Page 1

Nationalismens udbredelse: Det kommemorative narrativ om danskhed efter TreĂĽrskrigen Af Hans Christian Jensen, 6. semester

Udgivet af Tendens - de historiestuderendes blad pĂĽ Aalborg Universitet 2017-2018


Nationalismens udbredelse:

argumenterer, at nationale bevægelser først

Det kommemorative narrativ om

skabte nationalismen i 1800-tallet, der politiseredes i Danmark fra midten af det 19. år-

danskhed efter Treårskrigen1 Af Hans Christian Jensen, 6. semester “(...) thi Livet faaer først sin Betydning derved, at der lever ihukommelse blandt Menneskene, og Konsten har ingen værdigere Opgave, end at række Eftermælets Palme til dem, som have gjort sig fortjente af deres Folk, og at tale til de kommende Slægter om Fædrenes Bedrifter.”2 - Orla Lehmann, 1858 Den danske stat i dag vil kun yderst reduktivt kunne udforme en historiekanon, hvor helstatens tyske præg ikke indgår. På trods deraf kommemoreres statens historiske, multinationale træk sjældent. Dette skyldes blandt andet en løbende fordanskende homogenisering af nationalstaten gennem fredelige midler som undervisning, migration og massemedier.3 Modernistiske nationalismeforskere

1

Artiklen er nærved identisk med den opgave, som jeg

hundrede. De nationalistiske tanker bag nutidens homogene stat, der baseres på fælles sprog og kultur, har altså ikke altid været så udbredte. Før Treårskrigen 1848-1850 havde forestillingen om en politisk national kollektiv identitet således kun hersket i en smal, borgerlig elite. Det indledende citat vidner om, hvorledes disse nationalister aktivt sigtede efter at forme et kommemorativt narrativ, der afstedkom nationalismens udbredelse i den vigtige brydningstid efter Treårskrigen. Denne artikel har til hensigt at sætte fokus på nationalismen, hvor dele af de strukturer, processer og konsekvenser, som lå i forbindelse med nationalismens opkomst, afdækkes fra en historiebrugsteoretisk vinkel. Borgerkrig i kongeriget I den første halvdel af 1800-tallet var det danske kongerige i alle henseender fortsat en

afleverede i forbindelse med modul 12 i 2017, hvormed

2 Fredericia den 6te Juli.... i Fædrelandet, 19de Aarg. Nr.

den forhåbentligvis kan tjene som inspiration til de af

155, Torsdag den 8. juli 1858, s. 648

mine medhistorikere, der skulle finde nationalisme og

3 Østergård, U.: Danmark og EUropa i Temp, udg. 11,

historiebrug væsentligt at beskæftige sig med under

2015, ss. 106-107

selvsamme modul. God læselyst. HC.

1


flernational og flersproget stat. Tyskhed var

der i høj grad artikulerede en animositet mod

således udbredt i staten. Både i hertugdøm-

den tyske del af kongeriget. Der ønskedes fra

merne Slesvig, Holsten og Lauenborg, men

nationalliberal side et opgør med germanis-

også i de kongerigske områder, hvor tysk især

men i kongeriget, hvilket blev lagt fast med Ej-

var nyttigt, fordi megen handel var centreret i

derpolitikken, hvor det blev gjort klart, at “Hol-

tysktalende besiddelser, såsom byen Altona. I

sten og Lauenborg kunne sejle deres egen ty-

København fandtes flere tyske institutioner, og

ske sø.”6 I marts 1848 havde nationalliberale

alle dannede københavnere kunne læse tysk

kræfter, anført af politikeren Orla Lehmann,

litteratur, som der desuden var rigeligt af, idet

held med at sprede rygter om et oprør i Rends-

tyske bøger kunne rekvireres på Børsen og ved flere boghandlere.4 Da liberale tanker strøm-

borg. Dette opstemte den københavnske be-

mede gennem Europa, blev de grebet i både

ketog afkrævede enevældens afskaffelse.

hertugdømmerne og de kongerigske områder.

Herpå blev Martsministeriet oprettet, hvori

I princippet var det ikke nationale, men nær-

flere nationalliberale politikere bestred mini-

mere kosmopolitiske tendenser, og liberali-

sterposter. Kort efter udbrød der borgerkrig

sterne i hele kongeriget havde et fælles ønske

mod det slesvig-holstenske mindretal.

folkning tilstrækkeligt til, at et omfattende fol-

om liberale reformer og en fri forfatning.

Blandt de tysktalende i helstaten var der fort-

Martsdagene blev efterfølgende skildret af

sat en indiskutabel loyalitet over for en bestå-

et højstemt københavnsk borgerskab, der hæv-

5 ende fælles stat.

dede, at en samfølelse var udbredt på tværs af

Alligevel var der blandt de kongerigske libe-

alle samfundsskel, og at det danske folk var

rale forekommet et nationalistisk skred, hvor-

fyldt med begejstring, handlelyst og opofrelse.

med der opstod en københavnsk, politisk

‘Ånden fra ’48’ fremstod for en kort stund som

gruppe, som blev benævnt De Nationalliberale,

en levende realitet.7 Konflikten med det slesvig-holstenske mindretal sikrede denne

4 Winge, V.: Dansk og tysk 1790-1848 i Dansk Identitetshi-

6 Ibid. s. 186

storie, bd. 2: Et yndigt land 1789-1848, 1991, s. 129 5 Nielsen, N. K.: Bonde, stat og hjem, 2009, s. 183

7

Adriansen, I.: Nationale symboler i Det Danske Rige

1830-2000, bd. 2, 2003, s. 222

2


begejstrede tilslutning, og selvom der var man-

nationalismen er et forestillet fællesskab.9 Den

gel på betydningsfulde, danske sejre før våben-

danske historiker Niels Kayser Nielsen sam-

stilstanden i august 1848, så pointerer histori-

menskriver flere modernistiske nationalisme-

ker Inge Adriansen, at dette ikke forhindrede

forskeres, herunder Andersons, betragtninger

danske nationalistiske kræfter i at tage initia-

om nationalismen på følgende vis: “(...) den er

tiv til sejrsfester. Hun fremhæver således sejrs-

udtryk for en »opfindelse« i løbet af 1800-tal-

festen på Dybbøl Banke, der beroede på en

let, hvor kulturelite og magthavere i fællig op-

kneben dansk fastholdelse af den betydnings-

fandt nationalismen i håb om at tømre et folk

løse forpost ved en træfning den 5. juni 1848.

sammen i form af et mere eller mindre ab-

Der var fra nationalistisk side: “(...) brug for fo-

strakt fællesskab (...)”10 Således kan der altså

restillinger om dansk tapperhed og militær

argumenteres for, at nationalisterne ikke som

styrke både under Treårskrigen og i mellem-

udgangspunkt havde tilslutning fra væsentlige

krigsårene. Den 5. juni var velegnet som sym-

dele af befolkningen, da disse endnu ikke følte

bol på dansk kampvilje og nationalt sindelag.”8

sig som en del af det nationale kollektiv.

Krigen og de nationalliberales historiebrug

heri var altså med til at fremme forestillingen

John Breuilly, der ligeledes står centralt in-

om en nationalt baseret kollektiv identitet.

den for den modernistiske forskning, argu-

Her må det fremhæves, at prominente nati-

menterer, at nationalisme blot er en politisk

onalismeforskere, som den irsk-amerikanske

bevægelse, der selvklart forsøger at opnå hø-

historiker Benedict Anderson, definerer natio-

jest mulig magt ved at benytte det nationalisti-

nalisme ud fra en modernistisk konstruktivi-

ske instrumentarium.11 Al den stund Treårs-

stisk vinkel, hvor det belyses, at nationalisme

krigen mod det tyske mindretal rasede, var der

ikke er udtryk for en essentialisme, hvor natio-

grobund for en sådan magtforøgelse. Især efter

nen og bevidstheden om denne altid har eksi-

våbenstilstandens udløb den 2. april 1849, af-

steret. Anderson agiterer derimod for, at

stedkom danske sejre ved den nyistandsatte

8 Ibid. s. 248

10 Nielsen, N. K.: Musikk og nasjonalisme i Norden i Studia

9 Anderson, B.: Imagined communities, 1991, ss. 5-6

musicologia Norvegica, udg. 33, 2008, s. 93 11 Breuilly, J.: Nationalism and the State, 1993, ss. 14-15

3


fæstning i Fredericia i juli 1849 og det efterføl-

stormagter, ledet af det reaktionære russiske

gende år ved slaget på Isted Hede, at de nationalliberale kunne forme et narrativ, der i no-

tsardømme, til at stoppe borgerkrigen. Således var Treårskrigen bragt til ende.13 Men på trods

gen grad bevirkede en vækkelse af folkets kær-

af, at der blev afholdt nationalistiske festlighe-

lighed til det danske fædreland og dannede en

der i København, hvor henholdsvis den konge-

national ånd. Adriansen understreger, at de

lige livgarde gjorde honnør og kongen holdte

nationalliberale har måttet konstruere den na-

begejstrende tale for de afmønstrede soldater,

tionalistiske ånd for at vinde tilslutning, da:

så var den nationale ånd stadig mestendels af-

grænset til en samhørighed blandt de køben-

“Det er helt afgørende for en stat, at der

havnske borgere: “Soldaterne var endnu alt for

er en klangbund i befolkningen (...) Intet

meget statister, arrangementet alt for meget

statsapparat kan opretholde legitimitet,

teater.”14

hvis man ikke kan henvise til, at man

bygger på folkeviljen og forsøger at

Dansk nationalistisk erindringspolitik efter

fremstå som dens legitime udtryk.”12

Treårskrigen

For at give et indblik i den videre danske

Følges Breuillys ræsonnement, dannede

nationalistiske historiebrug efter Treårskrigen,

Treårskrigen altså grundlag for det nationali-

må der indledningsvis klarlægges visse sub-

stiske narrativ, der benyttede tyskhed som

stantielle, teoretiske udgangspunkter. Derfor

fjendebillede til at vinde tilslutning. Da det

tages der her afsæt i historiedidaktikeren Ber-

sidst på året 1850 imidlertid stod klart, at

nard Eric Jensens forskning i historiebe-

hverken den danske eller den slesvig-holsten-

vidsthed. Jensen plæderer for, at historie skal

ske hær var i stand til at afgøre krigen, blev

forstås som en proces, hvori mennesket lever

begge parter presset af de europæiske

tæt knyttet til fortid, nutid og fremtid.15

12 Adriansen, I.: Nationale symboler, bd. 2, 2003 s. 538 13

Feldbæk, O.: Gyldendals bog om Danmarks historie,

2007, ss. 198-199 14 Rerup, L.: Folkestyre og danskhed i Dansk Identitetshi-

15 Jensen, B. E.: Historiebevidsthed og historie - hvad er

det? i Historieskabt såvel som historieskabende. 7 historiedidaktiske essays, 1996, s. 5

storie, bd. 3: Folkets Danmark 1848-1940, 1992, s. 379

4


Historiebevidsthed er således et nøglebegreb,

begrebet erindringssteder. Nora beskriver, at

som blotlægger en grundlæggende forståelse

erindringssteder er “(...) moments of history

af, at individet erindrer, diagnosticerer og anti-

torn away from the movement of history, then

ciperer, hvilket er faktorer, der er medvir-

returned; no longer quite life, not yet death,

kende til at definere individets livsverden. Mennesket er altså historieskabt og historie-

like shells on the shore when the sea of living memory has receded.”18 Halbwachs’ ganske

skabende. Denne historiske natur er ifølge Jen-

determinerende kollektive erindring er ifølge

sen formbar, og gennem fortløbende socialise-

Nora situeret ved materielle objekter eller in-

ring kan individets verdensforståelse påvirkes.

stitutioner, som er givet symbolsk indhold og

Den franske sociolog Maurice Halbwachs

derigennem opretholder den sociale erindring.

fremfører i forlængelse heraf den socialkon-

Hvor de socialkonstruktivistiske erindringsfor-

struktivistiske vinkel på erindringsforskning,

skere ikke har berørt de bagvedliggende magt-

hvor han agiterer for, at individets erindring er

mæssige incitamenter til at påvirke den kollek-

en dynamisk konstruktion, determineret af

tive erindring og erindringsstederne, påpeger

kollektivet. Han argumenterer altså, at histo-

den funktionalistiske nationalismeforsker Eric

riebevidstheden bestemmes af denne kollek-

Hobsbawm imidlertid, at traditioner kan opfin-

tive erindring: “For Halbwachs er det uden me-

des til at tjene magthaveres formål. Hobsbawm

ning at tale om individuel erindring separeret

argumenterer: “Invented tradition is taken to

fra social erindring. (...) Selv helt individuelle

mean a set of practices, normally governed by

erindringer har deres sociale dimension, da de forstås gennem sociale forhold.”16 Ydermere

overtly or tacitly accepted rules and of a ritual

gør han det klart, at den kollektive erindring er betinget af en spatial lokalisering.17 Dette er

certain values and norms of behaviour by rep-

or symbolic nature, which seek to inculcate

blevet videreført af historikeren Pierre Nora,

etition, which automatically implies continuity with the past.”19 Han understreger dermed, at

da han i Les Lieux de Mémoire udmønter

der kan være tale om en manipulatorisk,

16 Warring, A.: Kollektiv erindring - et brugbart begreb? i

18 Nora, P.: Between memory and history: Les Lieux de Mé-

Erindringens og glemslens politik, 1996, s. 210

moire i Representations, udg. 26, 1989, s. 12

17 Ibid. s. 218

19 Hobsbawm, E.; Ranger, T.: The Invention of Tradition,

2000, s. 1.

5


intentionel traditionsskabelse, der foregår som

besluttede at iværksætte en indsamling, hvor

en top-down proces, hvor åbenlyse eller stiltiende magtpersoner opfinder kommemorati-

de mindste bidrag var på blot en enkelt mark, så flest mulige kunne medvirke.21 Blandt de

onspraksisser. Magtpersoner er altså ifølge

kunstnere der indsendte udkast til komitéen,

Hobsbawm i stand til at omforme erindrings-

var den danske billedhugger J. A. Jerichau, der

fællesskaber og dermed påvirke individers

påtænkte at opføre en statue af den mægtige

verdensforståelse og, eksempelvis, vække en

nordiske tordengud Thor, spejdende mod syd

national bevidsthed.

og beredt til at bekæmpe jætter. Jerichau

måtte dog se sig slået af billedhuggeren H. W.

Orla Lehmanns forestillede Danmark og H.

Bissen, der vandt konkurrencen med sit udkast

W. Bissens Den tapre Landsoldat

til en bronzestatue med titlen ‘Den tapre Land-

Orla Lehmann fremstår i den forbindelse

soldat efter Sejren.’22

som en repræsentant for de nationalister, der

efter krigen førte “(...) en særdeles bevidst

Både Anderson og Adriansen fremhæver, at

identitetspolitik, hvor magthaverne ikke gik af

der forekommer en universalitet ved nationa-

vejen for at konstruere symboler, der kunne

lisme, da dette socio-kulturelle koncept er ens-

være med til at styrke opbakningen til deres styre og sikre dets legitimitet.”20 Bare seks

lydende ved alle nationalistiske stater, der des-

dage efter det sejrrige udfald ved Fredericia

nationale symboler. Alligevel påpeges det, at

Fæstning den 6. juli 1849 lød de første opfordringer således fra den nationalliberale Leh-

nationalister ofte hævder, at hver nation besidder en partikularitet.23 Dette gjorde sig også

mann om at opføre et mindesmærke over den

gældende for historiebrugen omkring H. W.

danske sejr. Opfordringerne blev imødekom-

Bissens monumentet, der blev indviet den 6.

met, hvorfor der blev nedsat en komité, som

juli 1858 på årsdagen for sejren. Betragtet

20 Adriansen, I.: Nationale symboler, bd. 2, 2003, s. 529 21 Ibid. s. 231

uden ofte anvender sammenfaldende officielle,

23

Adriansen, I.: Nationale symboler i Det Danske Rige

1830-2000 i Sønderjysk Månedsskrift, udg. 3, 2003, s. 46

22 Adriansen, I.: Erindringssteder i Danmark, 2010, ss. 93-

94

6


isoleret, ihukom statuen de danske landsolda-

hyldede altså hvad nationalisterne anså for de

ter, der under Treårskrigen havde undergået

særegent danske værdier, som landsoldaterne

en bemærkelsesværdig forandring i den folke-

symboliserede. Under den højtideligt anlagte

lige bevidsthed, idet de gik fra at være ringeag-

afsløring af monumentet i Fredericia afholdt

tede til at blive anset som Danmarks nationalhelte.24 De danske landsoldater repræsente-

Lehmann en kommemorerende tale, hvormed

rede altså for nationalisterne det særegent danske.25 Det er derfor ikke tilfældigt, at Leh-

skulle ligge til grund for et nationalistisk erin-

manns komité valgte Bissens udkast, for alle-

der. Ved at anlægge traditionerne ved erin-

rede inden statuen blev til, havde flere danske

dringsstedet, ville kollektivet derved kunne

kunstnere besunget landsoldaterne. Den umis-

manipuleres i en nationalistisk retning. Ander-

kendeligt vægtigste hyldest var Peter Fabers

son har udarbejdet de tre kategorier Census,

soldatervise ‘Dengang jeg drog afsted’, der også blev sunget ved åbningsprocessionen i

Map, Museum, hvorigennem etableringen af et nationalistisk fællesskab begrebsliggøres.27

1858. I hver strofe blev der givet tilsagn til be-

Benyttes Andersons begrebsapparat på Leh-

folkning om, at den tapre landsoldat ville slås

manns narrativ omkring Landsoldaten, må

for familien, modersmålet, dannebrog og kon-

monumentet klart anskues som Museum, da

gen. Den veluddannede Faber, der ikke selv

det blev placeret som markør for en fælles

deltog i krigen, skrev således i jeg-form om,

dansk kulturarv. Census, det vil sige konstruk-

hvordan landsoldaten ville kæmpe tappert for sit fædreland.26 De nationalistiske kommemo-

tionen og kvantificeringen af danskhed, kom til

han tydeligt søgte at cementere, at statuen dringssted med procedurale, årlige festlighe-

udtryk i Lehmanns tale, da han kortlagde en

rationer ved mindesmærket i Fredericia

24 Adriansen ræsonnerer, at de danske landstyrker før

25 Le Bossé, M. J. N.: Place, Space, and Identity: Danish na-

Treårskrigen sjældent var blevet hyldet på grund af få

tional identity in late-twentieth-century Europe, 2000, s.

sejre. Digtere foranledigedes ikke yderligere til at forfatte

96

heltekvad om de uglesete landsoldater, fordi disse især

26 Adriansen, I.: Nationale symboler, bd. 2, 2003 s. 227

før hær-reformen i 1842 havde kummerlige forhold og

27 Anderson, B.: Imagined communities, 1991, ss. 164-184

reelt levede under sultegrænsen på grund af dårlige lønninger.

7


geografisk mapping, der blev defineret på føl-

noget bundet, determineret og derfor princi-

gende vis:

pielt kvantificerbart.30

“Hvad vi selv nær havde glemt, det veed

Lehmann italesatte desuden, at danskhed

nu hele Europa: at ved Eideren op-hører

bar en primordial karakter, idet han plæde-

al Tydsklands Ret. Og Europa veed og-

rede for den danske nations ælde. Han fort-

saa, at det danske Folk, som intet Offer

satte, at Danmark havde været betynget af, at

har skyet for at udfrie Slesvig af Oprørets

tyskerne rådede i danske dele af kongeriget:

og Udlandets Vold, vil reise sig som een

“Jeg behøver ikke at minde om, hvad vi jo Alle

Mand, hvis Nogen atter skulde vove at

have oplevet, hvorledes i en Del af Danmarks

trampe paa dets gamle Grændseguder.”28

Rige og under en dansk Regering dansk Folkelighed og dansk Sprog blev forhaanet, forfulgt

I denne sammenhæng er det ydermere ty-

og forkuet, som var det en med Vaabenmagt os fravristet Provinds.”31 Men sejren ved Frederi-

deligt, at der forekom endnu en national af-

cia, som ifølge Lehmann markerede vende-

grænsning, da der optegnedes en etnisk af-

punktet i Treårskrigen, sikrede “at nu raader

græsning. Nationalisten artikulerede, at kom-

Dansken i Danmark”32 Forestillingen om en

memorationer ved mindesmærket skulle være

genopvækket nation har været givtig for Leh-

forbeholdt individer med “Opflammet dansk

mann, da det har formået at give et indtryk af,

bryst”, der med sine bedste skjolde ville for-

at der blev varetaget en kontinuitet, hvorfor

svare og hylde “Kongen, Folket og Fædrelandet.”29 Således søgte Lehmann at indarbejde en

nationalisten kunne legitimere sit virke.33

klassificering af folket, hvortil hensigten var at

morationer ved Den tapre Landsoldat, blev det

bevirke en bevidstgørelse af, at danskhed var

dermed et erindringssted der medvirkede til at

Ved at indstille til nationalistiske komme-

udbrede nationalismen i den kollektive 28 Fredericia den 6te Juli.... i Fædrelandet, 19de Aarg. Nr.

31 Fredericia den 6te Juli.... i Fædrelandet, 19de Aarg. Nr.

155, Torsdag den 8. juli 1858, s. 647

155, Torsdag den 8. juli 1858, s. 647

29 Ibid. ss. 647-648

32 Ibid, s. 647

30 Anderson, B.: Imagined communities, 1991, s. 184

33 Adriansen, I.: Nationale symboler, bd. 2, 2003, s. 530

8


erindring. Adriansen har fremhævet, at udbre-

historiebrug kom til udtryk ved de regenburg-

delsen var forholdsvist omfattende, idet sta-

ske sprogreskripter, som dækkede over et om-

tuen af Landsoldaten blev gengivet i stort antal

fattende fordanskningsforsøg, der foregik i

som statuetter i gibs, biskuit, bly og desuden

Slesvig fra 1851. Idémanden, den nationallibe-

var genstand for andre efterligninger.34 Leh-

rale historiker C. F. Allen, mente, at modersmå-

manns narrativ, hvis primordialitet og natio-

let var altafgørende for den nationale identitet,

nale afgrænsning blev udbasuneret ved åb-

hvorfor han håbede, at den danske nationa-

ningsprocessionen, var altså med til at videre-

lisme ville opblomstre ved at gennemtvinge

bygge og benytte de danske landsoldaters nati-

det danske sprog i de slesvigske provinser. Ud

onalistiske symbolik.

fra dette ræsonnement udformedes sprogre-

skripterne, der blandt andet forordnede, at

Fjernelse og forglemmelse af flernationale

store dele af Mellemslesvig blev underlagt, at

erindringssteder

undervisningssproget ændredes til dansk,

Det står ydermere klart, at der efter Treårskrigen forekom en række andre tiltag, der

mens kirkesproget skiftevis skulle foregå på dansk og tysk.36 Sprogreskriptets indførsel

havde til hensigt at fremme nationalismen i

medførte imidlertid ikke et ændret sindelag i

Danmark. Dette foregik blandt andet ved hjælp

regionen, endog førte bestræbelserne om for-

af fjernelsen af flernationale erindringsteder. Antropologen Paul Connerton har udført et

danskning til, at flere fremtrædende, kongetro flensborgere udtrykte voldsomme protester.37

studie i forglemmelse, hvor syv typer forglem-

Omend det nationalistiske tiltag altså ikke op-

melse udredes. Heraf fremstår især begrebet

nåede den ønskede danisering, kan det ud fra

repressive erasure relevant, da dette indbefat-

nærværende eksempel påvises, at nationali-

ter en tvungen forglemmelse, orkestreret af staten.35 Der kan argumenteres for, at repres-

sterne forsøgte at gennemføre en forglem-

sive erasure i datidens nationalistiske

skaber.

34 Adriansen, I.: Erindringssteder i Danmark, 2010, s. 95

36 Adriansen, I.: Fædrelandet, folkeminderne og moders-

35 Connerton, P.: Seven Types of Forgetting i Memory Stud-

målet, 1990, s. 62

ies, udg.1, 2008, s. 60

37 Ibid. ss. 66-67

9

melse af eksisterende, modstridende fælles-


erindringssteder er for Assmann, ligesom det Fjernelsen af modstridende fællesskabers

er for Halbwachs og Nora, fuldkomment cen-

erindringssteder kom ikke udelukkende til ud-

tralt for et kollektivs mulighed for at erindre.

tryk ved forordninger rettet mod sproget. På

Idet der rettedes hærværk mod slesvig-hol-

tilsvarende vis fjernedes materielle erindrings-

stenske erindringssteder i kongeriget, som bar

steder, som kunne have muliggjort en fælleser-

præg af tysk symbolik, herunder dobbeltege,

indring om Danmark som en flernational, sammensat stat.38 Den tyske egyptolog Jan Ass-

krigergrave og Knivsbjergtårnet, kan der argu-

mann har opstillet en teori om kommunikativ erindring, der påpeger de ikonoklastiske ten-

staten som en nation, hvori en tysk selvforståelse har indgået, er forsvundet.40 Fjernelsen af

densers graverende betydning. Assmann byg-

erindringssteder med flernational karakter på-

ger sin teori på Halbwachs’ forestilling om, at

viser ligeledes, at den danske nationalisme

individets erindring er bundet til kollektivet.

øjensynligt fik indflydelse i visse befolknings-

Individets erindringer bliver ifølge egyptolo-

grupper. Historikeren Claus Bryld forklarer så-

gen konstitueret gennem kommunikation med

ledes, at der med kommemorationer også føl-

kollektivet og den orale interaktion krystallise-

ger en række legitimeringsmekanismer: “(...)

res efter en periode til konkret kultur. Ass-

mekanismer der skal ‘slå fast’, at de, som æres

mann mener, at kulturen blandt andet manife-

eller fremstilles, er identiske med dem der

steres som bygninger, monumenter, byer eller

ærer dem, at vi er de samme som dem i forti-

sågar landskaber, hvortil han gør det klart, at “With this we mean that a group bases its con-

den vi mindes, og at vi forbliver de samme i al fremtid.”41 Det ikonoklastiske hærværk vidner

sciousness of unity and specificity upon this

altså også om, at den mere antityske nationa-

knowledge and derives formative and norma-

lisme og dens værdier vandt indpas blandt

tive impulses from it, which allows the group to reproduce its identity.”39 Artefakter og

visse samfundsgrupper i perioden efter Treårskrigen.

38

40 Adriansen, I.: Erindringssteder i Danmark, 2010, s. 429

Adriansen, I.: Erindringssteder i Danmark, 2010, ss.

menteres for, at grundlaget for at fælleserindre

340-345

41 Bryld, C.: Er vi selv historie? i Erindringens og glemslens

39 Assmann, J.: Collective Memory and Cultural Identity i

politik, 1996, s. 29

New German Critique, udg. 65, 1995, s. 128

10


Det erindringsteoretiske spændingsfelt: en nødvendig nuancering Der må nødvendigvis rettes en kritik af det

used politically and religiously in the community (...)”.42 At mennesker er fælles om at erindre ved et erindringssted, som eksempelvis

teoretiske grundlag, som denne slutning base-

Landsoldaten i Fredericia, er altså ikke ensbe-

res på. Halbwachs tilskriver den kollektive er-

tydende med, at de er fælles om erindringens

indring determinerende betydning for indivi-

indhold.43

det, der blot kategoriseres som en kalkering af

den offentlige diskurs. James E. Young har

Bernard Eric Jensen har følgeligt påpeget, at

netop kritiseret dette, da han har pointeret, at

etableringen af et erindringssted ikke nødven-

Halbwachs’ socialkonstruktivistiske opfattelse

digvis skaber en kollektiv erindring. Jensen op-

ikke er ensbetydende med, at erindring ikke

summerer om sammenbragte erindringer: “At

kan være personlig. Youngs teori beror på en

have fælles erindringssteder kan føre til, at

mere individualistisk ontologi, hvor der gan-

mennesker bliver fælles om den betydning,

ske vist forekommer et kollektivt erindringsarbejde, men han plæderer dog for, at individers

som tillægges en person eller begivenhed, men det behøver ikke at være sådan.”44 Ove Kors-

kommemorationer ved et erindringssted kan

gaard beskriver i Kampen om folket redaktøren

være ganske divergerende. I forlængelse heraf

Meïr Aron Goldschmidt, der her vil tjene som

introducerer Young begrebet sammenbragte

eksempel på et individ, der var i modstrid med

erindringer, hvormed han fastslår, at erin-

det nationalistiske erindringsarbejde. Gold-

dringssteder kan indeholde flere adskilte og

schmidt agiterede gennem sin avis Nord og Syd

varierende associationer og værdiladninger. Han argumenterer, at “(...) public memory and

i høj grad for et multinationalt rige med en føderativ statsfordning.45 Ihvorvel Goldschmidt

its meanings depend not just on the forms and

ikke har beskrevet måden, hvorpå han forholdt

figures in the monument itself, but on the

sig til den nationalistiske erindring i forbin-

viewer’s response to the monument, how it is

delse med monumentet Landsoldaten, så kan

42 Young, J. E.: The Texture of Memory, 1993, ss. xii-xiii

44 Jensen, B. E.: Historie - livsverden og fag, 2006, s. 81

43 Warring, A.: Kollektiv erindring - et brugbart begreb?,

1996, s. 228

11

45 Korsgaard, O.: Kampen om folket, 2004, s. 285


der argumenteres for, at han ikke billigede de

end de overordnede, statslige narrativer.48 Der

forholdsvist primordiale og ekskluderende tra-

kan argumenteres for, at dette også var tilfæl-

ditioner, der praktiseredes under processio-

det ved den danske nationalismes udbredelse,

nerne i Fredericia og kendetegnede de nationalistiske tiltag.46 Dette underbygges således

idet historikeren Lorenz Rerup har fremhævet,

af, at Goldschmidt allerede fra 1848 udtalte en

bredt i 1858 end den var i tiden før 1848, sy-

heftig kritik af nationalismen.47 Det kan altså

nes der stadigvæk kun at være tale om, at den

sluttes, at de nationalistiske erindringssteder

har tændt i eliter. Det er talmæssigt små, soci-

ikke nødvendigvis har bevirket, at alle har tol-

alt smalle, særligt politisk aktive grupper, som

ket den kollektiv erindring identisk. Ud fra

bærer den nye nationale ideologi.”49 Han fort-

Youngs teoretisering om sammenbragte erin-

sætter endvidere, at nationalismens omfang

dringer må det vedgås, at eksempelvis Land-

først overgik fra at være elitær til at bære

soldaten øjensynligt har været grundlag for

mere massenationalistisk karakter ved folke-

andre tolkninger end udelukkende Lehmanns

tingsvalget i 1861, hvor det nationalliberale

nationalistiske narrativ.

parti vandt bredere tilslutning.50

at “Selv om nationalismen er langt mere ud-

Roy Rosenzweig og David Thelen har i The

Det kan konkluderes, at der var visse frem-

Presence of the Past: Popular Uses of History in

skridt for de nationalistiske kræfter efter Tre-

American Life desuden fremlagt en central un-

årskrigen. I hvert fald ved nogle erindringspo-

dersøgelse, der er baseret på en analyse af ud-

litiske tiltag. Den kollektive erindring blev ty-

skrifterne af 1500 interviews, hvor responden-

deligvis formet ved erindringsstedet for Den

terne blev bedt om at besvare, hvad der lå til

tapre Landsoldat i Frederica, omend det står

grund for deres historiebevidsthed. Her står

klart, at kommemorationerne ikke var altom-

det klart, at individers forståelse af fortiden i

sluttende. Mindre udbytterige var sprogre-

højere grad bygger på personnære oplevelser,

skripterne, der endog var med til at opildne til

46 Adriansen, I.: Erindringssteder i Danmark, 2010, s. 97

49 Rerup, L.: Folkestyre og danskhed, 1992, s. 419

47 Korsgaard, O.: Kampen om folket, 2004, s. 270

50 En vægtig observation, idet idéen om ‘Ånden fra 1848’

48 Olick, J. K. (red): The Collective Memory Reader, 2011,

som et altomfattende fænomen dermed nuanceres.

ss. 269-270

12


ødelæggelse af flernationale erindringssteder.

ældre, så mener perennialister, at nationa-

Det kan ud fra eksemplerne sluttes, at nationa-

lisme givetvis er en nyskabelse, men at natio-

lismen beroede på en selektiv kollektiv histo-

ner har eksisteret i alle historiens perioder.

risk hukommelse. Kayser Nielsen beskriver

Primordialister argumenterer imidlertid, at

udbredelsen af nationalismen efter Treårskri-

nationerne og nationalisme har været til siden

gen, der endnu ikke havde rodfæstet sig fuldkomment i folket:

tidernes begyndelse og ligger ved roden af alle efterfølgende processer og udviklingstrin.52

Den britiske nationalismeforsker Anthony D. “(...) én ting er, hvorledes magthavere,

Smith har kritiseret disse paradigmer og frem-

kongehus, førende akademikere og politi-

ført den ethnosymbolske tilgang, hvormed han

kere har højtideligholdt den strategiske

plæderer, at nationerne ikke er så moderne,

nationalisme (...) [Samfundet] har nok

som modernisterne har hævdet.

haft kendskab til den nationale retorik,

Funktionalisten Smith påpeger således, at

men har i øvrigt haft en jordbunden og

tilstedeværende, etniske fællesskaber går

‘realpolitisk’ holdning til den.”51

forud for nationerne, der oprettes på grundlag

af såkaldte ethnier. Han definerer nationen:

Konsekvenserne af nationalismens histo-

“(...) som et navngivet menneskeligt fælles-

riebrug

skab, der bebor et hjemland og har fælles my-

Denne artikel har hovedsageligt taget ud-

ter og en fælles historie, en fælles offentlig kul-

gangspunkt i den modernistiske skole for nationalismeforskning med Anderson, Breuilly og

tur, en enkelt økonomi og fælles rettigheder og pligter for alle medlemmer.”53 Men det sluttes

Hobsbawm, men det står naturligvis klart, at

følgeligt, at nationen ikke kan rumme alle etni-

der findes andre anskuelser. Hvor moderni-

ske fællesskaber. Årsagen til nationalismens

sterne anser nationalisme som en innovation

historiebrug må altså være, at der nødvendig-

og ikke bare en opdateret version af noget

vis skal forekomme en afgrænsning af, hvem

51 Nielsen, N. K.: Historiens forvandlinger, 2010, s. 171

53 Ibid. s. 26

52

Smith, A. D.: Nationalisme: Teori, ideologi, historie,

2003, ss. 72-76

13


der indgår i det nationale fællesskab og hvem

reference til sprog og kultur, fremfor Ius soli,

der ikke gør. Nationalismen besidder derfor potentielt en destruktivitet, fordi den til trods

hvor man tilhører den nation, som man opholder sig i.57 Da må det blive et overstatsligt an-

for at efterstræbe en inklusivitet alligevel spre-

svar at sikre mere overordnede menneskeret-

der befolkningen mere end den samler den.54

tigheder.

Smith fremfører i forlængelse deraf en diko-

Den danske nationalismes udbredelse efter

tomi ved nationalisme, der enten bygger på voluntarisme eller organicisme.55 Voluntarismen

Treårskrigen byggede i høj grad på en organi-

lover en mere viljebaseret tilgang, der fordrer,

ethnier blev ekskluderet. Konsekvensen af ud-

at nationens individer i princippet selv kan

bredelsen blev, som det kom til udtryk i analy-

vælge, hvilken nation de vil tilhøre. Herimod

sen, at den måtte hvile på en selektiv kollektiv

dækker organicismen over en etnisk nationa-

historisk hukommelse, hvor forenende danske

lisme og en biologisk determinisme, hvor indi-

elementer skulle huskes, mens splittende fler-

vider er født ind i en nation, og hvorhen de end

nationale elementer blev fjernet og glemt. Føl-

måtte migrere, så vil de forblive en del af deres

ges Halbwachs’, Noras og Assmanns ræsonne-

fødselsnation.56 I en nationalstatslig verden,

menter, har især ikonoklasmerne mod erin-

hvor individers rettigheder og sikkerhed er

dringssteder, der kommemorerede kongeriget

bundet op til nationalstaten, kan det få grave-

som en flernational og flersproget stat, bevir-

rende konsekvenser for migrerende etniske

ket, at denne kulturelle arv siden da er usynlig-

fælleskaber, hvis sådanne rettigheder gives på

gjort.58 Det står klart, at de danske nationali-

baggrund af Ius sanguinis, altså etnicitet med

ster gennemførte en geografisk og etnisk

54 Nielsen, N. K.: Historiens forvandlinger, 2010, s. 168

at indlemme Flensborg. I sidste ende blev det dog beslut-

55 Smith eksemplificerer de to nationalismeformer ved

tet mere voluntaristisk ved afstemninger.

Ernest Renans diskussion med Heinrich von Treitschke i

56

1882, men vi ser dem også udfolde sig i en mere nær kon-

2003, ss. 57-62

tekst. Ved genforeningen i 1920 udbrød den såkaldte På-

57 Nielsen, N. K.: Historiens forvandlinger, 2010, s. 169

skekrise, hvor mange danske kredse ud fra en organici-

58 Assmann, J.: Collective Memory and Cultural Identity,

stisk argumentation gjorde det klart, at man var rede til

1995, s. 133

cistisk tænkning, idet herboende germanske

Smith, A. D.: Nationalisme: Teori, ideologi, historie,

14


grænsedragning pukkende på nationalismen

tyskere hyppigt mødes, ikke er lige så betynget

og som konsekvens deraf udgrænsedes tysk-

af den afgrænsende nationalisme, der i højere

hed og dens bidrag til det, vi i dag kategorise-

grad trives blandt de, der ikke omgås det for-

rer som dansk historie. Lehmann og de andre

henværende, tyske broderfolk.61

københavnske nationalisters erindringspolitik

bevirkede på sigt en opløsning af den tanke-

Konklusion

gang, der forstod staten som et dansk-tyskt re-

National identitet er en af mange kollektive

gionalt fællesskab. Dette har tilsyneladende

identiteter. De fleste i dag ville nok opfatte den

lagt til grund for en efterfølgende, udpræget

som noget naturligt og givet. Det har ikke altid

negligering af den tyske kulturarv i Danmark.59

været tilfældet. Det er derimod et forholdsvist

Kayser Nielsen har dog affattet Kulturarv i det

moderne fællesskab, der først politiseredes i

dansk-tyske grænseland, hvori han beskriver

Danmark fra midten af 1800-tallet. De national-

det dansk-tyske samkvem ved grænselandet,

liberale befordrede nationalismen, men det står

og fastslår, at de to sider af grænsen ikke enty-

klart, at dette var en omfattende proces. For at

digt har hver sit særpræg. Derimod gør det sig

påvirke helstatens individers livsverden, var

gældende, at der forekommer fredelige indbyr-

det nødvendigt at tilgå og manipulere den kol-

des relationer, eftersom ferierende tyskere fra

lektive erindring og dennes situerede erin-

Slesvig-Holsten er vellidte sommergæster på

dringssteder. Orla Lehmanns tale ved åbnings-

den jyske vestkyst, hvor Radio Klitholm i Hvide

processionen for Den tapre Landsoldat i 1858

Sande hver lørdag spiller tysk musik i ‘Tyskti-

og de regenburgske sprogreskripter fra 1851

men’. På trods af nationalismens forbehold, er

var således centrale nationalistiske tiltag efter

der altså plads til kulturudveksling og interpersonelle relationer.60 Kayser Nielsen slutter i

Treårskrigen, der søgte at fordanske staten.

forlængelse deraf, at de transnationale relatio-

mobiliseringsproces fordrede en optegnelse af

ner ved grænselandet, hvor danskere og

nationale afgræsninger territorialt og etnisk,

59 Nielsen, N. K.: Kulturarv i det dansk-tyske grænseland -

60 Ibid. s. 228

nationalliberalismens lange skygger i en centralistisk nation i Kanon och kulturarv, 2008, s. 241

15

Dog med blandet succes. Men den nationale

61 Ibid. s. 242


hvorfor kommemorationer for Danmark som

- Adriansen, Inge: Nationale symboler i Det

en flernational og flersproget stat gradvist op-

Danske Rige 1830-2000, bd. 2: Fra undersåt-

hørte, og nogle erindringssteder fjernedes så-

ter til nation, 2003, Museum Tusculanums

gar med magt. Omend fælleserindringer af sta-

forlag, København

ten som noget historisk set multinationalt ikke

- Adriansen, Inge: Nationale symboler i Det

længere er udbredt, må man altså være op-

Danske Rige 1830-2000 i Sønderjysk Måneds-

mærksom på, at staten ikke altid har beroet

skrift, udgave 3, 2003

udelukkende på danskhed. Denne artikel håber

- Anderson, Benedict: Imagined communities:

at have afdækket nogle af de strukturer, proces-

Reflections on the Origin and Spread of Na-

ser og konsekvenser, der lå bag nationalismens

tionalism, 1991, 2. udgave, Verso, London

udbredelse, for dermed at kunne bidrage til at

- Assmann, Jan: Collective Memory and Cul-

afsvale nationalismen der, hvor den skulle

tural Identity i New German Critique, udgave

brænde ureflekteret.

65, 1995

- Breuilly, John: Nationalism and the State,

Bibliografi

1993, 2. udgave, Manchester University

- Adriansen, Inge: Erindringssteder i Dan-

Press, Manchester

mark: Monumenter, mindesmærker og mødesteder, 2010, Museum Tusculanums forlag, København - Adriansen, Inge: Fædrelandet, folkeminderne og modersmålet: Brug af folkeminder og folkesprog i nationale identitetsprocesser - især belyst ud fra striden mellem dansk og tysk i Sønderjylland, 1990, Museumsrådet for Sønderjyllands Amt, Sønderborg - Adriansen, Inge: Nationale symboler i Det Danske Rige 1830-2000, bd. 1: Fra fyrstestat til nationalstater, 2003, Museum Tusculanums forlag, København

- Connerton, Paul: Seven Types of Forgetting i Memory Studies, udgave 1, 2008 - Feldbæk, Ole (red): Dansk Identitetshistorie, bd. 2: Et yndigt land 1789-1848, 1991, C. A. Reitzels forlag, København - Feldbæk, Ole (red): Dansk Identitetshistorie, bd. 3: Folkets Danmark 1848-1940, 1992, C. A. Reitzels forlag, København - Feldbæk, Ole: Gyldendals bog om Danmarks historie, 2007, 2. udgave, Nordisk Forlag A/S, København - Fædrelandet, 19de Aarg. Nr. 155, Torsdag den 8. juli 1858

16


- Hobsbawm, Eric; Ranger, Terence (red): The

- Nielsen, Niels Kayser: Historiens forvandlin-

Invention of Tradition, 2000, Cambridge

ger. Historiebrug fra monumenter til oplevel-

University

sesøkonomi, 2010, Aarhus Universitetsfor-

- Jensen, Bernard Eric: Historiebevidsthed og historie - hvad er det? i Historieskabt såvel

lag, Aarhus - Nielsen, Niels Kayser; Haugan, Anne Svån-

som historieskabende. 7 historiedidaktiske

aug; Stadius, Peter: Musikk og nasjonalisme i

essays, 1996

Norden – en kontingent-konstruktivistisk stu-

- Jensen, Bernard Eric: Historie - Livsverden og fag, 2003, Gyldendal, København - Jensen, Bernard Eric; Nielsen, Carsten Tage;

die i Studia Musicologica Norvegica, årg. 33, hft. 01, 2008 - Olick, Jeffrey K.; Vinitzky-Seroussi, Vered;

Weinreich, Torben (red): Erindringens og

Levy, Daniel (red): The Collective Memory

glemslens politik, 1996, Roskilde Universi-

Reader, 2011, Oxford University Press, Ox-

tetsforlag

ford

- Jönsson, Lars-Eric; Wallette, Anna; Wien-

- Smith, Anthony D.: Nationalisme. Teori, ideo-

berg, Jes (red): Kanon och kulturarv: Histo-

logi, historie, 2003, 2. udgave, Hans Reitzel

ria och samtid i Danmark och Sverige, 2008,

Forlag

Makadam Förlag, Lund - Korsgaard, Ove: Kampen om folket: Et dannelsesperspektiv på dansk historie gennem 500 år, 2004, Gyldendal, København - Le Bossé, Mathias Jean Nicolas: Place, Space, and Identity: Danish national identity in latetwenti- eth-century Europe, 2000, ProQuest Dissertations Publishing - Nielsen, Niels Kayser: Bonde, stat og hjem: Nordisk demokrati og nationalisme - fra pietisme til 2. verdenskrig, 2009, Aarhus Universitetsforlag, Aarhus

17

- Nora, Pierre: Between memory and history: Les Lieux de Mémoire i Representations, udgave 26, 1989 - Young, James E.: The Texture of Memory: Holocaust memorials and meanings, 1993, Yale University Press - Østergård, Uffe: Danmark og EUropa i Temp - tidsskrift for historie, 11. udgave, 201

Nationalismens udbredelse: Det kommemorative narrativ om danskhed efter Treårskrigen  

I aften bringer vi sæsonens sidste fagartikel, skrevet af redaktionens egen Hans Christian Jensen fra 6. Semester. Så er du interesseret i N...

Nationalismens udbredelse: Det kommemorative narrativ om danskhed efter Treårskrigen  

I aften bringer vi sæsonens sidste fagartikel, skrevet af redaktionens egen Hans Christian Jensen fra 6. Semester. Så er du interesseret i N...

Advertisement