GNISTEN november 2023

O M

18

L I V E

Y

F O R

Landsbyliv Grøn fremtid Her kan der være plads til energien

O G

Æ L D R E

Flere seniorer bliver i job

17 landsbyer har været under lup

08

S E N I O R E R

25

Fællesskab Modeltog samler unge & gamle

LEDEREN G N I S T E N N O V. 2 0 2 3

Din nye kulturbus Bogbussen er blevet opgraderet.

Side 07

Der er mange veje til livsglæde, men de fleste af dem kommer på en eller anden måde til at handle om aktivitet.

Det er denne udgave af Gnisten også et eksempel på.

At holde sig i gang fysisk har utallige fordele. Regelmæssig motion kan forbedre muskelstyrke, balance og bevægelighed, hvilket reducerer risikoen for faldulykker og skader. Derudover stimulerer fysisk aktivitet hjernen og kan forsinke tab af evner. Det kan også have en positiv indvirkning på humør og mentalt velvære ved at frigive endorfiner, der reducerer stress og depression. Og vi giver dig denne gang svaret på, hvor langt du fx skal gå for at høste de positive effekter af fysisk udfoldelse.

Men det er ikke kun kroppen, der skal udfordres. At engagere sig i sociale aktiviteter, lære nye færdigheder og opretholde interesser er lige så vigtige

aspekter af at blive ældre med værdighed. Disse aktiviteter hjælper med at opretholde en følelse af formål og forbindelse til verden omkring os. Sådan er det fx med demenskoret, som du selv, eller måske en du kender, har mulighed for at blive en del af.

Vi lader dig også møde Jan og Kai, som begge er over 70 år. De arbejder stadig, fordi det giver dem livsglæde og masser af indhold i dagligdagen. De spiller også golf, læser bøger, rejser og går i haven, men har prioriteret at blive ved med at arbejde, fordi det i den grad holder dem i gang. De to er en del af en stigende gruppe af ældre, som bliver på arbejdsmark edet, selvom de for længst kunne have ladet sig pensionere.

På de følgende sider hylder vi ønsket om at holde sig i gang – hele livet.

Rigtig god læselyst.

Sang for sjælen Nyt demenskor i Thy. Side 16

Gnisten besøger...

Hjælpemiddeldepotet har fået en ny kvikskranke.

Side 20

UDGIVER OG REDAKTION Thisted Kommune Kommunikationsafdelingen Asylgade 30, 7700 Thisted kommunikation@thisted.dk Gnisten omdeles til borgere i Thisted Kommune, der er fyldt 65 år, og til andre med et engagement i kommunens ældresektor.

Endelig fremlægges Gnisten på kommunens biblioteker, ældrecentre og i Borgerservice.

VÆR MED Gnisten modtager gerne div. former for indlæg for optagelse i bladet.

Ansvar for rigtighed i disse indlæg påhviler alene indsenderen.

02

FORSIDEBILLEDE Thomas Yde Søgaard Modtager du ikke magasinet, så kontakt FK Distribution, som er ansvarlig for omdeling af magasinet. Ring til deres Kvalitetsafdeling på telefon 70 10 40 00 (tast 2 for reklamationer).

Blad nummer 3 ud af 3 i 2023.

T H I S T E D

K O M M U N E

Den vigtige rekruttering for fremtidens velfærd Ligesom mange andre kommuner, står vi også i Thisted Kommune over for store udfordringer, når det kommer til at sikre den nødvendige arbejdskraft til at tage sig af vores ældre medborgere. Det gør vi, fordi antallet af ældre vokser, mens antallet af voksne i den arbejdsdygtige alder falder.

1.

Fastholdelse af medarbejdere gennem udvikling og attraktive arbejdsvilkår.

2.

Tiltrækning af nye medarbejdere gennem en positiv omtale af vores arbejdspladser.

3.

Rekruttering og fastholdelse af SOSU-elever.

I 2034 forventes antallet af borgere i Thy over 80 år at være steget med 56 procent sammenlignet med i dag.

Samtidig forventer vi, at mange medarbejdere trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet i de kommende år.

På baggrund af de tre mål har vi siden 2022 arbejdet med flere hovedindsatser. For det første har vi arbejdet med at fastholde seniorer længere på arbejdsmarkedet gennem bl.a. seniorsamtaler og tilpasning af arbejdstid. Vi har arbejdet med at tiltrække arbejdskraft fra forskellige grupper, samt at gøre kommunen til en moderne teknologisk arbejdsplads ved anvendelse af velfærdsteknologi og digitale løsninger til at fremme kvalitet og faglighed. Slutteligt vil vi samarbejde med skoler om at sætte fokus på SOSU-fagets vigtighed og tale mulighederne op blandt unge.

Alt det gør vi bl.a. gennem ansættelse af uddannelsesambassadører, inspirationsansættelser og udarbejdelse af en ny kommunikationsstrategi.

På et arbejdsmarked med lav ledighed er det en opgave uden hurtige løsninger og for at imødekomme den dobbelte udfordring er der behov for, at vi ændrer måden, vi udfører vores kerneopgaver på. Men der er også behov for, at vi gør endnu mere for at tiltrække medarbejdere.

Vi har allerede iværksat flere tiltag: Vi tilbyder løn til alle SOSU-elever, og vi har fastlagt kvalitetsstandarder for praktikvejledning for elever på social- og sundhedshjælper- og assistentuddannelsen for at sikre høj kvalitet i uddannelsen. Men der er brug for mere. Derfor har vi senest udarbejdet en handleplan for rekruttering og fastholdelse. Denne plan fokuserer på tre hovedmålsætninger:

Vi både vil og skal sikre, at vores ældre borgere fortsat modtager den bedst mulige pleje og omsorg. Sammen kan vi sikre, at Thisted Kommune forbliver et godt sted at leve for alle.

Tekst Anne Fink, chef for Ældre og Træning

Vi både vil og skal nemlig sikre, at vores ældre borgere fortsat modtager den bedst mulige pleje og omsorg. Men der er ingen tvivl om, at det kræver tæt samarbejde med alle involverede. Sammen kan vi sikre, at Thisted Kommune forbliver et godt sted at leve for alle.

03

www.thisted.dk/gnisten

ARBEJDSLIV G N I S T E N N O V. 2 0 2 3

- Hvis du spørger Inge, så siger hun nok, at jeg arbejder for meget.

“Så længe jeg kan, så bliver jeg ved...”

Svaret kommer hurtigt fra Kai Hartmeyer, da jeg spørger den 78-årige journalist og tv-vært, hvor mange timer om ugen han er i gang bag kameraet eller i redigeringen, fordi et nyt og spændende projekt skal være klar til at blive sendt på TV MidtVest.

Vi sidder i hans og hustruens hjem i Stenbjerg. På loftet har han sit kontor. Her er der minder fra et langt arbejdsliv i nyhedens tjeneste på væggene og masser af arkivbånd med timevis af tv-optagelser på reolen.

Andelen af seniorer, der fortsat arbejder, selvom de kunne være gået på pension, stiger. Mød to thyboer, der er blevet ved på to helt forskellige måder.

- Mit arbejde er blevet min hobby, og jeg er slet ikke i tvivl om, at det holder mig i gang og i live, siger han.

Arbejder freelance

Mens nogle hylder den dag, de ikke længere er bundet af arbejdsmæssige forpligtelser, så er Kai Hartmeyer troligt fortsat med at arbejde. Fastansættelsen på den regionale TV2 station sluttede omkring 2010, men det betød ikke, at han var færdig. Kai fortsatte på freelancebasis og har siden solgt et utal af tv-programmer til sin arbejdsgiver gennem mere end 20 år.

Tekst Marie Frank Mitchell Foto Thomas Yde Søgaard

04

Tekst Marie Frank Mitchell

- Hvorfor lade være, når jeg har lysten, ideerne og muligheden, som han siger.

fylder 72 år, men nu tænker han, at det sagtens kan være, at han er 75, før han lader sig pensionere.

Den tilgang har også Jan Nyboe fra Koldby. Selvom dåbsattesten dokumenterer, at han for flere år siden kunne have trukket pensionskortet, så er han fortsat på fuldtid på Sjørring Maskinfabrik, hvor han har været ansat i syv år.

Jan Nyboe er uddannet maskinarbejder tilbage i 1971 og har gennem mere end 50 år prøvet kræfter med mange forskellige job i en branche, der samtidig har været gennem en rivende teknologisk udvikling.

- For mig giver det livskvalitet at passe mit arbejde her. Jeg har gode kolleger og kan lide at samarbejde om opgaver. Jeg kan bidrage og får en oplevelse af, at de opgaver, jeg løser, betyder noget.

Det giver noget godt at stå op til hver dag, og jeg synes slet ikke, at jeg mangler fritid. Det kan godt være, det lyder underligt, men det giver faktisk en personlig frihed at vide, at jeg kan trække pensionskortet når som helst, siger han.

- Da jeg begyndte i lære, stod vi ved en drejebænk. Når jeg ser, hvad man kan i dag, og hvordan teknologien udvikler sig, så kunne jeg da indimellem godt tænke mig at være 50 år yngre. Der er så mange, nye muligheder.

En lav ledighed og udsigt til mangel på arbejdskraft betyder, at også politikerne har øjnene rettet mod seniorerne. Senest har Folketinget vedtaget, at folkepensionister fra i år ikke længere bliver modregnet i folkepensionens grundbeløb eller i pensionstillægget på grund af en arbejdsindtægt.

Det er muligt at opnå en skattefri seniorpræmie, hvis man arbejder det første år efter alderen for folkepension. Og så kan man også vælge at udsætte folkepensionen til et senere tidspunkt.

Rekordmange i job

De to seniorer i Thy er en del af en støt stigende gruppe, som har tilknytning til arbejdsmarkedet, selvom de har rundet de 70.

En analyse fra Rockwoll Fondens Forskningsenhed, der bakkes op af en undersøgelse fra Dansk Arbejdsgiverforening, konkluderede sidste år, at rekordmange seniorer nu er i arbejde, og de bliver længere på arbejdsmarkedet end før.

Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik er antallet af seniorer over 67 år på det danske arbejdsmarked steget fra 67.462 i 2011 til 109.223 i 2021. Det er en stigning på 62 procent.

Mændene er dem, der er mest tilbøjelige til at fortsætte. Og selvom andelen af kvinder gennem perioden har været støt stigende, så udgør mændene 70 procent af de erhvervsaktive på 67+.

Kunne ikke se P-skiltet

Jan Nyboe er 71 år - men med egne ord, så ”har han ikke kunnet se P-skiltet”. Han arbejder med produktionsforberedelse på kontoret på maskinfabrikken i Thy. På et tidspunkt har han sagt til sin chef, at han ville fortsætte, til han

Nye regler i år

Den økonomiske motivation har ikke været drivende for hverken Jan Nyboe eller Kai Hartmeyer, men de medgiver, at de ændrede regler godt kan få den funktion.

- Det kan klart virke som en gulerod, men jeg tror mere, det handler om, at man har en gnist og lyst til fortsat at bidrage, siger Jan Nyboe.

- For mig har det betydet mere, at jeg selv har kunnet vælge opgaverne og tilrettelægge min arbejdstid. Den økonomiske gevinst vil nok motivere nogen, men den gør det ikke alene. Mange pensionister har jo meget, vi gerne vil, siger Kai Hartmeyer.

“ For mig giver det livskvalitet at passe mit arbejde her. Det kan godt være, det lyder underligt, men det giver faktisk en personlig frihed at vide, at jeg kan trække pensionskortet når som helst.”

Og på spørgsmålet om, hvor længe han regner med at lave tv-programmer, lyder svaret med et smil: - Jeg bliver ved, så længe Inge synes, jeg kan.

05

www.thisted.dk/gnisten

TRIVSEL G N I S T E N N O V. 2 0 2 3

Kursus hjælper pårørende med at passe på sig selv Tekst Marie Frank Mitchell Foto Katrine Rønnow Holler

forudsætning for at kunne fungere. Det fortæller Eva-Maria Schirmer, der er sundhedsmedarbejder i Thisted Kommune.

- Undersøgelser viser, at næsten hver anden pårørende føler sig deprimeret.

Hver tredje føler sig stresset. Og hver femte vurderer, at de selv er blevet langvarigt syge på grund af deres situation. Derfor er der behov for, at de får hjælp til at trives i hverdagen, forklarer hun.

Ud over at Kirsten og Irmelin fortsat mødes med deres fire medkursister, så fik begge en vigtig læring med fra deres ”Lær at tackle”-kursus.

- Jeg lærte fx, at det er okay at give mig selv noget frihed uden at bære rundt på en dårlig samvittighed over at være ude blandt andre. Jeg er siden kurset begyndt at gå til kor, banko

Det lærer du på kurset: Afslapningsøvelser Får viden om reaktionsmønstre Værktøjer til at lave handleplaner for dig selv

Det er hårdt at være pårørende til alvorligt eller kronisk syge. På et kursus i Thisted Kommune er det derfor de pårørendes oplevelser og behov, der er i fokus.

Hvad gør man, når man står med en hustru, mand eller et andet familiemedlem, der er blevet ramt af en langvarig sygdom?

Det spørgsmål er Kirsten Jacobsen blevet nødt til at tage stilling til. Hendes liv tog en stor drejning, da hendes mand blev alvorligt syg efter en fejloperation.

Pludselig brugte hun rigtigt mange af egne ressourcer på at være der for sin mand. Men hun glemte sig selv og sine egne behov.

- Bare det at komme hjemmefra var svært, og jeg har følt, jeg har været stresset, fortæller Kirsten Jacobsen.

Den beskrivelse af dagligdagen kender også Irmelin Stærkjær. Hun bor med sin mand, der har en demenssygdom.

- Jeg kan ikke føre en meningsfuld samtale med Ole længere. Der kommer ikke noget tilbage, så jeg følte mig tit fanget i min situation, fortæller hun.

Udfordringerne på hjemmefronten tackler de begge fortsat, men de har fået noget livsglæde tilbage, siden de for et år siden deltog på et af Thisted Kommunes ”Lær at tackle hverdagen som pårørende”-kurser.

Her fik de redskaber til at håndtere deres situation, og de lærte vigtigheden af at passe på sig selv. Det er nemlig en

06

At håndtere stress og træthed Tanketeknikker Redskaber til konflikthåndtering Du kan læse mere om det på www.laerattackle.dk/ hverdagen-som-paarorende

og gymnastik. Ved at få et frirum til nogle af de ting, der giver mig energi, så har jeg mere overskud til at være noget for min mand, der er syg, siger Kirsten Jacobsen.

- Ja, det var en øjenåbner. Jeg må jo gerne have så godt et liv som muligt, selvom Ole er syg, og det får jeg kun, hvis jeg husker at gøre noget, der er godt for mig ind imellem, siger Irmelin Stærkjær, der bl.a. har fået en frivillig-tjans i Sognets Dagligstue hver uge.

K U LT U R G N I S T E N N O V. 2 0 2 3

Kulturbussen kommer ud til dig Din bogbus er blevet opgraderet, og den nye Kulturbus ruller nu ud til et endnu bredere publikum.

Tekst og foto Marie Frank Mitchell

Efter 26 år på Thys landeveje blev den gamle blå bogbus i august sendt på pension. Den er nu erstattet af en opgraderet Kulturbus, som er udstyret med moderne faciliteter for at imødekomme forskellige behov i lokalsamfundet.

Indretningen har fået et løft – både til glæde for ansatte og brugere. Der er installeret en elektrisk rampe til kørestolsbrugere, og bagerst i bussen er der indrettet et særligt læse- og tumlehjørne for børn, som er blevet taget godt imod, beretter buspersonalet, der også har fået et mere fleksibelt arbejdsrum.

- Den er fortsat en bogbus, men nu hedder den Kulturbussen, fordi KulturRummet rummer mange ting, og i den tværfaglige ånd, vi opererer med, så vil den nye Kulturbus også fra tid til anden indeholde musikalske indslag, talks og pop-up aktiviteter, fortæller Eva Sjælland, leder af KulturRummet.

Kulturbussen har nemlig også forlygterne rettet mod nye brugere: hver fredag kan bussen bookes af institutioner, og i efteråret 2023 er den på en særlig turné rundt til bosteder for børn og unge med handicap og plejehjem i hele kommunen.

Kulturbussen on tour I efteråret ruller Kulturbussen ud med oplevelser. Ved siden af den faste køreplan som bogbus, har KulturRummet rakt særligt ud til brugere, som måske ikke kender til bussen.

- Den nye rampe giver thyboer med gangbesvær nye muligheder for at få en oplevelse i bussen, og vi kan allerede sige, at det har været en stor succes de steder, der har haft besøg af vores dygtige personale fra biblioteket og musikskolen, siger Eva Sjælland.

Den besøger også en række af plejecentrene, og du kan springe på den her:

Bussen kører årligt rundt med 4.550 materialer, som alle kan lånes. Mange reserverer og henter deres lånebøger, når bussen kommer forbi deres lokalområde. Faktisk bliver der hver uge hentet 360 reserveringer i bussen. Det er en reservering pr. kørt kilometer pr. uge!

12. dec. ved Fyrglimt i Hanstholm kl. 10.30-11.30.

07

21. nov. ved Åbakken i Hurup kl.

10.30-11.30.

5. dec. ved Vibedal i Thisted kl.

10.30-11.30.

(Temaet er jul, hvor der spilles gamle julesange, læses op af ”Peters Jul” og så er der mulighed for besøg i den nyindrettede bus.)

www.thisted.dk/gnisten

GRØN FREMTID THY G N I S T E N N O V. 2 0 2 3

Her er plads til den grønne energi

Energizone - Hanstholm Ca. 210 ha

Tekst Sara Edske Møller

Her er Thisted Kommunes vision for fremtidens grønne energiproduktion i Thy. Den udpeger bl.a. seks mulige lokationer til såkaldte energizoner og en ny kategorisering af kommunens øvrige areal.

Energizone - Nors Ca. 430 ha

Energizone - Skinnerup Ca. 400 ha

Negativområde Neutralområde Energizone Potentiel energizone

Erhvervsområde

Energizone - Midtthy Ca. 250 ha

150 kV-ledning Naturgasledning Varmeværk

Thy skal være klimaneutral i 2035. Det er Thisted Kommunes ambitiøse målsætning, som er en del af kommunens klimaplan – Grøn Fremtid Thy. ForKommune at Thisted kunne realisere Thys grønne fremtid kræver det arealer, hvor fremtidens grønne energiløsninger kan placeres.

PLANLÆG ENERGIAN

Derfor har Thisted Kommune peget på fire mulige placeringer af såkaldte energizoner, og to placeringer til potentielle energizoner.

Her kan de ligge

Potentiel Energizone - Hurup Ca. 100 ha

Placering af Ener

De energizoner, der bliver foreslået, er energizone Hanstholm, energizone Kortet og placering af en Nors, energizone Skinnerup-Brund er vejledende og ikke ma og energizone Midtthy. De to potentielle energizoner er energizone FrøSeptember 2023 strup og energizone Hurup.

08

En tredeling af Thys arealer

Potentiel Energizone - Frøstrup Ca. 120 ha

Udover udpegningen af energizonerne foreslår forvaltningen, at kommunen inddeles i yderligere to områder. Det skal gøre det nemt, trygt og overskueligt for både investorer, borgere og erhvervsdrivende. De tre områder er: 1.

Områder, hvor der ikke umiddelbart kan opstilles energianlæg.

Det dækker ca. to tredjedele af Thisted Kommune og kaldes ”negativområder”.

2. Neutralområder, hvor der vil kunne arbejdes med opstilling af solceller og vindmøller, men kun med lokalsamfundets opbakning og eventuelle medejerskab. Det udgør ca. en tredjedel af Thisted Kommune.

3. Energizonerne, der samlet set udgør 1,4 procent af kommunens samlede areal.

Energizonerne er nøglen til vores visioner omkring Thys grønne fremtid, som både er ambitiøs på klimaets og den lokale udviklings vegne. Det fortæller Jens Kr. Yde, der er formand for Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget: - Zonerne skal tiltrække kapital og nye teknologier. Det betyder vækst og grøn erhvervsudvikling til lokalområdet. Samtidig kan den grønne omstilling påvirke varmeprisen lokalt. På den måde er konceptet med energizoner unikt, og det bliver konstruktivt at indfri de ambitiøse grønne målsætninger, vi har i vores Grøn Fremtid Thy strategi.

34907 thyboer med på råd

Thyboerne skal inddrages bredt og tidligt, når det handler om den grønne omstilling. Før sommer havde Thisted Kommune en indledende kontakt med alle lokale borgerforeninger. Det førte til to offentlige borgermøder i Nors og Hørdum i slutningen af september. Her samlede man mere end 300 borgere omkring spørgsmålet: Hvordan kan den grønne omstilling udvikle Thy? Her fik thyboerne et indblik i områdeopdelingen af Thy, men også inspiration til hvordan den grønne omstilling kan være med til at udvikle Thy og skabe mere natur, biodiversitet og fritidsfaciliteter lokalt – eller skabe økonomi til fx iværksætteri, medborgerhuse eller energirenoveringer.

Inddelingen af Thy i tre typer områder og de kriterier, der skal gælde for fremtidens energiproduktion, skal godkendes af kommunalbestyrelsen i slutningen af november.

Fakta om energizoner: En visionær og helhedsorienteret måde at planlægge den grønne omstilling på.

Planlægning af energizoner sikrer, at de producenter og teknologier, der har størst gavn af hinanden – eller afhængige af hinanden – ligger det samme sted.

De skal ligge i nærheden af eksisterende byzone og industri. De skal ligge strategisk i forhold til infrastrukturen. De skal have en vis størrelse og leve op til en række afstandskrav. De kan ikke ligge i fredede og beskyttede områder.

Det er endnu ikke skitseret hvilke anlæg, de enkelte energizoner kommer til at huse.

Områder til energi

Thisted Kommune har efterfølgende Energizonerne er arealer i Thy, der bliver sendt 34.907 spørgeskemaer ud til reserveret til grønne energiløsninger thyboerne. Her spørger vi den enkelte ligesom man kender det fra for eksemborger om, hvilken værdi, de mener, pel erhvervsområder i dag, hvor arealer grøn energi skal skabe lokalt? reserveres til erhvervsformål. Energizonerne skal rumme fremtidens mere Borgernes svar skal danne grundlag Signaturforklaring pladskrævende energianlæg som for for et sæt kriterier, som fremtidens eksempel biogas, pyrolyse eller Powerenergianlæg bliver målt på. Kriterito-x-anlæg. erne er en slags tjekliste, som komNegativområde rgizoner munalbestyrelsen bruger, når de skal Neutralområde Forvaltningen har gennemgået samtlivurdere, i hvor høj grad et energiproEnergizone ge arealer i Thy. Den unikke natur,Energizone enerjekt lever op til borgernes prioriteter Potentiel gizonernes strukturelle behov og andre og krav om at skabe værdi lokalt. Det nergizoner m.m.

Erhversvområde beskyttelseshensyn betyder, at de uder altså på baggrund af kriterierne, og atrikelspecifikt. kV-ledning valgte energizoner er de150 mest oplagte dermed borgernes input, at kommuNaturgasledning områder til at placere og samle enernalbestyrelsen godkender nye enerVarmeværk giprojekter. gianlæg.

GNING FOR NLÆG

09

I slut september blev der afholdt to offentlige borgermøder i Nors og i Hørdum.

Her samlede man mere end 300 borgere omkring spørgsmålet: Hvordan kan den grønne omstilling udvikle Thy?

www.thisted.dk/gnisten

Kan man prioritere en sårbar ældre på bekostning af en anden sårbar?

Tekst Eskild Boeskov

Ældrerådet bliver ofte præsenteret for kommunens stramme økonomi med deraf følgende spareforslag eller prioriteringer.

Formand for Ældre-/Seniorrådet Eskild Boeskov

Nogle gange må ældrerådet acceptere, at der ikke er råd til alt det, vi finder vigtigt, men på vores møde d. 22/8 blev vi præsenteret for et forslag til fremtidig tildelingsmodel af midler til plejecentre. I dette forslag ønsker man at styrke de almene plejecenterpladser, da beboere på centrene bliver stadig ældre og har mange kroniske sygdomme. Så langt så godt. Det kan vi kun være glade for, men i forslaget skrues der ned for midler til demensplejecentre og her går det efter ældrerådets mening galt, for det betyder jo, at man tager fra den allermest sårbare gruppe borgere, de svært demente, for at give til en anden sårbar gruppe.

plement til kommunens hjælp. Thisted Kommune har været kendt for at bruge flere midler på dette område end mange andre kommuner, og det sætter vi stor pris på, da frivilligt socialt arbejde giver mange borgere en større glæde i hverdagen. Tænk bare på de mange væresteder for borgere med diverse problemer, besøgsvenner, vågetjeneste, aflastning til pårørende eller ledsageordning, hjælp til flygtninge og indvandrere og meget andet.

De midler, der har været uddelt til bestemte områder år efter år, tænkes nu forankret i de enkelte forvaltninger som faste tilskud, der ikke skal søges hvert år. Det drejer sig om den største del af paragraf 18-midlerne. Ældre/seniorrådet kan godt se en mening med, at midler, der alligevel gives uændret år efter år flyttes over som fast udgift i forvaltningen, men vi kan dog være bekymrede for, at det kan blive svært for fremtidige nye, større tiltag at opnå støtte, og vi er ikke mindst bekymrede for, om de flyttede midler kommer i fare for at blive sparet væk, når de enkelte forvaltninger pålægges sparerunder i fremtiden. Denne holdning har vi givet tilkende.

Det finder Ældre-/Seniorrådet uacceptabelt. Vi har altid arbejdet for, at de mest sårbare, som ikke kan tale deres egen sag, skal beskyttes. At befolkningssammensætningen rykker mod flere i den ældste aldersgruppe, har længe været kendt, og tildelingen af midler bør derfor rykke med.

På samme møde blev vi hørt om vores mening om en ny model for uddeling af paragraf 18 midler, som er midler til frivilligt socialt arbejde som sup-

10

Trivsel og mistrivsel hos ældre - hvilken rolle spiller forebyggelse?

Tekst og foto Ellen Gudmundsen

Temaet blev drøftet på årets ældrepolitiske konference, hvor Ældre-/Seniorrådet deltog.

Igen i år havde Danske Ældreråd inviteret til ældrepolitisk konference på Nyborg Strand. Fokus var på trivsel og mistrivsel, og konferencen indeholdt bl.a. seks forskellige seminarer, som vi frit kunne vælge os ind på. Jeg valgte seminaret med overskriften: ”Har du brug for en at tale med? Gratis psykologsamtaler til ældre i Aarhus kommune”. Det handlede om, hvad Aarhus Kommune har gjort, og hvad de har fået ud af at investere i mental sundhed hos ældre.

Gerontopsykologerne fra Center for Livskvalitet, Nanna Rossen Dahl (tv) og Karoline Myrvang, som holdt oplæg på Danske Ældreråds konference.

I Aarhus Kommune oprettede man i 2016 Center for Livskvalitet, og siden har det været et tilbud til de ældre i kommunen, der modtager hjælp fra Sundhed og Omsorg, at blive set og støttet gennem en eller flere samtaler.

Og siden 2018 er antal ældre over 80 år, der får antidepressiv medicin, steget med 10 procent.

I de syv år tilbuddet har eksisteret, har over 2.500 borgere været i kontakt med centret. I samarbejde med forskere på Aarhus Universitet har man udregnet effekten af samtalerne. Det viser sig at: Trivslen stiger med 55 pct., depression falder med 38 pct., angst falder med 34 pct. og ensomhed falder med 10 pct.

Center for livskvalitet samarbejder med forskere på Aarhus Universitet. Der er ansat to psykologer i centret, der kan tilbyde mellem en og syv samtaler, en afsluttende samtale og efter tre mdr. en opfølgende samtale. Samtalerne, som er gratis, foregår i den ældres eget hjem. I forløbet vurderes det, om der er brug for andre tiltag, det kan være omsorgssamtaler, kontakt til egen læge, personalet, evt. henvisning til andre kommunale eller eksterne tilbud.

I Aarhus har man derefter spurgt sig selv, hvad er det mon, der virker? Her er nogle eksempler: At blive set som menneske, Det neutrale/kravløse samtalerum, den dybe samtale, rådgivning, hjælp til at finde vej i vildnis – praktisk og personligt.

Oplægsholderne var de to geronto-psykologer, Nanna Rossen Dahl og Karoline Myrvang, som er ansat i Centret. De gav udtryk for, at der i dag er megen fokus på børn og unges mistrivsel (hvilket er godt), men ikke så mange tænker på ældres mentale sundhed. De mener, at både børn og unge såvel om ældre, skal kunne tilbydes psykologhjælp. Det set i lyset af, at omkring 80 procent af de ældre over 65 år starter med psykofarmaka uden anden relevant behandling.

Jeg har den opfattelse af projektet, at forebyggelse kan betale sig, idet vi ved at mistrivsel, depression m.v. kan hindre en god rehabilitering. Det var et utroligt interessant oplæg, og man kan undres over, at lignende tilbud kun findes i Randers, Esbjerg og Aalborg. Jeg kunne personligt godt tænke mig, at det fandtes i Thisted Kommune.

11

www.thisted.dk/gnisten

Aktivkomiteernes arrangementer for alle ældre På alle 14 plejecentre i Thisted Kommune findes en aktivkomité, som er bemandet af frivillige kræfter. De laver aktiviteter og arrangementer for lokalområdets ældre borgere og beboere på ældrecentret.

Hold øje med opslagstavlen på dit ældrecenter - og bliv en del af det gode og sjove fællesskab på stedet. Der kan være behov for tilmelding, og det kan også være, at der er en egenbetaling ved deltagelse. Tjek med dit ældrecenter, hvis du er i tvivl om noget.

Fyrglimt

Simons Bakke 37, 7700 Thisted

Fyrglimt 2, 7730 Hanstholm

Sct. Thøgersgaard Prins Buris Vej 2, 7770 Vestervig 1/11: Klubeftermiddag 15/11: Uggi 7/12: Julefrokost 13/12: Luciaoptog

Vibedal Vibedalvej 1, 7700 Thisted Banko på følgende tirsdage: 19/12, 9/1/24, 13/2/24, Cafe-eftermiddage med musik: 19/11, 14/11: Valg til aktivkomiteen + banko 9/12: Julestue m. tombola + boder og musik

Nørre Alle 21, 7760 Hurup 2/12: Julemarked m. lotteri og Tombola.

21/12: Julekoncert med West Road Holy Lake

Friplejehjemmet Bedsted Tværgade 7, 7755 Bedsted 22/11: Hyggeaften med musik og valg til aktivkomiteen

Solgården Solgårdsvej 14, 7700 Thisted Sidste mandag i hver måned: Banko 15/11: Aktivkomiteens Generalforsamling med gratis middag

Solhjem

Dragsbækcentret 2/11: Musik med Thylandia 9/11: Mortens And og underholdning 16/11: Valg 18/11: Julemarked 23/11: Banko med sidegevinst 7/12: Julesange 14/12: Musik ved Thisted Brassband 21/12: Julekoncert ved Lotte Riisholt

Åbakken

Første tirsdag i hver måned: Banko.

Sidste onsdag i hver måned: Sildebord.

For træning med komitéens motionsgruppe, kontakt Frida på tlf.: 60 68 14 62.

Kastaniegården Hovedgaden 8, 7752 Snedsted Første torsdag i hver måned, samt anden tirsdag i hver måned: Banko 6/11: Musik med Gårdsangerne fra Thy 9/11: Generalforsamling i Aktivkomiteen + banko 23/11: Foredrag med Tavs Mortensen

Kløvermarken Solsikkevej 43, 7752 Snedsted 1/11: Generalforsamling + banko 9/11: Gule ærter + lotteri 3/12: Julestue m. lotteri og tombola 14/12: Julefrokost 21/1/24: Cafe m. West Road

12

Rubinvej 15A, 7700 Thisted Hver mandag: Mandagsklub Hver onsdag: Banko Hver torsdag: Torsdagsklub Sidste tirsdag i hver måned: Gudstjeneste 7/11: Valg til Aktivkomiteen + banko 25/11: Julemarked 12/12: Julesange og hygge 18/1/24: Fællesspisning + MD Duo 21/2/24: Musik m/Odd-Fellow koret

Kristianslyst Nørrealle 53, 7700 Thisted 9/11: Mortensmiddag 13/11: Valg til aktivkomiteen 5/12: Julefrokost 10/12: FDF hygge 7/1/24: Søndagscafé med minibanko 26/1/24: Danseeftermiddag 9/2/24: Fastelavn

For plejecentrene Trye, Klitrosen og Fjordglimt henvises der til de enkelte centre for program og aktuelle datoer.

Sådan arbejder vi i Ældre-/ Seniorrådet

De emner, som vi modtager til vurdering, kommer i princippet fra alle forvaltninger i kommunen, men noget af det vi tit arbejder med, er hele sundhedsområdet: Forebyggelse, seniorsport, genoptræning, behandling og pleje efter indlæggelser. Hjemmepleje og hjemmehjælp. Madtilbud. Tilbuddet af boliger til ældre. Plejehjemsstandard. Kulturtilbud til ældre borgere. Ja listen af emner, vi bliver præsenteret for i rådet, og skal udtale os om på Thisted kommunes ældre borgeres vegne, er lang.

Emnerne præsenteres for os på vores faste, månedlige møde med chef i forvaltningen for Ældre og Træning, Anne Fink. Når de 11 medlemmer har drøftet en sag og er blevet enige om en holdning, udtrykkes denne i et mødereferat eller i et høringssvar, som præsenteres for politikerne på det næste udvalgsmøde. Her skal politikerne tage stilling til, om vores svar giver anledning til ændringer i deres beslutninger.

Tekst og foto Eskild Boeskov

Ældre-/Seniorrådet er et folkevalgt råd bestående af 11 medlemmer, alle ældre borgere over 60 år bosat i Thisted Kommune. Vi vælges hvert fjerde år i forbindelse med kommunalvalget.

Det tætte samarbejde med forvaltningen er meget vigtigt for os og omvendt. Anne Fink kan tage tanker fra vores mødediskussioner med tilbage til forvaltningens fortsatte arbejde, og på den måde får vi ind-

Vi er valgt til at rådgive og vejlede kommunens forvaltninger og politikere i alle emner, der vil påvirke borgere over 60 år. Alle udgifter i forbindelse med rådet er betalt af kommunen.

flydelse på beslutningsprocessen. Vi kan også selv tage emner op, som vi ønsker bliver bragt videre.

Som noget nyt i vores arbejde har vi etableret undergrupper i rådet, som arbejder med forskellige emner, vi vil gøre mere ud af. De første tre undergrupper, vi har oprettet, skal arbejde med:

Det er en interessant og spændende opgave, fordi der er så meget at det, som besluttes i en kommune, som har indflydelse på ældre borgeres hverdag.

Tænk bare på trafikale forhold, offentlig trafik, parkeringspladser, fortoves beskaffenhed, antal bænke man kan hvile sig på, den nye affaldssortering - hvad betyder det for ældre?

• • •

13

Seniorbofællesskaber og andre ældreboligformer.

Hvordan Rådet kan præge 75-års fødselsdagen, som ældreforvaltningen afholder.

Kommunens sundhedspolitik.

www.thisted.dk/gnisten

Min barndom i Thy Tekst og foto Finn Wilkens

Vi er fælles om mange områder i livet.

Vi ældre kan spejle os i hinanden, når vi fortæller om vores barndom. I en ny spalte lader skribent på Gnisten, Finn Wilkens, ældre thyboer give et glimt fra dengang, som de husker den.

Ejvind Thomsen fra Thisted mindes sin skoletid på Skovsted Skole.

Mød Ejvind Thomsen, 80 år. Bor i Thisted. Pensionist og tidligere produktionsleder på Coloplast. Holder sig i gang ved at spille golf, cykle, gå ture og tage i motionscenter.

Af skolefagene kunne jeg godt lide regning, dansk og geografi. Jeg syntes danmarkshistorien var lidt kedelig, og religion og salmevers fangede mig aldrig. Første time gik altid med det, fordi vores lærer hældede til indre mission og var kirkesanger.

Han fortæller: Jeg gik 7 år i Skovsted Skole fra 1950 til min konfirmation 1957.

Snart var jeg færdig med at gå i Lille Klasse og skulle nu mellem mit 10. og 14. år i Store Klasse. Alt var jo næsten det samme i Store Klasse, dog blev regnehæfterne lidt sværere; jeg havde ikke besvær med regning eller dansk, men fik aldrig øjnene op for religion og salmevers.

Det første år gik vi i skole om formiddagen hver anden dag, men fra mit 10. år gik vi i skole hele dagen også om lørdagen. Om sommeren skulle vi hjælpe hjemme på gården, og her gik vi i skole hver anden dag.

I frikvartererne spillede vi drenge fodbold medmindre der var sne på banen. Så kælkede vi oppe fra skolen.

Der lå på en bakke, ned over vejen og langt ud på engen, og så varede det lang tid, inden vi kom tilbage.

Det var nogle store børn, som gik i Store Klasse, syntes jeg. I klassen gik de 13-14-årige, som skulle konfirmeres næste forår. Pigerne var i overtal og meget dominerende, det var læreren ligeglad med. Da det blev vinter, og der kom sne, overfaldt de store piger os og vaskede os i sne. Det var en hård behandling, og jeg glemmer det aldrig - synet af de store piger. Tanken kan stadigvæk give mig mareridt.

Morgenen startede altid med religion, og vi skulle kunne salmevers udenad. Kneb det med at huske dem, fik vi skældud og skulle ovenikøbet høres i flere vers næste dag! Jeg hadede det!

Ejvind Thomsen sidder som nummer to nederst fra højre på det gamle skolefoto fra Skovsted Skole.

14

Skal vi have seniorbofællesskaber?

Tekst & Foto Bente Homann

30 interesserede var mødt op, da der skulle tales om seniorbofællesskaber i Thisted Kommune

Her får du en status på arbejdet med ideen om seniorbofællesskaber i Thisted kommune. Ældre-/seniorrådet har taget initiativ til en proces, der skal tilskynde til etablering af nye seniorbofællesskaber i Thisted Kommune.

Vi har tidligere skrevet om det her i bladet, og alle, der meldte sig som interesserede, var inviteret til første møde den 7. september 2023 i Plantagehuset. Her mødte cirka 30 personer op. Der er udsendt referat fra mødet, også til de, der ikke havde mulighed for at være med til første møde.

Beslutningerne fra første møde er, at en gruppe fra Sydthy fortsætter det igangværende arbejde med etablering af et seniorbofællesskab i Hurup – og holder kontakten til Ældre-/Seniorrådet. De øvrige deltagere, der primært er interesserede i at etablere seniorbofælleskab i Thisted, fortsætter indtil videre som en stor gruppe. Gruppen har fastlagt en møderække, hvor de væsentligste ønsker skal afklares og sammenfattes. Hvis man ønsker at være med i processen, er det stadig muligt, og man tilmelder sig hos Eskild Boeskov på tlf: 4056 2018. Ældre-/seniorrådet fortsætter som facilitator, indtil processen er godt i gang, og ny(e) tovholder(e) er fundet.

Kontakt Ældre-/ Seniorrådet i Thisted Kommune Eskild Boeskov (formand) eskildbo@dadlnet.dk Tlf: 40 56 20 18 Ketty Sørensen (næstformand) ketty1942@hotmail.com Tlf: 42 18 92 04 Anette Bjørndal abjorndal@hotmail.dk Tlf: 20 48 88 91

Ole Christensen olecnors@gmail.com Tlf: 25 13 60 39

Bente Homann bentehomann@ gmail.com Tlf: 42 80 15 75

Ellen Gudmundsen ellengudmundsen00@ gmail.com Tlf: 40 44 97 00

Henning Bøjer senior7700 @icloud.com Tlf: 53 37 66 58

Irene Pedersen Irene.vilsund@ altiboxmail.dk Tlf: 40 15 18 99

Carl Christian Larsen cc.larsen@anarki.dk Tlf: 29 93 21 97 Susanne Kloster susannekloster@ gmail.com Tlf: 42 19 15 25

Else Rasmussen ras@altiboxmail.dk Tlf: 40 68 14 65

15

www.thisted.dk/gnisten

DEMENSVENLIGT THY G N I S T E N N O V. 2 0 2 3

Et skønt frikvarter fra alt det trælse Tekst og foto Marie Frank Mitchell

Når de synger, føler de sig glade og frie. Sådan siger deltagerne i Thisted Kommunes nye demenskor. De synger sammen hver torsdag, og der er plads til flere stemmer i koret.

16

Nogle kaster sig straks og lystigt ud i det. Andre sidder først lidt lyttende, men stemmer i til tonerne af ”Susanne, Birgitte og Hanne…” i Otto Brandenburgs klassiker om ”sømændene, der er glade for piger…” Det er torsdag formiddag på Plejecenter Fjordglimt i Sennels, og musikterapeut Karen Bjørnskov har guitaren over skulderen og fyldt sanghæftet med 40 tekster fra et musikunivers, som det skal vise sig, at deltagerne tydeligvis kender godt.

viduelle musikterapisessioner med beboerne ud fra den enkeltes behov.

- Ja, i sidste uge mente de slet ikke, de kunne stoppe igen, griner hun.

Det er blandt andet forskning fra Aalborg Universitet, som har vist, at musik har en gavnlig effekt i samvær, behandling og aktivitet i demensomsorgen.

Alle kan være med

Koret er et tiltag i Thisted Kommune for mennesker med demens. Dagens deltagere er en blanding af borgere, som kommer på Fjordglimt i enten dagtilbud eller i den ugentlige mandeklub.

Enkelte dukker op udefra, fordi de har lyst, og her er også plads til pårørende, som gerne vil være med. Det handler nemlig om at skabe et rart fællesskab for deltagerne.

- Når man har demens, kan det være svært at indgå i fællesskaber, men her kan de være sammen med andre om musik og sang, som er noget de genkender. At synge udløser en masse af de gode tilknytningsstoffer i kroppen, og de oplever følelsen af et rart fællesskab, forklarer Karen Bjørnskov om baggrunden for det nye tiltag.

Ud over sit arbejde med demenskoret er Karen Bjørnskov musikterapeut på Thisted Kommunes demensenheder Fjordglimt, Sct. Thøgersgaard og ”Udsigten” på Vibedal. Her holder hun ugentlig fællessang på alle afdelinger og har indi-

- Med musikfællesskabet som ramme oplever jeg ofte, at mennesker, der ellers aldrig deltager i samtalen, pludselig får lyst til at være med og byde ind med, hvad sangene får os til at komme i tanke om. Det er skønt at se, øjnene lyse op, og høre minderne komme frem, siger hun.

Musikalske evner bevares

Hanne Mette Ridder, der er professor i Musikterapi ved Aalborg Universitet, har skrevet en artikel om emnet. I den forklarer hun blandt andet, hvordan det er et velkendt og velbeskrevet fænomen, at nogle mennesker - på trods af svær demens - kan huske lange sangtekster, synge, fløjte, holde rytmen, danse eller spille på et instrument.

En af forklaringerne på, at musikalske evner kan være bevaret, hvor de fleste andre kognitive funktioner er skadet, er, at musiske færdigheder er knyttet til den procedurale hukommelse (det, vi husker ’udenad’). Og at den procedurale hukommelse først skades senere i et demenssygdomsforløb.

Følelser slippes fri

Dagens deltagere på Fjordglimt byder

ind med ønsker til, hvad de gerne vil synge og både ”Svantes lykkelige dag”, ”Jeg ved en lærkerede” og Elvis og de engelske gloser i ”Can’t help falling in love” fylder rummet.

- Ved at synge kan du også komme af med nogle følelser. Alt det som fylder hovedet, kan du give slip på og bare synge det ud, siger Egon Sloth om sin oplevelse af at være med.

- Ja, det gør mig glad og fri, siger Anni Pedersen, der suppleres af Ole Stærkjær: - Det får mig til at glemme alt det trælse, og jeg kan nyde at synge sammen med de andre. Jeg bliver glad i låget, siger han.

En times sang er ved vejs ende. Forude venter frokosten. Karen Bjørnskov med guitaren ved godt, at de 12 deltagere i dagens kor måske ikke vil huske, at de har sunget med hende, når de går i seng i aften. Alligevel er hun ikke i tvivl om, at hun ser dem igen om en uge.

- En lang række undersøgelser viser, at musikterapi med mennesker med demens kan have en positiv effekt. Det reducerer fx voldsom adfærd, angst, apati og depression. Så selv om de om en time måske har glemt, at de har sunget i kor i dag, så er de gået ud ad døren her med en god følelse i kroppen. Og den stemning bliver siddende, selv når man ikke hele tiden husker, hvor den kom fra, siger hun.

Fakta om Demenskoret Et gratis tilbud under Aktiv med Demens – Thisted Kommune.

Foreløbigt kører det året ud.

Alle er velkomne. Det foregår på Plejecenter Fjordglimt i Sennels, udvalgte torsdage kl. 11-12.

Tilmelding til Karen Bjørnskov på kbch@thisted.dk eller 23741672.

Læs mere om tilbud til borgere med demens i Thisted Kommune på www.demensvenligtthy.dk

17

www.thisted.dk/gnisten

L AND SBY LI V G N I S T E N N O V. 2 0 2 3

Stor undersøgelse fremhæver mulighederne for landsbyerne i Thy Thisted Kommune har gennemført en stor undersøgelse blandt borgerne i Thy for at finde landsbyernes unikke potentialer. Resultatet er rapporten ’Landsbyliv 2022’, der skal bruges til at lave strategisk planlægning for landsbyerne.

Tekst Katrine Rønnow Holler

Den smukke natur lige ude foran havelågen. Det tætte fællesskab, hvor man kender naboen. Det rige foreningsliv, hvor eftermiddagene bliver brugt sammen med vennerne i hallen.

Landsbyerne i Thy har hver især deres helt egne kendetegn og kvaliteter.

Men hvad er det særlige ved din by?

Og I hvilken retning ønsker du, at din landsby skal udvikle sig i?

De spørgsmål, kan du finde svar på

i Thisted Kommunes nye rapport ’Landsbyliv 2022’, der analyserer udviklingsmulighederne i 17 landsbyer i Thy. Rapporten bliver grundlaget for kommunens strategiske udvikling af landsbyerne. Det fortæller Clara Leismann Lønstrup, der er planlægger i Thisted Kommune.

- Realiteten er, at der bliver færre indbyggere i en stor del af landsbyerne i Thy. Men landsbyerne har rigtig meget at byde på. Der er plads, sammenhold, fællesskab, nærvær og natur i overflod. De kvaliteter skal vi fremhæve og have mest mulig gavn af, siger hun.

Thyboer med på råd

Størstedelen af informationerne i rapporten kommer fra en stor spørgeskemaundersøgelse, der blev sendt ud til beboerne i og omkring 17 forskellige landsbyer i Thy. Og det er helt afgørende, at borgerne

18

kommer med på råd, når det handler om landsbyudvikling. Det fortæller Rene Melgaard Nielsen, der er projektleder i Thisted Kommune, hvor han blandt andet arbejder med landsbyfornyelse.

- Det her grundige forarbejde betyder, at vi i samarbejde med landsbyerne kan skabe en plan for autentisk udvikling i landsbyens ånd, siger han.

Rapporten handler om de 17 landsbyer i Thy, der har flere end 200 og færre end 1000 indbyggere.

De 17 landsbyer er Sennels, Bedsted, Koldby, Sjørring, Vestervig, Frøstrup, Østerild, Vorupør, Ræhr, Hundborg, Vilsund, Agger, Hillerslev, Sundby, Vesløs, Ydby og Hørdum.

De 17 landsbyer er udvalgt, fordi det er den afgrænsning Udvalget for levedygtige landsbyer anbefaler.

Du kan finde linket til rapporten på www.thisted.dk/landsbyliv

BOGHJØRNET G N I S T E N N O V. 2 0 2 3

En vestjysk bog-bølge En regulær bølge af bøger og forfattere fra det vestjyske synes på det seneste at være skyllet ind over det ganske danske bogland. Fra Biblioteket i Thys hylder har vi her samlet et udvalg af aktuelle titler fra vores egen kyst, som du kan kaste dig over her i den mørke tid.

Erindringsroman fra Thy

Sprængfarlig sabotageroman

Krimiforfatter fra Fjaltring

Journalist Lærke Kløvedal er født på Amager, men flyttede som barn med sin mor til Thy, hvor hun tilbragte en stor del af sin barndom og ungdom i Stenbjerg og Thisted. I erindringsdebuten Sømærke fortæller hun om at vokse op i Thy med en far på de syv verdenshave, og om det besværlige ved at finde sit eget ståsted mellem provinsens ungdomsliv og faderens storfamilie af larmende eventyrere.

Kemifabrikken Cheminova er ikke kun omdrejningspunkt for Kim Blæsbjergs populære roman De bedste familier. Forfatter Malte Tellerup, som tidligere har skrevet om og boet i Vestjylland, har også taget den berømte og berygtede fabrik under ”kærlig” behandling i sin korte sabotageroman Spræng fabrikken. Her følger vi tre venners planlægning af et bombeattentat mod Cheminova – og uden at afsløre for meget kommer historien også en tur forbi Thy.

Spændingsromanen Sort monsun foregår ikke i Vestjylland. Langt fra, faktisk. Men den er skrevet af en vestjysk forfatter, journalist Christina Lund. Med inspiration fra sine år som korrespondent i Thailand har hun skrevet en medrivende thriller om udenrigskorrespondent Cathrine Birklund, der, i et forsøg på at flygte fra problemer i sit eget liv, ender i Bangkok, hvor hun bliver involveret i en mystisk sag om en forsvunden ambassadørdatter.

Sømærke af Lærke Kløvedal.

Gutkind, 231 sider.

Spræng fabrikken af Malte Tellerup. OVO Press, 56 sider.

Sort monsun af Christina Lund.

Gutkind, 320 sider.

Husk, at Biblioteket i Thy gerne hjælper med at finde og bestille bøger til læsekredse.

De har en del læsekreds-titler på lager.

19

www.thisted.dk/gnisten

GNISTEN BESØGER G N I S T E N N O V. 2 0 2 3

Her står hjælpen klar

Rollatoren er det absolut mest udleverede hjælpemiddel i Thisted Kommune.

Siden 1. januar 2022 og frem til 1. oktober i år er der udlånt 1.220 styks.

Tekst Marie Frank Mitchell Foto Thomas Yde Søgaard

Som noget nyt kan du nu komme forbi hjælpemiddeldepotet og ansøge om, hvad der måske kan hjælpe dig i din dagligdag.

Måske kan en rollator betyde, at du faktisk selv kan gå til købmanden? En badebænk kan forebygge at du falder i badet og en toiletforhøjer med armlæn kan sikre, at du kan sætte og rejse dig sikkert fra toilettet.

Visitation og Hjælpemiddelenheden samarbejder med alle dele af kommunen. Normalt skal alle hjælpemidler søges elektronisk, men pr. 1. oktober blev der åbnet op for en ny mulighed.

Hver torsdag fra kl. 13-15 har ergoterapeuterne nemlig åbent for direkte henvendelse i den nye drop-in betjening på hjælpemiddeldepotet på Industrivej. Her kan de sagsbehandle på ansøgninger om udlevering af rollatorer, toiletforhøjere, satinlagner, krykker og badebænke.

- Vi lytter til, hvad borgerens behov er og får andre oplysninger, som vi har brug for til vores sagsbehandling. Får borgeren bevilget det ansøgte hjælpemiddel, kan vi med det samme indstille det og instruere i brugen af det, siger Lotte Krabbe Poulsen, der er fagkoordinator i Visitation og Hjælpemiddelenheden i Thisted Kommune.

Det kan være grænseoverskridende at erkende, at man har fået brug for hjælp, men et hjælpemiddel giver ofte frihed, fordi man forbliver selvhjulpen og uafhængig af andres hjælp, fortæller Lotte Krabbe Poulsen.

Der er ingen tidsbestilling, og alle kan komme forbi. Håbet er, at den direkte adgang vil få flere til at afsøge deres muligheder.

20

Før et hjælpemiddel kan udleveres til en borger, skal de ansatte på hjælpemiddeldepotet sikre, at det er rent, tilpasset og i orden. Værkstedet har mellem 18.000 og 20.000 opgaver om året.

Fire dage i ugen er to chauffører på farten i hele kommunen. De udleverer og afhenter hjælpemidler fra depotet på Industrivej. De har typisk 15 til 20 stop på en dag.

Der findes i alt 60.000 forskellige typer hjælpemidler, og selv om de ikke har helt så mange varenumre på hylderne i Thisted, så har de kendskabet til alt det, der kan afhjælpe udfordringer i hverdagen.

21

www.thisted.dk/gnisten

A K T I V T FÆ L L E S S K A B G N I S T E N N O V. 2 0 2 3

KRYDSORD Vindere af sidste krydsord 1. præmie a’ 250,- kr: Lars Taabbel, Nors 2. præmie a’ 150,- kr: Jette Larsen, Thisted 3. præmie a’ 100,- kr: Karsten Toft, Thisted Indsættes på vindernes NEM-konto.

Næste udfordring

Næste løsning skal afleveres senest 10. januar 2024 - Husk altid at skrive kodeord, navn og adresse.

Du kan aflevere din løsning i Sognets Dagligstue, Storegade 1 i Thisted. Eller sende din løsning til Thisted Kommune, Asylgade 30, 7700 Thisted. Att. Ledelsessekretariatet/Kommunikation. Du kan også sende din løsning på en mail til kommunikation@thisted.dk

22

LIVSLANG SUNDHED G N I S T E N N O V. 2 0 2 3

Hvor langt er det godt, at jeg går?

Vi har ofte hørt, at vi skal gå 10.000 skridt om dagen.

Men kan man ”nøjes” med mindre? Det spørgsmål får du her svar på af kommunens Træning og Rehabilitering.

Tekst Ergoterapeut Anja Jacobsen og fysioterapeut Sanne Bang Andersen

Ny forskning har vist, at 4.000 skridt om dagen mindsker risikoen for at dø af hvilken som helst årsag. Men man har også fundet ud af, at for hver 500 ekstra skridt, man tager ud over de 4.000 skridt, så nedsætter man risikoen for at dø med syv procent. Det vil sige - jo flere skridt jo bedre.

Generelt har forskere fundet ud af, at de ekstra skridt gavner alle på tværs af køn og landegrænser, men der er forskelle i forhold til, hvor gammel man er.

Mennesker under 60 år skal nemlig gå mellem 7.000 og 13.000 skridt for at minimere deres dødsrisiko mest muligt, mens dem over 60 år kan klare sig med lidt mindre, nemlig mellem 6.000 og 10.000 skridt.

Så konklusionen er, at sundhedsfordelen ved at gå starter ved 4.000 skridt. Men derefter er der stadig meget at hente ved at være endnu mere aktiv.

23

Under alle omstændigheder ved vi, at daglige gåture er et af de simpleste midler til at forbedre vores helbred. Gang sænker mængden af inflammation i kroppen og hjælper derfor med at forebygge mod 35 forskellige sygdomme herunder kræft, demens og hjertekarsygdom. Derudover påvirker gåture også vores livskvalitet i positiv retning, og de kan bruges til at bekæmpe alt fra stress og angst til søvnløshed og overvægt.

4.000 skridt er et godt bud på, hvornår man begynder at se fordelene, men alt tyder på, at disse bare bliver større, jo mere man går. Det kan synes fjollet, når nogen hver dag tæller det præcise antal skridt, de går.

Men det har faktisk vist sig, at de, der tæller skridt, ender med at gå mere end de, der ikke gør – både på den korte og lange bane. Så det er bare med at blive ved, og 10.000 er stadig et godt mål at stille for sig selv.

God gåtur!

www.thisted.dk/gnisten

Lad dig ikke narre – hvis du bliver kontaktet af nogen, som Lad dig ikke narre – hvis du bliver kontaktet af nogen, som har et ”godt” tilbud til dig eller de har brug for dine personlige har et ”godt” tilbud til dig eller de har brug for dine personlige oplysninger til at løse et problem med det samme. oplysninger til at løse et problem med det samme.

Når svindlerne ringer, sender en mail eller på anden måde kontakter dig, er de Når svindlerne ringer, sender en mail eller på anden måde kontakter dig, er de dygtige til at udgive sig for at være en anden, og få aner derfor uråd, MEN dygtige til at udgive sig for at være en anden, og få aner derfor uråd, MEN Stop op, og lad dig ikke presse!

Stop op, og lad dig ikke presse!

Træk vejret en ekstra gang, sig nej tak og tænk på disse tre ting; Træk vejret en ekstra gang, sig nej tak og tænk på disse tre ting;

Advarsel Advarsel fra Borgerservice Borgerservice Pas Pas på svindel!

! ! !!

O O

O O

O O

57procent procentafafdanskerne danskernehar har været 57 været udsatfor forsvindelforsøg svindelforsøgover over udsat opkald, opkald,mail maileller ellersms, sms,hvor hvor svindleren svindlerenforsøgte forsøgteatatfranarre franarre dem dempersonlige personligeoplysninger. oplysninger.

Kilde: informationssikkerhed 2022” Kilde:Rapport Rapport”Danskernes ”Danskernes informationssikkerhed 2022”

1.Kræverpersonen, personen, at at du du udleverer udleverer dine 1.Kræver dine personlige personligeoplysninger? oplysninger?

Ingen offentlig myndighed eller banker vil bede dig om at Ingen offentlig myndighed eller banker vil bede dig om atoplyse oplyse bankkontonumre, kodeord eller lignende.

Hvis du er i tvivl så bankkontonumre, kodeord eller lignende. Hvis du er i tvivl sålæg lægrøret røretpå. på.

Er telefonnummeret skjult, udenlandsk eller fra et nummer du ikke 2.2.Er telefonnummeret skjult, udenlandsk eller fra et nummer du ikke kender? kender?

Vær på vagt, et skjult eller udenlandsk nummer behøver dog ikke at være et Vær på vagt, et skjult eller udenlandsk nummer behøver dog ikke at være et fupnummer, men hvis du er i tvivl, så lad være med at tage telefonen. fupnummer, men hvis du er i tvivl, så lad være med at tage telefonen.

Vær opmærksom på, at svindlere kan fifle teknisk med telefonnumre og ændre Vær opmærksom på, at svindlere kan fifle teknisk med telefonnumre og ændre visningen af det nummer, de ringer fra. visningen af det nummer, de ringer fra.

3. Forsøger personen at give indtryk af, at du skal handle med det samme?

3.Hold Forsøger personen give på indtryk af,tilatatdu skal dig handle med detikke samme? hovedet koldt og at insister at få lov tænke om. Sig at du har Hold hovedet koldt og insister på at få lov til at tænke dig om.

Sig at du ikke har tid til at tale nu. Kontakt myndigheden eller banken direkte på deres tid til at tale nu. Kontakt eller banken direkte på deres hovednummer, og spørgmyndigheden ind til henvendelsen hovednummer, og spørg ind til henvendelsen 24 Thisted Kommune Thisted Kommune

FÆ L L E S S K A B G N I S T E N N O V. 2 0 2 3

Tog til tiden En passion for små modeller samler unge og gamle om en fælles interesse hos Nordvest Jydsk Modeljernbane Klub.

Tekst og foto Leif Damsgaard Jensen

Nordvest Jydsk Modeljernbane Klub har til huse hos BOOA (Bedsted og Omegns Aktivitetshus) på adressen Vestervigvej 112 i Bedsted. Klubben blev etableret i 2007. Nogle modeltogsentusiaster traf hinanden hos daværende SAXØ i Hanstholm. Med den fælles hobby som udgangspunkt voksede venskaber frem, og John Larsen luftede tanken om at stifte en forening. Det skete den 4. oktober, og han blev klubbens første formand.

Masser af plads

Efter at huset på Vestervigvej havde tjent som hjem for udviklingshæmmede, søgte BOOA nye lejere, og den nye forening indgik en fin aftale om at flytte ind og indrette sig på første sal. Her råder NJMK i dag over 300 m2 med værksteder, bibliotek, kaffestue og selve baneanlægget, der strækker sig over flere lokaler på tilsammen 120 m2.

- Det første, vi indrettede, var kaffestuen, lyder det muntert fra Jens Jensen, der med glæde og stor begejstring viser klublokalerne frem, fint assisteret af Steen Sørensen, som også har været med lige siden starten.

Blandt meget andet fortæller de, at klubbens råderum er blevet omlagt tre gange - og nu skal man i gang med endnu en udvidelse.

Perfekte detaljer

Anlægget er imponerende og vidner om, at de godt 40 medlemmer er meget omhyggelige med at få alting lavet så perfekt som muligt. Banen er digitaliseret, så den kan styres med helt moderne udstyr

25

såsom iPads, tablets og mobiltelefoner.

Når køreskinnerne er monteret, opbygges diverse miljøer, bl.a. byer og bjerglandskaber. Den samlede bane er en fantasibane, men der er planer om at anlægge en model af Thybanen.

Godt kammeratskab

Den første klubaften i måneden holdes køreaften. Her kører medlemmerne med enten egne eller klubbens lokomotiver og vogne på klubbens anlæg.

På klubaftener går man først en runde og siger davs til alle. Så ved alle, hvem der er i klubben den aften. Senere er der kaffe og kage.

- Vi har et rigtig godt kammeratskab, og i al venskabelighed har vi et frit sprog, slutter Jens Jensen.

Nordvest Jydsk Modeljernbane Klub Formand: Preben Nielsen Medlemmer: 26 voksne og 16 unge.

Hjemmeside: www.njmk.dk

www.thisted.dk/gnisten

LIVSSTIL G N I S T E N N O V. 2 0 2 3

Det sjove sted på toppen af Thy

Som inspiration til efterårskøkkenet skal vi

skal det være en oplevelse, man skal føle sig hjemme, man skal spise dejlig mad, og det må også gerne være lidt sjovt og anderledes, siger Louise Møller, der er ejer af Madbaren.

denne gang forbi Hanstholm Madbar, hvor ejer Louise Møller byder på et nemt og lækkert

Menuen på stedet er præget af naboskabet med Danmarks største havn for konsumfiskeri. Fisk og skaldyr fylder. Både tilberedt helt klassisk - som rødspættefileterne paneret i hvedemel, æg og rasp og stegt i rigtigt smør - men også med forskellige twist fra fjerne køkkener. Og i det hele taget er der plads til, at kokken kan lege.

tilbehør til de pandestegte rødspættefileter.

Hanstholm Madbar ligger helt deroppe, hvor mågerne i bogstaveligste forstand vender. Højt hævet over havnen på det yderste af Hanstholm - det man i gamle dage kaldte for Pynten. Rigtig mange mennesker i Thy har en masse minder, traditioner og historier forbundet med Pynten, med bodegaen Vindstyrke 11, med familiefester og søndags kaffe-kagebord, da der var hotel.

- Vi har ikke noget fast menukort, men i stedet tavler, som kan skifte fra dag til dag. Maden er bestemt af årstiden, sæsonvarer og frisk fisk og skaldyr, siger Louise Møller.

Musik spiller en vigtig rolle for stemningen, og de afholder jævnligt stand-up eller musikalske arrangementer, med forudgående fællesspisning og garanti for at møde nye mennesker.

De nuværende ejere overtog stedet i 2016 og etablerede det som Hanstholm Madbar. Gennem foreløbigt otte sæsoner har de skabt deres egne historier, traditioner og også minder. Og driver nu både stedet som restaurant og overnatningssted med fem lejligheder og spa i kælderen.

- At dele måltider med andre er godt for fællesskabsfølelsen, og vi elsker musik og spiller udelukkende musik fra vores pladespiller, så der er god garanti for at høre et af yndlingspladerne, og man må gerne komme med ønsker, siger ejeren.

- For os er værtskab, imødekommenhed, liv, musik og god mad det allervigtigste. Når man skal på gå på restaurant,

26

H J E M M E R Ø R T T A T A R S A U C E Et nemt og lækkert tilbehør til den klassiske, pandestegte rødspættefilet En af frokostfavoritterne på Madbaren er “Optursrødspætte med håndpillede rejer og tatarsauce”.

Du kan vælge at bruge en god mayonnaise, eller du kan laver din egen. Det lyder mere bøvlet end det er - det er faktisk slet ikke så svært. Og en god huskeregel er: jo mere olie, jo tykkere bliver mayonnaisen.

Til mayonnaisen skal du bruge: 2 pasteuriserede æggeblommer 1,5 dl smagsneutral olie (oliven- og rapsolie bliver for dominerende) 1 tsk dijonsennep (det er vigtigt, at det er dijon) Ca. 1 spsk hvidvinseddike (smag til senere om mayonnaisen skal have mere syre) 1/2 tsk salt Friskkværnet peber.

Sådan gør du: Pisk blommer, sennep og eddike sammen.

Tilsæt olien i en tynd stråle, mens du pisker - mayonnaisen samler sig efterhånden. Synes du, mayonnaisen skal være tykkere, tilsætter du bare mere olie.

Smag til med salt, peber og evt. mere eddike.

Når du har lavet mayonnaisen, vendes den i: 1 god håndfuld finthakket persille 1 god håndfuld finthakket dild 1/2 håndfuld finthakket purløg Ca. 2 spsk. finthakket kapers 6 finthakkede cornichoner Lidt salt og friskkværnet sort peber Lidt citronsaft Hvis du ikke selv rører mayonnaisen, så skal du bruge ca. 1,5 dl. god købe-mayo.

Bland hele pivtøjet sammen, smag til og voila: En omgang tatarsauce til dine pandestegte rødspættefileter, som Madbaren serverer sammen med håndpillede rejer.

Rigtig god appetit.

27

www.thisted.dk/gnisten

Livet er sjovere, når det vipper lidt.

Thy til livet