Bæredygtige Sammen - Sådan.

Page 1

bæredygtige sammen – sådan Strategi for Odense Kommunes Miljøpolitik 2012-2017


Udgivet af: Odense Kommune August 2013 Layout: KreativGrafisk


indhold Indledning

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

4

Bæredygtighed i Odense. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

6

De tre tværgående politikker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

6

Bæredygtighedspuslespillet – et værktøj til at se en . indsats i et helhedsperspektiv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

7

Projekter i Odense Kommune, hvor . bæredygtighedspuslespillet er anvendt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

7

- Virksom Dialog Dalum – “Der hvor vi mødes”. . . . . . . . . . . . . . . .

8

- Belling Fælled – en bæredygtig bydel. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

8

Odense Bæredygtighedspris. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

9

Hvordan kan du arbejde med bæredygtighed? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

9

Del 1

Del 2 Bæredygtig udvikling er et fælles ansvar. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

10

Odense er en del af Fyns grønne have med klimavenlige og. økologiske fødevarer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

14

Naturen er det bæredygtige livsgrundlag i Odense . . . . . . . . . . . . . . . . .

18

Odense er en ambitiøs klimakommune. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

22

Odense har et sammenhængende transportsystem med fokus. på bæredygtige transportformer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

27

Børn og unge i Odense er parate til at tage ansvaret for . et bæredygtigt Odense. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

32

3


Indledning Miljøpolitikken ”Bæredygtige Sammen” er en af Odense Kommunes tre tværgående politikker, som udspringer af Vision Odense. Den forpligter derfor på tværs af alle politiske udvalg og på alle forvaltningsområder. Politikken tager afsæt i Odense Kommunes velfærdsdagsorden: ”Ny virkelighed – Ny velfærd”, som handler om at skabe bedre løsninger for færre penge via forebyggelse, fælleskaber og samarbejde. Den peger på, at bæredygtige løsninger kun kan udvikles i samarbejde mellem Odense Kommune og andre aktører i Odense.

Nogle af de beskrevne tiltag i strategien er Odense Kommune allerede godt i gang med eller har planlagt at sætte i gang. Andre tiltag handler om at arbejde med bæredygtighed i kerneydelserne og udvikle helhedsløsninger inden for den økonomiske ramme og dermed få mere værdi ud af det, vi gør i forvejen. Endelig er der indsatser, der er helt nye, som kræver yderligere udvikling. I de tilfælde, hvor nye tiltag skal finansieres, skal det ske ved ekstern finansiering, nye samarbejder eller en omprioritering inden for den eksisterende økonomiske ramme.

Strategien ”Bæredygtige Sammen – Sådan” konkretiserer, hvordan løsningerne kan udvikles i nye samarbejder, så de politisk fastsatte mål kan nås. Strategien er et udtryk for de strategiske satsninger på miljøområdet i Odense Kommune og er et værktøj for ledere og medarbejdere. Den er et element i en læringsproces, som handler om at få integreret bæredygtighedsarbejdet i den daglige drift. Samtidig inviterer den aktører i Odense til at arbejde for en bæredygtig udvikling og til at være med til at fremme bæredygtige initiativer i hele kommunen.

Strategiens opbygning

Strategiens indhold Strategien er bundet op på de seks politiske mål i Miljøpolitikken, og effektmål i strategien angives på kort, mellemlangt og langt sigt. ”Bæredygtige Sammen – Sådan” tager bl.a. afsæt i forvaltningernes specifikke udvalgspolitikker, strategier og handlingsplaner samt input fra andre aktører i forbindelse med udarbejdelse af strategien. På en række områder hænger strategien tæt sammen med de to øvrige tværgående politikker: Sundhedspolitikken og Erhvervs- og vækstpolitikken, der tilsammen sikrer en bæredygtig udvikling.

4

Strategien er opdelt i to dele. Første del beskriver en metode til at arbejde med bæredygtighed i kerneopgaver mv. og derved udvikle nye løsninger med højere effekt. I denne del af strategien præsenteres Odense Kommunes nye værktøj ”Bæredygtighedspuslespillet”, som kan bruges til at se en indsats i et helhedsperspektiv og derigennem få ideer til at gøre den mere bæredygtig. I anden del af strategien peger de strategiske indsatser direkte ind i målene for effekter på kort, mellemlangt og langt sigt, som er udledt af de politiske mål i Miljøpolitikken. ”Kort sigt” er defineret som perioden frem til år 2015, ”Mellemlangt sigt” er perioden frem til år 2017 og ”Langt sigt” er perioden frem til år 2020. Alle mål er opstillet med udgangspunkt i 2013, og der vil løbende blive fulgt op på fremdriften. Dette vil ske til Økonomiudvalget første gang i 2014 og derefter en gang årligt.


Del 1 af Strategien: • Bæredygtighed i Odense • Bæredygtighedspuslespillet – et værktøj til at se en indsats i et helhedsperspektiv • Projekter i Odense Kommune, hvor bæredygtighedspuslespillet er anvendt • Odense Bæredygtighedspris • Sådan kan du arbejde med bæredygtighed

Del 2 af Strategien: • Bæredygtig udvikling er et fælles ansvar • Odense er en del af Fyns grønne have med klimavenlige og økologiske fødevarer • Naturen er det bæredygtige livsgrundlag i Odense • Odense er en ambitiøs klimakommune • Odense har et sammenhængende trafiksystem med fokus på bæredygtige transportformer • Børn og unge i Odense er parate til at tage ansvaret for et bæredygtigt Odense

Tilsammen vil de strategiske satsninger under del 1 og 2 medvirke til at nå de politiske mål i Miljøpolitikken ”Bæredygtige Sammen”. Intentionerne med strategien er, at der udvikles løsninger, hvor der opnås værdi ved at arbejde bevidst med bæredygtighed i driften i kommunen og hos aktører i Odense. De indsatser, der er nævnt i del 2 af strategien, kan der fremadrettet arbejdes med i forhold til at udvikle dem mere bæredygtigt. Derudover skal de inspirere til flere nye indsatser, der understøtter målene i Miljøpolitikken. For at gøre strategien levende og aktuel i hele perioden bliver www.odense.dk løbende opdateret med nye, konkrete indsatser, der sættes i gang, men også med ideer/”boblere”, der kan inspirere og motivere til, at der sættes yderligere

indsatser i gang i nye samarbejder mellem aktører og Odense Kommune. Når der i strategien står ”Odense” menes Odense som areal med alle aktører, herunder virksomheden Odense Kommune. I strategien er der indsat symboler, der markerer, om indsatsen ligger hos Odense Kommune, hos andre aktører, eller om det er en indsats, vi kan gennemføre sammen.

Odense Kommune

Andre aktører

Sammen

5


Del 1 Bæredygtighed i Odense Odense Kommune har en vision: ”At lege er at leve” med høje ambitioner om at skabe bæredygtig udvikling i Odense. Kommunen har samtidig underskrevet Aalborg Commitments, som betyder, at vi sammen med godt 500 andre europæiske byer har forpligtet os til at arbejde med bæredygtig udvikling inden for både den miljømæssige, den sociale og den økonomiske dimension af bæredygtighed. De tre tværgående politikker i Odense understøtter hver sin dimension: Erhvervs- og vækstpolitikken primært den økonomiske, Sundhedspolitikken primært den sociale og Miljøpolitikken primært den miljømæssige. Miljøpolitikken ”Bæredygtige Sammen” og denne underliggende strategi ”Bæredygtige Sammen – Sådan” beskriver, hvad vi forstår ved bæredygtig udvikling i Odense, og hvordan vi målrettet og konkret arbejder med det både i Odense Kommune og sammen med andre aktører.

De tre tværgående politikker Erhvervs- og vækstpolitikken

Miljøpolitikken • Bæredygtig udvikling er et fælles ansvar • Odense er Fyns grønne centrum med klimavenlige og økologiske fødevarer

• Innovation

• Naturen er det bæredygtige livsgrundlag i Odense

• Iværksætteri

• Læring og uddannelse • Globalisering

• Odense er en ambitiøs klimakommune • Trafiksystemet i Odense er sammenhængende med fokus på bæredygtige transportformer • Børn og unge i Odense er parate til at overtage ansvaret for et bæredygtigt Odense

Sundhedspolitikken • Sundere arbejdsstyrke • Mental sundhed skal styrkes • Større lighed i sundhed • Styrket indsats over for kronisk sygdom • Byens rum skal fremme det sunde valg • Det nemme valg er det sunde valg

6


SOCIAL ØKONOMISK MILJØMÆSSIG BÆREDYGTIGHED

Bæredygtighedspuslespillet – et værktøj til at se en indsats i et helhedsperspektiv Som en hjælp til at arbejde med bæredygtighed i en indsats bruger vi Bæredygtighedspuslespillet. Det er et værktøj, hvor man guides til at se en indsats i helhedsperspektiv og få ideer til at gøre den mere bæredygtig. Ordet ”indsats” skal forstås bredt og kan dække over et projekt, en opgave, et arbejdsområde, en plan, en kampagne, en virksomhed og alt muligt andet. Puslespillet er opbygget som en puslespilsring med tre farver, som illustrerer den sociale, økonomiske og miljømæssige bæredygtighed. De enkelte brikker er delemner af de tre dimensioner af bæredygtighed. Den gode løsning udvikles ved, at vi får drøftet og taget

stilling til samtlige brikker og vurderet, hvilke der er relevante at få med i den bæredygtige løsning. På hver brik står et spørgsmål, som er en hjælp til at udvikle indsatsen ved at se den ud fra nye vinkler. På den måde får man skabt mere værdi ud af at gennemføre indsatsen. Man kan arbejde med bæredygtighedspuslespillet alene, men det giver mange flere nye ideer til løsninger, hvis man lægger det sammen med en kreds af forskellige mennesker, der har en viden om de forskellige emner på brikkerne. Puslespillet kan findes på www.odense.dk/puslespil

Projekter i Odense Kommune, hvor bæredygtighedspuslespillet er anvendt Skal det i de kommende år lykkes at implementere Miljøpolitikken inden for den eksisterende budgetramme, skal bæredygtighedsarbejdet integreres i den daglige drift. Derfor skal medarbejdere i alle fem forvaltninger i kommunen lære at arbejde med bæredygtig tænkning i kerneopgaverne. Det er en læringsproces, der er taget hul på ved at arbejde med bæredygtighedspuslespillet i en række udvalgte projekter, og Odense Kommune håber, at der med denne strategi sættes endnu mere læring i gang. Puslespillet er afprøvet på en række projekter, og her kan du læse om et par stykker af dem.

>>>

7


Virksom Dialog Dalum – “Der hvor vi mødes” I projektet skal der laves én indgang til Ældre- og Handicapforvaltningen på Dalumvej, tæt på det nuværende bibliotek, hvor borgerne kan henvende sig og få støtte, råd og vejledning til fortsat at leve et liv på egne præmisser. Det skal være en ny måde at møde borgerne på, der baserer sig på den rehabiliterende tankegang og tager udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer, ønsker og behov.

”På bare to timer kom der helt nye aspekter og vinkler frem og nogle af de overvejelser, der var gjort i forvejen, blev tydeliggjort. Det var helt forrygende at opleve, hvordan et enkelt ord på en brik kunne sætte gang i snakken og skabe nye input og opmærksomheder til det videre arbejde i projektet”, fortæller projektleder Malene Rask, konsulent i Virksom Viden.

Projektgruppen og en bred skare af projektets samarbejdspartnere har brugt puslespillet sammen med bæredygtighedskoordinatorerne fra forvaltningerne og Bæredygtighedssekretariatet i den indledende fase af projektet, hvor man stod over for at skulle indrette lokalerne. Der blev med udgangspunkt i de enkelte brikker bl.a. drøftet samarbejdsmuligheder med det lokale erhvervsliv, muligheder for samarbejde med foreninger og uddannelsesinstitutioner, brug af frivillige, events for at tiltrække borgere, bustransport, handicapvenlige hjælpemidler i forbindelse med de digitale løsninger, sprog og informationskanaler, synliggørelse af kompetencer hos

unge med handicap over for lokalt erhvervsliv, mulighed for opstart af socialøkonomisk virksomhed, brug af el, vand og varme, showroom for miljøvenlige løsninger til hjemmet, regnvandsopsamling, beplantning og aktiviteter i gårdhaven og meget mere.

Bellinge Fælled – en bæredygtig bydel

og igen kom der mange nye ideer til den videre udvikling af Bellinge som bæredygtig bydel.

En bæredygtig bydel – hvad er det? Det spørgsmål brugte projektgruppen lang tid på at besvare i starten af projektet, da der skulle laves en strukturplan for et nyt boligområde på en bar mark i Bellinge. Indledningsvis fokuserede Odense Kommune på at udvikle bæredygtige løsninger til minimering af infrastruktur, lokal regnvandshåndtering, fortætning af bebyggelsen, biodiversitet og mindst mulig terrænregulering og jordtransport. Der var dermed primært fokus inden for den miljømæssige dimension af bæredygtighed. Et stykke inde i projektet blev bæredygtighedspuslespillet anvendt, hvilket gav anledning til, at man i langt højere grad fik fokus på den sociale dimension. At skabe et område med mangfoldighed blev et succeskriterium. I den forbindelse blev der i projektet etableret samarbejde både med den lokale ældreklub og Rasmus Rask Skolen. Bæredygtighedspuslespillet er igen anvendt senere i Bellingeprojektet,

8

En af projektgruppens deltagere fra Byplan Mie Søgaard Rasmussen sagde efterfølgende: ”Havde puslespillet været tilgængeligt under opstarten af projektet, ville vi nok hurtigere være nået frem til, hvad det var, der skulle gøre Bellinge til en bæredygtig by. Selv om projektet nu er langt fremme, og man står over for salg af de første parcelhusgrunde, gav puslespillet stadig nye og gode ideer til, hvad der kan arbejdes videre med i Bellinge. Odense Byråd arbejdede på et kvartalsmøde i 2013 med Bellinge Fælled som pilotcase for at afprøve puslespillet som en ny metode til at tænke mere i helheder og på tværs. Det kom der mange bæredygtige ideer ud af, bl.a. om muligheder for ”samarbejde” mellem børn og ældre, hensyn til mennesker med handicap i området, fællesfaciliteter, skabelse af forskellige nyttejob for ledige unge, rekreative grønne områder og meget mere, som nu er givet videre til projektfolkene.


Odense Bæredygtighedspris Odense Bæredygtighedspris uddeles en gang om året af Odense Bæredygtighedsråd og gives til et bæredygtigt initiativ i Odense. Initiativet vurderes blandt andet i forhold til, hvor langt initiativet er nået rundt i bæredygtighedspuslespillet.

Peter Bærentsen, formand for Odense. Fødevarefællesskab sagde . efter prisoverrækkelsen: ” “Vi er utrolig glade for, at Odense Bæredygtighedsråd har valgt Odense Fødevarefællesskab som modtager af Odense Bæredygtighedspris 2012. Bæredygtighed rundt om både miljø, økonomi, lokal handel, fællesskaber og samarbejde er pejlemærker i foreningens aktiviteter. Den anerkendelse, vi nu har fået, er jeg sikker på kun vil øge interessen for vores aktiviteter”

Med prisen belønnes bæredygtige initiativer gennemført af aktører i Odense, og der motiveres til, at der udvikles flere bæredygtige indsatser. For at søge prisen, skal man have tænkt over og taget stilling til samtlige brikker i puslespillet og vurderet, hvilke brikker der er relevante at få med i den bæredygtige løsning. I 2011 vandt Scandic Odense prisen bl.a. for virksomhedens arbejde med CSR (social ansvarlighed, arbejdsforhold, miljø mm.) og bæredygtighed. I 2012 vandt Odense Fødevareselskab i hård konkurrence med Fazer Food Services og IKEA, Odense. Første års vinder af bæredygtighedsprisen, Scandic Odense, har haft stor glæde af at vinde prisen, fortæller hoteldirektør Tom Filstrup, Scandic Odense: ”Vi glædes stadig over det skulderklap det var, at Scandic Odense fik Odense Bæredygtighedspris 2011. At arbejde med bæredygtighed har siden starten af 1990’erne været en naturlig integreret del af medarbejdernes daglige arbejde på hotellet. Med afsæt i den synlighed, der fulgte med Bæredygtighedsprisen, har vi fået mulighed for at inspirere andre virksomheder og offentlige institutioner i deres arbejde med bæredygtighed”.

Sådan kan du arbejde med bæredygtighed Skal det lykkes at nå Miljøpolitikkens mål, er det nødvendigt, at medarbejdere i Odense Kommune tænker bæredygtighed ind i kerneopgaverne. Det er en læringsproces for alle, som vi allerede er startet op på ved at arbejde med nogle pilotcases, og som fortsættes med baggrund i denne strategi. Vi skal i fællesskab arbejde videre med at udvikle metoden i forvaltningerne og også meget gerne sammen med andre aktører i Odense. Du kan gå ind på www.odense.dk/puslespil og læse mere om, hvordan du selv kan komme i gang – både hvis du er medarbejder i Odense Kommune eller aktør i Odense.

Her kan du også læse, hvordan du kan kontakte Odense Kommunes Bæredygtighedssekretariat og få vejledning til, hvordan du kan komme i gang med at bruge bæredygtighedspuslespillet og dermed få ideer til at gøre din indsats mere bæredygtig. Er du medarbejder i Odense Kommune, kan du også kontakte din forvaltnings bæredygtighedskoordinator, som vil hjælpe dig videre.

9


Del 2 Bæredygtig udvikling er et fælles ansvar Vi skaber en bæredygtig udvikling i Odense, når Odense Kommune, borgerne, erhvervslivet, organisationer og forsknings- og uddannelsesinstitutioner tager fælles ansvar og arbejder sammen. Odenses nye velfærdsdagsorden ”Ny virkelighed – Ny velfærd” sætter fokus på at skabe bedre løsninger for færre penge via forebyggelse, fælleskaber og samarbejde.

Sådan sikrer vi, at alle aktører i Odense tager medansvar og samarbejder om indsatser, der skaber mere bæredygtighed i hele kommunen Samarbejde med aktører skal tænkes ind i en lang række af kommunens kerneopgaver. Odense Kommune skal udforske partnerskabsaftaler, netværk og nye måder at samarbejde på og understøtte at nye løsninger bliver til i samarbejde med frivillige og foreningslivet i Odense. Det sker allerede på en lang række områder som fx: Dynamisk værktøj på www.odense.dk  ”Bæredygtige sammen – Sådan” skal fungere som et dynamisk værktøj til at udmønte Miljøpolitikken, så den hele tiden er aktuel, og så man kan drage nytte af den læringsproces, der sættes i gang (jf. del 1 af strategien). Der er allerede indsatser integreret i strategien, men på www. odense.dk vil Odense Kommune løbende opdatere med nye indsatser, der understøtter målene. Her vil man også kunne finde information om bæredygtige ideer til indsatser, som vi kan arbejde videre med både i Odense Kommune, hos andre aktører og ikke mindst i nye samarbejder.

Aktive nærmiljøer for borgerne  I Odense Kommune er der sat fokus på at aktivere civilsamfundet for at skabe aktive nærmiljøer for borgerne. Inden for ældreområdet tilbydes borgere i samarbejde med en række foreninger forskellige motionstilbud og sociale arrangementer i lokalområderne. Inden for fritidsområdet arbejdes der med frivillighed og aktivt medborgerskab i forhold til børn og unge. I forhold til de socialt udsatte borgere er der stort fokus på deltagelse og inddragelse i netværk og fællesskaber, som giver bedre livskvalitet og sundhed. Mange frivilli-

10

ge giver på værestederne og behandlingscentre en lang række tilbud om aktivitet og fællesskab. De frivillige, sociale foreninger arbejder med at opbygge fællesskaber med tilbud som fx rådgivning, selvhjælpsgrupper, netværksskabende aktiviteter mv. Der er dannet et frivillignetværk, hvor institutioner kan inspirere hinanden. Indsatserne er beskrevet i Odense Kommunes ”Strategi for det frivillige sociale arbejde” (læs mere: www.kortlink.dk/frivillighedsstrategi/cfs2)

Bæredygtige boligområder  De almene boliger udgør 25% af Odenses boligmasse, og derfor er udviklingen i disse områder vigtige for byens udvikling. For borgerne er velfungerende og trygge boligområder en vigtig faktor for en god hverdag. Odense Kommune samarbejder med boligorganisationer og politi om en række indsatser. I udsatte boligområder samarbejdes om både fysiske og boligsociale helhedsplaner. De fysiske helhedsplaner kan handle om renovering af bygninger, herunder optimering af energiforbrug. De boligsociale helhedsplaner kan handle om aktiviteter for børn og unge, ældre, beskæftigelse, sundhed og styrkelse af beboerdemokratiet.

Odense Bæredygtighedsråd  Odense Bæredygtighedsråd arbejder for at skabe nye, bæredygtige løsninger i Odense. Rådet er sammensat af både private og offentlige aktører, som har kompetencer inden for miljø, sundhed, økonomi og sociale forhold. Rådet har bl.a. haft stor fokus på en række samarbejdsprojekter omkring klimavenlig mad og skal være bindeled i det kommende arbejde med at gøre Odense til Fairtrade By.


Sådan sikrer vi, at Odense er et vækstområde, hvor vi udvikler grøn teknologi, bæredygtige løsninger og skaber nye jobs De udfordringer, vi står med i dag på miljøområdet skal ses som en mulighed for at skabe vækst og nye job hos lokale virksomheder inden for grøn teknologi. Vi skal tænke i helheder, når vi leder efter løsningen på en miljømæssig udfordring, så vi skaber bæredygtige løsninger med endnu mere effekt og dermed også får mulighed for yderligere vækst. Helhedsløsninger kræver samarbejde og partnerskaber. Det sker allerede inden for en lang række områder som fx:

Odense Buisness Task Force  Odense Kommune har nedsat en Business Task Force, som består af top erhvervsfolk, som skal udarbejde konkrete forslag, der skal sikre, at væksten styrkes og beskæftigelsen stiger. Odense Business Task Forcen består af 5 medlemmer, som er nationale og lokale erhvervsprofiler samt en videns­ person fra byens universitet.

Handicapvenlighed og energirenovering  I samarbejde mellem Odense Kommune og boligorganisationerne renoveres de almene boliger for at øge handicapvenligheden og for at spare på energien. Odense Kommune opsætter kvoter for nybyggeri i den almene sektor, så nybyggeri placeres der, hvor det understøtter en blandet by med plads til mangfoldighed.

Forsøg med nye affaldsløsninger i bymidten  I samarbejde mellem Odense Kommune, Odense Renovation og borgerne udvikles som forsøgsordning en ny affaldsløsning for bymidten. Derved undgår beboerne at trække affald gennem deres hus, skraldemændenes arbejdsvilkår bliver bedre, og der sker en bedre sortering af affaldet.

Vejledning om miljørigtigt byggeri  Størsteparten af byggeriet i Odense opføres af private bygherre. Derfor har Odense Kommune udgivet vejledningen ”Miljørigtigt byggeri i Odense Kommune – en guide til den private bygherre. Vejledningen ”Miljørigtigt byggeri – krav og anbefalinger” gælder for kommunens eget nybyggeri og renoveringsopgaver. Sideløbende følger Odense Kommune tæt udviklingen inden for certificeringsordninger for bæredygtigt byggeri.

Gang i byens borgere  Den beskæftigelsesrettede indsats i Odense Kommune har fokus på, at alle borgere skal være i gang hele tiden. Sundhed og livskvalitet samt sikring af, at de lediges kompetencer matcher den aktuelle efterspørgsel på arbejdsmarkedet, tillægges stor betydning. Borgerne understøttes i selv at medvirke fx gennem netværksdannelse og indsatser, hvor borgere hjælper borgere. Borgerene støttes i selv at tage ansvar, udnytte egne ressourcer og muligheder.

Partnerskab i Grøn Erhvervsvækst  Odense Kommune er sammen med seks andre kommuner, private virksomheder, energiforsyninger og uddannelsesinstitutioner med i Grøn Erhvervsvækst, hvor man samarbejder om reduktion af energiforbrug og om at skabe arbejdspladser inden for håndværksbranchen og i virksomheder, der producerer grønne løsninger. (Læs mere www. groenerhvervsvaekst.dk/odense)

Gate 21 Odense Kommune er i 2013 blevet partner i GATE 21, som består at 49 kommuner, vidensinstitutioner, virksomheder og styrelser. Der samarbejdes om at skabe projekter indenfor By & Byg, Transport samt Energi & Ressourcer. Odense Kommune forventer at deltage i projekter allerede fra 2013.

11


Sådan sikrer vi, at bæredygtighed tænkes ind i Odenses store, bystrategiske projekter og bruges til at udvikle og afprøve ny teknologi og nye løsninger I de kommende år investerer Odense Kommune, staten og private investorer 25 mia. kr. i de seks største byudviklingsprojekter i Odense, og det vil skabe en massiv vækst. Nye bæredygtige løsninger skal udvikles og afprøves i disse store byomdannelsesprojekter som fx: Thomas B. Thriges Gade  Projektet omkring omdannelse af Thomas B. Thriges Gade fokuserer på at skabe en socialt bæredygtig blandet by med plads til mangfoldighed og midlertidige aktiviteter.

Nyt OUH og Sundhedsfagligt Fakultet  I projektet omkring Nyt OUH og Sundhedsfagligt Fakultet samarbejder Region Syddanmark, Syddansk Universitet, Universitets- og Bygningsstyrelsen og Odense Kommune om at gøre byggeriet bæredygtigt.

Letbanen  Letbanen er en bæredygtig transportform, som forbedrer den kollektive transport i Odense væsentligt.

Byudviklingsprojekter  Også i mindre byudviklingsprojekter tænkes bæredygtighed ind. Fx arbejdes der i Bellinge Fælled projektet med udvikling af nye bæredygtige løsninger i samarbejde med borgerne og andre lokale aktører (læs mere side 8).

Sådan sikrer vi, at innovation og vækst hos leverandører fremmes Odense Kommune er med i ”Partnerskab for offentlige grønne indkøb” sammen med en række andre kommuner, Miljøministeriet, Region Midtjylland og VandCenter Syd. Byrådet har besluttet, at Odense Kommune skal arbejde med sociale klausuler i kommunale opgaver. Partnerskab for offentlige grønne indkøb  Partnerskabet ønsker at gøre en ekstra og fælles indsats for miljøet ved strategisk at anvende de offentlige indkøb som løftestang til en grøn omstilling. Det samlede indkøb i hele den offentlige sektor er en stor ”indkøbsmuskel”, som gennem målrettet, grøn efterspørgsel kan drive markedet mod mindre miljøbelastende produkter og produktionsmetoder. Odense Kommune arbejder med sine indkøb i forhold til gældende mål i partnerskabet (læs mere: www.gronneindkob.dk/indkoebsmaal). Sociale klausuler  Odense Kommune, VandCenter Syd, Odense Havn og Fjernvarme Fyn har samarbejdet om muligheden for, at Odense Kommune kan anvende flere sociale klausuler i kontrakter og indføre arbejdsklausuler og kædeansvar. Samtidig har Odense Kommune og Udvikling Fyn arbejdet med mulighederne for, at flere kommunale opgaver tildeles lokale entreprenører for at fremme væksten. Odense Byråd har vedtaget, at der i forbindelse med kommunens udbud af opgaver til private leverandører skal udarbejdes flere sociale klausuler og arbejdsklausuler i alle tjenesteydelses- og bygge- og anlægskontrakter samt kædeansvar over for virksomheder, der anvender underentreprenører/-leverandører.

Sådan sikrer vi, at ”Odense bygges indad” Sådan sikrer vi, at der skabes helhedsløsninger i forhold til den miljømæssige, sociale og økonomiske dimension af bæredygtighed Ved at bruge bæredygtighedspuslepillet i forbindelse med kommunens kerneopgaver og på indsatser hos andre aktører i Odense, sikrer vi, at der udvikles nye, innovative løsninger med effekt på alle tre dimensioner af bæredygtighed. Dette er beskrevet detaljeret i Del 1 af strategien.

Finansiel strategi  Odense Kommune arbejder efter en fremtidssikret finansiel strategi, der understøtter en langtidsholdbar og bæredygtig økonomi i form af nedbragt gæld, passende kassebeholdning og afstemte indtægter og udgifter. Fremadrettet skal en ny budgetproces sikre en økonomistyring, der er på forkant og kan sikre et økonomisk bæredygtigt budget.

12

Odenses store styrke er, at den på én og samme tid rummer storbyens sus, mangfoldighed og kulturelle alsidighed og den mindre bys charme, hygge og tryghed med det grønne tæt på og helt ind i byens hjerte. Med Odense Kommunes Planstrategi og Kommuneplan er der sat et nyt mål omkring en bæredygtig byudvikling, som handler om at fortætte Odense. 70 % af byudviklingen skal frem til 2021 ske ved byomdannelse og kun 30 % ved brug af nye områder. Flere af de store bystrategiske projekter, bl.a. omdannelsen af Thomas B. Thrigesgade, er med til at fortætte byen. (læs mere: www.kortlink.dk/planstratgi/cfsb) Bæredygtigt Østerbro  Der skal de kommende fire år ske en områdefornyelse af Østerbro, der skal gøre området til et mangfoldigt byom­ råde med plads til alle. Der er afsat 30 mio. kr. til områdefornyelsen, som omfatter i alt 14 projekter. Samtlige projekter løses i samarbejde mellem Odense Kommune og områdets beboere og brugere. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har bevilget 10 mio. kr. og kommunen 20 mio. kr.


Ideer til fremtiden Tænketank  Der kan etableres en ”Tænketank”, som støtter op om udviklingen af grønne jobs/velfærd/generel udvikling. Der kan fx arbejdes med at skabe økonomiske incitamenter, partnerskaber, sociale klausuler mv. Det kunne fx ske i et samarbejde mellem Odense Kommune, SDU, Teknologisk Institut, Erhvervslivet, NGO’er, Forum for bæredygtige indkøb, organisationer m.fl.

Fastholdelse af de unge  Der kan arbejdes med at skabe grønne jobs via fastholdelse af studerende efter uddannelse. Social sammenhængskraft er vigtig for at fastholde de unge, og derfor skal der tænkes i fælleskaber helt fra folkeskolen. Folkeskolen, Karrierecenteret, SDU, lokale uddannelsesinstitutioner og virksomheder m.fl. er mulige aktører.

Effektmål vEdr. “bæredygtighed er et fælles ansvar” På kort sigt Bæredygtighedspuslespillet anvendes til at se indsatser i helhedsperspektiv og udvikle dem bæredygtigt.

Bæredygtighedspuslespillet viser de elementer, der er positiv effekt på: Positiv effekt i forhold til alle “brikker” i puslespillet

På mellemlangt sigt Nye bæredygtige løsninger er udviklet via nye samarbejder, som har været med til at skabe flere nye jobs.

På langt sigt Odense er kendt som en bæredygtig by.

13


Odense er en del af Fyns grønne have med klimavenlige og økologiske fødevarer Fødevareindkøb til virksomheden Odense Kommune medfører den største påvirkning af miljøet set i forhold til kommunens samlede indkøb. Alle i Odense køber og bruger fødevarer, og der produceres en lang række fødevarer i landbrugs- og gartnerierhvervet. Brug af flere klimavenlige og økologiske fødevarer både hos Odense Kommune og hos andre aktører vil reducere den samlede miljøpåvirkning væsentligt. Odense Byråd har samtidig besluttet, at Odense skal være Fairtrade By.

Sådan sikrer vi, at vi bruger flere økologiske og klimavenlige fødevarer i Odense Der skal arbejdes for at øge brugen af økologiske fødevarer inden for det nuværende budget. Vi skal ikke blot skifte de konventionelle fødevarer ud med økologiske, men derimod sammensætte maden af klimavenlige fødevarer og reducere madspild. Det giver en økonomisk gevinst, som kan betale merprisen for at købe økologiske fødevarer. Ved at vælge klimavenlig mad får vi en positiv effekt i forhold til sundhed(*) og klima og ved at bruge økologiske varer, beskytter vi grundvandet mod pesticider, og vi sikrer en bedre dyrevelfærd.

Klimavenlige fødevarer

Økologiske fødevarer

Virkemiddel

Mindre kød, mere grønt Årstidens frugt og grønt Mindre rødt og mere hvidt kød Kartofler frem for ris og pasta Reducere madspild

Ø-mærkede fødevarer

Effekt

Klima Sundhed (* – se fodnote) Økonomi

Grundvand Dyrevelfærd Efterspørgsel af økologiske varer

(*) Der skal dog tages særlige hensyn til underernærede småtspisende borgere, som har særlige behov for energi- og proteinindtagelse.

14


Økologi i virksomheden Odense Kommune  Odense Kommune undersøger mulighederne for en omlægning til økologisk madproduktion inden for det nuværende budget. Det forudsætter, at kommunen bevilges midler fra NaturErhvervsstyrelsens økologifremmepulje i 2013 til at gennemføre en omlægning med uddannelse af køkkenpersonale mv. Erfaringer fra andre kommuner viser, at den fokus, der kommer på madplanlægning og -produktion i en sådan omlægning giver en positiv effekt for kvaliteten af maden og for køkkenpersonalets faglige stolthed. I kommunens 10 personalekantiner arbejdes der allerede ud fra princippet om sunde og grønne kantiner.

Opskriftshæfter  Odense Bæredygtighedsråd har stor fokus på at formidle viden om klimavenlig mad og har stået i spidsen for tre samarbejdsprojekter, hvor der bl.a. er udgivet tre opskriftshæfter om brug af klimavenlig mad. (Læs mere: www.facebook.com/KlimavenligMad).

Sådan sikrer vi, at Odense bliver Fairtrade By Odense Byråd har på opfordring fra Odense Bæredygtighedsråd besluttet, at Odense skal ansøge det danske kontor for Fairtrade Mærket om, at Odense får status som Fairtrade By. Det er et koncept for samarbejde mellem kommunen, erhvervslivet, borgere og organisationer om løbende at fremme køb og udbud af varer og ydelser, der er produceret under ansvarlige forhold for nogle af verdens fattigste bønder. Ansøgningen sendes i 2013, og Odense Bæredygtighedsråd skal fungere som bindeled mellem kommunen og lokale aktører. På Odense Rådhus og i flere personalekantiner serveres der allerede udelukkende fairtrade kaffe og te.

Sådan sikrer vi, at der sker en fordobling af anvendelsen af arealer i Odense til økologisk dyrkning frem mod 2020 Når Odense Kommune og andre aktører øger efterspørgslen af økologisk dyrkede varer, forøges det økologisk dyrkede areal.

Pesticidfri dyrkning og økologisk drift   af arealer På alle Odense Kommunes bortforpagtede arealer er der krav om pesticidfri dyrkning, og på ca. halvdelen af arealerne er der krav om økologisk drift. Odense Kommune vil arbejde videre med at få arealer, der dyrkes pesticidfrit omlagt til økologisk drift.

Økologisk omlægning af landbrug  Allerede i dag samarbejder Odense Kommune og Økologisk Landsforening om at fremme økologisk omlægning af landbrug ved at gennemføre økologisk omlægningstjek i Odense. Fremadrettet skal dette samarbejde styrkes.

Sådan sikrer vi, at der i Odense skabes god økologisk tilstand i vandmiljøet og naturen Odense Kommune arbejder for at gennemføre indsatserne i Vand- og naturhandleplanerne i samarbejde med interesserede aktører. Der skal skabes helhedsløsninger, der bevirker, at tilstanden i natur og vandløb forbedres i kombination med et bæredygtigt landbrug og med klimaudfordringen med oversvømmede marker.

15


Kærby Mose vådområde  Odense Kommune arbejder med at genoprette enge, moser og naturligt snoede vandløb på et 62 hektar stort område sydøst for Fraugde By. Der samarbejdes med lodsejerne om at indgå frivillige aftaler.

Dyrelivets frie bevægelighed  Fortløbende arbejder Odense Kommune via frivillige aftaler med lodsejerne i Odense om genåbning af rørlagte vandløb, fjernelse af spærringer og oprettelse af gydebanker til gavn for dyrelivets frie bevægelighed, blandt andet i samarbejde med HavørredFyn og borgere/lystfiskere.

Forbedret naturpleje langs Odense Å  Odense Kommune er sammen med andre fynske kommuner og Naturstyrelsen med i et EU-projekt om at forbedre naturplejen langs Odense Å. Også i dette projekt samarbejdes om frivillige aftaler med private lodsejere.

Sådan sikrer vi, at udvikling af bæredygtige løsninger inden for gartnerierhvervet i Odense fremmes Gartnerierne producerer mange fødevarer, og er som et af de største erhverv med til at sætte Odense på landkortet som en del af ”Fyns grønne have”. Der er mange potentialer i gartneribranchen, mange ansatte, mange selvstændige erhvervsdrivende, og der er mange muligheder for, at branchen kan udvikle sig i en endnu mere grøn retning. De seneste år har gartneribranchen fx nedbragt deres varmeforbrug med næsten 40 procent, og der arbejdes mange steder med biologisk bekæmpelse frem for pesticider. Det gavner både miljøet og erhvervet, og Odense Kommune vil arbejde for at støtte op om branchens udvikling. I forbindelse med miljøtilsyn kan kommunen styrke indsatsen med mere miljø- og energirigtige løsninger. Det sker allerede som fx:

Gartneriprojektet   Odense Kommune er i gang med et pilotprojekt, hvor spildevandsforhold samt dræn- og afløbsforholdene på en række gartnerier undersøges. Det gøres for at få et billede af den samlede spildevandssituation for gartnerier i Odense og skal lede til en plan for løsninger på det samlede gartneriområde i Odense til gavn for et renere vandmiljø.

Ideer til fremtiden Let at vælge klimavenlige og  økologiske fødevarer Flere aktører i Odense skal blive inspireret til at vælge klimavenlige og økologiske fødevarer ved, at kommunen fortæller om resultater og erfaringer. Der kan arbejdes med at gøre det lettere for alle borgere at vælge klimavenlige og økologiske madvarer fx via nyhedsbreve og information om nærmeste ”øko-gårde”. Borgerne kan lave indkøbsfælleskaber a la Odense Fødevareselskab og efterspørge samarbejde med økologiske producenter. Der kan fx arrangeres ”Farmer-markets” og ”Økobyhaver” i sociale fælleskaber i lokalområder. De mange kolonihaver giver også gode muligheder for produktion af økologiske fødevarer lokalt i Odense. Frugttræer og -buske i lokalområderne  I lokalområderne som fx Bellinge Fælled, Østerbro og Elmelund Skov vil Odense Kommune tænke spiselige arter ind i beplantningen som fx frugttræer og -buske. Efterfølgende er det de lokale borgere, der passer og har glæde af frugten. Det kan formidles bedre til borgerne, at de gerne må bruge af buske og træer som fx valnødder, hassel og brombær, som allerede i dag er i kommunens parker og naturområder. Mindre madspild  Gartnerier i Odense producerer fødevarer, som tomater, peber og agurker. Disse produkter skal leve op til en kvalitetsstandard. Det giver et vist spild i gartnerierne. Kan der skabes kontakt mellem gartnerierne og nogle nærliggende plejehjem, børneinstitutioner og andre lignende institutioner med henblik på anvendelse af kasserede fødevarer, vil det være en god, let og billig indsats at sætte i værk. Storskala fødevarefælleskaber  Flere gårde kan arbejde sammen om at producere større mængder økologiske varer og indgå samarbejde med aftagere – ”Odense Fødevarefælleskab i storskala”. Ingen pesticider  Odense Kommune, borgere, grundejerforeninger, kolonihaver, virksomheder m.fl. skal undgå at bruge pesticider. Det skal bl.a. fremmes ved hjælp af formidling om metoder til alternativ ukrudtsbekæmpelse.

16


Test af nye virkemidler på  kommunens arealer Odense Kommune kan stille arealer til rådighed for aktører til at teste nye virkemidler for at nå målene i vand- og naturplanerne. Kommunen kunne fx lave demonstration/kurser i, hvordan man driver grønne områder pesticidfri og fx lave arealer til minivådområder.

Bæredygtige Kolonihaver  Odense Kommune har sat et projekt i gang omkring kolonihaver i Odense -” Den Bæredygtige Kolonihave”. I projektet sættes fokus på de miljømæssige aspekter, men der er også opmærksomhed rettet mod kolonihavekulturen. Via et samarbejde med kolonihaveforeningerne i Odense vil projektet med afsæt i Ny virkelighed – Ny velfærd og Odense Kommunes Miljøpolitik 2012 skabe løsninger for fremtidens kolonihaver i Odense.

Effektmål vEdr. “odense er en del af Fyns grønne have med klimavenlige og økologiske fødevarer” På kort sigt Odense er blevet Fair Trade By

Bæredygtighedspuslespillet viser de elementer, der er positiv effekt på: • Lokal handel og erhverv, herunder turisme. Foreninger/netværk. Beskæftigelse. Uddannelse.

På mellemlangt sigt Der anvendes flere klimavenlige og økologiske fødevarer i Odense.

• Sundhed og livskvalitet. Frivilligt arbejde. • Klima. Klimatilpasning. Forurening. Biodiversitet. Grønne og blå områder. Bæredygtige indkøb. Miljøvenlig produktion.

På langt sigt Anvendelsen af arealer i Odense til økologisk dyrkning er fordoblet, og alle private haver og boligforeningers områder drives uden pesticider.

17


Naturen er det bæredygtige livsgrundlag i Odense Ådalene, de mange grønne områder og kiler i byen, Odense Fjord og Tarup Davinde er med til at kendetegne Odense. Da byen skal bygges tættere, er det særligt vigtigt at bevare og udvikle det grønne og sikre, at det sker bæredygtigt med flere funktioner på samme areal. Det handler om rekreativ brug af arealerne, beskyttelse af grundvand og biologisk mangfoldighed, klimatilpasning, bedre livskvalitet for borgerne, større fysisk og mental sundhed.

Sådan sikrer vi, at der i Odense skabes mere natur, øget biodiversitet og rent vand for nutidens og fremtidens borgere Det kræver samarbejde mellem Odense Kommune, staten, vandværker, virksomheder, landbrug, lodsejere og borgere at beskytte natur og grundvand. Det sker allerede på en række områder som fx:

Skov og naturrejsning i Elmelund   Elmelund Skov bliver Odense Kommunes største skov på 320 ha. Skoven bliver rejst på tidligere landbrugsjord i et samarbejde mellem Odense Kommune, Naturstyrelsen og Vandcenter Syd. Skoven skal beskytte grundvandet under markerne, som i fremtiden leverer op mod 1/3 af drikkevandet til Odenses borgere. Elmelund Skov kan på sigt tilbyde et bynært skov- og naturområde, der kan danne en grøn ramme om friluftsliv. Institutioner, organisationer, naboer og andre kommende brugere er med til at tegne og skabe skoven. Fjernvarme Fyn er gået ind i samarbejdet og har betalt for 50.000 popler som forkultur til den blivende skov. Fjernvarme Fyn får til gengæld mulighed for at udnytte træflisen fra træerne til varmeproduktion, så mere end 1000 husstande vil kunne forsynes med bæredygtig varme fra den producerede træflis over en 20 årig periode. Projektet kommer dermed vidt omkring med stor effekt på mange af bæredygtighedspuslespillets brikker.

Stavis Ådal   Naturstyrelsen og Odense Kommune har i Stavis ådal gennemført et vådområdeprojekt, som giver 100 ha mere våd natur og en ny stiadgang fra Villestofte til Næsbyhoved-Broby. Odense Kommune vil arbejde med at indgå frivillige aftaler med private lodsejere om, at de nye våde områder bliver græsset af, for at få en større naturværdi i områderne.

18

Modelberegninger til grundvandsbeskyttelse  og håndtering af vand i byer Odense Kommune, vandværkerne og Naturstyrelsen arbejder med at øge beskyttelsen af grundvandet. Det sker bl.a. ved en detaljeret beregning af den nødvendige størrelse på beskyttelsesområder for vandværkernes boringer i Odense. I et samarbejde mellem Vandsektorens Teknologi-Udviklingsfond, GEUS (Dk’s Geologisk Undersøgelser), VandCenter Syd og Odense Kommune udvikles en 3D-by-geologisk planlægningsmodel for Odense, som bl.a. vil kunne anvendes i forbindelse med de store bystrategiske projekter som fx Thomas B. Thriges Gade.

Sådan sikrer vi, at der i Odense bliver flere naturområder af høj kvalitet, og at det bliver lettere at komme hen til dem Odense Kommune skal arbejde for, at Odense fortsat har en grønnere profil end de øvrige byer i Danmark målt i grønt areal pr. indbygger. Grønne områder skal ikke kun være steder man kører til men også grønne oplevelser på den daglige transportvej. Det sker allerede på en række områder som fx:

Nyt OUH   I projektet om etablering af det nye supersygehus i det sydøstlige Odense tages der hensyn til beskyttelse af flora og fauna. I området arbejdes der med bæredygtige løsninger, og der vil fx blive skabt et nyt naturområde i forbindelse med håndtering af regnvand. Der skabes et mere tilgængeligt naturområde med stor rekreativ kvalitet for borgerne.


Grønt i byen  I byomdannelsesprojekterne som fx Thomas B. Thriges Gade, Østerbro og i den nye Helhedsplan for Vollsmose er der stort fokus på at skabe god adgang til grønne områder.

Bytræer – et element i en attraktiv og   levende by Langs gader, veje og på byens pladser står bytræer som en vigtig del af de grønne bymiljøer i Odense. Undersøgelser viser, at bytræerne får borgere til at tage cyklen, gå og opholde sig udendørs, og sammen med de andre grønne elementer kan bytræerne være med til, at flere borgere er sunde og trives. Når Odense fremover bliver en tættere by, vil bytræerne være et endnu vigtigere grønt element for borgernes sundhed og udeliv i byen. Der skal plantes nye træer og passes på de eksisterende, så træerne kan blive sunde og gamle.

Stige Ø  På Stige Ø er der en stor variation af natur- og kulturplanter, og det er blevet et eldorado for insekter og fugle. Øen er gjort tilgængelig med opholdspladser og stier. Der skal arbejdes for at gøre øen mere attraktiv for alle, men specielt for skoleklasser via naturvejledning og gode transportmuligheder.

Græsning og kogræsserlaug  På Odense Kommunes enge er der private forpagtere eller kogræsserlaug, der sørger for, at der er dyr på engene. Dyrene sørger for en god naturpleje og giver kød, der er produceret lokalt og med et lokalt engagement. Laugene giver et sammenhold og et medejerskab til lokalområdet. I Elmelund Skov er målet at få oprettet ét eller flere kogræsserlaug, og at alle enge græsses af dyr.

Tarup Davinde  Naturområdet ved Tarup-Davinde er formet af mange års gravning efter råstoffer, og ændres og udvides hele tiden. Tarup-Davinde I/S opkøber løbende jord af de omkringliggende grusgrave, efterhånden som de tømmes for råstoffer. Naturen flytter ind med gode levesteder for mange dyr og planter. Området er attraktivt at besøge for borgerne i Odense og giver mulighed for mange rekreative udfoldelser.

Sådan sikrer vi, at de grønne friarealer i Odense får mange funktioner I en by, der fortættes, skal Odense Kommune i planlægningen indtænke flest mulige funktioner i de grønne områder. Det sker allerede på en række områder som fx:

Nye løsninger i byudviklingsprojekterne  De mange store projekter i Odense udnyttes til at udvikle og afprøve nye løsninger for friarealer med mange funktioner. Det kan både være til rekreativ brug, som mødested for borgerne, til grundvandsbeskyttelse, øget biologisk mangfoldighed, regnvandshåndtering mv. Det kan være løsninger med grønne tage, altaner, små byhaver, grønne lommer mv. Løsningerne skal udvikles i samarbejde mellem Odense Kommune, investorer, gartnerier, uddannelsesinstitutioner, VandCenter Syd, boligforeninger, borgere m.fl.

Bellinge Fælled  I det nye bæredygtige boligområde i Bellinge skal friarealer og veje blandt andet give rekreative oplevelser og muligheder for beboerne, modtage regnvand og øge biodiversiteten i området. Der skal afprøves nye metoder til inspiration for fremtidige byggemodningsområder.

19


Bedre natur  De beskyttede naturområder i Odense skal vurderes efter den nationale målestok for naturkvalitet – på fem niveauer fra høj naturtilstand til ringe naturtilstand. Målet er, at alle de beskyttede naturområder har en biologisk gunstig tilstand på de to højeste niveauer.

Sådan sikrer vi mange rekreative tilbud i naturen til borgere og turister i Odense Odense Kommune skal samarbejde med borgerne om udvikling og rekreativ anvendelse af de kommunale arealer. Borgernes ideer og ønsker skal inddrages samtidig med, at der tages hensyn til økonomi, æstetik og biologisk mangfoldighed, når områderne udvikles. Der skal tænkes på transportmuligheder og formidling af aktiviteter. Det sker allerede på en række områder som fx:

Borgerinddragelse på offentlige arealer  Hvert år fra 2012-2015 udarbejder Odense Kommune fem udviklingsplaner for kommunalt ejede parker, skove, natur eller kirkegårde, hvor borgere eller relevante brugergrupper kan byde ind med ideer og ønsker til det konkrete område. Der er gennemført flere projekter. Fx er der opsat en multibane på et kommunalt areal for midler, som borgerne har søgt i forstadspuljen. Der samarbejdes om opstilling af fitnessudstyr på grønne arealer.

Anvendelse af de grønne områder  Odense Kommune arbejder for, at de grønne arealer i højere grad videreudvikles og anvendes til fx udendørs træning for ældre. Ved at bruge naturen som element i træning og tydeliggøre mulighederne, øges chancen for, at træningen fortsætter efter afslutningen af træningsforløbet. Odense Kommune arbejder bl.a. med at oprette gågrupper med de ældre, så de i en social kontekst får større mulighed for at komme ud i naturen.

Stier  Det afgørende for at borgerne kommer ud i det grønne er gode stier med god vedligeholdelse. Stierne er det mest benyttede i de grønne områder og hyppigheden af besøg er afhængig af adgangsforholdene. Derfor arbejdes der i lokalplaner og nye projekter med at sikre stiadgang hver gang.

20

Sådan sikrer vi, at borgeren i Odense gør en væsentlig indsats for at passe på vores natur og naturressourcer for fremtidens borgere Odense Kommune skal arbejde for, at borgerne i Odense tager medansvar og agerer bæredygtigt i naturen. Det sker allerede på en række områder som fx:

Samarbejde i lokalområderne  Odense Kommune har fokus på at skabe samarbejde om at pleje de grønne områder. Det sker med beboerforeninger, grundejerforeninger og interessefælleskaber. Kommunen opfordrer til aktiv deltagelse i naturpleje, høslet, drift af vejtræer, grønne hegn, græsningslaug mv. i lokalområderne og sætter klare rammer op med stor medbestemmelse.

Sådan sikrer vi, at nedsivning af pesticider og forurening af drikkevandet i Odense undgås Alle aktører i Odense skal være med til at nedbringe brug af pesticider. Det arbejdes der allerede med på en række områder som fx:

Elmelund  Skovrejsning er et af de mest effektive redskaber til at beskytte grundvandet. Når der i Elmelund nu rejses skov i stedet for at drive landbrug, undgår man brug af pesticider i et stort område, som leverer drikkevand til en stor del af Odenses borgere.

Pesticidfri drift  På alle Odense Kommunes bortforpagtede arealer skal der fortsat stilles krav om pesticidfri dyrkning. Kommunen stiller krav om kemikaliefri vedligeholdelse på alle grønne områder og pesticidfri ukrudtsbekæmpelse på belægninger. Odense Kommune arbejder samtidig på at formidle viden om pesticidfri ukrudtsbekæmpelse over for borgere, grundejerforeninger, kolonihaver, virksomheder m.fl.


Ideer til fremtiden Odense Ådal  Odense Ådal kan forskønnes, hvis eltransmissionsnettet graves ned. Energinet.dk har projektet med i deres forskønnelsesplan, men der er ikke truffet endelig beslutning herom. Mulige aktører: Energi.dk.

Odense Fjord  Odense Fjord giver mulighed for at identificere og afprøve forskellige virkemidler til at skabe et godt vandmiljø i samspil med landbrugsproduktion. Der kunne ligge en række mulige forskningsprojekter, som på sigt vil kunne give Odense en styrkeposition. Mulige aktører: SDU, landbruget, Odense Kommune, Naturstyrelsen og de andre fynske kommuner.

Nye driftsplaner med borgerinddragelse  Odense Kommune har besluttet at udvikle driftsplaner for parker, skove og natur med stor borgerinddragelse og medejerskab.

Flere bier i byen  I Odense kunne man køre et projekt med bier, som passes af socialt udsatte i lighed med et projekt i København. Projektet betyder flere bier i byen og er samtidig en værdifuld beskæftigelse, se www.bybi.dk.

Læringsrum på kommunale arealer  På Odense Kommunes areal kunne man lave forskellige læringsrum for borgerne, fx viser de grønne arealer tydelig forskel i forhold til pleje af områderne. Arealerne kan passes af frivillige borgere m.fl. Det kunne være områder med differentierede indhold med information omkring forskellige miljøvenlig pleje/dyrkning som fx afgræsning med dyr mv. Mulige aktører kunne være landmænd, borgere, skoler, institutioner, friluftsforeninger m.fl.

Effektmål vEdr. ”naturen er det bæredygtige livsgrundlag i odense” På kort sigt Arealet med skov og natur er forøget med 20 %, og der er aftaler om pleje med 20 ejere af de mest værdifulde naturarealer. (I forhold til 2009).

På mellemlangt sigt Arealet med skov og natur er forøget med 40 %, og der er aftaler om pleje med 40 ejere af de mest værdifulde naturarealer. (I forhold til 2009).

På langt sigt - Arealet med skov og natur er forøget med 60 %, og der er aftaler om pleje med 60 ejere af de mest værdifulde naturarealer. 25 % af de lysåbne beskyttede naturarealer er løftet mindst en tilstandsklasse. (I forhold til 2009). >>>

- 95 % af borgerne har mindre end 300 meter til et grønt område. - Det er tilstræbt at indvinde mindre grundvand, end der dannes.

Bæredygtighedspuslespillet viser de elementer, der er positiv effekt på: • Eksisterende tiltag og styrkepositioner. Infrastruktur. Beskæftigelse. Turisme. Langtidsholdbar økonomi. • Sundhed og livskvalitet. Kulturmiljø. Social ulighed. Mangfoldighed. • Klima. Klimatilpasning. Forurening. Biodiversitet. Grønne og blå områder. Vandforbrug. Regnvand. Bæredygtige indkøb.

21


Odense er en ambitiøs klimakommune Klimaproblematikken er en udfordring for Odense både med hensyn til energiforbrug, energiproduktion og ikke mindst i forhold til de øgede mængder regnvand. Det er en udfordring, der skal ses som en mulighed for at skabe nye bæredygtige løsninger og nye jobs i private virksomheder i Odense. Energiselskaberne og Vandcenter Syd er vigtige samarbejdspartnere for Odense Kommune.

Sådan sikrer vi, at vi i Odense støtter op om de nationale klimamål og får en bæredygtig, uafhængig energiforsyning baseret på indenlandske energiressourcer Odense Kommune har vedtaget en Energiplan i 2012, der indeholder mål om, at energiforsyningen i 2030 er omstillet fra brug af fossile brændsler til en grøn bæredygtig energiforsyning, som er baseret på vedvareende energi. Odense Kommune har samtidig underskrevet EU’s Borgmesterpagt og forpligtet sig til, at CO2-udledningen i Odense skal reduceres med 20 % i 2020. Hovedkonklusioner og aktiviteter i relation til kommunens energiplan indberettes til EU. En lang række indsatser er allerede i gang som fx:

Samarbejde med Vattenfall   Odense Kommune samarbejder med Vattenfall, som ejer Fynsværket, om at bruge mere grøn energi på Fynsværket. I et samarbejde mellem Energistyrelsen, FORCE og Vattenfall arbejdes der med at udvikle et scenarieværktøj, der kan understøtte den grønne omstilling på kraftvarmeværkerne.

Fælles fynsk energiplan  Ni fynske kommuner og en række private samarbejdspartnere samarbejder om en strategisk energiplan. Visionen er at skabe en fælles fynsk forståelse og et fælles fynsk projekt, der skaber sammenhørighed i omstillingen til vedvarende energi. I samarbejdet ønsker man at fremme grøn vækst i virksomheder og energiselskaber under hensyn til de nationale mål og de rammer og prioriteringer, der udspringer heraf.

22

IMAGINE EU-projektet IMAGINE giver Odense Kommune mulighed for at vurdere overgangen fra det eksisterende energisystem til en ny energifremtid i sammenhæng med kommunes vision, politikker og planer på området. Dermed vil det være muligt samlet at vurdere, hvordan det politiske grundlag understøtter en overgangsproces.

Sådan sikrer vi bedre udnyttelse af det store, veludbyggede fjernvarmenet i Odense I Odense har vi et af verdens mest udbyggede fjernvarmenet, og Odense Kommune er løbende i dialog med Fjernvarme Fyn om projekter, som sikrer en grøn omstilling af fjernvarmeforsyningen og en mere optimal udnyttelse af fjernvarmenettet. Der er allerede indsatser i gang som fx:

Overskudsvarme bliver til fjernvarme  Som et led i den fælles fynske energiplan skal potentialet for energieffektivisering og systemintegration i de fynske virksomheder kortlægges. Fjernvarme Fyn har erfaring med at aftage overskudsvarme fra store virksomheder, og det samarbejde kan formentlig udvides til at omfatte endnu flere virksomheder. Aktører er virksomheder, Fjernevarme Fyn, Miljøforum Fyn, Energirådgivere og Odense Kommune.


Sådan sikrer vi, at vi i Odense satser på vedvarende energi Biomasse skal i en periode erstatte kul. Andelen af vind-, solenergi og biogas skal øges. Det skal ske i samarbejde mellem kommuner, så de rigtige løsninger skabes de rigtige steder. Det sker allerede på en række områder som fx:

De store bystrategiske projekter  Både i forbindelse med Nyt OUH og VIVA inspirerer Odense Kommune bygherrerne til at vælge energieffektive løsninger og fremme bæredygtig energiforsyning.

Solenergi  Odense Kommune deltager i et solcellenetværk initieret af Energi Midt. Netværket sikrer en vidensdeling om krav til kvalitet og ydelse for solceller på kommunale bygninger. Odense Kommune arbejder med en lokalplan for opstilling af solvarmeanlæg langs motorvejen, som skal levere energi til fjernvarmenettet.

Sådan sikrer vi, at produktion af energiafgrøder i Odense kombineres med beskyttelse af vandmiljøet, herunder grundvandet

Flis fra Elmelund   Fjernvarme Fyn er gået ind i samarbejdet om skovrejsning ved Elmelund, og har betalt for 50.000 popler til en forkultur, hvor de blivende træer skal plantes under poplerne om tre til fire år. Fjernvarme Fyn får til gengæld mulighed for at udnytte træflisen fra træerne til varmeproduktion, så mere end 1000 husstande vil kunne forsynes med bæredygtig varme fra den producerede træflis over en 20-årig periode.

Sådan sikrer vi, at der opbygges og fastholdes en målrettet forskning på energiområdet i Odense De mange store bystrategiske projekter i Odense skal bruges som laboratorium for udvikling og afprøvning af ny teknologi og nye løsninger på energiområdet. Projekter til i alt 25 mia. kr. frem mod 2030 er så småt startet op.

Forpligtende samarbejder i projekterne  De nye løsninger findes i forpligtende samarbejder mellem Odense Kommune, investorer, bygherrer, virksomheder, rådgivere, forsyningsselskaber og forskningsinstitutioner. Bl.a. i forbindelse med Nyt OUH og nyt Sundhedsfagligt Fakultet er der underskrevet en hensigtserklæring om godt samarbejde mellem parterne.

Vi skal plante skov for at beskytte grundvandet, og vi kan bruge energiafgrøder som forkultur. Skovrejsning er et af de mest effektive redskaber til at beskytte grundvandet. Flis fra skovene kan anvendes som biomasse i energiproduktionen.

23


Sådan sikrer vi, at der arbejdes målrettet med energibesparelser i bygninger i Odense Odense Kommune skal stille krav om energibesparelser i egne bygninger i forbindelse med renovering og nybyggerier. Odense Kommune skal fremme energibesparelser hos aktører i Odense via lokalplaner, byggesagsbehandling, information samt forpligtende samarbejder med den almene boligsektor, erhvervslivet og borgerne. Der er allerede en række indsatser i gang som fx:

Energy Lean i kommunens bygninger  Odense Kommune har sat en komplet energirenovering i gang af alle kommunens bygninger. Det drejer sig om energiforbrug, indeklima og fremtidig drift/vedligehold for at skabe de bedst mulige rammer for den fremtidige drift af bygningerne. Odense Kommune forventer en stor energibesparelse, som både gavner miljøet og økonomien.

Grøn Erhvervsvækst  Odense Kommune er sammen med seks andre kommuner, private virksomheder, forsyninger og uddannelsesinstitutioner med i Grøn Erhvervsvækst, hvor man samarbejder om reduktion af energiforbrug og om at skabe arbejdspladser i håndværksbranchen og i virksomheder, der producerer grønne løsninger. (Læs mere www.groenerhvervsvaekst. dk/odense)

Klimaværket  Klimaværket er et offentligt-privat netværk i Odense. Målet er at fremme en ambitiøs klima- og energiindsats hos lokale (store og små) virksomheder og butikker, men også boligforeninger og institutioner. (Læs mere: www.odense. dk/klimavaerket)

Visualisering af energiforbrug og   energisparetilskud Fjernvarme Fyn arbejder med at visualisere energiforbruget for borgerne og med at give energispare tilskud.

Klimaambassadører og aftenskole for  borgere om energirenovering af boliger Odense Kommune uddanner tilsynsmedarbejdere som ”Klimaambassadører” til at indgå i dialog med virksomheder om energibesparelser. På aftenskoler inspireres borgere til energirenovering af boliger, og der skabes kontakt mellem håndværkere og borgere – det sker i et samarbejde mellem FOF, Grøn Erhvervsvækst, Fjernvarme Fyn og Odense Kommune.

24

Energiuddannelse for håndværksmestre  50 håndværksmestre har været på efteruddannelse inden for energirenovering, salg og forretningsudvikling og kan nu kalde sig energihåndværkere. De har tilegnet sig særlig viden om energirenovering af boliger, så de kan rådgive borgere om løsninger, der giver energibesparelser. Uddannelsen er tilrettelagt bl.a. i samarbejde med Grøn Erhvervsvækst og Fjernvarme Fyn.

Energimesser   Odense Kommune afholder i samarbejde med Grøn Erhvervsvækst energimesser, som skal inspirere boligejere til at energirenovere deres boliger. Formålet er at skabe flere jobs i byggebranchen og et mindre forbrug af fossile brændsler. Der har været afholdt to messer i henholdsvis 2012 og 2013, og flere er på vej.

Sådan sikrer vi, at klimapåvirkninger i Odense forebygges Klimatilpasning skal ind i den kommunale sagsbehandling og i den fysiske planlægning af by og veje. I det åbne land skal vi gendanne vådområder og udbygge skovområder, så de kan håndtere de øgede regnmængder. Regnvand skal ses som en ressource til at skabe bedre natur og styrke biodiversiteten. Det sker allerede på en række områder som fx:

Ny Klimatilpasningsplan  Kommuneplanen indeholder et afsnit om klimatilpasning, og en ny samlet Klimatilpasningsplan er under udarbejdelse. Den nye klimatilpasningsplan skal værne om by og natur og samtidig tegne billedet af fremtidens blå-grønne Odense. Den kan indeholde et billede af Odense med åbne kanaler, blomstrende regnvandsbede, grønne regnvandsbassiner, grønne tage og facader, samt pladser og parker, der kan rumme store mængder regn i forbindelse med skybrud – og måske endda indbyde til leg med vand, når regnen er stilnet af. Planen, som udvikles i samarbejde mellem Odense Kommune og VandCenter Syd, skal vedtages i 2014. Planen skal udvikles i tæt samarbejde med borgerne, som bl.a. skal give oplysninger, så det kan kortlægges, hvor udfordringerne er størst, så den kommende klimatilpasningsindsats kan målrettes bedst muligt.

Reservoir til regnvand  Vandcenter Syd har etableret store volumenledninger for at mindske overløb til recipienter og oversvømmelser i byen, når det regner meget.


Sådan sikrer vi, at alle tænker klimatilpasning ind i projekter i Odense, så potentielle skader kan forebygges Den nye klimatilpasningsplan og en beredskabsplan for Odense skal sikre den bedste håndtering af eventuelle oversvømmelser. Der er allerede større indsatser i gang, som bl.a. tænker klimatilpasning ind, som fx:

Campus Odense. Et udviklingsområde for  sundhedsteknologi Campus Odense skal understøtte udviklingen af teknologi til velfærd, der kan skabe arbejdspladser i brancher, der har fordele i at være i Danmark og er attraktive for ikke mindst nyuddannede kandidater fra universitetet. Campus Odense bidrager med miljømæssig bæredygtighed ved, at der sker en byfortætning i området, regn- og overfladevand håndteres på egen matrikel, måske grønne energiløsninger og ”mennesket i centrum”.

Thomas B. Thriges Gade og Bellinge Fælled   Bl.a. i disse to projekter arbejdes der med stor fokus på at finde nye løsninger til at håndtere de øgede mængder regnvand og undgå oversvømmelser.

Inspiration fra udlandet   Odense Kommune og VandCenter Syd trækker på andre landes erfaring på klimatilpasningsområdet, herunder, Holland.

Ideer til fremtiden Affaldskraftvarme  Ved at udnytte røggassen til varmeproduktion på Odense Kraftvarme kan anlæggets effektivitet øges. Muligheden for afbrænding af shredderaffald kan undersøges. Mulige aktører kunne være Vattenfall, Odense Renovation og Fjernvarme Fyn.

Gas til fjernvarmeløsning  Gas har nogle egenskaber, som er nødvendige i det fremtidige energisystem. Den gas, der skal anvendes i fremtiden, er ikke længere naturgas, men biogas eller syntesegas produceret ved hjælp af overskudsel fra vindproduktionen. Affaldsforbrænding kan også erstattes med forgasning af affaldet. Gassens energi udnyttes bedst ved afbrænding på effektive kollektive kraftvarme anlæg eller som brændsel til transportsektoren.

Biogas på Fynsværket  Der kan ske en produktion af biogas på Fynsværket til grøn energi. Mulige aktører er Fjernvarme Fyn, Vattenfall og Naturgas Fyn.

Fynsk biomasse til grøn energi  I samspil med den fortsatte bæredygtige udvikling af det fynske landbrug og den fynske naturpleje kan der prioriteres produktion af biomasse til grøn energi.

Udbredelse af Miljøambassadørerne  I et pilotprojekt – ”Miljøambassadører” i Vollsmose blev en gruppe mennesker (i flere tilfælde, engagerede indvandrerkvinder) uddannet til at videregive viden om energiforbrug, vandforbrug og lignende. Projektet kan udvides til et tilbud i boligforeningerne for udbredelse til resten af Odense. Mulige aktører er boligforeningerne.

Bæredygtighed i nybyggeri og   renovering Odense Kommune kan på sigt arbejde med flere elementer i Energy Lean-projektet. Mulige aktører kunne være Odense Kommune, Miljøforum Fyn, Grøn Erhvervsvækst, Green Building Council og andre kommuner.

25


ESCO modeller til energirenoveringer  Der kan udvikles ESCO modeller, hvor Energiselskaber og finansieringsinstitutter finansierer lån til energirenoveringer, som borgere og virksomheder kan benytte til finansiering af energibesparelser. Mulige aktører kunne være Fjernvarme Fyn, Naturgas Fyn, Energi Fyn, borgere og virksomheder, Energirådgivere, finansieringsinstitutter og Grøn Erhvervsvækst.

Uvildig totalrådgivning til boligejere/  virksomheder Der kan etableres en ”uvildig total rådgivning” i Odense. Et sted, hvor alle kan hente rådgivning om energibesparelser evt. understøttet af energihåndværkere og finansieringsrådgivning. Der kan evt. være generel rådgivning til borgerne inden for klima, energi, isolering, klimaværn, brugsenergi, solceller, solvarme, klimarigtig mad, elbiler, gasbiler, pendlerordninger osv. Mulige aktører kunne være Klimaværket, Odense Kommune, Miljøforum Fyn, Effektiv energi, Energitjenesten, Energistyrelsen og private rådgivningsvirksomheder.

Rørsystemer der kan opdele regnvand   og spildevand Der kan afprøves dobbeltstrenget rørsystem i nye boliger ved renovering eller nybyggeri i Odense i kombination med andre LAR-løsninger (LAR er Lokal Afledning af Regnvand). Mulige aktører kunne være Vandcenter Syd, boligejere, boligforeninger, Odense Kommune.

Sekundavand i produktionen  I stedet for at ”smide vandet ud” kan virksomhederne arbejde på at skabe industriel anvendelse af sekundavand i deres egen produktion eller på nabovirksomheder. Mulige aktører kunne være Odense Kommune, virksomheder, VandCenter Syd og rådgivere.

Effektmål vEdr. “odense er en ambitiøs klimakommune” På kort sigt Ny Klimatilpasningsplan og ny Fælles Fynsk Energiplan vedtaget for Odense.

På mellemlangt sigt I kommunens ejede og benyttede bygninger reduceres CO2-udledningen med 40 % i 2017 via Energy Lean-projektet.

På langt sigt - I Odense er CO2-udledningen reduceret med 20 % i 2020. - Energiforsyningen er i 2030 bæredygtig, uafhængig og baseret på indenlandske brændsler.

26

Bæredygtighedspuslespillet viser de elementer, der er positiv effekt på: • Beskæftigelse. Uddannelse. Langtidsholdbar økonomi. Eksisterende tiltag og styrkepositioner. Netværk. Lokale erhverv. • Sundhed og livskvalitet. Sikkerhed og tryghed. • Klima. Miljøvenlig produktion. Bæredygtigt nybyggeri eller renovering. Klimatilpasning. Grønne og blå områder. Regnvand.


Odense har et sammenhængende trafiksystem med fokus på bæredygtige transportformer I 2009 vedtog Odense Byråd en Trafik- og mobilitetsplan, der har fokus på gang, cykling, kollektiv trafik og et aktivt byliv. En række tiltag fra planen er nu gennemført, mens andre er ændret eller bortfaldet. I januar 2013 vedtog byrådet en ny plan for trafikken for perioden 2013 - 2015, og der skal i 2013 vedtages en ny Mobilitetsplan med fokus på, at trængsel skal reduceres og forhold omkring sundhed og miljø skal forbedres.

Sådan sikrer vi, at den kollektive trafik i Odense bliver et bedre alternativ til privat bilisme

Sådan sikrer vi, at letbanen bliver rygraden i Odenses kollektive trafik

Odense Kommune og Fynbus skal i samarbejde styrke den kollektive transport, så der bliver bedre sammenhængende løsninger mellem den kollektiv transport, den nye letbane, cyklisme, gang, delebiler mv., så de giver en ”dør til dør” løsning for borgerne som alternativ til privatbilen. Arbejdet er sat i gang på en række områder som fx:

En letbane er et af de mest effektive transportmidler inden for kollektiv transport, og Odense Kommune forventer, at letbanen bliver hovedpulsåren for Odenses kollektive trafiksystem. Første strækning vil være færdig i 2020 og vil gavne både Odense og Fyn bl.a. ved at fragte odenseanere og pendlere nemt fra centrum til universitet, til nyt OUH og til den nye forsker- og videnpark. Letbanen bidrager til en renere by ved at tilbyde en miljørigtig transportform. Den bidrager til social bæredygtighed ved at skabe en sammenhængende by, og den bidrager til økonomisk bæredygtighed ved at skabe vækst og arbejdspladser, primært langs letbanetraceet.

Ny Mobilitetsplan  Arbejdet med den nye Mobilitetsplan, der skal give konkrete bud på, hvad der sættes i gang på mobilitetsområdet i Odense de kommende to til tre år, er sat i gang. Relevante aktører med forskellige tilgange til trafik, adfærdsændring og byudvikling, samt borgere og erhvervsliv inviteres med i arbejdet,

Kollektiv Trafikplan og Grønt lys til busserne  Odense Kommune arbejder på at give busserne en bedre fremkommelighed. Fx vil busserne få førsteprioritet i nogle lyskryds, så de kan komme hurtigere gennem byen. Der er indsat gratis citybus, som kan bringe borgerne hurtigt og gratis rundt i byen. Fynbus udarbejder hvert fjerde år en plan for den kollektiv transport.

Borgerne trænes til at kunne benytte   offentlig transport I ældreplejen trænes borgere, der har mistet evnen til at færdes i trafikken på egen hånd, til at kunne benytte offentlig transport.

Sådan sikrer vi, at Cyklisternes By styrkes Cyklisme er godt for miljø, sundhed og økonomi. Hver dag passerer 5000 - 10.000 cyklister cykelbarometeret ved Odense Rådhus i byens centrum. Der er 540 km cykelsti i Odense, og der bygges stadig nye cykelstier. Odense skal være byen, hvor cyklisterne har det bedst, fordi Odense gør det lettere, mere trygt og behageligt at cykle.

Supercykelrute  Der etableres en ny supercykelrute, der skal gøre det endnu bedre at cykle fra centrum til området ved universitetet, det nye sygehus og Campusområdet og til forstæderne Korup, Næsby og Vollsmose.

27


Børn og unge opfordres til at cykle   Odense Kommune opfordrer børn, unge og deres forældre til at cykle til skole og til institutionerne. Kommunen gennemfører projekter, som skal få børn og unge til at bruge cyklen i skoletiden, og arbejder på at omlægge tilkørselsforholdene til en række institutioner og skoler, så biltrafikken begrænses. Øges børns cykling, gavner det bredt børnenes sundhed både nu og på længere sigt, børnenes indlæring og deres selvværd. Desuden er øget cykling godt for miljøet -både set fra et klimasynspunkt og i oplevelsen af byen.

”Cykelbutlere”  Odense Kommune har 3 personer i virksomhedspraktik/jobtilbud, som bl.a. rydder op efter cyklisterne og sørger for, at cyklerne står i stativerne, så de øvrige brugere af byen ikke bliver negativt stemte over for cyklister.

Gode forhold for cyklisterne   Odense Kommune prioriterer istandsættelse af ”cyklist­veje” over ”billistveje” og arbejder løbende på at skabe gode parkeringsmuligheder for cyklisterne bl.a. Park and Bike anlæg, som kan bruges, hvis du fx vil parkere bilen gratis et par kilometer fra din arbejdsplads i midtbyen, hente cyklen i en aflåst boks og cykle ind til byen på sikre stier.

Stibro mellem by og havn  Odense Kommune anlægger en ny stibro fra Østre Stationsvej over jernbanen. Broen vil gøre det lettere og mere oplevelsesrigt at færdes mellem bymidten og Citycampus og havnen. Samtidig etableres der over 1000 nye cykelparkeringspladser ved stibroen, og der bliver direkte adgang til fjerntogsperronerne, så det bliver lettere at kombinere rejser med cykel og tog.

28

Cykelruteplanlægger Odense Kommune har en cykelruteplanlægger på kommunens hjemmeside, og en app til smartphones: ”OdenseGuide”. Det gør det let for cyklisterne at finde rundt i byen. Cykelruteplanlæggeren vil blive udviklet med flere funktioner, fx muligheden for at vælge en grøn rute eller en rute med belysning.

Sådan sikrer vi, at Odense bliver en fodgængervenlig by Vi er alle fodgængere på en større eller mindre del af vores tur fra dør til dør. Odense skal indrettes, så der bliver bedre forhold for alle typer af fodgængere. Det skal opleves som en kvalitet at gå, fordi det er sikkert, trygt, komfortabelt og oplevelsesrigt. Der er allerede en række tiltag i gang som fx:

Østerbro  I forbindelse med omdannelsen af Østerbroområdet arbejder Odense Kommune i samarbejde med områdets beboere om flere projekter, der optimerer mulighederne for de bløde trafikanter i området. Her kan nævnes etableringen af Jernbanestien, trafiksanering af Østerbro og Skt. Jørgens Gade samt Ridehusgade.

Playspots i city  Der er etableret playspots i bymidten. Det kan fx være et legeredskab, en interaktiv installation, der indbyder til dans, klatring eller udforskning. Playspots kan skabe spændende byrum for fodgængere. Odense Kommune arbejder med at skabe nye samarbejder, der gør etablering af lignende legeog motionstilbud til borgerne i Odense mulig.


Fodgængerstrategi  Odense Kommune har besluttet at udarbejde en Fodgængerstrategi, der skal sikre, at Odense fortsat udvikles som fodgængervenlig by.

Sådan sikrer vi, at hybrid- og elbiler bliver et reelt alternativ til almindelige biler i Odense Skal hybrid- og elbiler være et reelt alternativ til almindelige biler, skal der være tilstrækkeligt med ladestandere og mulighed for batteriskifte mv. i Odense. For at skabe potentialet skal større virksomheder med store bilflåder gå foran. Der er allerede sat en række tiltag i gang som fx:

Vores transportmidler – flådeanalyse   Odense Kommune igangsætter en flådeanalyse, hvor der skabes et overblik over bilflåden, drift- og vedligehold, brændselsforbrug, udnyttelse mv. Ud fra denne analyse kan der optimeres på indkøb og drift bl.a. ved at indgå samlet indkøbsaftale på området. Analysen kan give mulighed for at reducere bilflåden, ændre bilflådens sammensætning, herunder tilkøb af el- og hybridbiler, sikre fleksibelt brug samt helhedssyn på kørsel og ruteplanlægning på tværs af forvaltninger, reduktion af brændstofforbrug, økonomiske besparelser og en CO2-reduktion mm.

Sådan sikrer vi, at miljøbelastningen fra privatbilismen i Odense reduceres Miljøbelastning fra privatbilismen omhandler både forurening med NOx (kvælstofoxider), partikler og støj i bymidten. Odense Kommune skal arbejde med indsatser, der reducerer miljøbelastningen til gavn for både miljø og borgernes sundhed. Der er allerede indsatser i gang som fx:

Støjbekæmpelse  I forbindelse med asfaltfornyelse vurderer Odense Kommune belægningstypers støjmæssige indflydelse på en given strækning og laver de mest støjsvage løsningerne inden for projekternes økonomi. Støjbekæmpelse kan udover udlægning af støjdæmpende asfalt omfatte støjvolde, støjskærme, facadeisolering mv.

Kommuneplanen i forhold til nye   byudviklingsområder Odense Kommune sikrer med Kommuneplanen, at nye byudviklingsområder udlægges i forbindelse med eksisterende infrastruktur og servicestrukturer.

29


Sådan sikrer vi, at der skabes trafiksikkerhed og tryghed i Odense Odense Kommune arbejder med at udbedre ”de sorte pletter” og gennemføre kampagner over for skolebørn og cyklister. Kommunen vil bl.a. også arbejde med lavere hastighedsgrænser på boligveje.

Trafiksikkerhed i alle anlægsprojekter  Odense Kommune gennemfører hvert år en række projekter, som forbedrer trafiksikkerheden, og der indarbejdes trafiksikkerhed i alle anlægsprojekter. Der gennemføres aldrig et projekt, som forringer trafiksikkerheden – i stedet er målet, at alle projekter skal forbedre trafiksikkerheden.

Sådan sikrer vi, at alle trafikale grupper kan komme rundt i Odense Odense skal være en by, der er rig på oplevelser, attraktiv at bo, handle og arbejde i – og en by, hvor alle trafikale grupper skal kunne komme rundt. Der er allerede flere indsatser i gang som fx:

Thomas B. Thriges Gade   Der skabes lettere adgang for alle typer af trafikanter til bymidten og dermed mere social og miljømæssig bæredygtighed. Som fodgænger og cyklist får man flere trygge og spændende ruter gennem byen. Som bilist vil man let kunne parkere bilen på en af de mange nye parkeringspladser under Thomas B. Thriges Gade og spadsere op i centrum eller bruge den gratis citybus til at komme rundt i byen.

P-henvisningsprojektet  Odense Kommune arbejder med at gøre det lettere at finde P-pladser i byen. Trafikanterne skal henvises til ledige P-pladser, så kørsel i forhold til at lede efter P-plads reduceres.

Ideer til fremtiden Letbusser på letbanestrækningen  I samarbejde mellem Odense Kommune og Fynbus kan der indsættes letbusser på den nye letbanes strækning, indtil letbanen er klar. Det vil kunne styrke brugen af den kollektive trafik allerede nu.

Afprøve nye løsninger i den  kollektive trafik Der kan afprøves nye løsninger for at fremme brugen af den kollektive trafik. Det kan fx være shuttlebusser, forsøg med gratis buskørsel, nyt image for forskellige målgrupper– fx “Fredagshygge” i UNI-bussen eller lign. Der kunne laves mere fleksible busruter, der tager hensyn til ældres behov – fx udvidelse af ”Teletaxi-ordning”, hvor busdrift erstattes med mindre køretøjer, som borgeren kan bestille fra særlige stoppesteder i stedet for ”tomme busser”.

Medarbejdere opfordres til at cykle Odense Kommune og andre virksomheder kan arbejde med muligheden for reparation af cykler i arbejdstiden, bedre cykelparkeringsforhold på arbejdspladsen, fremme brug af cykel og elcykel frem for bil og knallert som transport i arbejdstiden. Odense Kommune har bl.a. allerede en række elcykler til brug for medarbejdertransport i arbejdstiden. Bycyklerne kan evt. tænkes ind i løsninger ved virksomheder, busstoppesteder mv.

Grønne cykelruter  Cykelruter i Odense kan forbedres med grønne oplevelser, så ofte som det kan lade sig gøre – oaser, grønne vægge, lommeparker, bytræer.

El- og hybridbiler som firmabiler  Private virksomheder kan købe el- og hybridbiler som firmabiler og dermed være med til at skabe potentialet for flere ladestandere, batteriskiftestationer mv. Samtidig kan taxaselskaber med elbiler og andre vognmænd være med til at gøre flere borgere interesserede i el- og hybridbiler.

30


grøn taxa. Ændrede mødetider Odense Kommune kan se på muligheden for at ændre mødetider i skoler og store virksomheder, hvilket kan give mindre myldretidstrafik og dermed større trafiksikkerhed.

Delebiler mellem kommune og   virksomheder Odense Kommune og/eller virksomheder med store bilflåder kan samarbejde om fælles brug af grønne biler mv. Det kan reducere bilflådens størrelse, og besparelsen kan bruges til at investere i flere grønne biler – fx elbiler.

Gas i kommunens bilflåde og i bybusserne  Ved at indføre naturgas som alternativ til benzin og diesel i biler og busser, kan miljøbelastningen mindskes her og nu. På sigt kan vi anvende grøn gas (fx biogas), dette vil være en af vejene til at sikre en CO2-neutral transportsektor.

BUS

Fordele for grønne biler Der kan skabes flere incitamenter for at fremme grønne biler – fx prioriterede P-pladser til miljørigtige biler i dagtimerne i ”Byzonen”. Odense Kommune og større virksomheder kan vælge ”grønne transportører” fx køre

Effektmål vEdr. “odense har et sammenhængende trafiksystem med fokus på bæredygtige transportformer” På kort sigt Der er færre trafikulykker.

På mellemlangt sigt Miljøbelastningen fra biltrafikken i bymidten er reduceret.

Bæredygtighedspuslespillet viser de elementer, der er positiv effekt på: • Eksisterende tiltag og styrkepositioner. Infrastruktur. Langtidsholdbar økonomi. Lokal handel/erhverv/turisme. • Handicappede. Mangfoldighed. Sundhed og livskvalitet. Sikkerhed og tryghed. • Klima. Forurening. Kollektiv transport/elbiler.

På langt sigt Der er en forbedret kollektiv trafik med Letbanen som rygrad og med mulighed for flere koblede ”dør til dør” løsninger.

31


Børn og unge i Odense er parate til at tage ansvaret for et bæredygtigt Odense Bæredygtighed handler grundlæggende om at give kloden videre til næste generation i en bedre stand. Derfor skal vi sætte indsatser i gang, der sikrer, at børn og unge i Odense bliver parate til at overtage ansvaret for et bæredygtigt Odense.

Sådan sikrer vi, at børn og unge i Odense ved, hvad en bæredygtig udvikling er, og hvordan de selv kan bidrage til udviklingen Med udgangspunkt i Børn- og Ungepolitikken ”Sammen på spring” og underliggende strategier har Odense Kommune sat en række innovationsspor i gang på børn- og ungeområdet. Innovationssporene ”Den sammenhængende skoledag”, ”Sammen om de yngste” og ”Stærke ungemiljøer” vil i løbet af de kommende år være omdrejningspunkt for udvikling af kerneydelser over for børn og unge. I den forbindelse vil der være gode muligheder for på forskellig vis at styrke en række områder inden for bæredygtighed.

Sådan sikrer vi, at miljø og bæredygtighed har et særligt fokus i undervisningen og pædagogikken i Odense I børneinstitutioner og skoler tænkes miljø og bæredygtighed ind i det lokale arbejde med børn og unge. Bæredygtighedsperspektivet indgår i et vist omfang i lokale lære- og undervisningsplaner. Via strategien for børn og unge i udsatte positioner ”Lige muligheder i livet” er der især sat fokus på den sociale- og sundhedsmæssige dimension i bæredygtighed. Fritidsområdet arbejder systematisk med frivillighed og det aktive medborgerskab for at bevidstgøre værdien af bæredygtighed hos de unge. Der er allerede en række indsatser i gang fx:

Grønt flag/Grøn Skole og Grønne spirer/  Grønne institutioner I et samarbejde med Friluftsrådet har både lærere og pædagoger ansat i Odense Kommune gennem de sidste fire år gennemført en række kursusforløb med pædagogiske aktiviteter, som sikrer, at lærere og pædagoger kan

32

styrke børnenes og de unges kendskab til og forståelse for en bæredygtig udvikling. Mange skoler og institutioner har efterfølgende fået tildelt det grønne flag eller den grønne spire.

Haver til Maver  I et samarbejde mellem Odense Kommune, Aarstiderne, TRYG Fonden, UCL Lillebælt, Juliana Drivhuse, Albertines er projekt ”Haver til maver” sat i gang. Elever i kommunens skoler får mulighed for at komme ud i skolehaver og lære at dyrke og tilberede sund og klimavenlig kost.

Lokalområdets ældre som frivillige Frivillige ældre i skolen kan give mulighed for hjælp til at differentiere undervisningen og samtidig give øget livskvalitet for de ældre. Det kunne fx være i fag som sløjd, hjemkundskab og håndarbejde. Derudover kan de ældre fx fungere som gårdvagt, historiefortællere, hjælp til fiskeri i biologi og som hjælpegartner i skolehaven.

Sådan sikrer vi, at børn, unge og deres forældre opfordres til at cykle eller gå til skole og til institutioner Odense Kommune opfordrer børn, unge og deres forældre til at cykle eller gå til skole og til institutionerne. Kommunen gennemfører projekter, som skal få børn og unge til at bruge cyklen i skoletiden, og arbejder på at omlægge tilkørselsforholdene til en række institutioner og skoler, så biltrafikken begrænses. Det gavner både børnenes sundhed og miljøet. Der er indsatser i gang som fx:


Cykelglad skole   Projekt Cykelglad skole handler om, at cyklen kan være med til at berige undervisningen. Omkring 80 % af de odenseanske børn over 3. klasse cykler eller går til og fra skole. Men der er fortsat 20 % af børnene, som enten bliver kørt eller tager bussen til skole. De 20 % skal også finde glæde i at cykle. Odense har et væld af naturoplevelser, museer, legepladser og anden slags underholdning rundt om i byen, og det er spændende for børn og unge at komme ud af skolen og opleve anderledes læring. Skolerne har ikke længere de samme midler til at booke busser til ekskursioner, så derfor er det optimalt at bruge cyklerne. Sunde børn har et bedre selvværd, og de kan bedre koncentrere sig. Flere cyklende vil give mindre trafik omkring skolerne, mindre røg, støj og møg. Projektet kører som forsøgsprojekt på skolerne Seden og Ejerslykke.

Sådan sikrer vi, at børn og unge i Odense vokser op som miljøbevidste borgere I Odense skal børn og unge kunne deltage i projekter, der fremmer miljøbevidst adfærd. For at få projekter med høj kvalitet skal de gennemføres i samarbejde mellem Odense Kommune og forskellige organisationer. Der er allerede en række tiltag i gang som fx:

Remida Center Odense  I et samarbejde mellem Remida og Odense Kommune formidles leg og læring gennem kreativitet, innovation og bæredygtige tiltag. Der stilles faciliteter og materialer til rådighed for skoler, institutioner og borgere til at genanvende affaldsprodukter fra lokale virksomheder kreativt og til uddannelsesmæssige formål.

Aktivitetsprojekter   Odense Kommune samarbejder om drift af boldbaner med sportsklubber, om fakkelarrangement i Kgs. Have med FDF-spejderne og om affaldsindsamling med Odense Katedralskole.

33


Sådan sikrer vi, at læringspotentialet i de mange velfungerende faciliteter og arrangementer i Odense udnyttes endnu mere i forhold til børn og unge Der er et stort læringspotentiale i Odenses mange udbud af faciliteter og tilbud, som skal udnyttes endnu mere, så børn og unge bliver klar til at overtage ansvaret for et bæredygtigt Odense. De skal samtidig være ambassadører for bæredygtig adfærd i forhold til andre borgere i Odense. Nogle eksempler er:

Stige Ø, Tarup Davinde, Vigelsø og alle   parker og naturområder Områderne giver rig mulighed for, at børn og unge kan udfolde sig i og lære om naturen.

De Samvirkende Idrætsklubber i Odense   – Sunde kantiner SIKO er en paraplyorganisation, der støtter og vejleder de ca. 225 idrætsforeninger i Odense, der i høj grad er til glæde for børn og unge i Odense. SIKO arbejder løbende med at udvikle på bestående idrætter og samarbejde om ændringer til ”Sunde kantiner”.

Produktionsskolen Elsesminde og   Galschøts Værksted Produktionshøjskolen Elsesminde arbejder bl.a. med at etablere vandmiljø, demonstrationshaver og køkkenværksted med henblik på at lære børn og unge at lave sjov, sund og billig mad. Skoler og institutioner kan besøge Galschøts Værksted og høre om globale miljøproblemer.

Ideer til fremtiden Gang i skolekøkkenerne  Skolekøkkenerne kunne samarbejde med lokale, økologiske primærproducenter. Undervisningen kunne foregå både hos primærproducenterne og i skolekøkkenerne. Børnene hører om de forskellige råvarer og er selv med til at høste det, der skal med tilbage til skolekøkkenet og tilberedes. Mulige samarbejdspartnere kunne være gartnerier, landbrug og kokkeelever, der også kom med i skolekøkkenet.

Studerende som læringspartnere  Odense Kommune vil fra 2014 samarbejde med mange forskellige frivillige studerende. De studerende får mulighed for at blive læringspartnere i børnehaverne. De kommer med andre kompetencer og kan være med til at motivere børnene til at lære nyt. Eksempelvis kan den biologistuderende gøre børnene nysgerrige på, hvordan naturen fungerer, og hvordan de selv kan hjælpe med at passe på miljøet. For de studerende er det en mulighed for at omsætte og formidle faglig viden, og samtidig kunne tilføje en lærerig praksiserfaring til deres CV.

Skabe tradition for at institutioner   og skoler bruger de store grønne områder I 2014 er det planen, at der skal udvikles et pas til 12 af de grønne områder i byen. I passet beskrives hvert af områderne, og der gives konkrete aktivitetsforslag til, hvordan børnene kan bruge området. På områderne opsættes en stempelcentral, hvor børene kan stemple deres pas. Der opsættes også QR koder, så større børn kan anvende deres smartphone. Passet/QR-koderne anvendes i det daglige arbejde i børnehuse og skoler.

Lokale erhvervsliv som ”besøgsundervisere” Det lokale erhvervsliv kunne i større grad inviteres som gæsteundervisere i skolerne. Det kunne kombineres med virksomhedsbesøg, praktikpladser og give en bred faglighed og viden om miljøvenlig produktion mv.

34


Kultur i undervisningen  Børn og unge kan få en større forståelse for forskellige kulturer ved at invitere forskellige kulturer ind i klasselokalerne eller ved at tage ud og besøge steder/aktiviteter med forskellige etniske oplevelser. Byvandringer i Odense kan være en del af historieundervisningen ,og skoler kan besøge forskellige kulturinstitutioner gratis på dage med lavt besøgstal.

Åbent hus i kolonihaverne  Kolonihaveforeninger kan invitere skoler og institutioner til ”Åbent hus” og aktiv medvirken.

Drop ”smid væk”-kulturen  - Genbrug af tøj og ting er hot Skolen kan inddrage ”genbrug” i matematikundervisning med læringen omkring fordele ved genbrug for både miljø og økonomi. Det kunne krydres med et samarbejde med foreninger og organisationer, der driver genbrug, og med genbrugsbutikker i Odense.

Effektmål vEdr. “odense har et sammenhængende trafiksystem med fokus på bæredygtige transportformer” På kort sigt At børn og unge i Odense opnår en større viden om bæredygtighed.

Bæredygtighedspuslespillet viser de elementer, der er positiv effekt på: Positiv effekt i forhold til alle “brikker” i puslespillet

På mellemlangt sigt At børn og unge i Odense handler og træffer valg på baggrund af viden om bæredygtighed.

På langt sigt At børn og unge i Odense har en bæredygtig adfærd.

35



bæredygtige sammen – sådan Strategi for Odense Kommunes Miljøpolitik 2012-2017


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.