Den danske hashpolitik og evaluering 2003-2009

Page 2

Gruppe 21-219: Anna, Nicolai, Phillip, Troels, Thomas, Anders Afleveret d. 18.12.09

Kapitel 1 Indledning Hash er klart det mest anvendte rusmiddel i Danmark efter alkohol og tobak. 1 Trods sin status som illegalt rusmiddel gennem flere årtier er det ikke lykkedes samfundet at bekæmpe udbredelsen. Hash er den dag i dag almindeligt forekommende i ungdomskulturen og i mange subkulturer, og anvendes på tværs af sociale skel. Det kan købes overalt, selv i den mindste flække i Danmark, siges det. Det er rigeligt dokumenteret, at jævnligt brug og misbrug kan være skadeligt på forskellige måder2, hvorfor samfundet må anses at have en naturlig interesse i at begrænse udbredelsen og tilgangen af nye brugere. Spørgsmålet er bare hvordan. Den nuværende regering tog kampen op med en lovstramning i juli 2004, ”lov om ændring af lov om euforiserende stoffer og straffuldbyrdelsesloven.” Stramningen gjorde op med årtiers tolerance fra samfundet, ordensmagten og domstolene i forhold til besiddelse af hash til eget forbrug. En lille klump i lommen udløste før lovændringen sjældent mere end en advarsel, men det er siden 2004 ændret til bødestraf i alle tilfælde, ligesom enhver form for overdragelse - også i små mængder til vennerne - som minimum skal koste frihedsstraf. Samtidig blev det fastslået, at kontrolindsatsen fra politiet skulle intensiveres. 3 En ganske betydelig del af vores projekt vil gå i dybden med denne lovskærpelse, hvordan den er opstået og hvordan den er blevet implementeret. Vi vil også se på, hvordan politikerne argumenterede for denne ”nul-tolerance”. Havde de belæg for at tro, at det det virker at kontrollere og straffe? Og hvis ikke - hvad kan så lægge til grund for dette markante kursskifte i dansk hashpolitik? Interessante og væsentlige spørgsmål, fordi meningerne om spørgsmålet er delte.

1

Sundshedsstyrelsen (2008): Narkotikasituationen i Danmark 2008

2 3

The Beckley Foundation (2009): The Global Cannabis Commission Report Lau Lauersen Storgaard (2004): Hvad siger loven?

Side 2 af 50


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.