hånd i hånd
Spar på strømmen
Med Checkpoint varesikring
•Op til 70% mindre strømforbrug end anden varesikringsteknologi.
• ECO-alarmudstyr af genbrugsplast. Kan bruges igen og igen.
•Kontakt Nordic Retail om Checkpoint varesikring.
De Samvirkende Købmænd
Islands Brygge 26 2300 København S +45 3962 1616 · dsk@dsk.dk www.dsk.dk
Følg os på:
Udgiver: De Samvirkende Købmænd
Redaktion:
Niels Tønning Rasmussen (ansvarshavende)
Forsidefoto: Michael Falgren
Produktion:
AD branding ApS
Udgivet: Juli 2023
Redaktion sluttet: Juli 2023
ISSN 2596-5905
ISSN 2596-5913 (online)
INDHOLD
6 Elever dyster i klima kreativitet
8 Klimamærket kan booste købmandskabet
10 Købmand højt på den grønne gren
12 Vilde haver hitter
14 7-Eleven afhjælper overflødige kilo
16 KFI’s elevpræmie sætter turbo på rekruttering
20 Tag en elev og tag ansvar
23 Unge bliver bidt af branchen
28 Købmands talenter fra øverste hylde
30 Ildsjæl vil have kamp mod madspild på finansloven
32 Hvem skal tage skraldet?
34 Pantsystem er i balance
OM DSK
36 DSK’s medarbejdere og opgaver
37 DSK’s bestyrelse
Billigst på hele indkøbet
Klimavenlige dagligvarer
Dagligvarehandlen og vores købmænd har gennem de seneste år været udsat for en lang række af udfordringer, som ligger langt udover, hvad man kan forvente. Under Covid-19 var købmændene en del af den kritiske infrastruktur, der var med til at sikre, at samfundet fungerede, og vi kunne få vores daglige fornødenheder. Det gav købmændene en høj status og stor respekt i befolkningen. Det stod i skærende kontrast til den mistænkeliggørelse, som kom i forlængelse af fødevarekrisen. En krise udløst af invasionen af Ukraine. Her blev købmændene pludselig mistænkeliggjort for at score kassen på deres kunder med alt for høje priser. En påstand, som Forum for Forbrugerpriser, som regeringen havde nedsat, heldigvis og ikke overraskende fik aflivet. Dertil kom en krisestemning, der i den grad fik energipriserne til at eksplodere og pressede mange købmænd og andre - herunder også private - på økonomien. Det fik os til at ændre vaner og dermed også vores valg af varer.
Forbrugerne har ændret indkøbsvaner og forventer i stigende grad bekvemmelighed, kvalitet og bæredygtighed, når de handler. Det kræver tilpasning og nytænkning - sammenholdt med at
købmændene skal opretholde konkurrenceevnen - i en tid, hvor udsvingene har været store og udfordringerne mange. Alligevel er butikkerne kommet ud på den anden side og klar til at skabe innovation og understøtte nye initiativer. Det gælder f.eks. det kommende nationale klimamærke, som en samlet fødevarebranche bakker op om og nu afventer fødevareministerens næste udspil.
Vores forbrug af dagligvarer har en betydelig indvirkning på miljøet gennem transport, emballage, madspild og energiforbrug – både i forhold til produktion og distribution. I takt med at forbrugerne bliver mere og mere opmærksomme på deres indkøbsvalg og bæredygtige produkter, er der også behov for, at fødevarebranchen tager nye initiativer som grønne transportløsninger, reduktion af emballageaffald, genanvendelse og øget brug af vedvarende energi samt udbuddet af klimavenlige fødevarer. Derfor har vi i dette nummer valgt at sætte fokus på nogle af de overordnede initiativer, som skal være med til at bane vejen for en mere klimavenlig dagligvarehandel.
De bedste hilsner og god læselyst. Jannick Nytoft, adm. direktør for De Samvirkende Købmænd.
Nytoft,
Jannick
adm. direktør for De Samvirkende Købmænd
Elever dyster i klima kreativitet
Dagrofa sætter miljø og klima på skoleskemaet.
Eleverne på Dagrofas salgsassistent uddannelse på Business College Syd Mommark har et helt modul om klima og miljø.
Eleverne er på skolen en uge ad gangen, og tredje modul er reserveret til den grønne dagsorden.
Dagrofa står bag kæderne MENY, SPAR, Min Købmand, Let-Køb samt Dagrofa Foodservice, og eleverne kommer vidt omkring emnet.
Globalt og lokalt
Morten Esmer, talent- og udviklingschef i Dagrofa, fortæller:
”Eleverne lærer noget generelt om verdensmålene og om CSR – Corporate Social Responsibility: altså om virksomheders sociale ansvar. Dagrofa-medarbejdere fra hovedkontoret besøger skolen og fortæller om Dagrofas holdning til emnet. Det er bl.a. CSR Manager Henrik Johannsen. Eleverne får også besøg af repræsentanter for kæderne, som fortæller, hvad man gør lokalt. Der er selvfølgelig også plads til, at man kan debattere emnet,” siger Morten Esmer.
5.000 kr. i spil
Miljø og klima er temaer, der er oppe i tiden, og som er meget populære blandt de unge på uddannelsen. Der bliver arbejdet med praktiske opgaver, men det er ikke mindst, når skoleugen slutter, at indsatsen for alvor begynder for de unge.
”Når de vender tilbage til deres butikker, får de alle 5.000 kr., som de skal bruge på lokale tiltag. De skal sætte noget i gang, der skubber til den grønne omstilling på den ene eller anden måde. Kreativiteten er stor. En elev har holdt foredrag på den lokale folkeskole. Nogle har samlet skrald. Nogle har lavet salgsudstillinger i butikken, hvor de har fremhævet fødevarer med lavt klimaaftryk. Så inspirationen fra uddannelsen omsættes altså i og omkring butikken, hvor de arbejder. Vores elever er med til at sprede tips og tricks om klimatiltag,” siger Morten Esmer.
Grøn gevinst
De mange initiativer kan også bidrage til økonomisk bæredygtighed for Dagrofas butikker.
”Der kan sagtens være en økonomisk gevinst i det, for mange kunder efterspørger produkter med lavt klimaaftryk, og der er masser at tage fat på, som med økologi og madspild. Der er også mange tiltag, de unge medarbejdere konkret kan sætte i gang i butikken. Det kan være at få sat låg på kølere og frysere.”
”Når der tales om klima, kan det godt blive abstrakt og højtflyvende. På klimamodulet må de unge gerne få det hele ned på flade fødder. Det handler meget om at omsætte teori til praksis, og eleverne opfordres
til at spørge sig selv: Hvad kan jeg gøre?” siger Morten Esmer.
Video finale
Forløbet afrundes med en dyst om, hvem der kan formidle resultaterne bedst.
”De laver en video og fortæller, hvordan de har brugt pengene, og vi kårer den bedste klima-ambassadør på holdet. Det gør det hele lidt sjovere, når der går konkurrence i at være den mest kreative. Det passer godt ind i vores målsætning om, at vores uddannelse skal være sjov, spændende og lærerig,” siger talent- og udviklingschefen i Dagrofa.
Der blev sat gang i klimamodulet på uddannelsen for salgsassistentelever i 2021 med støtte fra KFI.
Dagrofas elever skal prøve at jonglere med tips og tricks i forhold til miljø og klima.
”Når mange snakker klima kan det godt blive abstrakt og højtflyvende. På klimamodulet må de unge gerne få det hele ned på flade fødder,” siger Morten Esmer, talent- og udviklingschef i Dagrofa.
Foto: Dagrofa
Foto: Dagrofa
Bid for bid mod en mere bæredygtig hverdag
Bæredygtighed er en hjørnesten hos Orkla og en integreret del af måden, hvorpå vi driver virksomhed. Vi ønsker at bidrage til at løse de globale udfordringer, når det gælder klima, sundhed og bæredygtighed. Det gør vi blandt andet ved kontinuerligt at udvikle sundere madvarer, reducere vores klimaaftryk, sætte fokus på madspild og lancere nye grønnere produkter, og bæredygtige emballager som gør det nemmere for forbrugere at vælge mere bæredygtigt i hverdagen.
Vores fokusområder er:
• Førende i plantebaseret
• Bekæmpelse af madspild
• Sundere hverdagsvalg
Nye plantebaserede færdigretter gør det nemt at spise mere klimavenligt
• Miljøvenlig emballage
• Reduktion af affald
• CO2 reducering
• Mennesker og samfund
Chipspose designet til genanvendelse fremmer den cirkulære plastøkonomi
Fun Light-flasker
100% genanvendt plast og nu med pant
100% grøn elektricitet på alle vores fabrikker sænker C02 udledningen
Klimamærket kan booste købmandskabet
Forbrugerne får større gennemsigtighed omkring deres køb af fødevarer, når et klimamærke indføres. Det kan motivere til flere klimavenlige valg på hylderne i butikkerne.
Danmark kan blive det første land i verden, der får et frivilligt, statsligt klimamærke. Anne-Marie Jensen Kerstens, fødevarechef i DSK, har siddet med i den arbejdsgruppe, faciliteret af Fødevarestyrelsen, der i slutningen af april overrakte sine anbefalinger til udformningen af en ny mærkningsordning til Fødevareminister Jacob Jensen (V).
Da anbefalingerne blev givet videre til ministeren, sagde Jannick Nytoft, administrerende direktør for DSK:
”Hos DSK er vi tilhængere af et nyt klimamærke, og vi er stolte af
den anbefaling, som er blevet til i et bredt samarbejde. Et frivilligt, statskontrolleret klimamærke vil gøre det lettere for forbrugerne at træffe oplyste klimavalg. Det vil også bidrage til producenternes og dagligvarehandlens arbejde for fødevareproduktion med lavere klimabelastning. Nu venter vi med spænding på de politiske forhandlinger.”
En vigtig milepæl
Anbefalingerne er en vigtig milepæl på vejen til et klimamærke, da de afspejler en enighed blandt interessenter om blandt andet hvilke beregningsmetoder og datagrundlag, der skal lægges til grund for mærket. Den praktiske håndtering og anvendelse af mærket er dog ikke endeligt fastlagt. Her venter der yderligere drøftelser i den kommende tid.
Fødevarechef i DSK, Anne-Marie
Jensen Kerstens, siger:
”For DSK er det afgørende, at vi i Danmark indfører et frivilligt, statskontrolleret klimamærke med høj troværdighed og med bred opbakning, som vi også kender det fra andre statskontrollerede mærkningsordninger, for eksempel Nøglehulsmærket og det røde Ø-mærke. For dem gælder det ikke mindst, at de er skabt med bred opbakning fra aktørerne, at den virtuelle identitet er simpel, og at kunderne ved, hvad de får ved at købe netop de produkter. Det kan være med til at styrke det klimabevidste købmandskab.”
Forbrugeradfærden kan flyttes
Mærket kan ikke stå alene, men bør ledsages af massiv forbrugerinformation i stil med den, der med stor
succes blev gennemført ved Nøglehulsmærkets indførelse, mener Anne-Marie Jensen Kerstens.
”Kombinationen af et mærke og en kampagne vil helt sikkert flytte forbrugeradfærd – og dermed også producentadfærd – så vi kan flytte mere af vores forbrug fra eksempelvis kød over på planter, fra en type kød til en anden eller fra et sammensat produkt til et andet sammensat produkt med mindre klimabelastende ingredienser. Mærkningsordningen skal altså kunne fungere både på tværs af fødevarekategorier og inden for fødevarekategorier."
DSK og dagligvarebranchen som helhed venter nu i spænding på de politiske beslutninger, og følges anbefalingernes tidsplan, er de første klimamærker i butikkerne i 2025
Arbejdsgruppens anbefalinger kan findes her:
DOKUMENTÉR DIN INDSATS INDEN FOR REDUKTION AF FØDEVARESPILD
2. maj 2023 afholder Bureau
Veritas et webinar, hvor du får mere viden om, hvordan din virksomhed aktivt kan systematisere jeres arbejde for at reducere madspild.
Købmand højt på den grønne gren
MENY Rønde viser vejen med en smart køleløsning og en forbedret affaldssortering.
Iden jyske bjergby Rønde finder man en MENY, hvor købmanden ønsker, at butikken er i balance med den omgivende natur.
Købmand René Povlsen erklærer, at han brænder for lokalområdet og det gode håndværk. Han er også noget af en ildsjæl, når det kommer til bæredygtige løsninger, der betaler sig.
”Vi har fået gennemført en række tiltag, der virkelig batter i det miljøvenlige regnskab. Det har været en spændende øvelse, og jeg føler nu, at butikken er fremtidssikret,” opsummerer købmand René Povlsen.
Han har investeret i et CO2-kølesystem til butikken. Der er opsat installationer, der sikrer massiv varmegenvinding.
Og butikken er overgået til en meget ambitiøs affaldssortering.
Det giver købmanden renere samvittighed. Men det indebærer også kontante besparelser.
Cool kalkule
René Povlsen fortæller, at han for tre år siden skulle have udskiftet kølerne i butikken. Så gik han i gang med en grundig research. ”Før havde vi flere kølesystemer kørende, og der stod kompressorer og apparater på taget. Det var ret upraktisk, og elforbruget var stort. Jeg investerede i et topmoderne CO2-kølesystem. Ved samme lejlighed fik vi struktureret placeringen af kølerne bedre, og der kom låg på langt de fleste. Det gav en øget
Jeg vil hellere investere, end at jeg skal spare senere. Holder man op med at investere i butikken, går udviklingen i stå,”
Købmand René Povlsen, MENY Rønde.
kapacitet med plads til flere nedkølede varer,” fortæller René Povlsen.
Han valgte en smart samlet løsning, hvor kompressorer og maskiner blev samlet i ét rum.
”Det gav den fordel, at varmen, der udvikles, kan genanvendes. Jeg har en toårig aftale med Danfoss, og de optimerer og opdaterer systemet. Det fungerer rigtig godt. Vi bruger nu varmegenvindingen til opvarmning af butikken, bl.a. lageret, så de ansatte ikke fryser. Vores forbrug af fjernvarme er betydelig reduceret. I den kolde januar i år blev der kun købt knap én megawatt fra fjernvarmen, hvor vi normalt bruger 8-9 megawatt,” siger købmanden, der har vundet grønne gevinster på alle hylder.
Elforbrug styrtdykket
”Med det nye system er der minimalt udslip af CO2, og elforbruget faldt med cirka 133 .000 kilowatt-timer i 2022 i forhold til året før. Det svarer til en besparelse på over 19 procent. Det er jo en helt vild besparelse på elregningen.”
”Vi har også nem adgang til maskinerne, når de er samlet, og temperatur og afrimning kan styres via en app. Det har givet et fantastisk overblik,” siger René Povlsen.
Han forventer, at den store investering er hentet hjem om fem år, når det gælder varmegenvinding – og 12 år med hensyn til kølesystemet: ”Hvis vi vedligeholder det, skal det nok holde i mange år. Vi har lært, at el- og varmepriser kan svinge meget. Med det nye system – og det reducerede forbrug af el og varme – er vi langt mindre udsatte, hvis priserne igen stryger i vejret.”
Kunder genbruger
René Povlsen og hans medarbejdere holder sig også på den grønne sti omkring affaldssortering. ”Jeg gentænkte det hele, og i januar 2022 begyndte vi for alvor at affaldssortere. Vi sorterer glas, hård plast,
Bæredygtige løsninger på MENY’en: Købmand René Povlsen prøver at fremtidssikre sin butik, bl.a. med affaldssortering.
pap, madaffald osv. Noget plastic er returaffald, og nogle plasticbeholdere sætter vi i kundevogne udenfor butikken. Så kan kunderne gratis få dem til genbrug.”
”Før affaldssorteringen brugte vi to containere til småt brændbart. Fra april 2022 kunne vi nøjes med én container. Vi affaldssorterer nu 76 procent af vores affald, så det kommer alt sammen det rigtige sted hen: før gjaldt det kun omkring 13 procent.”
”Jeg er blevet grebet af tanken om at kombinere miljøvenlighed med forbedring af butikkens økonomi,” siger købmand René Povlsen fra MENY Rønde.
Vilde haver hitter
Kategorichef Steffen Marx i området omkring REMA 1000’s administration. På arealet tages der særligt hensyn til biodiversiteten for sommerfugle og andre insekter.
REMA 1000 har sat gang i en ren havefest for sommerfugle og planter. "Slip haven fri!" er et samarbejde mellem REMA 1000 og Danmarks Naturfredningsforening.
Flere sommerfuglearter er forsvundet, og andre er truede eller sårbare.
Det er blot en af mange grunde til, at naturelskere kan overveje at blive en del af projektet Slip haven fri!, som præsenteres af REMA 1000 og Danmarks Naturfredningsforening.
Idéen er, at man får hjælp og inspiration til at gøre haven mere vild. Man kan tilmelde sin have til projektet, få gratis vejledning til omlægning og få en sticker til postkassen.
På vingerne i 2021
Alle, der hjælper til, kan gøre deres haver eller altaner til et langt bedre
levested for sommerfugle, vilde bier og biller.
Initiativet Slip haven fri! summer lystigt og begyndte tilbage i 2021 Projektet afrundes senere i år.
Målet er at hjælpe cirka 50 000 haveejere med at slippe deres haver fri, og ved redaktionens deadline var man cirka halvt i mål.
Kravet for at være med er, at man undlader at sprøjte i sin have, og at man gør mindst 20 procent af havens areal naturvenlig.
Nyt liv i haven
Ildsjælen bag Slip haven fri! er kategorichef Steffen Marx fra REMA
1000, som selv er haveejer og passioneret fortaler for at bevare naturens biodiversitet.
”Det virker, når man slipper haven fri,” siger Steffen Marx og fortæller videre: ”Jeg har omlagt en stor del af min egen have. Vi bor i et rækkehus, så haven er ikke så stor. Men jeg har plantet det meste af friarealet til med bl.a. stauder, bærbuske og frugttræer. Jeg har også inddraget taget på mit redskabsskur. I vores sommerhus undlader vi at slå store dele af plænen, og jeg har plantet et område til med blomster, som sørger for nektar og pollen til havens insekter. Jeg gik i gang med ændringen for
Foto: REMA 1000
fire år siden, og forskellen er meget tydelig. Nu har jeg et helt andet liv i haverne med mange humlebier og sommerfugle. Forandringen sker ret hurtigt,” fortæller Steffen Marx.
Dus med sommerfuglene
REMA 1000 gør det nemt for kunderne at komme i gang. Kæden sælger planter og frø, som kan bidrage til mere biodiversitet. Man kan f.eks. købe hængepil, klatrehortensia og forskellige frugttræer.
REMA 1000 har også indgået en aftale om at være sommerfuglepartner med Danmarks Naturfredningsforening. REMA 1000 sikrer nemlig et godt levested for sommerfugle på 80 000 kvadratmeter af virksomhedens omkringliggende areal ved administrationen og cen-
trallageret i Horsens. I området er der særligt fokus på biodiversitet for sommerfugle og andre insekter. Det betyder naturligvis også, at der ikke må sprøjtes. Da samarbejdet kom i stand, var REMA 1000 den virksomhed, der udlagde det største areal som sommerfuglepartner.
Vilde tips
På sliphavenfri.dk kan man få inspiration. Der finder man en liste over 20 vilde, hjemmehørende planter, som kommer insekterne til gavn. Det er bl.a. blåhat, elm, engkarse, hvid okseøje, rødkløver, tjærenellike og violer.
Ifølge Steffen Marx står REMA 1000 stærkt på handel med planter og sortiment til haven. Men det er ikke de økonomiske gevinster, der
primært har fået kæden til at gå ind i Slip haven fri!.
”Vi skal drive en forretning, men vi vil også tage ansvar. Projektet giver både goodwill til os og fokus på problemet. Det vigtigste er, at vi skal have vendt udviklingen og styrket biodiversiteten i Danmark. Vi får virkelig god respons fra kunder, som vil vide mere – eller som efterspørger nye projekter fra os. Det bliver spændende at se, om vi får en målbar effekt af Slip haven fri!,” siger kategorichef Steffen Marx.
Adspurgt om, hvor meget af hans egen rækkehushave, han har udlagt som vild have, svarer han grinende:
”Så meget jeg får lov til af min hustru!”
7-Eleven afhjælper
overflødige kilo
Conveniencekæden 7-Eleven er langt fremme med downsizing og bæredygtighed, og det er en god forretning.
Er man overvægtig og på slankekur, yder 7-Eleven et bidrag til, at man som kunde indtager færre kalorier.
Conveniencekæden har nemlig gennem flere år mindsket en stribe produkter, og resultatet vejer tungt. Bogstavelig talt.
”Vi har deltaget i kampagnen ”Ja tak, lidt mindre”, som er en forebyggende indsats mod overvægt, og vi har valgt at downsize en række af vores varer. Kræftens Bekæmpelse, som stod i spidsen for ”Ja tak, lidt mindre”, har regnet sig frem til, at syv af vores downsizede produkter årligt sparer kunderne for cirka 122 mio. kilokalorier og næsten 12 tons sukker, fedt og salt,” fortæller Maria Gervig, som er kommerciel direktør i 7-Eleven
Tommel op fra kunder
Målet for 7-Eleven er at forene høj kvalitet med sund kost, fortæller hun.
Maria Gervig, kommerciel direktør i 7-Eleven: De mindre gode råvarer skal udskiftes med bedre og færre råvarer.”
”Downsizing tjener begge formål. Man får færre kalorier fra salt, fedt og sukker pr. produkt. Samtidig overgår vi til at sælge produkter af højere kvalitet. Kunderne har taget godt imod det, og vi oplever større salg på downsizede produkter,” siger Maria Gervig.
7-Eleven står stærkt på convenience, og kæden har haft bagersortimentet i udbud og opstillet nye krav.
”I industrien har det traditionelt handlet meget om volumen i kilo og liter, men vi presser på for at trække udviklingen mod mindre størrelser i højere kvalitet. Det er der stigende forståelse for,” siger Maria Gervig.
Gentænker madspild
7-Eleven er også i fuld gang med at vende op og ned på hele måden at tackle madspild.
”Vi udvikler spændende koncepter og projekter, som går ud på at stoppe madspild helt ude hos leverandørerne. Det handler om at bruge restoverskud til konkrete
kvalitetsprodukter – i stedet for bare at smide det ud. Det er et vanvittigt spændende og underbelyst område,” siger kommerciel direktør Maria Gervig.
Jesper Østergaard, adm. direktør i 7-Eleven, supplerer: ”Vi har allerede en aftale med ”Too Good To Go” i alle vores butikker, og det fungerer godt. Men vi skal se nærmere på hele området med madspild, for en del produkter lander alligevel i skraldespanden hos forbrugerne. Derfor vil vi have fokus på at stoppe madspild tidligere i brugscirklen. Vi skal opsamle det allerede i produktionsleddet. App-løsninger kan ikke gøre det alene,” siger Jesper Østergaard. Han ser netop nu også med kritiske øjne på tilberedning af friske madvarer til 7-Eleven-butikkerne. ”I stedet for at producere madvarer 1-2 gange om dagen, skal vi måske lave mindre mængder 3-4 gange om dagen. Så er kvaliteten i top, og vi undgår at smide for meget ud.”
”Vi tænker hele tiden på ansvarlighed. Vi bruger det ord, fordi vi gerne vil række længere ud end ved at tale om bæredygtighed,” siger Jesper Østergaard.
Følger tidsånden
Han satser på, at sunde varer vil sikre 7-Eleven vækst i de kommende år.
”Da vi for 12 år siden satte ind på området med sunde madalternativer, var der knap så stor efterspørgsel. Men i løbet af de seneste år har flere kunder forventninger til bæredygtighed og opmærksomhed på egen sundhed. Det er populært med livsstilsløsninger, der ikke kræver drastiske tiltag. Vi har udviklet os i takt med, at kunderne har udviklet sig.”
”Vi oplever også, at mange kunder forventer, at vi tager hensyn til dyrevelfærd. Det retter vi ind efter. Kødforbruget er dalende, og derfor har vi udvidet vores sorti-
ment af vegetariske og veganske retter. Det er der stort salg i. Andelen af vegetarer og veganere i befolkningen er stadig til at overskue. Men der er rigtig mange, som skærer ned på kødforbruget og indimellem søger alternativer. Og det er ikke længere mest et storbyfænomen,” siger Jesper Østergaard.
God mad på farten
Både han og Maria Gervig insisterer på at tage chancer og satse på det, de tror på. De giver gerne hyldeplads til grønne brands som Bælg, Banana og Frankly Juice. Men det kommercielle er afgørende. Derfor holder butikkerne fast i tilbud i stil med to ens produkter til en billig pris, selv om det ikke harmonerer med downsizing-konceptet.
”Det er noget, forbrugerne virkelig efterspørger. Danskerne er til discount og gode priser. Det er dog et fokusområde, vi holder meget øje med, hvis adfærden skifter. Til gengæld søger vi i 7-Eleven ikke mod mere discount. Vores madkoncept handler om sund og god mad på farten. De mindre gode råvarer skal udskiftes med bedre og færre råvarer. Det er helt klart den vej, vi går,” siger Maria Gervig, kommerciel direktør i 7-Eleven
Jesper Østergaard, adm. direktør i 7-Eleven:
”Flere kunder har forventninger til bæredygtighed og
Foto:
7-Eleven
KFI’s elevpræmie sætter turbo på rekruttering
Tilskyndelsen virker: KFI’s ”elevpræmie” er populær. I 2022 blev der uddelt for 417 elever til et samlet beløb på 41 mio. kr.
Der er i nær fremtid brug for et generationsskifte i købmandsbranchen, så der efterspørges dygtige, yngre medarbejdere. Nogle af dem skal gerne blive fremtidens købmænd.
Det har fået KFI til at skubbe venligt til købmændene for at få dem til at ansætte flere elever. Det hjælper med kontant overtalelse.
Tilbuddet ”elevpræmie” er med til at sikre fremtidens købmandstalenter til den selvstændige købmandssektor. Talenterne strømmer til – og midlerne strømmer ud til landets butikker.
Det blev i alt til 417 uddelinger i 2022. Det svarer til en samlet sum på 41 mio. kr., hvis alle elevforløb fuldføres.
Det er den største uddelingspulje, KFI har haft på et enkeltstående område.
”Det er hjerteblod for KFI at sikre den fortsatte udvikling af de fri købmænds position i samfundet. Uddannelse og rekruttering af fremtidens købmandstalenter er forudsætningen for, at vores vision kan blive til virkelighed. Det er baggrunden for, at vi har valgt at gøre det endnu mere attraktivt for købmændene at ansætte elever,” siger KFI’s adm. direktør Terje List.
Super succes
Anne Lene Hamann, uddelingschef for KFI Erhvervsdrivende Fond, konstaterer, at elevpræmien virker.
”Den er meget populær blandt købmændene, så det må siges at være en succes,” konkluderer hun.
Af samme grund besluttede KFI at give ordningen fuld skrue med en forhøjet præmie.
”Vi lagde ud med en støtte på 75 000 kr. ved ansættelse af én elev. Efter kort tid forhøjede vi beløbet, så købmanden kan opnå en uddeling på op til 100 000 kr. pr. elev.”
”Ideen bag var at booste købmændenes motivation for at tage elever, og samtidig valgte vi at gøre det muligt at søge til to elever mod tidligere kun én elev. Det øgede lysten til at tage elever yderligere ind.”
”Der er kamp om de unge, så der skal kæmpes ekstra for at tiltrække elever til branchen. Med elevpræmi-
KFI frister købmænd til at tage elever. Slår en købmand til, medfølger der en præmie på op til 100.000 kr. pr. elev.
en motiverer vi købmændene til at tage sig godt af de unge,” fortæller uddelingschef Anne Lene Hamann.
Elev invasion
Eleverne, der udløste de mange præmier i form af uddelinger, begyndte i 2022 hos over 300 købmænd. Uddelingerne faldt over hele landet og blev fordelt fra de små til de helt store butikker.
”Vi hører både fra Dagrofa-kæderne – MENY, SPAR og Min Købmand – og fra REMA 1000, Løvbjerg og ABC Lavpris, at de har taget markant flere elever ind i 2022, end det var tilfældet i 2021 og 2020. Vi har ikke noget benchmark på ordningen, da vi ikke har haft den før. Men det er vores klare opfattelse, at midlerne virkelig har været udslagsgivende for, at rigtig mange købmænd valgte at slå til og tage elever,” siger Anne Lene Hamann.
Succesen afhænger dog af, om de unge fuldfører elevuddannelsen og bliver i branchen. ”Nogle falder sandsynligvis fra. Men vi er fortrøstningsfulde, for der gøres virkelig meget fra kæderne for at fastholde de unge og gøre uddannelsen og jobbet spændende. Vi er også med til at holde købmændene til ilden, for præmien udbetales i tre rater. Så hvis eleven stopper, formindskes præmien,” siger Anne Lene Hamann.
Socialt ansvar
Da KFI opjusterede beløbet pr. elev, udvidede man samtidig ordningen, så den omfatter alle typer elever i butikkerne. Det skete på opfordring fra kæderne.
”Vi støtter nu alle kategorier af elever, der kan være tale om. Det gælder toårige
salgsassistentelever, treårige ny mesterlære og gourmetslagter- og delikatesseelever. Vi giver også præmie for unge på EGU elevuddannelsen, som bliver butiksmedhjælpere. Dog således at tilskud fra myndighed fratrækkes elevpræmien.”
”Et eksempel på en case med en EGUelev kan være en ung person med angst, hvor vedkommende føler sig tryg ved at arbejde i en butik. Vedkommende får skræddersyet et uddannelsesforløb, måske med hjemmeundervisning. Hos KFI og blandt købmændene vil vi gerne være med til at tage et socialt ansvar og hjælpe unge med særlige behov, som i flere tilfælde viser sig at blive rigtig dygtige medarbejdere, når de er færdiguddannet,” siger uddelingschefen.
Ring til HR
KFI har også afsat et stort beløb til elevpræmie i 2023, og købmænd, der overvejer at søge, behøver ikke frygte bøvl med indviklede ansøgningsskemaer.
”Købmændene i kæderne kan trække på HR-afdelingerne, der tager sig af den administrative håndtering af såvel ansøgnings- som udbetalingsprocessen. Det eneste, købmændene skal gøre, er at henvende sig til HR-afdelingen med deres elevaftaler. I KFI er vi tilfredse, så længe vi får den dokumentation, vi skal bruge,” siger Anne Lene Hamann og sammenfatter sine forhåbninger omkring den populære elevpræmie: ”På den lange bane får vi helt sikkert flere ansatte i branchen – og på den maratonlange bane får vi forhåbentlig også flere ansatte, som ender som købmænd og er med til at sikre branchens fremtid,” siger uddelingschefen for KFI Erhvervsdrivende Fond.
KORT OM KFI
KFI Erhvervsdrivende Fond, tidligere Købmændenes Finansieringsinstitut, er oprindeligt stiftet i 1955. KFI arbejder for at styrke den frie købmands position i Danmark og stiller lejemål, finansielle ydelser og uddelinger til rådighed for købmændene. Ambitionen er at foretage de størst mulige og mest effektive uddelinger til støtte for købmændene med udgangspunkt i fondens økonomiske resultater. Siden 2014 har KFI uddelt mere end 800 mio. kr. til de frie købmænd i Danmark.
VI HAR FÅET JORD
i HOVEDET
Vi ved, at jordens sundhed er vigtig for naturens kredsløb - og vi arbejder hele tiden på at blive endnu klogere.
Tag en elev og tag ansvar
Købmand Lasse Lauritsen ser gerne, at hans købmandskolleger hyrer flere elever. Med eller uden KFI’s ”elevpræmie”.
Købmand Lasse Lauritsen fra MENY Sct. Mathias Centret i Viborg var en af de over 300 købmænd, der sidste år fik glæde af KFI’s elevpræmie.
Lasse Lauritsen hyrede sidste år hele to elever. Han sørger nu for at oplære Ninna Damgaard (delikatesseassistentelev) og Benjamin Jørgensen (salgsassistentelev).
Det var delvist elevpræmien, der fik ham til at ansætte to elever – og ikke kun én. Men han har det lidt ambivalent med den økonomiske gulerod.
”Præmien var nok udslagsgivende, og alt i alt bakker jeg fuldstændig op om KFI’s elevpræmie. Ordningen har en massiv positiv effekt på, hvor mange elever, der bliver ansat. Det er jo heller ikke småpenge, vi taler om, så præmien er motiverende. Men samtidig har jeg som købmand altid ment, at vi er nødt til kontinuerligt at uddanne nye elever. Ellers står vi som branche en dag med for få faglærte i butikkerne,” siger Lasse Lauritsen. Han tilføjer: ”Egentlig burde det ikke være nødvendigt med et økonomisk lokkemiddel.”
Det gode håndværk
Lasse Lauritsen har været købmand i 10 år, og han plejer at tage en salgsassistentelev hvert år. Lige nu har han også en delikatesseassistentelev, som blev ansat i 2022
”Dem er der rift om. Der er jo ikke så mange unge, der forfølger det håndværksmæssige med slagter- og delikatesse arbejde. Derfor er det med at slå til, når der er nogle dygtige at få. Vi kan få rigtig meget hjælp fra kædens HR-afdeling. Men det kan blive et problem på sigt med rekrutte-
ring, og derfor er det pinedød nødvendigt, at vi uddanner unge med håndværksmæssige kompetencer til slagter- og delikatesseafdeling. Elevpræmien er en del af løsningen, og mange købmænd har heldigvis også fået øjnene op for, at vi skal tage flere elever,” siger Lasse Lauritsen.
Fremtidens købmænd
Han peger på, at dagligvarebranchen har nogle fordele, når det gælder om at rekruttere unge og finde engagerede talenter.
”Vi er privilegerede, for masser af unge får deres første job i vores butikker. Mange viser flair for salgsarbejde og service. De unge begynder som servicemedarbejdere, og så har vi rig mulighed for at screene og vælge de dygtigste medarbejdere, som måske vil være elever.”
”Jeg er rigtig glad for mine nuværende tre elever. De unge er begejstrede for den nye elevuddannelse i Mommark, hvor de har et stærkt fællesskab og spændende aktiviteter. Det er også gode elever, vi får retur. De lærer virkelig noget fagligt.”
”Jeg har i årenes løb oplært mange elever. Jeg håber jo altid, at de har ambitioner indenfor branchen og måske kommer videre i Dagrofa-systemet. Måske endda bliver købmænd en dag. Det er sjældent, at vi selv holder på eleverne, når de er udlærte. Det er sundt for dem at prøve noget nyt, og jeg synes, at det er en lækker følelse, når jeg kan sende en god elev videre til en anden butik. Især når jeg ved, at det er det helt rigtige match,” siger købmand Lasse Lauritsen fra MENY Sct. Mathias Centret i Viborg.
Købmand Lasse Lauritsen flankeret af de to elever – Ninna og Benjamin – som han tog i lære i 2022. Begge får stor ros for deres indsats af købmanden.
Emma Lund Kristensen:
”Meget af det, vi lærer, kan jeg bruge i butikken.”
Unge bliver bidt af branchen
”Vi har de optimale rammer i Mommark. Skolen ligger afsides i et område med hav og natur, og det styrker fællesskabet,” siger Mads Johnstad-Møller.
Han er til daglig salgsassistentelev i MENY Støvring, og med sine 26 år er han holdets ældste på Dagrofas elevuddannelse i Mommark. Den er en del af Business College Syd på Als.
Eleverne veksler mellem traditionel undervisning og aktiviteter, hvor læringen er yderst underholdende. ”Vi har haft helt specielle oplevelser sammen, og det er jeg glad og taknemmelig for. Det var vildt sjovt at dykke med harpun og fange fisk. Bagefter fik vi selskab af en kok,
der fileterede fiskene og lærte os om tilberedning. Det skete i skæret fra et bål, og det var fantastisk, at en hel dags undervisning foregik under åben himmel. Jeg lærte meget den dag,” siger Mads Johnstad-Møller.
Passion på plads
Da han fortæller om sine erfaringer, er holdet i gang med sidste del af uddannelsen.
”Jeg glædede mig særligt til, at vi skulle have besøg af Poul Cullura fra MENY Illum. Han måtte desværre aflyse. Jeg skrev til ham, at han var en stor inspiration, og så fik jeg æren af at komme over i hans butik i en uge.
26-årige Mads Johnstad-Møller har fået lyst til at blive souschef eller købmand.
Det var ikke en del af uddannelsen, men det var en oplevelse, jeg altid vil huske. Jeg lærte, at ledelse er nøglen til at udvikle mennesker, butikken og kæden.”
”Jeg har været enormt heldig at havne i en butik som MENY Støvring. Hos købmand Henrik Sørensen har jeg fået lov til meget. Branchen kan være utroligt givende, og det er ikke blot at sætte varer op. Man får unikke forhold til kunderne. De positive øjeblikke er virkelig en energibooster,” siger Mads.
Lærerig krise
Det var noget af et tilfælde, at han endte med at blive bidt af branchen. ”Jeg tog en hhx-uddannelse og ville være iværksætter. For mig gjaldt det bare om at komme gennem uddannelsen. Jeg regnede egentlig ikke med, at jeg skulle bruge den til noget. Jeg var ufaglært lønslave i fire år og arbejdede 50-80 timer om ugen i forskellige jobs. Under corona fik jeg mindre at lave, så jeg tog et job i MENY Støvring og blev lukkeansvarlig. Købmanden spurgte, om jeg ville være elev, og jeg syntes, at det lød fint med en 37 timers arbejdsuge.”
”Jeg fandt ud af, at Dagrofas elevuddannelse er rigtig god. Den er praktisk anlagt, og man får en baggrund, som kan bruges indenfor mange andre områder. Vi får indsigt i butikker, ledelse og leverandører. I butikken lærer jeg meget af at være ude på gulvet og se, hvad der virker. Det er egentlig heldigt, at min uddannelse er forløbet i perioder med corona, energikrise og inflation. Det er noget, man lærer af. Alle kommer op på dupperne.”
”Vi har med alle slags mennesker at gøre, og vi bliver en del af deres særlige
dage, hvis vi f.eks. skal sørge for drikkevarer og mad til bryllup, konfirmation o.l.,” siger Mads og tilføjer: ”Vi elever lærer, mens vi bevæger os og er i gang. Det er godt, for vi er mennesker med fart i benene, og vi trives ikke med stillestående opgaver. I butikken er det også vigtigt, at vi får lov til at udfolde os og tage ansvar. I sidste ende er meget op til købmanden,” siger Mads, som en dag netop gerne vil være souschef eller købmand.
Emma Lund Kristensen fik overvundet sin frygt for havet. Her ses hun (tv.) med to medstuderende.
”Jeg møder elever, som er yngre end mig, og de har brug for hjælp til udvikling. Jeg brænder for en dag at kunne hjælpe andre med at udfolde deres potentiale.”
”Der er åbne arme og højt til loftet på min arbejdsplads. Derfor anbefaler jeg også gerne jobbet og uddannelsen til andre. Jeg har faktisk skaffet en ny elev til Mommark. Det er en ung fyr, som er lukkeansvarlig i MENY Støvring. Han vidste
ikke, hvad han ville og spurgte, om jeg kunne anbefale elevuddannelsen? Det kunne jeg selvfølgelig, og nu begynder han som elev,” siger Mads.
Min Købmand
Hans holdkammerat, 19-årige Emma
Lund Kristensen, er også grebet af branchen. Hun flirtede med at blive mekaniker, men en tjans i Sunset Boulevard overbeviste hende om, at butikker lige var hende. Hun tog et grundforløb i detailhandel og arbejdede i SPAR Viborg: ”Jeg var vild med stemningen og den usnobbede facon. Min kæreste overtog Min Købmand i Agger, og jeg fulgte med som kombineret butikselev og købmandsfrue,” griner Emma.
”Uddannelsen i Mommark er megagod. Jeg har adhd, så jeg har brug for at komme ud og bevæge mig. Vi veksler mellem
Morten Esmer, talent- og udviklingschef i Dagrofa:
Vi tilbyder i Mommark de unge elever en enestående undervisning, de forhåbentlig aldrig glemmer.”
undervisning og aktiviteter udendørs. Det passer mig perfekt.”
”Meget af det, vi lærer, kan jeg bruge i butikken. Vi lærte f.eks. at tilberede fisk, og når kunderne køber fisk, kan jeg anbefale grøntsager og krydderi. Jeg har især lært om kundemødet: om at smile og gøre noget ekstra. Jeg synes, at jeg er modnet personligt. Vores butik er lille, men om sommeren er der mange turister, så jeg har lært rundstykke-tysk. Jeg ved, hvad de mest populære varer hedder på tysk, og jeg kan hilse og sige farvel på en pæn måde.”
”Min passion og ambition ligger indenfor Dagrofa. På sigt tiltaler den nye akademiuddannelse mig helt vildt. Jeg ser Dagrofa som en åben dør med rigtig mange muligheder for videreudvikling,” siger Emma, som først lige skal afrunde elevuddannelsen.
”Vores fællesskab er fantastisk, så det bliver vemodigt at sige farvel. Jeg håber, at vi mødes igen. Jeg har bestilt bøllehatte og tuscher til vores sidste uge på skolen. Så skriver vi alle en hilsen i huerne, og så bliver det vores studenter bøllehuer,” smiler Emma.
Gang i den
Morten Esmer, der er talent- og udviklingschef i Dagrofa, mener bestemt, at elevud-
dannelsen har fået et kæmpe løft ved at blive gentænkt og flyttet til Mommark.
”Vi har været inspireret af efterskoler og amerikansk college, hvor fællesskabet er vigtigt. De unge på uddannelsen er 18-26 år. De fleste har efter skolen taget et grundforløb på en handelsskole, og så har de valgt at gå i lære i en butik. De er praktikere, og de kan lide at bruge hænderne. De har det godt med, at der sker noget, og de synes, at det er sjovt at have med kolleger og kunder at gøre,” siger Morten Esmer.
Mange af de unge har bevidst fravalgt en lang, boglig uddannelse, og det er ikke et minus, mener Morten Esmer. ”Det vigtigste for os er, at de har valgt os til. Det er også afgørende, at vi ikke bare sender de unge til skolen, men at vi fra Dagrofa i den grad er til stede. Vi vil give dem en spændende og lærerig uddannelse. De skal ikke sidde på skolebænken fra kl. 8-15, så meget foregår udenfor klasselokalet og i teams,” siger Morten Esmer. Han glæder sig over, at de unge vender tilbage til butikkerne med gejst og glæde. ”Vi får virkelig god respons fra eleverne, og vi har igen haft rekordoptag på Mommark-uddannelsen. Tilgangen er øget med 88 procent, siden vi lancerede den nye uddannelse,” fortæller Dagrofas talent- og udviklingschef.
Købmands talenter fra øverste hylde
REMA 1000-talentuddannelsen ruster kommende købmænd til det
REMA 1000 har lanceret en talentuddannelse, som er henvendt til de mest målrettede købmands kandidater. Uddannelsen varer et år, og REMA 1000 tilbyder også en et årig mellemlederuddannelse. Den er bl.a. henvendt til souschefer, som gerne vil udvikle deres lederkompetencer, men som ikke ønsker – eller endnu ikke er fast besluttet på – at blive købmænd.
Emma Højbjerg Fønss Petersen er dog ikke i tvivl.
”Jeg vil gerne have egen butik og være købmand,” fastslår hun.
Den 25-årige pige er i fuld gang med REMA 1000’s talentuddannel-
se, som hun ifølge planen afslutter i september i år. Til daglig arbejder hun i REMA 1000 Seest Kolding.
”Jeg har været så glad for mit uddannelsesforløb. Jeg synes, at talentuddannelsen giver mig rigtig meget. Det er gode emner, vi får indsigt i. Jeg har fået virkelig gode venskaber og et stort netværk,” siger Emma, som har taget en ret traditionel vej mod at blive købmand.
Plads til forskelle
”Da jeg var 16 år, begyndte jeg som ungarbejder. Jeg blev lukkeansvarlig som 18-årig, gik på handelsskolen, og da jeg var færdig, kom jeg i lære
krævende job. Købmands kandidaterne Emma og Kasper fortæller om vejen til uddannelsen og om håb for fremtiden. Morgendagens købmand: Emma Højbjerg Fønss Petersen går på
som elev. Jeg begyndte på mellemlederuddannelsen, og nu er jeg i gang med talentuddannelsen. Så jeg føler mig godt hjemme i den samme butik, jeg har været i i efterhånden otte år.”
”Jeg fandt hurtigt ud af, at butiksarbejde lige er noget for mig. Jeg er begejstret for, at REMA 1000 er en kæde for alle. Der er plads til alt fra folk med store drømme til dem med nedsat arbejdsevne, der gør, at de ikke kan arbejde så mange timer. Det er fedt med mangfoldighed og plads til forskellighed,” siger Emma. På talentuddannelsen skiller hun sig ud alene ved at være kvinde. ”Vi er kun to kvinder ud af de 30 på holdet. Det ville være fint med flere på uddannelsen og med flere kvinder, som bliver købmænd. Men jeg er så vant til, at det er en branche med mange mænd, at jeg ikke tænker meget over det. Men der er slet ikke noget, der står i vejen for, at kvinder kan blive gode købmænd.”
”Jeg glæder mig til at komme i gang som købmand. Det bliver helt sikkert megaspændende. Men også hårdt. Det er en livsstil. Det handler om en slags frihed og selvstændighed, dog indenfor kædens rammer.”
”Det kan godt være, at jeg bliver nervøs i starten – men jeg kender mange af vilkårene. Meget sidder på rygraden allerede, så jeg er godt rustet, og stadig klar på nye opgaver.”
Lært af den bedste
Kasper Maksten mener, at han har lært af den bedste, og det er nærmest bevisligt. Kasper arbejder nem-
lig for købmand Per Hansen i REMA 1000 i Helsted i Randers. Butikken scorede i 2022 hæderen ”årets butik i Danmark”, da REMA 1000 fejrede egne lokale helte.
”Jeg har været så privilegeret at arbejde for fantastiske købmænd. Jeg blev ansporet til at blive købmand af Per i Helsted – og af min tidligere købmand, Søren, i Romalt ved Randers,” siger Kasper Maksten. Han er også i gang med talentuddannelsen og kan næsten ikke vente med at få sin egen butik.
”At være købmand må bare være det fedeste fag. Hver morgen, når vækkeuret ringer, glæder jeg mig helt vildt til at sælge nogle varer og være sammen med kollegerne.”
”Jeg blev tiltrukket af tanken om at blive købmand i min elevtid. Det handler om blandingen af frihed og ansvar. Der er ingen, der dikterer, hvordan butikken skal drives. Man kan vælge varer og beslutte, hvordan de skal sælges, og hvor de skal stå. Hver dag skal købmanden og teamet tale om, hvad man vil prioritere. Skal man tage chancen med nye varer? Det er spændende og uforudsigeligt,” siger 24-årige Kasper, som er meget glad for talentuddannelsen.
Øvelse gør købmand
”Vi bruger meget tid på ledelse og kommunikation, for det er forskelligt, hvordan man skal instruere de enkelte medarbejdere. Hvis de gør noget forkert, er det mit ansvar som leder, hvis jeg ikke har forklaret mig godt nok.”
”Når jeg en dag står som købmand i min egen butik, tror jeg, at jeg vil glide ret godt ind i det. Jeg er jo i fuld gang med at øve mig under uddannelsen. Per i Helsted-butikken giver mig utroligt meget frihed til at
afprøve idéer. Men jeg har et sikkerhedsnet under mig, fordi ansvaret endnu ikke er mit. Jeg får frihed til at sejre og begå fejl. Jeg lykkedes med at tænde ild i øjnene på en 16-årig, som jeg oplærte. Pludselig syntes han, at det der med REMA 1000 var det fedeste. Og omvendt kan det vise sig, at jeg ikke har været klar nok i min kommunikation, og at en medarbejder derfor f.eks. har sat varer forkert på plads,” siger Kasper. Han er selvfølgelig spændt på, hvor han ender.
”Det er match making. Jeg skal føle en kemi med lokalområdet og butikken. Jeg bliver gerne i Randers-området, men jeg er heller ikke afvisende overfor at flytte med min kone til København eller andre byer. Det kræver selvfølgelig også lige hendes accept af stedet,” smiler Kasper Maksten.
Klar i kulissen
”Det er en kæmpestor opgave at få en butik og blive selvstændig købmand. De unge skal sætte sig et mål
sammen med et team og lykkes med det,” siger Michael Skou, HR-direktør i REMA 1000.
Når f.eks. Emma og Kasper bliver kastet ud i at være nystartede købmænd, står Michael Skou og andre REMA 1000-folk klar i kulissen.
”Vi i baglandet gør jo alt, hvad vi kan, for at støtte op om købmændene. De er selvstændige erhvervsdrivende og sidder alene med ansvaret. Derfor er det godt at have nogen at søge råd hos. Nogle nye købmænd har mere brug for hjælp end andre. Men vores meget erfarne købmænd ringer jo også jævnligt til købmandskolleger for at få gode råd eller en second opinion,” siger HR-direktør Michael Skou.
Han ser fortrøstningsfuldt på, hvordan det vil gå Emma, Kasper og alle deres holdkammerater på talentuddannelsen. ”Det er dedikerede medarbejdere, og vi sikrer os også, at de er klar til uddannelsen, før vi laver en aftale,” siger Michael Skou.
Kasper Maksten kalder det at være købmand for ”det fedeste fag”.
Foto: Privatfoto
Ildsjæl vil have kamp mod madspild på finansloven
I dagligvarehandlen er det blevet mainstream at tackle madspild. Men ikke alle kæder er lige gode til det, mener Selina Juul fra Stop Spild Af Mad.
Iværksætter Selina Juul startede Stop Spild Af Mad-bevægelsen i 2008, og den kan i år fejre 15års jubilæum.
Selina Juul har gjort en gigantisk global indsats for at begrænse madspild, og herhjemme har det ikke mindst præget dagligvarehandlen.
Stop Spild Af Mad fik for nylig lavet en undersøgelse fra Kantar Gallup, der viser, at blandt andre Selina Juuls utrættelige arbejde har
haft stor gennemslagskraft. Hele 94 procent af de adspurgte svarer, at de synes, at ”der er kommet mere fokus på madspild i dag, end for 15 år siden”.
Men efter de mange år med ihærdig indsats, hvordan synes hun så, det helt overordnet går med at tackle madspild i dagligvarebranchen?
Iværksætter Selina Juul: Engang var der nok nogle, som skammede sig lidt over at købe datovarer.
I dag er det bare et grønt og smart supplement, når man køber ind.”
REMA i front ”Jeg tror ikke, at der findes en detailkæde, som ikke gør noget ved madspild. Men nogle gør mere end andre,” siger Selina Juul. Hun har gennem årene især har haft et godt parløb med REMA 1000 ”Dagligvarekæden afskaffede alle former for mængderabatter i slutningen af 2008 – med direkte inspiration fra mig og Stop Spild Af Mad-bevægelsen. Man ophørte altså med tilbud i stil med køb tre og betal for to. Den slags mængderabatter
lokker os forbrugere til at købe mere, end vi har brug for. REMA 1000 holder stadig fast i konceptet. Konkurrenterne kiggede dengang lidt skævt til REMA og undrede sig. De regnede ikke med, at det ville blive rentabelt. Men REMA vandt jo på det. Mange har virkelig været glade for at slippe for mængderabatter overalt, for der er også mange husstande i Danmark med singler og enlige.”
”I forhold til branding, er der meget at vinde ved at bekæmpe madspild. I 2022 blev REMA 1000 for andet år i træk kåret til Danmarks mest bæredygtige brand. I løbet af årene har de andre kæder meldt sig ind i konkurrencen om at stoppe madspild. Det har virkelig sat gang i udviklingen. Også Salling Group, Coop og andre gør nu en rigtig stor indsats,” siger Selina Juul.
Win win win ...
Hun er ikke i tvivl om, at de miljøvenlige tiltag giver økonomisk gevinst for både koncerner, butikker og forbrugere.
”På grund af inflation og dyre råvarepriser er mindre madspild ikke længere nice to have, men need to have. Mange restauranter og kantiner har simpelthen ikke længere råd til at smide ud, og jeg tror også, at vi vil se flere og flere kæder i dagligvarehandlen intensivere indsatsen mod madspild. Det betaler sig, og forbrugerne forventer, at butikkerne reducerer madspild.”
”Det vil nok være en god idé, hvis branchen tilbyder en fælles madspildstjeneste, der forbinder kunder med butikker. Vi ser jo allerede forretninger tilbyde deres egne lykkeposer. Det er en rigtig god idé. Så kan man selv styre, hvornår man har datovarer at udbyde.”
Grimme delikatesser
Selina Juul har fået den muntre titel Dronning af grimme grøntsager, fordi hun har peget på, at der skal sendes mere kærlighed i retning af grimme grøntsager og andre ukurante madvarer. Omsorgen har for længst betydet, at tonsvis af ukurante madvarer er reddet fra at gå til spilde.
”REMA 1000 kan bryste sig af at være dén dagligvarekæde i Danmark, som har det største udvalg af frasorterede og ukurante produkter i kampen mod madspild. Det sker i samarbejde med min forening Stop Spild Af Mad. Men vi har også fået Salling Group og Coop med på at tilbyde frasorterede grøntsager. Nu sælges der små, skæve forårsruller, økologiske mini-gulerødder osv. De gode idéer bliver heldigvis kopieret af konkurrerende virksomheder,” siger Selina Juul.
Vild historik
Hun er nået længere med Stop Spild Af Mad-bevægelsen, end hun nogensinde turde drømme om for 15 år siden.
”Jeg havde bestemt ikke regnet med, at jeg skulle tale i Vatikanet, og at et BBC-indslag, jeg medvirkede i, skulle gå viralt og få over 30 millioner visninger. Jeg vidste ikke, at jeg satte gang i en folkebevægelse mod madspild og skulle komme til at præge industri og butikker. Det er helt vildt alt det, der er sket på 15 år. Jeg kan næsten ikke rumme det.”
”Men interessen for madspild er så småt dalende i medierne. Det har ikke som tidligere nyhedens interesse. Derfor er der brug for økonomisk støtte. I USA og England har regeringerne oprettet madspildsfonde, hvor alt fra organisationer over forskere til detailkæder kan søge penge til projekter mod madspild. Jeg har gennem flere år skubbet til politikerne på Christiansborg for at få oprettet en lignende national fond til forebyggelse og reduktion af madspild,” siger Selina Juul.
Meget af hendes egen indsats har kørt på rendyrket entusiasme. ”De første otte år, jeg stod i spidsen for Stop Spild Af Mad, fik jeg ingen løn. Om aftenen måtte jeg passe mit job som selvstændig grafisk designer for at klare mig. Man kan ikke forvente, at der er ildsjæle, som skal løfte alt det fremover. Så den fortsatte indsats bør sikres ved, at madspild kommer på finansloven,” siger hun.
Hvem skal tage skraldet?
Nye EU-regler stiller fra 2025 krav til danske virksomheders affaldsbehandling af den emballage, de producerer. Danske virksomheder kan vælge at lade kollektivordningen VANA håndtere producentansvaret på deres vegne.
”Der vil ikke ske så meget nyt uden for den enkelte Brugsen eller MENY. Butikkerne vil fortsat have en aftale med et renovationsfirma, som henter affaldet. De firmaer skal så rapportere mængderne, og det gør de allerede i dag i offentlige systemer. Det bliver producenten
– og det kan så f.eks. være Coop –der skal indrapportere mængder og sammensætning af emballager. Det bliver en administrativ opgave. Producenterne vil få acontobetalinger og slutafregninger fra os. Det vil altså ikke være den enkelte butik, der skal stå for administrationen.
”Man bliver belønnet for den rigtige emballage – og man bliver straffet for den dårlige,” siger Marianne Roed Jakobsen fra VANA om producentansvaret, der gælder fra 1. januar 2025.
”Prisen vil variere. Man bliver belønnet for den rigtige emballage – og man bliver straffet for den dårlige. Den dårlige emballage kan f.eks. være lavet af tungere materiale, end man behøver, eller den kan være lavet af plast, der ikke er miljøvenligt. Man kan også forestille sig, at det bliver dyrt at bruge papprodukter, som man bruger til at stable varer samlet på hylderne, eller at man sparer på papstandere, der bruges til at markedsføre produkter. Producenterne vil fremover kunne reducere udgifter til transport, emballage og indpakning ved at undgå den slags indpakning. Man kan derfor gætte på, at det vil blive brugt mindre, og at personalet i butikkerne derfor får mere arbejde med at sætte varerne på plads på hylderne.”
Hovedbrud for producenter
Hvad er "dårlig plastic"?
”Det er plastic lavet af uhensigtsmæssige polymer sammensætninger. Det kan også være plast med labels, der er vanskelige at fjerne. En colaflaske er god plastic, for den kan genanvendes direkte og nemt. Den har kun én polymer sammensætning.”
”Medicinemballage kan indeholde plast og metal, der ikke kan adskilles. Bruger man den slags, når producentansvaret træder i kraft, bliver det dyrt. Det kan give udfordringer, hvis emballagen både skal være funktionel og miljøvenlig. Vi kender det fra de smattede papsugerør, der hurtigt kan blive ulækre,
VEJEN TIL VANA
• 51-årige Marianne Roed Jakobsen er adm. direktør i VANA, og hun har en omfangsrig karriere bag sig. Blandt de mange poster, hun har indtaget, kan nævnes direktør for Danmarks Jægerforbund, leder af borgerservice i Roskilde Kommune, og hun har arbejdet med affaldsområdet i ARGO i Roskilde.
• I en årrække drev hun også maskinforretning sammen med sin mand.
Hun har derfor allround viden, når det gælder kommuner, organisationer, erhvervsliv og affaldshåndtering.
• Hendes faglige fundament er bl.a. en master i offentlig ledelse fra Syddansk Universitet.
Marianne Roed Jakobsen bor på en landejendom mellem Hillerød og Frederiksværk sammen med sin mand. De er optaget af et livligt familieliv, for hendes mand har fra et tidligere forhold tre børn og nu også børnebørn.
• Når det travle par får tid, rejser de, og de går ofte på jagt. Det sidste er deres store fælles interesse. Turen går ofte til en ødebeliggende skovejendom i Sverige, hvor de kan koble helt af.
KORT OM PRODUCENTANSVAR FOR EMBALLAGE
• Omkring 42.000 virksomheder bliver omfattet i Danmark.
Regning på minimum 2,3 mia. kr. om året.
• Forventeligt ca. 961.000 ton emballage/år.
Ikrafttrædelse: 1. januar 2025.
Marianne Roed Jakobsen står i spidsen for VANA, og en del af arbejdet handler om at have føling med affaldshåndtering i praksis: som her på et sorteringsanlæg.
men det skyldes et forbud mod plastsugerør.”
Bekymringen vokser
Hvordan er responsen fra detailhandelen?
”Der er bekymring over, at man måske først kender til de specifikke krav i midten af 2024, relativt kort tid før de træder i kraft. Der er ikke mange måneder til at ændre emballager, så de bliver mere miljørigtige og dermed billigere. Så der er bekymring over, hvor stor den administrative byrde bliver. Der er måske også modvilje over for EU-kravet. Men viljen er der hos de fleste virksomheder, for de arbejder jo allerede med miljøvenlige løsninger.”
”Som eksempel kan man forestille sig, at en producent vil redesigne en chipspose. Den slags tager lang tid og kræver mange grundige overvejelser. Derfor vil producenten gerne have svar på, om det kan betale sig at lave om på posen, i forhold til hvad man opnår af besparelse omkring producentansvaret. Set i den optik, er der ikke langt til 1. januar 2025. Det giver anledning til frustration hos mange,” siger Marianne Roed Jakobsen.
VANA er derfor i fuld gang med at råbe Folketinget og myndighederne op. ”De skal skynde sig med at få de endelige rammer, bekendtgørelser og vejledninger på plads. Vi har meget fokus på, at implementeringen af producentansvaret ikke bliver mere forsinket end højst nødvendigt. Tidsplanen er i forvejen virkelig presset, og vores bekymring er, at der kan komme endnu flere forsinkelser. Derfor råber vi vagt i gevær, i forhold til at det er alvor, og at der er en masse virksomheder, der venter på rammer og retningslinjer. De kommer i forvejen for sent, og de må ikke blive endnu mere forsinket,” siger Marianne Roed Jakobsen, adm. direktør i VANA.
VANA er stiftet af Dansk Industri, Dansk Erhverv, Landbrug & Fødevarer og DagSam, som er dagligvarebranchens samarbejdsforum.
Foto: VANA
Pantsystem er i balance
Ny fabrik og flere pantstationer skal gøre det danske retursystem af dåser og flasker bedre for kunderne og endnu mere bæredygtigt for bryggerierne.
Der er balance mellem indtægter og udgifter i Danmarks pantsystem, som drives non-profit af Dansk Retursystem.
Dansk Retursystem bygger i år fire nye pantstationer.
To er helt nye, og to bygges om eller flyttes til nye adresser.
De gamle pantstationer, hvor man afleverede sine flasker og dåser i pantsække, blev lukket ved årets udgang. De var slidte og baseret på forældet teknologi.
”På de nye pantstationer hælder man flasker og dåser direkte ned i maskinen, som tæller op til 120 stk. i minuttet. Emballagerne komprimeres herefter, så de fylder meget mindre,” siger Martin Udengaard Olesen, som er head of business development i Dansk Retursystem.
Via en app får man pant digitalt overført til sin konto.
Power på pant
Oprindeligt havde Dansk Retursystem forventet at kunne bygge flere pantstationer i 2022, men de er blevet dyrere at bygge og sværere at finde placeringer til end forventet.
Det er fortsat Dansk Retursystems mål at have et netværk af pantstati-
oner i 2025, og en ny markedsanalyse skal afgøre, hvor de næste skal placeres.
”Det er et marked i konstant bevægelse med nye aktører og en ændret forbrugeradfærd i forhold til e-handel og nye typer flaskeautomater. Derfor vil vi ikke lægge os fast på nye placeringer af pantstationer, før vi har lavet en ny markedsanalyse,” forklarer Martin Udengaard Olesen.
Stor flaskepost i Fredericia
Dansk Retursystem har planer om at bygge en ny pantfabrik i Fredericia, og fabrikken skal efter planen stå klar i 2025. Dansk Retursystem vil også samle logistik og produktion i Vestdanmark i Fredericia.
Den nye fabrik skal tage imod de cirka en milliard tomme flasker og dåser, der hvert år kommer retur vest for Storebælt. Virksomheden har allerede en lignende fabrik i Høje Taastrup, der håndterer tilsvarende mængder returemballage øst for Storebælt.
Fabrikken på Bundgårdsvej i Fredericia forventes at stå klar ved udgangen af 2025 og kommer til at beskæftige ca. 150 medarbejdere.
Godt nyt for producenter
Hidtil har drikkevareproducenterne måtte betale for at få pant- og retursystemet til at løbe økonomisk rundt. Nu er der balance mellem indtægter og udgifter i Danmarks pantsystem, som drives nonprofit af Dansk Retursystem. Herfra sørger man for, at de pantede flasker og dåser bliver genanvendt til nye drikke- og fødevareemballager. I 2023 kommer drikkevareproducenterne altså ikke til at betale gebyrer for at få de tomme flasker og dåser håndteret i pantsystemet. Det skyldes, at udgifterne til indsamling og håndtering går op med de indtægter, Dansk Retursystem har fra f.eks. salg af genanvendelige materialer: ”Plast, aluminium, glas fra flasker og dåser med pant er i en så høj kvalitet, at vi får en god pris for materialerne, når vi sælger dem til genanvendelse. Samtidig har vi effektiviseret pantsystemet, så det går i nul. På den måde viser vi, at cirkulær økonomi både er rentabelt og til gavn for klima og miljø,” siger adm. direktør Lars Krejberg Petersen fra Dansk Retursystem.
NYE STATIONER
Disse byer får – eller har fået –ny pantstation i 2023: Vejle, Voervej 16.
• Aalborg, Nibevej 18. Herning (ombygges).
Odense, Børstenbindervej 8. Flere stationer er undervejs.
16 milliarder grunde til at skåle
Kære danskere, tak for jeres indsats
I 20 år har I pantet mere end 16 milliarder gange. Det er da værd at skåle for.
Scan QR-koden eller læs mere på 100procentretur.dk
lokale købmand
KONTAKT
Jannick Nytoft, adm. direktør jny@dsk.dk T. 27 11 20 73
Heidi Mühlendorph, chefsekretær, hem@dsk.dk
Claus Bøgelund Nielsen, vicedirektør cbn@dsk.dk, T. 23 45 30 59
Jette Stausgaard, IT-administrator, jst@dsk.dk
Jytte Tandrup, underdirektør jta@dsk.dk, T. 29 27 54 83
Connie Sørensen, økonomiansvarlig, cs@dsk.dk
Anne-Marie Jensen Kerstens, fødevarechef, amjk@dsk.dk
Morten Jarlbæk Pedersen, Analysechef mjp@dsk.dk
FOTO KOMMER
Isabell Kristiansen, miljø- og fødevarekonsulent isk@dsk.dk
Niels Tønning Rasmussen, kommunikationskonsulent ntr@dsk.dk T. 22 14 80 40
Købmand
Torben Christensen, MENY, formand
Kædedirektør
Esben Keller, SPAR, Min Købmand og Let-Køb
Divisionschef
Kenn Espensen, Dagrofa
Kædedirektør
Richo Boss, MENY
s BESTYRELSE
Købmand
Morten Møller Oehlenschlæger, REMA 1000, næstformand
Købmand
Henning Tobiasen, ABC Lavpris
Salgsdirektør
Mads Nysted, REMA 1000
Købmand
Jan Jæger, SPAR Øster Brønderslev, medlem af forretningsudvalget
Adm. direktør
Jesper Østergaard, 7-Eleven Danmark A/S
Adm. direktør
Mette Uglebjerg, Circle K Danmark
VI ARBEJDER FOR:
• Bedre rammevilkår for selvstændige
i dansk dagligvarehandel
Dialog mellem branchen og samfund
• Medlemsservice og rådgivning, der styrker købmændene i hverdagen
DSK ARBEJDER BL.A. MED:
Planlov/butiksstruktur
• Fødevaresikkerhed
Grænsehandel
• Indsats mod sort økonomi
Fødevareregler
Ansvar for sundhed og etik
• Aldersgrænser
Pant- og retursystemet
• Betalingsmidler
Tryghed
• Personalejura
INFORMATION OG RÅDGIVNING:
Vi vejleder hver dag købmænd om planlov, markedsføringslov, arbejdsmiljølov, ansættelsesret og fødevarelovgivning.
DSK sikrer, at købmændene og deres bagland hele tiden er hurtigt og grundigt informeret om ny lovgivning m.m. Det sker dels gennem nyhedsbrevet ”DSK Nyt”, som udsendes efter behov, og gennem DSK’s hjemmeside www.dsk.dk
Hos DSK kan medlemmerne få gratis telefonisk rådgivning om personalespørgsmål (ferie, sygdom, ansættelse/opsigelse) og vejledning i forståelse af love og bekendtgørelser.
På DSK’s facebookside og LinkedIn fremhæver vi historier, som styrker vores branche og image til gavn for købmændene. Vi er også aktive på Twitter, hvor vi har fokus på politisk lobbyisme. Alle tre SoMe kanaler er med til at understøtte vores mål: Vi vil sikre de bedste vilkår for den lokale købmand.
