Uddrag af Med hverdagslivet som designpraksis - en bog om unge og byplanlægning

Page 25

FJERRITSLEV

Jammerbugt Kommune Region Nordjylland Grundlagt omkring 1487

Byens indbyggertal

3341

Kommunens areal

863,9 km²

Kommunens indbyggertal pr. km2

45

Unge i kommunen mellem 14-25 år

4081

Befolkningstilvækst i kommunen i 2013

-220 personer

Den internationale betegnelse for Jammerbugten: The Bay Denmark

Jammerbugt trækker de unge hjem Jammerbugt ligger på en andenplads, når landets kommuner rangeres efter, hvor gode de er til at få unge til at vende tilbage efter endt u ­ ddannel­­se. For de unge gymnasieelever, der deltog i work­ shoppen, var tanken om at flytte tilbage til Jammerbugt Kommune, når de har taget en uddannelse, bestemt heller ikke fjern. Der kan ikke udpeges én afgørende faktor i forhold til, hvorfor en kommune har succes med at trække de unge tilbage. Men et centralt element tyder på at være den særlige hjemstavnsfølelse, som de unge i byen indfangede, når de i overordnet positive vendinger fortalte om kommunen og Fjerritslev by. En af planlæggerne, som deltog i workshoppen, beskrev det således: “Det var rigtig spændende at se, hvordan de unge faktisk har en kærlighed til deres by. De er bestemt ikke på flugt herfra, for de synes virkelig, at deres by betyder noget.” Fjerritslev bliver betragtet som Jammerbugt Kom­munes hovedby af de unge, fordi byen er et vigtigt samlingssted både i forhold til uddannelse og deres sociale liv. En række årlige tilbagevendende begivenheder blev af de unge fremhævet som særlige kvaliteter. Arrangementer som By Night, Niels Hausgaards årlige optræden på gymnasiet og musikfestivallen Vesterhavsrock betød meget for de unge og styrkede fællesskabsfølelsen og deres tilknytning. På trods af

de unges generelle begejstring over Fjerritslev, så beskrev de også, at byens status som det centrale mødested i kommunen for deres aldersgruppe ikke i særligt høj grad var understøttet af gode, fysiske mødesteder i de offentlige rum. De unge vil gerne have mulighed for at samles uden om de etablerede institutioner, og derfor skal de mødestedsfaciliteter, som de efterspørger, også kobles op på de ting, de i forvejen bruger i deres hverdag. På en byvandring gennem byen udpegede de unge forskellige pladser, den lokale park og station som eksempler på steder, som de allerede bruger. Steder, som med fordel kunne gøres mere indbydende og brugbare i forhold til de unges ophold.

Perspektiv At have gode mødesteder er centralt for de unges fortælling om og tilhørsforhold til en by. De unge fra Jammerbugt Kommune gav os et indblik i, hvordan kulturarrangementer kan være med til at skabe et positivt billede af byen, fordi det netop er gennem disse arrangementer, at der bliver skabt midlertidige mødesteder, og at følelsen af fællesskab på tværs styrkes. Samtidig er det vigtigt, at byen får flere fysiske mødesteder, som de unge kan bruge i hverdagen. Kombinationen af de blivende og de midlertidige mødesteder kan styrke den fremtidige udvikling af Fjerritslev.

25


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.