Uddrag af Med hverdagslivet som designpraksis - en bog om unge og byplanlægning by 12byer

LISE JUUL MADSEN, LOUISE VON MÜLLEN OG THEA STORM PEDERSEN

MED HVERDAGSLIVET SOM DESIGNPRAKSIS EN BOG OM UNGE OG BYPLANLÆGNING

Forlaget PB43

AF LISE JUUL MADSEN, LOUISE VON MÜLLEN OG THEA STORM PEDERSEN

MED HVERDAGSLIVET SOM DESIGNPRAKSIS EN BOG OM UNGE OG BYPLANLÆGNING

Forlaget PB43

MED HVERDAGSLIVET SOM DESIGNPRAKSIS EN BOG OM UNGE OG BYPLANLÆGNING 1. udgave, 1. oplag 2014 © 2014 Lise Juul Madsen, Louise von Müllen, Thea Storm Pedersen og de andre bidragsydere Redaktion: Steen Andersen (redaktør), Lise Juul Madsen, Louise von Müllen og Thea Storm Pedersen Idé og tekst: Lise Juul Madsen, Louise von Müllen og Thea Storm Pedersen Layout og grafisk tilrettelæggelse: Birgitte Heide Sørensen Fotografier og illustrationer: Lise Juul Madsen, Louise von Müllen, Thea Storm Pedersen og Bo Ejstrup Korrektur: Solvejg Karin Pedersen Udgivet af: Forlaget PB43 og 12byer Tryk: Narayana Press Papir: Munken Print White 15 Typografi: Gotham Oplag: 700 Udgivet med støtte fra Dreyers Fond og Nykredits Fond

Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Undtaget herfra er korte uddrag af tekster med tydelig reference til kilde. Billedmateriale må kun anvendes efter aftale med 12byer og/eller forlag.

www.12byer.dk www.forlagetpb43.dk

ISBN 978-87-995068-8-0

INDHOLDSFORTEGNELSE

FORORD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 0 OM 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 2 KAPITEL 1 MED BYDESIGN, SAMSKABELSE OG DEMOKRATI I FOKUS. . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 4 INTERVIEW: MARIANNE JELVED. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 BYPORTRÆT: ESPERGÆRDE OG FJERRITSLEV. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 KAPITEL 2 OPGØR MED MYTEN OM DE UENGAGEREDE UNGE. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 INTERVIEW: ANDERS FOGH JENSEN. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .34 BYPORTRÆT: HELSINGE OG HOBRO. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .36 KAPITEL 3 MOTIVATION OG MEDBORGERSKAB. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 INTERVIEW: NANA FRIIS MADSEN. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .48 BYPORTRÆT: KØGE OG NAKSKOV. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .50 KAPITEL 4 HVERDAGSLIVET SOM AFSÆT. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 INTERVIEW: JOACHIM HALSE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .60 BYPORTRÆT: RINGKØBING OG RINGSTED . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 KAPITEL 5 DE UNGES BYER FRA JAMMERBUGT TIL NORDSJÆLLAND . . . . . . . . . . . . . . . . .64 INTERVIEW: ELLEN HØJGAARD JENSEN. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76 BYPORTRÆT: SKOVLUNDE OG SØNDERBORG. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78 KAPITEL 6 NÅR UNGE OG KOMMUNEN MØDES. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .80 INTERVIEW: ULRIK KJÆR. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90 BYPORTRÆT: VARDE OG VIBORG. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92

OM CITYLAB 2014. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .96 KAPITEL 7 NYE LØSNINGER SKAL FINDES GENNEM SAMARBEJDE. . . . . . . . . . . . . . . . . . .98 INTERVIEW: EVA SØRENSEN. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 12 KAPITEL 8 AT LÆRE I SAMARBEJDER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114 INTERVIEW: JANE SANDBERG. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 126 KAPITEL 9 EKSPERIMENTET SOM METODE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 128 INTERVIEW: ESBEN DANIELSEN. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 138 KAPITEL 10 MED HVERDAGSLIVET SOM DESIGNPRAKSIS. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 140 INTERVIEW: CHRISTIAN BASON. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 148 EPILOG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 150 METODER TIL INVOLVERING AF UNGE TEMA 1: HVERDAGSLIVSRESEARCH. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 56 TEMA 2: KONTEKSTANALYSER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 66 TEMA 3: IDÉUDVIKLING, DESIGN OG PROTOTYPER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 174 TEMA 4: DOKUMENTATION. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 182 TEMA 5: FORANKRINGS- OG FACILITATORREDSKABER. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 190 LITTERATURLISTE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 200 TAK TIL . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 04

FORORD

I løbet af de seneste år har vi samarbejdet med godt en fjerdedel af landets kommuner og forsøgt at udfordre tilgangen til, hvordan byer skabes og tænkes. Vi kastede os ud i opgaven uden en klar idé om, hvor vi ville ende. Drivkraften var – og er stadig – at give den næste generation en stemme, så de unge i fremtiden kan få større indflydelse på designet og planlægningen af de danske byer. Bogens indhold er baseret på de erfaringer, vi har fået gennem de sidste to års arbejde med byudvikling og unges deltagelse.

Om vi har været i Jylland, på Fyn, Lolland-Falster eller Sjælland, så har vi alle steder mødt en ungegeneration med stort potentiale. En generation, der gerne vil selv, og som i den grad har viden, energi, mod og vilje til at tage del i vores samfund, men ligesom alle andre vil de bare gerne have lov at gøre det på forskellige måder. Og det er netop vores væsentligste pointe: Unge er ikke bare de unge. De er en mangfoldig samling af individer, der hverken har mere eller mindre til fælles end de gamle. At arbejde med unge i forhold til byplanlægning er et kæmpe privilegium, fordi byerne danner ramme om langt de fleste unges hverdagsliv. Byen er et socialt rum, hvor mange liv leves, hvor hverdagslivet udspiller sig, og hvor forskellige interesser, hensyn og forventninger eksisterer side om side. Muligheden for at engagere unge i byens udvikling ligger derfor umiddelbart lige for. At skabe motivation handler ofte om, at unge kan relatere sig til et givent emne, og hvis planlægningen oversættes til hverdagsdansk, vil koblingen mellem byens udvikling og unges interesser i højere grad kunne skabes. Med bogen håber vi at give inspiration til, hvordan endnu flere unge mennesker kan tage aktivt del i vores samfund og demokrati. Set fra vores perspektiv er de formelle deltagelseskanaler i

virkeligheden ikke indrettet på en særlig demokratisk måde. De er ikke designet til at rumme samfundets kompleksitet og de mange forskellige måder, som folk gerne vil deltage i byudvikling på i dag. Politikere og embedsværk er simpelthen nødt til at tænke i andre baner, hvis medborgerskabet og den aktive deltagelse i samfundet og demokratiet skal styrkes. Vi må se på, hvad det er, der motiverer forskellige grupper og tage udgangspunktet i det. Vores vision er at få flere unge til at blive aktive medskabere af deres byer og at styrke demokratiet og deltagelsen. Her kan nye samarbejder kvalificere processerne og derved styrke muligheden for reelt at skabe forandring og kvalitet i byens rum. Vi har samlet vores erfaringer i ti kapitler. Kapitlerne er refleksioner over de o vervejelser, erkendelser og erfaringer, som mødet med byplanlæggere, kommunalpolitikere og ikke mindst en bred vifte af unge har sat os i stand til at udfolde. I bogen kan du læse om det projekt, der satte det hele i gang, 12 byer på 12 måneder. Det var dette projekt, som vores virksomhed opstod ud fra. Siden har vi arbejdet med mange flere byer end de 12, vi startede med. Men det er de 12 byer, som du kan læse perspektiver fra i denne bog i slutningen af hvert af de første seks kapitler. I bogen fortæller vi desuden om konferencen om unge og samskabelse, CityLAB 2014, som vi tog initiativ til og var med til at afholde i samarbejde med Foreningen for Demokratiske Ungdomskonferencer. CityLAB samlede 14 kommuner med både unge deltagere, byplanlæggere og lokalpolitikere og omsatte erfaringerne fra vores arbejde i et praksiseksperiment med udgangspunkt i konkrete byudviklingsprojekter. I forlængelse af hvert af bogens kapitler har vi valgt at placere et interview. De ti interviews er perspektiver fra udvalgte eksperter og

praktikere, som relaterer sig til bogens forskellige tematikker og sætter berøringsfladerne i et fagligt perspektiv. Bogens sidste del er en metodesamling. Her videregiver vi et bredt udvalg af de metoder, som vi har udviklet og arbejdet med gennem de seneste år. Metodesamlingen omsætter erfaringerne, så de bliver relevante for praksis. Metoderne kan bruges enkeltvis, i forskellige konstellationer, eller tjene som inspiration til videreudvikling af nye metodedesign. Vi stiftede virksomheden 12byer, fordi vi havde lyst til at rykke ved de ting, som bør optimeres i byplanlægningen, borgerinddragelsen og den demokratiske deltagelse i dag. Men mest af alt har vores arbejde været drevet af nysgerrighed. Af en lyst til hele tiden at finde ud af de ting, vi ikke vidste på forhånd og til at være med til at formulere nogle alternativer til de eksisterende forståelser af byudvikling og ungedeltagelse. Bogen er skrevet med støtte fra Nykredits Fond og Dreyers Fond og er dedikeret til jer, der var med fra start, til jer der kom til undervejs og til alle der – ligesom os selv og alle vores samarbejdspartnere – gerne vil være med til at gøre de danske byer til endnu bedre steder at bo og leve i. God læselyst. Lise, Louise og Thea 12byer

OM 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

I april 2012 dumpede der et brev ind ad postkas sen hos alle landets borgmestre. Brevet var en invitation til at deltage i projektet 12 byer på 12 måneder. Projektet skulle være med til at fremtidssikre de danske byer ved at arbejde målrettet med unge som en ressource for byplanlægningen. Med positive tilbagemeldinger fra halvdelen af landets kommuner blev behovet for at arbejde fokuseret med involvering af unge i planlægningsprocesserne understreget. Men hvordan gør man så det? Med invitationen til landets borgmestre blev der taget hul på undersøgelsen af netop dette spørgsmål.

12 kommuner blev udvalgt. Hovedkriteriet for udvælgelsen var, at undersøgelsen kunne integreres i et igangværende projekt i de respektive deltagerbyer. De 12 kommuner, der endte med at deltage i projektet, bidrog med en række forskellige udviklingsprojekter og case-typer lige fra campusstrategier til midtbyudvikling. Som helhed skabte de forskellige cases et grundlag for et metodisk arbejde med, hvordan processer, der involverer unge, kunne designes. Desuden bidrog de til en omfattende vidensindsamling med unge som målgruppe: Hvad tænker unge om deres byer? Hvad sætter de pris på? Og hvad skal der egentlig til, for at byplanlægning bliver relevant og interessant for unge? 12 byer på 12 måneder-projektet byggede på fire centrale principper:

Deltagelse gennem eksisterende projekter i kommunerne Ved at gøre processerne i kommunerne så nær værende og relevante som muligt for alle aktører var kravet om integration i eksisterende projekter

centralt. Kommunernes deltagelse i projektet var dermed en mulighed for at få konkrete inputs til de fremtidige strategier om unge, kultur, bosæt ning og indsatsområder med baggrund i de unges tanker.

Kød og blod på ungdomsstatistikkerne i kommunen Projektet skulle skabe ny viden om de unges behov, ønsker og fortællinger om, hvor de bor, og hvor de ønsker at slå sig ned på længere sigt. På baggrund af de 12 workshops blev der skabt et mangfoldigt billede af ungdommen, og hvad de unge tænker, som kan fortolkes i forhold til de enkelte kommuners fremtid og det videre strategiarbejde. Etablering af aktive samarbejder mellem unge, planlæggere og politikere Formen var samarbejdsorienteret, hvorfor invol vering af politikere og planlæggere var stærkt anbefalet. I kraft af mødet blev fordomme udfor dret, og nye relationer opbygget. Dette skete blandt andet gennem speed-date-formatet, hvor de unge havde serveretten i forhold til at fortælle om deres tanker for byernes fremtid. Metodeudvikling og udbredelse af viden om byen Erfaringerne fra de enkelte cases skulle – ud over at gavne de enkelte byer – samles og videreformidles til faglige kredse i bogform. Ved at samarbejde med unge, politikere og planlæggere i 12 forskellige byer har projektet sat fokus på, hvordan planlægningen af de danske byer i højere grad kan foregå sammen med de borgere, som bor i dem.

De 12 byer i projektet var: Espergærde – Helsingør Kommune, Fjerritslev – Jammerbugt Kommune, Helsinge – Gribskov Kommune, Hobro – Mariagerfjord Kommune, Køge – Køge Kommune, Nakskov – Lolland Kommune, Ringkøbing – Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringsted – Ringsted Kommune, Skovlunde – Ballerup Kommune, Sønderborg – Sønderborg Kommune, Varde – Varde Kommune, Viborg – Viborg Kommune.

KAPITEL 1

MED BYDESIGN, SAMSKABELSE OG DEMOKRATI I FOKUS – bogens temaer bliver slået an

KAPITEL 1

MED BYDESIGN, SAMSKABELSE OG DEMOKRATI I FOKUS

“Politikerne og planlæggerne vil faktisk gerne lytte, og de synes, at vores synspunkter er vigtige. Det er os, som skal leve i det, de gerne vil skabe, og derfor har de også brug for at høre, hvad vi har at sige.”

Sig din mening. Så enkel var opfordringen fra 14-årige Christine Mårtensen, da hun skulle sætte ord på, hvad det kræver af unge at deltage i by planlægningen. Hendes opfordring slår hovedet på sømmet. Unges deltagelse i byudviklingen handler nemlig først og fremmest om, at unge skal få øjnene op for, at de har en rolle at spille i forhold til udformningen af fremtidens byer. Fra kommunens perspektiv handler det om at indse, at fordi det netop er de unge, der skal bebo fremtidens byer, så er det også vigtigt at give dem en stemme i planlægningen. Samarbejdet mellem unge og de kommunale aktører sker sjældent af sig selv. Det er en proces, der skal designes og tilpasses den enkelte, lokale case og dens udfordringer. Hvis man i fremtiden i højere grad skal skabe byerne i fællesskab, så handler det om at finde nye måder at designe og udfolde processerne på. Det kræver, at de traditionelle demokratiske kanaler suppleres og gentænkes. I det følgende kapitel præsenteres de temaer, som resten af bogen er bygget op om. Kapitlet har derved karakter af at være en uddybende introduktion, hvor vores arbejde og tilgang i forhold til en række forskellige inspirationskilder bliver foldet ud. Først vender vi blikket mod, hvorfor ejerskabet er det første, som skal sikres, når nye, lokale initiativer sættes i gang.

Best practice er ikke første skridt Selv om best practice-eksempler bliver efterlyst af alle planlæggere, konsulenter og strateger, så er det ofte et helt andet sted, man skal starte: At udvikle nye måder at engagere unge i planlægningen af byerne på kræver først og fremmest, at der skabes ejerskab til idéerne fra alle de involverede parter, og at den enkelte forstår, hvorfor det er nødvendigt at tage nytænkning og nye meto der i brug. Et sådant ejerskab kan være svært at skabe, hvis man alene implementerer andres idéer eller løsninger. Derfor er det første skridt i forhold til at gøre noget nyt, at man tager udgangspunkt i det lokale sted, de lokale ressourcer og den

specifikke proces. Best practice er på mange måder past practice: “Offentlige organisationer er notorisk elendige til at kopiere hinanden. Derfor bør vi droppe ideen om best practice og i stedet sætte gang i lokale innovationsprocesser. Det er nemlig kun når vi selv tænker nyt, at vi begynder at interessere os for, hvad naboen har gang i.” (Christian Bason, innovationschef for MindLab) Løsningen er ikke at kopiere færdige løsninger, men at åbne for en proces, der er styret af nysgerrighed og modtagelighed for inspiration. Byen er ikke en endelig, færdig størrelse, men et sted som giver mulighed for at udfordre de gældende strukturer og skabe forandring. Vores samtid er præget af omskiftelighed og uforudsigelighed, og derfor er vi også nødt til at acceptere, at der ikke findes langtidsholdbare svar på udfordringerne. Det var også de to amerikanske designprofessorer Rittel og Webers pointe, da de tilbage i 1973 formulerede begrebet wicked problems. Et wicked eller drilsk problem er karakteriseret af kompleksitet, ambivalens og usikkerhed. Det handler derfor ikke om at finde endelige svar, men i højere grad om at ændre tankegang og metoder, hvis de komplekse problemer skal løses. Der er tale om en designtilgang, som afviser den traditionelle tænkning, hvor målet er at finde den bedste løsning.

Kunsten at finde det rigtige problem En ting er, at de udfordringer, der arbejdes med i byplanlægningen i dag, har en drilsk karakter, noget andet er, at forskellige fagligheder sjældent har den samme forståelse af, hvad kernen i et givent problem er. Udgangspunktet for en god proces er at få en gruppe af aktører – gerne så forskellige som muligt – til at gå sammen om at definere, hvad problemet eller problem erne består af og komme med løsningsforslag. Udgangspunktet er dermed ikke i det fysiske, men i det sociale: Mennesket og dets behov, og muligheden for at skabe udvikling gennem samarbejder mellem forskellige aktører. Dette kan i sidste ende godt føre til et faktisk fysisk design, men løsningen kan også ligge et helt andet sted. Der er en tendens til, at automatpiloten bliver slået til, og at der fra start bliver fokuseret på at finde løsninger, frem for at give selve defineringen

Defineringen af problemerne Den ikke-ordnede kontekst

Den ordnede kontekst

Det komplekse problem

Det komplicerede problem

Det kaotiske problem

Det simple problem

I artiklen A leader’s Framework for Decision Making af David Snowden og Mary Boone (2007) skitseres fire forskellige typer af problemer. Forfatternes pointe med figuren er at skabe opmærksomhed på, at et problem ikke bare er et problem. Identifikationen af typen af de problemer, der arbejdes med, er afgørende for, hvilke løsninger vi kan forvente at skulle opstille. Figurens højre side har Den ordnede kontekst som samlet betegnelse, hvor Det komplicerede og Det simple problem er placeret. Disse typer af problemer vil ofte have en række løsninger, som allerede er opfundet, og som det giver god mening at applicere. I figurens venstre side er Den ikke-ordnede kontekst, her befinder Det komplekse problem og Det kaotiske problem sig. Disse typer problemer vil der være flere mulige løsninger på, og problemernes årsag, udløsning og løsning kan forandre sig undervejs i processerne.

af problemerne den tid, de ofte kræver. Det kan derfor ende med, at man finder en løsning uden helt at være klar over, hvilket problem den er svar på. Det har vi for eksempel oplevet, når vi er kommet på besøg i en by og det første spørgsmål, der møder de unge fra kommunens side er: Hvad vil I ha' eller hvad skal der til, for at I bliver boende her? Her er det i stedet centralt, at selve refleksionen omkring problemdefinitionen og løsningsmodellerne bliver styrket. Det vigtige er at indkredse udfordringerne, før de kan blive løst på den mest hensigtsmæssige måde. Det er i mødet mellem forskellige erfaringer, idéer og kompetencer, at de innovative løsninger skabes – det som i teorien kaldes den kollaborative læring. At samle forskellige aktører om at løse en udfordring er ofte båret af forskellige perspektiver og interesser, men i stedet for at se de potentielle meningsforskelle som negative, kan forskellene bruges produktivt. Når kommunerne åbner op for at lade de unge deltage mere, åbner de også op for at betragte egen praksis på nye måder og rykke ved ellers fastlagte rutiner. Konflikter skal derved langt fra undgås, for forskellige perspektiver er i høj grad det, som giver grobund for innovative løsninger i tværgående samarbejder. I bogens kapitel syv berøres dette blandt andet gennem et perspektiv fra den danske professor Eva Sørensen fra Center for Demokratisk Netværksstyring på Roskilde Universitet, som har beskæftiget sig med samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor. Se side 112.

I kapitel seks udfolder professor og ekspert i den kommunale velfærdsstat ved Syddansk Universitet Ulrik Kjær perspektiver på, hvordan kommunerne i højere grad kan engagere borgerne. Se side 90.

Hverdagslivet i centrum Hverdagslivet er udtryk for en masse usagte, ubevidste og vanemæssige måder at agere og handle på. Og at betragte den enkeltes levede liv som udgangspunkt for udviklingsprocesserne giver en unik mulighed for at forstå, hvad problemerne, udfordringerne og potentialerne i de forskellige byer er.

KAPITEL 1

MED BYDESIGN, SAMSKABELSE OG DEMOKRATI I FOKUS

At lægge et hverdagslivsfokus på byplanlæg ningen giver processerne en ny betydning. Mens den traditionelle, lineære planlægningstilgang ligger i tråd med de seneste årtiers fokus på målbar hed, som har præget de offentlige forvaltninger, så kommer fokus på mennesket i byen og den menneskelige adfærd i højere grad i centrum. Et perspektiv som udfoldes af Christian Bason, chef i den tværoffentlige innovationsenhed MindLab, i interviewet i kapitel ti. Se side 148.

Mennesker kan langt fra altid tænkes i formler, tabeller og lineære processer, heller ikke når det handler om at udvikle og designe byen og planlægningen. At arbejde med et hverdagslivs perspektiv på byen indebærer, at man betragter den oplevede, mentale og forestillede by som lige så vigtig som den fysiske, mere statiske repræsentation af byen. Potentialerne i at benytte hverdagslivet som innovation udfoldes i bogen af designforskeren Joachim Halse i kapitel fire. Se side 60.

Metodisk trækker vi ligeledes på en række bidrag fra både antropologiens, etnografiens, kulturgeogra fiens og sociologiens tilgange til afdækning af alt det, der ligger mellem de fysiske strukturer i byerne. Argumentet er, at aflæsningen af forskellige kulturelle praksisser kan bruges som råmateriale i den fremadrettede designproces.

Nye medskabere af den foranderlige by At betragte medborgerskab, medejerskab og frivillighed som helt centrale drivere for samfundsudviklingen har også været et afsæt for vores arbejde med at involvere unge fra hele landet i byplanlægningsprocesser. Unges medborgerskab handler om, hvorvidt unge reelt har muligheden for at indgå i samfundet på lige fod med andre. Det repræsentative, lokale politiske system har haft svært ved at få de unge generationer i tale, måske fordi diskussioner om politiske prioriteringer af ældrepleje og børnehaver befinder sig langt fra de unges hverdag, som kredser om skolegang og fritidsliv.

At være ung kan defineres som et særligt livsstadie, en overgangsfase og et ideal, som filosof Anders Fogh Jensen kommer ind på i næste kapitel. Se side 34. Direktør i Byplanlaboratoriet Ellen Højgaard Jensen beskriver i kapitel fem de særlige fællesskaber, som opstår i byerne. Se side 76.

Med vores arbejde har vi forsøgt at ændre måden, som unge ofte bliver inddraget på. Det har givet en lang række unge, der normalt ikke er til stede, når byens fremtid bliver diskuteret, en stemme og en indsigt i byplanlægningsfeltet. Et felt, som for de flestes vedkommende tidligere har forekommet ganske irrelevant for deres liv. De er blevet inviteret indenfor i en ny, mere handlings orienteret ramme, hvor de klassiske politiske spilleregler har været skiftet ud med konkrete cases og reelle udviklingsprojekter. At byen ikke er en statisk størrelse, men at den faktisk kan se ud på andre måder, ændres og påvirkes, har åbnet manges øjne for, at handling og deltagelse kan få en direkte udmøntning. Den direkte deltagelse i byudviklingen skaber derfor en række nye, ændrede rammer for de unges incitamenter og muligheder for at handle. En filosofi og en række potentialer, som Nana Friis Madsen, leder af det københavnske ungdomskulturhus KraftWerket, fortæller mere om i bogens tredje kapitel. Se side 48.

Denne ændrede handlingsrationalitet er ikke kun forbeholdt de største byer. Alle steder popper forskellige former for byaktivisme, midlertidige interventioner, eksperimenter, Do-It-Yourselfinitiativer, nye sociale fællesskaber og mødesteder og meget andet op. På den måde bliver en del af handlingen også taget fra det repræsentative systems logik og lagt over i det, som den schweiziske læringsteoretiker Etienne Wenger i 1998 formulerede som nye praksisfællesskaber med øget læring, deltagelse og indflydelse som resultat. Det handler om at give plads til frivillige aktiviteter og at give de unge medborgere mulighed for at tage medejerskab over udviklinger, som kan drive lokale processer frem.

Mulighederne og potentialerne i disse nye praksisfællesskaber bliver behandlet løbende i bogen.

Deltagelse skal læres Vi har undersøgt, hvorvidt unge overhovedet vil deltage i byudviklingen, mens bogen sætter særligt fokus på, hvad der skal til for at give unge lysten og motivationen til at ville deltage. Vores afsæt er, at de fleste gerne vil deltage, hvis de rigtige muligheder og rammer er til stede. Vi er inspireret af aktionsforskningen og den pragmatiske tænkning, som for eksempel den amerikanske filosof, pædagog og samfundskritiker John Dewey repræsenterer. For Dewey er demokrati og uddannelse uløseligt forbundet, og i forlængelse heraf tager bogen og vores arbejde fat i overvejelser om, hvordan læring om demokrati kan foregå. For hvordan kan vi blive oplært endnu bedre i demokrati og til at deltage? Et perspektiv som kulturminister Marianne Jelved beskriver baggrunden for i slutningen af dette kapitel. Se side 22.

Direktør i Arkitektforeningen, Jane Sandberg, fortæller om arkitekturpolitikkens fokus på undervisning og inddragelse af unge som en særlig målgruppe i kapitel otte. Se side 126.

Med denne overvejelse stiller vi os også på skuldrene af den Hal Kochske demokratitilgang, hvor demokratiet ses som en livsform: “Ingen vildfarelse kan være større end den, at demokratiet nu er sikret ved ‘de demokratiske magters’ sejr. Demokrati kan aldrig sikres, netop fordi det ikke er et system, der skal gennemføres, men en livsform, der skal tilegnes.” (Koch, 1945:12)

De praksisnære møder - At bevæge sig ud i det ukendte Vores arbejde er præget af en tydelig stillingtagen til, hvordan vi mener, at kommunerne og de unge bør gå til emner som inddragelse og deltagelse. Det er den tilgang, som vi i de ovenstående afsnit har forsøgt at gøre rede for, både i forhold til designtilgang, medborgerskab, samskabelse og hverdagspraksis. En tænkning

som ligger i forlængelse af den allerede eksisterende tendens, hvor det aktive medborgerskab bliver set som en del af løsningen på samfundets udfordringer. Denne tidsstrømning udfordrer resultatfokuseringen og New Public Managementtankegangen, som ellers har præget styringen af den offentlige sektor gennem de seneste årtier. Bevægelsen ud i det ukendte, som eksperimentet med både ændrede hierarkier og processer inde bærer, betyder, at det er svært at vide, hvor vi havner, og hvordan man skal navigere i den medfølgende uvished. Designeksperimenter er med til at forandre roller og ændre politikker ved at lægge dem ud i nye netværk. At tænke borgerne som en ressource er et stort ønske, men det skal læres og er derfor langt fra praksis i de fleste danske kommuner. Leder af Roskilde Festival-gruppens innovationsenhed Orange Innovation Esben Danielsen fortæller i kapitel ni, hvordan en sådan tænkning kan implementeres og blive realiseret gennem konkret handling. Se side 138.

Formålet har ikke været at finde frem til en universel forklaringsmodel, men snarere at tage afsæt i det konkrete som ledesnor for den fremtidige handlen. Udgangspunkt er den situation, som den enkelte unge, den enkelte planlægger, den enkelte politiker og den enkelte by og kommune har stået i. Generaliseringer, hvor dejlige og nemme de end kan være at arbejde med, er derfor ikke mulige. Det betyder, at vi heller ikke giver et entydigt svar på, hvem de unge anno 2014 er – ligesom vi ikke kan komme med entydige anbefalinger til, hvordan unges deltagelse skal designes. Bogen er ikke en videnskabelig afhandling, men reflekterer over de praksisnære møder, som vi har haft med unge fra hele Danmark. Denne bog giver en række mulige svar, som forhåbentlig kan inspirere til, hvordan de enkelte steder kan udvikle egne metoder til inddragelse og nytænkning. Der er meget at vinde: Ved at inkludere borgerne i udviklingen af det offentlige bliver produktet bedre, mere tidssvarende og mere kvalificerede byer – til gavn for alle.

Papudstilling, RingkĂ¸bing.

“Ingen vildfarelse kan være større end den, at demokratiet nu er sikret ved ‘de demokratiske magters’ sejr. Demokrati kan aldrig sikres, netop fordi det ikke er et system, der skal gennemføres, men en livsform, der skal tilegnes.” (Koch, 1945:12) 21

INTERVIEW

MARIANNE JELVED

MARIANNE JELVED: VI SKAL LÆRE AT GØRE TINGENE I EN ANDEN RÆKKEFØLGE Det er mennesker, som bebor byerne, og derfor er der også god grund til at inddrage civilsamfundet, når vi skal beslutte, hvilket samfund vi gerne vil have. Ved at sætte tidligt ind, når der skabes lokale løsninger, kan der opstå medejerskab og nye initiativer baseret på fællesskab.

Hvad er formålet med den nye arkitekturpolitik? Arkitekturpolitikkens titel Mennesket i centrum underbygger pointen om, at mennesket skal ind, før fagfolkene sætter pennen på papiret. På den måde er den også et lærestykke i at gøre tingene i en anden rækkefølge. Når man laver et projekt, er det irriterende, hvis der er en masse ting, der skal rettes bagefter. Men inden er det godt at have en fælles brainstorm over, hvad projektet skal handle om. På samme måde er det med inddragelse i byplanlægning og arkitektur. I dag er det stadig sådan, at man nogle steder sidder inde på kommunen og laver en plan, som så kommer i høring. Det får man som borger ikke det store ejerskab til et projekt af. Vi skal i stedet have dialogen om projekterne, mens de er i den tidlige fase, og ikke først når de er næsten færdige, som det alt for ofte sker i dag. Hvad får man ud af at have en dialog tidligt i en samskabelsesproces? Den landsdækkende konkurrence Byg det op var en øjenåbner for mig. Selve konceptet var, at man lokalt skulle gå sammen og formulere en idé, som der var enighed og opbakning til. Det skabte en fantastisk kreativ proces, og viste, at det rent faktisk kan lade sig gøre at nå til gode resultater også uden tilstedeværelsen af stor faglig kompetence. De faglige kompetencer skal i stedet i spil, når fagfolkene kommer ud og lytter til borgerne. Og det er jo kunsten. At kunne lytte til, hvad det egentlig er, der bliver sagt. Hvor borgerne bagefter siger: Det var lige netop det, jeg tænkte på. For mig er den sætning overskriften, fordi

den viser, at man som lægmand ofte ikke selv er i stand til at formulere opgaveløsningen. Derfor skal fagfolkene være i stand til at oversætte det, der bliver sagt, og kombinere det med deres faglighed. For eksempel skal en direktør for teknik- og miljøområdet i en kommune ikke kunne rumme de titusindvis forskellige perspektiver på det gode liv, som borgerne i kommunen har. I stedet skal der være mulighed for at inkludere fællesskabet i beslutningen om, hvordan byen eller samfundet skal formes. Hvorfor er det vigtigt, at fagfolkene ikke er alene om at sætte rammerne om byudviklingen? Det handler om, at der skal gives rum til andre sprog end det teknisk, rationelle og factsbetonede sprog, som fagfolk qua deres position og deres fag primært betjener sig af. De mennesker, der lever i arkitekturen, bruger et sensitivt sprog til at beskrive den individuelt oplevede kvalitet af, hvad der gør et hverdagsliv godt. Derfor har jeg et ønske om, at vi generobrer det æstetiske sprog – det sprog, som formidler ens forståelse og oplevelse af tingene. Vi skal sørge for, at det sprog også får en central placering, når vi taler om udviklingen af byerne. Hvilke demokratiske potentialer ligger der i at forfølge det æstetiske sprogs potentiale? I dag er det svært at finde nogen uden for Christiansborg, som har medejerskab til det, som bliver besluttet på Christiansborg. I effektivitetens navn vil vi politikere gerne gøre tingene så effektivt og hurtigt som muligt. Men det betyder,

Kulturminister Marianne Jelved (R) har siddet for bordenden i forbindelse med vedtagelsen af regeringens nye tværministerielle arkitekturpolitik Mennesket i centrum, ligesom hun har været aktivt involveret i flere borger- og ungedrevne projekter om ungekultur og arkitektur. I juni 2014 modtog hun CityLAB-charteret på Folkemødet på Bornholm. 12byer har talt med kulturministeren om hendes visioner for, hvordan unge kan få en mere central rolle i byernes udvikling.

at man sidder ude i landet uden et ejerskab til de ting, der bliver besluttet. Derfor er der et demokratisk potentiale i, at man involverer og giver medejerskab til, hvordan det er, at vi indretter os, der hvor vi bor. Nogle af de projekter, som er lykkedes rigtig godt i det danske samfund set i et historisk perspektiv, er, når civilsamfundet har fået medejerskab til projekterne – når der har været et fælles ønske, en fælles ambition, en fælles idé og en fælles løsning. Hvordan kan civilsamfundets medejerskab til projekterne sikres? Den danske andelsbevægelse er et godt eksempel på, at man gennem hundrede år har udviklet en særlig dansk model for, hvordan vi alle sammen kan have ejerskab til et projekt. Der besluttede man, at alle andelshavere skulle have én stemme hver. Rationelt set var det måske mest oplagt, at den, der havde hundrede køer også havde hundrede stemmer. Men det handler også om lighed og om medejerskab til de beslutninger, vi træffer i fællesskab. Andelsbevægelsen er et eksempel på, hvordan man kan give medejerskab til processerne. Når man går sammen om at beslutte, hvad problemerne er, kan processerne også skabe fællesskaber. Også i dag har vi mange organisationer, som er fællesskabsskabende: Kirkernes kulturarv bygger netop på fællesskab, og særligt er folkeskolen, hvor børn møder andre børn, i høj grad et sted, hvor fællesskaberne skabes. Også folkebibliotekerne fortjener at blive fremhævet, for i dag søger folk fællesskaber på biblioteket. Det skal

samfundet rumme og understøtte, for måske kan biblioteket blive et nyt rum for diskussionen om vores fællesskabers betydning og om byernes udvikling. Hvilken rolle har unge i udviklingen af samfundets fællesskaber? De unge bruger ikke kulturinstitutionerne på samme måde som tidligere. Derfor ser vi dem ikke i de traditionelle undersøgelser af befolkningens kulturelle vaner. I stedet vil de unge selv. De organiserer sig selv og vil gerne lave projekter for andre unge. De unge skal blive inspireret af hinanden til at se, hvordan andre unge gør det andre steder, så de kan beslutte, hvordan de selv ønsker at indrette sig. Når de unge mennesker har fået overgivet et ansvar, så tager de ofte ansvaret. Derfor er det vigtigt, at vi giver dem mulighed for selv at kunne skabe. Og her er det de voksnes ansvar at give dem de rigtige rammer. Både så de kan opleve sig selv på lige fod med alle andre, men også fordi det måske i virkeligheden handler om en dannelsesrejse for dem. De unge mennesker kan lære utrolig meget af at blive involveret i processer, netop fordi de senere i deres liv skal være i stand til at jonglere mellem det rationelle facts-sprog og det sensitive, æstetiske sprog. Jeg har i høj grad brugt unge mennesker til at lære og blive inspireret af. Næsten helt intuitivt. De er tænksomme, tager hensyn og er meget kloge. Helt grundlæggende, så er de unge utroligt vigtige at få med. De er jo fremtidens voksne.

BYPORTRÆT

ESPERGÆRDE OG FJERRITSLEV

ESPERGÆRDE

Helsingør Kommune Region Hovedstaden Grundlagt omkring 1555

Byens indbyggertal

11.592

Kommunens areal

118,9 km²

Kommunens indbyggertal pr. km2

506

Unge i kommunen mellem 14-25 år

7199

Befolkningstilvækst i kommunen i 2013

-7 personer

Vision for Helsingør Kommune: Vi er kendt som Nordsjællands mest attraktive bosætningskommune for familier

Den privilegerede bonusforstad På kystbanen mellem Humlebæk og Snekkersten ligger Espergærde station. På strækningen mellem kystbanen og havet finder man de store pragt villaer, som ligger hele vejen langs den nord sjællandske kyst. Espergærde er et sted, som af mange opfattes som attraktivt. Derfor er der også stor efterspørgsel på boliger i området med en kvadratmeterpris, som ligger en del højere end landsgennemsnittet. En bærende kvalitet ved Espergærde er b yens naturnære placering. Ifølge de unge er fortællingen om byen fra folk udefra, at den er lidt snobbet. Men den karakteristik er de ikke selv meget for. De kalder den et privilegeret sted at bo: En relativt homogen by, som ikke er opdelt i de samme sociale skel, som man finder i de fleste andre byer. Byen er hyggelig og de unge føler sig hjemme. De vægter alle sammen deres hjem og hjemfølel sen meget højt. Ord som nostalgi, hyggelig, charmerende, og lidt kedelig gik igen, når de skulle sætte ord på stemningen og hverdagslivet i Espergærde: En provinsby tæt på København og Helsingør, som ligger ude på landet.

Espergærde har et godt image, men de unge beskriver også byen som et sted med begrænsede aktiviteter. Ud over individuelle løbeture og den lokale ungdomsklub tager de unge ud af byen, når de skal stå på skateboard, hænge ud eller shoppe. De unge forbinder primært Espergærde med skolegang, mens deres fritidsliv udspiller sig andre steder.

Perspektiv Espergærde er en privilegeret forstad, men mange af byens kvaliteter er også betinget af placeringen nær både København og Helsingør. Isoleret set tilbyder Espergærde ikke meget, som appellerer direkte til de unge, men byen har en række uudnyttede potentialer: Beliggenheden tæt ved hav og skov kunne med fordel udnyttes til at skabe nye aktiviteter, som også ville give de unge noget at samles om i deres egen by. De unge foreslog selv, at en ponton-tømmerflåde på havet i sommerhalvåret og en sauna om vinteren ville være gode bud på aktiviteter, som kunne være med til at udnytte Espergærdes særlige potentialer.

FJERRITSLEV

Jammerbugt Kommune Region Nordjylland Grundlagt omkring 1487

Byens indbyggertal

3341

Kommunens areal

863,9 km²

Kommunens indbyggertal pr. km2

Unge i kommunen mellem 14-25 år

4081

Befolkningstilvækst i kommunen i 2013

-220 personer

Den internationale betegnelse for Jammerbugten: The Bay Denmark

Jammerbugt trækker de unge hjem Jammerbugt ligger på en andenplads, når landets kommuner rangeres efter, hvor gode de er til at få unge til at vende tilbage efter endt u ddannelse. For de unge gymnasieelever, der deltog i work shoppen, var tanken om at flytte tilbage til Jammerbugt Kommune, når de har taget en uddannelse, bestemt heller ikke fjern. Der kan ikke udpeges én afgørende faktor i forhold til, hvorfor en kommune har succes med at trække de unge tilbage. Men et centralt element tyder på at være den særlige hjemstavnsfølelse, som de unge i byen indfangede, når de i overordnet positive vendinger fortalte om kommunen og Fjerritslev by. En af planlæggerne, som deltog i workshoppen, beskrev det således: “Det var rigtig spændende at se, hvordan de unge faktisk har en kærlighed til deres by. De er bestemt ikke på flugt herfra, for de synes virkelig, at deres by betyder noget.” Fjerritslev bliver betragtet som Jammerbugt Kommunes hovedby af de unge, fordi byen er et vigtigt samlingssted både i forhold til uddannelse og deres sociale liv. En række årlige tilbagevendende begivenheder blev af de unge fremhævet som særlige kvaliteter. Arrangementer som By Night, Niels Hausgaards årlige optræden på gymnasiet og musikfestivallen Vesterhavsrock betød meget for de unge og styrkede fællesskabsfølelsen og deres tilknytning. På trods af

de unges generelle begejstring over Fjerritslev, så beskrev de også, at byens status som det centrale mødested i kommunen for deres aldersgruppe ikke i særligt høj grad var understøttet af gode, fysiske mødesteder i de offentlige rum. De unge vil gerne have mulighed for at samles uden om de etablerede institutioner, og derfor skal de mødestedsfaciliteter, som de efterspørger, også kobles op på de ting, de i forvejen bruger i deres hverdag. På en byvandring gennem byen udpegede de unge forskellige pladser, den lokale park og station som eksempler på steder, som de allerede bruger. Steder, som med fordel kunne gøres mere indbydende og brugbare i forhold til de unges ophold.

Perspektiv At have gode mødesteder er centralt for de unges fortælling om og tilhørsforhold til en by. De unge fra Jammerbugt Kommune gav os et indblik i, hvordan kulturarrangementer kan være med til at skabe et positivt billede af byen, fordi det netop er gennem disse arrangementer, at der bliver skabt midlertidige mødesteder, og at følelsen af fællesskab på tværs styrkes. Samtidig er det vigtigt, at byen får flere fysiske mødesteder, som de unge kan bruge i hverdagen. Kombinationen af de blivende og de midlertidige mødesteder kan styrke den fremtidige udvikling af Fjerritslev.