TT04_2009_Helligaanden by Kristeligt Forbund for Studerende

2009

Kristeligt Forbund for Studerende

KFS sætter nye, store mål » 4 Mediedebat om religionsfrihed » 5 Er DU KFS’ nye medarbejder i Montenegro? » 9 Sol, sommer og studenterkonference » 6-7

Tema: Helligånden

3 4 8 9 12 13 16 19 20 22 23 25 27 30 31 her står du

Studenterkonference

h ed, samtale, dialog, irett

e r,

ste

s p ø rg s m å l o

relæs n

tratio

is e g r in , an

jektmetoden, fo

shed, s a tav

de n

g , dra m

skue

a r, visue

ør sp

lse

l k onkretiser i

er, beretn e i

ner,

fo dl æ u n i n r g s e l n æ , i g n k g e s t a f ter, l ign els

tt e es æ

mods p ø

pro ng, sni evi a t i k , f or

je pro ng, i s ni rev

m å l,

, anskuels ng e

., illus r etc b e r etninge

rg s

., etc

Den konstante åndskamp

Gaver givet af nåde

Bøger

Refleksioner

Kultur & Medier

e tion stra illu

er ng k tni e r g, ans e serin r, b kreti e n o s l k ne uel lig vis tale, r, ar, shed, sam v s , tav ner ek l og o i t t å f tra sm ga lus m nin ørg , il m å l, ser læg odsp l d e u m g, ign forelæsnin smål, n, l ra m i re ttesættelse, spørg metode atik , forevisning, projekt

l kon kr

, fo

pø

Helligånden og læringsformer

Tema: Helligånden

tik v rama ner, ta g, d nin s i rv e nd ning, ster, lignel s su læs tek ore ing, udlægni n g af f , o sunde r v i sni n lse , illustratio etc. sm r e g u ål o g sv a , vis n r a le tesættelse, , d i a l o g , i r et gs

Mediedebat

Stress

Generalens

Leder Hvor vil du hen? KFS lancerer nu en ambitiøs treårig målsætning om, at KFS vil besøge alle større studiesteder i løbet af tre år for at gøre Jesus kendt. Hvordan denne målsætning nærmere defineres, kan der læses om andetsteds i dette blad, men at sætte klare mål i kristent arbejde giver anledning til en række overvejelser, og en af de centrale spørgsmål her er, om en kristen organisation skal bruge tid og ressourcer på at sætte sig klare, målbare mål? Flytter de ikke fokus fra det kvalitative i arbejdet til det kvantitative? Er vores opgave ikke bare at knokle derudaf, og så må vi trygt lade Helligånden om resten? I historien ”Alice i eventyrland” kommer Alice på et tidspunkt til eventyrland og møder en kat. Alice er lidt forvirret over stedet, og følgende samtale udspiller sig: Alice: Kunne du fortælle mig, hvilken vej jeg skal gå herfra? Filurkatten: Det afhænger af, hvor du skal hen. Alice: Det ved jeg faktisk ikke. Filurkatten: Så betyder det ikke noget, hvilken vej du vælger. Pointen med denne samtale er: Hvis ikke jeg har gjort det klart, hvad jeg vil med det, jeg laver, så er det fuldstændig lige meget, hvilken vej jeg vælger. Altså: Hvis ikke vi i KFS har sat os nogle tydelige mål for, hvor vi vil hen, er det fuldstændig lige meget, hvad vi vælger

Af forstander på KFS’ Ledertræningscenter Nic Skjøtt, nic@kfs.dk

at bruge tiden og ressourcerne på. Jesus satte tydelige mål for hans arbejde her på jorden, og vi skal turde gøre det samme. Det er både menneskeligt fornuftigt og bibelsk funderet at tale om klare mål for sit arbejde. Vi skal i KFS forholde os til, hvad Gud vil bruge KFS til her og nu, og det er det, vi har forsøgt at gøre med denne målsætning. Vi er bevidste om de udfordringer, det giver at sætte klare mål, og vi er bevidste om de grøfter, det er muligt at falde i. Men vi er også meget bevidste om den vision, Gud har givet KFS: At kende Jesus og gøre Jesus kendt blandt de studerende i Danmark. Vi vil, at alle studerende på de større studiesteder i Danmark skal have mulighed for at møde et kristent vidnesbyrd på deres studiested i løbet af de næste tre år. Vi drømmer om, at der på sigt er grupper af kristne, der mødes på alle disse studiesteder for at bede og læse i Bibelen hver uge. Derfor har vi lanceret denne målsætning, og derfor vil vi de næste tre år satse benhårdt på at nå de mål, vi har sat os. Til Guds større ære!

Udgiver Kristeligt Forbund For Studerende Ribevej 71, Ødsted 7100 Vejle Tlf: 35 43 82 82 Fax: 35 43 48 04 E-mail: kfs@kfs.dk TIL TRO: tiltro@kfs.dk Giro: 405-4954

Redaktionen Studentersekretær Martin Krak (ansv. red.) Stud.mag. Anders Vindum Stud.polyt Henrik Roager Jensen Stud.mag. Annie Schjelde Rasmussen Stud.litt. Lea Braüner Larsen Stud.theol. Morten Rugager Kristensen Lærerstuderende Signe Esmarch Journalist Helle Bastrup (red.sekr.)

Abonnement Det er gratis at modtage Til Tro, men du er velkommen til at betale et frivilligt abonnement med lige netop det beløb, du har lyst til at give KFS. Et frivilligt abonnement er, ligesom alle andre gaver til KFS, fradragsberettiget. Sæt pengene ind på reg. 9541, kontonr. 0004054954

Design Martin Luckmann & Klaus Juul Jensen Layout og illustrationer Gertrud Hjelm Kongshøj, Klaus Juul Jensen & Johan Kure

Tryk: Øko Tryk ISSN: 1395-9786 Hjemmeside: www.tiltro.dk

TIL TRO · # 4 · 2009 · nyheder

På tre år vil KFS besøge 406 studiesteder i Danmark Ny målsætning sætter nyt forløb i gang i KFS: I løbet af de næste tre år vil KFS besøge alle større studiesteder i Danmark Af Helle Bastrup

Et besøg på alle større studiesteder i Danmark. Sådan lyder målet – intet mindre – for de næste tre års arbejde i KFS. Målet er formuleret i en helt, ny målsætning, der lyder således: ”KFS vil besøge alle større studiesteder i løbet af tre år for at gøre Jesus kendt.” ”Alle større studiesteder” vil sige alle almene gymnasier, HHX eller HTX med minimum 100 studerende og alle videregående studiesteder med minimum 100 studerende. I alt 406 studiesteder. Og hvad vil ”et besøg” så sige? Et besøg kan bestå af forskellige ting. For eksempel er der på mange skoler allerede KFS-grupper, der jævnligt mødes og deler deres tro. På disse skoler vil KFS ikke aktivt foretage sig noget nyt, men fortsætte det støttende arbejde for KFS-gruppen. Men på de skoler, hvor der ikke er nogen KFSgruppe til at give deres medstuderende en mulighed for at høre om kristendommen, ønsker KFS at rette en særlig indsats. Det kan for eksempel være med et besøg af LTC, KFS-ansatte eller frivillige. Besøget kan for eksempel bestå af enten ophængning af en plakat, opstilling af en stand med uddeling af evangelier, deltagelse i et debatarrangement eller deltagelse i religionstimer.

”Gud elsker alle studerende” Hvad er baggrunden for den nye målsætning? Og kommer det ikke til at gå ud over alt det andet KFS-arbejde? Generalsekretær

Robert Bladt svarer på tiltale Hvorfor har KFS valgt lige denne målsætning? - Vi har et ønske om at nå ud til alle studiesteder, men har af praktiske hensyn valgt at fokusere på ”større studiesteder,” det vil sige studiesteder med mindst 100 studerende. Det handler om at bruge vores ressourcer bedst muligt, og vi synes for eksempel ikke, det giver god mening at bruge mange kræfter på studiesteder med for eksempel kun 30 elever. Men Gud elsker alle studerende – og det vil vi gerne fortælle til så mange som muligt. Derfor vil vi i de næste tre år være særligt opsøgende på skolerne, for eksempel med LTC-besøg, sekretærbesøg eller frivillige, der står med en stand. Nogle af stederne bliver besøget et plakatbesøg.

% 0 10

Kommer den nye målsætning ikke til at tage tid fra alt det andet KFS-arbejde? - Nej, for den er en del af det, vi allerede gør – vi ønsker bare at gøre det endnu mere og endnu bedre. Samtidig håber vi, at rigtig mange frivillige har lyst til at bære

med på arbejdet, for eksempel ved at støtte os økonomisk eller bede for os.

Sådan kan du være med til at få KFS ud på 406 studiesteder - Støt KFS økonomisk. Send en mail til Maria Laursen maria@kfs.dk og hør mere eller benyt girokortet bag i bladet. - Hæng en plakat op på studiesteder tæt på hvor du bor. Send en mail til Marie Jensby marie@kfs.dk og hør mere. - Meld dig som forbønsven og modtag seks gange om året en mail med bedeemner og nyheder fra målsætningsarbejdet. Tilmeld dig via marie@kfs.dk

nyheder · 2009 · # 4 · TIL TRO

KFS sætter gang i mediedebat om religionsfrihed I slutningen af maj blev KFS’ generalsekretær interviewet til både Kristeligt Dagblad og P3 Nyhederne om manglende religionsfrihed på nogle af landets gymnasier. Også tyske ZDF tog historien op Af Helle Bastrup

Hvorfor må man som kristne ikke mødes på et gymnasium og dele liv og tro? Det spørgsmål satte KFS på mediedagsordenen, da vi i maj tog kontakt til Kristeligt Dagblad og opfordrede dem til at skrive om sagen. Det er nemlig ikke altid nemt for en KFSgruppe at få lov til at mødes i et lokale eller fortælle om gruppen til klassekammerater. Flere gymnasier sætter restriktioner for, hvad KFS-gruppen må – og ikke må – samtidig med, at stadig flere gymnasier siger nej tak til oplæg fra KFS i religionstimerne Efter opfordring fra KFS tog Kristeligt Dagblad straks sagen op og bragte tirsdag d. 26. maj en forsideartikel, hvor religionsfriheden på landets gymnasier blev sat under lup. Samme dag bragte avisen en leder om problemet, hvor der blandt andet stod: ”Som samfund saver vi den gren over, vi selv sidder på, hvis vi i lighedens navn stiltiende accepterer stop for al aktiv kristen religiøsitet.”

Indslag fra Solrød gymnasium Efter artiklen i Kristeligt Dagblad kastede P3

Nyhederne sig over sagen, hvilket resulterede i et radiointerview med generalsekretær Robert Bladt. Det landsdækkende dagblad Metroexpress valgte desuden at citere Kristeligt Dagblads historie samme dag. Sidst men ikke mindst fandt den (tyske!) tv-station ZDF historien så interessant, at de har lavet et indslag fra Solrød Gymnasium, hvor de filmede og snakkede med en velfungerende KFS-gruppe.

Håber på positive reaktioner - Vi er selvfølgelig glade for den megen omtale og håber på, det kan få rektorer landet over til at give religiøse grupper lov til at mødes på deres studiested, siger generalsekretær Robert Bladt, der understreger, at de religiøse grupper selvfølgelig skal leve op til demokratiske principper som åbenhed, og ingen skal tvinges til at møde op til samlingerne. I alt har KFS kendskab til seks skoler, der ikke vil stille et lokale til rådighed for en

KFS-gruppe eller ikke vil lade dem reklamere for gruppen på skolen. Mindst 16 skoler har desuden takket nej tak til et skolebesøg af KFS’ højskoleelever ”LTC’erne”.

Går ud over flere grupper - Det er som om, der skete en ændring den 11. september 2001. Siden da er religion i højere grad blevet forbundet med mord, terror og krig og i mindre grad med kærlighed, tilgivelse og forsoning. Det er gået ud over både kristne og muslimske studerende i Danmark, mener generalsekretær i KFS Robert Bladt.

TIL TRO · # 4 · 2009 · nyheder

En tirsdag i sommerferien Af Marie Jensby Klokken nærmer sig 10 en tirsdag i juli. Stille og roligt bliver den lille sal på Grejsdalens efterskole fyldt af studerende. Den første bibeltime på årets studenterkonference er i gang. Efter et par sange får Gerald Bray lov til at undervise om Fadervor. Gerald kommer fra England, er professor i teologi og har desuden en doktorgrad i litteratur. Med andre ord: Han er intelligent! ”Fadervor” virker umiddelbart til at være et emne, hvor det meste har været sagt før. Bønnen er kendt og bedes dagligt af kristne verden over, måske også af deltagerne. Gerald Brays undervisning er inspirerende og folder den velkendte bøn ud på ny. Da han skal forklare, hvorfor han har beskæftiget sig så meget med Fadervor, siger han: - Jeg skulle engang tale et sted, hvor de ville have bibelsk, teologisk og praktisk

undervisning. Jeg valgte Fadervor. I bibeltimen udfolder Gerald, hvordan Jesu bøn har været radikal på Jesu tid. Jesus lærer os at sige far om Gud. En af de pointer, Gerald trækker frem er, at Jesus ikke lærer os at bede til hans far, men til vores far. Det har været på grænsen til blasfemi på Jesu tid. Efter flere tankevækkende perspektiver på et ellers velkendt stof rundes bibeltimen af. Deltagerne forsvinder ud i grupper for at dele nogle tanker med hinanden. Derefter er der mulighed for at stille spørgsmål til professoren. Formiddag bliver til middag, og køkkenet serverer lækkerier, der lever helt op til standarden på en studenterkonference i KFS-regi. Der bliver kræset for deltagerne, som har fortjent det efter et hårdt semester. Studenterkonference er mere end

bibeltimer og møder. Det er også afslapning, ferie og tid til vennerne. Da frokosten er indtaget smutter de aktive hen til en nærliggende fodboldbane. Andre tager sig en lur i det hyggelige cafételt. Kartoffeltryk er en overset kunstart, som de kreative kan kaste sig over. Deltagerne finder deres eget tempo, og der hviler en afslappet og hyggelig stemning over Grejsdalen. Og det fortsætter de efterfølgende dage.

Begejstrede deltagere Johanne Høllsberg Hansen, stud.ling.merc fra Århus er med på studenterkonference for første gang, og hun nyder det. - Det er veltilrettelagt og et fristed fra eksamensræset, siger en afslappet Johanne. På spørgsmålet om, hvorvidt hun allerede på førstedagen har fået noget at tygge videre på, svares der ja. Der er flere ting,

nyheder · 2009 · # 4 · TIL TRO

men Johanne vælger en ting: - I bibeltimen hørte vi, at Jesus nedbrød de barrierer, der var omkring Gud med sit fadervor. Gud blev på den måde mere tilgængelig. Anne Hoffmann Jeppesen, der læser ernæring og sundhed, er med for 3. gang, fordi det ganske enkelt er den bedste måde at bruge en uge af sin sommerferie på. - Der er god og solid – ”KFS-sk” – undervisning, siger hun. Fra bibeltimen fremhæver hun sætningen: ”Helliget blive dit navn”. – Vi har en opgave i som kristne at lade Guds navn være helligt. Vi kan ikke gøre ham mere eller mindre hellig, men vi har stadig en opgave. Det skal jeg tænke lidt mere over.

TIL TRO · # 4 · 2009 · nyheder

12 unge skal på LTC efter sommerferien I alt er 12 unge optaget på KFS’ højskole, der byder på blandt andet ledertræning, fællesskab og udlandstur Af Helle Bastrup Det er en glad og tilfreds forstander, der i disse dage forbereder efterårets undervisning på KFS’ højskole LTC (Ledertræningscenteret). - Jeg har store forventninger til det næste hold. Jeg tror, de kommer til at give KFS’

Eleve

r på

L Andre as Holm TC 09/1 vision krop, fortæller forstander Nic Skjøtt. 0 g aard Andre as Hols Som sædvanlig byder et ophold på LTC t Gerbe Anna K rg Sim på masser af undervisning i ledelse, godt iel Rug onsen have Daniel fællesskab, åndelig opbyggelse og besøg på Sundg aard Jakob diverse gymnasier. Næste års LTC’ere skal Lauge sen Jeanet sædvanen tro også på en længere udlandste Ann a Wind Jens Sk ing-La tur. Udover forstander Nic Skjøtt står også ov Han uesen sen K r is t ian Kjæ teolog Frank Jensen og cand.mag. Hanne rgaard Lasse Legarth for undervisningen på KFS’ højGottfr e d Jens Manja en skole. Sidstnævnte er netop vendt tilbage Johann a Lind Marie eskov til LTC efter barsel – og KFS har i den Nyman Peders n Eriks Pernille en en forbindelse sagt farvel til barselsvikar Leth P eterse n Lisbet Borum Schmidt.

KFS-ansatte lærer at ”fange” tilhørerne Hvordan fanger du dine tilhørere med en armbevægelse, et smil, et blik? KFS-ansatte blev grundigt coachet til bedre formidling, da formidler Hanne Dalsgaard lagde vejen forbi Af Helle Bastrup - Prøv lige at rynke brynene. Og tal med en dybere stemme. Og så prøv lige at starte forfra, mens du sidder på bordet. Okay bare gå i gang. Vi befinder os til en slags ”formidlingscoaching”. Scenen er KFS’ højskole ”LTC”, og coachen er formidler Hanne Dalsgaard. De coachede er syv KFS-ansatte, inklusiv undertegnede, der er kommet på kursus i ”fængslende formidling”. Og det er vel at mærke ikke sådan et slags kursus, hvor man bare sidder stille og lytter til læreren. Nej, alle de medvirkende må op og stå foran de andre og holde et fem minutters oplæg

– som de så efterfølgende får grundig feedback på og bliver instrueret i, hvordan de kan gøre bedre. - Over 50 procent af det, vi hører, hører vi igennem det, vi ser, lyder det fra Hanne Dalsgaard. Og det skal KFS-ansatte, denne dag repræsenteret af LTC-lærere, en KFSsekretær og tre fra sekretariatet, blive mere bevidste om. God formidling handler om nærvær. Formidleren må være nærværende for, at tilhørerne kan blive det. Kropssprog, ansigtsmimik og stemmeføring sender hele tiden signaler, som enten kan hjælpe - eller svække budskabet. Når der for eksempel læses en tekst fra Bibelen, må oplæseren forsøge at komme helt tilstede og læse teksten på en måde, så både oplæser og tilhører lægger mærke til ordene. - Prøv at læse Bibelteksten op, som om du skulle læse det for en flok 3-årige, lyder opfordringen fra Hanne Dalsgaard til KFSsekretær Anders Seekjær. - Ok. Er I klar? Nu skal I bare høre, siger Anders med begejstret stemme og glimt i øjet.

Og sådan kommer vi alle igennem møllen. Stop. Prøv igen. Gå lidt mindre frem og tilbage. Stop op og se dine tilhørere i øjnene. Lad være med at blinke så meget. Osv, osv. Det er udfordrende, men lærerigt, er vi kursister enige om. Og særligt LTC-lærerne glæder sig til at bruge den nye viden, når undervisningen igen starter i første uge af august. Læs mere om Hanne Dalsgaard på www.captivator.dk

nyheder · 2009 · # 4 · TIL TRO

KFS støtter studenterarbejde i Montenegro Siden 1. april har KFS betalt for en nyoprettet stilling i kristent studenterarbejde i Montenegro Af Helle Bastrup

Montenegro er et af de få europæiske lande, der ikke har et kristent studenterarbejde – og det skal der laves om på! Derfor har KFS siden 1. april doneret lønkroner til en ny medarbejder i Montenegro, serberen Danijel Petkovski. Han og hans kone Martina skal sammen udgøre kernen i et arbejde, der på sigt gerne skal føre til et egentligt montenegrinsk studenterarbejde. - I næsten alle de europæiske lande er der studenterarbejde tilknyttet IFES, men ikke i Montenegro. Derfor har man i det serbiske, kristne studenterarbejde længe arbejdet for at oprette en selvstændig enhed i Montenegro. Et arbejde, KFS tidligere har støttet ved at sende danskere ned i området, men nu har Serbien endelig mulighed for selv at ansætte en medarbejder. Og det vil vi i KFS meget gerne støtte, fortæller generalsekretær Robert Bladt. Støtten, der består af løn til Danijel Petkovski, skal fortsætte i i alt tre år. Herefter er håbet, at det montenegrinske studenterarbejde er godt etableret og i stand til at arbejde selvstændigt. Tidligere har KFS haft to ægtepar udsendt til området af to omgange – først Hanne og Jakob Legarth og siden Lisbeth og Simon Leinum. Og faktisk vil KFS gerne endnu engang sende en eller flere danskere til området, fortæller Robert: - Har man lyst til at være med til at starte et studenterarbejde op fra bunden og samtidig opleve en ny kultur, vil jeg opfordre til at sende mig en ansøgning.

Er du/I interesserede i at høre mere om muligheden for at rejse ud for KFS, så kontakt generalsekretær Robert Bladt: robert@kfs.dk

Bed for verden Bed for den nye studentersekretær i Montenegro Danijel Petkovski. Bed om, at Gud vil velsigne Danijel og hans kone Martina, og at studenterarbejdet i Montenegro må spire, vokse og bære frugt.

Nygifte Martina og Danijel Petkovski.

Vi vil meget gerne have en enkelt eller to personer udsendt fra 1. januar 2010. Danijel og Martina er nygifte og bosat i byen Niksic. Danijel er ved at afslutte sin uddannelse, som han vil være endelig færdig med i oktober. Hans arbejde består pt. primært i at mødes med de studerende og vidne om Jesus. I Niksic har han desuden nedsat et team bestående af nogle professorer og studerende. Hver tirsdag mødes teamet for at bede for arbejdet blandt de studerende.

Bed for Østasien. I lande som Mongoliet, Kina og Japan står de kristne over for mange udfordringer for eksempel kommunisme, islam og buddhisme. Bed om at de kristne må få udholdenhed i troen, og at Gud vil kalde endnu flere til tro på ham. Bed for Vesteuropa. Bed om at materialisme og sekularisme ikke må overskygge troen på Gud. Bed om, at de kristne studenterbevægelser får visdom og mod til at forkynde evangeliet for de studerende.

Plads til at dele tro, bøn og liv Som noget nyt har KFS i København oprettet fænomenet ”MellemKFS”. Baggrunden er et ønske om at skabe plads til et tættere åndeligt fællesskab Af Helle Bastrup

Hvad gør man, når møderne i StorKFS både skal være nemt tilgængelige for udefrakommende og samtidig sætte fokus på og styrke det kristne fællesskab? Man opretter en ny slags møder og kalder dem ”MellemKFS”! Sådan lyder meldingen fra Lisa Rom Boye fra KFS i København, hvor hun har været med til at arrangere ”MellemKFS”. - Det hele startede i en frustration over, at vores StorKFS-møder er bygget op omkring et foredrag. Det betyder, at der ikke er så meget fokus på det åndelige fællesskab. Og det har vi så startet MellemKFS for at afhjælpe, fortæller Lisa. MellemKFS-møderne er åbent for alle, men deltagerne er primært de KFS’ere, der er med i en ”miniKFS-gruppe” (også kendt under navne som bibelstudiegruppe og celle). MellemKFS er dermed tænkt som et bindeled mellem StorKFS og miniKFS. - Vi har haft tre MellemKFS-møder i foråret, hvor vi har spist sammen, fået undervisning og haft tid til at dele liv, bede sammen og synge lovsange, fortæller Lisa.

Tættere på hinanden Møderne i MellemKFS er blevet taget godt imod, og mange er glade for tiden og muligheden for at komme tættere på hinanden og dele troen, fortæller Lisa. Samtidig er der dog også nogen, der ærgrer sig over, at MellemKFS ligger på aftener, hvor man ellers ville have mødtes i MiniKFS-grupperne. Det er ikke nemt at opfylde alles behov, konstaterer Lisa, men MellemKFS er kommet for at blive, tror hun. For frustrationerne over, at StorKFS-møderne ikke både kan rumme det

tætte åndelige fællesskab og den udadvendte profil, er et gammelt problem, som det er godt at forsøge at gøre noget ved, mener hun. - Det er lidt pudsigt, for jeg snakkede for nylig med min moster og onkel, der også var KFS’ere i deres studiested. De kunne fortælle om præcis den samme frustration, så den har nok eksisteret, siden KFS startede. Nu vil vi prøve at fortsætte med MellemKFS og se, om det afhjælper problemet, men man skal selvfølgelig ikke fortsætte med det for enhver pris, fortæller Lisa. Pt. mødes mellem 70 og 90 studerende til StorKFS-møderne i København, mens kun omkring 25 er med i miniKFS-grupperne. Det skyldes, at mange af KøbenhavnerKFS’erne er engageret i bibelstudiegrupper ud fra deres kirker eller andre ungdomsforeninger, fortæller Lisa. Hun satser dog på, at MellemKFS rent faktisk kan være med til at få flere til at engagere sig i miniKFS-grupperne. - Til efteråret har vi lagt to MellemKFS-aftener. Den ene ligger i begyndelsen, og der håber jeg, det bliver en god mulighed for de nye at møde MiniKFS-grupperne og måske finde en gruppe, de selv har lyst til at være med i, afslutter Lisa.

Tema: Helligånden Gud er vores Far. Jesus er hans søn og vores bror og Frelser. Men Helligånden? Hvor sidder han til familiefesten? Og hvad er det i det hele taget for en luftig størrelse? En tredjedel af treenigheden, måske lidt ukendt og fremmed - også i din bevidsthed? I det nummer af Til Tro du nu sidder med, har vi i tre artikler valgt at fokusere på de sider af Ånden, som vi næsten dagligt er i berøring med. For så meget fylder han faktisk, på sin egen diskrete måde, i din dagligdag. Når vi lytter, når vi taler, når vi kæmper, når vi tjener, når vi beder, når vi giver - og meget mere... Så meget og så ofte og på så mange områder virker Helligånden i os, så inviter ham indenfor og med til familiefesten! God læselyst Redaktionen

TIL TRO · # 4 · 2009 · Helligånden · artikel

Helligåndens stemme Af Hans Christian Petterson

Men salige er de, som ikke har set og dog tror ( Johs. 20, 29) Jeg vil høre din stemme, Jeg vil se din indgriben, Jeg vil mærke din kærlighed, Oplevelser med dig, er noget jeg bare må have mere af Nogle gange er det som at råbe over kløfter Det eneste jeg hører er et ekko, af mine egne udbrud

Din stemme er som et hviskende vindpust,

Hvorfor svarer du mig ikke?

der taler mildt og opmuntrende

Hvorfor handler du ikke?

Dit kald som et afslørende spotlys, der blotter, afslører

Vær stille over for Herren,

Dine ord som en livgivende flodstrøm,

vent på ham

der uafbrudt forsørger

(Sl. 37,7)

Din formaning som en knyttet næve, der slår facader itu Din tavshed som et stort mørke, der prøver og anfægter

artikel artikel ·· Helligånden Helligånden ·· 2009 2009 ·· ##44 · TIL TRO

Overgiv din vej til Herren, stol på ham, så griber han ind (Sl. 37,5) Din stemme udfordrer mig til at slippe styrepinden Opgive taleretten, Så du kan komme til, For du vil tale, men lytter jeg? For du vil retlede, men følger jeg? For du vil Du vil styrke, men tillader jeg? For du vil bære, men tør jeg? Tør jeg stole på dine løfter? At de gælder mig! Til I bliver gamle, er jeg den samme, til I bliver grå, bærer jeg på jer. Det har jeg gjort, og jeg vil stadig løfte jer, bære på jer og bringe jer i sikkerhed. (Es.46,4)

TIL TRO · # 4 · 2009 · Helligånden · artikel

Helligånden og læringsformer Hvilke formidlingsformer benytter Helligånden sig af? Er det kun igennem forkyndelse og undervisning, Han lærer os noget – eller er det også på andre områder? Af pædagogisk konsulent Carsten Hjorth Pedersen, chp@kpi.dk

tratio

e r, g , dra m

ste

s p ø rg s m å l o

shed, s a tav

ør sp

skue

l kon kr

a r, visue

ner,

lse

fore l æ snin g , udlægnin g af tekster,

l k onkretiser i

lign els

is e g r in , an

relæs n

sunde r v i sni n lse

jektmetoden, fo

de n

tio stra illu

e ng tni an ere ring, b retise r, onk lse k l e e n isu lig , samta r, v r, vshed va s r, ta a le tesættelse, ek l og one i t t , d i a l o g , i r et å a a f sm str ing rg illu gs m gn dspø er, m å l, æ s l l d o e m g, u ign forelæsnin smål, n, l ra m i re ttesættelse, spørg metode t k atik , forevisning, proje

c., illustratio sm r et ge u ål o n s g sv a , vi r er, beretn e i

tc., re

tt e es æ

mods p ø

pro ng, sni evi a t i k , f or

je pro ng, i s ni rev

m å l,

, anskuels ng e

andre selv skaber viden!” er der jo en sandhed i; men deres grundlæggende mismod over for formidling må vi ikke lade os gribe af. Mit modslogan lyder derfor: ”Ingen læring uden god formidling!” Vel kan vi ikke sikre, at det, der høres, er lig med det, der bliver sagt. Men mindre kan også gøre det. Det er decideret farligt at henfalde til perfektionisme, når det gælder

tik v rama ner, ta g, d nin s i erv nd ing, r, lignel s su kste æsn rel ng, udlægni n g af te o i ,f , fo

rg s

Strengt taget er det afgørende ikke, hvad der bliver formidlet, men hvad der bliver lært. Hvis ikke (noget af) det, der bliver afsendt, bliver modtaget, er formidlingen ikke lykkedes. Det gælder også den kristne formidling. Det er en af grundene til, at man som kristen formidler ikke kan være ligegyldig over for valg af metode og formidlingsform. Da de, som vi formidler til, er vores medmennesker, må vi altid spørge, hvordan vi bedst når dem. I én situation kan det være forkyndelse, altså proklamation af Guds ord.

pø

Formidling og læring

I en anden situation kan det være vejledning, altså en langt mere dialogisk form. Vi må imidlertid ikke falde i den modsatte grøft, så vi med konstruktivismen – og beslægtede ideologier – forfalder til mismod på formidlingens vegne. Slogans som: ”Tekster findes ikke; der findes kun mennesker, der læser tekster!” og ”Vi kan ikke overføre viden. Vi kan kun være facilitatorer for, at

., illus r etc b e r etninge

Traditionelt set har kirken og kirkelige foreninger haft meget fokus på forkyndelse og undervisning. Med god grund. Det er nemlig to formidlingsformer, som Ny Testamente lægger stor vægt på, og som gennem århundreder har vist deres styrke. Også i dag er de livsvigtige, når de bliver redskaber i Helligåndens hånd. Men det betyder ikke, at det er de eneste formidlingsformer, Helligånden gør brug af. Det vil vi se nærmere på i denne artikel. Men først lidt om to vigtige sager: 1) Forholdet mellem formidling og læring, og 2) Forholdet mellem Helligånden og formidleren.

h ed, samtale, dialog, irett

artikel · Helligånden · 2009 · # 4 · TIL TRO

formidling og læring, for alle formidlere og modtagere er begrænsede og faldne mennesker. Der er imidlertid en afgørende faktor, som er speciel, når vi formidler Guds ord, nemlig Helligånden. Hans mål er ikke bare, at noget bliver formidlet, men at det formidlede bliver lært og forstået, ja, troet. Formidling af litteratur, matematik og gastronomi sigter ikke på troen, og Helligånden er ikke på spil på samme måde som ved Ordets formidling og forvaltningen af dåb og nadver. De situationer er derfor unikke, fordi Helligånden virker en læring, modtagelse og tro, som ellers ikke ville kunne finde sted. Der er altså en dobbelt årsag til at være grundlæggende frimodig på den kristne formidlings vegne: Dels at den er mulig på det menneskelige plan, dels at Gud ved sin Ånd og sit Ord bryder sig vej med stærke åndelige midler.

Helligånden og formidleren Men hvordan er så forholdet mellem Guds suveræne virke i formidling og læring og så vores ansvar for samme? Kan vi være ligeglade med formen, da kun Helligånden kan gøre levende? Skønt et sådant ræsonnement tiltaler vores medfødte dovenskab, der ofte søges skjult med falsk åndelighed, er det dybt forkert. Også i formidlingens univers må vi leve

tale, , sam shed v a t r, one

dialo

tik ma , dra g n i n ervis esund kuels

best set et under. Men det fører jo ikke til, at landmanden bare smider nogle håndfulde korn ud på et tilfældigt stykke jord. Nej, han pløjer, harver, gøder og vander marken. Han tilsår den på det ideelle tidspunkt og under de bedst tænkelige vilkår. Det er nu engang hans ansvar. Sådan er det også for os som formidlere af Guds ord. Vi har ikke ansvar for, at Guds ord spirer og gror i menneskers hjerter og hænder. Vi ved godt, at spirekraften ikke er vores felt. Men det medfører ikke, at vi bliver liggende på sofaen, eller at vi sjusker med vores indsats. Nej, vores ansvar er at gøre, hvad der står i vores magt for at formidle gudsordet. Det indebærer blandt andet, at vi vælger de former for formidling, som vi skønner mest brugbare dér og da.1

Jesu formidlingsformer Et af stederne, hvor vi kan finde inspiration til den brede vifte af formidlingsformer, som Helligånden tager i sin tjeneste, er i Jesu egen måde at formidle på. Ganske vist adskiller Jesu formidling sig fra helt fra vores, for vi kender hverken andre mennesker eller os selv, som Jesus gør. Alligevel kan vi lade os inspirere af ham og bredden i hans metodevalg. Tomas Kroksmark2 opdeler Jesu formidling i fire hovedkategorier og 15 underkategorier, hvoraf de 12 første omtales herunder.

Vi ved godt, at spirekraften ikke er vores felt. (…) Nej, vores ansvar er at gøre, hvad der står i vores magt for at formidle gudsordet.

se kreti ale, dialog, spørgsmål, modspørgsmål og svar, visuel kon

ri n

med en spænding mellem Guds suverænitet og vores ansvar. De to må fremhæves side om side og aldrig spilles ud imod hinanden. En kristen formidler er som landmanden, der godt ved, at spirekraften, ja, selve livet ligger i kornet, som han sår. Det ligger helt uden for hans ansvar og evner at få kornet til at spire og gro. Han administrerer dy-

I hver kategori giver jeg en forklaring på, hvad der kendetegner den. Derefter følger et eksempel fra Ny Testamente (NT), og så giver jeg en ide til, hvad det kan inspirere os til i dag.3

Kategori 1: Formidlende metoder, det vil sige metoder, hvor Jesus er enetaler. a. Forelæsning I NT tales der ofte om, at Jesus lærte sine disciple. Det foregik ofte som en tale. Eksempel: Bjergprædikenen, som rummer både poesi, formaning, oplæring, trøst og advarsler. I dag: Undervisning af eller forkyndelse for børn, unge og voksne. b. Udlægning af tekster Jesus tager tekster fra Det gamle Testamente og udlægger dem. Eksempel: Jesus ”begyndte med Moses og alle profeterne og udlagde for dem, hvad der stod om ham i alle Skrifterne.” I dag: Decideret bibelundervisning, hvor vi for eksempel gennemgår et bibelsk skrift. c. Lignelser, beretninger etc. I evangelierne har vi cirka 38 lignelser og billedtaler af Jesu mund. Eksempel: Lignelsen om den fortabte søn. I dag: Anvendelse af Jesu lignelser eller produktion af egne. d. Illustrationer Med sine illustrationer anvender Jesus et billede for at klargøre, hvad han mener. Eksempel: ”Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, der er født af Ånden.” I dag: Brug af billeder og illustrationer i vores formidling. e. Tavshed Den kan knap nok kaldes en formidlingsform; men i visse situationer bruger Jesus tavshed meget konstruktivt. Eksempel: Jesu møde med den kanaanæiske kvinde. I dag: At vi vover at undlade at svare på et åndeligt spørgsmål, fordi vi ikke har noget svar, eller fordi vi skønner, at modtageren selv skal finde det.

TIL TRO · # 4 · 2009 · Helligånden · artikel

Kategori 2: Interaktive metoder, hvor der er vekselvirkning mellem Jesus og dem, han underviser. a. Samtale, dialog Jesus førte samtaler med mange slags mennesker. Eksempel: Jesu samtale med Nikodemus. I dag: Samtalen og dialogen med andre mennesker om det, der hører Guds rige til. b. Irettesættelse Der er tale om samtaler, hvorigennem Jesus irettesatte andre mennesker. Eksempel: Jesu irettesættelse af Peter og farisæeren Simon. I dag: Når vi påpeger noget, som ifølge Guds ord er forkert, er det en form for irettesættelse. c. Spørgsmål, modspørgsmål og svar Jesus udspørges – ofte i ond hensigt – og han svarer med modspørgsmål. Eksempel: Farisæerne og saddukæerne stiller fælder for Jesus. I dag: Vi skal ikke blot være i defensiven, men også udfordre andre med vanskelige spørgsmål.

Kategori 3: Aktivitetsmetodik, det vil sige non-verbale formidlingsformer, der som regel er fulgt af ord. a. Visuel konkretisering, anskuelsesundervisning Jesus konkretiserer og giver anskuelsesundervisning, så mennesker kan se, hvad han siger. Eksempel: Jesus tog et lille barn til sig, da disciplene spurgte, hvem der var størst i Guds rige. I dag: Konkretisering af tilgivelsen ved at man sætter en seddel, hvorpå nogle synder står skrevet, fast på et søm på et kors. b. Dramatik Jesus foretager dramatiske handlinger, der har et formål i sig selv. Eksempel: Jesus driver de handlende ud af Guds hus, templet. I dag: Det kan være berettiget, at kristne demonstrerer, for eksempel når fostre nægtes retten til at leve.

c. Forevisning Jesus viser i praktisk handling, hvad der er ret at gøre. Eksempel: Jesu omsorg for syge og nødlidende mennesker. I dag: Den kristne diakoni er eksempel på det samme. d. Projektmetoden Jesus sætter sine disciple til at gøre noget af det, han har lært dem. Eksempel: Jesus sendte disciple i ”praktik” for, at de skulle undervise, forkynde og helbrede. I dag: På et tidspunkt må du for eksempel holde op med at læse om formidling og give dig i kast med at formidle – måske med en erfaren formidler som mentor.

det særdeles vigtigt, at kristne og kirkelige miljøer øver sig på konkretisering, anskuelsesundervisning, dramatik, mesterlære og – ikke mindst – diakoni. 3) I forlængelse heraf er dialogen af stor betydning. Det har den vist altid været, men den er det i hvert fald i dag. Se overfor nævnte kategori 2. I særdeleshed er det vigtigt at mestre forholdet mellem proklamation og dialog, så vi ikke taler medmennesker under bordet i misforstået iver for enetalen, ej heller i menneskefrygt flygter fra den gode, nødvendige konfrontering i misforstået iver for samtalen.

Vurdering og perspektiver Vi ser altså, at der findes en bred vifte af metoder, Jesus betjener sig af. På tilsvarende måde vil Helligånden i dag virke gennem mange læringsformer. Men hvilke fungerer bedst, og er nogle læringsformer særlig potente i vores tid? Det spørgsmål kan jeg ikke svare på generelt. For formidlingens kunst er at eje – og opøve – evnen til at skønne, hvad der netop på dette sted og på dette tidspunkt, over for disse mennesker og i denne situation er mest hensigtsmæssigt. Den kunst læres sekundært gennem teoretisk indsigt, men primært gennem øvelse, øvelse og atter øvelse. Og dog, der kan alligevel siges noget generelt om formidlingens vilkår og præferencer i vores tid. Lad mig samle det i tre punkter: 1) Den store formidler – Gud – har givet prædikenen, forkyndelsen eller talen en prioritet, jf. Rom 10,14-17 m.fl. Og det bør strengt taget ikke undre os i en tid, hvor verden – med god grund – falder på halen for den amerikanske præsidents evner til at benytte den klassiske formidlingsform, som talen er. Hertil kommer, at Guds ord og Helligånden er den åndelige kraft i den kristne tale! Det er ren dynamit! 2) I vores tid, som paradoksalt nok også er træt af ord, er det betydningsfuldt, at den kristne formidling er mere end ord. Se overfor nævnte kategori 3, hvor jeg finder

i n r

n o

g l

g f

g i

l u d

Se Carsten Hjorth Pedersen: Hvordan få det sagt? En

praktisk grundbog for kristne formidlere. Lohse 2009. 2 3

Tomas Kroksmark: Didaskalos. Daidalos 1996. Skrifthenvisninger er udeladt i det følgende. De kan fin-

des i førnævnte Pedersen (2009) s. 222ff

artikel · Helligånden · 2009 · # 4 · TIL TRO

Den konstante åndskamp Der er sikkert mange, der ikke tænker over det, men rent faktisk befinder kristne sig i en konstant åndskamp. I hjertet, i bønnen, for andre og mod tidsånden Af sociologistuderende Dorte Kappelgaard, dkappelgaard@gmail.com

Åndskamp forbinder man måske mest med ’noget med dæmonuddrivelse’. I denne artikel vil jeg sætte fokus på åndskamp som noget, vi konstant står i. Helt grundlæggende: Der findes noget, der er godt, og noget, der er ondt. Lyset har vundet over mørket, Guds Rige er kommet nær, men det har ikke udfoldet sig 100% over alt endnu. Når livet er ondt og smertefuldt og uretfærdigt, tror jeg ikke på, det er fordi, Gud er ligeglad. Han står på vores side, midt i mørket. En dag bliver alting godt, men i denne brudte verden finder der åndelige kampe sted, og det sker både i vores hjerter såvel som rundt omkring os. Vi har ifølge Paulus fået en rustning til kampen (Ef. 6): Sandhed, retfærdighed, villighed til at gå med fredens evangelium, troen, frelsen og Guds Ord. Hav disse elementer i baghovedet, når du læser artiklen. Hvilken betydning kan de have ind i de forskellige kampe, som bliver beskrevet i det følgende?

Kampen i hjertet Den første kamp er den i mit eget hjerte, kampen mod fristelsen til at søge bort fra det, som er sundt og godt i livet set med Guds øjne. Alt sundt og godt kan forvrænges, komme ud af proportion, så det binder mig. Det bliver ofte til en kamp mellem to ver-

densbilleder, to måder at søge identitet eller opfyldelse af forskellige slags behov på. Det kan let opleves som ens egen kamp mod synden, hvor Gud bliver ham den kedelige med en løftet pegefinger, fordi vi lever i en kultur, der ikke har fokus på det åndelige. Men selv om vi må tage kampen op, er det også godt at vide, at der er åndsmagter, der hvisker løgne til os om, hvordan verden hænger sammen, hvem vi er, hvem de andre er, og hvem Gud er. Gud ønsker at vise os, at løgnene er lavet af papir, at hans billede af virkeligheden er det solide, sande, skønne, og at efterlevelsen af det er det, der har den gode eftersmag. Jeg tror, at det nogle gange kan være nyttigt at sige: ’Far, nu tog jeg en løgn til mig igen! Hvordan er dit verdensbillede lige her? Hvad vil du gerne sige til mig? Hvad er sandt og godt? Uden dig bliver det her aldrig bedre!’ end at bruge sin energi på at foragte sig selv. Det bringer os ikke tættere på Gud. Det er, som om ubearbejdede sår på sjælen, er de steder, hvor vi er mest udsatte. Satan ved, hvilke knapper, han skal trykke på. Frygt for at blive kritiseret og afvist kan gøre, at vi lettere lader os friste til at gøre os

hårde over for andre. Dårligt selvværd kan få os til ikke at turde gå på vores kald. Skuffelser kan gøre os kyniske. Derfor er det vigtigt at bringe sine sår frem for Gud, så han kan helbrede dem og gøre én mindre modtagelig for angreb på de områder.

For Guds ansigt Hvornår får tingene deres rette proportioner i mit liv, så jeg finder det, der er godt, sandt og skønt attraktivt? Det sker i stilheden foran Guds ansigt. Og måske den vigtigste kamp er kampen for stilheden. Vi er så vant til at få sanserne stimuleret, at stilheden og ensom-

Og måske den vigtigste kamp er kampen for stilheden heden kan være svær at komme ind i. Mit hoved er nogle dage fuldt af idéer om, at det er det mest ubehagelige sted at være, dér i min bedekrog. Selv om jeg ved, at får jeg først sat mig og kommer igennem muren af rastløshed, så er det det bedste sted i verden, foran Guds ansigt. Det er der, jeg bliver fri til at leve. Det er der, jeg finder min glæde.

TIL TRO · # 4 · 2009 · Helligånden · artikel

Frelse

Guds ord

Retfærdighed

Sandhed

Villighed

Tro

artikel · Helligånden · 2009 · # 4 · TIL TRO

For nogle år siden var jeg meget tæt på at blive bitter over en situation. Tankerne tumlede rundt, og stoltheden gjorde det umuligt at bede. Så kom det til mig: Bøj dig! Nu! Det havde jeg absolut ikke lyst til, men noget sagde mig, at det var så vigtigt, at det ikke stod til diskussion. Det eneste, jeg kunne, var at lægge mig fladt ned på maven. Det var, som om der med den fysiske handling skete en forandring. En kæmpe, fysisk tyngde over min krop lettede, og jeg kunne give slip og begynde at se situationen med nye øjne. Er vi fulde af stolthed, bitterhed, selvoptagethed og så videre, kan det gøre det sværere for Gud at komme til at manøvrere hos os, for han tvinger sig ikke vej frem. Syndsbekendelsen, overgivelsen, magtesløsheden kan sætte fri, fordi Gud får lov til at være Gud og kan komme til at gøre sine mirakler…

Kampen for andre Den anden side af kampen er bønskampen for andre. Jeg har bedt for mennesker, hvor jeg har tænkt, at det sikkert var en vigtig kamp, der var i gang her, men følt mig åndeligt ufølsom, fordi jeg ikke anede, hvad der foregik i personen. Og det er helt fint – bare vi er åbne for Gud, mens vi beder. Det kan være en god idé at være stille, lytte og bare bede Gud om at lade sin kærlighed og fred være i personen. Er sætninger faldet mig ind, mens jeg er stille, har jeg bedt dem. Om vi lige finder de rigtige ord, er ikke så vigtigt; vi må fokusere på at velsigne det, Han gør. Som forbedere er vi dem, der kan få lov til at være aktive fra sidelinjen og løfte en person op til Ham. Det er en befrielse at opleve, at Gud kan bruge os, selv når vi er ’tonedøve’. Regelmæssig forbøn for nogen eller noget, har ofte meget større effekt, end vi tror. KFS’ere i Etiopien bruger første halvdel af deres planlægningsmøder på at bede, og derefter er det nemt for dem at tage beslutninger og organisere! Det kan også ske, at man står midt i en opvask, sidder til et bedemøde eller på cyklen og bliver overvældet af en nød, en åndelig kamp for et eller andet og får til opgave at bede og dermed ’kæmpe’ for en person eller en sag. Det er ikke alle, der oplever det på den måde. Men hvis du har lyst, så bed

Gud om at minde dig om, hvis der er noget, du skal bede for.

modigt og vildt på en livsbekræftende, legende måde!

Tidsånden

Et kongebarn på mission

Hvilke åndskampe præger særligt vores tid? Vi lever i en ekstremt sekulariseret kultur i den forstand, at vi konstant får at vide, at vi er verdens navle med ansvar for egen lykke og succes. Meningen med livet er at skabe sig selv, og vi begynder forfra hver

Når det er svært at se formålet med den lille kamp, som ingen andre ser én stå i lige nu, kan det være godt at huske det større perspektiv, at vi er del af en mission. Den lille situation er en del af et større, meningsfuldt eventyr om en kamp for det sande, det skøn-

Vi er bange for at lave fejl. Vi er bange for at tro på eventyret og at springe ud på det dybe med Jesus i hånden

dag. Kæmper vi ikke mod det verdensbillede, bliver det vores, og vi bliver let selvtilstrækkelige. Bibelen fremstiller os i modsætning dertil som skabt til at være totalt afhængige af vores Skabers kærlighed og livskraft - og til at leve i fællesskab med andre mennesker. Skabt til at være grene på et vintræ. Nogle gange oplever jeg det som om, at der hænger en dyne af frygt, tåge, modløshed og manglende selvværd over vores samfund. Det gælder især, når jeg vender tilbage efter at have været udenlands i sammenhænge præget af stor frihed, glæde og tillid til Gud og de evner, han har givet. Der er så mange med depressioner, og vores kultur er præget af megen selvkontrol. Vi er bange for at lave fejl. Vi er bange for at tro på eventyret og at springe ud på det dybe med Jesus i hånden. Det er et samfundsfænomen, men skylden lægges ofte på individet. Tænk, hvis mennesker oplevede, at de i kristne sammenhænge blev sat fri til at leve

ne og det gode, som Gud allerede har vundet. De valg, jeg tager i det skjulte, for eksempel om at bøje mig for Gud og ikke blive bitter, de får konsekvenser for den måde, jeg omgås andre på og sætter mig lidt mere fri til at leve livet smukt. Vi lever ikke isoleret, og hver vundet kamp vil sætte fingeraftryk i denne verden, om ikke andet så på et åndeligt plan. Og når vi træder ved siden af det, der er det ultimativt bedste, så kommer Kristus selv, børster sandet af knæene og siger: ”Op igen, det at du er faldet, skal ikke få dig til at tro, at du er nødt til at blive siddende i støvet. Du er tilgivet, jeg foragter dig ikke, jeg er ikke langt væk. Du er et kongebarn, der tabte et slag, men søg mig og lad mig hjælpe dig til at se klart. Vi har noget at kæmpe for! Jeg vil gøre det i dig, når du søger mit ansigt overalt. Du er en stjerne...”

TIL TRO · # 4 · 2009 · Helligånden · artikel

Gaver givet af nåde Hvordan er det at have fået en bestemt nådegave? Hvor ofte bruger man den? Og hvordan? Læs her fire interviews med personer, der har fået forskellige nådegaver skænket af Gud Interviewene er lavet af journaliststuderende Rebecca Torp Boileau, rebekkaboileau@gmail.com

Profetiens nådegave En nat talte Gud til Helga Døssing Hansen i en drøm. I drømmen så hun, at en af hendes venner var i gang med at gøre noget dumt, som ville skade personen og andre. Hun så, hvor vennen var, hvem vedkommende var sammen med, og hvad der ville ske. - Det blev så stærkt for mig, at jeg måtte stå op og bede for denne person længe. Jeg kan huske, at jeg sagde til Gud: ”Kan du virkelig elske dette menneske, når det gør sådan noget?” Gud slog mig næsten helt fysisk bagover med sin kærlighed og sagde: ”Så meget elsker jeg dette menneske”. Til sidst fik jeg fred og kunne gå i seng igen, fortæller Helga. Noget tid senere fortalte hun historien til vennen, som blev meget velsignet og glad ved tanken om, at Gud havde været med midt i en af vennens værste

kampe nogensinde. Helga er præst ved Århus Valgmenighed og har profetiens nådegave. Selv kan hun ikke præcis huske, hvornår hun opdagede, at Gud havde givet hende netop denne nådegave. Alligevel husker hun, at Gud talte til hende, da hun var barn, om ting som senere gik i opfyldelse. I hverdagen forsøger hun at bruge sin nådegave så ofte, hun kan. - Det er ofte som, om Gud velsigner noget, man selv har og bruger det på en måde, så man bagefter kun kan sige, at Gud er stor, og jeg er lille, siger Helga. Hun mener, at det er vigtigt for folk med profetiens nådegave at læse meget i Bibelen, lade sig prøve og have vished, inden man siger noget. - Når man har en nådegave, er det vigtigt, at man ved, at man handler i tro. Der er altid muligheden for, at man tager fejl. På

den anden side er det også vigtigt, at man handler i tro, for Gud har givet os nådegaverne til fælles gavn, og måske er der nogen, der går glip af en velsignelse fra Gud, hvis vi ikke træder ud i tro, siger hun. Hvis man har profetiens nådegave, men er i tvivl om, hvordan man bruger den, råder Helga folk til at tale med en, der har lignende nådegave. - Eller tal med en leder og begynd at studere Bibelen rigtig meget, opfordrer hun.

Gud har givet os nådegaverne til fælles gavn, og måske er der nogen, der går glip af en velsignelse fra Gud, hvis vi ikke træder ud i tro

artikel · Helligånden · 2009 · # 4 · TIL TRO

Tungetalens nådegave Kristian Bang havde i et stykke tid bedt til Gud om at få tungetalens nådegave. - Jeg bad med det forbehold, at det først skulle være, når jeg var klar til det. Det har vores store Gud jo heldigvis fuldt styr på, siger Kristian. En nat bad han sammen med en god ven, og pludselig var der tale, som ikke var hans egen normale. I tiden efter udviklede han sin nådegave mere og mere, og i dag bruger han den i sin hverdag. - Det er en rigtig dejlig gave at have. Jeg vil opfordre alle til at bede om det, for det kan virkelig bygge op. Jeg har i hvert fald selv oplevet, at det satte skub i mit kristenliv, fortæller han. Til hverdag bor Kristian i Thy, hvor han arbejder som elektriker og kommer i IMU. Han bruger sin tungetale, når han snakker med Gud. - Ofte hvis jeg ikke selv kan sætte ord på bøn. Også hvis jeg virkelig er i knibe, er langt nede, eller når jeg beder for folk, fortæller Kristian. Han er altid bevidst om, hvornår han bruger tungetalen.

- Det er ikke en trance, man falder i. Jeg har stadig kontrol over min krop, og jeg kan starte og stoppe, som jeg vil. Kristian Bang har brugt tungetalen som et redskab til samtale med sin far i Himmelen, derfor ønsker han også for andre, at de skal have samme oplevelse. - Lad ikke Satan bilde jer ind, at det bare er for andre mennesker. Nej, Gud vil også give sine gaver til dig, siger Kristian Bang, som tror på, at Gud deler rundhåndet ud af sine gaver. Han opfordrer folk til at læse i Bibelen og bøger om tungetale, hvis man gerne vil vide mere om nådegaven. Ellers snak med Gud, han ved også en masse om det, siger Kristian.

Gavmildhedens nådegave - Når måneden slutter, har jeg altid nul på kontoen, men jeg har aldrig manglet noget. Jeg bliver mere afhængig af Gud, når jeg giver. Det med at jeg ikke har penge til næste måned, og at jeg samtidig ved, at regningerne kommer i starten af måneden, tvinger mig til at bede mere til Gud og komme tættere på ham. Det er fedt, at penge kan føre mig tættere på Gud. Det er lidt sjovt, for det er ofte penge, der tvinger én til at komme væk fra ham, siger Camilus Josef, som har gavmildhedens nådegave. Camilus har ikke altid været bevidst om gaven ved at give, men Gud har lagt noget i ham, der gør, at han får lyst til at give. - Alle har gaven. Der er bare ikke mange, der åbner den, mener han. Selv mener Camilus Josef, at det er fedt at have gavmildhedens nådegave. Han mener, at Gud giver os overskud med det formål, at vi kan hjælpe andre, der har brug for det. Camilus Josef er studerende på den

tværkulturelle missionsuddannelse (TKM) og får ikke SU. Han arbejder ved siden af studierne, og derudover har han valgt at lægge pengene over til Gud.. - Jeg har personligt fundet glæde i at give. I Danmark skiller vi Gud og penge ad. Vi vil helst styre vores penge selv. Vi tror på Gud, men pengene er vores egne. Det gjorde jeg også selv engang, men jeg har oplevet, at Gud vil have, at jeg skal lægge det hele over til ham. Også pengene. Det har været svært, men jeg har ikke fået andet end velsignelse ud af det. Jeg har virkelig oplevet, at jeg har åbnet guldkisten, fortæller han. Camilus har nogle fastgiveraftaler, og ellers giver han penge væk i uventede situationer. Han har ikke helt styr på, hvor meget han giver væk af sine penge,

men overlader i stedet for den bekymring til Gud. - Det, der driver mig til at give, er, at jeg oplever, at Gud velsigner mig tusinde gange mere, end det jeg giver. Jeg oplever mirakler hver eneste gang, jeg har givet. Derfor bliver jeg ved med at give, fortæller Camilus Josef.

TIL TRO · # 4 · 2009 · Helligånden · artikel

Barmhjertighedens nådegave - Jeg har i mange år oplevet, at mennesker som på den ene eller anden måde er udsatte, har en særlig plads i mit hjerte, siger Sara Dørken Christiansen. Hun har barmhjertighedens nådegave og blev først rigtig bevidst om det, da hun tog en nådegavetest. - Der, hvor jeg særligt genkender nådegaven er, når jeg oplever uretfærdighed. Så bliver jeg ked af det og harmes over det. Det kan for eksempel være, hvis jeg læser i avisen om mennesker, som bliver dårligt behandlet af samfundet, medierne og så videre. Jeg kan mærke det rent fysisk i min krop, og jeg får lyst til at gøre noget. Jeg bliver frustreret, når jeg ikke kan gøre noget ved det, fortæller hun. Sara har en særlig kærlighed for mennesker, som er lidt anderledes, eller som er marginaliserede i forhold til det ”normale” samfund. Hun kan godt lide at være sammen med disse mennesker og forsøge at få ideer til, hvordan hun kan ændre noget i deres liv. Ofte er hun ikke bevidst om, at hun har brugt sin nådegave. - Det er ofte først bagefter, at jeg tænker, at det var Guds nåde, der fik mig til at handle i en situation. Sara bruger barmhjertigheden i sin fritid, men også i sit arbejde som pædagog, hvor hun kan medvirke til, at børn og voksne, der har det svært, får muligheder for at få det bedre. Hun kommer i Århus Valgmenighed, hvor hun er leder i en international klynge, hvor danskere og udlændinge mødes på tværs af kulturer. - Noget, der virkelig kan gøre mig vred og frustreret, er den måde, som indvandrere og flygtninge mange gange bliver behandlet på her i Danmark. Jeg synes næsten ikke, de får nogen chance for at falde til og at blive accepteret. Mange vil virkelig gerne have noget med danskere at gøre, men ved ikke, hvordan de skal få kontakten, fortæller Sara. Denne følelse fik Sara til at tage initiativ til ”Middag på tværs” i Århus Valgmenighed, hvor danskere og udlændinge fik mulighed for at mødes og knytte venskaber.

Der, hvor jeg særligt genkender nådegaven er, når jeg oplever uretfærdighed

Kæphesten Af generalsekretær i Dansk Etiopher Mission Sune Skarsholm, sune@dem-dk.dk

Mission forudsætter respekt for andre Mission har for mange en ubehagelig klang af kolonialisme og kulturimperialisme. Det billede af mission holder ikke fuldt ud - hverken teoretisk, teologisk eller historisk set. Tværtimod forudsætter sand mission respekt for andres kultur. Jeg stødte på den gængse vrangforestilling om mission som overgreb på andre, da jeg for nogen tid siden var i biografen for at se Australia med Nicole Kidman og Hugh Jackman i hovedrollerne. Filmen er en pudsig blanding af en komedie, en western og et melodrama. Den er propfyldt med klicheer om aristokratfruen og den rå australier, helte og skurke, den ædle, vilde og politisk korrekthed om tolerance, køn og etnicitet. Filmens fortæller – drengen Nullah - har et problem. Hans far er hvid, men moren er aboriginer. Den slags får betegnelsen gadekryds (bastarder), og de er jaget vildt. Gennem hele filmen trues Nullah med at blive sendt på genopdragelse på en missionsstation, hvor han skal reddes fra de oprindelige australieres ukristelige kultur. Behandlingen af Nullah provokerede mig. Det er en ubehagelig sandhed, at det evolutionistiske kultursyn med påberåbelse af den vestlige kulturs overlegenhed og af kristendommen som den højeste religion har præget missionstænkningen. Filmen Australia er derimod præget af en moderne kulturrelativisme, der indeholder troen på, at alle kulturer er lige gode, og at ingen kultur kan sætte sig op over en anden. Tænkningen er tiltrækkende, men den overser det fundamentale spørgsmål om sandhed og ret i enhver kultur. For hvordan skal vi med dette kultursyn kunne hævde universelle menneskerettigheder og fastholde for eksempel kampen mod lemlæstelsen af kvinder i mange kulturer? Kulturrelativismen rummer den vigtige indsigt, at ingen har ret til at dømme en kultur ud fra sin egen kulturs præmisser. Hermed afvises enhver form for evolutionistisk kultursyn eller etnocentrisme. Moderne missionstænkning arbejder da også med den forståelse, at der ikke findes én universelt gældende kultur. Enhver kultur må

først forstås på dens egne præmisser ud fra et indre perspektiv. Først derefter kan den eventuelt vurderes i et perspektiv udefra. Vurderingsgrundlaget er givet i Guds egen åbenbaring i Bibelen. Den er ikke et ahistorisk, tidløst budskab uden for enhver kulturel kontekst. Tværtimod åbenbarer Gud sig ind i historien i gudsmennesket Jesus Kristus. Det er vidnesbyrdet om ham, der er kirkens mission. Teologisk betragtet kan mission derfor opfattes som oversættelse. Jesus blev som missionær sendt til verden som Guds tolk. Apostelen Johannes udtrykker dette i sin berømte prolog: ”Ingen har nogen sinde set Gud; den Enbårne [Jesus], som selv er Gud … er hans tolk”. En sand missionær er derfor også en oversætter. Budskabet om Jesus har altid forskelligt udtryk alt efter, hvilken kultur det oversættes til. Men det lader sig inkarnere, oversætte og udtrykke i enhver kultur. Både historisk og aktuelt set er kultur- og sprogstudier derfor helt centralt i al mission. Missionærer må være tolke, der i ord og gerning kan oversætte budskabet om Guds kærlighed i Jesus Kristus. Enorme bestræbelser bliver gjort på lingvistiske studier med henblik på bibeloversættelse og oversættelse af anden litteratur. Folkegrupper oplever glæden og stoltheden ved at få deres eget skriftsprog. De får en erfaring af, at Gud taler deres eget sprog. De møder missionærer, som mennesker, der ønsker at lære af dem, ønsker at lære deres sprog, deres tænkemåde og deres kultur. Missionærer er ikke magtfulde kulturimperialister. De må blive som sårbare små børn, der skal lære et nyt sprog for at præsentere Kristus. Men når det sker, bliver Kristus folkegruppernes egen Herre og frelser og ikke blot missionærens. Kæphesten er Til Tros faste klumme, hvor forskellige skribenter får luft for deres synspunkter. Synspunkterne stemmer ikke nødvendigvis overens med KFS’.

BØGER

The Brief Wondrous Life of Oscar Wao Junot Díaz 335 s. Faber & Faber 2008 (dansk titel: Oscar Wao & Hans Korte og Forunderlige Liv)

Af stud.mag. Johannes Korsholm Poulsen, paulusirom@hotmail.com I dette nummer vil jeg gerne rette fokus mod to af de bedste romaner, jeg har læst i år. De er begge på engelsk, men findes også i danske oversættelser. Begge bøger handler om at leve ansvarligt i en globaliseret verden, og på hver sin måde handler de også om at bryde med de ting, der holder en fast i at leve et uværdigt liv og om at vælge at leve det liv, man gerne vil. Den ene har en række referencer til kristendommen og er derfor i sig selv superrelevant at læse for en KFS’er, mens den anden i høj grad handler om alle skyggesiderne ved vores vestlige livsstil. Enjoy! The Brief Wondrous Life of Oscar Wao ligner ved første øjekast et postmoderne stileksperiment. Handlingen foregår dels i Den Dominikanske Republik, dels i det dominikanske indvandrermiljø I New Jersey. Det betyder blandt andet, at romanen er skrevet på ni tiendedele engelsk og en tiendedel spansk. Valget af denne form for etnolekt som romanens sprog er tit frustrerende og irriterende, for bedst som man er godt inde i historien, dukker der ord og sætninger op, man slet ikke forstår (medmindre man kan læse spansk, selvfølgelig). Sproget skaber distance mellem fortælleren og læseren, men det er tydeligvis også meningen. De mange huller i fortællingen giver en fornemmelse af, at vi her har at gøre med en

verden, der kun kan forstås indefra. Dette tema bliver yderligere understreget af, at både hovedpersonen Oscar og fortælleren er enormt godt inde i alverdens nørdekultur som tegneserier, japanske tegnefilm, fantasy og science fiction, og derfor naturligt trækker på utallige referencer fra den verden. Nogle steder kan de fleste være med, som når den dominikanske diktator Trujillo sammenlignes med Tolkiens Satan-figur Sauron, men når det hele glider over i obskure superheltereferencer og opremsninger af dystopiske science-fiction-universer, bliver det igen til distance mellem læser og fortæller. Alt dette kunne sagtens tolkes som forsøg på at gøre bogen til et utilgængeligt kultfænomen for de særligt indviede, men værkets genialitet ligger i, at disse virkemidler er tæt forbundet til en historie, som er så klassisk og almenmenneskelig, som noget næsten kan være. Den nørdede, overvægtige Oscar har nemlig lige så svært ved at bryde ud af sin dominikanske arv i sit liv, som læseren har ved at gribe historien gennem sprogforvirringen. Hans arv sætter et utal af forventninger og grænser op for ham. Han forventes at være en damernes mand som en rigtig latino, men er hæmmet af sin overvægt, sin kejtethed og sin uovervindelige trang til at sætte alting i forbindelse med noget nørdet, og vokser derfor op med en følelse af slet ikke at være rigtig. Dertil kommer, at hans familie bærer en dobbelt forbandelse med sig fra sin dominikanske fortid: Hans mor er

flygtet til USA efter næsten at være blevet slået ihjel af regimets bødler, og er derfor ikke frivilligt i landet og har svært ved at tilpasse sig eller give sine børn lov til at bryde med deres kulturelle arv. Den anden side af forbandelsen er helt konkret: en skæbnens uundgåelige fiasko, en fúku, hviler over familien og gør, at ethvert forsøg på at elske og leve det liv, man ønsker, ender i kaos og vold og fortræd. Fortællingen handler så om familiens forsøg på trods alt at vælge livet og ikke bukke under for forbandelsen. Og det skal bare læses og opleves og føles! Jeg vil ikke sige for meget, men modvægten til forbandelsen er på helt afgørende punkter i fortællingen noget overnaturligt, som knytter sig til den kristne arv, familien også har. Jeg vil egentlig bare slutte anmeldelsen med et af de dejligste citater om bøn, jeg længe har hørt. ”…it’s exactly at these moments, when all hope has vanished, when the end draws near, that prayer has dominion.” Læs den!

artikel · Helligånden bøger · 2009 · # 4 · TIL TRO

The White Tiger Aravind Adiga: 321 s. Atlantic Books 2008 (dansk titel: Den hvide tiger)

The White Tiger leger også med forholdet mellem globalisering og det engelske sprog. Den er udformet som en serie af breve fra den indiske ”entrepenør” Munna/Balram Halwai/The White Tiger/Ashok Sharma (han skifter navn jævnligt) til den kinesiske premierminister Wen Jiabao. Den vestlige verden er altså slet ikke inde i billedet, og forfatteren gør det også klart, at ingen af de to egentlig taler engelsk, men Balram skriver alligevel på engelsk ”fordi visse ting kun kan siges på engelsk”. Dermed sætter Adiga fingeren på den ulighed, at man for at få Vesten i tale er nødt til at skrive på engelsk, i stedet for at forvente at interesserede i indiske forhold selv gider lære indisk. Og det er lige præcis Vesten, Adiga taler, råber og skriger til i The White Tiger. Fortællingen handler om The White Tiger, som vokser op i en fattig landsby nær Gangesfloden, fastlåst i sin kaste (han er

født til at være konfektmager hele sit liv) og i forpligtelserne over for familien. Han bliver bare kaldt ”munna”, som betyder ”dreng” og har altså ikke nogen identitet uden for familien. En dag kommer en offentligt ansat person til skolen og ser hans gode evner på klassen. Han kalder drengen for en ”hvid tiger”, et væsen der kun fødes én gang i en generation, et væsen med særlige evner. Drengen tager straks dette til sig og begynder at drømme om at skabe sin egen tilværelse. Han tilkæmper sig et job som chauffør og kommer dermed i kontakt med de højere kaster, som lever i byerne og opvartes af elendigt lønnede lavkaste-folk, som om det var det naturligste i verden. Men denne indiske tradition er i overklassen blandet med et godt skud vestlig dekadence: Kapitalismen raser af sted uden hensyntagen til nogen, skilsmisser, alkoholisme, prostitution og et gennemkorrupt stordemokrati, der gør mere skade end gavn, tegner et billede af et Indien, der ikke har lært ret meget positivt af at blive globaliseret. Hovedpersonens afsky for alt

dette bliver til misundelse, og da denne misundelse først forbindes til hans følelse af at have en særlig mission i livet, kammer tanken om at ”enhver er sin lykkes smed” over i løgn, falskneri og mord. The White Tiger peger altså på en uløselig konflikt: Ganske vist er det indiske kastesystem umenneskeligt og undertrykkende, men sammenlignet med den vestlige kapitalismes hensynsløshed og egoisme bliver det svært at vælge, hvad man helst vil udsættes for. The White Tiger er ikke en helt, men et karikeret skræmmebillede på, hvordan tilegnelsen af vestlig kultur uden den smule kristen etik, vi trods alt har i behold lidt endnu, bliver til rendyrket nihilisme og ligegyldighed over for næsten. Det er en voldsomt underholdende og meget velskrevet bog, som samtidig er et ætsende aggressivt stykke civilisationskritik.

REFLEKSIONER

Kresten og kvinden han ikke kunne se Af lærerstuderende Jakob Sejergaard jsejergaard@hotmail.com

Kresten er glad. Det ved enhver. Især dem der kender ham. Det eneste der kan fjerne Krestens glæde, er hvis Kresten bliver bange. Ellers går Kresten ind for ligestilling og madordning i skoler og børnehaver. Kresten bliver heldigvis ikke bange så tit, men på det seneste er han alligevel begyndt at blive mere og mere bange. Kresten er nemlig begyndt at se TV. Det kan han vældig godt lide, men der er bare så utroligt meget af det de siger i fjernsynet Kresten ikke forstår. Engang så han noget som han slet ikke forstod. Han husker det som om det var i TV Avisen, men han er ikke helt sikker. Der blev vist billeder af en kvinde. Kresten ved nu stadig ikke om han forstår det han så, for han kunne slet ikke se nogen kvinde. Men manden bag bordet i fjernsynet med skjorte og slips forklarede altså at der var en kvinde, og Kresten kunne se at tv-værten var meget alvorlig. Siden har Kresten været bange. Efter billedet af kvinden, kvinden som Kresten ganske vist ikke kunne se, kom der en anden kvinde på skærmen. Denne gang blev der ikke sagt noget om at der var en kvinde men Kresten var helt sikker, og han

kunne se på kvinden med det lyse hår at hun var meget oprevet. Nærmest vred mens hun kommenterede billedet af kvinden, som Kresten ikke kunne se. Kresten blev alligevel lidt mere tryg ved synet af kvinden som han godt kunne se. Han forstod nemlig godt hvad hun sagde. Også selvom tv-værten stillede underlige spørgsmål som Kresten ikke forstod. Til sidst slukkede Kresten for fjernsynet. Han syntes det var ved at blive for meget. Ja. Det er simpelthen også for galt, tænkte Kresten. Nu er det senere på dagen hos Kresten. Kresten sidder og tænker. Tankerne flyver rundt i hovedet på Kresten. Det er svært at holde styr på alle tankerne. Det er flere dagen siden at han så det med kvinden i fjernsynet. Alligevel tænker han stadig på det. Han bliver enig med sig selv om, at han heller ikke kan blive ved med at sidde. Han skal snart ud af døren igen. Kresten rejser sig og kigger på sig selv i spejlet. Han bliver enig med sig selv om at en grundig tandbørstning er tilstrækkelig. Derefter tager han en sin bibel og bradepande med hank. Nu er Kresten klar. Han låser sig ud. Først tjekker han lige en ekstra gang om han har

det hele. Det har han. Kresten stopper. Han står udenfor døren. Krestens tankerække er gået helt i stå. Op af trappen kommer, hen mod ham, en underlig skikkelse. Kresten bliver bange. Fuldstændig ligesom dengang han så kvinden han ikke kunne se. Kresten presser sig op mod døren. Kresten sveder. Skikkelsen nærmer sig ham mere og mere. Hvad er dog dette? Dette gespenst! Pludselig går det op for Kresten hvad det er han ser på. Det er jo et menneske der er helt pakket ind i stof. Pakket ind fra øverst til nederst. Det var jo sådan en han havde set i fjernsynet den aften han blev så bange. Mon også der var en kvinde inden i dragten i fjernsynet? Kresten fornemmer at nogen kigger på ham gennem stoffet. Han kan se to øjne bag et tyndt stykke stof. Det er kun en lille sprække. Han bliver lidt forlegen. Han forsøger at se afslappet ud. Hænderne er helt våde. Skikkelsen går forbi. Kresten smiler og nikker anerkendende. Nu er Kresten ikke bange mere. Kresten er glad. Der er dog stadig meget han ikke forstår.

2009 · # 4 · TIL TRO

KULTUR & MEDIER

Min brændende radio Af lærerstuderende Laura Cæcilie Jensen lauracaecilie@gmail.com

Jeg hører altid P1, når jeg vasker op. Engang hørte jeg et program om en ægyptisk mand, der nu boede i Danmark og arbejdede med helt, helt demente. De fleste havde mistet sproget, men han snakkede med dem ved at sige første linje fra eksempelvis ”Jeg ved en lærkerede”, og så sagde de det næste ord. Måske en hel linje, hvis de var i god form. En enkelt dame, hans yndling, havde han arbejdet med i lang tid. De kommunikerede nu ved, at han sagde ”Du er smuk og...” og så sagde hun ”...dejlig”. Jeg kunne høre på hans stemme, at han mente det. En anden gang genudsendte de et program, som Berlin-korrespondenten havde lavet omkring 1945. Han beskrev, hvordan han var cyklet gennem den nyligt sønderbombede by, gennem brand og murbrokker på en cykel, hvis to dæk for længst var smeltede, så det bare var metal, han kørte rundt på. Tyve-minutters-turen tog ham to timer, og skægget og håret, som stak uden for hjelmen og brillerne, forsvandt i varmen. Det sker tit, at jeg der, midt i kopper og bestik, begynder at græde ned i opvaske-

vandet på grund af det, jeg hører. Og der var også en gang, hvor reporteren var ude hos en mand, der interesserede sig brændende for vejret. Så vidt jeg husker, var han førtidspensionist, og han boede med sin samlever ude i Rødovre. Han fortalte, hvordan han bare har elsket vejr lige siden, han var lille. Han har en lille vejrstation i baghaven og løbende kontakt med Meteorologisk Institut for at diskutere, om det nu regner lidt eller meget. Eller hvad man nu diskuterer om vejret. Nogle gange kan der gå halve timer, før jeg finder ud af, hvad den udsendelse, jeg har tændt midt i, handler om. Som da min bofælle og jeg stivnede mere og mere, efterhånden som det gik op for os, at det ubestemmelige piveri og de stumpe dunk i radioen stammede fra en kanin, der var ved at blive slagtet. Jeg ved stadig ikke, hvad programmet handlede om, men det var mere billedligt end billeder. Vi slukkede. Det sker ellers sjældent, at jeg slukker. Det er mest, når de politiske debatter bliver ubehagelige.

Selvom radioen så ofte har succes med at få mig til at lade tårerne trille ned ad kinderne, finder jeg nogle gange på flere ting at lave i køkkenet for at høre mere. Så bliver opvasken til boller og bollerne til gulvvask og gulvvasken til et særligt tidskrævende aftensmåltid. Jeg ved godt, hvad det er, der gør det. Det er som om, at P1 er særligt tæt på livet. Det rører mig at høre om en færgeoverfart i et randområde og en genudsendelse af reportagen fra B&W-værftet, og jeg tror, det skyldes, at det virker så ligegyldigt, men i virkeligheden er dér, hvor livet brænder på. Brænder på den gode måde. Og jeg bliver altid grebet af livet i mit radiolytteri. Tænk at brænde for demente mennesker, der måske egentligt er mere hinsides end her, og tænk at gå med liv og sjæl op i vejret. Så brænder jeg lidt mere. Jeg får i hvert fald lyst til det af den krilrende livsfornemmelse i maven. Brænder og græder. Ned i opvasken, ned i bolledejen, ned i langtidsstegningen.

TIL TRO · # 4 · 2009 · artikel

Ti travle tankestreger om stress 1. Man bliver nok nødt til at starte med det, der er så banalt, at det ellers bliver glemt: At være stresset er ikke det samme som at have travlt. At være stresset er at være under en diagnose – man er faktisk syg, hvis man har stresssymptomer. At have travlt betyder, at man har meget at nå. Hvis du er stresset, bør du søge læge og ikke tro, at den her artikel alene kan hjælpe dig. Hvorfor er det vigtigt? Jo, det er vigtigt, for det er som om, at de to ting af og til stilles ved siden af hinanden. Men hvor det at være stresset bogstaveligt talt kan være fysisk destruktivt, har det at have travlt slet ikke de samme konnotationer. Man kan blive stresset af at have travlt, ork jo, men lad så dette være en opfordring til ikke at lade det komme så vidt!

2. ”Lediggang er roden til alt ondt”, sagde de gamle, og nogle siger det endnu, mens de ihukommer deres ungdoms vitalitet... Måske er det et imperativ i en protestantisk arbejdsetik – at man jo allerhelst skal være produktiv hele tiden, ellers har man dårlig arbejdsmoral, og har man dårlig arbejdsmoral, kan man miste sit arbejde, og hvor skal man så hente sin identitet? Måske lidt karikeret udtrykt, men er der ikke noget om det? Betragter vi danskere ikke os selv som et arbejdsomt, flittigt lille folkefærd, der i alt fra inddæmning af fjorde over opdyrkel-

sen af den vestjyske hede til LEGO-klodser og IT-Factory (ups) forsøger at komme langt med lidt? Og rammes man af lediggang i bare et splitsekund, rammer lynhurtigt den der med at ”du skal tage dig sammen”/”jeg skal også tage mig sammen”/”vi bør alle sammen tage os meget sammen”, og så går det nok. I et samfund med et ekstremt fokus på produktivitet og et pres på unge om at uddanne sig i en ruf, så de kan blive skatteydere for at få hjulene til at dreje rundt, er det måske logisk nok, at flere bliver deciderede syge af den

Gud skabte himmelen og jorden, planter, dyr og mennesker, og så til sidst funktionærloven. Eller hvad?

Af missionær i Albanien Thomas Frovin, thomas.frovin@gmail.com

sådan er det – at man skal arbejde 8-16, og at det, der foregår derudover er ”fritid”, og som sådan noget, man må rationere med. Når man er studerende, er det måske lidt anderledes... men mønsteret kender man nok alligevel, med fritid som det der ekstra, det, der er til overs; det man på en måde selv er herre over. Når man følger Jesus, så bliver man tit engageret og indrulleret og efterspurgt og mødt af forventninger om, at man brænder for at yde noget og være en produktiv kollega og medarbejder på enten hinandens

Jeg er hverken mere eller mindre kristen til møde, end jeg er på arbejde eller på mit studie, men jeg har brug for det helt reelle rugbrød, min tro kan leve af belastning, det må være hele tiden at skulle skynde sig og producere mere og mere, og huha, sid ikke for længe på den stol, ellers gror du fast!

3. Jeg ved ikke, hvordan du tænker om sådan en almindelig 37-timers arbejdsuge, som jo venter de fleste hinsides uddannelsen. Måske har mange af os det sådan, at de der 37 timer jo nærmest er gudgivne – at Gud skabte himmelen og jorden, planter, dyr og mennesker, og så til sidst funktionærloven. Ikke mange sætter spørgsmålstegn ved at

glæde eller kagelisten i bibelkredsen eller kirken eller etc. Der mangler næsten altid ledere, medarbejdere til børneklubben, og der er altid lige et arrangement eller en lejr eller en temaaften eller en gudstjeneste, der kunne bruge lige præcis din hjælp til et eller andet, som bare liige ville sætte prikken over i’et. Og så står man der, med sin sparsomme fritid, og hvad gør man så?

4. Det hænder af og til, at nogle af de der Tordenskjolds soldater, der altid møder op til natevangelisation, altid bager kage, altid

artikel · 2009 · # 4 · TIL TRO

sidder i udvalg og synger for – at de rammes af udbrændthed, stress eller depression – eller det hele i en pærevælling. At stå i en sådan situation er som at blive ramt af en skovl i baghovedet og langsomt implodere i hovedet til alt lys går ud, og man ligger slatten tilbage på gulvet og ikke kan rejse sig i lang, lang tid. Jeg undrer mig tit over, hvad der sker med dem. Hvad sker der omkring dem? Er der nogle, der griber dem? Og bliver bibelgruppen nedlagt, fordi man i en periode må spise Citronmåner? Hvis du er en af de der energiske kristne, der har en masse gode, fromme aktiviteter i din kalender, så Gud ske tak og lov for dig. Men jeg har også lyst til at spørge, hvorfor har du så travlt?

5. Der er ikke noget mere irriterende for en ansvarlig foreningsledertype end medlemmer, der siger nej til gode ideer, eller som bliver borte fra særligt udtænkte arrangementer, eller som ikke melder sig frivilligt. De burde jo i virkeligheden overveje, hvad de laver i vore sammenhænge, når de bare sidder der, uge efter uge, lytter til talen, beder, synger med og så har den frækhed bare at gå hjem. Hvem er det så, der må gøre det hele selv? Er der nogen, der tænker på det, egentlig?

6. Der er ikke noget mere irriterende for en helt almindelig deltager i et eller andet kirkeligt end at høre om, at der mangler hænder eller penge eller begge dele på en gang hele tiden, gerne præsenteret på ”sjove” måder af emsige ledertyper. Som om det væsentlige er, at vi er så overaktive som muligt, at vi ikke har tid til at lytte og være sammen med hinanden. Som om at vi skal bruge hele vores fritid på at kompensere for, at vi laver noget ganske almindeligt ”sekulært” til hverdag ved at overgeare i en masse kristne aktiviteter. Jeg er hverken mere eller mindre kristen til et møde, end jeg er på arbejde eller på mit studie, men jeg har brug for det helt reelle rugbrød, min tro kan leve af. Jeg har også brug for at kunne prioritere de af mine venner, der endnu ikke kender Kristus, men som jeg beder til, at Gud ved sin ånd vil række ud mod gennem mig. Og ved du

hvad, jeg er ærligt talt ligeglad med, om der er Citronmåner eller ej.

7. Nej, Paulus levede rent faktisk ikke af at rejse Mellemøsten og Sydeuropa tyndt og forkynde evangeliet om Jesus, men han levede for det. Jeg aner ikke, hvordan hans liv ville have set ud i sådan en 37-timers arbejdsuge, men hans liv hang sammen, og han gjorde et stort nummer ud af, at han ikke lå nogen til last (se f.eks. 2. Thess 3,7-10), men selv tjente til dagen og vejen ved at sy telte. Samtidig var det på ingen måde en hemmelighed for nogle, at det, Paulus brændte for, var at fortælle mennesker om den nåde, han havde fundet i Jesus Kristus, Guds genopstandne søn. Det er som om, at Paulus’ identitet fandt sin hvile i den nåde; og jeg er ikke sikker på, at Paulus egentlig tænkte forskelligt om tiden, han brugte i systuen, og den, han brugte på Areopagos.

8. Hey!? Paulus kunne da for den sags skyld godt have været vildt stresset; det er da ikke vanskeligt at forestille sig, at kritikken af ham fra myndighederne og kravene til ham fra menighederne kunne gøre selv den stærkeste syg. Og i øvrigt er det bisset at bruge ham som eksempel på ret meget, for han var apostel, og det er altså ikke sikkert vi alle sammen skal være det.

9. Hvorfor egentlig ikke? Altså, jo, strengt teologisk skal vi ikke være apostle, men hvad er egentlig forskellen på os og så på Paulus (udover internetadgang og bedre fodtøj)? Alle, som tror, er sendt ud i verden for at fortælle mennesker om den vej, der ikke går ad Helvede til, men som er

Jesus selv. Om hans sandhed, som er Sandheden. Og om det liv, han vil give i overflod. Jesus kalder de kristne for ”lys og salt”; mennesker, der har en funktion og en opgave, som kommer fra Gud selv. Og det lige meget hvor de er – om de er på studiet, på job eller i kirken. Man må spørge sig selv – hvor centralt står dét her lige i vores åh så travle virke? Er vi egentlig klar over det, som vi jo med et ældgammelt udtryk er kaldet til at have som omdrejningspunkt for ALT, hvad vi laver??

10. Jesus selv. Lad os lige slutte der. Hvad gjorde han? Han gik til ”øde steder” for at være sammen med Gud alene, han brugte tid på bøn; han tog sig den besværlighed at lade sig føde på jorden på et tidspunkt, hvor man bedst kom fra punkt a til punkt b til fods. Var Jesus produktiv? Tog Jesus sig ikke sammen? Var Jesus ustresset, for eksempel da han græd i haven kort før sin død? Jesus selv tog sig tid til at vælge ”den gode del” og genfandt måske der kraften til at være sig selv – og styrken til at tjene andre og sin egen kærlighed til mennesket ved at give sig selv hen for det. For kun hos Gud finder sjælen ro. Kanske der er noget om det. Og måske vi skal lægge alle vore tunge byrder hos ham og bede ham om at give os hvile - og fred.

Den feminine kirke

Tænk nu, hvis Jesus faktisk mente det...

Kirkens atmosfære er gennemsyret af kvindelige værdier som tryghed, omsorg og nærhed – mens man skal lede længe efter mandlige værdier som udfordring, risiko og ekspansion.

– det med at elske vores fjender, gøre fælles sag med de fattige osv. Shane Claibornes spændende beretning om et liv blandt Calcuttas spedalske, i krigens Bagdad og blandt hjemløse i Philadelphia.

En bog, der udfordrer kristne – mænd og kvinder – til at give plads til kirkens maskuline ånd.

“...giver mig gåsehud af lykke og taknemlighed.“ – Magnus Malm

David Murrow: Kirken er jo kun for kvinder og bløde mænd 272 sider, kr. 99,00

Shane Claiborne: Den uimodståelige revolution 304 sider, kr. 199,00

Den glemte skat

I kloster med en protestant

Står kristen spiritualitet i modsætning til luthersk kristendom?

Klosteret har fået en renæssance – også i protestantiske kirkesamfund.

Nej, mener Boris Salo. Men den lutherske kirke har brug for at genopdage en luthersk spiritualitet, der har været gemt væk.

Denne bog er nogle indsigtsfulde refleksioner om, hvad der sker, når mennesker søger tilbage til stilheden.

„Denne bog giver god hjælp til hverdagens liv med Gud.“ – Sognepræst Per Munch, Nyker

Henrik Højlund: Klosteret og kærligheden 80 sider, illustr., kr. 99,00

Boris Salo: Den glemte skat 176 sider, kr. 169,00

Postboks 90 / 3300 Frederiksværk / Tlf. 48 79 73 77 / post@boedal.dk

 





 



      



  

   

www.boedal.dk

Støt KFS, tag på ferie i Sverige! Hyggeligt gammelt stuehus udlejes til jer, der kunne tænke jer at tage på ferie i Sverige. Huset er beboeligt hele året og har plads til max seks personer (to soveværelser). I det gamle køkken er brændekomfur og bageovn bevarede. Køkkenet har også moderne faciliteter som el-komfur, køleskab, mikro og vandkoger. Medbring sengelinned og håndklæder. Pris: 2100 danske kroner pr uge eller 350 kr pr døgn. Disse penge går direkte til KFS. Vi bor 45 km fra Helsingborg ude på landet og har fritids-landbrug med køer og kalve. Dejlig natur med skov og mark lige uden for døren. Der går bus (nr 10 mod Markaryd) fra Helsingborg. Vi kan evt. hente i Ljungaskog, ca 2,5 km herfra. Velkommen! Bente og Christer Unosson Ramnekärr 111 28691 Örkelljunga. Tlf. 0046-43553490 eller 0046-734355033 ramnekarr@crossnet.se

NYHEDER FRA CREDO HENRIK HØJLUND

256 sider 199,95 kr.

GENTAGELSEN ER DET DAGLIGE BRØD En prædikensamling, ja, men en utraditionel af slagsen. Sognepræst Henrik Højlund har i en periode haft mulighed for at prædike over epistelteksterne. En del af disse prædikener er nu blevet bearbejdet i denne samling, og det er der kommet et opbyggeligt og velskrevet resultat ud af.

KENNETH E. BAILEY

JESUS SET MED MELLEMØSTLIGE ØJNE

304 sider 399,95 kr.

»I mit arbejde med Det Nye Testamente skelner jeg mellem et før og et efter, jeg lærte Kenneth E. Baileys bøger at kende. Indtil videre har jeg ikke mødt en teologisk forsker, der har kunnet give mig så mange, så dyrebare og så overraskende vinkler på evangelierne.« Børge Haahr Andersen, rektor for Dansk Bibel-Institut Bind 1 af 2. Udgivet i samarbejde med Kolon. FORLAGSGRUPPEN LOHSE TLF.: 75 93 44 55 WWW.CREDO.DK

Få dine annoncer i Til Tro! Mangler din organisation, virksomhed eller forening et sted at annoncere - og har du samtidig lyst til at støtte KFS? Bliv KFS’ nye sponser og få annonceplads i Til Tro. Samtidig får du muligheden for at købe en standplads på KFS’ to store landslejre Påskelejr og / eller Discipeltræf. Kontakt kontorassistent Marie Jensby på tlf. 35438282 eller marie@kfs.dk og hør mere.

Afsender: Kristeligt Forbund for Studerende Ribevej 71, Ødsted • 7100 Vejle UMM • ID-nr. 45049

Generalens Stort overskud i KFS! Af generalsekretær Robert Bladt, robert@kfs.dk

Efter interne undersøgelser i KFS er det kommet frem, at vi sandsynligvis kommer ud af 2009 med et bragende overskud. Det er meget tidligt på året at nå frem til denne konklusion, men set i lyset af den guldåre, KFS har mulighed for at øse af frem til nytår, vil vi uundgåeligt stå med et væsentligt overskud på bundlinjen ved årsskiftet. Det er en stor udfordring for KFS. Vi har ikke stor erfaring med at håndtere overskud. Mange år med en snæver økonomi har givet os stor erfaring og kreativitet, når det gælder underskud, gudsfrygt og nøjsomhed. Heldigvis er der da heller ikke tale om et stort økonomisk overskud. Det ville med rette kunne så mistanke om dårlig forvaltning. Det overskud, vi har fundet frem til, er den uudtømmelige kilde af tilgivelse, som flyder til os fra Guds ord om Jesu død og opstandelse. I KFS er vi selv storforbrugere af tilgivelse. Trods det står vi med så stort et overskud, at vi umuligt kan nå at aflevere det til landets studerende i indeværende regnskabsår. Det er en enorm udfordring. Overskud i økonomisk forstand er godt, men overskud i åndelig forstand er tilgivelse, som

ikke er blevet delt ud blandt de studerende, Gud har lagt os i KFS på hjerte. Når vores åndelige overskud i indeværende år synes at blive ekstraordinært stort, skyldes det blandt andet, at antallet af grupper og KFS-kontakter på landets studiesteder er stagnerende, og at flere studiesteder indskrænker KFS’ virkefrihed. Det betyder, at vi har vanskeligere ved at komme af med det store overskud af tilgivelse, som Gud har betroet os. Denne virkelighed spiller med, når vi i KFS har sat os et mål om at besøge alle større studiesteder i løbet af de kommende tre år. Vi ønsker at dele vores overskud ud, så de studerende, der har røde tal i deres regnskab med den Almægtige, må få del i hans kærlighed og tilgivelse. Gennem plakater, undervisningstimer, debatmøder, samtaler og ikke mindst kristne studerende ønsker vi at dele ud af den overflod af tilgivelse, vi har fået betroet. Bed om, at Gud må åbne døre til studiesteder og til de studerendes hjerter for evangeliet. Hjælp os med at få økonomisk overskud til at dele ud af det åndelige overskud. Eller meld dig som plakatophænger og vær med til at dele ud af det åndelige overskud.

Girokort

kr. __________ Frivilligt Til Tro abonnement kr. __________ Gavebrev kr. __________ Fastgiver kr. __________ Almindelig gave Oplys cpr.nr. ______________________________

Ribevej 71, Ødsted 7100 Vejle