udgangspunkt i det pasfoto hun havde med sig på flyet, som hun nu genskaber som voksen.
Ukendt historie Men det er ikke kun kunstnerisk, at der er blevet kastet nyt lys over billedet. I mange år vidste hverken Jerena eller hendes forældre her i Danmark andet end det, der stod i adoptionspapirerne, og den smule information, som børnehjemslederen fra det børnehjem, Jerena havde boet på, kunne give: ”Det, jeg fik at vide, var, at jeg som cirka 3-årig fik polio og derfor kom på børnehjem. Indtil da havde jeg boet hos min biologiske mor”. Mere var der ikke at fortælle, og Jerena Cecilie Stenbryggen voksede op i Nordjylland omgivet af marker, træer og lyng – og ikke mindst kærlige forældre, der altid gjorde meget ud af at fortælle hende, hvor hun kom fra. De har også altid sagt, at de bakkede hende op, hvis hun på et tidspunkt ville prøve at finde sin biologiske mor. Men efter en ubehagelig rejse til Indien i 1995, hvor hun ikke mødte sin mor, men derimod en mere barsk kultur, der på ingen måde levede op til hendes forestillinger, skød hun tanken til side: Det er ikke mit land mere, tænkte hun.
Min Amma De seneste ti år er hun dog begyndt at mærke en åbning mod sit fødeland igen: Hun har oplevet
36
flere og tiltagende erindringsglimt fra sin tidlige barndom i Indien, ligesom hun nærmest ved et tilfælde for 4-5 år siden bed mærke i, at der i hendes pas stod, at hun er fra Thanjavur i det sydlige Indien: ”Thanjavur er blandt andet kendt for dets templer og ikke mindst dets mange universiteter, der primært beskæftiger sig med kunst og arkitektur, hvilket føltes overvældende, da jeg selv er uddannet kunsthistoriker og de seneste mange år har tænkt på, om jeg eventuelt, hvis jeg en dag blev rask nok, skulle indgå i et undervisningssamarbejde eller en udveksling på et universitet i Indien. Jeg havde ikke lyst til at tage af sted til Indien som turist igen eller være ’søgende’, men jeg havde lyst til at arbejde der, gøre nytte. Alt dette førte mig til, at jeg i november 2019 begyndte at forsøge at opsøge min biologiske mor”, fortæller Jerena Cecilie Stenbryggen, der faktisk fandt sin biologiske mor, sin Amma (mor på flere indiske sprog), som hun kalder hende, via Facebook i april 2020. Siden har de to haft utallige videoopkald, og det er under et af disse, hvor Jerena sidder foran en stor kopi af pasfotoet, at moren for første gang langsomt begynder at løfte låget til den egentlige historie bag billedet - og hvordan hun i sin tid blev tvunget til at bortadoptere sin datter.
Gør hende fin Drypvist hen over de seneste par år har Jerenas Amma så fortalt lidt om sin egen og deres fælles historie. Hun har fortalt hende, hvordan hun