, så kræver det i dag en indsats for overhovedet at få medarbejdere til butikken.

Mikael fortæller, at de i butikken har valgt at gå professionelt til værks og derfor har valgt at arbejde sammen med et reklamebureau. Det betyder i praksis, at alt, de producerer af annoncer, hvad enten det er til print eller sociale medier, bliver produceret med fotograf og af reklamefolk. ”Det er vigtigt for os, at tingene er udarbejdet rigtigt og signalerer professionalisme. Det samme gælder for det, vi slår op på Facebook og Instagram og andre sociale medier, fortæller Mikael.

Det startede jo helt tilbage fra, da vi åbnede butikken, hvor vi gerne ville have, at folk skulle være opmærksomme på, at vi ligger i en speciel bygning, og vi ligger i et specielt kvarter. Der er en masse historie om bygningen. Blandt andet det faktum at bygningen er det gamle Riffelsyndikatet, hvor der har været en våbenfabrik. Vi har forsøgt at skille os ud. Derfor er det vigtigt, at det også gælder for vores stillingsannoncer, hvor vi f.eks. søger unge medarbejdere. Jeg tror på, at man skal skille sig ud fra andre på alle måder. Det gælder i vores kommunikation og markedsføring - det gælder også i forhold til vores rekruttering.

Lige præcis den stillingsannonce, hvor den unge pige hopper op i luften med den knaldrøde butiksfacade bag sig, synes vi symboliserer en utrolig energi. Den sender et signal om, at man skal springe ud i det,

og man skal turde og tro på fremtiden. Bag hende kan man se hjørnet af butikken, og der er ikke mange supermarkeder, der ligger i en knaldrød bygning. Det er meget enkelt - det handler om at skille sig ud på en god og positiv måde - og det er det, vi signalerer med den her annonce.”

Hvad betyder image for det at kunne rekruttere?

”For os er det vigtigt, at rekrutteringen af medarbejdere skal passe til det, vi ønsker, at både medarbejdere og kunder oplever, når de er i butikken. Medarbejderne skal jo opleve, hvordan butikken er, og hvordan vi gerne vil fremstå over for vores kunder. Det skal gerne passe sammen.

Jeg må erkende, at det er blevet svært at få folk til at stoppe op i få sekunder og fange deres interesse. Vi bliver bombarderet døgnets 24 timer med alle mulige indtryk og specielt på de sociale medier. Folk er online og bliver bombarderet med informationer og markedsføring alle steder fra, så konkurrencen er hård om kundernes og medarbejdernes opmærksomhed. Det gælder selvfølgelig også i forhold til rekruttering. Derfor er det vigtigt, at vi er bevidst om vores image, og hvad vi står for.

Hvis ikke det er klart, så kan medarbejderne heller ikke føre det ud i butikken, hvor kunderne møder os.”

Er det blevet sværere at rekruttere?

”Vi kan virkelig mærke forskel på før og efter Corona. Vi troede, at når poderne blev frigivet og igen kom ud på arbejdsmarkedet, så ville det redde branchen. Men faktum er bare, at det ikke kom til at ske. Der er virkelig en mangel på arbejdskraft. En af årsagerne er, at både de unge og ældre har så mange tilbud,

Fortsættes på side 20

DE SAMVIRKENDE KØBMÆND

19

ARBEJDSKRAFT

så der er ikke arme og ben nok til at udfylde alle funktionerne i Danmark. Det gælder ikke kun i butik, men for alle brancher. Men butikker bliver hårdere ramt – blandt andet fordi man igennem årene har talt butiksjobbet ned. Tidligere var der mange, der startede i butik. Det gjorde jeg selv, og det gjorde min far, men det kommer mine to sønner ikke til. De er SKAL VI i gang med at læse, ARBEJDE SAMMEN og de jobmulighe? der, de får tilbudt allerede under deres studie, er langt mere studierelevante og attraktive, end de jobmuligheder vi havde.

Jeg fornemmer på mange af de unge, at det er friheden, der lokker. De vil gerne MENY Nordh have en fornuftig leavn søger lige nu 16 - 17som har afs årige, luttet vefod, men de vil også 9. klasse, til et fritidsjob me d masser af spændend e opgaver! gerne have friheden og f.eks. kunne arbejde hjemme. Så er det ok at tage ind på jobbet, når man har brug for at være lidt social. Og i den ideelle verden vil de også gerne ud i verden og få oplevelser og gerne uden omkostninger. De har lært at betjene job, hvor man arbejder online og reelt set kan sidde, hvor det skal være – bare der er en internetforbindelse og telefondækning. Så kan de bevæge sin ind og ud af onlinemøder eller fysiske møder efter behov. De er herre over deres egen dagsorden og sætter selv deres deadlines. Det med at få et vagtskema, hvor man skal møde på et bestemt tidspunkt og passe en konkret opgave i otte timer, det hænger ikke sammen med deres ønsker og forventninger. Folk er i dag et sted, hvor man arbejder, når det passer ind, og man arbejder med det, der giver værdi for én selv. De unge vil have friheden til selv at vælge. Den type job passer bare dårligt med at skulle fylde varer på hylderne eller sidde i kasse 4 fredag eftermiddag fra 18 til 21. Vi har bare nogle fag inden for butik, restaurant, rengøring og servicefag i almindelighed, som derfor er voldsomt udfordret.”

MENY Nord

Er du klar til at vores kunder smøge ærmerne op, give den bedste Vi fik tildelt en masse service og prisen, ford nye kolleg lære ded i vi bl.a er at kende?

– så er det ikeret team lige dig, vi af MADarbej . er et yder noget leder efter! dere, der særligt for vores kunder Eller måske . kender du Vil du vide en, der stå og mangler mere? r et fritidsjob Lyder det som primært eftermidda ge og weeke nog et for dig og hør me nds? så kig forb re. i Du finder os Hvem er vi? på Southa mptongad 2150 Nordh MENY Nordh e 2, st. avn. avn åbnede og vi er ét for få år siden af byens me Du er velkom st moderne fødevarem men til at sen arkeder – ansøgning og sid blev butikke på 0451617@ de os en n kåret til Må ste år meny.dk Østerbrob nedens utik af Øst erbroLiv.dk.

Vi ser frem til at høre fra dig!

havn, Sout

20

hamptongade

2, 2150 Nord

havn | Man

-fre 8:00-20:0

0 Lør-søn 9:00

DE SAMVIRKENDE KØBMÆND

-19:00

Annoncen her har vi bragt i Østerbro-avisen, men det er næppe dér, vi kommer til at rekruttere fra. Den har også været bragt på Facebook og Instagram, og vi kører den parallelt på alle de sociale platforme. Vi kan se, den bliver delt, og den bliver kommenteret.

Men fysisk at få folk i butikken og til at sidde i kassen – det er svært.

Hvad fik jer til at gå den vej?

”Jeg synes faktisk, vi har en unik butik, der har rigtig meget at byde på. Vi har en god historie og nogle unikke rammer. Det er der rigtig meget signalværdi i. Det vil vi gerne fortælle, fordi det er med til, at vi kan skille os ud af mængden, når de unge leder efter et job. Med den konkrete annonce har vi prøvet at skille os ud og sende nogle signaler om, at det er et fedt sted at være. Det har ikke givet det forventede, men den har i hvert fald skabt noget opmærksomhed og noget trafik.”

Hvad er dit næste træk for at skaffe medarbejdere?

”Vi har valgt at sadle lidt om. Det vil sige, at vi nu kigger lidt på de ældre, som måske er 60 plus og ikke mangler noget, men som har brug for et supplement og et deltidsjob for at bevare den sociale relation. Det betyder ikke, at vi går væk fra ønsket om flere unge, men det betyder, at vi udvider søgefeltet, så det ikke kun er dem omkring de 18 år men også mennesker i den anden ende af skalaen.

Derfor bliver det næste jobopslag heller ikke en ung pige, der hopper op i luften, hvor der står, man skal være færdig med 9. klasse. Det bliver et helt andet budskab, som er målrettet en seniorprofil.

Det er ikke nok at skrive, at vi søger deltidsmedarbejdere. Annoncen skal målrettes, og dem, der ser den, skal tænke, ”hov – det er da mig, de søger”. Vi skal simpelthen ud at ryste træerne for at se, hvad der falder ned”.

”Er du klar til at smøge ærmerne op, give vores kunder den bedste service og lære en masse nye kolleger at kende? – så er det lige dig, vi leder efter!”

SMAGEN AF FRiSK

MÆLK FRA DANSKE KØER

I Arla arbejder vi ambitiøst med dyrevelfærd på vores gårde. God dyrevelfærd året rundt er nemlig både sund fornuft og god forretning.

Dét er smagen af frisk mælk fra danske køer.

TEMA

Uddannelse

René Tolderlund Jakobsen er til daglig uddannelsesleder på Uddannelsescenter Holstebro foran en uddannelsesoversigt

Det er motiverende at få rigtige udfordringer Det er en stor udfordring at vælge uddannelse og planlægge sin karrierer, hvis man kun er 15 år og netop har forladt folkeskolen. Ikke overraskende er der fag og uddannelsesretninger, der er mere populære end andre, og desværre er en uddannelse inden for dagligvarehandel ikke blandt de mest populære.

24

DE SAMVIRKENDE KØBMÆND

R

ené Tolderlund Jakobsen er til daglig uddannelsesleder på Uddannelsescenter Holstebro, og her har man forsøgt at samarbejde tættere med erhvervslivet, så de studerende tidligere i deres uddannelsesforløb kan få en fornemmelse af, hvad man kan bruge sin uddannelse til, når man er færdig med uddannelsen. ”Vi er helt opmærksomme på, at der er brancher, der har svære ved at rekruttere end andre. Men det er ikke alle steder i detailhandlen, at der er problemer. Der er faktisk kæder, der har knækket koden, f.eks. Jysk”, fortæller René Tolderlund.

Sammen med de lokale butikker og flere uddannelsesansvarlige i kæderne har Uddannelsescenter Holstebro forsøgt at sætte eks-

tra fokus på at uddanne sig inden for detail og særligt dagligvarehandlen under navnet ”Købmand på 1. klasse”. Man har forsøgt sig med en lang række af aktiviteter, f.eks. virksomhedsbesøg og praktik, og for 10. klasserne er der skabt et ganske særligt arrangement, som har fået navnet: ”Backstage hos din købmand”, som er et større arrangement, der afsluttes med en egentlig konkurrence. Med de mange aktiviteter forsøger skolen sammen med virksomhederne at fortælle den gode historie og komme fordommene til livs. ”Jeg vil ikke prale af, at udfordringerne er løst, og butikkerne ikke længere skal gøre en indsats for at finde elever. Men jeg tror, at samarbejde mellem erhvervsskolerne og butikkerne kan være vejen frem. Vi vil gerne

indgå i et tættere samarbejde med kæderne, men desværre oplever vi nogle steder, at udskiftningen blandt de HR- og elevansvarlige er meget hurtig, og derfor starter vi hele tiden forfra”, siger René Tolderlund. ”Der kan være mange årsager til, at det er svært at trække de unge over i dagligvarehandlen. Hvad er det f.eks. for et image, og hvad er det for en historie, der bliver fortalt om branchen. Og så er det store spørgsmål jo altid, om de unge får de rigtige udfordringer.

Giver man dem f.eks. det rigtige ansvar, så de bliver motiveret, og er man klar til at acceptere, at eleven også begår fejl? Det er virkelig vigtigt, at der er plads til at fejle, og at man accepterer det i ledelsen. Der er kæder, der er gode til at give ansvar og overlader konkrete opgaver til de unge. Det kan være ansvaret for de sociale medier og salg på nettet. Det kan være ansvar for konkrete varegrupper eller

konkrete kampagner. Det, ved vi, virker og motiverer de unge.

Vi ved også, at de unge lytter til hinanden.

Derfor er rollemodeller, som elsker det, de laver, et stort aktiv i forhold til andre unge.

Rollemodeller kommer her på skolen og fortæller, hvor fedt de synes, det er det, de laver.

Det er vigtigt at løfte uddannelsen op og vise dem, at de er en vigtig del af systemet, og at der skal være rammer og retningslinjer, men man skal også vise dem, at man stoler på dem, og at der er mulighed for at påtage sig opgaver, der gør dem nysgerrige, så de får lyst til at prøve sig frem.

Vi skal se de unge som en ressource, der bidrager med noget, der kan skabe værdi, og tale med dem om, hvad der kan motivere, og hvad kan vi gøre med deres øjne for, at de får succes”.

T E D G E T Æ S L E P R SKA SYSTEM LØN RVEN I KU

100 %

BRUGERV ENLIGT

T ØBE DIK E M RT nter PPO sule NSU n Ø o L k n E DST le lø S BE onel i K s R s e A sprof ANM else ores FÅ D ster ann v d G l m d i O o t u ce-, ensk tline eten over is ho p es t e a g m r n emm • G ma S, ko g D d e , l e A ia sm til D ater r • Du lt m ning de a t e r eme r o hv dbe elsfon syst , i n v I i m k • o ar ars økon line og b - on ørsel - og R v n.dk i H k , oloe dsoAr er lønk i r r t p P . e g • r hv www man efte re n til e o d i i t v a ig tegr pe d • In hjæl

s er o læd g i V

t til a

DE SAMVIRKENDE KØBMÆND

25

UDDANNELSE

Det handler om ansvar og anerkendelse Det handler om at turde uddelegere ansvaret til sine medarbejder og vise dem, at man har tillid til det, de gør, og det arbejde, de udfører, så de føler sig involveret og engageret.

Sådan lyder opskriften på at skabe god stemning og fastholde sine medarbejdere, hvis man spørger købmand Christina Kirkegaard Vind i REMA 1000 i Esbjerg.

C

hristina Kirkegaard Vind er 33 år og har de sidste fem måneder drevet sin egen REMA 1000. Det er stadig nyt, og det kræver uforholdsmæssigt mange timer i butikken – også langt udover hvad hun havde forventet. Men humøret er højt, og stemningen er overbevisende god og smittende fra det øjeblik, man træder ind i butikken. Der er fart på. Alligevel er der plads til et par kommentarer til medarbejdere og kunder, da vi går gennem butikken. Alle får en bemærkning og et par anerkendende ord med på vejen.

Christina Kirkegaard Vind, købmand i REMA 1000 i Esbjerg

26

DE SAMVIRKENDE KØBMÆND

Spørgsmålet er, hvad der får en ung kvinde med to små børn til at vælge en karriere som selvstændig købmand? ”Det er egentlig et godt spørgsmål. Jeg har prøvet rigtig mange ting i mit liv og er faktisk droppet ud af syv uddannelser. Da jeg var helt ung, arbejdede jeg på en tankstation og kunne rigtig godt lide jobbet, men allerede den gang var det behæftet med et dårligt ry at arbejde i butik, så nej, det var ikke den vej, jeg skulle. Og nu står jeg her så alligevel 12-13 år efter. Det er lidt sjovt, for hvis jeg fortæller, at

jeg er selvstændig og chef for en virksomhed med 30 ansatte, så er folk dybt imponeret og synes, det er voldsomt interessant. Men siger jeg til dem, at jeg er købmand, så er der ingen interesse, for hvor svært kan det være?”, lyder det indledende svar fra Christina. ”Det med at være selvstændig ligger måske lidt i generne. Jeg er vokset op på landet med en far, der var landmand. Sommerferien var en campingvogn hos mormor, fordi mor og far ikke bare kunne efterlade dyrene. Så jeg er vokset op i et miljø, hvor det at være selvstændig havde nogle omkostninger. Det samme er min mand, hvis far havde sit eget vvs-firma. Så forståelsen derfra er jo kæmpestor. Det betyder, at mine svigerforældre tit kommer og hjælper til i butikken. Det er hyggeligt og skaber et stærkt fællesskab. Men jeg kan mærke, at der i forhold til mange af de unge er sket noget i forhold til samfundsnormen. Man gider ikke knokle de der 60 -70 timer om ugen, men pengene dem vil man gerne have. Det er faktisk rigtig svært at finde nogen, der har lyst til at arbejde fast”.

Hvad fik dig til at blive købmand?

”Egentlig skulle jeg have været skolelærer, men da den nye folkeskolereform kom, så følte jeg, at de trak friheden ud af læreruddannelsen. Derfor valgte jeg i stedet at starte som voksenelev i REMA 1000. Og så tog tingene bare fart. Kort efter min uddannelse blev jeg tilbudt et job som souschef. Det gav noget anerkendelse. Det, at der var nogen, der troede på mig, og gav mig ansvar. Her fik jeg ansvar for kampagner og udstillinger i butikken og var med til at skabe salgsfremmende aktiviteter. Derfra videre på REMA’s talentuddannelse og kort efter, jeg blev færdig, dukkede den her butik op.

Der er jo rigtig meget arbejde i at drive en købmandsbutik, der er mange bolde i luften, men det er også en investering i tid, hvor man skal lære at prioritere. Tit og ofte er det de unge med fritidsjob, der optager det meste af min tid, fordi de aflyser oftere og med kort varsel. Jeg kan godt fornemme, at mange af de unge har svært ved at balancere job, skole

og fritid, og det vil jo være en udfordring for dem senere i livet, hvis de ikke lærer det.”

Men det, der engagerer mig, er det drive, der er i butikken, og det tempo, der er hen over dagen. Der er altid noget, man kan gøre, for at butikken står flottere og mere trimmet.

Det, at der hele tiden sker noget, og du møder mennesker hele tiden, det giver mig en masse energi, for det handler om at skabe en god stemning.

Jeg kan også se, at jeg som leder kan gøre en forskel på samme måde, som nogen gjorde en forskel for mig. Jeg forsøger at give ansvaret videre og at anerkende det arbejde, der bliver udført. Det handler om at give ejerskab til sine medarbejdere, så de føler et medansvar og føler sig involveret, og så skal man give plads til, at medarbejderne har lov til at fejle – for alle begår fejl. Og så er det rigtig vigtigt at medarbejderne ved, hvordan det går i butikken, så de har en forståelse for, hvad der virker, når vi ændrer på udstillingen eller laver kampagner.”

Christina slutter af med en opfordring til andre, der gerne vil være selvstændige og måske bevidst eller ubevidst er gået uden om rollen som købmand. ”Du får et job fyldt med udfordringer både i forhold til logistik, planlægning og ledelse. Du får en masse frihed.

Bare husk, at du får det tilbage, du putter ind i jobbet og dine medarbejdere, så sørg for at have rene linjer og vær fokuseret og tydelig i dine forventninger.”

DE SAMVIRKENDE KØBMÆND

27

UDDANNELSE

Store ambitioner for ny detailuddannelse Der stilles stadig større krav til fornyelse i detailhandlen og i særlig grad dagligvarehandlen. Derudover dukker nye adfærdsmønstre og vaner op hos forbrugerne. Tid er blevet en knap faktor, der betyder, at vi optimerer vores indkøb, og mere og mere handel flyttes over på nettet.

D

et udfordrer de enkelte butikker og hele fødekæden fra produktion til forbruger.

Udfordringerne stiller krav til både detailhandlen og leverandører i alle led. Derfor har en gruppe af virksomheder skabt en ny uddannelse i samarbejde med en række undervisere fra bl.a. Århus Universitet. Det er blevet til Kandidatuddannelsen i Commercial and Retail Management, der fremadrettet skal levere kandidater, som skal løse en række af de udfordringer, bl.a. fødevareindustrien og dagligvarehandlen står over for. Bag udviklingen af uddannelsen står virksomhederne REMA 1000, Bestseller, Salling Group, Arla, Danish Crown, Jysk og Mærkevareleverandørerne i Danmark (MLDK) og KFI Erhvervsdrivende Fond.

Som tovholder på projektet sidder Carsten Wandorf, der er CEO i Fritz Schur Consumer Products A/S og bestyrelsesformand for MLDK. ”Målet med uddannelsen er at udfylde det tomrum, der har været i forhold til den fødekæde, der handler om flowet imellem leverandør, detail og forbrugerne. Der er en

28

DE SAMVIRKENDE KØBMÆND

række uddannelser, der fokuserer på salg og markedsføring eller organisation og strategi, men der har tidligere ikke fandtes nogen, der ser på hele værdikæden. Det lyder måske banalt, men jo ikke mere banalt end, at det er lykkedes at få en række professorer og andre dygtige undervisere til at byde ind på uddannelsen og det indhold, der skal til for at give uddannelsen den nødvendige faglighed, fortæller Carsten Wandorf.

I modsætning til faktisk alle andre kommercielle uddannelser, så er Kandidatuddannelsen i Commercial and Retail Management skabt i tæt samarbejde med fremtrædende aktører i branchen. Vi har simpelthen sat os sammen og defineret de behov, vi har for konkrete værktøjer i forhold til de udfordringer, vi møder i vores hverdag. Det er der nu kommet en rigtig spændende uddannelse ud af, hvor det første hold studerende bliver færdige til sommer, det næste hold er godt på vej, og endnu et hold starter op til september.

Uddannelsen vil primært forberede de studerende til en karriere på kædernes eller leverandørernes hovedkontor, hvor de vil blive udstyret med kvalifikationer inden

Carsten Wandorf, der er CEO i Fritz Schur Consumer Products A/S og bestyrelsesformand for Mærkevareleverandørerne i Danmark.

for områder som forbrugeradfærd, channel management, forhandlingsteknik, prisfastsættelse, performance management samt kategori- og brand management og med afsæt i en forståelse af hele værdikæden. Det er et godt afsæt og vil kunne give dem en hurtig adgang til job som f.eks. kategorichef, indkøbschef eller key account manager på hhv retail og leverandørsiden.”

Hvad er ambitionsniveauet med uddannelsen?

”Det her er jo et pionerprojekt, hvor en række toneangivende aktører inden for detail- og leverandørsiden har sat sig sammen og defineret konkrete ønsker til en ny uddannelse, som de samtidig har valgt at finansiere. Det er i sig selv nyt, men målet er selvfølgelig, at

uddannelsen får luft under vingerne, og ikke fremover skal betales af en relativt lille gruppe af virksomheder.

Samtidig vil det være hensigtsmæssigt, at uddannelsen vokser sig stor og bliver tilgængelig på begge sider af Storebælt. Og så er det vigtigt, at den også kan bevare et internationalt tilsnit. Det er allerede sådan, at al undervisning foregår på engelsk, og der er også en del udenlandske studerende, hvilket dog har været besværliggjort en del under Corona.

Sidst, men ikke mindst, kunne man måske udvikle en HD med samme specialeretning, så der bliver mulighed for også at tage uddannelsen, mens man har et job ved siden af i butik eller på leverandørsiden,” siger Carsten Wandorf

DE SAMVIRKENDE KØBMÆND

29

UDDANNELSE

De unge ønsker mere ansvar

30

DE SAMVIRKENDE KØBMÆND

Uddannelsen som kandidat i Commercial and Retail Management er et rigtig godt eksempel på, at erhvervslivet formår at målrette nye uddannelser til de opgaver og krav, der opstår i virksomhederne i takt med, at samfundet og forbrugermønstrene ændrer sig.

H

er har en række aktører inden for forbrugsvarer sat sig sammen og udviklet en uddannelse, der er baseret på de voksende udfordringer, som brancherne står over for. Uddannelsen er blevet til på initiativ fra erhvervslivet, som samtidig har forpligtiget sig til at være en aktiv spiller i forhold til indholdet i uddannelsen gennem f.eks. gæsteforelæsninger, praktikophold og speciale-samarbejder.

Uddannelsen er så ny, at de første kandidater først bliver færdige til sommer. To af de kommende kandidater er Anne Kirstine Brændgaard Thomsen og Tue Vestergaard, der begge har været i praktik på hovedkontoret i REMA 1000. REMA 1000 er i øvrigt en af de virksomheder, der har været med til at etablere uddannelsen.

Netop praktik er for mange af de unge en rigtig god vej ud på arbejdsmarkedet. Her er der mulighed for - over en periode - at prøve tingene af og arbejde med forskellige opgaver uden, at man er bundet til opgaverne eller stedet efterfølgende, hvis det viser sig, at det alligevel ikke var den rette hylde.

Hvad fik jer til at vælge at læse Commercial and Retail Management?

”Det kan være rigtig svært at vælge den rigtige uddannelse, når der er så mange hylder at vælge på. Jeg tror, der var 15-16 forskellige muligheder. Men jeg blev fanget af den præsentation, der blev holdt for uddannelsen her, hvor der også deltog rigtig mange af de Founding Partners, der er initiativtagerne til uddannelsen. De havde rigtig meget på hjertet, og de var virkelige tændt - og opsat på - at det skulle blive en succes. Der er lagt et stort arbejde i, at uddannelsen skal være meget virkelighedsnær ved, at erhvervslivet er involveret, og det er dem, der efterspørger os og vores kompetencer. Det gav for mig god mening, at jeg her kunne få lov at bruge mine nye kompetencer i praksis og rent faktisk prøve tingene af i virkeligheden”, fortæller Anne Kirstine Brændgaard Thomsen, der er studentermedhjælper hos REMA Distribution og har siddet i indkøb under sin praktik. ”REMA har en meget flad struktur, og det gør det virkelig nemt, at man altid kan gå di-

rekte til den, der har ansvaret - frem for at skulle gennem en masse led. Det er jeg meget opmærksom på, at sådan fungerer jeg bedst”, understreger Anne Kristine. ”Jeg synes faktisk, at detailhandlen er meget undervurderet. Der er simpelthen så mange muligheder og mange funktioner bag facaden, der er med til at holde hjulene i gang for

Anne Kirstine Brændgaard Thomsen og Tue Vestergaard foran Århus universitet og i den lokale REMA

at drive de enkelte forretninger. Det er langt mere komplekst, end man umiddelbar skulle tro”, supplerer Tue Vestergaard. ”Detailhandlen rummer så meget, og der kommer hele tiden nye ting til. Tænk bare på brugen af f.eks. kunstig intelligens og øget digitalisering. Det er områder, der helt sikkert kommer til at fylde mere og mere, og som kommer til at udvikle detailhandlen. Det er måske lidt banalt, men jeg synes faktisk, det er ganske spændende at arbejde inden for et område, der påvirker os alle sammen hver dag”, fortæller Tue Vestergaard, der under sin praktik i REMA 1000 arbejdede med konceptet ”Vigo”, der er REMA 1000’s bud på online handel.

Anne Kristine og Tue er enige om, at branchen har fået en lidt utjekket profil, og desværre bærer rundt på en masse fordomme.

De er heller ikke i tvivl om, at branding af de mange muligheder i branchen vil skærpe de unges interesse. Det handler om at være nysgerrig og turde kaste sig ud i opgaverne, men i høj grad også om, at kæderne tør give ansvaret fra sig og lade de gode ideer blive testet af.

DE SAMVIRKENDE KØBMÆND

31

40 år med danskproducerede snacks af højeste kvalitet

Branchens førende Private Label leverandør

www.ok-snacks.dk

KØBMÆND

Valget stod mellem politiker eller købmand!

I over 20 år har vicedirektør Claus Bøgelund Nielsen været en del af brancheorganisationen DSK, hvor han har talt købmændenes sag og arbejdet for, at det skal være lettere at være købmand. Nu runder han de 50 år og ser tilbage på tiden som flaskedreng og på nogle af de opgaver, som ligger ude i fremtiden.

F

or rigtig mange mennesker bliver karrieren indledt med et job i den lokale dagligvarebutik. Der er her, man som ung møder erhvervslivet, indgår i et kollegialt fællesskab og får den første løn. Claus Bøgelund er ingen undtagelse. Forskellen var måske, at Claus var utålmodig og allerede som 14-årig henvendte sig hos den lokale købmand for at få et job. Han blev dog sendt hjem med besked om at komme retur, når han var blevet konfirmeret. Det blev startskuddet til en passioneret karriere, hvor købmand og dagligvarer altid står først på to do-listen – uanset om han har fri eller er på job.

Ifølge Claus stod det fra begyndelsen ganske klart, at det var inden for dagligvarehandel, han skulle finde sin karrierevej. En karriere der startede i det lokale Prima Supermarked i Kastrup, som så blev til SuperBest og i dag er MENY. ”Jeg må erkende, at jeg fra dag ét var fuldstændig forgabt i branchen. Den her omsætning af varer og måden, man kan påvirke salget på hen over dagen med at flytte rundt på varerne eller lege med priserne, og så sker der pludselig noget, det fascinerede mig”, fortæller han.

Allerede som 16-årig fik Claus ansvaret for flaskedrengene i forhold til ansættelser og vagtplanlægning i en tid, hvor der typisk var fire flaskedrenge eller mere på arbejde på en almindelig lørdag. ”Egentlig burde jeg have gået på handelsskole, men af forskellige årsager endte jeg i gymnasiet. Dog fortsatte jeg mit fritidsjob hos den lokale købmand. Det lå nok lidt i kortene, at jeg skulle have været journalist eller jurist eller noget lignende. Men jeg kunne godt mærke, at min interesse samlede sig om købmandsfaget samtidig med, at jeg havde en interesse for politik, som så absolut blev vækket, da jeg som folkeskoleelev fik lov at følge Connie Hedegaard fra Det Konservative Folkeparti en hel uge på Christiansborg.

Måske var der nogle fremsynede personer i min daværende gymnasieklasse, for da den blå bog skulle skrives, mente mine klassekammerater, at jeg enten skulle være købmand eller politiker. Den udfordring valgte jeg så at følge og kan i dag kombinere købmand og politik på bedste vis.

Resultatet blev, at jeg efter endt gymnasium fik mulighed for at komme ind på en videregående butiksuddannelse.

Fortsættes på side 34

DE SAMVIRKENDE KØBMÆND

33

KØBMÆND

gerbetaling. Man kunne f.eks. få hjælp til ombygning og modernisering. Efter nogle år blev der gennemført en rokade, der gjorde, at jeg rykkede fra konsulenttjenesten over i den politiske afdeling.”

Hvorfor valgte du DSK?

”Nu har jeg været her i mere end 20 år, og jeg er stadig lige fascineret af købmændenes rolle og betydning for samfundet. For mig er det en rigtig fin kombination af netop købmandskab og politik. Jeg havde på det tidspunkt prøvet både at være hos en rigtig købmand men også i en udvalgsvarebutik. Der er slet ikke tvivl om, at min fascination ligger på dagligvarer. I dagligvarehandlen er der travlt hver dag, og du skal hele tiden være på forkant med dagen i morgen. Min sympati og interesse lå og ligger fortsat i købmændenes verden”.

Hvad synes du har været den eller de største udfordringer?

Claus Bøgelund Nielsen, Vicedirektør i De Samvirkende Købmænd

34

DE SAMVIRKENDE KØBMÆND

Det krævede ganske vist en gennemført grunduddannelse, men takket være min fantastiske butikschef og min gode købmand blev der skrevet en dispensationsansøgning, som gjorde, at jeg kom ind på det hold, der var på Sjælland.

Efter endt uddannelse ville jeg prøve noget andet. Jeg ville gerne prøve at arbejde med udvalgsvarer og gerne i et stramt styret koncept. Det endte så med BR legetøj, hvor jeg hurtigt blev butikschef i en meget stor butik på Bremerholm lige over for Magasin i København. Derudover var jeg kortvarigt med til at starte kæden Foot Locker op i Danmark.

Det blev ganske kort, da planerne om en hurtig vækst aldrig rigtig blev realiseret.

For et par og tyve år siden dukkede jobbet så op her i DSK i det, der dengang hed Købmandstjenesten. Dengang var det ikke finansieret via kontingenter, men via bru-

”Jeg har svært ved at pege på én eller to konkrete opgaver. Der er rigtig meget, som fylder, og som har betydning for købmændene og deres daglige drift. Langt hen ad vejen er det, der fascinerer mig, måske mere variationen i opgaverne. Jeg kan rigtig godt lide DSKs rolle, fordi vi løser opgaver for den enkelte købmand eller hans ledende medarbejdere, men samtidig løser vi også opgaver på kædeniveau i dialog med en kædedirektør. Det ene øjeblik ringer der en købmand fra en lille butik, som har brug for hjælp, og som tænker, det er måske noget, DSK kan hjælpe mig med, og så lægger man sig naturligvis i selen for at hjælpe ham eller hende. Senere på dagen er vi så involveret i opgaver på kædeniveau eller deltager i et arrangement, hvor der er ministerdeltagelse.

Skal jeg pege på noget konkret, vil jeg nok pege på sagen mod grænsehandel, som er voldsomt interessant og vigtig. Uanset om jeg er på arbejde eller ej, så forstår jeg simpelthen ikke, hvorfor man politisk accepterer et afgiftssystem, der betyder, at så mange danskere vælger at foretage deres indkøb i udlandet til gavn for udenlandske arbejdspladser. Det må være enhver politikers fornemste pligt at sikre arbejdspladser i Danmark. Jeg vil gerne være med til at sætte fokus på det problem og prikke til politikernes dårlige samvittighed, så det langsomt, men sikkert bliver ændret.

Det, synes jeg, er interessant. Så i forhold til

arbejdsopgaver finder jeg arbejdet med at få ændret de danske afgifter utroligt vigtigt.

Personligt finder jeg også arbejdet med Dansk Retursystem utroligt spændende. Blandt andet fordi man her søsatte et CSR-projekt (Corporate Social Responsibility) lang tid, før nogen opfandt CSR-begrebet.

Det er nu mere end 20 år siden, at DSK var med til at stifte Dansk Retursystem sammen med en samlet dagligvarehandel og bryggerierne for at få etableret et system, som både åbnede ølmarkedet op, samtidig med at man har fået minimeret den tid, der skal bruges på håndtering af pantflasker og dåser i butikkerne.”

Hvad er din ambition på købmændenes vegne?

Det må være enhver politikers fornemste pligt at sikre arbejdspladser i Danmark.

”I bund og grund har jeg meget store ambitioner på købmændenes vegne. Der er fortsat rigtig mange projekter og politiske sager, der skal på dagsordenen og løses hen ad vejen, så det alt andet lige bliver lettere at være købmand. Der er for mange byrder i dag, og dem skal vi have lettet i forhold til købmændenes arbejde. Men skal jeg pege på noget konkret, så er der jo en sag, som i virkeligheden er en kombination af grænsehandlen og Dansk Retursystem. Det er det her underlige forhold, at man må sælge dåser i de tyske butikker uden tysk pant til danskere, der er kørt over grænsen og tager dåserne med til Danmark.

Borgere fra alle andre lande, der f.eks. grænser op til Tyskland som Østrig, Schweiz eller Frankrig, de skal betale den tyske pant, og vil de have den retur – ja så må de tilbage til Tyskland med de tomme dåser. Det irriterer mig voldsomt, og kan jeg være en brik i det store spil, der kan være med til at få det stoppet, så vil jeg være godt tilfreds.

Men helt overordnet så skal det være lettere at drive butik. I en af forhenværende statsminister Poul Schlütters mange taler sagde han en gang at ”det skal være lettere at være dansker”. Det har man talt om lige siden, men ude i virkelighedens verden oplever man, at det bliver mere og mere bøvlet, og der kommer mere og mere lovgivning, uden at man nødvendigvis får fjernet de gamle regler. Det, mener jeg, at DSK har en meget vigtig rolle i at huske vores politikere på, så de husker, at det skal være nemmere at være dansker og dermed også at drive butik. Et af de steder, hvor det også er værd at kigge på regelforenkling, er f.eks. overenskomsten, som er svær at forstå for både arbejdsgivere og medarbejdere.

Og så skal DSK være talerør. Medierne interesserer sig rigtig meget for de store virksomheder. Derfor er det en DSK-opgave at sikre os, at dem, der ikke er helt så store, har et talerør, der taler deres sag. Den opgave vil jeg rigtig gerne være med til at løfte.”

Blå bog • Claus Bøgelund Nielsen • Vicedirektør i DSK siden 2006 • Født den 14. april 1972 på Nørrebro i København • Gift med Belinda.

• Bor på Østerbro i København.

• Claus blev færdig som student i 1991 og har siden gennemført uddannelsen som Merkonom i butiksdrift og arbejdsret og Akademiøkonom med speciale i detailhandel.

• Startede som flaskedreng og højre hånd hos den lokale Prima købmand i Kastrup.

• Butikschef hos Fætter BR og Generel Manager for Footlocker i Danmark.

• Har været ansat hos DSK siden 1999.

• Medlem af Dansk Retursystem bestyrelse og er DSKs repræsentant i en række udvalg på f.eks. Skatteministeriets, Miljøministeriets- og Erhvervsministeriets områder.

Fritidsinteresser • Løb og gerne lange distancer og bedste tid på en maraton er: 3:42:37 • Mad, vin og rejser – de tre interesser bliver ofte kombineret med ture til spændende vindistrikter.

DE SAMVIRKENDE KØBMÆND

35

DSK opruster på det juridiske område

D

NB

ne i tre år, hvor hun udover 22 medarbejdere havde ansvar for fysisk planlægning, planstrategi, kommune- og lokalplaner samt byggesagsbehandling. Hun havde ligeledes ansvaret for Plan & Bygs dialog med erhvervslivet og mediehåndtering.

Winni Sjelle har også en bred juridisk erfaring, indsigt i planlovgivning og den kommunale beslutningsproces. Dertil kommer, at Winni tidligere har været konservativt medlem af kommunalbestyrelsen på Frederiksberg i perioden 1998-2001.

Winni Sjelle FreundPoulsen, jurisdisk og politisk chefkonsulent i De Samvirkende Købmænd

ID A F NAT URE

N

E

e Samvirkende Købmænd (DSK) har fra den 1. marts 2022 ansat Winni Sjelle Freund-Poulsen som ny juridisk-politisk chefkonsulent. Winni Sjelle Freund-Poulsen er 48 år, uddannet cand.jur. og har yderligere en diplomuddannelse i ledelse. De seneste syv år har hun været ansat som chefkonsulent og sekretariatsleder i Rudersdal kommune, hvor hun bl.a. har haft ansvaret for ældre- og sundhedsområdet, siden børne- og ungeområdet og implementering af GDPR i den kommunale forvaltning.

Inden jobbet i Rudersdal kommune var Winni Sjelle planchef i Bornholms kommu-

F󰈤󰈤U󰉁󰉁T󰈠󰈠󰈙󰈙ÆN󰉂󰉂E󰈣󰈣 • 100% na󰉃󰉃󰉉󰉉󰈹󰈹l󰈏󰈏󰈇󰈇󰉄󰉄󰉄 • Ren 󰇾󰇾󰈹󰈹󰉉󰉉g󰉃󰉃, 󰈏󰈏󰈞󰈞ge󰈝󰈝󰈝 •

36

DE SAMVIRKENDE KØBMÆND

PE 󰈤󰈤󰉆󰉆󰉋󰉋K󰈜󰈜󰈜󰈙󰈙 󰈽󰈽L MA󰉍󰉍󰇴󰇴󰉝󰉝K󰈶󰈶󰉈󰉈󰈯󰈯, ON-󰈜󰈜󰈿󰈿󰉋󰉋-G󰈭󰈭󰈭 OG 󰈠󰈠󰇴󰇴󰈮󰈮R󰈜󰈜

KØBMÆND

Butikstyverier fylder stadig for meget og skaber utryghed Butikstyverier er stadig et stort problem for rigtig mange butikker. De mange tyverier koster butikkerne penge og giver anledning til en masse frustration. Det skyldes bl.a., at der ikke er tilstrækkelige konsekvenser og sanktioner over for dem, der begår tyverierne.

”Ingen kender det reelle omfang af butikstyverier, men der politianmeldes ca. 17.000 butikstyverier årligt. Der er dog utvivlsomt et meget stort mørketal, hvor de anmeldte tyverier kun udgør toppen af isbjerget. DSK satte allerede fokus på ”den sikre butik” for fem år siden, hvor vi bl.a. gennemførte en konference på Christiansborg med deltagelse af daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K)”, fortæller Claus Bøgelund Nielsen, der er vicedirektør i DSK.

38

DE SAMVIRKENDE KØBMÆND

Dengang afleverede DSK en ønskeliste med 10 punkter, og Søren Pape satte straks gang i en række initiativer. Desværre er der forsat nogle mangler, der endnu ikke er gennemført politisk. Blandt de største ønsker er højere bøder, en større indsats mod salg af hælervarer og flere udvisningsdomme.

I Rønde på Djursland har man over en længere periode oplevet markant flere butikstyverier. Butikstyvene er, ifølge købmand Rene Povlsen i den lokale Meny, meget

Købmand Rene Povlsen fra Meny i Rønde oplever mere organiseret tyveri.

velforberedte og organiseret, og tyvene går målrettet efter let omsættelige varegrupper som kaffe, vin og kød. Derfor er det ekstra frustrerende, når der ikke sker noget, når og hvis de bliver taget på fast gerning.

Mød på politet

Det øgede antal butikstyverier fik René Poulsen til at tage sagen i egen hånd. Han tog derfor kontakt til sine lokale kollegaer i REMA 1000, Netto og Coop365, for at drøfte situationen. Frustrationerne var store blandt de fire butikschefer og indehavere, og der var enighed om, at det kræver handling. ”Vi havde efterfølgende et møde med politiet, der lovede at patruljere oftere i området, men det hjælper jo ikke meget, når der ikke er konsekvenser for dem, der stjæler. Vi har derfor aftalt et internt varslingssystem, hvor vi varsler hinanden, når en af butikkerne har ubudne gæster. Det er ikke vejen frem, men det er bedre end ingenting”, siger René Poulsen og fortsætter. ”Vi må igen igen råbe vagt i gevær her i Rønde – og det gælder sikkert i hele landet – for de organiserede butikstyverier er blevet en fast del af hverdagen, og det fylder rigtig meget. Det koster os penge, og gør personalet utrygge”.

”Det er fuld forståeligt, at en købmand i en travl hverdag smider tyven ud frem for diverse anmeldelser – og en mulig kontakt til et politi, der ikke prioriterer butikstyverier.

På den anden side kan vi ikke dokumentere problemets enorme omfang over for politi og politikere, når mørketallet er stort – meget stort”, siger Claus Bøgelund Nielsen.

Så opfordringen fra DSK er, at man konsekvent politianmelder kriminalitet, da ­dokumentation er vejen til politisk forståelse.

DE SAMVIRKENDE KØBMÆND

39

KFI støtter købmændene

S

iden 2014 har KFI Erhvervsdrivende Fond uddelt 800 mio. kr. til købmændene.

Alene i 2021 uddelte købmandsfonden lige under 170 mio. kr. En stor del af uddelingerne ydes i forbindelse med finansiering til købmænd, der er i gang med at modernisere, bygge om eller udvide deres butikker. Der er også mulighed for at søge uddelinger til energioptimering og grønne investeringer til gavn for miljøet, herunder udskiftning af belysning til LED. KFI er sat i verden for at styrke købmændenes position i samfundet og har blandt andet også puljer, hvor købmændene kan søge uddelinger til sponsorater af sportsklubber, andre foreninger eller aktiviteter, der øger butikkens synlighed ved begivenheder i butikkens lokalområde.

KFI bidrager samtidig med uddelinger til større, tværgående projekter, hvor f.eks. Dagrofa eller REMA 1000 ansøger om uddeling på vegne af købmændene for eksempel til digitale løsninger, uddannelse og videreuddannelse af købmændene. I kraft af forskellige konceptpakker har købmændene samtidig mulighed for at

Varefakta er eksperter i varedeklarationer til fødevarer, kosttilskud, børneprodukter, nonfood dagligvarer og dyrefoder.

M varefakta@varefakta.dk D (+45) 46 30 45 00 W www.varefakta.dk

40

DE SAMVIRKENDE KØBMÆND

søge uddeling til nyt inventar til blandt andet vin, specialøl, frugt og grønt med mere.

Finansiering

KFI er den eneste udbyder af finansielle løsninger, der er skræddersyede til købmænd i form af leasing og udlån. KFI stiller også kautioner for driftskreditter samt garantier over for leverandører. Samtidig er det muligt at ansøge om en uddeling i forbindelse med eller som en del af finansieringen af et projekt i butikken. Som udgangspunkt skal butikken have en omsætning på minimum 15 mio. kr., for at købmanden kan komme i betragtning til en uddeling. Kravet kan dog fraviges i særlige tilfælde.

Alle ansøgninger om uddelinger foregår via kfi.dk/uddelinger/, hvor der er direkte adgang til ansøgningsskemaer. Alle ansøgninger om uddelinger foregår via hjemmesiden. Medarbejderne er altid parate ved telefonen eller på nettet. Kontakt KFI med spørgsmål, hvis du går med tanker om udvikling af din butik og/eller har brug for et godt råd vedrørende finansiering. Det gælder også, hvis du har en idé til et projekt, der kan gavne købmændene bredt.

De her flasker har mange liv

Det er ikke lige meget om din tomme flaske bliver pantet eller havner i skraldespanden Faktisk går mere end 125 mio. flasker og dåser hvert år tabt som affald. Det er virkeligt ærgerligt.

For hver gang du smider en flaske ud, smider du også alle dem ud den kunne være blevet til.

For en flaske er ikke bare én flaske. Det er valget mellem et mere bæredygtigt forbrug – eller det modsatte. Derfor bruger vi i Dansk Retursystem energien på at få

genanvendt alle de flasker og dåser, der bliver pantet, så cirkulært og effektivt som muligt.

Faktisk er vi så dygtige til at pante i Danmark, at mere end 9 ud af 10 flasker og dåser kommer retur! Men hver og en flaske tæller i det store klimaregnskab – også de mere end 125 mio. – hvis de altså bliver pantet.

DET HELE VÆRD

OM DSK

Vi vil sikre de bedste vilkår for den lokale købmand

KONTAKT

42

John Wagner, adm. direktør jw@dsk.dk, T. 20 23 26 16

Claus Bøgelund Nielsen, vicedirektør cbn@dsk.dk, T. 23 45 30 59

Jytte Tandrup, underdirektør jta@dsk.dk, T. 29 27 54 83

Anne-Marie Jensen Kerstens, fødevarechef, amjk@dsk.dk

Karina KjeldgaardNielsen, miljø- og fødevarekonsulent, kkn@dsk.dk

Louise Stibolt Colberg, jurist, lsc@dsk.dk

Heidi Mühlendorph, chefsekretær, hem@dsk.dk

Jette Stausgaard, IT-administrator, jst@dsk.dk

Connie Sørensen, økonomiansvarlig, cs@dsk.dk

Niels Tønning Rasmussen, kommunikationskonsulent ntr@dsk.dk

DE SAMVIRKENDE KØBMÆND

Winni Sjelle ­Freund-Poulsen, jurisdisk og politisk chefkonsulent ws@dsk.dk

s BESTYRELSE Vi arbejder for: • Bedre rammevilkår for selvstændige i dansk dagligvarehandel • Dialog mellem branchen og samfund • Medlemsservice og rådgivning, der styrker købmændene i hverdagen Købmand Torben Christensen, MENY, formand

Købmand Morten Møller ­Oehlenschlæger, REMA 1000, næst­ formand

Købmand Jan Jæger, SPAR Øster Brønderslev, medlem af forretningsudvalget

DSK arbejder bl.a. med: • Planlov/butiksstruktur • Fødevaresikkerhed • Grænsehandel • Indsats mod sort økonomi • Fødevareregler • Ansvar for sundhed og etik • Aldersgrænser • Pant- og retursystemet • Betalingsmidler • Tryghed

Kædedirektør Esben Keller, SPAR, Min Købmand og Let-Køb

Købmand Henning Tobiasen, ABC Lavpris

Adm. direktør Jesper Due, Løvbjerg Supermarked A/S

• Personalejura

Information og rådgivning: Vi vejleder hver dag købmænd om planlov, markedsføringslov, arbejdsmiljølov, ansættelsesret og fødevarelovgivning.

Adm. direktør Jesper Østergaard, 7-Eleven Danmark A/S

Adm. direktør Mette Uglebjerg, Circle K Danmark

Divisionschef Kenn Espensen, Dagrofa

Kædedirektør Richo Boss, MENY

Salgsdirektør Mads Nysted, REMA 1000

DSK sikrer, at købmændene og deres bagland hele tiden er hurtigt og grundigt informeret om ny lovgivning m.m. Det sker dels gennem nyhedsbrevet ”DSK Nyt”, som udsendes efter behov, og gennem DSK’s hjemmeside www.dsk.dk.

Hos DSK kan medlemmerne få gratis telefonisk rådgivning om personalespørgsmål (ferie, sygdom, ansættelse/opsigelse) og vejledning i forståelse af love og bekendtgørelser.

På DSK’s facebookside og LinkedIn fremhæver vi historier, som styrker vores branche og image til gavn for købmændene. Vi er også aktive på Twitter, hvor vi har fokus på politisk lobbyisme. Alle tre SoMe kanaler er med til at understøtte vores mål: Vi vil sikre de bedste vilkår for den lokale købmand.

DE SAMVIRKENDE KØBMÆND

43

! d he

OP TIL

y N

INTET BORD UDEN BÄHNCKE