Undviget, efterlyst, kvantificere: Kvantificering af avisefterlysninger i Københavns adresseavis 175

UNDVIGT, EFTERLYST, KVANTIFICERET: KVANTIFICERING AF AVISEFTERLYSNINGER I KØBENHAVNS ADRESSEAVIS 1759-1854.

Af Anders Dyrborg Birkemose, 6. semester

Logo grafik – Michelle Sørensen

Oftest når man indleder en artikel, hvor mate-

tilladt at koncentrere mig om de signaler, som

rialet omhandler menneskelige anekdoter og

den portrætterede persons sjæl udsender…”1

livsskæbner, vil den naturlige indledning være et narrativ om en særlig tragisk, romantisk eller komisk skæbne. Fortællingen konkretiserer et budskab og øger spændingen, alt imens man kan følge dens op og nedture i den klassiske berettermodel. Det er en krydsoverflade, hvor vores videnskabelige skarpsind harmoniseres med vores fantastiske forestillingsverden. Det er i denne krydsning, at vi som historikere endelig lever op til vores oprindelige mandat som historiefortællere.

Historikerens malerarbejde kan dog blive problematisk når han arbejder med nogle typer af historiske kilder. Sådan er det for eksempel med avismateriale. Denne problematik har Hans Peter Clausen, nu afdød formand for Folketinget, professor i statskundskab, og kultursamt justitsminister, belyst i en nedskrevet forelæsning fra 1961. Det er min mening, at Clausen fanger avisens lunefulde eksistens: ”Når man betænker, at vi i aviserne har et kil-

Og i enhver god fortælling har vi brug for at lave nogle selektioner og udvælge hvilke rekvisitter, som skal stå i baggrunden, og hvilke retoriske virkemidler, som vores aktører skal anvende. Hvor og hvornår, og særligt på hvem, skal rampelyset falde? Det handler om at male et billede. Jeg synes selv, at Plutark har nogle ord som vi kan anvende til at forstå værdien i denne forestilling:

demateriale, hvis betydning for historien ingen vil bestride, men hvis udnyttelse i mange henseender er vanskelig […]. I det hele taget må man nok gøre sig klart, at selv om der er udbredt enighed om, at avisstoffet er et særdeles vigtigt kildemateriale for historikerne, er benyttelsen af det i praksis såre tilfældig, og store dele af stoffet udnyttes slet ikke. Det hænger i nogen grad sammen med, at stoffet har et så enormt omfang, at det kan være næsten ugørligt at få magt over det. Enhver, der har været

”På ganske samme måde som en maler skaber

nødt til at bruge avismateriale […] vil vide, at

lighed i et portræt ved at gengive ansigtets

man ofte står magtesløs overfor en virkelig ef-

træk og øjnenes udstråling, hvori personens

fektiv udnyttelse af stoffet, alene på grund af

karakter ses, men ikke gør særligt meget ud af

dets mængde.”2

resten af kroppen, således må det være mig

1

Plutark i Ørsted, Peter: Gajus Julius Caesar; Politik og moral i det romerske imperium. København: Gyldendal (1994) s. 33-34

2

H. P. Clausen: Aviser som historisk kilde. Aarhus: Aarhus universitet (1962) s. 1-3

Det Clausen giver udtryk for, er den tilfældig-

Til trods for denne kedsomme tilgang bærer

hed hvormed man tilgår et avis-materiale. Det

aviserne dog på en guldskat, og det er kvantifi-

behøver dog ikke at være tilfældigt. I dag fin-

cerbare informationer på grund af alle de tilba-

des der både søgemaskiner og databaser, hvor

gevendende informationer. Reklamer, annon-

man kan tilgå avismateriale på lige fod med at

cer, og længden af artikler og overskrifter kan

søge efter kattebilleder på Google. Her er Me-

give os en dyb indsigt i avisens respektive tids-

diestream, det kongelige Biblioteks medieda-

alder. Sådan en arbejdstilgang har jeg været

tabase, det mest essentielle redskab til at tilgå

med til at bruge på den københavnske adresse-

avismateriale fra alle tider. Ved hjælp af OCR-

avis, der eksisterede for cirka 200 år siden. I

skanninger har Medie-stream gjort aviser søg-

denne avis blev kriminaliserede bortløbne

bare flere hundrede år tilbage, så længe de bru-

mennesker efterlyst, som et fast indlæg i den

ger italiske bogstaver. Det efterlader et pro-

daglige avis. Dette var mennesker som dig og

blem for os, når vi gerne vil beskæftige os med

mig, der enten undvigte en hård arbejdsgiver

aviser, der er skrevet i gotisk.

eller hårde korporlige straffe fra hæren, eller forsøgte at stikke af fra fængsler, skibe og god-

OCR-skanningen kan ikke harmoniseres med

ser.

gotiske bogstaver, og dens ydeevne er så tilfældig, at resultaterne på ingen måde kan under-

Min medredaktør Johannes Korsdal Nielsen

støttes videnskabeligt, hvis man ønsker andet

udgav i 2019 artiklen: Muligheder, identifika-

end små stikprøver hvor du som videnskabs-

tion og kontrol4 (2019), som præsenterede det

mand ingen afgørelse har på randomiseringen

samme emne som jeg gerne vil uddybe. Niel-

eller andre former for selektions-kriterier. Den

sen skrev om de kvalitative elementer ved

eneste måde at kunne sikre en videnskabelig

disse efterlysninger - hvordan de var strukture-

standard ville derfor være at gennemgå materi-

ret, hvilke flugtmuligheder de undvigte havde,

alet slavisk. Sådan en gennemgang kan dog be-

og hvilke identifikationsmidler efterlyserne

tyde mange gentagelser, og som historikeren

havde. Af den årsag vil jeg ikke beskæftige

Franco Moretti skriver: ”The average becomes

mig med disse spørgsmål, men snarere holde

an inevitable presence – and the average me-

fast i den tangent som jeg startede ud fra. Jeg

ans loss of distinction, slowness, and bore-

vil

gerne

vise

hvad

en

systematisk

dom.”3

3

Moretti, Franco: Distant Reading. London: Verso (2013) s. 180-81

4

Nielsen, Johannes Korsdal: Muligheder, identifikation og kontrol. Aalborg: Tendens (2019)

gennemgang og senere kvantificering af 4.500

at Adresseavisen, på grund af dens privi-le-

næsten ens efterlysninger kan give af resulta-

gium, har haft et mere statsligt præg. Dette pri-

ter.

vilegium nød avisen af i perioden 1759 til 1854 og derfor er det også denne periode som under-

Der er nogle helt særlige fordele ved at arbejde

søgelsen har afdækket.

på denne måde. Ofte når vi tager et eksempel udsprunget fra vores hukommelse drager vi en

Københavns adresseavis er særlig velegnet af

fejlslutning: ”Memory is selective, and general

flere årsager, som kan koges ned til størrelse,

impressions are notoriously untrustworthy.

indhold, levetid og læsegruppe. Betragter vi

When the data are so numerous that they can-

først avisens levetid bliver det hurtigt tydeligt,

not all be kept clearly in mind at once, the in-

at Københavns avis har sit privilegium i længst

vestigator is likely to remember best the cases

tid.

that fit his own preconceptions or his pet hypotheses. An orderly presentation of the evidence in quantitative form helps the student to escape the tricks that his memory plays upon him.”5 Det er mit mål at omgå dette problem, ved at bruge den gamle og testede taktik vi alle Den anden årsag er dens størrelse. Via nedslag

lærte i folkeskolen; At tælle.

fra 20 år imellem 1750 til 1850 ved vi, at Københavns adresseavis har flere efterlysninger

Hvorfor Adresseavisen?

Den københavnske adresseavis var en avis, som havde fået tildelt et kongeligt privilegium til at annoncere.6 Det betyder ikke, at andre

end andre aviser i Danmark-Norge. I disse nedslag fylder København 44,8% af mængden af efterlysninger.

aviser ikke også gjorde det som det ses tydeligt ved Berlingske Tidende fra samme periode.7 Dynamikken og konkurrence imellem de her to aviser er forholdsvis ukendt, men vi må antage,

5

Aydelotte, William O.: ”Quantification in history” i Don Karl Rowney & James Q. Graham Jr.: Quantitative History; Selected readings in the quantitative analysis of historical data. Homewood: The Dorset Press (1969) S. 4-5

6

Søllinge, Jette D. & Niels Thomsen: De Danske Aviser; 1634-1989. Odense: Odense Universitetsforlag (1991) Bd.1 s. 109-110 7 Vogel-Jørgensen: Berlingske Tidende gennem to hundrede Aar; Første bind; Under Enevælden; 17491894. København: Berlingske forlag (1949) s. 90-94

Mængden af efterlysninger

På den næste side er anført to grafer, som viser udviklingen af mængden samt fordelingen af efterlysninger.

Vi har vurderet, at man kan inddele perioden 1759 til 1854 i tre faser. Den første fase er den Den tredje årsag er indholdet. Adresseavisen, i modsætning til mange aviser i sin tid, inddelte sine annoncer i rubrikker såsom: bekiendtgørelser, Undvigt, Auctioner, Dødsfald, Nyheder og så videre. Rubrikkerne hjælper med at afgøre det kriminaliseret aspekt af efterlysningen. I sine yderpunkter har man stokhusfangen, der er livsfange og æreløs indsat for mord, som tydeligvis er en kriminel efterlysning. I kontrast til denne fange ses forældre, som efterlyser børn på få måneder. Et sted imellem de to poler opstår usikkerheden, og her er det nyttigt at lade kilden afgøre rammen for en kriminel efterlysning. Derfor er efterlysninger under rubrikkerne ”Undvigt” og ”Efterlysning” in-

private fase imellem 1761-1788. Denne periode er domineret af private efterlysninger fra læremestre, husbønder, godsejere, og små arresthuse

samt

skibskaptajner.

Særligt

i

1760’erne udgør landarbejderne en stor del af de efterlyste. Årsagen til, at landarbejderne her oplever deres største udsving, skyldes, at flugt fra godserne kunne være meget almindeligt flere steder i landet. Godsejer Sehested fra Høgholm gods i Østjylland turde i 1768: ”næsten be-haupte” at ”ingen proprietær noget år” kunne undgå at ”miste ved undvigelse 4 á 5 personer”.8 I Samme periode oplevede et andet gods, at 30 mennesker undvigte derfra på en tiårig periode.9

kluderet i de tal jeg vil præsentere.

Selvom, at store fangeinstitutioner eksisterede Den sidste årsag er størrelsen på læsergruppen.

i København og Helsingør, såsom Stokhuset,

Det er tydeligt, at Adresseavisen bliver mere og mere populær og udbredt i de 100 år vi har undersøgt.

8

Løgstrup Birgit: Bundet til jorden; Stavnsbåndet i Praksis 1733-1788. Landbohistorisk selskab (1987) s.

177

9

Løgstrup: Bundet til jorden. s. 178

Tugt-, Rasp-, og Forbedringshuset, samt Kron-

Håndværkerne udgør også en klar majoritet af

borg fæstning, var det i denne periode de en-

de efterlyste i den private fase. Håndværkerne

kelte arresthuse på Sjælland, som stod for

er hovedsageligt lærlinge, som udgør 93% af

majo-riteten af efterlysninger af de fængslede.

den samlede håndværkermængde i efterlysnin-

I 1776 undvigte 29 fæstningsslaver fra Stokhu-

gerne.

10 set, men kun én person blev efterlyst.

Grun- ID Antal af Efterlysning

den til at arresthusene efterlyste såTotal hyppigt i

Håndværkstil. lærlinge

Mester 833

Svend 2

Hovedtotal 59

894

denne periode, skyldes, at byfogeden siden

Vi må antage, at det høje antal af efterlysninger

1701 var fungerende politimester i sin jurisdik-

skyldes en noget dårlig behandling af lærlinge

tion.11

fra deres mestre. I Danske lov stod der skrevet at en: ”Husbond må revse sine børn og tyende

10

Adresseavisen den 06/09/1776

11

Stevnsborg, Henrik: Politi; 1682-2007. Frederiksberg: Samfundslitteratur (2010). s. 27

med kæp og vånd, og ej med våben; men gør

Mand Isach Jørgensen Bromberg, i Adresse-

han dem sår med åd eller æg, eller slår dem

avisen No. 129 indkalder mig, anseer jeg for-

lemmer sønder, eller skader dem på deres hel-

nærmeligt og lovstridigt; thi Aarsagen til min

bred, da straffes han så, som han en fremmed

Bortgang er ham best bekiendt, der ene og al-

havde gjort skade”.12 Dette er taget fra forord-

lene reiser sig af hans Behandling imod mig,

ningen af 1755, som konfirmerede politiets

saa jeg under 7 hujus [juni] har været nødsa-

mandat til at retsforfølge bortløbet tyende, men

get til at indgaae med allerunderdanigst An-

også gav tyendet muligheden for at retsfor-

søgning til Hs. Kongel. Majestæt, om at vi

følge en husbond, som havde gjort dem uret.13

maatte vorde skildt fra Bord og Seng, hvilken

Denne retskonflikt kan man finde mange ek-

med underdanigst Forestilling til den høie Ma-

sempler på såsom madam Gotschalk, som for-

gistrat er andraget…”16 Denne type af mod-

svarer sin søns undvigelse overfor skomager-

svar er meget almindelige i 1780’erne hvor

mester Roseau, ved at sige, at hendes søn var

også efterlysningen af private undvigte er

blevet ” ”slaaet for en ringe Forseelse i Pro-

størst.

fessionen”.14 Drengen Salomon Gotschalk er næppe den eneste lærling som er bleven be-

Grunden til, at jeg har lagt særlig vægt på lær-

handlet sådan. Tager man udgangspunkt i fol-

linge er, at de udgør majoriteten af de håndvær-

ketællingen fra 1801 ville antallet af bortrømte

kere, som efterlyses under rubrikken ”Und-

lærlinge i 1782 (det år med flest) udgøre 12%

vigt”. Efter 1788 forsvinder langt størstedelen

af Københavns lærlinge-population.15

af de private efterlysninger fra denne rubrik og

Lignende tilfælde findes også i ægteskaber så-

bevæger sig over i rubrikken ”Bekiendtgørel-

som Ingeborg Nielsdatter som mener, at hun er

ser” hvilken er noget blødere og diskursivt ikke

fuld berettiget til at forlade sin mand: ”At min

lægger den samme kriminaliserede aspekt på

12

Dybdahl, Vagn & Inger Dübeck: Håndværkets kulturhistorie; Håndværket og statsmagten. København: Schultz Forlag (1983) s. 142 13 Østhus, Hanne: Vanartige tjenestefolk eller uordentlige husbønder; Tjenestefolk i arbeidskonflikter i Christiania på slutten av 1700-tallet. Oslo: Våren (2007) s.

33

14

Adresseavisen den 14/09/1821 Østhus, Hanne: Contested Authority – Master and servant in Copenhagen and Christiania, 1750-1850. (afhandling ved European University Institute, 2013) s.

130 16 Adresseavisen den 09/06/1788 15

de efterlyste. Selvom, at man kan argumentere

Vi har endnu ikke fundet et svar på hvorfor

for at, datoen den 4. januar 1788 er tidspunktet

denne forandring netop sker i 1780’erne. I

hvor denne transformation er stadfæstet fordi

1793 blev en ny politireform gennemført, som

den samme efterlysning først optræder i und-

fastsatte politiets opgaver. Politiet skulle ikke

vigte og siden gentages i bekendtgørelser17

længere ”rejse tiltale” i private sager imellem

(hvilket ikke er set før eller efter), så er der

husfader og tjener. Politiets retsforfølgelse

altså tale om, at 1780’erne generelt er en peri-

skulle være forbeholdt offentlige sager.18

ode hvor efterlysninger optræder i begge ru-

Forordningen af 1793 bør ses som det naturlige

brikker.

resultat af forordningen af 1755, og man må gisne, at 1780’erne har været en periode hvor

Interessant er det når man tilgår bekendtgørel-

adskillelsen af privat og offentlig husbondsret

serne for der ses en tydelig forskel i 1780’erne

ordentligt begynder at manifestere sig.

over hvilke typer af håndværkere som man efterlyser. Svende er i slut 80’erne markant mere

Den anden fase som udfolder sig imellem

fremtrædende

1788 til 1813 skal ses som den fase hvor de

i

bekendtgørelserne

lærlinge er i ”undvigt”.

end

offentlige efterlysninger dominerer rubrikken ”Undvigt”. Transformation fra private til

offentlige efterlysninger sker kohærent med

17

Jf. 04/01/1788 & 07/01/1788

18

Østhus: Contested Authority. s.119

andre statslige reformer såsom stavnsbåndets

havde oplevet en stor strejke i 1794. Disse fak-

ophævelse, som flytter sessionsansvaret fra

torer kan have givet et forøget fokus på Søeta-

godserne til amterne.19 Derfor er amterne også

tens indrullerede mandskab.

den primære efterlyser i 1790’erne og frem.

Den tredje fase kan kendetegnes som den syEn markant anmærkning ved denne fase, er at

stematiske fase. Den anden fase bliver afbrudt

de store fængsler såsom Kronborg og Stokhu-

i 1813 da man opbryder rubrikken ”Undvigt”

set begynder at afløse arresterne som de pri-

og erstatter den med ”Efterlysning” den 5.

mære efterlysningsinstitutioner.

marts. Denne kategori er meget mere generel og både offentlige samt private efterlysninger

Over-eqvipagmesteren Ole Kierulff efterlyser

optræder nu ved siden af hatte, hunde, para-

omkring 1800 rigtig mange tømmermænd fra

plyer og stokke.

Holmen i København. Vi kan ikke definitivt sige, hvorfor flåden efterlyser så mange tøm-

Den danske økonomihistoriker Ole Feldbæk

mermænd perioden 1800-1807. Vi vil mene, at

har argumenteret for, at den danske valuta op-

det skyldes en generel ustabilitet i uden- og in-

levede voldsom inflation i årene fra 1810 og

denrigspolitiske forhold relateret til flåden. På

frem til statsban-kerotten i 1813.22 Efter hans

grund af Tyttebær-krigen, de revolutionære

mening, var staten ikke engang i stand til at

krige, samt Napoleonskrigene, oplevede den

fungere på et basisniveau. Denne økonomiske

danske flåde store sving i antallet af udrustede

situation kan have foranstaltet den redaktio-

skibe.20 Udover det, var Danmarks neutralitet

nelle forandring i Adresseavisen. Staten og

udfordret af England og Frankrig21, og Holmen

samfundet har uden tvivl været enormt

19

Krogh, Tyge: Staten og de besiddelsesløse; på landet 1500-1800. Odense: Odense Universitetsforlag (1987). s. 153-155 20 Seerup, Joen Jakob: Søetaten i 1700-tallet; Organisation, personel og dagligdag i 1700-tallets danske flåde. Københavns Universitet (2010) S. 53

21

Bonderup, Gerda m.fl.: Danmarks historie; i Grundtræk. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag (2002) 2. udg.

4. oplag (2011).. s. 218-220 22 Feldbæk, Ole: Danmarks Økonomiske Historie. 1-4. bind. Herning: Systime A/S (1993) s. 193

pressede både af den økonomiske situation,

og efterlysning mere og mere udlignet i den be-

men også af den engelske boykot af kornsalget

tragtede periode.27

til Norge.23 Politiet oplevede et højt pres i pe-

Hvis den danske efterlysningskultur i perioden

rioden 1801-1814 på grund af de nye arbejds-

efter 1820 skal ses som en periode med forbed-

opgaver og krisen.24

ret effektivisering, systematisering, og mere

Resten af den 3. fase er kendetegnet ved, at efterlysningsfrekvensen

falder

indtil

1848.

1820’erne havde Københavns politi dannet et så effektivt register over tilrejsende, mistænkelige personer samt tidligere arresterede, at amtmænd og politikredse ofte skrev ind til København, hvis de eftersøgte personer i deres nær25

områder.

Politimester Andreas Kierulff

brugte et internt efterlysningssystem med andre politikredse i Danmark, og at han ikke brød sig om at efterlyse i avisen, da de ikke ville 26

gøre de kriminelle opmærksomme herpå. Efterlysningsmaterialet tyder ellers ikke på, at politiet har haft nogen som helst form for ind-

kontrol, ser man fuldstændige modsatte tal andre steder i verdenen. I perioden fra 1824 til 1860, findes der 22.000 efterlysninger i den australske avis ”Government Gazette”. MaxwellStuart og Quinlan påpeger, at den store mængde efterlysninger skyldes, at regeringen ingen kontrol har med disse farlige personer, der skaber kaos med ildspåsættelse og røverier ude i provinserne, hvor gårdene er langt fra hinanden.28

virkning på efterlysningsmaterialet. Kun 111 efterlysninger nævner politiet.

Det er ikke kun politiet, som oplever en systematisk ændring af sin efterlysningsstruktur.

Komparer man tallene fra Stokhusets efterlysninger med det reelle antal af bortrømmelser,

Mængden er efterlysninger er altså også determineret af ordensmagtens effektivitet hvor avisefterlysningerne kan ses som mangel på overstående effektivitet. Dette forklarer også den

pludselige

stigning

i

antallet

af

kan man se, differencen imellem bortløbning 23

Bonderup: Danmarks Historie, s. 223-224 24 Pedersen, Karl Peder: Kontrol over København; Studier i den sene enevældes sikkerhedspoliti 1800-48.

Odense: Syddansk Universitetsforlag (2014). s. 157 25 Pedersen: Kontrol over København. s. 284 26 Pedersen: Kontrol over København. s. 223 27 Tak til Johan Heinsen for at levere data’en nødvendig for denne analyse.

28

Maxwell-Stuart, Hamish &Michael Quinlan: “Voting with their Feet; Absconding and labor exploitation in convict Australia” I Marcus Rediker m.fl.: A Global History of Runaways; Workers, Mobility, and Capitalism, 1600-1850. Oakland: University of California press (2019). s. 173

efterlysninger omkring 3-års krigen i 1848-

vurderinger forsvinder gradvist til fordel for

1851. den lille stigning i 1854 skyldes, at sol-

de kolde objektive markører i signalementerne.

daterne var nær København. Det ved vi fordi,

Denne standardisering gør sig særligt gæl-

at 12 ud af 14 af efterlysningerne det år lå før

dende for den del af efterlysningerne som er

militærlejren udenfor København blev ophæ-

skrevet af det offentlige Danmark.31

vet: ”Da Leiren udenfor Citadellet Frederikshavns

Hvis vi tæller disse ”objektive markører” kan

Fæstnings nu er ophævet og inddragen, vil, fra

vi tegne to grafer, som jeg vil præsentere på

den 16de til 31te October incl., den nordre

den næste side. Her har jeg kun medtaget de

Barri-ere udenfor Norgesporten samt Langeli-

enheder som er tilstede i mere end 25% af de

nie, være at aaabne Kl. 6 Mor-gen og lukke Kl.

samlede efterlysninger for henholdsvis de pri-

7 Aften. Citadellet Frederikshavns Comman-

vate og statslige efterlysninger.

dantskab, den 11te October, 1854.”29 De egenskaber som nævnes ved de private efKontrolinstrument – Diskursen!

terlysninger, er påklædning og kropsbygning –

Nu hvor vi kort har gennemgået de 3 faser

altså de egenskaber, du ikke behøver at notere

hvori efterlysningerne udvikler sig over, vil jeg

ned i en bog. Til gengæld kan man ved de stats-

nu vise, hvordan dette kvantitative materiale

lige efterlysninger se en langt større mængde

kan bruges til at påvise statslig kontrol. Johan-

af egenskaber såsom øjenfarve, ansigts-ud-

nes Nielsen har allerede skrevet om Stokhusets

seende, hårfarve, og højden specifikt målt i

signalements protokoller, som eksisterede fra

tommer. De typer af mennesker som efterlyses

1807 og fremefter.30 Jeg vil nu gerne vise hvil-

med disse egenskaber, er typisk soldater,

ken effekt disse typer af protokoller har på ef-

fængslede og bondekarle, som på grund af

terlysningernes kvalitet.

Hvis man opretholder den ide, at vi kan skelne imellem statslige of private efterlysninger, kan vi gå ind og måle på hvilke egenskaber og enheder de undvigte bliver efterlyst på. Nielsen skirver at: ”Efterlyserens subjektive skøn og

29

Adresseavisen den 12/10/1854 30 Nielsen: Muligheder, identifikation og kontrol. s. 6

31

Nielsen: Muligheder, identifikation og kontrol. s. 6

instrumenter som signalements protokollér,

Johan Heinsen har i artiklen Straffearbejdere i

lægdsruller og intern kommunikation imellem

Danmark-Norge, beskrevet de kontrolzoner,

statslige institutioner er lettere at identificere.

som omringede København og Sjælland.34

Eksempelvis Matthias Steinvandt, som undløb

Disse zoner repræsentere flaskehalse, som man

Kronborg fæstning, som til gengæld bad poli-

har skulle igennem for at komme ud af det dan-

timester Thomas Flindt opfordrer sine ” under-

ske kredsløb og derved opnå oprigtig frihed fra

ordnede betjente at lade denne slave efterlyse i

at blive genkendt og arresteret.

København”,32 hvilket munder ud i en efterlysning den 29. juli 1793.33

Disse kontrolzoner kommer også til udtryk når man inspicerer hvilke fængsler og arresthuse,

Kontrolzoner – Umuligt at slippe væk!

som efterlyser fanger i Københavns adresseavis, og hvilke godser og amter, som efterlyser karle samme sted. Som det ses på billedet ved

32

Generalauditøren, auditøren for Kronborg fæstning: Slavesager 7, 1698-1795 33 Adresseavisen den 29/07/1793

34

Heinsen, Johan: ”Straffearbejdere i Danmark-Norge; 1600-1850” i Fritt och ofritt Arbete i Norden. Arbetarhistoria vol. 2017:3-4 (2017). s. 18

siden af, findes der kun to arresthuse udenfor Sjælland, som efterlyser i Københavns adresseavis.

Det samme gør sig gældende når vi måler hvilke godser og amter, som efterlyser før og efter Stavnsbåndets ophævelse i 1788. Kortene til højre illustrerer dette med røde stjerner som godser og blå stjerner som amter. Det øverste kort er fra før 1788 og det nederste efter 1788.

Gennemsnittet per gods før 1788 er 1 efterlysning per gods, og fordelingen ligger spredt i hele landet, dog stærkest på Sjælland. Efter 1788 ser vi en markant ændring. Den største efterlyser er nu Københavns amt med 33 efterlysninger, og ligesom med kortet over arresthuse, er hovedfokusset flyttet til Sjælland.

Egen kontrol: Brugen af selvtægt.

Tidligere nævnte jeg, at man cirka kunne bestemme, at 12% af alle lærlinge i 1782 blev efterlyst i avisen. Uanset om det tal er helt præcist eller ej, indikere det, at vi burde se kohærent stigning i antallet af lærlinge indsat i Tugt, Rasp-, og Forbedringshuset for desertion. Det er dog ikke tilfældet. Til trods for, at 76 lærlinge efterlyses i 1782, forholder indsættelsen i

fængslet sig på en stagnation i hele perioden

matroserne skulle til var også meget frygtede

1771-1799.

såsom Vestindien, da der gik rygter fra andre sømænd om koloniernes hårdhed,37 en erkendelse, som ikke kun danske sømænd havde.

Karwan Fatah-Black har estimeret ud fra et datasæt af 13.412 sømænd, at 5,9% af alle sømænd, der sejlede med de hollandske MCC (Middelburg trading company) deserterede på vej imod Amerika, og det ikke uden grund, for

Disse tal viser os, at udøvelsen af selvtægt har

cirka 7,8% døde på rejsen.38

været stor og at efterlysningen af private personer, formentlig har været en del af et internt system hvor man ikke har haft lyst til at involvere staten mere end højst nødvendigt.

Hvilke sejladser er mest farlige?

Takket været den danske Waterschout Jens Kliim (som opererede imellem 1778-1790) kan vi se, at flere matroser undvigte skibe som var

Hvorfor efterlyser man i avisen?

Indtil nu har jeg forsøgt at påvise styrkerne ved at arbejde kvantitativt med dette materiale. Jeg

på vej imod Øst- eller Vestindien.

håber på, at jeg har vist hvordan en kvantitativ Både private og statslige matroser havde også rigeligt af grunde til at undvige. Mange mennesker lod sig engagere ved et skib, på grund af høj fattigdom.35 Vi har flere mennesker som

tilgang til et ens systematisk materiale kan give resulter som både fortæller nye historier, men som også underbygger hvad man allerede har fundet ud af.

modtager ”tre maaneders gage” forinden sejladsen og har ”ey siden indfunden sig ved Skibet”.36 35

Nogle

af

de

destinationer

som

Jeg vil nu gerne fremlægge nogle af de problemstillinger jeg selv ser ved at arbejde med

Heinsen, Johan: “Maritime cultures of crime” i Tyge Krogh m.fl.: Cultural Histories of crime in Den-mark 1500-2000. Routledge (2017) s. 147 36 Adresseavisen den 04/09/1778 37 Heinsen, Johan : “Escaping St. Thomas; Class relations and convict strategies in the Danish West Indies

1672-1687” i Rediker .: A Global History of Runaways. s. 44 38 Fatah-Black, Karwan: “Desertion by Sailors, Slaves and Soldiers in the Duch Atlantic, c. 1600-1800" i Matthias van Rossum & Jeanette Kamp: Desertion in the Early Modern World; a Comparative History. London: Blooms-bury Academic (2016) s. 100

netop dette materiale, og hvilke udfordringer,

Denne måde at efterlyse er den fordel, at efter-

som jeg ser forude hvis man skal imødekomme

lyseren har meget direkte kontakt med sine

disse problemer.

medhjælpere (de andre sognebørn) men budskabet når ikke særlig langt, og i en by som

Først og fremmest, er der det problem efterlys-

København kan det være nødvendigt at sprede

ningerne ikke er en indikation for hvor mange,

budskabet noget hurtigere.

som har stukket af. Som det kan ses på differencen imellem undvigte og efterlyste fra Stokhuset, kan de reelle bortrømningstal og dem som indikeres i efterlysningsmaterialet variere voldsomt. Dette kan efterprøves blandt andet ved at gå Kronborgs arkiver igennem og formentlig amternes arkiver, men særligt ved de private undvigelser vil vi nok altid have mørke tal. Det største problem er, at vi ikke kan afgøre hvilke faktorer, som får en efterlyser til at ef-

Her kunne man forestille sig, at avisen har været en form for reference-model. I denne teori bliver budskabet udsendt til en masse ukendte

terlyse.

personer, som internt deler informationerne Hvis vi tager inspiration fra medieteori, mener jeg, at vi kan fremlægge tre måder at efterlyse på som hedder: Kanyle-teori, to-trins hypotesen, og reference-modellen.39 Den første måde

med hinanden. Jo flere, der læser avisen, jo bedre bliver mediet. Dette er understøttet af, at avisens efterlysningsmængde vokser til og med 1788 i takt med antallet af abonnenter.

at gøre det på, er kanyle-teoretisk. Det betyder, at afsenderen direkte forplanter sit budskab ved modtageren. Det eneste tilfælde hvor dette kan garanteres er ved efterlysninger i lokalsamfund. I denne periode blev personer nogle gange lysnet i kirken før de blev efterlyst,40 og på den måde kunne man sikre, at alle sognebørnene hørte og forstod budskabet.

39

Rasmussen, Finn: Masse Medier; Nyhedsformidling og meningsdannelse. Columbus (1996) s. 52-54

40

Løgstrup: Bundet til Jorden. s. 167-168

Problemet med denne teknik er, at afsenderen

efterlysningen anonym, og overlader pågribel-

ingen kontrol har over effektiviteten af pågri-

sen til professionelle.41

belsen. Man kan ikke garantere, at læseren fan-

Politiets system giver ikke det største spred-

ger budskabet, som man kan ved ”sognebør-

ningsområde, men sikre en mere effektiv efter-

nene”. Det sikre at flere læser det, men det

søgning end begge af de andre typer for efter-

sikre ikke at den undvigte bliver fanget. Som

lysning.

afsender har du ingen forsikring om, at nogen som helst vil hjælpe dig. Det kan faktisk have

Dette er en hypotese som stadig kræver efter-

negativ effekt. Du alarmerer den undvigte og

prøvning, men som jeg synes giver et stærkt te-

præsentere dig selv som en dårlig læremester

oretisk fundament at arbejde ud fra.

eller en dysfunktionel institution. Derfor er politiets virksomhed måske en bedre løsning.

De mørke tal i den anden fase Et væsentligt problem med den 2. fase er, at de private efterlysninger forsvinder over i ”bekiendtgørelserne”. Det betyder, at vi lige nu reelt ikke ved hvor mange efterlysninger, der egentlig befinder sig i Københavns Adresseavis.

Politiets system kan måske forstås som to-

Med de nedslag jeg allerede har lavet, kan vi

trins-hypotesen (i dette tilfælde tretrins). Efter-

se, at det ikke er et uvæsentligt antal af efter-

lyseren informerer sit politikammer om undvi-

lysninger som forsvinder fra ”Undvigte”. De

gelsen. Politiet kan have et internt efterlys-

gule stolper er hvor høj kurven burde være,

ningssystem, som garantere, at den undvigte

hvis vi talte bekendtgørelserne med. Hvis man

bliver

regner antallet af efterlysninger på denne

41

eftersøgt,

men

også

holder

Pedersen: Kontrol over København. s. 222-223

måde, er det år med flest efterlysninger ikke

Afrunding

1782, men 1804.

Dette har været en kort gennemgang af hvad man kan opnå blot ved at tælle efterlysninger,

Et spørgsmål som bliver rejst af denne kends-

men emnet er langt fra udtømt. Vi ved endnu

gerning, er hvilken rolle politiet spiller i Kø-

ikke hvad, der motiverer annoncøren til at ef-

benhavn i 1780’erne og 90’erne. Vi ved, at po-

terlyse, hvordan dynamikken er med de andre

litiforordningen af 1793 fik politiet til at be-

aviser og deres efterlysninger, hvad der forår-

tragte søgsmål i offentlige og private anklager,

sager den redaktionelle ændring i 1780’erne,

men dette skel kan allerede ses i Adresseavisen

eller hvor denne efterlysningspraksis kommer

i 1780’erne. Derudover er det muligt, at politiet

fra. Men hvorfor er det netop så interessant at

er mellemled imellem avisen og Kronborg

undersøge efterlysninger og ikke andet materi-

fæstning i samme tidsperiode. Efterlysnin-

ale? Vi kan jo netop ikke sige noget om den

gerne fra Kronborg fæstning bliver først signe-

undvigtes agens, men kun noget om annoncø-

ret fra og med 1821 af stokhusforvalteren Kjer-

rens.

teminde.42 Kjerteminde er i den sammenhæng mellemled imellem Kronborg og Adresseavi-

Jeg vil påstå, at det er relativt nemt at finde svar

sen. Hvis Kronborg altid har brugt et mellem-

på hvorfor en person undviger. Mange histori-

led, ville sagen med Matthias Steinvandt fra

kere såsom Marcel v. der Linden,43 Leo Lucas-

1793 indikere, at politiet har fungeret som mel-

sen, Lex Heerma v. Voss,44 og Johan Heinsen

lemled på daværende tidspunkt. Hvis det er

har skrevet teoretiske vejledninger til at deter-

sandt kaster det et nyt lys på politiets opgaver

minere dette spørgsmål i enkelte tilfælde. Men

før 1800, som ikke er behandlet af kendte po-

i virkeligheden behøver man sjældent sådanne

litihistorikere såsom Henrik Stevnsborg og

redskaber. Blot ved en kort gennemlæsning af

Karl Peder Pedersen.

bøger såsom Det første fængsel45 (2018) af Johan Heinsen, Geworbne Krigskarle46 (2002) af Karsten Skjold Petersen, eller Bundet til jorden (1987) af Birgit Løgstrup giver habile indsigter

42

Adresseavisen den 30/07/1821 43 v. der Linden, Marcel & Magaly Rodriguez Garcia: On Coerced Labor. Studies in Global Social History vol. 25. Brill. (2016) og v. der Linden, Marcel: ”Mass Exits: Who, Why, How?” I van Rossum & Kamp: Desertion in the Early Modern World.

44

Lucassen, Leo & Lex Heerma van Voss: “Introduction; Flight as Fight” I Rediker: A global history of Runaways.

45 Heinsen, Johan: Det Første Fængsel. Aarhus: Aarhus Universitets forlag (2018) 46 Petersen, Karsten Skjold: Geworbne krigskarle; Hvervede soldater i Danmark 1774-1803. København: Museium Tuscula-nums Forlag (2002).

i nogle frygtelige arbejdsrelationer, hvor man

en helt fin avis kaldet De Aalborgske alene pri-

kun kan undre sig over hvorfor ikke flere fan-

vilegerede jydske Efterretninger48 i dag kendt

ger, soldater eller bondekarle bortløber.

som Nordjyske Stiftstidende. Det kan virke dumt for os at efterlyse i København. Men jeg

Det efterlysningsgenren kan gøre, som andet

tror ikke det er dumt. Det er bare logik hvis

materiale ikke kan gøre, er at fortælle os hvem

kode vi ikke har knækket endnu.

man vurderer vigtig nok til at efterlyse. Det er en indsigt ind i et ideologisk syn på samtiden,

Litteraturliste

hvor helt almindelige mennesker efterlyser helt

-

Bonderup, Gerda m.fl.: Danmarks hi-

almindelige mennesker. Det fortæller os om en

storie; i Grundtræk. Aarhus: Aarhus

agens hos efterlyseren, som kan virke underlig

Universitetsforlag (2002) 2. udg. 4. op-

og forrykt for os. Sohngaardsholm slot i Aal-

lag (2011)

borg efterlyser eksempelvis i København i

-

Clausen, Hans Peter: Aviser som histo-

1783. Her skriver de:

risk kilde. Aarhus: Aarhus universitet

”Som een af Sohngaardsholms Gods tilhø-

(1962)

rende Reserva-Mandskab, navnlig Willars An-

-

Dybdahl, Vagn & Inger Dübeck:

dersen, der har lært noget af Gærtner-Profes-

Håndværkets kulturhistorie; Håndvær-

sionen, og indtil sidste Mikkelsdag har tient

ket

hos S. T. Hr. Kammerherre Adeler paa Lille-

Schultz Forlag (1983)

rup paa Morsland, og har absenteret sig; thi

-

og

statsmagten.

København:

Fatah-Black, Karwan: “Desertion by

anmodes ærbodigst og tienstligst alle og en-

Sailors, Slaves and Soldiers in the

hver, som ham maatte forekomme, at de han-

Duch Atlantic, c. 1600-1800" i Mat-

nem vilde anholde imod de paagaaende Om-

thias van Rossum & Jeanette Kamp:

kostningers Erstatning, samt en raisonabel

Desertion in the Early Modern World;

Douceur, og give Efterretning herom enten til

a

mig med Posten pr. Aalborg, eller i Kiøben-

Blooms-bury Academic (2016)

havn til Hr. Lieutenant von Bertouch ved Gar-

-

den til Hest.”.47

Comparative

History.

London:

Feldbæk, Ole: Danmarks Økonomiske Historie. 1-4. bind. Herning: Systime A/S (1993)

Jeg kan ikke forklare hvorfor man vælger at ef-

-

terlyse i København når man i Aalborg havde 47

Adresseavisen den 24/01/1783

Heinsen, Johan: ”Straffearbejdere i Danmark-Norge; 1600-1850” i Fritt

48

Søllinge & Thomsen: De danske aviser. s. 237

-

-

-

-

och ofritt Arbete i Norden. Arbetarhi-

historical data. Homewood: The Dor-

storia vol. 2017:3-4 (2017).

set Press (1969)

Heinsen, Johan: “Maritime cultures of

-

crime” i Tyge Krogh m.fl.: Cultural

tallet; Organisation, personel og dag-

Histories of crime in Den-mark 1500-

ligdag i 1700-tallets danske flåde. Kø-

2000. Routledge (2017)

benhavns Universitet (2010)

Krogh, Tyge: Staten og de besiddelses-

-

Frederiksberg:

Odense Universitetsforlag (1987)

(2010).

Løgstrup Birgit: Bundet til jorden;

-

-

-

Samfundslitteratur

Søllinge, Jette D. & Niels Thomsen: De

Stavnsbåndet i Praksis 1733-1788.

Danske Aviser; 1634-1989. Odense:

Landbohistorisk selskab (1987)

Odense Universitetsforlag (1991) Bd.1

Moretti, Franco: Distant Reading. Lon-

-

Vogel-Jørgensen: Berlingske Tidende

don: Verso (2013)

gennem to hundrede Aar; Første bind;

Nielsen, Johannes Korsdal: Mulighe-

Under Enevælden; 1749-1894. Køben-

der, identifikation og kontrol. Aalborg:

havn: Berlingske forlag (1949) -

Ørsted, Peter: Gajus Julius Caesar;

Pedersen, Karl Peder: Kontrol over Kø-

Politik og moral i det romerske impe-

benhavn; Studier i den sene enevældes

rium. København: Gyldendal (1994)

sikkerhedspoliti -

Stevnsborg, Henrik: Politi; 1682-2007.

løse; på landet 1500-1800. Odense:

Tendens (2019) -

Seerup, Joen Jakob: Søetaten i 1700-

1800-48.

Odense:

-

Østhus, Hanne: Vanartige tjenestefolk

Syddansk Universitetsforlag (2014).

eller uordentlige husbønder; Tjeneste-

Rasmussen, Finn: Masse Medier; Ny-

folk i arbeidskonflikter i Christiania på

hedsformidling og meningsdannelse.

slutten av 1700-tallet. Oslo: Våren

Columbus (1996)

(2007)

Rediker, Marcus m.fl.: A Global His-

-

Østhus, Hanne: Contested Authority –

tory of Runaways; Workers, Mobility,

Master and servant in Copenhagen and

and Capitalism, 1600-1850. Oakland:

Christiania, 1750-1850. (afhandling

University of California press (2019).

ved European University Institute, 2013)

Rowney, Don Karl & James Q. Graham Jr.: Quantitative History; Selected readings in the quantitative analysis of