SIDE 6
Julen er kommet til Viborg...
GLÆD DIG TIL JUL I VIBORG Har du lyst til at opleve jul på den virkelig hyggelige måde? Så kom til Jul i Viborg og mærk den særlige stemning, der spreder sig ud i gaderne og butikkerne. Traditionen tro inviterer julebyen Viborg igen til kæmpe julefest i Viborgs gader. Det store overdækkede julemarked i Viborg markerer sig som en populær attraktion både for byens borgere og gæster på julevisit. Forberedelserne forud for det store julemarked på Nytorv er allerede i fuld gang. Torve-nisserne har atter lagt sig i selen for at skabe rum til gode oplevelser. Til december kan vi igen se frem til spændende juleboder, hyggelig julemusik og masser af julestemning i Viborg. -Vi er allerede godt igang med planlægningen, og igen i år bliver der masser af aktiviteter for hele familien i Viborgs gader, fortæller direktør i Vi Er Viborg, Helle Sørensen.
Her er det mange forskellige lokale parter, der byder ind og er med til at bygge stemningen i Danmarks juleby op til uanede højder. - Vi oplever et utroligt stort engagementet fra både kommercielle virksomheder og frivillige foreninger. Og det er noget af det særlige Viborg-dna, som også giver genlyd i resten af landet, når vi åbner dørene til Jul i Viborg, fortæller Helle Sørensen. -I Viborg elsker vi jul. Ja, vi drømmer faktisk om at Viborg skal være hele Danmarks juleby – og vi er godt på vej, fortæller Helle Sørensen.