Legenden om Mundo Minor
lejlighed benyttede Sum til at spørge om Xalyfomsed ville vise ham den vej han skulle for at komme videre, inden mødet begyndte. Det lovede han. Næste morgen havde solen kun farvet østhimlen ganske svagt rød, da Xalyfomsed, Desmofylania og Sum satte sig ind i en ældgammel, men velholdt Land Rover. Desmofylania havde insisteret på at tage med, så hun kunne sige Sum et ordentligt farvel. Da det var gået op for hende hvor fordrejet hun havde set på forholdene i Mundo Desmofyl, og hvor dårligt hun havde behandlet Sum, var hun nær gået til af skam. Derfor værdsatte hun så meget desto mere, den forståelse og tilgivelse hun mødte fra alle sider. Som et plaster på såret havde hun pakket en kurv med morgenmad, som de skulle indtage mens de så solen kikke op over himmelranden, gennem det hul Sum oprindeligt var kommet ind i Mundoen gennem. Det blev et vidunderligt måltid. Mens de spiste fortalte Desmofylania om de ting hun ville ændre ved Mundoens opbygning. En del af det havde hun allerede talt med Xalyfomsed om, men nu da hun følte sig fri, boblede planerne frem. De kom hurtigere end hun kunne fortælle dem; Mundoen skulle forsynes med vinduer. Alle barrierer mellem Øvre og Nedre Mundo skulle fjernes. Hullerne i Mundoens mur skulle udbedres. Muren skulle forstærkes. Hullet hvor Sum kom ind skulle udviddes og udstyres med en port. Mundoens tekniske niveau skulle højnes. Kontakter med andre Mundi skulle indledes. Og meget, meget mere. (fragment af ”Desmofyls Krønike”) Sum lyttede med stor glæde. Den forandring der var sket i denne Mundo, var alle Sums mange besværligheder værd. Jo mere Sum 279