Page 1

Gruppe 21-219: Anna, Nicolai, Phillip, Troels, Thomas, Anders Afleveret d. 18.12.09

Indholdsfortegnelse Kapitel 1...........................................................................................................................................2 Indledning...................................................................................................................................2 Afgrænsning................................................................................................................................4 Problemformulering....................................................................................................................6 Kapitel 2 - Metode...........................................................................................................................7 1. Tilblivelsen af dansk narkotikapolitik.....................................................................................7 2. Policy analyse af ændringen i narkotikalovgivningen............................................................7 3. Implementering.......................................................................................................................9 4. Det portugisiske eksperiment..................................................................................................9 Kapitel 3 - Tilblivelsen af dansk narkotikapolitik.........................................................................10 Introduktion...............................................................................................................................10 Historisk redegørelse.................................................................................................................11 Opsummering............................................................................................................................16 Kapitel 4 - Policyanalysemodel ....................................................................................................17 Politisk beslutningsproces.........................................................................................................17 Den rationelle beslutningsmodel...............................................................................................18 Belief system modellen.............................................................................................................18 Kapitel 5 - Policy analyse af ændringen i narkotikalovgivningen i 2004 .....................................19 Mediernes indflydelse på lovforslaget......................................................................................19 Stadierne i den politiske proces ...............................................................................................20 Behandling af lovforslaget .......................................................................................................22 Høring og vedtagelse ...............................................................................................................26 Opsummering............................................................................................................................26 Delkonklusion...........................................................................................................................27 Kapitel 6 - Implementering............................................................................................................29 Den politimæssige indsats.........................................................................................................29 Fortolkning af data....................................................................................................................35 Delkonklusion...........................................................................................................................37 Kapitel 7 - Det portugisiske alternativ...........................................................................................38 Det portugisiske eksperiment ...................................................................................................40 Opsummering............................................................................................................................44 Kapitel 8 - Konklusion...................................................................................................................46 Litteraturliste..................................................................................................................................49

Side 1 af 50


Gruppe 21-219: Anna, Nicolai, Phillip, Troels, Thomas, Anders Afleveret d. 18.12.09

Kapitel 1 Indledning Hash er klart det mest anvendte rusmiddel i Danmark efter alkohol og tobak. 1 Trods sin status som illegalt rusmiddel gennem flere årtier er det ikke lykkedes samfundet at bekæmpe udbredelsen. Hash er den dag i dag almindeligt forekommende i ungdomskulturen og i mange subkulturer, og anvendes på tværs af sociale skel. Det kan købes overalt, selv i den mindste flække i Danmark, siges det. Det er rigeligt dokumenteret, at jævnligt brug og misbrug kan være skadeligt på forskellige måder2, hvorfor samfundet må anses at have en naturlig interesse i at begrænse udbredelsen og tilgangen af nye brugere. Spørgsmålet er bare hvordan. Den nuværende regering tog kampen op med en lovstramning i juli 2004, ”lov om ændring af lov om euforiserende stoffer og straffuldbyrdelsesloven.” Stramningen gjorde op med årtiers tolerance fra samfundet, ordensmagten og domstolene i forhold til besiddelse af hash til eget forbrug. En lille klump i lommen udløste før lovændringen sjældent mere end en advarsel, men det er siden 2004 ændret til bødestraf i alle tilfælde, ligesom enhver form for overdragelse - også i små mængder til vennerne - som minimum skal koste frihedsstraf. Samtidig blev det fastslået, at kontrolindsatsen fra politiet skulle intensiveres. 3 En ganske betydelig del af vores projekt vil gå i dybden med denne lovskærpelse, hvordan den er opstået og hvordan den er blevet implementeret. Vi vil også se på, hvordan politikerne argumenterede for denne ”nul-tolerance”. Havde de belæg for at tro, at det det virker at kontrollere og straffe? Og hvis ikke - hvad kan så lægge til grund for dette markante kursskifte i dansk hashpolitik? Interessante og væsentlige spørgsmål, fordi meningerne om spørgsmålet er delte.

1

Sundshedsstyrelsen (2008): Narkotikasituationen i Danmark 2008

2 3

The Beckley Foundation (2009): The Global Cannabis Commission Report Lau Lauersen Storgaard (2004): Hvad siger loven?

Side 2 af 50


Gruppe 21-219: Anna, Nicolai, Phillip, Troels, Thomas, Anders Afleveret d. 18.12.09 Under vores indledende research dukkede således en ganske omfattende, videnskabelig rapport fra 2009 op. Rapporten er skrevet af ”The Beckley Foundation”, som er en NGO krediteret af FN ECOSOC, og således må betragtes som en pålidelig kilde. Rapporten har flere interessante konklusioner. Blandt andet at kontrolpolitik synes at have begrænset indflydelse på det samlede forbrug i et land, samt at reformer som reducerer eller fjerner kriminelle sanktioner for besiddelse og brug af cannabis ikke fører til en stigning i udbredelse eller skader. Man kan naturligvis ikke laste de danske folketingspolitikere for ikke at have læst rapporten, da de vedtog den omtalte lovgivning fem år før rapporten udkom. Til gengæld har rapporten tjent som væsentlig inspiration for et flertal af politikerne i Københavns Kommunes socialudvalg, der i september i år sendte et ganske opsigtsvækkende forslag i offentlig høring. Forslaget handler om en tre-årig forsøgsperiode om legalisering af hash i Københavns Kommune4, og går altså i stik modsatte retning af det store flertal af ”strammere” i Folketinget, som tror på nul-tolerance overfor hash. Den primære motivation for forsøget er at få undersøgt, om en legalisering af hash kan resultere i et fald i den organiserede bandekriminalitet, som plager byen på daglig basis, da det antages, at en stor del af bandernes aktiviteter finansieres af omfattende hashhandel. Kommunen antager, bl.a. med støtte i rapporten fra ”The Beckley Foundation”, at hash ikke er ”farligere” end eksempelvis alkohol, hvorfor en forsøgsvis kontrolleret legalisering anses som værende forsvarlig. Desuden påtænkes det, at provenuet fra salget skal gå til bedre forebyggelse og behandlingstilbud til byens misbrugere. Forslaget skabte en del blæst, da det kom for dagens lys. Debatten for og imod foregår den dag i dag, men har som ventet ikke vundet gehør hos justitsministeren eller partierne bag stramningen i 2004. Med andre ord; det bliver aldrig til noget. Ikke desto mindre er tankerne på Københavns Rådhus et eksempel på, at der findes forskellige holdninger og løsninger til en problematik, som forekommer ganske kompleks. Dette sammenholdt med The Beckley Foundations rapport, som konkluderer, at lovskærpelser ikke fører til en stigning i udbredelse, har ført os hen til en sidste væsentlig inspirationskilde i denne introduktion, og som vil få et selvstændigt kapitel rapporten. Det drejer sig om Portugal, der i 2001 som det første og hidtil eneste land i EU vedtog at afkriminalisere besiddelse af illegale stoffer til eget forbrug ved helt at tage denne overtrædelse 4

Københavns Kommune (2009): Bilag 1 - Notat til indstilling, afkriminalisering af hashhandlen i København

Side 3 af 50


Gruppe 21-219: Anna, Nicolai, Phillip, Troels, Thomas, Anders Afleveret d. 18.12.09 ud af det kriminalretslige system.5 Portugal gennemførte ændringerne i sin narkotikabekæmpelse ud fra en antagelse om, at det ikke nytter at kriminalisere brugerne. Vi mener, at Portugals afkriminalisering er interessant i forhold til vores projekt, da det er et eksempel på, at der i den virkelige verden eksisterer alternativer til den danske model. Samtidig er den portugisiske lovgivning vedtaget og implementeret ca. samtidig med de danske stramninger, hvorfor vi mener, at en sammenligning vil kunne give et godt indtryk af de to forskellige modeller. Portugals eksperiment er i klar modsætning til den danske diskurs på narkotika- og hashbekæmpelse. Som Ph. d. Lau Lauersen Storgaard beskriver i sin afhandling, ”Konstruktionen af Dansk Narkotika Kontrolpolitik”, har den danske regerings holdning i en lang årrække været domineret af forenklede fremstillinger og manglende tradition for at udvikle nye synsvinkler på narkotikaproblemet, og den generelle holdning i hash og narkotikapolitikken har været præget af strafferetslige holdninger og løsninger.

Afgrænsning Vi har i dette projektforløb prøvet at finde en problemstilling indenfor dansk politisk lovgivning og kontrolpolitik i et tidsvarende problemorienteret aspekt. Vores første udgangspunkt til vores afgrænsning af problemfelt var medier og politikeres fortolkning af den verserende bandekrig i København med udgangspunkt i Københavns Kommunes forslag om en legalisering af hash. Vi fandt at der er blandede holdninger til linket mellem hash og bandekrigen. Fra regeringens side lægges fokus på konsekvente løsninger og handlingsplaner overfor banderne og den organiserede kriminalitet, og den tager således afstand fra at sætte spørgsmålet om en legalisering af hash på dagsordnen på trods af Københavns ønske herom. Den politiske debat skiftede flere gange fra at dreje sig om sammenhængen mellem bandekrigen og hashmarkedet, til at handle om fordele og ulemper ved en legalisering set ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt i et samfundsmæssigt aspekt. Grundet dette skift i debatten valgte vi at se bort fra bandekrigen, og i stedet fokusere på

5

Greenwald, Gleen (2009): Drug Decriminalization in Portugal (Cato Institute)

Side 4 af 50


Gruppe 21-219: Anna, Nicolai, Phillip, Troels, Thomas, Anders Afleveret d. 18.12.09 hash-debatten for og imod legalisering. En nysgerrighed for den politiske beslutningsproces og fastlæggelse af den politiske dagsorden begyndte at røre på sig i os. Kritikere af den danske politik hævder, at nultolerance-modellen har fejlet, idet de mener, at den politimæssige indsats ikke har haft den forventede indflydelse på at mindske hverken udbud eller efterspørgsel på hash.6 De mener tilmed at der er fulgt en lang række negative konsekvenser i kølvandet på forbuddet. Blandt andet en unødig kriminalisering af de mennesker, som blot har et ekperimentelt eller rekreativt forbrug af hash, og som hverken havner i misbrug eller på "den lukkede". Gennem kriminaliseringen mener de, at man krænker den enkelte borgers frihed til at tænke og handle selvstændigt. Ud fra nyhedsartikler, forskellige medier og rapporter om udbredelsen af hash i Danmark stod det klart, at der er mange indgangsvinkler til den politiske og samfundsmæssige indsats i bekæmpelse af udbredelsen af hash: 1.Behandlingsmæssigt

gennem

indsats

i

psykiatrien

(antallet

der

er

indlagt

med

skadesvirkninger)og behandlingstilbud til misbrugere. 2.Farlighed ved hash og konsekvenser af misbrug. 3.Politi og retsvæsen (den udøvende og dømmende magt – hvordan arbejder politiet og hvilke sanktioner foreligger der for overtrædelse af lovgivningen og hvem rammer lovgivningen?) 4.Den lovgivende magt (hvad siger politikere om hash, hvordan er loven blevet til og er der blevet overvejet alternativer?) 5.Sociale aspekter (hvorfor ryger folk hash selvom det er ulovligt?) 6.Hash i et kulturelt og historisk aspekt. Vi har i projektet valgt at lægge fokus på lovgivningsarbejdet og argumenterne bag, og vi vil se nærmere på hvordan det er ført ud i livet, og hvilken effekt det har haft på forbruget. Valget grunder i en undren over det brud der er sket indenfor dansk narkotikapolitik med baggrund i regeringens kamp mod narko fra 2004 og ændring af ”lov om euforiserende stoffer”, med fokus på besiddelse af og overdragelse af mindre partier. Vi er nysgerrige efter at finde ud af, hvorfor og hvordan denne beslutning blev foretaget. Dette velvidende om, at vores konklusion vil bære præg af denne afgrænsning. Derudover vil vi forsøge at afklare, om der kan lægge en historisk tradition til grund for 6

Mchangama, Jacob (2009): Forbudet imod hash burde ophæves CEPOS

Side 5 af 50


Gruppe 21-219: Anna, Nicolai, Phillip, Troels, Thomas, Anders Afleveret d. 18.12.09 den politiske beslutningsproces. Dette gennem en historisk redegørelse af loven om euforiserende stoffers indtræden i 50'erne frem til i dag for hermed at kunne udpege markante skift i den politiske holdning til emnet. Til besvarelse af denne problematik vil vi forsøge at udføre en policy-analyse gennem en analyse af den politiske beslutningsproces' indhold og tilsigtede effekter i den danske hashpolitik gennem interne diskussioner i folketinget, mediers fortolkninger af problemet, og selve implementeringen af lovgivningen fra 2004. Her igennem også hvorvidt lovgivningen har indvirket på dels antallet af danskere som har prøvet hash som rusmiddel, hvem der er blevet kriminaliseret og hvorvidt den politiske beslutning om en skærpet politimæssige indsats har båret frugt i form af anholdelser og straf af, ”de små fisk” og borgere i almindelighed for besiddelse af hash. Vi har som udgangspunkt en holdning om at politiske beslutninger og lovændringer bør foretages ud fra en rationel debat af alternativer og afklaring af tilsigtede og utilsigtede effekter. Vores formodning er, at alternativer ikke har været fremtrædende i debatten, hvorfor vi vælger at se på erfaringerne fra Portugals afkriminalisering. Hvis vi kort skal opsummere, er vi gået fra at se på debatten om legalisering af hash i København, til at se på baggrunden for den politiske strategi til at bekæmpe hash som rusmiddel. Herunder en analyse af, om man har overvejet alternativer til lovgivning før regeringen udarbejdede ”Kampen mod Narko”.

Problemformulering Ud fra emnevalg og afgrænsning er vi kommet frem til følgende problemformulering: Hvorfor strammede politikerne narkotikalovgivningen på hashområdet i 2004, og hvilken effekt har ændringen haft? Til at hjælpe med besvarelsen har vi opstillet følgende fire punkter der skal undersøges/udarbejdes: 1.Tilblivelsen af dansk narkotikapolitik. 2.Policy-analyse af ændringen i dansk narkotikalovgivning i 2004. 3.Implementeringen/virkningerne af lovændringen. 4.Det portugisiske alternativ. Side 6 af 50


Gruppe 21-219: Anna, Nicolai, Phillip, Troels, Thomas, Anders Afleveret d. 18.12.09

Kapitel 2 - Metode Vi har valgt de fire ovenstående undersøgelsesområder til at hjælpe os med at besvare vores problemformulering. De første to vil besvare første del af vores problemformulering og de to næste vil besvare anden del. De to første kan give os et dybdegående indblik i den danske narkotikapolitiks tilblivelse og et meget fokuseret indblik i ændringen af loven i 2004. De to næste vil vi bruge til at undersøge, hvordan loven har virket efter implementeringen og gøre os i stand til at komme med en evaluering på lovændringen i 2004, ved hjælp af at se på Portugal.

1. Tilblivelsen af dansk narkotikapolitik For at besvare vores første delopgave vil vi indledningsvis kort redegøre for tilblivelsen af den danske narkotika- og kontrolpolitik med fokus på hash. Dette vil vi gøre med udgangspunkt i ”konstruktionen af dansk narkotika- og kontrolpolitik” af Lau Laursen Storgaard. Lau Laursen Storgaard er cand.phil. i historie, har en ph.d. i jura og er tidligere forskningslektor på Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet, og arbejder særligt med problemstillinger vedrørende alkohol-, narkotika- og kontrolpolitik. Det er nødvendigt at danne os et billede af politikkens tilblivelse og historie for bedre at kunne forstå den markante lovændring i 2004, og dette er i øvrigt vigtigt for at kunne svare på hvorfor politikerne strammede lovgivningen.

2. Policy analyse af ændringen i narkotikalovgivningen Policyanalysen er vigtig til besvarelsen af første del af vores problemformulering: Hvorfor strammede politikerne lovgivningen på hashområdet i 2004? Vi forventer, at den vil være et vigtigt led i den resterende del af analysen Her vil vi først redegøre for hvilken policyanalysemodel vi vil anvende. Vi vil se nærmere på de 4 faser i den politiske beslutningsproces: Igangsættelse, formulering,

Side 7 af 50


Gruppe 21-219: Anna, Nicolai, Phillip, Troels, Thomas, Anders Afleveret d. 18.12.09 implementering og evaluering. Først vil redegøre for dem, og dernæst beskrive hvad der er sket i faserne hver især i dette specifikke tilfælde. Vi vil også se på hvilken beslutningsmodel, man kan argumentere for blev anvendt. Vi har valgt at fokusere på to beslutningsmodeller: 1) den rationelle beslutningsmodel og 2) the belief system modellen. Grunden til at vi har valgt den rationelle er, at man må formode at beslutninger generelt bliver truffet på et rationelt grundlag. I sager hvor det ikke er tilfældet, vil der typisk være tale om, at beslutningstagerne selv tror at deres motiver for beslutning er rationelle 7. Vi har en formodning om, at det i beslutningsfasen for ændring af lov om euforiserende stoffer i 2004, muligvis ikke var rationelle motiver der var grundlaget. Det leder os til vores anden model for beslutningsteori, ”the belief system model”. Den har vi valgt at anvende i policyanalysen, da beslutninger baseret på denne model kendetegnes ved, at det er personlige værdier og overbevisninger, der er styrende for meningsdannelsen og kan fungere som skyklapper, der kun tillader én at se hvad selvsamme værdier og overbevisninger tillader8. Vi formoder, at det kan have været tilfældet i behandlingen af den lov, som vores rapport omhandler. Ovennævnte er årsagen til at vi vælger disse modeller for beslutningsteori i vores policyanalyse. Herefter deler vi policyanalysen op i to: I den første del behandler vi igangsættelsen- og formuleringsdelen af lovændringen. Under igangsættelsen af denne lovændring vil vi undersøge, hvilke instanser der var med til at sætte lovændringen på dagsordenen. Her vil vi fokusere på mediernes og politikernes rolle, da det efter vores formodning er de to største aktører i igangsættelsen af denne lovgivning. Mediernes rolle vil vi vurdere ud fra avisartikler som blev skrevet i 2003, og give en vurdering af deres rolle i debatten. Vi vil se på behandlingen af lovforslaget – høringssvarene, forhandlingerne i Folketinget osv. Behandlingen af lovforslaget vil vi finde i Folketingets web-arkiv, hvor samtlige sagsakter kan følges fra start til slut. Vi har valgt nogle centrale citater fra debatten, som vil danne udgangspunkt for analysen, og vi vil derudfra så vidt muligt vurdere, hvilken beslutningsmodel den givne politiker anvender. I den anden del behandler vi implementeringen og evalueringen. Denne del af policyanalysen behandler vi i de følgende afsnit: "Implementering" og "Det portugisiske alternativ".

7

Heywood, Andrew (2007): Politics

8

Heywood, Andrew (2007): Politics

Side 8 af 50


Gruppe 21-219: Anna, Nicolai, Phillip, Troels, Thomas, Anders Afleveret d. 18.12.09

3. Implementering Analysen

af

implementeringen

vil

være

nødvendig

for

at

besvare

anden

del

af

problemformuleringen: Hvilken effekt har ændringen haft? Analysen indledes med et afsnit, der behandler politiets indsats. Dette mener vi er nødvendigt for at kunne vurdere, om indsatsen har haft den ønskede effekt med henblik på at sende et klart signal og nedbringe antallet af brugere. Vi vil se nærmere på statistisk materiale om forbrug og misbrug fra perioden 2000 og frem til 2008. Det statistiske materiale, vi vil anvende, er fundet i Sundhedsstyrelsens årlige rapporter: ”Narkosituationen i Danmark”. Vi vil anvende udgaver af rapporten fra før og efter lovændringen, og vil udarbejde en sammenligning af tallene, for at belyse udviklingen i forbrug og misbrug. Hvad angår effekten af den politimæssige indsats anvender vi opgørelser over beslaglagte mængder og antallet af beslaglæggelser. Afsnittet afsluttes med en delkonklusion. Det leder os videre til den næste delopgave, hvor vi vil se på effekten af den portugisiske lovændring.

4. Det portugisiske eksperiment Portugal er interessant af flere grunde. For det første fordi man har valgt at gå i den modsatte retning af Danmark og afkriminalisere besiddelse af hash. For det andet fordi, at den portugisiske lovgivning blev vedtaget og implementeret i 2001, og således har haft cirka lige lang tid til at virke i forhold til de danske stramninger, som blev vedtaget og implementeret i 2004. Vi vil i dette kapitel introducere grundtrækkene i den portugisiske model samt motiverne bag. Vi vil derefter kigge nærmere på de vigtigste målinger af udviklingen i forbruget af hash samt andre effekter af afkriminaliseringen. Vores primære empiriske materiale til beskrivelse af afkriminaliserings-modellen er de årlige

portugisiske

indberetninger

om

landets

narkotikasituation

til

det

Europæiske

Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug. Heri kan også læses motivationen for lovgivningen samt argumenterne for og imod lovgivningen i den nationale debat.

Side 9 af 50


Gruppe 21-219: Anna, Nicolai, Phillip, Troels, Thomas, Anders Afleveret d. 18.12.09 Vi vil også se nærmere på en evaluering af den portugisiske model fra 2007, foretaget af The Beckley Foundation, som vi tidligere har introduceret i dette projekt i forbindelse med ”The Global Cannabis Commission Report”. Afkriminaliseringen i Portugal har på grund af sit særpræg påkaldt sig stor international bevåghenhed, og adskillig iagtagere og eksperter fra udlandet har kommenteret på det. Mange af disse forekommer dog farvede af af en på forhånd defineret dagsorden om, at liberalisering på hashområdet er vejen frem. Derfor har vi valgt at bruge The Beckley Foundations ”The effects of decriminalization of drug use in Portugal”, udgivet i 2007, som primære empiri i forhold til en evaluering, da The Beckley Foundation som NGO krediteret af FN ECOSOC må betragtes som en pålidelig evalueringskilde i forhold til Portugals resultater.

Vi vil afsluttende sammenfatte "Det portugisiske alternativ" med en delkonklusion/opsummering, som samtidig vil fungere som en form for evaluering af lovændringen i 2004. Der foreligger så vidt vi ved ikke en evaluering fra regeringens side, og vi vil derfor selv forsøge at foretage en evaluering bl. a. med hjælp fra dette afsnit.

Kapitel 3 - Tilblivelsen af dansk narkotikapolitik Introduktion Dette er kun et lille udpluk af de ellers så mange toneangivne hændelser i den senere danmarkshistorie fra 1955 frem til 2004, som har haft betydning for kriminalisering af hash og cannabis i Danmark op gennem tiden. I udsnittet, som vi tager udgangspunkt i, prøver vi at beskrive udviklingen i dansk lovgivning om euforiserende stoffer med henblik på hash, karakteriseret som et liste A-stof på listen over særligt farlige rusmidler, og hvordan hash i midten af 50'erne fik denne status i samme kategori som f. eks. kokain, heroin og andre morfinprodukter. I vores historiske oprids af den danske narkotikalovgivnings udvikling har vi valgt at inddrage bogen ”Konstruktion af dansk narkotika kontrolpolitik siden 1965”, skrevet af Lau Laursen

Side 10 af 50


Gruppe 21-219: Anna, Nicolai, Phillip, Troels, Thomas, Anders Afleveret d. 18.12.09 Storgaard(LLS) som en af vores primære kilder. LLS er cand.phil. i historie med en ph.d. i jura og tidligere forskningslektor på Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet, særligt med problemstillinger vedrørende alkoholog narkotika- og kontrolpolitik. I bogen fra år 2000 tager LLS udgangspunkt i problematikken vedrørende et samfundsmæssigt perspektiv af brug og definition af misbrug af euforiserende stoffer i henhold til dansk lovgivning siden 1955 og frem til slutningen af 90'erne. Bogen giver et godt indblik i hvordan meningsdannelser i den brede del af befolkningen gennem samfundsdebatter, massemedier, embedsmænd og politikere op gennem tiden har formet politikken og holdningen til anvendelse og lovgivning på rusmidler, hvor vi vil holde os til kun at anvende det han skriver om hash og cannabis. LLS kommer dog ikke meget ind på de historiske rids i internationale konventioner som ligger til grund for udbyggelsen af den danske narkotiklovgivning, hvorfor vi har valgt også at inddrage sekundære kilder som DR-dokumentaren ”Kampen om Hampen”, og publikationer fra indenrigsministeriet for at få en bedre forståelse af den samlede historiske udvikling internationalt som nationalt.

Historisk redegørelse Indtil midten af 50'erne havde hamp/cannabisplanten været brugt i vid udstrækning verden over hvor fibrene blev brugt til blandt andet fremstilling af tøj, papir, reb, sejl til både mv., og topskudene med det aktive stof THC, brugt som medicin og afslappende rusmiddel.9 Der forelå op til denne tid hverken diskussioner om en kriminalisering eller legalisering af cannabis som rusmiddel. Cannabis var med andre ord en integreret del af samfundet, både i forbindelse med industri, medicin og som nydelsesmiddel.10 Frem til 60'ernes lovgivningsmæssige ideologi omhandlende lovgivning om euforiserende stoffer, med formålet at sætte en stopper for grænseomspændende handel af narkotiske stoffer, havde det danske folk og regering kun i liden grad gjort sig bekymringer om

9

Holmstrup, Ulrik (1997): Kampen om hampen (DR Dokumentar)

10

Holmstrup, Ulrik (1997): Kampen om hampen (DR Dokumentar)

Side 11 af 50


Gruppe 21-219: Anna, Nicolai, Phillip, Troels, Thomas, Anders Afleveret d. 18.12.09 problemer vedrørende cannabis. Op mod 60'erne tog den danske regering sit primære udgangspunkt i indenrigspolitiske problemstillinger.11 Under en socialdemokratisk regering med H.C. Hansen i spidsen (1954), blev grundlaget for den danske model af loven om euforiserende stoffer indført. Med baggrund i en kommissionsbetænkning blev der vedtaget en ny apotekerlov med en efterfølgende tandlægelov vedrørende lægers, tandlægers og apotekers ret til som de eneste at benytte samt udskrive bedøvende medicin i forbindelse med behandling af danske borgere.12 I den forbindelse blev der lagt større vægt på overtrædelser af lovgivning i forbindelse med misbrug og ulempelig omgang af læge- og rusmidler. Strafferammen blev således også hævet fra 6 måneders fængsel til 2 år. En skærpet kurs var således lagt overfor misbrug i samfundet, men med særligt henblik på staten som central aktør med ansvar for borgerne gennem udskrivning af medicinske og vanedannende produkter. I samme forbindelse havde man i Danmark underskrevet en international konvention omhandlende en opiumslovgivning med formålet at regulere og kontrollere anvendelsen af opiumsprodukter, kokain og cannabis, men besiddelse af stofferne var endnu ikke set som værende ulovligt i Danmark.13 Kampen om Hampen argumenterer for at ideologien om kriminaliseringen af cannabis og hash er hentet fra USA. Op gennem det nittende århundrede, hvor der fra amerikansk side, gennem den daværende diplomat og vicechef Harry J. Anslinger, blev fremlagt forslaget om et fuld forbud af cannabis i USA med ideen om at en kriminalisering skulle være verdensomspændende gennem en ensrettet lovgivning om euforiserende stoffer i FN. Ideen blev grundlaget for FN-konventionen Single Convention on Narcotic Drugs, som Danmark underskrev i 1963. Dette medførte at hash i 1963 blev overført fra at være forholdsvis uskadeligt, og hvor domstolene kun behandlede ganske få sager, til at stå på listen over totalt forbudte stoffer. Det var først i slutningen af 60'erne i forbindelse med ungdomsoprøret, at der fra dansk side blev sat fokus på hashrygning og de unges misbrug af hash. Man var bange for den nye kultur som i stor stil blev optaget af de unge gennem beatmusik, ny kultur, og i særdeleshed hash som det 11

Storgaard, Lau Laursen (2000): Konstruktion af dansk narkotika kontrolpolitik siden 1965

12

Indenrigsministeriet: Historiske publikationer 1953-1971 Storgaard, Lau Laursen (2000): Konstruktion af dansk narkotika kontrolpolitik siden 1965

13

Side 12 af 50


Gruppe 21-219: Anna, Nicolai, Phillip, Troels, Thomas, Anders Afleveret d. 18.12.09 nye foretrukne rusmiddel efter cigaretter og alkohol.14 Single Convention on Narcotic Drugs udformet i FN fra 1961 var således blevet indført i Danmark allerede før man havde oplevet nogle egentlige problemer, men affødte i forbindelse med ungdomsoprøret forslag til yderligere stramninger med argumenter fra sundhedsstyrelsen i 1968, som havde lavet en undersøgelse af indlæggelser på landets sygehuse og brugen af euforiserende stoffer, særligt blandt de unge og skrøbelige. Ud af en undersøgelse på 36.500 patienter blev det kortlagt, at 629 var indlagt med et misbrug af statsudskrevet medicin. 176 af dem var unge under 26 og var indlagt på psykiatriske afdelinger med misbrug af euforiserende stoffer. Størstedelen af de indlagte udgjorde dog misbrugere af sovemedicin og andre bedøvende midler.15 Det øgede fokus på hash som et problem i ungdommen og i samfundet udmundede i en forøgelse af den politimæssige indsats på området, da der ikke var det store kendskab til reelle skadesvirkninger og andre institutioner i det offentlige som var klar til at imødegå problemet.16 Med det nye fokus på de unge og med særligt henblik på de unge som faldt igennem systemet og havnede i et misbrug, blev der på baggrund af sundhedsstyrelsens offentliggørelse af rapporten fra 1968 taget yderligere initiativer til undersøgelse af ungdom og narkomani. Det udmundede i en redegørelse over narkotikasituationen i 1969 under overskriften ”Redegørelse for foranstaltninger mod ungdomsnarkomanien” hvor man prøvede at imødegå problemet gennem et supplement til politiet gennem behandlingsinstitutioner. Dette blev dog en stor omkostning for det offentlige system, da det viste sig at det var svært at få de unge i behandling og meget få af dem, der meldte sig, var en belastning for psykiatrien. Hertil kom, at det overordnede ansvar og viden på området lå på sundhedsstyrelsen som arbejdede tæt sammen med politiet. Svaret på løsningen af problemet med overtrædelser af stoflovgivningen blev hermed fokuseret på en politimæssig indsats. Dette medførte en stigning i sigtelser fra at der i 1963 stort set ikke blev foretaget nogle sigtelser til 805 i 1968. I forbindelse med ”redegørelsen for foranstaltninger mod ungdomsnarkomanien” 17 fra 1971, blev der stillet forslag om skærpet straf, som indledte en debat om grunden til det stigende forbrug af hash blandt ungdommen. Blandt andet med forlydende om, at det ikke skyldtes 14

Storgaard, Lau Laursen (2000): Konstruktion af dansk narkotika kontrolpolitik siden 1965

15

Storgaard, Lau Laursen (2000): Konstruktion af dansk narkotika kontrolpolitik siden 1965

16

Storgaard, Lau Laursen (2000): Konstruktion af dansk narkotika kontrolpolitik siden 1965

17

Storgaard, Lau Laursen (2000): Konstruktion af dansk narkotika kontrolpolitik siden 1965

Side 13 af 50


Gruppe 21-219: Anna, Nicolai, Phillip, Troels, Thomas, Anders Afleveret d. 18.12.09 ungdommen og hashen i sig selv, men snarere var et spørgsmål om at de unge var utilpassede, rodløse og revolte i et samfund i stor udviklingshastighed. Herigennem blev diskussionen om farligheden af stoffet taget op, og der kom flere forslag til blandt andet en legalisering af hash og at overføre hash fra liste A, som værende farligt, til liste C, som værende mindre farligt. Heraf med henblik på at afkriminalisere ungdommen og i stedet fokusere på at få fat i de store ondartede forhandlere af stoffet. Og andre stoffer i det hele taget. Det blev dog påpeget, at forskning burde fremmes før en eventuel frigivelse af hash og i stedet blev der grundlagt nye institutioner til kontrol, behandling og forskning, mens straffen for grove overtrædelser af narkotikalovgivningen, med hash som liste A stof, blev hævet fra de tidligere 2 år til 6 års fængsel. Der var dog stadig op gennem 70'erne stor diskussion om strafudmålingen i sager med hash, da det var svært at føre bevis for stoffets skadelige virkninger og redegørelse af hvorvidt stoffet skulle flyttes fra liste A til C, hvilket fik folketinget til at adspørge rigsadvokaten i sagen angående straffepraksis og mild strafudmåling i henhold til cannabisbrugere i forhold til bagmændene. Diskussionen fortsatte herfra fra 1972-1976 med yderligere forslag om en hævelse af straffen for særligt grove overtrædelser til maksimum 10 år mens overtrædelser i mindre omfang skulle udløse en straf på 6 år. Diskussionen kom i forbindelse med håndhævelse af nordisk retsenhed, da Finland havde valgt at hæve straffen og, Norge og Sverige overvejede dette i stil med Danmark. Argumentationen for håndhævelse af nordisk retsenhed var at undgå at Danmark blev et udgangspunkt for den professionelle organiserede narkotikakriminalitet.18 Dog blev det klart udtrykt fra et flertal i folketinget at det ikke var ønskværdigt at sammenholde kriminalitet med besiddelse til eget forbrug, hvorfor håndhævelse af overtrædelse af loven om euforiserende stoffer som udgangspunkt ikke skulle anvendes i sager vedrørende hash og cannabis til eget forbrug. Debatten om en nordisk retsenhed fokuserede primært på den organiserede grænseoverskridende kriminalitet og mindre på det egentlige antal af brugere og misbrugere. 19 Jurist og højesteretssagfører fra Venstre, Ib Thyregod, sammenfattede i denne forbindelse følgende angående sanktionspraksis af hash til eget forbrug: ”Det bør imidlertid ikke medføre, at man betegner forbrug af hash eller andre narkotiske stoffer som 18

Storgaard, Lau Laursen (2000): Konstruktion af dansk narkotika kontrolpolitik siden 1965

19

Storgaard, Lau Laursen (2000): Konstruktion af dansk narkotika kontrolpolitik siden 1965

Side 14 af 50


Gruppe 21-219: Anna, Nicolai, Phillip, Troels, Thomas, Anders Afleveret d. 18.12.09 en lovlig ting; det er ulovligt efter loven. Det er blot således, at man i førstegangstilfælde ikke skrider ind, og at man i det hele taget over for unge netop forsøger på at få sat de sociale foranstaltninger i gang i stedet for at gennemføre en straffetrussel.”. 20 Politikken på hashlovgivningen op gennem 70'erne og helt frem til 1996 var således, at der skulle skelnes mellem brugere og forhandlere. I 1996 kom der øget fokus på småhandel hashens udbredelse og antallet af misbrugere, hvilket medførte den første markante ændring med en pusherbestemmelse i loven om euforiserende stoffer. Pusherbestemmelsen fra 1996, også kaldt ”Pusherloven” fastlagde at gentagende salg af liste A-stoffer, det vil sige særligt farlige eller skadelige stoffer, skulle imødegås med en skærpende omstændighed som altid udløser en fængselsstraf med en hævelse af den gængse strafferamme. 21 Bestemmelsen undlod dog at medtage lejlighedsvis og eksperimentiel brug som værende en del af straffeloven. Det nye på brugersiden af loven var at brug af hash var et brud på den gældende lovgivning, og en pågribelse skulle medføre bøde med forhøjet takst i forhold til tidligere. En klar modsætning hertil kom med den skærpede lov om euforiserende stoffer i regeringens handlingsplan ”Kampen mod Narko”, som trådte i kraft i 2004, med en handlingsplan for mere restriktiv kontrolpolitik og retshåndhævelse. Både hvad angår salg og brug/misbrug af hash. Som LLS skriver i artiklen ”Hvad siger loven?”, udløste handlingsplanen forslag og vedtagelse af en hævelse i strafferammen for særligt grove overtrædelser fra 10 til 16 års fængsel samt en hævelse af straffen for mindre overtrædelser fra 6 til 10 års fængsel, uden om offentligheden og uden en gennemgribende debat i folketinget. På bruger- og misbrugssiden blev der fremlagt en klar holdning om nultolerance og udsendelse om at enhver form for besiddelse og brug af euforiserende stoffer har en klar strafferetslig konsekvens. Dette i klar modsætning til den tidligere politik på området, således at den mangeårige praksis med at uddele advarsel for at besidde hash til eget forbrug, skulle besiddelse nu som minimum udløse en bøde med forhøjet takst. Endvidere medfører enhver form for overdragelse efter lovændringen i 2004, også i små omfang, til venner og bekendte en frihedsstraf.22 Dette medførte blandt kritikere en del betænkninger hvad angår de unge i samfundet, for hvem det er særligt udbredt at nysgerrighed i høj grad fører til eksperimenterende og rekreativt brug af hash. Det nævnes at loven om euforiserende stoffer fra 2004 og en fortsat karakteristik af hash som et Storgaard, Lau Lauersen (2004): ”Hvad siger loven?” Storgaard, Lau Lauersen (2004): ”Hvad siger loven?” 22 Storgaard, Lau Lauersen (2004): ”Hvad siger loven?” 20 21

Side 15 af 50


Gruppe 21-219: Anna, Nicolai, Phillip, Troels, Thomas, Anders Afleveret d. 18.12.09 liste-A stof, blot resulterer i en kriminalisering af personer og unge især for hvem brugen hverken fører til sociale, psykiske og økonomiske problemer.23 Gennemførslen af denne stramning har således skabt en del bekymrede stemmer i den offentlige debat. Bekymringen går især på, at stramningen fører til en kriminalisering af de unge eksperimenterende brugere især, idet disse bliver sat i samme bås som stofmisbrugere af andre farligere stoffer.24

Opsummering Problematikken og løsninger til behandling af problematikken omhandlende hash i det danske samfund, har op til 70'erne stort set ikke været eksisterende. Debatten og egentlige strafferetslige løsninger og håndhævelse af overtrædelse af loven om euforiserende stoffer blev først fremlagt i 1971 i forbindelse med ”redegørelsen for foranstaltninger mod ungdomsnarkomanien”. Et flertal i folketinget fastlagde at der var behov for en indsats på området angående den organiserede kriminalitet og en evaluering af hash som værende et liste-A stof. På brugersiden var der en klar adskillelse mellem salg og brug af hash. Som det fremgår af artiklen ”Hvad siger loven?” med udtalelsen fra Venstremanden Ib Thyregod angående sanktionspraksis: ”Det bør imidlertid ikke medføre, at man betegner forbrug af hash eller andre narkotiske stoffer som en lovlig ting; det er ulovligt efter loven. Det er blot således, at man i førstegangstilfælde ikke skrider ind, og at man i det hele taget over for unge netop forsøger på at få sat de sociale foranstaltninger i gang i stedet for at gennemføre en straffetrussel”.25 Det udløste i denne forbindelse sjældent mere end en advarsel når politiet fandt en person som stod og røg hash på gaden. Den første store ændring i loven om euforiserende stoffer under den danske narkotikalovgivning blev først vedtaget i 1996. Ændringen kom i form af ”Pusherloven”, med formålet at skride ind overfor en stigende småhandel af hash. Ændringen af lovgivningen medførte at politiet skulle øge indsatsen for småhandel med en forhøjelse af straffen herfor i form af en forhøjet bøde. Endvidere skulle politiet begynde at udskrive bøder til hashrygeren, men hvor det som tidligere i flere tilfælde ikke udløste mere end en advarsel.

23

Mchangama, Jacob (2009): Forbudet imod hash burde ophæves (CEPOS)

24

Mchangama, Jacob (2009): Forbudet imod hash burde ophæves (CEPOS)

25

Storgaard, Lau Lauersen (2004): ”Hvad siger loven?” Side 16 af 50


Gruppe 21-219: Anna, Nicolai, Phillip, Troels, Thomas, Anders Afleveret d. 18.12.09 Loven fra 2004, som vi behandler her i opgaven, var et klart opgør med al tidligere lovgivning om hash. Med skærpelsen af lov om euforiserende stoffer fra 2004, udkom der fra folketinget klare retningslinier hvad angår salg og ”misbrug” af hash. Synspunktet var, at enhver form for brug, besiddelse og salg af hash indgår i narkotikaloven, og derfor skulle betragtes som en kriminel handling. Loven medførte at enhver form for besiddelse og brug af hash altid skal medføre bøde med en størrelse alt afhængig af den beslaglagte mængde. Herudover skal enhver form for overdragelse eller salg medføre frihedsstraf, hvilket gør det op med den tidligere lovgivning hvor små overdragelser medførte bøder. Strafferammen blev endvidere hævet og hash skulle entydigt betragtes som et liste-A stof på lige fod med andre liste-A stoffer, således at der ikke længere var formildende omstændigheder i hashsager i forhold til sager med salg eller overdragelse af hårde stoffer.

Kapitel 4 - Policyanalysemodel Vi vil i dette kapitel introducere den policy-analyse model som vi vil bruge til analyse af lovændring af lov om euforiserende stoffer i 2004. Vi har valgt den rationelle og ”the belief system model” grundet vores formodning om at lovændringen ikke blev vedtaget på et rationelt grundlag.

Politisk beslutningsproces Ved den politiske beslutningsproces forstås de mekanismer, der er led i tilblivelsen af en politik. Med andre ord, den proces der forvandler den første spæde idé til en færdig politik med tilhørende planer for implementering. Den politiske proces består af 4 stadier. Disse opstilles således:26 •

Igangsættelse

Formulering

Implementering

Evaluering (Heywood 2007)

Vi vil her meget kort redegøre for de 4 stadier:27 26

Heywood, Andrew (2007): Politics

27

Heywood, Andrew (2007): Politics

Side 17 af 50


Gruppe 21-219: Anna, Nicolai, Phillip, Troels, Thomas, Anders Afleveret d. 18.12.09 Igangsættelse: I dette stadie bliver problemet defineret og det kommer på den politiske dagsorden. Formulering: I dette stadie præciseres og konkretiseres problemet, altså bliver problemet omdannet til specifikke anbefalinger. Implementering: I dette stadie bliver de politiske beslutninger sat i effekt. Evaluering: I dette stadie reflekteres over politikkens resultat med henblik på at forbedre den politiske proces i fremtiden. En anden del i policy-analysen er modeller for beslutningsteori. Her vil vi komme ind på de to valgte modeller for beslutningsteori, og diskutere hvilken der blev anvendt i udformningen af den nuværende lovgivning. Vi vil her redegøre for de to, som vi vil anvende til analysen.

Den rationelle beslutningsmodel Den rationelle beslutningsmodel er en proces som tager udgangspunkt i at mennesket søger at opnå deres mål på en rationel måde. Det vil sige at hver gang der skal tages en beslutning opvejer man de positive virkninger med de negative. Denne beslutningsmodel ses som værende den ideelle måde at tage en beslutning ud fra.28 Politikerne finder det selvfølgelig attraktivt at fremstå som rationelt og målorienteret tænkende. Problemet med denne model er, at rationelle beslutninger er nemmere at tage for det enkelte individ end for politikere, da politikere repræsenterer en større gruppe mennesker, og i en større gruppe er det meget sandsynligt, at der er modstridende interesser i en eller anden grad. Et andet problem kan herudover være, at rationelle beslutninger kan bliver truffet på grundlag af for lidt og forkerte informationer.

Belief system modellen Når der bliver taget en beslutning ud fra ”The belief system model”, er den taget på grundlag af det enkelte individs egne værdier og overbevisninger. Personer som tager beslutninger ud fra denne model har ofte svært ved at se og forstå andres holdninger, da de er overbeviste om det kun er deres egen, der er den rigtige. Dette forgår ofte på et helt ubevidst plan. Faktisk tror de selv, at deres beslutninger er rationelle og at de selv er helt upartiske. Man kan sige, at folk, der bevidst eller ubevidst ud fra disse kriterier, har et filter som, gør at de overhører alt hvad de ikke selv kan bruge

28

Heywood, Andrew (2007): Politics

Side 18 af 50


Gruppe 21-219: Anna, Nicolai, Phillip, Troels, Thomas, Anders Afleveret d. 18.12.09 og kun fokuserer på det der passer til deres overbevisning.29 Vores analysemodel skal fungere som en skabelon for hele analysedelen af vores projekt. For at give et bedre overblik deler vi den politiske proces op i to dele; første del, der går forud for lovændringen, igangsættelses- og formuleringsfasen. For at undersøge igangsættelses- og formuleringsstadiet vil vi først se på hvad der blev skrevet i medierne dengang, og dernæst se på behandlingen af lovforslaget, herunder hvilke partier der gik ind for forslaget, hvilke argumenter der blev fremført herfor og om alternativer blev diskuteret. Dette er nødvendigt for senere at kunne bestemme hvilken beslutningsmodel der ligger til grund for lovændringen. Anden del omfatter implementering og evaluering, som hører til efter lovændringen. I denne del ser vi på håndhævelsen af loven, dvs. politiets indsats, og tager et kig på Portugal's løsningsmodel. Disse to elementer vil gøre os i stand til at foretage en evaluering af lovændringen, da det os bekendt ikke er sket fra politisk side. Dette finder vi påfaldende ved en så markant ændring i dansk hashpolitik.

Kapitel 5 - Policy analyse af ændringen i narkotikalovgivningen i 2004 Mediernes indflydelse på lovforslaget Medierne fulgte debatten om hash i årene op til stramningen. Debatten har i særdeleshed omhandlet fristaden Christiania, og i forlængelse af dette en debat om hvorvidt hash skal være ulovligt eller legaliseres. De artikler, der taler for en legalisering, er hovedsageligt skrevet på baggrund af udtalelser fra Venstres Ungdom og Enhedslisten, der især i foråret kom med flere udtalelser om at hash bør legaliseres. Som eksempel skrev Morgen Avisen Jyllandsposten d. 19.02.2002 i artiklen ”Lad os få lovliggjort Hashen”, hvor Henrik Højstrøm, formand for Venstres Ungdom Storkøbenhavn udtaler, at vi skal have ophævet forbuddet mod hash. Dette begrunder han bl.a. med at resultatet af forbuddet har været en kriminalisering af ca. en fjerdedel af Danmarks befolkning, samt at det er en indgriben i den personlige frihed at fastholde forbuddet. Ritzau følger op på historien d. 22.02.2002, med artiklen ”Venstres Ungdom vil have fri hash og lægeordineret heroin”, hvor Henrik Højstrøm forestiller sig et system, hvor hash legaliseres efter den berømte hollandske model. Enhedslistens retspolitiske ordfører, Line Barfod, udtaler 29

Heywood, Andrew (2007): Politics

Side 19 af 50


Gruppe 21-219: Anna, Nicolai, Phillip, Troels, Thomas, Anders Afleveret d. 18.12.09 ligeledes, bl.a. til Information d. 02.05.2002 i artiklen ”Debat: Fri os fra fri hash” af Henning Sørensen, at enhedslisten ønsker at danskerne følger den hollandske model. Udover Venstres ungdom og Enhedslistens udtalelser om legalisering af hash bliver der i flere artikler foretaget interviews med Socialoverlæge Peter Ege. D. 21.07.2002 udtaler Peter Ege sig i artiklen: ”Fri narko – fy føj” af Linette Jespersen, på baggrund af en afstemning foretaget at BT, hvor BT spurgte om man ville prøve hash, ecstacy, kokain, heroin eller ingen af delene, hvis narko var lovligt.13.253 personer i den danske befolkning besvarede spørgsmålene og resultatet var, at tre ud af fire ikke ønskede at eksperimentere med fri narko. Peter Ege udtalte at han ikke havde forventet at en legalisering ville få folk til at gå ”grassat”. Denne holdning blev bakket op af misbrugskonsulent Søren Mogensen fra Frederiksberg Kommunes Rådgivningscenter. Desuden udtalte Peter Ege, at det kunne være en god ide med en vis form for legalisering, men at processen skal foregå trinvist. Han foreslog at man starter med at oprette hash-coffeeshops som i Holland, men dog fastslår han, at dette blot er en mellemløsning. Modstridende med ovenstående omtalte artikler blev der i samme periode skrevet artikler med det synspunkt at det ikke vil gavne samfundet at legalisere hash. Disse artikler er hovedsageligt blevet skrevet på baggrund af udtalelser fra regeringen og dansk folkeparti, som ikke er for en legalisering. På baggrund af vores undersøgelse af mediernes rolle, vurderer vi, at de ikke havde den store indflydelse på udformningen af lovforslaget. De var ikke de store ”meningsdannere”, men fungerede mest som et politisk talerør for de enkelte politikere.

Stadierne i den politiske proces Igangsættelse: ”Nul-tolerance. Et ”klart signal”. Regeringen brugte ovenstående vendinger jævnligt, da den i oktober 2003 annoncerede, at der skulle blæse nye vinde i dansk narkotikalovgivning. Det skete med handlingsplanen ”Kampen mod Narko”, forfattet af Lars Løkke Rasmussens Indenrigs- og Sundhedsministerium. Handlingsplanen indeholdt en række nye initiativer i forhold til indsatsen mod narkotika, men det der vakte størst opsigt - og interesserer os i forhold til vores projekt - var planerne om en markant skærpelse af retshåndhævelsen på

Side 20 af 50


Gruppe 21-219: Anna, Nicolai, Phillip, Troels, Thomas, Anders Afleveret d. 18.12.09 narkotikaområdet. Traditionelt havde retshåndhævelsen været fokuseret på udbredelsen og i mindre grad forbruget af narkotika, hvilket f.eks. betød, at mindre overtrædelser som f.eks. besiddelse af en klump hash til eget forbrug som regel blev afgjort med en advarsel. Denne praksis skulle der nu gøres op med.

Formulering: Blot nogle måneder senere blev tankerne i ”Kampen Mod Narko” omsat til lovgivningsarbejde. 26. februar 2004 fremsatte daværende justitsminister Lene Espersen således lovforslag L175: ”Forslag til lov om ændring af lov om euforiserende stoffer og straffuldbyrdelsesloven.”. Det er dette lovforslag, vores projekt tager udgangspunkt i. Lovforslaget har nogle delelementer, som ikke har relevans for vores projekt, bl.a. ny rutinemæssig urinprøvekontrol af indsatte i de danske fængsler mm. Det interessante i forhold til vores projekt er retshåndhævelsen, som foreslåes skærpet, således at det: 1. Altid mindst udløser bødestraf, når personer pågribes med ulovlige euforiserende stoffer på sig. 2. I alle tilfælde medfører frihedsstraf at besidde euforiserende stoffer med henblik på salg eller vederlagsfri overdragelse i specielt festmiljøet, hvor unge færdes (diskoteker, restaurationer og fester på uddannelsesinstitutioner m.v.). For (1) var det mangeårig praksis at tildele advarsel for besiddelse af narkotika til eget forbrug, mens det for (2) var praksis at tildele bødestraf. I lovforslaget går man endvidere bort fra at skelne mellem førstegangstilfælde og gentagelse, ligesom man går bort fra at skelne mellem hash og ”hårde” stoffer. Justitsministerens overvejelser var bl.a. følgende: ”Som det fremgår ovenfor, jf. pkt. 2.1, medfører besiddelse af små mængder euforiserende stoffer til eget forbrug i førstegangstilfælde efter årelang praksis en advarsel. Udviklingen har vist, at denne praksis ikke har været tilstrækkelig til at dæmme op for misbruget af ulovlige euforiserende stoffer. Undersøgelser viser for eksempel, at unge i Danmark misbruger hash i større omfang end unge i de fleste andre lande. Dette må anses for bekymrende, og det er Side 21 af 50


Gruppe 21-219: Anna, Nicolai, Phillip, Troels, Thomas, Anders Afleveret d. 18.12.09 uacceptabelt, at unge kan købe og besidde hash og andre ulovlige euforiserende stoffer med en forventning om, at myndighederne ikke skrider ind med en mærkbar reaktion.” ”Tildeling af en advarsel for besiddelse mv. af ulovlige euforiserende stoffer kan generelt ikke anses for at være et tilstrækkeligt klart signal til især de unge om, at forholdet er strafbart. Der er behov for en konsekvent og skærpet retshåndhævelse med henblik på at øge den almindelige respekt for lovgivningen. Samtidig vil en mere mærkbar sanktion kunne medvirke til at hindre navnlig unge i at komme ind i et misbrug af ulovlige euforiserende stoffer.” Udgangspunktet for ministerens overvejelser er altså, at danske unge er blandt de unge i Europa, der ryger allermest hash. En del af forklaringen er, ræssonerer hun, den årelange praksis med blot at uddele advarsel for besiddelse. Logikken er således, at strengere retshåndhævelser ikke alene vil signalere samfundets afstandtagen fra hash, det vil også hjælpe med til at dæmme op for forbruget.

Behandling af lovforslaget Det stod hurtigt klart, at regeringen ikke ville få problemer med at få lovforslaget vedtaget. Under 1. behandling i Folketinget udtrykte retsordførerne fra Dansk Folkeparti, Venstre, de Konservative, Kristendemokraterne og Socialdemokraterne deres fulde støtte, mens modstanderne skulle findes hos SF, det Radikale Venstre og Enhedslisten. Stejlest overfor hinanden i debatten stod vel nok de konservatives Helge Adam Møller og Enhedslistens Line Barfoed, og repræsenterer således udmærket synspunkterne på hver side. Det er årsagen til, at vi har udvalgt mange citater at analysere fra netop de to. Helge Adam Møller anførte, at den hidtidige praksis med advarsler for mindre overtrædelser havde været ”grotesk” og roste lovforslaget som god ”konservativ og borgerlig retspolitik”. Alle de følgende citater er fundet i folketingets web-arkiv. ”Det her forslag er jo et fantastisk godt forslag, for jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det vil medvirke til, at der bliver færre, der bruger narkotika i fremtiden. - Helge Adam Møller (KF) under førstebehandlingen. Her kommer Helge Adam Møller (KF) med en påstand for, hvor godt dette lovforslag ville være at få indført. Da han ikke argumenterer for hvorfor, lader det til at disse påstande grunder i, at han mener at en skærpelse af loven automatisk medfører færre brugere af narkotika.

Side 22 af 50


Gruppe 21-219: Anna, Nicolai, Phillip, Troels, Thomas, Anders Afleveret d. 18.12.09 En af ”The Global Cannabis Commission Report”'s hovedkonklusioner er dog at en skærpelse i lovgivningen har meget lille eller ingen indflydelse på forbrug. Dette stemmer ikke overens med Helge Adam Møllers logik. Det er derfor rimeligt at antage, at Helge Adam Møllers argumentation ikke er baseret på noget rationelt, men måske snarere manglende eller forkert information på området. Da The Global Cannabis Commission Report ikke fandtes i 2003, og der i øvrigt ikke så vidt vi ved forelå anden entydig forskning på området dengang, kan man dog ikke klandre Helge Adam Møller for hans mangelfulde viden. Samtidig siger han også: ...der er behov for at sende klare signaler til dem, der bryder loven, om, at det at bryde loven har en konsekvens. Samtidig vil det hjælpe dem, der bryder loven, med hurtigst muligt at komme tilbage på rette vej.” - Helge Adam Møller (KF) under førstebehandlingen. Her er det ikke virkningerne af en skærpelse han fokuserer på, men derimod signalet som lovændringen sender. Dette udsagn stemmer godt overens med belief system modellen, som jo kendetegnes ved, at det er personlige værdier og overbevisninger, som er styrende for meningsdannelsen, og kan fungere som skyklapper, der kun tillader en at se og forstå hvad selvsamme værdier og overbevisninger tillader. Dette synes at være tilfældet her, da Helge Adam Møller lader udsagnet om behov for klare signaler stå alene. Han uddyber ikke hvordan eller hvorfor, det skulle hjælpe. Budskabet fra de øvrige borgerlige ordførere samt socialdemokraternes Per Kaalund var i det store og hele det samme, omend retorikken var forskellig. På den anden side stod som sagt Enhedslistens Line Barfod, som uden sammenligning var dagens flittigste debattør. Ikke færre end 17 gange var hun på talerstolen med korte bemærkninger til ordfører-indlæggene. Line Barfod var særdeles kritisk overfor lovforslaget og filosofien om, at kontrol og straf virker præventivt. Hun så hellere, at man satsede meget mere på oplysning og forebyggelse. ”Desværre lærer regeringen ikke af erfaringerne, som man gør andre steder i verden. Andre steder i verden ser man på, at vi skal til at nedkriminalisere det her område. Men i Danmark

Side 23 af 50


Gruppe 21-219: Anna, Nicolai, Phillip, Troels, Thomas, Anders Afleveret d. 18.12.09 går regeringen den modsatte vej, og desværre har Socialdemokratiet valgt at støtte det. Her vil man have mere af det samme, som man ved ikke virker, og som man ikke kan komme med nogle eksempler på virker i nogen andre lande.” Line Barfod (EL) under førstebehandlingen I modsætning til Helge Adam Møller kan man argumentere for at Line Barfod's udtalelser bunder i rationel tænkning. Denne udtalelse giver anledning til at tro, at hun har set på hvorledes dette bliver debatteret i andre lande, og har fundet ud af, at Danmark til trods for manglende eksempler på succes med skærpet lovgivning vælger denne vej. Line Barfod foreslog i stedet en legalisering af hash gennem et statskontrolleret salg. ”Tiden må være kommet til, at vi prøver noget andet. Lad os prøve at se, hvad der sker, hvis vi laver et statskontrolleret salg i stedet. Så får vi i hvert fald den effekt, at vi får det adskilt fra de hårde stoffer og vi får det adskilt fra det kriminelle miljø. Så er der ikke nogen kriminelle, der har en interesse i at få de unge gjort afhængige af hårde stoffer i stedet for hash. Desuden vil det være nemmere for de unge at snakke med voksne om deres hashbrug, hvis de ikke samtidig skal tilstå, at de har gjort noget kriminelt.” - Line Barfod (EL) under førstebehandlingen Line Barfod bruger også her nogle rationelle argumenter, da hun argumenterer for sine påstande med årsagssammenhænge. ”Hvis vi gør A, så sker B”. Dermed ikke sagt at hun nødvendigvis har ret i sine antagelser, men hun forsøger dog at forklare rationalet i sin politik. Det lykkedes ikke Line Barfod at få en egentlig debat i gang om legalisering af hash, men Venstres Karsten Nonbo kommenterede dog på det. ”Jeg synes ikke, det skal legaliseres på nogen måde, for det er altså at lege med krudt. Nogle går i hundene, de stopper på et alt for lavt niveau, deres indlæringskurve flader ud, de når ikke videre i livet, og vi ser dem lalle rundt. - Karsten Nonbo (V) under førstebehandlingen Karsten Nonbo's argumentation er baseret på antagelsen om, at der er en direkte sammenhæng mellem lovgivning og forbrug. Udtalelsen er snarere et argument for ikke at ryge hash, end det er et argument for ikke at legalisere det, da det er dokumenteret, at der som tidligere nævnt i The Beckley Foundations Side 24 af 50


Gruppe 21-219: Anna, Nicolai, Phillip, Troels, Thomas, Anders Afleveret d. 18.12.09 cannabisrapport ikke er nogen direkte sammenhæng mellem lovgivning og forbrug. Det må formodes, at Karsten Nonbo ikke har været klar over den manglende sammenhæng, og selv har været overbevist om rationalet i hans argument. Som tidligere nævnt er det ikke atypisk at mangelfuld eller forkert viden kan føre til en forkert konklusion trods en ellers rationel tankegang. Antagelsen om at lovgivning og forbrug hænger direkte sammen, synes i øvrigt at være tilfældet i store dele af debatten. ”Jeg tror, mange er enige med mig i, at Holland er Europas kloak med hensyn til stoffer, det er derfra, al stanken kommer rundt til resten af Europa. Det er i hvert fald min indstilling, men der er vi åbenbart uenige.” - Karsten Nonbo (V) under førstebehandlingen Her kan man argumentere for en vis svulstighed i Karsten Nonbos retorik, som ikke indbyder til debat men måske nærmere graver grøften mellem de forskellige synspunkter dybere. Hans synspunkt om tilstandene i Holland er hverken dokumenteret eller begrundet på nogen måde, og forekommer ganske unuanceret. Han runder af med at sige ”Det er i hvert fald min indstilling, men der er vi åbenbart uenige.” , hvori han udtrykker en manglende åbenhed over for andre argumenter. Her har vi endnu et eksempel som passer godt med beslutningsmodellen ”the belief system model”. Justitsminister Lene Espersen rundede 1. behandlingen af, og hun forholdt sig blandt andet til Line Barfods bekymring for politiets resurser i forhold til den øgede kontrolindsats. Et svar der vidner om stor tillid til, at den skærpede lovgivning med tiden vil betyde færre brugere og misbrugere af hash og andre euforiserende stoffer.

”Jeg tror på, at det at politiet nu tager fat i lidt flere unge og får bragt dem på ret kurs, faktisk betyder, at man sparer politiressourcer på længere sigt, fordi de unge ikke kommer ud i et længerevarende misbrug” Lene Espersen, (KF) under førstebehandlingen

Side 25 af 50


Gruppe 21-219: Anna, Nicolai, Phillip, Troels, Thomas, Anders Afleveret d. 18.12.09

Høring og vedtagelse Efter 1. behandlingen røg lovforslaget i retsudvalget, hvor man blandt andet kiggede på høringssvarene fra de myndigheder og organisationer, som ville blive berørt af lovændringerne eller på anden måde havde interesse i loven. Fra domstolene og politiet lød det samstemmende, at man fandt det betænkeligt helt at afskaffe muligheden for at give advarsel ved besiddelse, men ellers var bemærkningerne få og primært af lovteknisk karakter. De kritiske røster var få, men der var dog et par stykker. Bl.a. Landsforeningen for Beskikkede Advokater, der fastslog, at ”den foreslåede ændring ikke vil have nogen præventiv effekt, men alene ”stemple” en stor gruppe danskere som kriminelle. Af samme grund kan det befrygtes, at respekten for lovgivningen mindskes.” Heller ikke fra Retsudvalgets medlemmer blev der stillet mange spørgsmål. 11 styks i alt, og de drejede sig for hovedpartens vedkommende om lovens afsnit, der omhandler rutinemæssig urinprøvekontrol at indsatte i danske fængsler. Og så var vejen banet til den endelige vedtagelse. Ved 2. behandlingen i Folketinget var der ingen, der ønskede ordet. Ej heller ved 3. behandlingen den 27. maj 2004. Således kunne formanden erklære lovforslaget for vedtaget med 96 stemmer (V, S, DF, KF og KD) mod 12 (SF, RV og EL). Loven trådte i kraft 1. juli 2004.

Opsummering Selve lovforslaget blev sat i gang da regeringen i oktober 2003 annoncerede, at der skulle noget nyt til inden for dansk narkotikalovgivning. Det skete med handlingsplanen ”Kampen mod Narko”. Den 26. februar 2004 fremsatte daværende justitsminister Lene Espersen således lovforslag L175: ”Forslag til lov om ændring af lov om euforiserende stoffer og straffuldbyrdelsesloven.”. Det var efter ændringen ikke tilladt for en betjent at nøjes med at give en advarsel for besiddelse. Loven trådte i kraft 1. juli 2004 og så vidt vi ved blev der ikke afsat midler til at evaluere lovændringen. Der var 96 stemmer for (V, S, DF, KF og KD) og 12 mod (SF, RV og EL).

Side 26 af 50


Gruppe 21-219: Anna, Nicolai, Phillip, Troels, Thomas, Anders Afleveret d. 18.12.09

Delkonklusion Medierne har gennem de seneste år dækket diskussionen vedrørerende hash, men har hovedsageligt stillet sig objektive ved at foretage interviews med personer med holdninger både for og imod legalisering af hash. Der var dog i perioden op til stramningen af narkotikaloven et bemærkelsesværdigt overtal af artikler med det synspunkt, at det vil være fornuftigt at legalisere hash i Danmark. På grundlag af dette kan det ikke konkluderes at det er medierne der gennem et pres har medvirket til at loven blev strammet op, men derimod at mediernes dækning ingen indflydelse har haft på igangsættelses- og formuleringsfasen. Det

er

regeringens

handlingsplan:

"Kampen

mod

Narko",

der

har

sat

narkotikalovgivningen på dagsordenen og dermed kan krediteres for igangsættelsen, og Justitsministeriet og daværende justitsminister Lene Espersen der stod for formuleringen af selve lovændringen. Den side af hash-debatten der har stået bag stramningen i lovgivningen, har efter vores vurdering båret præg af både mangelfuld og/eller forkert information samt udokumenterede påstande. Det er efter vores mening ikke den rationelle beslutningsmetode der ligger til grund for beslutningen, da man ikke har diskuteret alternativer, og dette er en af forudsætningerne for at være i stand til at foretage en rationel beslutning. Manglen på rationale bunder i antagelsen om, at en skærpelse af lovgivningen med tilhørende øget politimæssig indsats vil bevirke en nedgang i forbruget. Med andre ord er tankegangen faktisk rationel, men da rationalet ikke støttes af den viden, der fandtes dengang som nu, kan man ikke sige at beslutningen blev taget på et rationelt grundlag. Ydermere vurderer vi, at holdningerne bærer præg af et retspolitisk værdisæt, der har den filosofi, at straf og konsekvens automatisk fører til ændret adfærd. Desuden lader det til at de er mere interesseret i at sende et klart signal om at hash er ulovligt, end de er i at nedsætte forbruget gennem overvejelser af forskellige alternativer. Med disse ting i mente mener vi, at vi med rimelighed kan konkludere at beslutningstagerne passer ind i beslutningsmodellen the belief system model. Os bekendt har man ikke siden implementeringen afsat midler til en evaluering af effekterne af lovgivningen. Det er tilsyneladende end ikke blevet overvejet. Dette undrer os. I de følgende to kapitler vil vi derfor se nærmere på de empiriske resultater af Side 27 af 50


Gruppe 21-219: Anna, Nicolai, Phillip, Troels, Thomas, Anders Afleveret d. 18.12.09 lovĂŚndringen og give vores bud pĂĽ en evaluering.

Side 28 af 50


Kapitel 6 - Implementering Vil vil her i den tredje fase af den politiske beslutningsproces gøre rede for den politimæssige indsats og effektivitet med henblik på at mindske udbuddet af hash og mindske tilgangen af nye misbrugere, før og efter den skærpede lovgivning i 2004. Vi vil se om ændringen i lovgivningen har haft den ønskede intensivering af politiets indsats og håndhævelse. En intensivering af den politimæssige håndhævelse må formodes at være et succeskriterie for den fastlagte politik i form af at sende et klart signal om at enhver brug af euforiserende stoffer medfører sanktioner. Vil vil i vores analyse definere et succeskriterie som værende at en stigning af beslaglæggelser og begrænse udbuddet af hash på gadeplan. Om det har været en succes eller ej vil vi undersøge ved at se på hvor stor en mængde der er beslaglagt og hvor mange pågribelser der er foretaget før og efter ændringen i lovgivningen. Herudover

vil

vi

også

vise

en

sammenhæng

mellem

hvor

mange

beslaglæggelser/pågribelser der er blevet foretaget og den beslaglagte mængde. Vi antager at en øget indsats på gadeplan og beslaglæggelse af små mængder vil være med til at afspejle en øget politimæssig indsats og succesrig varetagelse af den politiske strategi for at ramme brugergruppen.

Den politimæssige indsats Data:

Figur 6.1 Kilde: Rigspolitiets narkotikastatistik 2008 Tabellen for antallet af beslaglæggelser viser det totale antal af beslaglæggelser(stk.) af hash i Danmark fra år 2000 til 2008.


Figur 6.2 Kilde: Rigspolitiets narkotikastatistik 2008 Den beslaglagte mængde i kilo sammenholdt med den øgede indsats for at se på effektiviteten af politiets arbejde i henhold til regeringens mål om at begrænse udbuddet af hash. Sammensat graf over antal beslaglæggelser og mængde:

Sammenhæng mellem antal beslaglæggelser og mængde 12000

Mængde og Antal

10000 8000 6000

Antal totalt Mængde hash i Kg

4000 2000 0 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

År

Figur 6.3 Data fra antallet af total antal beslaglæggelser over år, er taget fra total antal i kollonen hash(20002008) i figur 6.1. Data fra antallet af total mængde i kg over år, er taget fra total i kolonnen hash(2000-2008) i figur 6.2.

En lignende graf over antallet af beslaglæggelser med en udvidelse tilbage til 1996, kan ses i Sundhedsstyrelsens rapport om Narkotikasituationen i Danmark 2009:


Figur 6.4 Grafen i figur 6.4 viser en sammenhæng i et stigende antal beslaglæggelser af hash efter den skærpede lovgivning over en længere årrække. Grafen medtages da det ellers ikke har været muligt at danne et overblik over beslaglæggelser over en længere årrække. Beregninger til figur 6.3: Antal beslaglæggelser i årene 2000-2003: Udviklingen i antal af beslaglæggelser fra 2000 til 2003 viser sig at være forholdsvis stabil med et minimum på 5234 i 2002 og 5942 i 2003. I perioden 2000-2003 er der gennemsnitligt blevet foretaget 5631 beslaglæggelser. Gennemsnit er udregnet ved:

5561578852345942 = 5631 4

Min: 5234 beslaglæggelser i 2002 Max: 5942 beslaglæggelser i 2003 Variationsbredde(R=Max-Min): R=5942−5234=708


Mængde beslaglagt hash(kg) i årene 2000-2003: Grafen viser at mængden i kg er mere varierende end antallet. Der er beslaglagt et maksimum på 3829.09 kg i 2003 mod et minimum på 1762,74 kg i 2001. I perioden 2000-2003 er der gennemsnitligt blevet beslaglagt 2785,37 kg/år. Grafen for beslaglagt mængde viser desuden at der har været en stigning i den beslaglagte mængde i årene 2001-2003 mod et fald fra året 2000 til 2001 hvor niveauet i 2000 er ca. det samme som i 2002. Gennemsnit er udregnet ved:

2914,421762,742635,243829,09 = 2785,37 kg/år 4

Min: 1762,74 kg i 2001 Max: 3829,09 kg i 2003 Variationsbredde (R=Max-Min):

R=3829.09−1762,74=2066,35 kg

Gennemsnitlig beslaglagt mængde pr. beslaglæggelse i årene 2000-2003: Gennemsnitlig mængde 2785,37 =0,495 kg pr. beslaglæggelse Gennemsnitlig antal = 5631

Vi vil prøve at sammenholde de ovennævnte data for 2000 til 2003 før den skærpede lovgivnings indtræden med data efter lovgivningens indtræden i 2004 og frem til 2008. Dette vil vi gøre ved at bruge samme procedure for perioden 2004-2008 som den anvendte for 2000-2003. Vi vil gennem denne analyse prøve at se om der er sammenhæng mellem øget politimæssig indsats og den beslaglagte mængde hash på gadeplan. Antal beslaglæggelser i årene 2004-2008: Udviklingen i antal af beslaglæggelser fra 2004 til 2008 viser sig at ligge i et betydeligt højere niveau end for perioden 2000-2003 med en kraftig stigning i perioden 2004 til 2005. Frem til 2004 ses der en stigning i antallet af beslaglæggelser. Stigningen gælder for perioden 2002-2004. Antallet af beslaglæggelser stiger som forventet fra 5942 beslaglæggelser i 2003 til 7313 beslaglæggelser i 2004.


Fra 2004 til 2005 ses en markant stigning fra 7313 beslaglæggelser til 10292 beslaglæggelser i 2005. Antallet af beslaglæggelser i 2005 udgør også det højeste antal for perioden 2004-2005. Desuden er antallet for beslaglæggelser i 2005 det højeste i hele perioden 2000-2008. Fra 20052006 er antallet stort set uændret med en svag negativ udvikling og fortsætter frem til Efter 2005 ses en tilbagegang i antallet. Denne udvikling fortsætter frem til 2008. I hele perioden 2004-2008 udgør antallet fra 2004(7313 beslaglæggelser) minimum og antallet i 2005(10292 beslaglæggelser) maksimum. I hele perioden her der været gennemsnitligt 9106 beslaglæggelser fordelt på årene 2004-2008. Gennemsnit er udregnet ved:

7313102921026293018365 = 9106 beslaglæggelser 5

Min: 7313 beslaglæggelser i 2004 Max: 10292 beslaglæggelser i 2005 Variationsbredde(R=Max-Min): R=10292−7313=2979

Mængde beslaglagt hash(kg) i årene 2004-2008: Modsat stigningen i antallet af beslaglæggelser, viser datamaterialet en tendens til at mængden af hash i kg som er beslaglagt er faldende i perioden 2004-2007, med en stigning i perioden 20072008, hvor mængden i 2008 nåede samme niveau som i år 2000. Den beslaglagte mængde hash i perioden efter politiets skærpede indsats ligger generelt lavere end tallene før 2004(2000-2003). Der er beslaglagt et maksimum på 2914,46 kg i 2008 mod et minimum på 876,51 kg i 2007. Det kan desuden ses at den beslaglagte mængde i 2004 ligger under niveauet for året før(2004) og gennemsnittet for de foregående år(2000-2003). Den beslaglagte mængde i 2004 ligger på ca. samme niveau som i 2001, hvor der blev beslaglagt mindst hash i perioden 2000-2003. I perioden 2004-2008 er der gennemsnitligt blevet beslaglagt 1598,06 kg/år. Gennemsnit er udregnet ved:

1757,741406,221035,39876,512914,46 =1598,06 kg/år 5

Min: 876,51 kg i 2007 Max: 2914,46 kg i 2008


Variationsbredde (R=Max-Min):

R= 2914,46−876,51=2037,95 kg

Gennemsnitlig beslaglagt mængde pr. beslaglæggelse i årene 2000-2003: Gennemsnitlig mængde 1598,06 =0,184 kg pr. beslaglæggelse = Gennemsnitlig antal 9106

Gennemsnitlig beslaglagt mængde i kg pr. beslaglæggelse i hele perioden: Mængde pr. Beslaglæggelse Gennemsnit 2000 0,52 2001 0,30 2002 0,50 2003 0,64 0,494 2004 0,24 2005 0,14 2006 0,10 2007 0,09 2008 0,35 0,184

År

Figur 6.5

Belaglagt mængde pr. beslaglæggelse Mængde pr. beslaglæggelse

0.7 0.6 0.5 0.4 Mængde pr. Beslaglæggelse

0.3 0.2 0.1 0 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

År

Figur 6.6


Forskel før og efter stramningen af lovgivningen og ønske om øget politimæssig indsats:

Før stramning Gennemsnitlig beslaglagt mængde(kg)

Efter stramning

2785,37

1598,06

Gennemsnitlig beslaglæggelser

5631

9106

Gennemsnitlig mængde pr beslaglæggelse

0,494

0,184

Figur 6.7

Fortolkning af data Virkning af politimæssig indsats: Udviklingen i antallet af beslaglæggelser efter stramningens indtræden i 2004 tyder på at implementeringen af politikken er blevet virkeliggjort i forhold til en skærpet politimæssig indsats. Det fremgår af figur 6.6 og 6.7, at det gennemsnitlige antal beslaglæggelser er steget med 61,7%. Den ekstra indsats tyder dog ikke på at have haft en positiv virkning på antallet af den beslaglagte mængde hash idet denne gennemsnitligt er faldet med -42,6%, hvilket også afspejler sig i tallet for gennemsnitlig beslaglæggelse i figur 6.7. Hvad angår regerings målsætning med at sende et klart signal om at hash ikke er acceptabelt i samfundet, må dette siges at have virket idet stigningen i antallet af beslaglæggelser må være sammenhængende med antallet af udskrevne bøder eller sanktioner for besiddelse af- eller småhandel med hash. Når den gennemsnitlige beslaglagte mængde er faldende, tyder dette dog på at den politimæssige indsats har virket bedre på brugeren på gadeplan end på sælgeren. Dette fremgår også af sundhedsstyrelsens rapport om narkotika situationen i Danmark 2009.


Figur 6.8 Kilde: Sundhedsstyrelsen, Narkotikasituationen i Danmark 2009. Den ovenstående figur 6.8 repræsenterer de nyeste tal for beslaglæggelser fordelt på mængde. Ved at se i Sundhedsstyrelsens rapport fremgår det at denne fordeling af beslaglagt mængder er gennemgående i årene 2006-2008. Det har ikke været muligt at finde lignende data fra perioden før 2006. Figur 6.7, viser dog en opbakning til førnævnte antagelse om at den skærpede indsats har virket godt på gadeplan og på at sende et signal om at hash er uacceptabelt i samfundet ved at få stoffet fjernet i mindre mængder på gaden. Der er imidlertid ikke meget der tyder på at den skærpede indsats har indvirket på udbuddet af stoffet idet der af figur 6.7, ikke fremgår nogle ”store fangster”(ton-basis) men hvor størstedelen af fangsterne udgør fangster på 0-4 gram.(SST 2009) Hvad angår udbud og efterspørgsel viser figur 6.5, at der i 2008 er sket en ændring kraftig ændring i den beslaglagte mængde sammenholdt med et fald i den politimæssige indsats. Det er muligt at stigningen af den beslaglagte mængde sammenholdt med et fald i antallet af beslaglæggelser i 2008 kan hænge sammen med et stigende udbud af hash og politiet hermed har lettere ved at finde det på gadeplan. En anden mulighed er at politiet enten er gået efter grupper eller har været heldige at pågribe personer med større mængder.


Efterspørgsel/brugere

Figur 6.9 Kilde: Sundhedsstyrelsen, Narkotikasituationen i Danmark 2008

Figur 6.10 Kilde: Sundhedsstyrelsen, Narkotikasituationen i Danmark 2008 Siden 1994 og frem til 2008 har antallet af efterspørgere (16-44 årige) på hash ligget nogenlunde stabilt med tegn på at omkring 43% af befolkning har prøvet at ryge hash hvoraf ca. 4% har et forbrug på månedlig basis. Der kan dog sættes spørgsmålstegn til de ovennævnte data idet det kan antydes at tallet er højere jo flere der medtages i populationen. Eksempelvis er populationen for 2008 halveret i forhold til optællingen i 2005. På trods af den mindre population ses det dog at antallet af personer som nogensinde har prøvet at ryge hash i 2008 er højere end tallet for år 2000. Der kan herfor, med en anelse usikkerhed, drages en konklusion om at hverken antallet af personer som enten har prøvet- eller ryger på månedlig basis er væsentligt ændret siden 1994. Det samme gælder for de unge i alderen mellem 16 og 24.

Delkonklusion Af den ovenstående undersøgelse fremgår det at implementeringen hvad angår politiets skærpede indsats har virket i form af flere pågribelser for overtrædelse af narkotikalovgivningen. Dette ses på en markant stigning i antallet af beslaglæggelser efter lovændringen trådte i kraft. Det skal dog nævnes at der ikke tyder på at være nogen positiv sammenhæng mellem skærpet indsats og den


beslaglagte mængde idet det ses at den gennemsnitlige beslaglagte mængde er faldet på trods af en stigning

i

antallet

af

beslaglæggelser.

Sundhedsstyrelsen

skriver

i

sin

rapport

om

narkotikasituationen i danmark at hyppigheden af den beslaglagte mængde ligger på mellem 0,1 og 20 gram. Hvad angår den tidligere politik på hashområdet hvor man fokuserede på bagmændene som må formodes at ligge inde med partier store nok til at udløse en fængselsstraf, dvs. over >99,9 gram, så må de mange småfangster betegnes som værende et klart skel hermed. På trods af det kraftigt stigende antal af pågribelser af personer med små mængder, ser dette ikke ud til at have noget betydelig indvirkning på antallet af brugere eller misbrugere, hverken hvad angår de unge isoleret set eller på den større del af befolkningen. Konklusionen må hermed være at en vellykket implementering gennem den skærpede politimæssige indsats og forhøjelsen af antallet af pågribelser, ikke ser ud til at have den ønskede virkning på at afskrække folk fra at ryge hash. Det kan med andre ord siges at den stigende kontrol ikke har haft nogen effekt i form af faldende forbrug.

Kapitel 7 - Det portugisiske alternativ Som beskrevet i det foregående har der de senere år været bred konsensus i Folketinget om stramningerne på hash-området fra 2004. Venstrefløjen har ved flere lejligheder ønsket at diskutere alternativer til den førte politik, da man ikke mener den virker. Men det store flertal bestående af de borgerlige partier samt Socialdemokraterne, har – vil nogle nok mene – været lunkne i forhold til at indgå i en sådan dialog. Blandt kritikerne hører SF's Karina Lorentzen Dehnhardt, som under en debat i Folketinget den 21. april 2009 om legalisering af hash (et forslaget stillet af Enhedslisten) adskillige gange efterlyste en reel debat om alternativer i hashpolitikken: 30

Vi kan se, at der er et problem. Vi har ikke løst det problem med de sidste mange års forbud og straf og forhøjelse af straf, så det er på tide, vi får undersøgt den her problemstilling meget, meget nøje, så vi kan blive klogere og eventuelt politikudvikle på området. 30

Folketingets webarkiv.


Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)

...I Portugal har man siden 2001 afkriminaliseret alle stoffer, også de hårde, fordi man erkendte, at man havde et stort problem, og at man ikke fik folk i behandling, fordi området var tabuiseret. I Portugal går statistikkerne nu i den rigtige retning med store skridt for både hårde stoffer og for hash. Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)

Det lykkedes ikke SF'eren at få modstanderne i folketingssalen til at forholde sig konkret til alternative løsninger som f.eks. Portugal-modellen, og Enhedslistens forslag om legalisering af hash blev som ventet afvist som et realistisk alternativ. Vi mener imidlertid at der er flere saglige grunde til at se nærmere på alternativer, da de danske stramninger fra 2004 overfor hashrygere endnu ikke har resulteret i den nedgang i forbruget, som partierne bag spåede. Dette stemmer i øvrigt godt overens med to af hovedkonklusionerne i ”The Global Cannabis Commission Report”, der lyder, at: −Kontrol-politik −Reformer

synes at have lille indflydelse på hyppigheden af indtagelse, samt at:

som reducerer eller fjerner kriminelle sanktioner for besiddelse og brug af cannabis

IKKE fører til en stigning i hyppigheden eller skadeligheden.

Vi vil derfor samle bolden op, som Karina Lorentzen Dehnhardt kastede under folketingsdebatten, og studere Portugal nærmere. Portugal er interessant af flere grunde. For det første fordi man har valgt at gå i den modsatte retning af Danmark og afkriminalisere besiddelse af hash og også hårde stoffer til eget forbrug. Yderligere blev den portugisiske lovgivning vedtaget og implementeret i 2001, og har således haft cirka lige lang tid til at virke som de danske stramninger, som blev vedtaget og implementeret i 2004. Der er således håbet, at vi kan holde de to landes resultater på hashområdet op mod


hinanden og foretage en vurdering af, hvor man har lykkedes bedst.

Det portugisiske eksperiment Den 1. juli 2001 tog Portugal et markant opgør med sin narkotikapolitik, som indtil da havde lignet den danske. 31 Det portugisiske parlament vedtog som det første og hidtil eneste land i EU en lov (lov 30/2000), som med ét slag gjorde besiddelse af alle narkotiske stoffer til eget forbrug straffrit efter det kriminalretlige system. ”Eget forbrug” blev defineret som maksimalt ti dages forbrug, og loven eksisterer den dag i dag. Der er ikke tale om en legalisering af brug af hash og hårde stoffer. Besiddelse til eget forbrug er stadig ulovligt, men overtrædelsen er afkriminaliseret. I øvrigt er videresalg, indsmugling og andre lovovertrædelser fortsat omfattet af det kriminalretlige system. I stedet for at stille mennesker med små mængder stoffer på sig for en dommer, og idømme dem bøde eller op til et års fængsel, som var praksis indtil lovændringen, introducerede portugiserne et regionalt system af kommissioner. Disse ”Comissões para a Dissuasão da Toxicodependência”(CDT), som kan oversættes til noget i stil med ”kommisioner til advarsel mod stofafhængighed”, er paneler bestående af tre medlemmer -

en socialarbejder, en jurist og en lægefagligt uddannet person. Det er disse

kommissioner, der siden juli 2001 har taget stilling til, hvad der skal ske med mennesker, der pågribes i besiddelse af små mængder illegale stoffer. I praksis fungerer det sådan, at politiet indenfor 72 timer henviser lovovertræderen til kommissionen, der så har forskellige sanktionsmuligheder. Dette inkluderer samfundstjeneste, bøde, forbud mod at færdes bestemte steder mm. Det er imidlertid udtrykkeligt formuleret i lovens betænkning, at det ikke er kommissionernes primære formål at straffe, men at begrænse tilgangen af nye stofmisbrugere samt opmuntre ”gamle” stofmisbrugere til at gå i behandling. Bøder bruges f. eks. aldrig, hvis kommissionen vurderer, at der er tale om en afhængig misbruger. Loven er bare et af 13 indsatsområder i en national handlingsplan til kamp mod narkotika. En af de primære motivationer for afkriminaliseringen var at frigøre resurser i politiet og i retsvæsenet, så kampen mod bagmændene kunne effektiviseres. En anden var at reducere antallet 31

Følgende empiri er hentet i ”The effects of decriminalization of drugs use in Portugal”


af misbrugere, eller det ”problematiske brug”, som det kaldes. Udover straffriheden for besiddelse indeholder handlingsplanen også elementer som en fordobling af statens budget til behandling, oplysning samt forebyggelse, men vi vil i det følgende kun se nærmere på forbruget af hash efter afkriminaliseringen i 2001. Portugal er imidlertid en svær størrelse at analysere, da den første måling af hele befolkningens forbrug af illegale stoffer først blev gennemført i 2001. Den anden måling blev foretaget i 2007. Det er således ikke muligt at sammenligne tal fra før og efter afkriminaliseringen. Vi har i det følgende taget udgangspunkt i de to målinger, der findes, og afgrænset os til årgangen 15-34 år, da det er denne aldersgruppe, der står for langt hovedparten af hashforbruget. Ydermere er det denne aldersgruppe, som myndighederne i både Danmark og Portugal har rettet størst fokus på i de nationale strategier mod narkotika. Figur 7.1: Prævalensen af cannabisbrug i den brede befolkning i Portugal efter tidsramme. Levetid

Det seneste år

Den seneste måned

2001

12,4 pct.

6,3 pct.

4,4 pct.

2007

17,0 pct.

6,7 pct.

4,5 pct.

Kilde: European monitoring centre for drugs and drug addiction Som det kan se af tallene er prævalensen af hashbrug steget fra 2001 til 2007 i alle tre kategorier, altså om man har indtaget cannabis i sin livstid, det seneste år eller den seneste måned. Dette stemmer godt overens med udviklingen af cannabissager indberettet for de regionale kommissioner til advarsel mod stofafhængighed (CDT) i perioden. Her ses det, at der har været en stigning i antallet af cannabissager fremstillet for kommissionerne. I 2001 udgjorde de 47 pct. af alle sager for CDT, mens de i 2005 udgjorde 65 pct.


Til gengæld er antallet af heroinsager faldet mærkbart, mens antallet af kokainsager har holdt status quo: Figur 7.2: Illegale stoffer, som folk blev fremstillet for CDT for.:

Kilde: ”The effects of decriminalization of drugs use in Portugal” Mens forbruget af hash i den brede befolkning synes stigende, er der indikationer på, at det er lykkedes portugiserne at få forbruget blandt unge og studerende til at stagnere. Det tyder tallene fra Espad32 i hvert fald på:

Figur 7.3: Espad undersøgelse af portugisiske skoleelevers forbrug af cannabis i '95, '99, '03 og '07. Søjlerne viser, hvor mange der har prøvet hash i sit liv, søjlerne til højre viser, hvor mange der har prøvet det inden for de seneste 30 dage.

Kilde: The European school survey project on alcohol and other drugs. Som det kan ses er der i begge undersøgelser konstateret stigning i prævalens frem til 2003 for både livstid og seneste måned, mens det for begge målingers vedkommende er lykkedes at knække kurven fra 2003 til 2007 med et svagt fald til følge. I tilsvarende Espad undersøgelser i Danmark har der været tale om forholdsvis stabile stigninger i forbruget af cannabis blandt studerende, og man har ikke konstateret et fald fra 2003 til 32

The European school survey project on alcohol and other drugs.


2007 som i Portugal:

Figur 7.4: Espad undersøgelse af danske skoleelevers forbrug af cannabis i '95, '99, '03 og '07. Søjlerne viser, hvor mange der har prøvet hash i sit liv. Søjlerne til højre viser, hvor mange der har prøvet hash inden for de seneste 30 dage.

Kilde: The European school survey project on alcohol and other drugs. Umiddelbart indikerer tallene, at afkriminalisering af besiddelse af hash fører til en stigning i forbruget af hash i den brede befolkning, mens der er spæde indikationer på, at man har fået vendt kurven blandt skoleelever. The Beckley Foundation advarer dog i sin evaluering fra 2007 mod at drage endegyldige konklusioner ud fra statistikken, idet det pointeres, at brug af illegale stoffer, rekreativt eller i et misbrug, afhænger af mange andre faktorer end lovgivning og straf. I nogle lande har mønstret i brugen af hash således ændret sig tilsvarende, selvom landene ikke har ændret lovgivning eller politik. Portugal, som historisk har haft et lavt forbrug af cannabis sammenlignet med en række andre lande, følger måske bare en generel europæisk trend om stigende forbrug. The Beckley Foundation peger også på, at deltagerne i undersøgelserne kan have været mere villige til at rapportere et forbrug af hash efter afkriminaliseringen , da den kan signalere, at forbrug af hash er blevet mere socialt acceptabelt. Desuden er det værd at bemærke, at mens forbruget af hash tilsyneladende er steget siden 2001, er forbruget af heroin faldet mærkbart samt dødsfald relateret hertil. Endelig har man løst problemet med overfyldte fængsler og et overbelastet retssystem. I 1999 fremsatte politiet godt 8000 sigtelser for besiddelse af illegale stoffer, som altså siden 2001


helt er forsvundet fra det kriminalretlige system. I samme kategori kan nævnes at andelen af fanger med en narkorelateret dom i 1999 udgjorde 44 pct. af alle indsatte, men kun 28 pct. i 2005. På det generelle plan konkluderer The Beckley Foundation, at det er umuligt at sige, om ændringerne i cannabis-forbruget og andre stoffer er sket som følge af afkriminaliseringen eller på grund af de andre elementer i Portugals narkostrategi. Et spørgsmål, som stadig ikke er undersøgt, er om afkriminaliseringen særligt har ført til en stigning i det lejlighedsvise forbrug af cannabis – altså brugeren, der ryger en joint i ny og næ til f. eks. fest. The Beckley Foundation finder det særlig vigtigt at få netop dette spørgsmål bedre belyst.

Opsummering Vi har set i dette kapitel undersøgt følgerne af den portugisiske afkriminaisering af brug af illegale stoffer, da der er tale om en helt anden kurs end den man har valgt i Danmark. Derudover har Portugal implementeret afkriminaliseringen nogenlunde samtidig med de danske stramninger på området fra 2004, hvilket vi håbede kunne danne basis for en reel sammenligning mellem landenes politikker. Vi kan konstatere, at flere mennesker

i Portugal har prøvet at ryge hash siden

afkriminaliseringen, men at stigningen har været beskeden. Vi kan også konstatere en svag indikation på, at det er lykkedes at vende kurven når talen går på skoleelevers forbrug af cannabis. Det har imidlertid været vanskeligt at danne sig et entydigt billede af det portugisiske eksperiment af flere grunde: 1.Portugal har historisk haft et lavt forbrug af cannabis efter europæisk målestok – hvor Danmark ligger blandt landene med det højeste forbrug. 2.Datamaterialet er beskedent. Portugal har kun foretaget to målinger af den brede befolknings forbrug af illegale stoffer, en i 2001 og en i 2007. Til sammenligning har Danmark foretaget fem stks. 3. Afkriminaliseringen er en del af et større lovkompleks, som tilsammen skal bekæmpe narkotika. Der har i dette lovkompleks ikke været særlig fokus på forbrug af cannabis, men mere på de hårde stoffer, misbrug, sygdom og død.


Vi mener dog at vi ud fra det sparsomme materiale kan konkludere, at en afkriminalisering efter den portugisiske model ikke nødvendigvis fører til en eksplosion i tilgangen af nye brugere. Stigningen, man har set i Portugal siden 2001, kan betegnes som relativ beskeden, og kan i øvrigt – som det påpeges af The Beckley Foundation - have en lang række andre årsager end selve afkriminaliseringen.


Gruppe 21-219: Anna, Nicolai, Phillip, Troels, Thomas, Anders Afleveret d. 18.12.09

Kapitel 8 - Konklusion Analysen har vist, at medierne spillede en mindre rolle i fastlæggelse af den politiske dagsorden og tilblivelsen af ”lov om ændring af lov om euforiserende stoffer og straffuldbyrdelsesloven”. Det er regeringens handlingsplan: "Kampen mod Narko", udformet af Lars Lykke Rasmussen, der har sat narkoitikalovgivningen på dagsordenen. Kreditten for igangsættelsen kan gives til Justitsministeriet og daværende justitsminister Lene Espersen som stod for formuleringen af selve lovændringen. Der var to klart formulerede motiver for lovændringen. 1. At vende udviklingen og få forbruget nedbragt. 2. At sende et "klart signal" om, at hash er farligt, ulovligt og uacceptabelt for samfundet. De to motiver er tæt knyttede, idet regeringen udtrykte en overbevisning om, at man gennem forøgelse af strafferammen og øget politimæssig indsats, var i stand til at sende et "klart signal" og hermed kunne vende udviklingen. Denne "signalpolitik" var centrum for debatten og argumentationen blandt lovforslagets støtter under den senere forhandling i Folketinget. Det har været meget vanskeligt at få øje på saglig, velbegrundet argumentation blandt de detagende politikere i debatten. Analysen af beslutningprocessen har i vid udstrækning vist at debatten har været præget af manglende dokumentation for, at straf og kontrol virker overfor brugere af hash, og snarre at de deltagende politikeres udtaleler har vst sig at være så godt som videnskaligt udokumenterede og at debatten snarre har båret præg af egne holdninger. Vi kan derfor med rimelighed konkludere, at beslutningstagerne passer ind i beslutningsmodellen "the belief system model", hvor man udelukkende argumenterer ud fra egen overbevisning, værdisæt og ideologi.

Vi undersøgte herefter implementeringen af lovændringen, og kan konkludere at den del der omhandler den skærpede politimæssige indsats, herunder straf, er lykkedes, da antallet af beslaglæggelser steg markant efter lovændringen. Lovændringen kan således siges at have levet op til målsætningen om at sende et klart ”signal” om, at det har konsekvenser at overtræde loven. I forhold til målsætningen om at mindske forbruget af hash i Danmark, har lovændringen imidlertid ikke virket på antallet af brugere eller misbrugere, hverken hvad angår de unge isoleret set eller på Side 46 af 50


Gruppe 21-219: Anna, Nicolai, Phillip, Troels, Thomas, Anders Afleveret d. 18.12.09 den større del af befolkningen. Meget tyder således på, at mere kontrol og straf ikke nødvendigvis har indflydelse på omfanget hashforbruget i Danmark. Det kan derfor undre en smule at den danske hashpolitik gennemgående har været præget af strafferetslige holdninger langt tilbage i tiden med yderligere stramninger i nyere tid(2004) uden den store succes på at mindske antallet af nye brugere, det samlede antal af brugere og udbuddet af hash i Danmark. I mangel på en diskssion af alternativer i den danske debat har vi studeret Portugals narkotikapolitik i håbet om, at der her kunne findes brugbare erfaringer, som evt. kunne implementeres i Danmark. Vi har konstateret, at der siden afkriminaliseringen har været en vis stigning i forbruget af hash i Portugal, men at denne har været moderat. En afkriminalisering efter den portugisiske model fører altså ikke nødvendigvis til en eksplosiv stigning i forbruget, som kritikere i den danske debat har hævdet. Udover dette har det desværre været vanskeligt at drage konklusioner af de portugisiske erfaringer, og endnu sværere konkludere noget fornuftigt ved at holde resultaterne op mod de danske. Når datamaterialet bliver større mener vi dog stadig, at danske politikere vil kunne hente inspiration i Portugal

Styrker og svagheder i projektet: En af styrkerne ved vores projekt er at vi i form af analysen af den politiske beslutningsproces har udfyldet et videnshul idet vi ikke har kunnet finde andre eksempler herpå. Dette har været i stand til ved at begrænse os til udelukkende af se på lov om ændringen af lov om euforiserende stoffer fra 2004 med et snævert fokus på hash. I den samlede politiske beslutningsproces og debat omhandlende lovændringen er materialeomfanget betydeligt, hvor det ved at fokusere på én enkel samfundsvidenskabelig problemstilling, har været muligt kun at medtage det der har været relevant for vores projekt og hermed overholde omfang hvad angår begrænsning af tid og sideantal. Samtidig er dette også en svaghed da dette begrænser hvad vi kan konkludere på baggrud afanalysen. Den danske narkotikapolitik er kompleks og har mange indgangsvinkler som alle ser ud

Side 47 af 50


Gruppe 21-219: Anna, Nicolai, Phillip, Troels, Thomas, Anders Afleveret d. 18.12.09 til at hænge utvivlsomt sammen, idet indsatsen er udformet som tre-strenget indsatssystem med en given balance mellem kontrol, behandling og oplysning hvor vi har valgt kun at se på den kontrolpolitiske side modsat Lau Laursen som sætter hele problematikken i kontekst. Ved udelukkelse af de to andre områder kan vi ikke konkludere på eksempelvis lovændringens effekt på de socialpolitiske foranstaltninger og den samlede effekt af lovændringen. I vores policy-analyse model hvor vi har valgt at se på udefrakommende meningsdannere som baggrund for fastsættelse af den politiske dagsorden, har vi i dette projekt kun valgt at se på om medierne har haft en indflydelse. Eksempelvis udelukker dette os fra at se på om videnskaben og fagkunskaben har haft nogen reel indflydelse på fastsættelse af den politiske dagsorden. Hvad angår evalueringsprocessen og vores valg af Portugal som en del af den manglende evaluering af loven om euforiserende stofer har vi set på en modsætning til den danske model. Dette har både sine styrker og svagheder. Styrken er at det har været muligt at se på om en modsætning til den danske politik, ved en legalisering, evt. kunne siges at ville have en positiv effekt i form af at mindske antalet af førstegangsrygere. En svaghed ved vedrørende valg af portugal til sammenligning er at det statistiske materiale fra portugal er meget begrænset.

En stor ulempe i projektet og emnevalget har været et meget begrænset omfang af skreven emperi og statistisk materiale fra eksempelvis statistikbaken. Hele debatten omhandlende hash, har desuden båret karftigt præg af personlige holdninger til hash, skadesvirkninger, problemer og løsninger. Eksempelvis politikere der udtaler sig som fagfolk uden dokumentation og fagfolk som udtaler sig uden for deres område. I relation hertil er projektet blevet meget emperisk da der ikke foreligger teorier angående sammenhæng mellem kontrol og forbrug på hashområdet. .

Side 48 af 50


Gruppe 21-219: Anna, Nicolai, Phillip, Troels, Thomas, Anders Afleveret d. 18.12.09

Litteraturliste Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN) (2009): Narkotikasituationen i Europa ESPAD, ”The European school survey project on alcohol and other drugs”. http://www.espad.org/ Folketingets Webarkiv (senest fundet d. 15.11.09): http://webarkiv.ft.dk/doc.aspx?/samling/arkiv.htm Greenwald, Gleen (2009): Drug Decriminalization in Portugal (Cato Institute) Heywood, Andrew (2007): Politics Holmstrup, Ulrik (1997): Kampen om hampen (DR Dokumentar) Højstrøm, Henrik:”Lad os få lovliggjort hashen” I: Jyllandsposten d. 19.02.2002 Indenrigsministeriet: Historiske publikationer 1953-1971 (senest fundet d. 16.12.09) http://www.im.dk/publikationer/historie_inm/kap08.htm Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2003): Kampen mod narko - handlingsplan mod narkotikamisbrug Jespersen, Linette ”Fri narko – fy føj” I: B.T. 21.07.02 Københavns Kommune (2009): Bilag 1 - Notat til indstilling, afkriminalisering af hashhandlen i København Københavns Kommune (2009): Bilag 1 - Redegørelse om sammenhængen mellem legalisering af hash og omfanget af kriminalitet Mchangama, Jacob (2009): Forbudet imod hash burde ophæves (CEPOS) Rigspolitiet (2005): Organiseret Kriminalitet i Danmark 2005 Side 49 af 50


Gruppe 21-219: Anna, Nicolai, Phillip, Troels, Thomas, Anders Afleveret d. 18.12.09 Ritzau's bureau: ”Venstres Ungdom vil have fri hash og lægeordineret heroin” 22.02.2002 Storgaard, Lau Lauersen (2004): ”Hvad siger loven?” I: Stofbladet 04.12.04 Storgaard, Lau Laursen (2000): Konstruktion af dansk narkotika kontrolpolitik siden 1965 Sundhedsstyrelsen (2008): Narkotikasituationen i Danmark 2008 Sundhedssytrelsen (2009): Narkotikasituationen i Danmark 2009 Rigspolitiet (2009): Narkotikastatistik, Statistik om beslaglagt narkotika og narkotikarelaterede dødsfald (Senest fundet 17.12.09) http://www.politi.dk/da/servicemenu/statistik/Narkotikastatistik Sørensen, Henning: ”Debat: Fri os fra fri hash” I: Information d. 02.05.02 The Beckley Foundation (2007): ”The effects of decriminalization of drugs use in Portugal” The Beckley Foundation (2009): The Global Cannabis Commission Report United Nations Office on Drugs and Crime (2007): Sweden's Successful drug policy: A review of the evidence

Side 50 af 50


Den danske hashpolitik og evaluering 2003-2009  

Den danske hashpolitik og evaluering 2003-2009

Advertisement
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you