Tingbjerg Times 14

Page 11

Få besøg af din ejendomsfunktionær Er du for nylig flyttet til Tingbjerg? Så har du mulighed for at få besøg af ejendomsfunktionæren, som du til daglig kan møde omkring din ejendom. Ejendomsfunktionæren kan fortælle dig om alt det, der foregår i Tingbjerg, og hvor du kan henvende dig med forskellige spørgsmål. Du kan få besøg mandag-torsdag mellem kl. 12-14.

Vi byder nye beboere indenfor Hvis du er ny i Tingbjerg, kan du også melde dig til en rundvisning, hvor vi byder indenfor i Tingbjerg forum, Beboercentrum og Sundhedscentrum. Undervejs kan du møde medarbejdere og andre beboere i Tingbjerg, heriblandt medlemmer af afdelingsbestyrelserne. Det foregår lørdag den 16. marts kl. 10-12, og turen starter i Tingbjerg forum.

KAB tilbyder gældsrådgivning i Tingbjerg Den sidste tirsdag i hver måned kl. 16-18 kan du i Tingbjerg forum få gældsrådgivning. Gældsrådgiver Tina Hartvig Pedersen, KAB, kan blandt andet hjælpe dig med at lægge et budget og sikre, at du har overblik over din økonomi. Tilbuddet er til alle beboere, der bor i SAB/KAB i Tingbjerg. Du kan reservere en tid hos Tina på telefon 23 42 17 88, og Tina kan sørge for, at der kommer en tolk med til samtalen. Du er også velkommen til bare at møde op i Tingbjerg forum.

Brug familierådgivningen

Rundvisningen i Tingbjerg kan hjælpe dig med at få overblik over din nye bydel, der er arkitekttegnet af Steen Eiler Rasmussen og har haverum efter engelsk model. Foto. Mikal Schlosser

Er du interesseret Ønsker du besøg af din ejendomsfunktionær, eller vil du deltage i rundvisningen i Tingbjerg, så kontakt Jane i Tingbjerg forum eller på telefon 21 37 20 36.

Facebook og web: tingbjergforum.dk

Er der problemer derhjemme? Har du problemer med dine teenagebørn, eller står du over for at skulle skilles? Så er du velkommen til at få familierådgivning. Det foregår den 1. og 3. torsdag hver måned kl. 10.30-12 i Tingbjerg forum, og rådgiveren er fra Familierådgivningen, Brønshøj-Husum-Vanløse. Du kan reservere en tid hos Jane i Tingbjerg forum eller på telefon 21 37 20 36.

Tingbjerg Times 14

11


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.