MAGA ZINE 4TH ISSUE - MAY 2012
- LOOSENING TIES
Portræt: Stine Bosse
mønsterbryderen
”Man bliver dygtig, når det bliver rigtig svært”
Når medierne spiller med i valgkampen Læs featuren om det amerikanske primærvalg
BAG OM Mærsk når benhård tradition går i ét med moderne kommunikation
+
Kæmper du med studietvivl? | Billedreportage | TIEBREAKER: Kapsejlads | og meget mere...
EDITORIAL EDITOR-IN-CHIEF
EDITORIAL ASSISTANT
ART DIRECTOR
TINE JENSEN
MICHELLE SKOV
THERESE KRISTIANSEN
HEAD PHOTOGRAPHER
PHOTOGRAPHER
PHOTOGRAPHER
JULIAN LOESCHCKE
MIA VESTERGAARD
MIA VESTERGAARD
DTP
DTP
DTP
NANNA HØG
MAYA HOLM
ANNELINE HAUBJERG
PROOFREADER
PROOFREADER
JOURNALIST
A moment of bliss
“Here are the keys,” Stine Bosse said, when she smiled to me, and handed me the central locking key for her snow white Mercedes Benz. She was running late for the interview, we had arranged six months ago. In order for her to make it before she had to leave for another appointment, I offered to Ä_ OLY [OL L_[LUKLK WHYRPUN WLYTPZZPVU ZOL ULLKLK :[PUUL [OL QV\YUHSPZ[ PU JOHYNL SLHK OLY [V [OL TLL[PUN YVVT (Z 0 ^HSRLK V\[ [V ÄUK :[PUL»Z JHY I felt humble and inappropriately powerful at the same time. For a second, I imagined myself driving off with her car and identity… Reality struck me as a child safety seat appeared in the back. I placed the parking permission behind the windshield and made sure to lock her car. I checked twice before heading back in.
The Grand Finale
SOFIE HØYEN
TANJA KNUDSEN
STINNE BERGHOLT
JOURNALIST
JOURNALIST
JOURNALIST
LARS WILLIAMS
RIKKE SIG
KIRSTINE SØES
JOURNALIST
JOURNALIST
JOURNALIST
Being part of the editorial team has handed me many precious moments like the one above. I realized that as I was passing the job adverts on the hallway with the headline ‘Are you Commerciel Magazine’s new Editor-in-Chief?’ Besides being the last issue of the spring term 2012, this issue will also be my SHZ[ >OLU 0 ÄYZ[ QVPULK [OL LKP[VYPHS [LHT HSTVZ[ H `LHY HNV 0 OHK H SV[ [V learn. And I still do. However, my learning will continue elsewhere. Therefore, Commerciel Magazine needs a new Editor-in-Chief. And if the above sounds interesting and exciting to you, you may very well be the future Editor-inChief of Commerciel Magazine. In that case, I’d like to hear from you. Tell me about your dreams for Commerciel Magazine, your inner passion and your personal ambitions. Put it all in an email and send it to commerciel@studenterlauget.dk before 4 May 2012. I look forward to hearing from you. And to you, dear readers, it has been a pleasure serving you. I hope you will enjoy this issue, and the ones to come. Take care,
JOHANNE FRIIS
HELLE KOLLERUP
SABRINA RØNNING
JOURNALIST
JOURNALIST
JOURNALIST
JOURNALIST
DIANA FABRICIUS
MARIE-LOUISE HALMØ
ANNE SOPHIE TEGLBORG
ANDERS GRAMSTRUP
ADVERTISEMENTS
Studenterlauget’s Business Relations Marketing Consultant Louise Elkjær-Nielsen Phone: +45 60 15 82 40 E-mail: len@studenterlauget.dk
2 COMMERCIEL MAGAZINE // MAY 2012
NEXT ISSUE
CIRCULATION
Sep 3
2,500
PRINTING
ISBN
Ecograf, Højbjerg
0902-6045
COMMERCIEL MAGAZINE
Commerciel Magazine is a student magazine run by Studenterlauget at Aarhus University, Business and Social Sciences. It is published eight times a year and offers Danish and English articles on education, student life, career, society, lifestyle and much more.
Studenterlauget for students
by students
Instruktors for the BA Introduction Week 2012 Would you like to take part in giving the new students the best possible start to their studies? Will you help them become socially and academically well-prepared for their coming years at Aarhus University, Business and Social Sciences? If so, the position as Instruktor is right thing for you! You, along with three or four other Instruktors, will be responsible for 40 to 100 new students who you will guide through the programme during the Introduction Week in the best possible way. Further, you will be a part of a team of approximately 90 Instructors who will work together towards making the BA Introduction Week 2012 the best ever.
We offer you - a fun, exciting, and challenging job - the opportunity to develop your skills within public speaking - the responsibility for 40 to 100 new students - the opportunity to be a part of the best and most professional BA Introduction Week in Denmark - a chance to network with more than 100 people from different years, groups and study programmes - the opportunity to experience the Introduction Week and the Introduction Trip from a different perspective - an experience for life!
We expect that - \RX VSHDN ÀXHQW 'DQLVK DQG EDVLF (QJOLVK - you are very keen on giving the new students a good start - you are outgoing, enthusiastic and forthcoming - you are serious, well-prepared and responsible - you are helpful, alert, as well as calm and focused - you can cooperate closely with the other Instruktors in your team - you can participate in the Introduction Day (29 June), the Instruktor Days (22-24 August), the Introduction Week (27-29 August) and the Introduction Trip (21-23 September) The job is available for all students at the BSS, including those who are being relocated in the future. ,I \RX ¿QG WKH MRE LQWHUHVWLQJ YLVLW ZZZ VWXGHQWHUODXJHW GN JR WR WKH MRE VHFtion and send an application via the application form no later than 7 May. If you have questions regarding the job, you are welcome to e-mail us at rusugen@studenterlauget.dk, or call us at 20 73 29 66 (Tina) or at 60 22 52 76 (Michael). We look forward to receiving your application. Best regards, Tina Halborg Nielsen and Michael Ravn Pedersen
BA Introduction Week Coordinators 2012
Please read our recruitment policy, available on www.studenterlauget.dk, before you apply
Studenterlauget
CONTENT
05
SL News
06
Spot Yourself
07
Billedreportage: Ordinary Things from a Different Perspective
11
Infotainment
14
Feature: Det Amerikanske Valg
17
Tiebreaker: Kampen om Det Gyldne Bækken
08
22
17
Kilde: www.google.dk
28
4 COMMERCIEL MAGAZINE // MAY 2012
18
News you can use: Studietvivl: Ven eller Fjende?
20
Event Calendar
22
Portræt: Erhervsdronningen Stine Bosse
28
Når bøgerne bliver fortid: 4VKL[ [PS H[ ZRÄ[L ZWVY
30
Bag om giganten: Mærsk
33
How to: Sov godt
35
Klummen: Velkommen til Drømmeland
SL NEWS
SL got t he Studente job for you rlauget is always lo king for n oew perso nnel for o 9 busine ur ss units. Ch www.stu denterlau eck out get.dk, a get yours nd elf a new exciting jo b.
NorthSid e Festiv al Meet SL at this ye 2012 ar’s North Festival, S June 1517, where ide be servin we will g “Lille F ugl” from SL bars. our two
Be a Bu ddy Voluntee r for the award w Buddy P inning rogramm e. Learn on www.s more tu jects/bud denterlauget.dk/ prody-progr amme.
MAY 2012 // COMMERCIEL MAGAZINE 5
SPOT YOURSELF
:7 ; @ <9:,3VOTE FOR YOUR FAVORITE ON FACEBOOK
#1
#2
Who will be this Month’s Face?
#3
0U (WYPS (HYO\Z *HZL *VTWL[P[PVU [VVR WSHJL MVY [OL ]LY` ÄYZ[ [PTL +\YPUN [OL ^LLR VM [OL L]LU[ TVYL [OHU students engaged in intensive case solving and attended workshops hosted by Deloitte and Quartz+Co. Our lens caught these three diligent students. Do you know any of them? Then hurry up, and go vote for your favourite face of the month at Commerciel Magazine’s fan page on Facebook (www.facebook.com/commercielmagazine). The picture with most votes by 15 May receives an extraordinary prize that allows the lucky winner to take out 4 friends for a night of fun: 5 tickets for Aarhus Minigolf 5 beer tickets for Bodegaen 1 bottle of shots for Bodegaen 4H`»Z MHJL T\Z[ JVSSLJ[ [OL WYPaL H[ [OL :3 6MÄJL UV SH[LY [OHU 4H` Aarhus Minigolf is part of the SL Nice Price concept. Therefore, as a member of Studenterlauget, you can go play miniature golf for free every Thursday and buy large tap beers for only DKK 20,-. 6 COMMERCIEL MAGAZINE // MAY 2012
Ordinary things from a different perspective FOTO MIA VESTERGAARD ANDERSEN
INFOTAINMENT Conse c Z\TT rated the LY V\[ Ä[ MVY 2012
Got an intern sh
ip
Facebook Timeline
Tasted fr home eshly made spring roles
TEXT RIKKE SIG HANSEN
Read Fjo Dosto dor jevskijs amazin g book Crime and P unishment
(< JV\UJPSZ ¶ ÄNO[PUN MVY `V\Y YPNO[Z 0M `V\ ^HU[ [V ÄSL H JVTWSHPU[ HIV\[ HU L_HT [OL councils at Business and Social Sciences are at `V\Y ZLY]PJL ;OL` SP[LYHSS` L_PZ[ [V ÄNO[ MVY `V\Y academic rights. The members of the councils are students, democratically chosen by the rest of us. ;OL` OH]L PUÅ\LUJL VU J\YYPJ\S\T HUK HJHKL mic content of your studies. Each institute has its own council, who has a mandate in Fællesrådet. This VYNHU OHZ PUÅ\LUJL VU [OL NLULYHS politics of Aarhus University. The councils are: Psykrådet Oeconrådet Jurarådet Statsrådet Communication Council Academic Business Council
Seen th Snebo e famous lden fr om P3
What are the advantages of Facebook’s new face? The timeline makes it easier to get a comprehensive look of what your friends have been doing. You can emphasise when you wrote the best joke on earth, when you visited Hawaii or the picture you uploaded of your drunken friend wearing bunny-ears. With the new cover picture you can, as a supWSLTLU[ [V `V\Y WYVÄSL WPJ[\YL JOVVZL [OL picture, which represents you best. Whether you want to signalise your hipster tendencies or how hardworking you are. Timeline uses apps in a new way, making it easier to refer to your favourite movies, places you have been, and linking to the music you always listen to.
Funny facts Use the fun facts to impress the beautiful lady next to you or as an icebreaker to the next family reunion.
Eaten d sushi elicious at Sot a in Vester gade
- Hippo milk is pink. - Women have a stronger sense of smell than men. - Ice cream is originally Chinese food. - Kabul, the capital of Afghanistan means ‘hump backed’.
Visited t buildin he tallest g in th e wor Burj K ld halifa in Dub ai
- When you wake up in the morning you are one centimetre longer than when you went to bed. - Women who travel to Canada to work as strippers must bring along naked pictures of themselves to qualify for a visa. - The opposite sides of a dice always add up to seven.
Throw n to Spe hand-signs ctor’s conce rt
- If a man in medieval Italy was caught kissing a woman in public, he had to marry her. - Donkeys kill more people annually than planes crash. - Former US president George W. Bush was once a cheerleader.
MAY 2012 // COMMERCIEL MAGAZINE 11
NEXT PRACTICE COMMERCIEL AWARDS… Thank you all for an amazing Commerciel Awards in Aarhus and congratulations to all the winners – including the winner of Quartz+Co’s Talent of the Year Award who truly demonstrated next practice leadership. Go to www.facebook.com/quartzco to recall pictures from the show or if you want to learn more on how Next Practice feels, looks or sounds like.
Management Consulting – Nordic Presence, Global Reach
Det amerikanske valg Der er primærvalg i USA. Magtpoler støder sammen. Medierne malker kandidaterne for fejl, mangler og personlig pondus. Mudderkastningen er på sit højeste, men er mediernes magt blevet for stor, og handler det efterhånden kun om at personliggøre det politiske? TEKST SABRINA RØNNING GADE I sommeren 1983 spændte en amerikansk familiefar sin hund fast i en kasse på biltaget og kørte 12 timer mod Canada. Den irske setters skæbne er uvis, men familiefaren selv stiller i dag op som republikansk præsidentkandidat. Historien har udviklet sig til politik: for er en mand, som tømrer sin hund fast på taget af en Chevrolet stationcar, egnet til at lede de amerikanske stater? Mitt Romney jages stadig af den næsten 20 år gamle sag. Hans kamp mod dyreaktivister og kritiske medier er blot et eksempel på en ny tendens, der skruer sig op af facaden. Vi vil ikke kun kende til politikeren, men hele personen bagved. Det er ikke nok kun at være politisk overlegen – man skal også have X-factor for at begå sig på den politiske scene. Samtidig kan medierne som helhed have svært ved at holde mange bolde i S\M[LU Wr LU NHUN VN ÅLYL U\HUJLY NrY VM[L [HI[ Derfor er dagsordenerne få. Historierne mange. Medierne har skabt konsekvente rammer i det nuværende primærvalg, hvor det har handlet mere om personlige sager, meningsmålinger og valgprocesser frem for politisk indhold.
”
Det har handlet mere om Mitt Romneys hund, Cadillacs eller en forkert bemærkning, end et forsøg på at forstå de politiske forskelle - Mads Fuglede 14 COMMERCIEL MAGAZINE // MAY 2012
Det mener Mads Fuglede, USA-analytiker og kommentator, er en ærgerlig udvikling. ”Det har fået den triste effekt, at kandidaterne også interesser sig mere for proces end indhold. Derfor er der ikke gjort mange forsøg på at fremlægge politiske programmer, fordi debatten har handlet om noget andet. Nemlig sjove små enkle sager, som bliver blæst op i medierne med en uges opmærksomhed, før man så går videre til en anden sjov sag,” konstaterer USA-eksperten og pointerer: ”Så det har handlet mere om Mitt Romneys hund, Cadillacs eller en forkert bemærkning end et forsøg på at forstå de politiske forskelle.” Det folkelige element Generelt ser det politisk folkelige element ud til at blive prioriteret højt. Det så vi blandt andet ved sidste præsidentvalg, hvor Barack Obamas personlige TLKPLWVUK\Z ÄR LU ]PZ IL[`KUPUN /HU ISL] ZRP[ZLYL[ ZVT symbolet på den amerikanske drøm og kunne blive den første afroamerikanske præsident nogensinde. Sensationelt for mange vælgere i et land, hvor raceforskelle, undertrykkelse og heftige debatter har prydet forsiderne i mange år. ”Det er klart, at når en nation med en meget problematisk fortid og en vigtig debat om raceforhold, som måske på et eller andet tidspunkt har haft et slags behov for en stærk afroamerikansk præsidentkandidat, Zr ÄR KL[ ISL] KL[ ZLS]M¥SNLSPN [PS LU KLS HM MVY[¤SSPUNLU om Obama,” udtrykker Mads Fuglede om præsidentens folkelighed og vender efterfølgende tilbage til primærvalget: ¹1LN [YVY ÅLYL HM KL YLW\ISPRHUZRL RHUKPKH[LY RHU have en lignende pondus, men af forskellige grunde er deres
DET AMERIKANSKE VALG < FEATURE
”
Efter 2008 har der ingen mangel været på politiske konsulenter, der mente at vide lige præcis, hvorfor Obama vandt, og hvordan han brugte medierne i hans kampagner, og derfor har man forsøgt at implementere og oversætte dette brug til en dansk virkelighed. - Mads Fuglede
Det kan medierne selvfølgelig påvirke, men det er reelt set kandidaternes ansvar,” fastslår Mads Fuglede. Han indikerer efterfølgende, at medierne af og til fremstiller kandidaterne baseret på en fælles republikansk stereotype. ”Der er måske en tendens til, at man gør lidt mere ud af de procesagtige elementer af valgkampen, O]VYP WVSP[PRLYUL PKLU[PÄJLYLZ ZVT LU M¤SSLZ [PUN UrY KL er republikanere, i stedet for at gøre opmærksom på de forskelligartede grupperinger i det republikanske parti. Så det republikanske felt, som det præsenteres i medierne, kan nogen gange være mere forvirrende end godt er,” afslutter kommentatoren.
budskaber måske ikke nogle, der favner bredt, da de ofte kun er rettet mod republikanske kernevælgere og ikke den amerikanske befolkning som sådan. Det er nok for tidligt at sige, om der kommer et slagkraftigt republikansk budskab.” Tendensen spreder sig Det amerikanske politiske system kan langtfra sammenlignes med det danske. Alligevel har medierne en tendens til at skabe præsidentvalgslignende vilkår i Danmark, hvor fokus falder snævert. Typisk på statsministerkandidater og deres historier. ”Gennem tre folketingsvalg har argumentationen, som det fre mgår, været den samme: Fordi medierne fokuserer så meget på de to kandidater, som har chance for at blive Danmarks næste statsminister, bliver de mindre partier overset. Og derfor overser også vælgerne disse partier,” indikerer Christian Elmelund-Præstekær og David 5PJVSHZ /VWTHUU P KLYLZ M¤SSLZ IVN ;LÅVU VN )\SSZOP[ Men ifølge Mads Fuglede er det ikke kun medierne, der inspireres af de amerikanske tilstande, men også politikerne: ”Efter 2008 har der ingen mangel været på politiske konsulenter, der mente at vide lige præcis, hvorfor Obama vandt, og hvordan han brugte medierne i sine kampagner, og derfor har man forsøgt at implementere og oversætte dette brug til en dansk virkelighed,” fortæller analytikeren. Politikernes brug af nye teknologiske udviklinger indenfor sociale medier har generelt udsmykket nyere politiske kampagner lige siden. Både i USA og +HUTHYR 2HTWLU VT H[ Mr ÅLZ[ ]LUULY Wr -HJLIVVR VN skildre sig selv som landets mulige statshoved er skudt i gang, mens de mindre partier drukner i mængden. Medierne er afgørende Generelt spiller medierne en central rolle i det moderne demokrati. Reaktionerne formidler politisk PUMVYTH[PVU 1V\YUHSPZ[ÅVRRLUL Z[`YLY WSH[MVYTLUL TLU O]LT bestemmer dagsordenen? Valgkampsdækningen i USA handler efterhånden mest om det politiske spil og dets personligheder. Det politiske indhold træder i baggrunden. ”Medierne er en form for moderne forsamlingshus, der ved hjælp af elektronik og højteknologi giver politikere, eksperter og borgere plads til den afgørende debat om folkestyret,” skriver Christian Elmelund-Præstekær og David Nicolas Hopmann. Men styrer medierne forsamlingshuset lidt for meget? Bestemmer kun de, hvornår pladerne skal vendes, og hvilke gæster, der må komme? Afgør medierne indirekte, hvem der bliver den næste amerikanske præsident?”Medierne gør et godt stykke arbejde under det amerikanske valg, men på en speciel måde. Jeg tror, man skal se medierne som noget, der har en stor betydning på en lang række områder, men i bund og grund handler politik stadigvæk om at have en god kandidat og et budskab, som vælgerne tager til sig.
Et utraditionelt primærvalg Det igangværende republikanske primærvalg i USA lader kandidaterne, Mitt Romney, Ron Paul og Newt Gingrich, tordne sammen i beslutningen om, hvem der til efteråret skal repræsentere det republikanske parti i kampen om præsidentembedet og Det Hvide Hus. Mads Fuglede giver her sit bud på valgrundens hovedoverskrifter: ”Det der lige nu præger det amerikanske primærvalg, er et felt af kandidater med LU TLNL[ Z[VY YLWY¤ZLU[H[PVU HM Å¥QLUL Det skyldes, at man har et forholdsvist svagt center i partiet, men centeret synes stadig at have den stærkeste kandidat, nemlig Mitt Romney,” fortæller USA-analytikeren og skildrer samtidig det nuværende primærvalg som en smule utraditionelt. ”Det er et usædvanligt primærvalg, da man ikke har en stærk favorit, der er i gang med at KLÄULYL KL[ YLW\ISPRHUZRL I\KZRHI mere præcist. Det har været en lang WYVJLZ O]VY KL YLW\ISPRHUZRL Å¥QL har fyldt mere, end de traditionelt gør.”
MAY 2012 // COMMERCIEL MAGAZINE 15
WDUW GLQ NDUULHUH KRV RV«
x x x x x
FRI ADGANG 1 ÅR • 1 PERSON 150 KR
DET GYLDNE BÆKKEN < TIEBREAKER
Tolv foreninger, to konferenciers og en pokal kaldet Det Gyldne Bækken. Dette er opskriften på den årlige kapsejlads på Universitetssøen. Commerciel Magazine har sat psykologernes repræsentant Morten Aarsleff op imod Frederik Mellbye fra medicinernes festforening Umbilicus for at afsløre, hvem der er den farligste konkurrent.
TEKST MARIE-LOUISE HALMØ // FOTO MIA VESTERGAARD
VS. Frederik: Repræsentant for Umbilicus, Frederik Mellbye
Morten: Repræsentant for Psykologerne,Morten Aarsleff
1. Hvorfor har I valgt at stille op – for at vinde, for at være med eller for at score?
3. Er I kommet til skade under træningen?
2. Hvordan lyder jeres træningsprogram?
4. Hemmeligheden bag at vinde Det Gyldne Bækken med tre ord?
Morten: Holdets deltagere scorer allerede meget, så det er for at vinde og markere psykologi-studiet på universitetet. Frederik: For at vinde. (Med den rette kampgejst svarer Frederik kort og præcist. 1 point til Umbilicus)
Morten: Vi er lidt dovne og sent ude i år, så der er ikke planlagt noget endnu. Men ifølge vores udregnede kurve over, hvor meget man træner og placering, betyder maksimal træning heller ikke altid et positivt udfald. Frederik: Der skal bare trænes så meget som muligt fra nu af og til kapsejladsen. (Her må Psykologernes statistiske beregning løbe med 1 point, trods den dovne attitude)
4VY[LU! 0RRL LUKU\ 4LU ZPKZ[L rY ŤRRLKL ]P [V [¤UKLY VN ÄR LU S`ZRLUZRHKL 0 rY LY ]P ILKYL MVYILYLK[ KH UVNSL af os blandt andet har købt tandbeskyttere. Frederik: Næ. Man kan kun snakke om forgiftning fra unisøen, som der er mange farlige bakterier i. (1 point for at lære af tidligere erfaringer til Psykologerne, der tydeligvis går all in trods uni-søens smittefare)
Morten: Sex, drugs and rowing. Frederik: At træne mest. :LS]VT ILNNL LY NVKL VN VWÄUKZVTTL MrY <TIPSPJ\Z 1 point, da drugs ikke er en fair medspiller)
Både Psykologerne og Umbilicus ender med to demokratiske point, hvilket betyder, at intet er afgjort før den endelige kamp om Det Gyldne Bækken. Så kom og hep med, når festlighederne går løs i tidsrummet 10:00-17:00 i Universitetsparken den 3. maj 2012. MAY 2012 // COMMERCIEL MAGAZINE 17
NEWS YOU CAN USE > STUDIETVIVL
STUDIETVIVL: VEN ELLER FJENDE?
Uddannelsessystemet er et tagselvbord af valgmuligheder, men hvordan sikrer man, at man får skovlet det rigtige indhold over på tallerRLULU& +L THUNL ]HSN TLKM¥YLY VM[L ZWSP[[LSZL VN []P]S MVY ÄR man egentlig valgt det, man havde allermest lyst til? De f æ rTEKST ANNE SOPHIE TEGLBORG reste er i FOTO STEFFEN HALDRUP ANDERSEN tvivl om, at det er vigtigt at tage en uddannelse. Det kan imidlertid være svært at vælge den rigtige, når man drukner i utallige reklameWHTÅL[[LY MYH KL ]PKLYLNrLUKL \KKHUULSser, politikerne forlanger hurtige beslutninger, og erhvervslivet fyrer den ene dag og ”Gnisten råber på arbejdskraft den næste. Derfor forsvandt kæmper mange unge med studietvivl, og simpelthen i mine cirka hver tredje studerende havner på et øjne, da mine chefer forkert studie og må sadle om, viser en konfronterede mig med mit opgørelse fra Undervisningsministeriet fra studievalg,” fortæller hun. 2007. Året forinden havde Janni Dalgaard påStudietvivl behøver imidlertid ikke være begyndt uddannelsen til socialrådgiver i en dårlig ting, siger Lone Wraa, der er Aarhus, men allerede kort efter studiestart teamleder for information og vejledning begyndte tvivlen at melde sig. på BSS. Faktisk mener hun, at det er helt naturligt at være i tvivl på et eller andet tidspunkt i løbet af sin studietid, men understreger, at tvivlen selvfølgelig ikke bør føre til panikløsninger. ”Mange studerende er ofte meget fokuserede på, at valg af ét studie resulterer i fravalg af et andet, og det kan selvfølgelig være rigtig svært at acceptere,” siger Lone Wraa, der samtidig påpeger, at mange uddannelser P KHN OHY LU O¥Q NYHK HM ÅLRZPIPSP[L[ VN KLYfor kan føre i mange forskellige retninger. Men er man havnet det forkerte sted, er det selvfølgelig helt legalt at ændre kurs, siger hun og henviser til, at den ubeslutsomme studerende kan have brug for et skub i den rigtige retning, når tvivlen sætter ind.
”
Man kan nemt komme til at føle, at det kun er én selv, der er i tvivl, mens alle andre er 100 procent sikre på, at det er det helt rigtige, de har valgt.
Jeg kunne bare mærke, at jeg ikke følte mig tilpas på studiet, men samtidig følte jeg, at det var en falliterklæring at droppe ud.
”Jeg kunne bare mærke, at jeg ikke følte mig tilpas på studiet, men samtidig følte jeg, at det var en falliterklæring at droppe ud. Et nederlag, fordi man ikke havde haft ordentlig dømmekraft i forhold til, hvad man ville,” siger hun og husker, hvordan ZHT[HSLU TLK KL [V JOLMLY ]PYRLSPN ÄR hendes øjne op for den manglende gejst i forhold til socialrådgiveruddannelsen. ”Et eller andet sted vidste jeg godt med mig selv, at det ikke var det rigtige, men jeg blev holdt tilbage af min stædighed. Derfor havde jeg brug for, at der var nogle andre, der konfronterede mig med mit valg.”
Falliterklæring at droppe ud
Alle andre ved, hvad de vil
”
For 26-årige Janni Dalgaard var det en QVIZHT[HSL P KLY MVY HS]VY ÄR OLUKL til at indse, at valget af studie var faldet forkert ud.
18 COMMERCIEL MAGAZINE // MAY 2012
Netop stædigheden og følelsen af at spille fallit er presserende for mange studerende, når studietvivlen sætter ind. Ifølge WZ`RV[LYHWL\[ VN JLY[PÄJLYL[ JVHJO 4Hrie Gjerum, føler mange studerende sig
STUDIETVIVL < NEWS YOU CAN USE
utilstrækkelige, hvis ikke de hviler fuld stændig i deres studievalg. ”Man kan nemt komme til at føle, at det kun er én selv, der er i tvivl, mens alle andre er 100 procent sikre på, at det er det helt rigtige, de har valgt,” siger Mare Gjerum, der i mange år har været tilknyttet studenterrådgivningen i København. Hun mener, det er sundt at være i tvivl i ny og næ. Derfor skal man som studerende heller ikke bebrejde sig selv, hvis man ikke altid føler sig helt skråsikker i sit valg. ”Det nytter ikke noget at dunke sig selv oveni hovedet og sige, QLN RHU OLSSLY PRRL ÄUKL \K HM UVget som helst, så jeg må hellere droppe ud´. Men det er klart, at man kan blive irriteret på sig selv, hvis man ikke får lyttet ordentligt til sin tvivl,” siger Marie Gjerum.
væk. Jeg holdt fast i min stædighed i stedet for at lytte til, at jeg virkelig ikke kunne lide at gå på det studie,” fortæller Janni Dalgaard, der samtidig var meget påvirket af forældrenes forventning om, at hun skulle færdiggøre uddannelsen. I dag har Janni Dalgaard fundet sin rette hylde. Hun er i gang med 2. semester på kandidaten i virksomhedskommunikation på BSS og er lykkelig for, at hun besluttede at lytte til sin tvivl. ”Jeg kan nærmest mærke det fysisk på mig selv, når jeg tænker tilbage på min tid på socialrådgiverZ[\KPL[ 1LN LY NSHK MVY H[ QLN ÄR truffet beslutningen om at droppe ud, og at jeg nu har fundet den rigtige retning,” siger hun.
Den rette hylde
FEM GODE RÅD TIL AT BLIVE DUS MED DIN STUDIETVIVL
Selvom det for Janni Dalgaard 0KLU[PÄJLY O]HK []P]SLU I\UKLY P /]PZ K\ IHYL Z`ULZ udelukkende var stædigheden, at undervisningen ligger lidt for tidligt om morgenen det her der holdt hende på uddannelsen, semester, så er det måske lige drastisk nok at droppe hele udkan hun sagtens genkende frudannelsen. Men det kunne jo også tænkes, at du i virkeligheden strationen over at negligere sin faktisk hellere vil være Falckredder end talknuser. tvivl i forsøget på at gennemføre et studie, man egentlig ikke - Tal åbent med din familie og dine medstuderende om din tvivl. Måske har brænder for. de stået i samme situation. ”Jeg var meget forvir- Træf ikke forhastede beslutninger. Nogle gange hjælper det at sove på tingene. ret og oprevet, men jeg forsøgte at - Undersøg alle muligheder, inden du træffer en beslutning. Måske er der nogle nicher skubbe følelinden for dit felt, du endnu ikke har stiftet bekendtskab med. serne og tvivlen - Tal med en studievejleder. Han eller hun kan hjælpe dig gennem den svære beslutningsproces.
Janni Dalgaard har fundet sin rette hylde. I 2008 droppede hun uddannelsen til socialrådgiver for at læse Marketing and Management Communication på BSS. En beslutning hun aldrig har fortrudt.
MAY 2012 // COMMERCIEL MAGAZINE 19
MAY 01 Studenterhus Secondhand basar 02 Aarhus Aarhus 02 FACCA Female – Career on high heels Universitetsparken 03 Kapsejlads Klubben 03 Kapsejlads Afterparty Godsbanen, Ridehuset, 04-05 SPOT Festival =V_OHSS ;YHPU T Å 06 07 Venture Cup Startup Competition (application deadline) 08 09 Møllevangskolen 10 BSS Sports Day 2012 AU Career, BSS 10 A Day with Dansk Supermarked Train 11 Den Sorte Skole 12 Mejlgade for Mangfoldighed 13
EVENT CALENDAR
MAGA ZINE
CONCERTS
AU
SL
14-15 16 André Galluzzi 16 Mojito Mayhem 17 Byttemarked 18 Medina 19 20 21 2 23 Lær at bruge LinkedIn 24-25 Clash elektronisk festival 26 27 28 29 30 31 Train
AU Career BSS
Tivoli Friheden
Studenterhus Aarhus
Klubben
Café Paradis
MAGA ZINE
PORTRÆT > STINE BOSSE
Erhvervsdronningen
Stine Bosse ”Jeg er ikke færdig med at lære”
22 COMMERCIEL MAGAZINE // MAY 2012
STINE BOSSE < PORTRÆT
MAY 2012 // COMMERCIEL MAGAZINE 23
PORTRÆT > STINE BOSSE
Stine Bosse er blandt de mest succesfulde erhvervskvinder. Gener fra hårdtarbejdende forældre og interessen for andre mennesker har ført hende derhen, hvor hun er i dag. Rejsen har dog ikke været uden I\TW Wr ]LQLU TLU :[PUL TLULY H[ O\U OHY Å`[[L[ ZPN HSSLYTLZ[ UrY O\U OHY OHM[ TVKNHUN TEKST STINNE SKOV BERGHOLT // FOTO MIA VESTERGAARD ANDERSEN
”Hvad laver han egentligt, din mand?” spørger Stine Bosse sin studieveninde. Hun er gået med til at spise middag med veninden og hendes mand for at høre lidt om forsikringsbranchen. Egentligt er det ikke noget, Stine er specielt tændt på. Faktisk synes hun, at det lyder som noget af det mest kedelige, men når nu hendes gode veninde har foreslået det, er det svært at afvise. ”Jamen han er administrerende direktør for Tryg,” svarer hendes veninde tålmodigt. Stine gør store øjne, kigger ned af sig selv, og fortryder lidt valget af slidte cowboybukser, cowboyjakke og en gammel læder rygsæk. Hun tager sig selv i at rette lidt ekstra på håret inden de træder indenfor. På det tidspunkt havde Stine Bosse aldrig forestillet sig, at hun en dag selv ville sidde som administrerende direktør for Tryg og være en af verdens mest succesfulde erhvervskvinder. Som barn ville hun være dyrlæge, og i gymnasiet havde hun en meget klar drøm: hun ville bo på en stor gård, hun ville have mindst fem børn, en hel masse hunde, og så ville hun være freelancejournalist.
”
Mine kammerater sagde: det kan man da ikke, det er da alt for meget. Så sagde jeg: det kan da godt være, men man har da lov til at have drømmen. ”Mine kammerater sagde: det kan man da ikke, det er da alt for meget. Så sagde jeg: det kan da godt være, men man har da lov til drømme,” fortæller Stine med alvor i øjnene. ”Og på mange måder er der faktisk elementer af det i mit liv i KHN ZVT WHZZLY TLNL[ NVK[ ¹ YLÅLR[LYLY :[PUL Vi mødes med den travle erhvervskvinde lige inden hun skal holde foredrag i Aulaen på Campus Fuglsangsallé. Bølgerne går højt i medierne omkring Det Kongelige Teater, som Stine blev bestyrelsesformand for i januar, og telefonen kimer hvert øjeblik. ”Der er lige nogle af opkaldene, jeg er nødt til at tage. Er det i orden?” spørger Stine, og vi nikker og nikker.
Ung mor med præmisser
Stine Bosse blev hverken dyrlæge eller freelancejournalist. I starten af 80’erne startede hun på jurastudiet. Selvom hendes mor altid havde sagt, at hun burde læse jura, og selvom man helst ikke gør, hvad mor siger. ”Jeg er ret fascineret af samfundsforhold, og jeg synes juraen på mange måder griber mange af de ting i samfundsforhold, jeg synes er spændende,” fortæller Stine om sit studievalg. Hun beskriver studiet som den fedeste tid, men det er ikke fordi, hun brugte tiden på at hælde shots indenbords på det lille apotek.
24 COMMERCIEL MAGAZINE // MAY 2012
Hun blev nemlig allerede mor som 22-årig. ”I dag ville man jo nærmest kalde mig young mother. Men OVSK U\ VW +L[ RHU THU KH ZHN[LUZ ÄUKL \K HM +L[ LY QV TLNL[ ÅLRZPILS[ UrY THU LY P Z[\KPLMVYS¥I /]PZ I¥YULUL ISL] syge kunne jeg ringe til mine veninder og låne noter,” forklarer Stine og indskyder: ”Det kan anbefales til unge kvinder, som gerne vil noget med deres liv.” To børn under studiet betød at Stine brugte et år mere på studiet end normeret. Da hun blev færdig ville hun heller ikke gå på kompromis. Stine og hendes mand skulle deles om opgaverne og børnene. Hun var til utallige jobsamtaler, men kunne ikke sige ja til at blive på kontoret i de sene nattetimer. Midt i desperationen ringer Tryg og spørger, om hun ikke vil søge en stilling hos dem. Stine var i syv sind. Hun havde haft en god samtale med den administrerende direktør, lige før hun blev færdiguddannet, men hun ville ikke have det job, blot fordi hun kendte ham. ”Jeg ville vide, at jobbet var rigtigt, og var blevet slået op. Det ÄR QLN Zr ILRY¤M[L[ ¹ MVY[¤SSLY :[PUL ZVT LUK[L TLK H[ [HNL [PS ZHT[HSLU VN ÄR QVIIL[
Ansvarlig af natur
Stine bliver dog hurtigt rastløs i sit første job hos Tryg, roder sig ud i en masse projekter og tager nogle kurser. Direktøren lægger mærke til Stines arbejdsomhed og engagement, og tilbyder hende derfor en stilling som leder for afdelingen. Små ti år senere bliver hun administrerende direktør for Tryg.
”
Der er fandeme meget fra Pippi Langstrømpe modellen, som har gjort noget for, hvordan kvinder tænker på sig selv. ”Der var et godt blik i den virksomhed, for folk som kunne noget og ville noget. Og jeg var sindssygt nysgerrig, meget to [OL WVPU[ VN KPYLR[L VN LUVYT[ ÅP[[PN /]PZ QLN SV]LKL UVNL[ ISL] NQVY[ Zr ISL] KL[ NQVY[ 1LN ZHK PRRL Wr ÄUNYLUL ¹ MVYRSHYLY :[PUL og tager et hurtigt kig på den blinkende telefon. Selv mener hun ikke, at Stine-æblet er faldet langt fra stammen. Hendes forældre var hårdtarbejdende og selvstændige, de var nysgerrige, debatterede, orienterede sig og diskuterede. ”Jeg blev taget meget alvorligt som barn, ikke alt for alvorligt, men jeg blev respekteret som et lille menneske. Jeg tror, at det har været med til at forme mig vældig meget og har muliggjort, at jeg kunne folde mig ud senere hen,” fortæller Stine og får et tænksomt udtryk i øjnene. Som barn måtte hun derfor tidligt stå på egne ben og tage ansvar, og i dag falder det hende
STINE BOSSE < PORTRÆT
Stine Bosses råd til dig som studerende: Vær kreative! Det kan godt være, der ikke er bud lige inden for det, du har læst, men så kan du kigge på noget, der ligger tæt på, eller måske noget helt andet.
Sørg for stadig at bevare et godt kammeratskab, mens I læser, og så hold fast i det netværk, når I er færdige, for netværk er noget af det bedste til at få job på.
meget naturligt at tage ledelsesmæssige beslutninger. Det gælder også i hendes stilling som bestyrelsesformand for Det Kongelige Teater. ¹/]PZ QLN ZR\SSL VWÄUKL LU JHZL Zr [YVY QLN PRRL H[ QLN R\UUL komme i tanke om noget mere komplekst; det har alt. Det gør det jo vanvittigt svært, men jo også enormt lærerigt. Men jeg er ikke holdt op med at lære. Jeg har hele tiden planer om at blive ved med at lære nyt, være nysgerrig og udfordre nye muligheder,” fortæller Stine, læner sig tilbage og lægger benene over kors.
Stine the boss
Stine fortæller, at hun også har udviklet sig meget som menneske på grund af sin ledelsesrolle, og interessen for andre mennesker har hjulpet hende et godt stykke af vejen.
Arbejd sammen! Pas på, det ikke bliver så konkurrencepræget, at I sætter hinanden af.
”Man kan sige, ledelse er mange ting, men det ultimative ]LK SLKLSZL LY QV OLSL [PKLU H[ Å`[[L SLKL VN [Y¤RRL UVNL[ /]PZ K\ ZRHS SLKL HUKYL TLUULZRLY ZRHS K\ Z[HY[L TLK H[ Å`[[L KPN selv. Det er meget centralt i måden at tænke på, når man skal MVYHUKYL VN Å`[[L HUKYL ¹ MVYRSHYLY :[PUL VN MVY[Z¤[[LY! ¹1LN har set nogle, der tror, man gør karriere i bare at gå op i sig selv. Det er det mindst karrierefremmende. Den måde, jeg har bedømt folk på, er evnen til at engagere sig i andre mennesker VN Mr HUKYL TLK ¹ :LS] Å`[[LKL O\U ZPN OLS[ LUVYT[ KH O\U ZHTTLU TLK LU ÅVR \UNL PUK]HUKYLYKYLUNL [VN [PS :WHUPLU for at gå den lange Caminovandring. ”De første to dage måtte jeg holde min kæft, og lade dem spørge. De skulle blive fortrolige med mig, og så kunne vi tage OPUHUKLU P OrUKLU VN Å`[[L VZ ¹ MVY[¤SSLY O\U +LU KHN P KHN LY TL[VKLU ISL]L[ LU PU[LNYLYL[ KLS HM ;Y`NZ SLKLSZL VN ÅLYL HM
MAY 2012 // COMMERCIEL MAGAZINE 25
PORTRÆT > STINE BOSSE
KYLUNLUL ÄR QVI OVZ ;Y`N LM[LYM¥SNLUKL
Fra rødstrømpe til Langstrømpe
Siden Stine Bosse blev administrerende direktør for Tryg, har O\U Tr[[L[ ÄUKL ZPN P RVUZ[HU[ H[ ISP]L TrS[ Wr H[ ]¤YL R]PUKL I starten var det meget svært for hende, og hun kunne ikke forstå, hvorfor det ikke skulle være det samme for en kvinde at jonglere familieliv og direktørstilling som for en mand. I dag har hun accepteret at være rollemodel for kvindelige ledere, og HYILQKLY U\ HR[P][ MVY ÅLYL R]PUKLY P SLKLYZ[PSSPUNLY ”Jeg glæder mig til at se de næste generationer af mænd og kvinder sammen, det er jo pointen i det her. Kvindesagskamp har ikke noget med det at gøre. I hvert fald ikke i gammeldags forstand. Det har enormt meget at gøre med, at når mænd og kvinder arbejder sammen, arbejder de på en anden måde. Det LY PRRL RVUÅPR[MYP[ TLU ]P ZLY LU HUKLU [`WL RVUÅPR[LY O]VY YLUL mandegrupper eller rene kvindegrupper får for lidt af modsætningen. Det gælder simpelthen også direktion og bestyrelse, så simpelt er det,” forklarer Stine og læner sig frem. Selvom hun godt kan sukke over opmærksomheden fra medierne, kan hun alligevel godt se fordelene i det.
”
Det er så urimeligt overfor jeres generation, at I ska være evigt lykkelige. Drop det. Det er der sgu da ingen mennesker, der er. ”At skille sig ud kan rent faktisk stadigvæk være en fordel. Det holder jo så forhåbentligt op om lidt, når vi er nogenlunde lige mange. Men så længe det er sådan, så vil man være udsat. Du MrY TLYL VWT¤YRZVTOLK VN KLY LY ÅLYL ]\YKLYPUNLY Wr KPN ¹ fortæller Stine. Hun fremhæver en anden rollemodel for kvinder, nemlig den skæve Pippi Langstrømpe, som hun har genset med sine børnebørn. ”Der er fandeme meget fra Pippi Langstrømpe modellen, som har gjort noget for, hvordan kvinder tænker på sig selv. Prøv at se på Annika, sådan var piger jo, pæne, rene og nystrøgne. Pludselig ind fra højre kommer Pippi, der bor alene og har en masse penge. Jeg tænker på alle de symbolværdier,” fortæller Stine og kan på mange områder genkende sig selv i Pippi. ”Jeg er ikke meget modig fysisk. Jeg har aldrig klatret i træer VN ZrKHU UVNL[ 1LN LY UVR TVKPN Wr LU HUKLU TrKL ¹ YLÅLR terer Stine.
Retten til at være ulykkelig
Der tegner sig et billede af en ambitiøs kvinde, som ikke springer over, hvor gærdet er lavest, hverken når det handler om familielivet eller hendes arbejde. I perioder har der ikke været meget tid til at slappe af, og heldet har ikke altid spillet på hold med Stine. Første store ulykke rammer hendes familie, da hen-
des datters kæreste bliver slået ihjel under en brand i Stines eget hjem. Den anden store ulykke, da hun selv får konstateret modermærkekræft. Hun har dog altid insisteret på at kome igennem kriserne endnu stærkere end før.
”
Jeg har nok altid hørt til dem, der har, bortset fra mine børn, prioriteret arbejdet højt. Jeg synes slet og ret, at det er sjovt at være på arbejde. ”Man bliver dygtig, når det bliver rigtig svært. Det er så urimeligt overfor jeres generation, at I skal være evigt lykkelige. Drop det. Det er der sgu da ingen mennesker, der er. I virkeligheden er det mere interessant en gang imellem at være ulykkelig, fordi svære WLYPVKLY Å`[[LY Wr LU VN N¥Y H[ THU \K]PRSLY ZPN ZVT WLYZVU Jeg ville insistere på retten til at være ulykkelig, hvis jeg var jer,” slår Stine fast og markerer sin mening ved at plante begge hænder på bordet. Især i de svære perioder har hun overvejet sin stilling, og hvad den medførte af lange arbejdsdage, men har hurtigt viftet tanken bort, når den meldte sig. ”Jeg har nok altid hørt til dem, der har, bortset fra mine børn, prioriteret arbejdet højt. Jeg synes slet og ret, at det er sjovt at være på arbejde,” fortæller Stine og fortsætter: ”Jeg har ikke den her meget distinkte skillelinje. Fx: er det her, jeg laver lige nu, arbejde? Ikke for mig. Jeg synes, det er sjovt og spændende,” forklarer hun. Efter hun sagde op som administrerende direktør for Tryg sidste år, er der dog lidt bedre plads til nogle af de ting, hun godt kan lide. For eksempel at gå i teatret, at passe sine børn og ikke mindst nyde naturen. ”Jeg har altid haft den her følelse af, at jeg skal ud og mærke naturen. Jeg skal have luft, se vand, se langt,” fortæller Stine Bosse. Bopælen, hendes egen gård med heste og hunde, ligger da også langt fra det indre København. Desuden mærker hun naturen, når hun vinterbader, som hun helst gør 3 gange om ugen. ”Det er godt for mig. Jeg er bare gladere bagefter. Som man plejer at sige, når man er vinterbader: man bliver glad i låget. Man synes bare, verden er dejlig. Det er jo ret skønt,” forklarer Stine og smiler lidt af udtrykket. Mobiltelefonen blinker og Stine er denne gang nødt til at tage den. Efter nogle minutter lægger hun på. ”Det var Margrethe Vestager,” fortæller hun selvfølgeligt. Stine Bosse skal i morgen, på kvindernes internationale kampdag, lancere et nyt netværk med navnet ”Kvinder for Europa” sammen med blandt andre Margrethe Vestager. ”Det må i endeligt følge med i,” opfordrer hun, før hun må videre til foredrag om at turde i Aulaen.
Stine Bosse har en grundlæggende interesse for andre mennesker. Hun synes, det er fantastisk at være med til at Å`[[L HUKYL +L[ RHU O\U IrKL ZVT SLKLY TLU VNZr Wr L[ HUKL[ UP]LH\ ZVT ILZ[`YLSZLZMVYTHUK MVY )¥YULMVUKLU ”Det er en fantastisk oplevelse i sig selv at se med egne øjne børn blive løftet fra ekstrem fattigdom til fattigdom.”
26 COMMERCIEL MAGAZINE // MAY 2012
BUDDY PROGRAMME 2012
Culture
Friendship
Experiences
Do you want to broaden your cultural horizon, expand your international network, and gain great experiences? Then you are exactly whom we are looking for to the Buddy Programme. The Buddy Programme is an initiative striving to create closer relations between local BSS students and new international degree students, and to introduce the international degree students to the true Aarhus Experience. Advantages of being a buddy: You develop personally and learn to take responsibility for others You get to expand your international network and your network at BSS The interaction with international students will help you improve your second language You will be invited to different kinds of social events and parties Being a Buddy is a fun job with a lot of interesting challenges Being a buddy includes: Being prepared to answer questions about SL, BSS and Denmark Giving advice on practicalities (e.g. shopping, transportation etc.) Picking up the degree students on the day of their arrival Arranging a local dinner with your Buddy Team Participating in different events with the Newcomers and other Buddies As a buddy you are hired for period of eight months (May-December 2012) If interested, it is possible to be both an introweek instructor and a Buddy! If you would like to apply for the position as a buddy, please apply online at www.studenterlauget.dk/buddy. Application deadline is no later than May 9 2012. If you have any questions , you are welcome to contact us at buddy@studenterlauget.dk or ¿QG XV RQ IDFHERRN DW ³%66 6/ %XGG\ 3URJUDPPH ´ We look forward to receiving your application.
Best regards Søren & Rikke Buddy Programme Coordinators 2012
Join the Buddy Programme!
Modet til at skifte spor David Nikulin kan allerede som 32-årig skrive cand.merc., konsulent og Tech Lead på CV’et. Hemmeligheden er, at han ikke har været bange for at skifte spor og forfølge nye muligheder.
TEKST HELLE KOLLERUP MADSEN FOTO STEFFEN HALDRUP ANDERSEN
På en af forårets første solskinsdage træder vi ind i Innovation Labs kontor på Finlandsgade i det nordlige Aarhus. Eller, kontor er måske så meget sagt. Det ligner nærmere en stor legeplads. Vi bliver placeret i et grønt junglehjørne omringet af dinosaurer, kranier og plastickøer. Store pirat-trækister bliver brugt som borde, mystiske mangearmede robotter møder vores syn, og væggene er fyldt med klistermærker VN R\S¥Y[ ]PUK\LZTHSPUN +L[ LY [`KLSPN[ H[ ]P ILÄUKLY VZ P L[ kreativt miljø. Her arbejder David Nikulin. En bachelorgrad i HA.dat, en kandidatgrad i International Business og en god portion betinget held har bragt David til en stilling som Tech Lead i videns- og rådgivningsvirksomheden.
28 COMMERCIEL MAGAZINE // MAY 2012
Betinget tilfældigt
Tilfældighederne ville, at David er havnet, hvor han er i dag. Men det er betinget tilfældigt, mener den unge innovationsmand. ”Når man læser, har man en forventning om, hvad man gerne vil ende med at lave. Men hvad arbejdet rent faktisk kommer til at indeholde, tror jeg ikke, mange studerende ved,” siger David Nikulin eftertænksomt. Med det i baghovedet søgte David mange forskellige stillinger. Én af ansøgningerne bragte ham hele vejen til Dublin til samtale hos Google. Men da hyringskomitéen desværre vendte tomTLSÄUNLYLU ULKHK Tr[[L +H]PK Z¥NL HUKYL NY¤ZNHUNL
”
Jeg tror faktisk aldrig, jeg åbnede Kotler i løbet af min studietid.
TECH LEAD DAVID NIKULIN < NÅR BØGERNE BLIVER FORTID
=PH ZP[ UL[]¤YR P :[\KLU[LYSH\NL[ ÄR OHU U`Z VT LU Z[PSSPUN P reklamebureauet Recommended. ”Det var jo marketing, og det har aldrig interesseret mig, tænkte jeg,” siger David og tilføjer med et grin: ”Jeg tror faktisk aldrig, jeg åbnede Kotler i løbet af min studietid.” Men efter en spændende samtale, hvor han skulle løse en case, var David solgt. Og med det endte han i en rigtig skråstregsfunktion som planner, analytiker, researcher og reklamekonsulent.
”
Vi studerer i fem år. Så er der 35 år tilbage at arbejde i. Derfor er det ikke afgørende, hvad man bruger de første par år på. Der er langt fra datalogi til international business til reklamebranchen, og umiddelbart synes det svært at se sammenhængen mellem Davids uddannelse og job. Men for cand. merc.’en skal der ikke nødvendigvis sættes lighedstegn mellem de to: ”Det handler bare om at få et job, for du er jo ikke låst fast i dit første arbejde,” siger han og fortsætter: ”Vi studerer i fem år. Så er der 35 år tilbage at arbejde i. Derfor er det ikke afgørende, hvad man bruger de første par år på,” siger David med et smil.
Davids øjne for nye horisonter. ”Jeg går målrettet efter tilfældighederne,” siger David eftertænksomt og forklarer: ”Det skal bare føles rigtigt. Man kan mærke, når det er på tide at komme videre fra sit første job, og så skal tryghedsnarkomanen ikke forhindre dig i det.”
Ud af komfortzonen
Det er tydeligt, at David Nikulin lægger stor vægt på, at man selv er ansvarlig for sin egen udvikling. Hvis cheferne ikke kan skubbe én fremad i den rigtige retning, må man selv åbne sine egne horisonter og lede efter nye muligheder. ”Rusk op i dig selv, kom ud af komfortzonen, og vær ikke bange for at skifte spor,” siger David. Med andre ord: Lås dig ikke fast i din uddannelse, når du skal ud at søge job. For du kan sagtens ende i et job, som du tre år forinden ikke havde den fjerneste idé om, at du ville komme til at lave. Og bagefter er det vigtigt, at du mærker efter i maven, om du er glad for den stilling, du er i. Og hvis ikke du er, ja, så S¥I ¶ S¥I SHUN[ WVRRLY P ]VSK VN ÄUK L[ Z[LK O]VY K\ M¥SLY dig bedre tilpas. ”Der er ingen grund til at låse sig fast i det første job, for man er ikke bundet. Man skal tage sig selv alvorligt og mærke efter, om man er glad for det, man laver,” slutter David Nikulin.
Sporskifte
Ifølge David Nikulin kan man altså bruge de første par år til at dygtiggøre sig i et-eller-andet. Få en viden. Og bygge på derfra. Det var nøjagtigt, hvad han gjorde. Selvom marke[PUN ]HY ZW¤UKLUKL Z`U[LZ +H]PK HSSPNL]LS LM[LY U¤Z[LU ÄYL år i to forskellige stillinger på Recommended, at det var på tide at skifte reklamebranchen ud. I en lang årrække var der Wr NY\UK HM ÄUHUZRYPZLU ZRrYL[ Wr \KKHUULSZL VN TLKHY bejderudvikling i hele branchen.
”
Rusk op i dig selv, kom ud af komfortzonen, og vær ikke bange for at skifte spor. David følte sig fastlåst og uden fokus på sin udvikling. Da der samtidigt kom omstruktureringer, valgte han at skifte job: ”Man er ikke færdig med at uddanne sig, bare fordi, man har en cand.merc. Man skal løbende sørge for at dygtiggøre sig, og det var der ikke mulighed for,” siger han og fortsætter: ”Når omstændighederne ændres, er det vigtigt at stoppe op, føle efter og være loyal mod sig selv frem for arbejdsgiveren. Også selvom man måske har lavet fem- elSLY [P rYZ WSHULY P ZP[ OV]LK ¹+LYTLK Å`[[LKL +H]PK MYH IHYUdomsbyen Aarhus til Nørrebro og blev en del af Innovation Lab som Tech Lead på virksomhedens københavnerkontor. Her hjælper han virksomheder med at se potentialet i nye teknologier og tænke dem ind i deres forretning. Også her var Davids vej præget af tilfældigheder. Det var igen et jobtip fra en tidligere kollega fra Studenterlauget, som åbnede
David Nikulin foran Innovation Lab’s kontor i Aarhus. Her er David endt efter en aktiv studietid på BSS og U¤Z[LU ÄYL rY P YLRSHTLIYHUJOLU
BAG OM GIGANTEN > MÆRSK
Bag om Giganten:
Under sloganet “Intet tab skal os ramme, som ved rettidig omhu kunne afværges” byggede Arnold Peter Møller et imperium. Det gamle slogan har også, som det eneste traditionelle element, over 100 år senere sneget sig ind i 0ÈUVNV KHOW Q\H UHNODPHðOP :H DUH 0DHUVN
TEKST LARS H. WILLIAMS Det skummende hav slår op på det grandiose containerskibs bov, mens det pløjer sig igennem de skummende bølgetoppe. Mandskabet bevæger sig hurtigt og effektivt rundt på det enorme skib. De har alle deres WSHKZ VN KLYLZ ZWLJPÄRRL HYILQKL H[ \KM¥YL <KLMYH ligner de én organisme, der som en levende myretue svirrer af liv og produktivitet. Vi følger containerskibet fra havn til havn, jorden rundt. Klip fra Rio de Janeiro over Ho Chi Min City til Svalbard danner tilsammen en NSVIHS TVZHPR :WYLK[L NLVNYHÄZRL W\ZSLZWPSZIYPRRLY adskilt af enorme maritime strækninger. Her hersker
30 COMMERCIEL MAGAZINE // MAY 2012
kun naturen. Og Mærsk. Filmen slutter med imperiets nyligt afdøde fyrste, den aldrende Hr. Møller, som kort beskriver virksomhedens grundprincipper: ”Troværdighed,” siger Hr. Møller (på engelsk) til kameraet. ”Folk skal kunne stole på os.” Og som det sidste P ÄSTLU MHSKLY ZLU[LUZLU O]VYMYH OLSL L]LU[`YL[ YLQZ[L sig. Filmens eneste danske sætning: ”Rettidig omhu!”
Nye vinde blæser
Lige så gammeldags og traditionelt som sloganet ”rettidig omhu” lyder, lige så traditionel er Mærsk. Den danske erhvervsverdens kronjuvel ligger med sit hoved-
NÅR BØGERNE BLIVER FORTID
F
TA K A
Redaktionens kommentar
;PKLYUL ZRPM[LY P 4¤YZR 0RRL ISV[ ZLUKLY YLRSHTLÄSTLU >L HYL 4HLYZR L[ ZPNUHS VT LU TLYL TVKLYUL kurs - selve familiekoncernen bevæger sig nu ind i en ny æra, da ikonet Arnold Mærsk Mckinney-Møller afgik ved døden den 16. april 2012. Ved redaktionens deadline stod familieoverhovedets yngste datter Ane Uggla klar til at overtage roret som ny formand i gigantens magtfulde Almenfonden efter sin far.
Bag om We Are Maersk
>L HYL 4HLYZR ÄSTLU RHU ÄUKLZ Wr `V\[\IL VN LY SH]L[ HM *OYPZ[VMMLY )YVL ZVT ISHUK[ HUKL[ LY RLUK[ MVY ÄSTLU 9LJVUZ[Y\J[PVU >L HYL 4¤YZR OHY RVZ[L[ TPSSPVULY RYVULY H[ WYVK\JLYL VN LY L[ ULKRVN HM TPU\[[LYZ YrÄST
Bag om “rettidig omhu”
Sloganet ”Intet tab skal os ramme, som ved rettidig omhu kunne afværges” eller i forkortet form ”Rettidig Omhu” var Arnold Peter Møllers princip, som hans netop afdøde søn Arnold Mærsk MckinneyMøller viderebragte som grundtanken bag virksomheden. Med ”Rettidig Omhu” menes, at der skal tages omhu for forretningerne - og det skal gøres på rette tidspunkt, så eventuelle fejl bliver rettet i første omgang.
kontor på Esplanaden i København som et symbol på, hvor stort man kan drive det ved en hård og traditionel arbejdsetik og faste horisontale strukturer. Ingen selvudvikling, åbne kontorarealer eller casual-Fridays her. +LYPTVK ZSPWZ O¥ÅPNOLK VN RUVMLK[ Og det har virket. Mærsk har 110.000 ansatte og 550 containerskibe, der sejler mellem 20 lande og bidrager til den danske statskasse med intet mindre end en sjettedel af BNP’et. I sandhed imponerende. At Mærsk med den volumen og succes nogensinde ville løsne op for deres traditionsbundne fremtoning har været en utænkelighed. Indtil nu. Mærsks nye stilbevidste ’infomercial’ spiller ganske vist på troværdighed ZVT NY\UKWYPUJPW ;HSL[PKLU P ÄSTLU er dog ikke givet til den øverste ledelse på kontorbygningernes piedestaler, men til arbejderen på gulvet. +HNSPNKHNLU OVZ KL UH]US¥ZL ÄZRLYL fra Sydøstasien, den skotske mellemleder og den unge geolog fra Qatar er blevet Mærsks ansigter udadtil. Ikke opulente herrer i jakkesæt, ej OLSSLY LYO]LY]Z]LYKLUZ JVZ[ ILULÄ[ ZWYVN ÄN\YLYLY P KLU TPU\[[LY VN 4 sekunder lange infomercial. Tigerrejens rejse fra dens første kontakt TLK KLU HUVU`TL ÄZRLY P ZPU QVSSL over de store frysecontainere, til den bliver grillet med (rettidig!) omhu og
serveret for det smukke vesterlandske par, får i We are Maersk mere opmærksomhed end økonomiske nøgletal og strukturelle fakta. Det er med patos og ikke logos, det nye Mærsk vil vinde vores sympati.
Troværdig modernisering
Men har Mærsk givet afkald på traditioner og værdier for at lade sig Å`KL TLK P LU L]PN MVYHUKLYSPN \Kviklings- og omstruktureringsstrøm? På ingen måde. Som de siger i We are Maersk: ”Vi forbereder os på nye tider med nye udfordringer. Vi tager hånd om detaljen, men blikket slipper ikke det store billede.” Den balance formår We are Maersk faktisk æstetisk at levere på troværdig vis. Mærsk fremstilles stilfuldt som ”et samlebånd der forbinder verden,” ZVT ÄSTLUZ ]VPJL V]LY ZPNLY VN THU får som seer i sandhed et billede af globalt potentiale. Og rigtigt troværdigt bliver det, når gamle Hr. Møller træder frem i de sidste minutter og forklarer, at Mærskkoncernen stadig står på de grund]¤YKPLY ZVT OHU ÄR TLK MYH ZPU MHY At ting skal gøres ordentligt og til tiden. Måske er det netop det, ’rettidig omhu’ er i dag: at modernisere uden at miste sine grundværdier?
MAY 2012 // COMMERCIEL MAGAZINE 31
TILLYKKE!
SÅ ER DET NU…
Semesteret lakker mod enden, og for mange er det snart slut med studielivet. Er du endnu ikke medlem af en a-kasse, så er det ved at være sidste chance. Meld dig ind senest 14 dage efter sidste eksamen, ellers misser du muligheden for at få ret til dagpenge allerede en måned efter, du dimitterer. DERFOR SKAL DU VÆLGE CA De fleste AU-BSS’ere vælger CA som a-kasse, og vi har et indgående kendskab til de job-områder, som AU-BSS’ere søger eller allerede sidder i. Derfor kan vi hjælpe dig bedre end nogen anden a-kasse. Vi tilbyder dig bl.a.:
Karriererådgivning, hvor du bl.a. får styr på dine stærke og svage sider Faglig inspiration og professionelle netværk Alt sammen tilbud, du frit kan benytte, uanset om du er ledig eller i job. GRATIS STUDIEMEDLEMSKAB Selvom du fortsætter dit studium, kan du med fordel melde dig ind i CA. Det er gratis og giver bl.a. adgang til en række karrierefremmende aktiviteter. Og har du været gratis studiemedlem i mindst ét år, inden du afslutter din uddannelse, har du ret til dagpenge allerede dagen efter, du dimitterer. Det giver dig 13.997 kr. ekstra.
Kurser og workshops, der styrker din arbejdsglæde og dine jobchancer
Læs mere på
nnede i
udda For højt
livet
erhvervs
42-apr12
www.ca.dk/derfor
.dk w w w.c a 90 45 T lf. 3 314
SOV GODT < HOW TO
HOW TO:
Sov godt
Undersøgelser viser gang på gang, at studerende sover for lidt og for dårligt. Resultatet er alarmerende for dig, som ønsker at få det optimale ud af dit studie. Manglende søvn kan faktisk sende dig adskillige trin ned af karakterskalaen, fordi du både mister lysten og motivationen til at lære. Men hvis du først er fanget i et elendigt sovemønster, kan den dårlige vane være gevaldigt svær at slippe igen. Commerciel Magazine giver dig her en udførlig guide til de gode sovevaner.
TEKST ANDERS GRAMSTRUP Spis dig til en god søvn
Det er ingen selvfølge, at din krop sover godt og komfortabelt, som var den en bjørn i hi. Tværtimod. Sund og nærende kost er altafgørende for, at din krop kan genopbygges, mens du sover. Pas på med at fylde maven inden sengetid. Du skal dog heller ikke være sulten, så spis i god tid eller tag et stykke frugt, inden du hopper under dynen.
Mærk kroppens naturlige behov
Før elektriciteten blev opfundet gik vi i seng efter solnedgang SPNLZVT KL ÅLZ[L K`Y +L[ O\ZRLY KPU RYVW VN KLYMVY MrY K\ den bedste søvn, hvis du går i seng inden klokken 22. En fast rytme med 7-8 timers søvn hver nat er balsam for dit hjerte. Engelske forskere har fastslået, at søvnmangel kan slå dig ihjel. I værste fald. For hvis du sover mindre end 6 timer om dagen, stiger dine odds med 50 procent for en hjertesygdom.
Indret dit soveværelse
Hold dit soveværelse køligt. Varme får kroppen til at arbejde for at tilpasse sig omgivelserne og forstyrrer søvnen. Hold vækkeuret og alt andet der kan
Tips til en god søvn -Alkohol kan virke beroligende, men den forhindrer dig i at falde ind i de dybere trin af søvnen, hvor du opnår den største restitution. Så selvom et glas vin før sengetid kan virke fristende, hjælper det ikke din krop til at sove godt. - Undgå koffein i form af kaffe eller sukkerholdige drikke såsom Red Bull og Cola, da det forstærker hjerterytmen og øger blodtrykket. Så bliver det uden tvivl svært at falde til ro. - Forbered gerne din krop i god tid på, at den snart skal sove. En god bog, stille musik eller en kort gåtur kan få din krop til at falde til ro.
[PK [PS ÄUKL re L R PR \ e RHU K e du revurd d VW VN re r [ e u lt SK b u M` s ld UKLY så fa n nemlig re r til I SL H ? R n e ¹,Y KPU under dyn vn ka teprobleme r nde sø te at put ler. Mangle e lige fra hje a m ft a m e o din ligd ns dår i alske ioner. ” ss depre
YLÅLR[LYL S`Z ]¤R MYH ZLUNLU 3`Z JOPRHULYLY KPUL ¥QUL og forstyrrer den tiltrængte søvn. Bemærk desuden at sokker i sengen ikke er gået af mode. Blodomløbet i fødderne er som regel lavt om natten - sokkerne udligner behovet.
Tøm hovedet inden du sover
Udnyt de vågne timer til at være aktiv og få lavet de ting, du har sat dig for, så du kan sove med god samvittighed. Sæt en grænse for fjernsyn, mobil og computer, så de ikke kræver din opmærksomhed den halve nat. Stress om dagen videreføres til natten i form af skæren tænder og urolig søvn, og kan på lang sigt give dig alvorlige følgesmerter i nakke og kæbe. Husk: søvn er en tredjedel af dit liv, du kan ligeså godt lære at nyde den.
MARCH 2012 // COMMERCIEL MAGAZINE 33
$ # " % " " & # " # " % !
KLUMMEN
Klummen Velkommen til Drømmeland :VTTLYLU Z[rY MVY K¥YLU +LY LY TLNL[ RVY[LYL [PS ZTPS ZVSIYPSSLYUL LY ]PN[PNLYL LUK QHRRLU ÅPY[L faktoren er i top, og det er sæson for is. Jeg elsker denne tid på året. Hele vinterhalvåret drømmer jeg mig hertil, og endelig er det tid igen. TEKST DIANA FABRICIUS Jeg er en dagdrømmer. Indersiden af mit hoved er muligvis for viderekomne - min fantasi er til tider sygelig, og jeg tager konstant mig selv i, at tankerne er Å¥QL[ Zr SHUN[ H[ O]PZ QLN rIULKL ¥QULUL I\YKL QLN Z[r omringet af Marsmænd. Jeg indrømmer gerne, at jeg er i utrolig godt selskab med min fantasi. Til tider ville jeg dog ønske, at det var muligt at lave en Harry PotterTHU¥]YL VN ZR¤YTL HM MVY KL Å`]ZRL [HURLY VN YLU[ faktisk lytte efter, hvad forelæseren fortæller mig. Men føler mig åbenbart lidt for velkommen i Drømmeland.
”
Men sandheden er nok, at jeg vil opføre mig præcis som en teenagetøs, der møder Justin Bieber.
Fremtidsdrømme Desværre er denne herlige tid på året også lig med eksamensstress, karakterkamp og konstant dårlig samvittighed over at prioritere en grillaften i Botanisk Have højere end statistikpensum. I eksamenstiden drømmer mange af os om fremtiden. Hvilke T\SPNOLKLY ]P ]PSSL Mr O]PZ ]P ÄR L[ [HS P UL[VW KLUUL eksamen. Om at præstere så godt til en mundtlig eksamen, at censor tilbyder os jobbet som hans nye underdirektør (én skal vel være den første, det sker for…). Om at få overstået grammatik-eksamen, så THU RHU OVWWL Wr L[ Å` [PS ]HYTLYL OPTTLSZ[Y¥N VN oplevelser. Vi har alle hver vores drøm. Jeg har altid haft en drøm om at arbejde hos Mærsk, og har brugt mange timer på at iscenesætte mit møde med den gamle mand. Jeg har stået præcis som skuespillere, der øver sig på takketalen til deres første Oscarstatuette, og har en helt klar idé om, hvad jeg vil sige, hvis jeg møder ham på gaden. Men sandheden er nok, at jeg vil opføre mig præcis som en teenagetøs, der møder Justin Bieber. Men man har vel lov at drømme.
”
Forleden drømte jeg, at jeg kom til at drukne en undulat i en liter mælk.
get, når de vågner om morgenen. Utallige gange har mit eget latterbrøl vækket mig, fordi mine natlige tanker er så langt ude, at det kun er til at grine af. Mine drømme står ofte så klart bagefter, at jeg kan blive i tvivl om, hvorvidt det egentlig er sket i virkeligheden. Det giver stor underholdningsværdi for mine kammerater. Men hvor inspirationen kommer fra, kan være en stor gåde. Forleden drømte jeg, at jeg kom til at drukne en undulat i en liter letmælk. Ligeledes optrådte Lene Espersen og selveste The Hulk i en duet til sidste års spejderlejr. Tankens oprindelse er ukendt, men det var bestemt en oplevelse, jeg vil unde alle at få! I dette nummer af Commerciel Magazine har vi lært at sove godt. Jeg sover bedst, når jeg drømmer. I dagtimerne har jeg det også godt, når jeg giver mig selv tid til at dagdrømme. Ferien står lige for døren, og mit råd til alle jer, der har gidet læse dette færdigt; sig goddag til Drømmeland, løsen slipset, smil, god eksamenslæsning – og rigtig god sommer! Note: Mærsk McKinney Møller døde efter bladets deadline, og journalisten har været ved siden af sig selv af sorg og mareridt siden. Hun sender mange tanker til hr. Møller og ser nu frem til at møde ham “på den anden side”. Må han sove godt!
Z
Z
Z Z
Natlige aktiviteter Mine livlige fantasier holder ikke pause om natten. Her drømmer jeg nemlig også. Og jeg elsker det! Jeg har ondt af dem, der aldrig kan huske noMAY 2012 // COMMERCIEL MAGAZINE 35
COMMERCIEL MAGAZINE Studenterlauget Fuglesangs Allé 4 8210 Aarhus V Phone: 89 48 68 00 Fax: 89 48 68 13 E-mail: commerciel@studenterlauget.dk MAGA ZINE - LOOSENING TIES
Web: www.facebook.com/commercielmagazine www.studenterlauget.dk/commerciel.html