VIBES #4 - Tinghallen Viborg

Page 37

S I D E 37

Nyt samarbejde i Tinghallen

VELKOMMEN I BE FOYER Tinghallen A/S har indgået en såkaldt naming-aftale med BE Installationer A/S. Den indebærer, at BE Installationer støtter kulturen økonomisk for retten til foyerens navn.

Senest har Tinghallen A/S indgået en stor naming-aftale med ComVent ApS, om navnet på den nye koncertsal – og nu er endnu en aftale i hus med en af byens andre store lokale virksomheder.

Den omfattende ombygning nærmer sig sin afslutning. Trods uventede udfordringer undervejs er det gået rigtig godt. Ikke mindst takket være flere lokale håndværksvirksomheder. Heriblandt BE Installationer fra Viborg, der har stået for alt el-arbejde. Lige fra de gængse installationer, til blandt andet teleslyngeanlæg, CTS og sikringstekniske anlæg som AIA og ATV. Senest tegner BE Installationer sig også som sponsor.

- Det er super vigtigt for os med den store opbakning fra erhvervslivet. Vi har jo allerede et stort erhvervsnetværk som bakker op om vores store kulturudbud med sponsorkroner – men denne aftale med BE Installationer sikrer at vi kan komme helt i mål med foyeren, og vores ønsker for det nye indgangsparti. Det bliver super fedt – og jeg glæder mig til at byde gæster velkommen i det nye hus, fortæller direktør i Tinghallen A/S Claus Donslund.

Hvorfor, uddyber BE Installationers direktør, Brian Bryrup, her:

Der er allerede masser af aktivitet på Tingvej - trods det er byggeriet stadig i gang og de sidste deltaljer mangler at komme helt på plads.

- Vi vil gerne bakke op om kulturen – og så giver det naturligvis god mening at placere sponsorkroner i Viborg Kommunes kulturelle fyrtårn. Vi er i forvejen sponsor i Tinghallen, men nu udbygger vi et mangeårigt samarbejde. Vi gør os altid umage for at fordele vores lokale sponsorater retfærdigt, så flest muligt får gavn af pengene. Indtil videre har vi mest støttet sporten, men med den kommende BE Foyer får vi også kulturen med. Det giver rigtig god mening.

- Der er masser af små detaljer og en stor del af indretningen, som ikke helt er på plads endnu. Men det bliver det største og mest moderne kulturhus i Danmark, når vi er helt færdig, slutter Claus Donslund.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
VIBES #4 - Tinghallen Viborg by Tinghallen - Issuu